Medfinansiering af a-dagpenge til forsikrede ledige - Beskæftigelsestilskuddet

Transkript

1 Medfinansiering af a-dagpenge til forsikrede ledige - Beskæftigelsestilskuddet Konklusion Kommunerne under ét kompenseres fuldt ud med den nuværende beregningsmodel for beskæftigelsestilskuddet. De komplicerede fordelingsmekanismer mellem landsdele og kommuner betyder dog, at den enkelte kommunes kompensation er meget forskellig. Analysen af beskæftigelsestilskuddet har vist, at der er en betydelig skævdeling af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud pr. ledig. Analysen har endvidere indikeret, at den primære årsag til denne udfordring skyldes skævdeling i den enkelte kommunes grundtilskud. Igennem nedenstående analyse, er det blevet tydeligt, at Herning Kommune ligger tæt på gennemsnittet for landsdelen, både når man ser på udviklingen i antal ledige, aktivering, samtaler og nettoudgift pr. ledig. Analysens konklusion bliver således, at Herning Kommunes udfordring, med at få området for forsikrede ledige til at balancere på indtægts og udgiftssiden skyldes, at kommunens beskæftigelsestilskud pr. ledig er for lavt. Herning Kommune modtager et betydeligt lavere tilskud pr. ledig end gennemsnittet for landsdelen. På udgiftssiden har kommunen dog færre udgifter pr. ledig end gennemsnittet for landsdelen. Udfordringen med økonomisk ubalance på området skyldes således, at Herning Kommune er underkompenseret på tilskudssiden. Underkompensationen skyldes, at Herning Kommune ved tilskudsmodellens tilblivelse havde en lavere andel af forsikrede ledige end landsdelen, hvilket medførte et lavere grundtilskud. Selv om grundtilskuddet udlignes over tid, så har den initiale skævhed i modellen været for stor til at sikre rettidig kompensation. Analysens konklusion bliver således, at Herning Kommunes udfordring med at få området for forsikrede ledige til at balancere på indtægts og udgiftssiden skyldes, at kommunens beskæftigelsestilskud pr. ledig er for lavt

2 Redegørelse for modellen bag beskæftigelsestilskuddet Beskæftigelsestilskuddet blev indført i På grund af forskellige fejl i de oprindelige beregninger, skete der en genberegning af modellen i Genberegningen skete dog fortsat med afsæt i 2010 regnskabet. Medfinansiering: Kommunerne har siden 2010 været medfinansierende i forhold til indsats og forsørgelse af de forsikrede ledige. Fra 2010 og indtil 2016 medfinansierede kommunen a-dagpenge med 50 %, hvis den forsikrede ledige var i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktik, og 50 % af løntilskuddet til private eller offentlige virksomheder, hvis den ledige var ansat med løntilskud. Hvis den ledige var passiv (ikke deltager i tilbud) finansierede kommunen 70 % af a-dagpengene. Staten betalte den fulde udgift til a-dagpenge de første 4 uger af ledighedsforløbet. Fra 2016 blev finansieringen ændret som følge af refusionsreformen. Fra 2016 og fremadrettet afhænger kommunens medfinansieringsandel af, hvor længe den forsikrede ledige har været på offentlig forsørgelse. Efter refusionsreformen øges kommunens medfinansieringsandel således over tid. Medfinansieringstrappen (den kommunale medfinansieringsandel) er fra 2016 som følger: 20 pct. i de første 4 uger med ydelser. 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 80 pct. fra den 53. uge med ydelser. Tilskudsmodellen: Kommunerne under ét kompenseres af staten for de faktiske udgifter til medfinansiering via beskæftigelsestilskuddet. Konkret skal beskæftigelsestilskuddet kompensere kommunerne for nettoudgifterne til: A-dagpenge Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse (Fra 2014 til 2016) Løntilskud (dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse) Dagpenge under 6 ugers selvvalgt uddannelse Befordringsgodtgørelse Hjælpemidler Personlig assistance til handicappede i erhverv Dermed skal beskæftigelsestilskuddet ikke dække udgifter til vejledning og opkvalificering af forsikrede ledige og heller ikke mentorudgifter. Beskæftigelsestilskuddet består af to dele: - Ét grundtilskud - Ét merudgiftsbehov Efterfølgende figur illustrerer beregning og udmelding af tilskuddet. Metoden beskrives nærmere i de følgende afsnit

3 Ad 1) Grundtilskud Grundtilskuddet beregnes som hver enkelt kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret. Grundtilskuddet i 2016 er således opgjort som den enkelte kommunes samlede tilskud i 2014 reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt den forventede pris- og lønudvikling. Grundtilskuddet for tilskudsåret beregnes ved den foreløbige udmelding af beskæftigelsestilskuddet. Udmeldingen sker i juli året forinden. Grundtilskuddet for budget 2016 udgjorde 158,652 mio. kr. for Herning Kommune. Grundtilskuddet beregnes kun ved foreløbig udmelding, og reguleres ikke efterfølgende. Ad 2) Merudgiftsbehov Merudgiftsbehovet opgøres på landsplan ved den foreløbige udmelding. Her beregnes merudgiftsbehovet for kommunerne under ét, som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de forventede udgifter til de forsikrede ledige i det enkelte tilskudsår. Hvis der forventes faldende udgifter til forsikrede ledige, som følge af færre ledige på landsplan, kan merudgiftsbehovet blive negativt. Ved midtvejs- og efterregulering opgøres merudgiftsbehovet dog pr. landsdel. Der er således en forskydning i opgørelsesmetoden for merudgiftsbehovet, fra foreløbig tilskud til efterfølgende regulering. Kommunernes merudgiftsbehov for 2016 opgøres på baggrund af den enkelte kommunes andel af landets samlede antal bruttoledige i Merudgiftsbehovet i 2016 for Herning Kommune er ved den foreløbige udmelding (juli 2015) opgjort til -17,160 mio. kr. Ved udmelding af midtvejsreguleringen (juli 2016), blev merudgiftsbehovet dog ændret til -26,076 mio. kr. i Herning Kommune. Dermed udgør det samlede foreløbige beskæftigelsestilskud 132,576 mio. kr. i Der kan dog fortsat ske regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 frem til udmeldt efterregulering for 2016 (juli 2017)

4 Udmelding af beskæftigelsestilskuddet Beskæftigelsestilskuddet (BT) udmeldes til kommunerne tre gange: Foreløbigt Det foreløbige tilskud udmeldes i juli måned året før tilskudsåret (i juli 2015 udmeldes foreløbigt tilskud for 2016). Midtvejsregulering Midtvejsreguleringen udmeldes i juli måned i tilskudsåret (i juli 2016 udmeldes midtvejsreguleringen for 2016) Efterregulering Efterreguleringen udmeldes i juli måned året efter tilskudsåret (i juli 2017 udmeldes efterreguleringen for 2016). Ved efterreguleringen fordeles det endelige beskæftigelsestilskud på landsdele, så de enkelte landsdele kompenseres fuldt ud. Inden for landsdelen fordeles BT efter andel af landsdelens bruttoledige to år før tilskudsåret. Der er således væsentlige forskelle i fordelingen af BT kommunerne imellem. Forskel i opgørelsesmetode for beregning af foreløbig og endelig tilskud gør det tilsvarende vanskeligt, at anvende det foreløbige og det midtvejsregulerede tilskud som basis for vurdering af det endelige tilskud. Hvad påvirker det endelige beskæftigelsestilskud / merudgiftsbehov på landsdelsniveau? Det endelige beskæftigelsestilskud i landsdelen er lig med de samlede faktiske kommunale nettoudgifter (udgifter efter direkte refusion) omfattet af beskæftigelsestilskuddet i tilskudsåret for kommunerne i landsdelen. Dermed er det endelige beskæftigelsestilskud i landsdelen i sagens natur påvirkeligt af de samme forhold, som der påvirker udgifterne til de forsikrede ledige. Hvad påvirker nettoudgifterne til de forsikrede ledige? De samlede kommunale nettoudgifter til forsørgelse og indsats for de forsikrede ledige afgøres af pris gange mængde: Mængde - antallet af forsikrede ledige er ekstremt konjunktur afhængig, og kun marginalt påvirkelig af beskæftigelsesindsatsen. Kommunens adfærd som arbejdsgiver og erhvervspolitisk aktør spiller også ind her. Pris - de gennemsnitlige kommunale nettoudgifter pr. ledig afhænger af hvor længe den enkelte borger har været på offentlig forsørgelse. Efter refusionsreformen øges kommunernes medfinansieringsandel over tid. Omkostningerne forbundet med den enkelte ledige øges således over tid. Sammenhæng mellem udgifter og tilskud de forsikrede ledige Pr. definition er der i den enkelte landsdel fuld sammenhæng mellem udgifter og tilskud. Det er dog vigtigt at være klar over, at selv om landsdelen som helhed kompenseres fuldt ud, så kan der være væsentlige forskydninger i tilskud kommunerne imellem. Hvorvidt den enkelte kommune fuldt ud kompenseres for udgifterne til de forsikrede ledige er afhængig af: 1. Ved opgørelse af den enkelte kommunes grundtilskud spiller det en væsentligt rolle, hvad kommunen fik tildelt i grundtilskud i 2010 (basisår for beregning af beskæftigelsestilskuddet). Når merudgiftsbehovet skal opgøres i landsdelen, sker dette på basis af egen kommunes udvikling i ledighed i forhold til landsdelens øvrige kommuner. Tilskud efter merudgiftsbehovet tildeles ud fra andel af ledige to år før tilskudsåret hvis kommunen har haft en bedre udvikling end resten af landsdelen, er det sandsynligt, at kommunen overkompenseres. 2. Kommunens profil på ledige i forhold til de andre kommuner i landsdelen. Hvis kommunen har haft en højere andel af nyledige end resten af landsdelen er det sandsynligt at kommunen kompenseres fuldt ud eller overkompenseres. Nettoudgiften for en borger øges over tid pga. medfinansieringstrappen

5 Hvor vinder / taber Herning i forhold til de øvrige kommuner i landsdelen? Grundtilskudsproblematikken: For at forstå mekanismerne i modellen for beskæftigelsestilskuddet, er det vigtigt, at have fokus på antallet af ledige i landsdelen i 2010 (der er basisår for modellen). Det faktum at 2010 er basisåret, er et yderst væsentligt element var det år, hvor grundtilskuddet blev beregnet. Den oprindelige beregning af grundtilskuddet, bygger således på de forudsætninger der var gældende ved modellens tilblivelse i Dvs. de kommuner der her havde flere ledige (og dermed flere udgifter), fik et større grundtilskud end de kommuner, der havde færre ledige end resten af landsdelen. Det årlige grundtilskud beregnes som den enkelte kommunes samlede tilskud to år tidligere (dvs. kommunens samlede grundtilskud samt merudgiftsbehov to år tidligere OBS ingen landsudligning i grundtilskuddet). Herefter sker regulering af merudgiftsbehovet. Merudgiftsbehovet opgøres som forskellen mellem det grundtilskud der er tildelt i landsdelen, samt forventet faktisk udgift i landsdelen. Fordelingen af merudgiftsbehovet i landsdelen sker, på baggrund af den enkelte kommunes udvikling i andel af ledige, if.t. resten af landsdelens kommuner to år før tilskudsåret. Det er dog særligt vigtigt at være opmærksom på, at langt størstedelen af kommunernes tilskud kommer fra grundtilskuddet, så selv om den enkelte kommunes grundtilskud beregnes som det samlede tilskud to år tidligere (der både dækker over grundtilskud og merudgiftsbehovet), så udgør den altovervejende største andel af det samlede beskæftigelsestilskud grundtilskuddet. Dvs. at selv om der sker en form for regulering i landsdelen ved opgørelse af merudgiftsbehovet, så er dette ikke nogen garanti for, at den samlede fordeling af tilskuddet indenfor landsdelen bliver retvisende. Selv om der sker udligning over tid, så er disse løbende reguleringer ikke store nok til, at udligne den initiale skævhed, der var ved modellens tilblivelse. Hvis man ser på størrelsen af merudgiftsbehovet kontra grundtilskuddet, så bliver det også tydeligt, at en grundlæggende skævhed i grundtilskuddet, vil være problematisk at udligne igennem merudgiftsbehovet (der har til formål, at udligne tilskud imellem kommunerne i landsdelen). Efterfølgende tabel viser udviklingen for forsikrede ledige i landsdelen fra 2010 og frem. Figuren vil være medvirkende til at fremhæve udfordringer i modellen for beskæftigelsestilskuddet senere. I figuren er der fremhævet to kommuner, der har udviklet sig modsat if.t. landsdelen siden basisåret Hvis man ser på Kommune, så var deres andel af ledige betydeligt over landsdelen i basisåret, hvor de i 2015 er kommet på niveau med landsdelen. Hvis man derimod ser på Kommune, så var deres andel af ledige under landsdelen i basisåret, hvor de i 2015 var over. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Forsikrede ledige i fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år 2,0 1,0 0, Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer - 5 -

6 Analyse: I de følgende afsnit vil der være en gennemgang af de faktorer der har indvirkning på budget Dette betyder jf. modellen, at vi skal se på udviklingen fra 2013 til 2014, og hvordan det går i Herning i forhold til landsdelen. Herning Kommune indgår i landsdel med følgende kommuner (): - Herning - Holstebro - Lemvig - Ringkøbing-Skjern - - Struer - - Ikast-Brande Nedenstående grundtabel viser udviklingen i de enkelte kommuner samt landsdelen i perioden : 1: Antal fuldtidspersoner 2: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år 3: Antal fuldtidspersoner i pct. af den samlede landsdel ,4 3,7 2,9 2,6 100,0 100,0 100,0 100,0 Herning ,7 3,8 3,1 2,7 21,4 21,1 21,3 20,9 Holstebro ,3 3,4 2,7 2,5 13,0 12,5 12,5 12,9 Ikast-Brande ,8 4,2 3,4 3,1 10,3 10,8 11,2 11,1 Lemvig ,2 3,6 2,5 2,1 4,7 4,7 4,2 3,8 Ringkøbing-Skjern ,9 3,7 2,7 2,3 11,8 13,4 12,4 11, ,8 3,7 2,8 2,6 11,6 10,7 10,3 10,5 Struer ,0 4,3 3,3 2,8 5,6 5,8 5,5 5, ,3 3,5 3,0 2,8 21,5 21,0 22,7 23,6 Kilde: Jobindsats 1. Udvikling i antal forsikrede ledige: Nedenstående figur viser den enkelte kommunes andel af ledige if.t. den samlede landsdel. Figuren viser, at ledigheden faldt mindre i Herning fra 2013 til 2014 end i de øvrige kommuner i landsdelen indikerer at "Herning taber tilskud". 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 21,4% 21,1% 21,3% 20,9% Gennemsnitlig antal fuldtidsmodtagere af a-dagpenge i kommunerne som andel af landsdelen ,0% 12,5% 12,5% 12,9% 10,3% 10,8% 11,2% 11,1% 4,7% 4,7% 4,2% 3,8% 11,8% 13,4% 12,4% 11,7% 11,6% 10,7% 10,3% 10,5% 5,6% 5,8% 5,5% 5,4% 21,5% 21,0% 22,7% 23,6% Antal fuldtidsmodtagere er opgjort fra antal fuldtidspersoner opgjort ved Jobindsats (jf. ovenstående grundtabel: 3)

7 2. Udvikling i beskæftigelsestilskud pr. ledig: Nedenstående figur viser det samlede beskæftigelsestilskud opgjort pr. ledig pr. kommune. Når man ser på det økonomiske tilskud/kompensation pr. ledig opgjort pr. kommune i landsdelen, fremgår det af nedenstående figur, at Herning Kommune i modtog et lavere tilskud pr. ledig, set i forhold til både gennemsnittet for landsdelen samt størstedelen af landsdelens kommuner. kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.0 Gennemsnitlig beskæftigelsestilskud pr. fuldtidsmodtagere af a- dagpenge i landsdelen for 2013 og 2014 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Antal fuldtidsmodtagere og tilskud er opgjort ud fra Social og Indenrigsministeriets Kommunale udligning og generelle tilskud. Når man ser opgørelsen af tilskud pr. fuldtidsledig over tid, fremgår det at kommuner der reducere deres antal ledige mere end landsdelen som helhed overkompenseres, hvor kommuner der reducere ledigheden mindre end landsdelen underkompenseres. Her bliver grundtilskudsproblematikken som omtalt på side 5 særligt tydeligt. Hvis man f.eks. ser på Holstebro og Kommune, så havde Holstebro en lavere andel af forsikrede ledige end landsdelen i 2014 (jf. grundtabel s. 6, tabel 2: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år ). Alligevel får Holstebro Kommune et tilskud pr. ledig der ligger under gennemsnittet for landsdelen, hvor Kommune derimod modtager et tilskud der ligger betydeligt over landsdelen. Forklaringen her er, at Holstebro ligger forholdsvis tæt på gennemsnittet for antal ledige i landsdelen i basisåret 2010 og herefter, hvor i basisåret havde en betydeligt højere andel af ledige set i forhold til gennemsnittet for landsdelen, og deres grundtilskud i basisåret var derfor betydeligt højere. Kommune har endvidere foretaget en betydelig reduktion af deres andel af ledige siden 2010, hvilket betyder, at de ligeledes modtager en højere andel af tilskud fra merudgiftsbehovet end resten af landsdelen. 3. Udvikling i nettoudgift pr. ledig (kun udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet): Når man ser på nettoudgiften pr. ledig opgjort pr. kommune i landsdelen, fremgår det af nedenstående figur, at Herning Kommune har haft en højere nettoudgift pr. ledig end kommunen har fået tilskud til (set i forhold til sidste figur). Det fremgår dog ligeledes, at Herning Kommunes nettoudgift pr. ledig er lavere end gennemsnittet for landsdelen i 2013 og

8 Gennemsnitlig nettoudgift pr. fuldtidsmodtager af a-dagpenge i landsdelen for 2013 og 2014 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Nettoudgift er opgjort ud fra Danmarks Statistik (kun grupperinger der medgår i beregning af BT refusion er manuelt beregnet ud fra udgifterne). Antal fuldtidsmodtagere er opgjort ud fra Social og Indenrigsministeriets Kommunale udligning og generelle tilskud. 4. Varighedsprofil: I nedenstående figur er andelen af A-dagpenge forløb fordelt efter ledighedsperioder, opgjort pr. kommune i landsdelen (ledighedsperioder er opgjort efter samme principper som medfinansieringstrappen - se side 1). Målingen har til formål at indikere om Herning har flere eller færre a-dagpengeforløb med lang varighed. Målingen tager afsæt i fordelingen af dagpengeforløb i 2013 og 2014 på varighed. Varigheden af sagerne er vigtig if.t. kommunens medfinansiering. Fra 2016 er kommunernes medfinansiering ændret som følge af refusionsreformen. Kommunernes medfinansieringsandel afhænger nu af, hvor længe den enkelte borger har været på offentlig forsørgelse (medfinansieringstrappen) Struer Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Struer Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning A-Dagpenge opgjort efter ledighedslængde pr. kommune i landsdelen 2013 og uger 5-26 uger uger fra 53 uger 25,8% 25,8% 30,6% 26,4% 27,1% 30,0% 26,3% 28,4% 26,5% 25,1% 25,3% 28,6% 24,9% 25,8% 27,3% 25,6% 27,1% 24,7% 56,7% 56,6% 56,7% 55,0% 55,6% 54,8% 55,6% 56,0% 54,0% 54,9% 57,3% 55,2% 56,6% 55,4% 54,0% 56,8% 55,1% 54,5% 13,6% 14,1% 10,7% 14,1% 13,5% 11,9% 14,0% 12,4% 14,9% 15,0% 12,1% 13,2% 13,5% 14,1% 14,3% 13,5% 13,2% 15,3% 3,9% 3,5% 2,0% 4,5% 3,8% 3,3% 4,1% 3,2% 4,6% 4,9% 5,3% 3,0% 4,9% 4,8% 4,4% 4,1% 4,7% 5,5% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0% 100,0% Kilde: Jobindsats - Andel af A-Dagpengemodtagere er opgjort som gennemsnit pr. kommune i landsdelen i 2013 og Varigheden dækker alene over periode på A-Dagpenge og ikke på andre forsørgelsesydelser

9 Figuren viser, at der er en marginal tendens til, at Herning i 2013 og 2014 havde en lavere andel af forsikrede ledige i korte forløb (0-4 uger) set if.t. gennemsnittet for landsdelen. Det fremgår ligeledes, at Herning Kommune i 2013 og 2014 havde en større andel af forløb over 27 uger, end resten af landsdelens kommuner. Ovenstående figur viser den enkelte kommunes samlede antal forsikrede ledige fordelt på varighed i 2013 og 2014, hvilket er interessant når tabellen sammenstilles med tidligere tilskudsopgørelse. Det er dog tilsvarende interessant at se om Herning Kommune har nedbragt varigheden på sagerne efterfølgende. Nedenstående figur viser, at Herning Kommune i 2016 har færre forsikrede ledige med en varighed over 53 uger end gennemsnittet for landsdelen. Herning Kommune har dog fortsat en større andel af ledige med forløb på uger end landsdelen. A-Dagpenge opgjort efter ledighedslængde pr. kommune i landsdelen Struer Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning 0-4 uger 5-26 uger uger fra 53 uger 27,4% 52,8% 31,0% 54,4% 32,3% 55,2% 31,5% 53,9% 31,6% 53,2% 28,9% 53,9% 31,3% 54,6% 29,3% 54,3% 29,8% 53,9% 15,2% 4,6% 12,3% 2,3% 10,4% 2,2% 11,6% 3,1% 12,4% 2,9% 14,4% 2,8% 11,8% 2,3% 13,6% 2,8% 13,1% 3,1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Jobindsats - Andel af A-Dagpengemodtagere er opgjort som gennemsnit pr. kommune i landsdelen i Varigheden dækker alene over periode på A-Dagpenge og ikke på andre forsørgelsesydelser. 5. Påvirkning af mængde: En anden væsentlig faktor, når man ønsker at reducere omkostninger til forsikrede ledige er mængdepåvirkning. Som udgangspunkt tages her afsæt i andel af aktiverede og antal samtaler, som indikator for kommunernes aktive forsøg på, at påvirke antallet af ledige i kommunerne. 50,0 Aktiveringsgrad for landsdelen i 2013 og ,3 40,0 30,0 20,0 22,4 19,9 24,4 24,0 20,6 18,6 19,1 17,4 21,9 17,7 18,6 18,6 28,8 16,5 15,7 18,0 16,2 10,0 0, Kilde: Jobindsats - Aktiveringsgraden angiver hvor stor en andel af alle ydelsesmodtagere der i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode

10 Figuren for aktiveringsgrad viser, at Herning i 2013 og 2014 har haft en højere aktiveringsgrad end gennemsnittet for landsdelen. Antal samtaler pr. person i landsdelen 2013 og ,00 5,99 6,00 5,00 4,00 3,00 3,07 2,63 2,80 2,54 3,33 3,01 2,93 3,42 2,78 2,24 2,74 2,35 2,98 3,02 4,47 3,03 3,07 2,00 1,00 - Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Kilde: Jobindsats - Målingen viser det gennemsnitligt antal afholdte samtaler pr. person, dvs. afholdte samtaler i forhold til alle personer i 2013 og Figuren for samtaler viser, at Herning i 2013 og 2014 har haft færre samtaler pr. person end gennemsnittet for landsdelen. Der er evidens for at antallet af samtaler er et væsentligt instrument til at påvirke antal ledige. Ovenstående tabel viser antal samtaler pr. person i landsdelen i perioden Det er dog fortsat interessant at vurderer, om dette billede stadig er gældende i kommunen. Nedenstående tabel viser således tilsvarende udtræk for Af figuren fremgår det, at Herning Kommune i 2016 har afholdt flere samtaler pr. person end gennemsnittet for landsdelen. Antal samtaler pr. person i ,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50-3,33 2,48 3,80 2,98 3,22 3,68 3,57 3,48 2,

11 Hvad gør vi for at påvirke udgifterne - og hvad kan og bør vi gøre mere af? Antallet af forsikrede ledige er først og fremmest konjunkturafhængigt. Hvorvidt der ansættes eller afskediges medarbejdere i kommunens virksomheder ligger udenfor beskæftigelsesindsatsens direkte påvirkning. En marginal påvirkningsmulighed ligger i at styrke kompetencerne hos de ledige i forhold til den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter kompetencer hos virksomhederne både i og uden for kommunen for dermed, at stille de ledige bedst muligt i kampen om ledige jobs. Ved at fokusere på at sikre sammenhæng mellem lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel sættes også fokus på at forebygge flaskehalse på arbejdsmarkedet. Endelig kan kompetente ledige også være med til at gøre det attraktivt og muligt for virksomhederne at udvide antallet af ansatte. Dermed er kommunens adfærd som arbejdsgiver og erhvervspolitisk aktør tilsvarende en vigtig faktor i forhold til at påvirke antallet af forsikrede ledige. En forudsætning for at kunne kompetenceudvikle ledige i forhold til den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel er at kende efterspørgslen. Denne viden findes dels via den løbende kontakt til kommunens virksomheder ved formidling af jobs (Hotline), virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud. Også de dialogfora der er opbygget mellem Beskæftigelsesafdelingen og virksomhederne (f.eks. Prognoseværktøjet og Prognosepanellet) bidrager med nyttig viden om efterspørgslen. Fra 2016 trådte refusionsreformen i kraft. Med refusionsreformen blev der gjort op med tidligere økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet. Tidligere havde kommunerne ingen udgift til forsikrede ledige i de første 4 uger. Samtidig kunne kommunerne opnå en højere refusion, når den ledige var i aktivering. Efter refusionsreformen er dette dog lavet om således, at det i dag udelukkende er den enkelte borgers varigheden på offentlig forsørgelse, der bestemmer kommunernes medfinansieringsandel. Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune har som følge af refusionsreformen valgt at starte en proces, hvor afdelingen forsøger at nytænke områdets indsats. Dette er sket i samarbejde med konsulentvirksomheden Mploy, der startede processen op med en indledende analyse, hvor Mploy pegede på forskellige områder de mente, der kunne optimeres. Afdelingen har efterfølgende arbejdet videre med disse tiltag, ligesom der i processen er blevet arbejdet med udvikling af egne forslag til forbedring af området (prioriteringsforslag). Området for forsikrede ledige indgår ligeledes som et væsentligt fokusområde i prioriteringsarbejdet. Der er med prioriteringsarbejdet således allerede igangsat en proces med fokus på at nedbringe varigheden af sagerne for forsikrede ledige

12 Refleksioner over beskæftigelsestilskuddet Incitamenterne i modellen for beskæftigelsestilskuddet er svært gennemskuelige og ikke altid påvirkelige af kommunale indsatser. Grundlæggende bør beskæftigelsesindsatsen handle om at gøre en positiv forskel for borgerne, som ønsker arbejde og samtidig gøre en positiv forskel for virksomheder, der ønsker arbejdskraft. Det er gentagne gange fremhævet i notatet, at der er grundlæggende udfordringer med modellen bag beskæftigelsestilskuddet. Forvaltningen har i forbindelse med notatets tilblivelse kontaktet KL, for at få indsigt i de faktiske beregninger, der blev lavet ved modellens tilblivelse på baggrund af 2010 (basisår for beregning af grundtilskuddet). KL oplyser, at mange kommuner har påpeget, at de bliver straffet hårdt økonomisk og at grundtilskuddet derfor ikke fungerer i sin nuværende form. Derfor påbegyndes et analysearbejde i Finansieringsudvalget i 2017, som skal kigge nærmere på tilskuddet og en optimal model for fordelingen eller evt. en omlægning af beskæftigelsestilskuddet til bloktilskuddet. Der skal ligge en anbefaling klar i 2018, som kan træde i kraft i Ikrafttrædelsen er netop blevet udskudt grundet det nye ejendomsvurderingssystem. Følgende reflektoriske spørgsmål giver anledning til at overveje modellens hensigtsmæssighed: a) Er det en fiasko for beskæftigelsespolitikken, hvis en stor Herning-virksomhed lukker? Det giver sandsynligvis mange ekstra ledige og dermed koster det på beskæftigelsestilskuddet. b) Er det en succes for beskæftigelsespolitikken, hvis en stor Holstebro-virksomhed lukker? Det giver sandsynligvis Herning en relativ fordel i landsdelen, og giver dermed gevinst på beskæftigelsestilskuddet. c) Skal kommunen som arbejdsgiver i højere grad vægte bopæl i Herning Kommune som ansættelseskriterie? Det vil alt andet lige øge beskæftigelsen blandt Herning Kommunes borgere og dermed give gevinst på beskæftigelsestilskuddet. d) Skal beskæftigelsesindsatsen i højere grad være rettet mod de forsikrede ledige frem for de jobklare kontanthjælpsmodtagere? Det vil give gevinst på beskæftigelsestilskuddet, men tab på budgetgarantien. e) Er det en fiasko for beskæftigelsespolitikken, hvis en borger fra Holstebro får arbejde i Herning? Det koster på beskæftigelsestilskuddet. f) Hvorfor har Herning Kommune flere langtidsledige A-Dagpengemodtagere end resten af landsdelen i 2013 og 2014? Flere langtidsledige betyder en højere andel af kommunal medfinansiering efter refusionsreformen. Nedbringelse af ledighedsperioden vil ligeledes medvirke til en reduktion i kommunens udgifter. g) Er det økonomisk fordelagtigt at gennemføre en intensiv målrettet indsats for at nedbringe antallet af forsikrede ledige? Når man ser på beskæftigelsestilskuddet pr. ledig over tid i landsdelen, bliver det tydeligt at de kommuner der reducere andelen af ledige mere end landsdelen modtager et betydeligt højere tilskud pr. ledig. h) Kan tilskuddet påvirkes væsentligt (jf. grundtilskudsproblematikken s. 5)? Tilbagemelding fra KL indikerer at der er grundlæggende problemer med modellen, hvorfor den forventes omlagt fra