Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer"

Transkript

1 Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer 85

2 Titel Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer Udgiver Socialministeriet Holmens Kanal København K Forfattere Jakob Klint, Lykke Leonardsen og Gertrud Jørgensen Studerende Camilla Nørholm Christiansen har indsamlet bearbejdet råmateriale fra en række cases Bedes citeret Jakob Klint, Lykke Leonardsen og Gertrud Jørgensen (2004): Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer. Socialministeriet. 84 pp. Fotos Partnere i ENTRUST, hvor intet andet er angivet Layout Inger Grønkjær Ulrich Tryk Prinfo Handelstrykkeriet Aalborg ISBN Pris 50 kr. incl. moms Bestilling Byggecentrums Boghandel Tlf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer Jakob Klint, Lykke Leonardsen og Gertrud Jørgensen 3

4 Indhold Indhold 4 Forord 5 Områdebaseret byudvikling 7 Eksempler fra europæiske byer Byrum og service Erhvervsudvikling og turisme Lokal identitet og handlekraft Miljø Strategisk planlægning Finansierings- og samarbejdsformer 75 4

5 Forord Denne eksempelsamling handler om den private sektors rolle i områdebaseret byudvikling, dvs. kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og tilsvarende indsatser, som skal skabe mere hele og velfungerende byer. Den baserer sig på erfaringer med revitalisering af europæiske byområder, der har været inde i negativ udviklingsspiral, og som økonomisk, socialt og fysisk ikke er velfungerende. Disse erfaringer er indhentet gennem et fælles europæisk projekt, ENTRUST, hvori der deltog praktikere og forskere fra byudviklingsprojekter i otte byer fordelt over syv lande. Vi håber den vil inspirere og kvalificere til udviklingsorienteret samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i områdebaseret byudvikling, både ved det gode eksempel, men også ved at belyse nogle af de faldgruber, der kan være. Den henvender sig derfor til personer, der i deres daglige arbejde eller deres politiske liv beskæftiger sig med byudvikling og byomdannelse. Rapporten er finansieret af Socialministeriet og udarbejdet i et samarbejde mellem Byfornyelse Danmark og Center for Skov, Landskab og Planlægning. Tak til EUs 5. rammeprogram og en særligt tak til kollegerne i ENTRUSTprojektet. København, maj Jakob Klint Lykke Leonardsen Gertrud Jørgensen 5

6 6

7 Vi er i øjeblikket vidne til en udvikling, hvor social segregation og ulige udvikling præger byerne. Samtidig med at der er vækst og udvikling i nogle dele af en by, oplever man stagnation og ophobning af problemer i andre dele af byen. Nogle områder mister næsten helt sammenhængen til den øvrige by, og oplever en social og økonomisk deroute. Over hele Europa ser vi, at denne type af problemer søges løst gennem områdebaseret byudvikling i de bydele, der forbigåes af udviklingen. Områdebaseret byudvikling er typisk helhedsorienterede projekter, der sigter på at forbedre områdets fysiske struktur, det lokale miljø, erhvervsmulighederne for lokalbefolkningen og herigennem også den sociale struktur i området. Sådanne helhelsorienterede indsatser fordrer brede samarbejder, både mellem en kommunes forskellige forvaltninger, og mellem det offentlige og de øvrige aktører i et lokalområde. Borgerene er vigtige parter i sådanne projekter, men der er også behov for, at det offentlige opbygger erfaringer med at samarbejde med den private sektor. Det kan både skabe økonomisk grundlag for realisering af byudviklingsprojekter og for økonomisk og erhvervsmæssig udvikling i området. Det sidste er særligt vigtigt i de områder, hvor der er behov for områdefornyelse, da det blandt andet er manglende investeringer og manglende økonomisk udvikling, som kendetegner disse områder, og som er medvirkende til deres problemer. Områdebaseret byudvikling 7

8 Europæiske trends I de otte casebyer i ENTRUST-projektet fandt vi en række lighedstegn og fælles udviklingstræk, som kort sammenfattes her. Fokus på området Over hele Europa både i gamle og nye medlemslande ses en klar tendens til at fokusere på lokalområdet og dets udvikling som en væsentlig del af bypolitikken. Alle byer synes at have en fælles erkendelse af, at der er byområder, som sakker agterud i den generelle økonomiske og sociale udvikling i byen, og at dét er en strategisk vigtig opgave at løse. Samspillet mellem det enkelte lokalområde og hele byens udvikling ses som meget central. Man kan stimulere udvikling i lokalområder gennem at styrke hele byens udvikling men man kan også gennem lokale indsatser være med til understøtte hele byens udvikling og konkurrenceevne. Det kan være svært at skabe denne sammenhæng ofte blot fordi det er forskellige dele af forvaltningen i den enkelte kommune, som har ansvaret for den overordnede planlægning og for de lokale indsatser. Nogle byer som f.eks. Dublin og København forsøger gennem kommuneplanarbejdet at få præciseret, hvilke funktioner de forskellige kvarterer/områder i byen har. 8

9 Økonomisk udvikling De europæiske byer synes at være meget opmærksomme på deres fremtidige konkurrenceevne. Det kan være lidt forskelligt, om man ser konkurrencen som primært national eller international. Det afhænger bl.a. af byens størrelse og geografiske placering. Man er bevidst om, at man i fremtiden skal konkurrere også om beskæftigelsen, og derfor er man meget opmærksom på den økonomiske udvikling og muligheden for at trække virksomheder og økonomiske aktiviteter til byerne. Det smitter af på lokalområderne også her har den økonomiske udvikling fået en meget stor betydning. Der er stadig byer især med et stærkt turistpotentiale hvor spørgsmålet om bevaring af byens historiske kvaliteter spiller en særlig rolle (f.eks. Lissabon og Valetta), fordi det har en økonomisk betydning for byen. Men i de fleste lokalområder handler det først og fremmest om at skabe almindelig økonomisk aktivitet, lokal beskæftigelse og en positiv erhvervsudvikling. I mange byer (f.eks. Hamburg, Dublin, Glasgow og København) er der tidligere industri- og havneområder, som man i løbet af de kommende år ønsker at omdanne til attraktive bolig- og erhvervsområder og her er der især fokus på at tiltrække nye befolkningsgrupper. De kreative erhverv og kulturudbuddet spiller i den forbindelse en stadig større rolle hvis byerne skal være attraktive i fremtiden, skal der også være et spændende byliv til de nye mennesker, som man satser på at tiltrække. Denne udvikling kan være mere eller mindre dramatisk. I store gamle industribyer som Glasgow har det været en lang og smertefuld proces at omlægge økonomien fra industri til service, fordi de gamle industrierhverv mere eller mindre kollapsede økonomisk, uden at nye erhverv var på plads. Andre byer som Hamburg og Berlin har haft mulighed for en mere gradvis proces, fordi man enten har kunne fastholde nogen industri (havnen i Hamburg) eller har fået tilført store nye funktioner (Berlin som hovedsæde for de tyske ministerier). Social udvikling Alle de lokale udviklingsprojekter har et socialt sigte, men særligt i Nordeuropa er der meget stærk fokus på at skabe en bæredygtig social udvikling i lokalområderne med fokus på også at hjælpe de mere udsatte grupper. Det er et gennemgående træk, at der sker en beboerudskiftning i områder, 9

10 der gennemgår en fornyelse. De socialt udsatte indbyggere i projektområderne bliver erstattet med bedre stillede befolkningsgrupper, efterhånden som kvarteret bliver mere tiltalende og boligpriserne stiger. I mange tilfælde er der tale om centralt beliggende områder, som har en høj potentiel værdi som boligområde, der netop frigøres gennem udviklingsprojekterne. Det er forskelligt, hvordan bystyrerne ser på udskiftning af beboerne. I nogle byer ser man positivt på, at økonomisk stærkere grupper kommer til. Dette kan bl.a. ses i byer som Lissabon og Vilnius, hvor meget fattige, men pittoreske kvarterer gradvist overtages af kreative erhverv og mere velstillede beboere. Det giver anledning til konflikter, fordi andre grupper føler sig presset ud af lokalområdet. ENTRUST netværket Denne publikation er hovedsagligt baseret på erfaringerne fra otte europæiske byer, der har deltaget i projektet ENTRUST et netværksbaseret samarbejds- og udviklingsprojekt mellem byerne Berlin, Dublin, Glasgow, Hamburg, København, Lissabon, Valletta og Vilnius. Projektet blev støttet af EU s 5. rammeprogram for forskning, og blev gennemført i Fra København deltog kvarterløftområderne Kgs. Enghave, Nordvest og Holmbladsgadekvarteret. Netværket samlede over 50 planlæggere, projektledere og forskere, der var beskæftigede med byomdannelse og områdefornyelse. De besøgte hinanens områder og udvekslede erfaringer, særligt om samarbejdet med den private sektor. Kombinationen af praktikere og forskere gjorde, at der blandt praktikerne blev diskuteret forudsætninger og metoder i større omfang end det almindeligvis sker, samtidigt med, at det blandt forskerne har inspireret til en problem- og løsningsorienteret tilgang. ENTRUST-projektet skulle samle erfaringer fra byerne om samarbejde med private partnere. På den baggrund blev der opstillet en række anbefalinger og guidelines om brug af parterskaber i områdebaseret byudvikling. Formålet med at bruge partnerskaber i de projekter der indgik, har typisk været at forbedre det fysiske miljø, at styrke lokal socio-økonomisk udvikling og at fremme investeringer i bredere forstand. Herigennem ønskede man at fremme integrationen af byområderne i den bymæssige helhed, samtidigt med at man styrkede lokalområdets egne ressourcer. Samfundsmæssigt blev det betragtet som betydningsfuldt, ikke blot for lokalområdet selv, men også for det samlede byområdes integration og internationale konkurrencedygtighed. Læs også: Regenerating neighbourhoods in partnership - learning from emerging practises. ENTRUST final report, Slutrapporten samt tematiske rapporter og casestudier kan downloades fra: entrust 10

11 Andre steder (fx Hamburg) giver lokale professionelle udtryk for at beboerudskiftning ikke anerkendes som et problem, selv om det tydeligvis er en realitet, der betyder at de socialt begrundede projekter reelt kommer nye indbyggere til gode. Det er dog en fælles erkendelse, at der er behov for at tiltrække nye grupper til områder med en skæv beboersammensætning for at skabe en bedre social balance. Inddragelse af lokale aktører Over hele Europa ser man områdefornyelsen som et kompliceret samspil mellem mange forskellige aktører, og alle steder ser man borgerne som den største og vigtigste gruppe blandt de lokale aktører. Men her stopper ligheden også. Der er nemlig stor forskel på, hvordan man opfatter borgerne og deres rolle i processen. Er de klienter, som har behov for at blive behandlet og informeret, eller er de reelle medaktører, som kan bidrage til udviklingen af lokalområdet? Dublin Glasgow København Hamborg Berlin Vilnius Lissabon Valetta 11

12 Der synes at være en gradvis udvikling fra opfattelsen af borgerne som klienter til opfattelsen af borgerne som aktører. De byer, især i Nordeuropa, som har arbejdet i længst tid med den helhedsorienterede indsats, har størst fokus på borgernes reelle medindflydelse. Inddragelse af den private sektor I de seneste år er interessen for at inddrage den private sektor i arbejdet vokset, men det er stadigvæk småt med konkrete eksempler på disse samarbejder, som i høj grad bærer præg af, at byerne stadig er i færd med at finde ud af, hvilken rolle den private sektor skal spille. Skal den være en økonomisk bidragyder, eller er den private sektor også en selvstændig aktør i processen, som er nødvendig for at skabe gode og varige resultater? I de danske kvarterløftprojekter er den private sektor primært blevet inddraget igennem netværk, som for eksempel erhvervsnetværket i Nordvestkvarteret i København. Men de inddrages også i selve styringen af projekterne f.eks. i partnerskaber om styregrupper en model, som vi særligt finder i Storbritannien og Irland. Her forsøger man også at inddrage den private sektor i arbejdet gennem økonomiske incitamenter, f.eks. særlige skattebegunstigelser. Partnerskaber som den nye trend Over hele Europa taler man om byudvikling og partnerskaber i stort set samme åndedrag. Der er en stigende interesse for at inddrage andre parter i arbejder med at forbedre lokalområder, bl.a. fordi det giver flere strenge at spille på. Men der er forskellige fortolkninger af partnerskabsbegrebet: Det kan være et konkret projekt, som handler om at opføre en bygning eller etablere en servicefunktion i et lokalområde Det kan være et strategisk partnerskab, som handler om at skabe udvikling i et lokalområde Endelig kan det være mere løse netværk i et lokalområde Alle modellerne tages i brug, men det er gennemgående vanskeligt at etablere de strategiske partnerskaber, så erfaringerne er beskedne, og der kræves en stærk offentlig indsats for overhovedet at få etableret dem. 12

13 Problemer med at tænke på tværs Alle landene har ambitioner om helhedsorienterede indsatser for de belastede områder, men alle steder er det lettere sagt end gjort. Man finder over hele linjen de samme problemer med at tænke og arbejde på tværs indenfor den kommunale forvaltning. Det typiske billede er en sektoropdelt kommunal forvaltning, hvor de forskellige sektorer selv udarbejder deres sektorpolitikker og -planer, og hvor det er svært at bygge bro mellem sektorerne. Det smitter af på de resultater, som man kan opnå. Af og til støder man endog på helt åbenlyst modsatrettede strategier i forskellige dele af den kommunale forvaltning. Forankring af indsatsen Byfornyelse handler om at skabe varige forandringer i lokalområder, og det er ikke altid let. Byfornyelse og kvarterløft har en tendens til at være en ekstraordinær aktivitet, som meget sjældent integreres med det øvrige arbejde og den almindelige drift i kommunen. Det betyder, at der ofte vil være problemer med at forankre og fremtidssikre indsatsen og man ser flere eksempler bl.a. i Skotland på, at byerne derfor er nødt til at lave flere enkeltstående tiltag efter hinanden. Politiske skift spiller også en stor rolle det kan have stor betydning for målene for indsatsen, noget som bl.a. skete i Måling af resultater Når man arbejder med kvarterløft og områdebaseret fornyelse, mødes man ofte af spørgsmålet: Hjælper det? Kan man se nogen resultater af indsatsen? Det kan være et problem at måle resultaterne af de bløde indsatser, som man ofte anvender i disse typer af projekter, hvor investeringer og ressourcer er meget begrænsede set i forhold til problemernes omfang. ENTRUST-projektet viser, at den type problemer går igen over hele Europa det er svært at måle resultater og fremskridt af de bløde indsatser som partnerskaber, borgerinddragelse og lignende. Samtidigt er der ofte uenighed om, hvad fremskridt er, alt efter hvem man spørger i henholdsvis lokalområdet og kommunen. 13

14 Partnerskaber hvad og hvorfor?»a Public Private Partnership (PPP) is a partnership between the public and private sector for the purpose of delivering a project or service, which was traditionally provided by the public sector. The PPP process recognises that both the public sector and the private sector have certain advantages relative to the other in the performance of specific tasks, and can enable public services and infrastructure to be provided in the most economically efficient manner by allowing each sector to do what it does best.«department of the Environment, Heritage and Local Government, Ireland Partnerskaber mellem den private og den offentlige sektor er en samarbejdsform, som har stor bevågenhed både nationalt i en række lande (fx Storbritannien, Irland, USA m.fl.), og i de store internationale organisationer (UN, OECD, EU), som alle har udarbejdet politikker eller guidelines for etablering og styring af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor. I de fleste tilfælde ses PPP (Public Private Partnerships) primært som en måde at tilvejebringe og finansiere infrastruktur, mens man i fx. i England også beskriver udliciteringer af offentlig service med begrebet partnerskab. I EUs Grønbog om offentligt-private partnerskaber (se boks for henvisning) defineres et sådant som et samarbejdsforhold af forholdsvis lang varighed om forskellige aspekter af et bestemt projekt. Projektet finansieres af den private partner - dog ofte med en betydelig offentlig medfinansiering, og den økonomiske risiko deles således mellem parterne. Det offentlige koncentrerer sig primært om at stille rammer og mål op. Også i den danske»handlingsplan for offentligt-private partnerskaber«ses partnerskaber som»en form for udlicitering«, der skal sikre at offentlige opgaver løses mest hensigtsmæssigt. Områdebaseret byudvikling Kvarterløft og lignende områdebaserede programmer for byudvikling søger at forbedre levevilkårene i områderne gennem at kompensere for de problemer, der er skabt via markedskræfterne, og som de generelle offentlige politikker ikke alene er i stand til at kompensere for. Disse programmer ta- 14

15 ger ofte udgangspunkt i lokalt formulerede behov og implementeres gennem samarbejde i lokalområdet. Der etableres lokale sekretariater, som forsøger at få skabt en sammenhæng og samarbejde mellem mange forskellige Offentlige myndigheder og internationale organisationer om partnerskaber Irland Department of Finance:»Public Private Advisory Groups on PPPs. Framework for Public Private Partnerships.«2001. Department of Environment, Heritage and Local Government:»PPP Guidance Notes«- udaterede. Disse findes på Vælg Public Private Partnership / Documents and circulars. Irland har desuden en særlig hjemmeside om partnerskaber: Storbritannien Det engelske finansministerium, HM Treasury: Her findes under»public private partnerships«en række vejledninger vedr. finansiering i partnerskaber. USA The National Council for Public-Private Partnerships: Her findes henvisninger til en række generelle publikationer samt case-studier og gode råd, fx.»how partnerships work«. Danmark Økonomi- og Erhvervsministeriet:»Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP)« Kan hentes på: United Nations United Nations Economic Commission for Europe: Governance in Public Private Partnerships for Infrastructure Development. United Nations Kan hentes på newdocuments.htm EU Kommissionen Grønbog om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner Kan findes på - skriv titlen i søgefeltet eller se også da/lrb/l22012.htm Dansk oversigtsartikel: Christina D. Tvarnø:»Offentlig-Private partnerskaber i Danmark og EU«. I: Julebog Juridisk Institut ved Handelshøjskolen i København. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 15

16 sektorer og forvaltninger, så de understøtter revitaliseringen af lokalområdet. Den lokale tilgang synliggør ofte, at der er modsætning mellem forskellige generelle politikker, og den viser behovet for ændringer og koordinering mellem politikkerne. I disse forsøg på at vende udviklingen og gøre brug af alle de kræfter, der kan bidrage til en lokal økonomisk og social positiv udvikling for området, er lokale partnerskaber udtryk for en ny tilgang til at løse problemerne og skabe grundlag for samarbejde om fælles mål. De kan bidrage til at få offentlige parter til arbejde bedre sammen, men også til at inddrage en langt bredere kreds i samarbejdet, end hvad der typisk har været tradition for i forbindelse med byudvikling. Partnerskaber kan forventes at få en voksende betydning, fordi der er behov for løsninger, der har et lokalt udgangspunkt, og som medvirker til en større grad af samarbejde. Partnerskaber kan medvirke til at bryde nogle af de barrierer, der er mellem forskellige sektorer, forvaltninger og politiske tiltag, og synliggøre mulige løsninger og strategier for en udvikling. Den private sektor er i den sammenhæng en vigtig part, som det offentlige ikke har tradition for at samarbejde med, men hvor et samarbejde har store perspektiver. 16

17 Partnerskaber i byudvikling Ønsket fra offentlig side om målrettet at bruge partnerskaber i byudvikling blev aktuelt i Danmark bl.a. som følge af færre offentlige midler til byomdannelse og byfornyelse. Partnerskaber blev set dels som en måde at dele investeringer på, dels som et element i at skabe grundlag for en positiv erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. I partnerskaber om byudvikling er der imidlertid ikke (kun) tale om større infrastruktur-investeringer eller udlicitering af serviceopgaver, men om partnerskaber, som har en lokal forankring og som har et bredere sigte, f.eks. mod at private virksomheder i lokalområdet tager et bredere ansvar for områdets udvikling, og som inddrager andre parter, typisk frivillige organisationer og borgerne. Det er ikke kun økonomien der tæller, men også at de private virksomheder har kompetencer, som det offentlige kan drage nytte af. Samarbejdet med den private sektor ses som en mere bæredygtig måde at løse sociale og økonomiske problemer i svage byområder. Samtidig kan partnerskaber være med til at forankre forståelsen af problemerne og visionerne for områdets fremtid, og gøre løsningerne bredere, end hvis de blev udviklet i den offentlige sektor alene. Det er dermed et langt bredere partnerskabsbegreb end PPP (Private Public Partnerskip), som i høj grad fastholder arbejdsdelingen mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. De partnerskaber, vi behandler her, tenderer til at opløse grænsen mellem offentligt og privat regi og interesser. Dermed er det også et skridt hen imod en offentlig styring, der baseres på»governance«- netværksstyring - snarere end den traditionelle hierarkiske og administrativt baserede styring 1. I denne bog handler partnerskaber om, hvordan man får forskellige aktører i et lokalområde til at arbejde sammen mod fælles mål, og særligt hvordan man får den private sektor til at deltage aktivt i arbejdet for at forbedre lokalområderne. 1 Om netværksstyring, se.f.eks.: Sørensen, Eva (2002): Politikerne og netværksdemokratiet Fra suveræn politiker til netværksguvernør. Jurist- og Økonomforbundets forlag. Sehested, Karina (2002): Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet? Juristog Økonomforbundets Forlag. 17

18 De partnerskaber, som fandtes i ENTRUST-projektets eksempler, er af meget forskellige karakter. I alle byerne var der ønske om et stærkt samarbejde med den private sektor - det var jo netop temaet for projektet - men det var ganske vanskeligt at etablere samarbejde og partnerskaber i praksis, og det viste sig at kræve en ganske stor indsats fra det offentlige - enten organisatorisk eller økonomisk. Vi har derfor valgt at beskrive graden af samarbejde med den private sektor på tre niveauer. 1. Egentlige partnerskaber Det mest forpligtigende og omfattende samarbejde mellem den private og offentlige sektor er partnerskaber, hvor der er opstillet fælles mål for udviklingen eller omdannelsen af et byområde. Der er indgået skriftlige aftaler, og mål og midler er defineret. Aftalerne kan indebære, at man deler de fælles økonomiske risici og muligheder, der ligger i at udvikle området. Denne type partnerskaber kendes typisk fra de britiske øer. Det er en udvidet form af det, vi har betegnet PPP ovenfor, idet der er tale om samarbejde om mere end et enkelt projekt. Der er en række forhold, som det offentlige bør være opmærksom på, bl.a. graden af den offentlige myndigheds økonomiske involvering, demokratisk ansvar og krav om offentlighed i forvaltningen. 2. Formelle samarbejder med den private sektor En mindre vidtgående model er et formaliseret samarbejde mellem den private og den offentlige sektor omkring konkrete projekter i forbindelse med byudvikling, eller delmål i forbindelse med udviklingen af et byområde. Det kan f.eks. være inden for jobskabelse og beskæftigelse, renovering af bygninger, friarealforbedringer etc. Det er en type samarbejde, der er mere velkendt i Danmark, og som lægger sig tættest op ad det internationale PPP-begreb. 3. Ad hoc prægede og uformelle samarbejder med den private sektor Endelig er der ad hoc prægede og uformelle samarbejder mellem den offentlige og den private sektor, hvor man udveksler synspunkter og finder løsninger, der kan understøtte en ønsket udvikling. 18

19 Eksemplerne i bogen dækker alle tre typer af samarbejder. Vi har fundet flest af de formelle og uformelle samarbejder i de cases, der indgår, og de vejer derfor tungest i eksempelsamlingen. Det er vores vurdering, at disse samarbejdsformer kan pege frem mod fastere partnerskaber. De partnerskaber, som eksemplerne beskriver, har fokus på det offentliges samarbejde med den private sektor i betydningen»erhvervslivet«: virksomheder, institutioner, forretninger mv. der er kommercielle, og som kun kan fungere, hvis de har en indtjening. Borgerne i byområdet, private foreninger og private eller halvoffentlige organisationer, der arbejder og fungerer i og for området, er således ikke en del af den private sektor. Det betyder ikke, at borgerne og den tredje sektor ikke er vigtige samarbejdsparter i forbindelse med områdefornyelse. Men netop i samarbejdet med kommercielle virksomheder ligger der nogle nye potentialer i forbindelse med områdebaseret byudvikling. Men, må vi erkende, der ligger også store udfordringer. For de direkte erfaringer med partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor i områdebaseret byudvikling er endnu i sin spæde barndom, hvilket eksemplerne i denne bog også viser. 19

20 At starte et partnerskab ENTRUST-samarbejdet viste, at der er et stort ønske fra offentlig side om at involvere den private sektor yderligere i byomdannelse gennem partnerskaber eller andre former for samarbejde. Men projektet viste også, at der er relativt få erfaringer, og at der i den offentlige sektor er behov for udvikling af mål og metoder til samarbejde. Afsnittet her er et resultat af de praktiske erfaringer, som udspringer af projektet ikke blot positive, men også negative erfaringer, som de offentlige aktører er stødt på undervejs. Derfor er det ikke en kogebog, men snarere en række overvejelser, projektparterne har gjort sig om igangsætning af partnerskaber. Anbefalingerne retter sig mod de offentligt ansatte, som arbejder i lokalområder med kvarterløft eller lignende byudviklingsprojekter. Formålet med partnerskabet Start med at overveje, hvorfor samarbejde med den private sektor er vigtigt i det konkrete tilfælde. Hvilken rolle skal den spille? Hvad er målet med samarbejdet? Formål kunne være at: Anerkende og synliggøre den private sektor som en væsentlig aktør i byudvikling Forbedre den gensidige forståelse mellem offentlige myndigheder og erhvervsliv i området, så der skabes løsninger, der ikke bare er gode for områdets beboere, men også for dem, som arbejder der. Sikre en mere holdbar indsats gennem forankring, hvor alle aktører bidrager til - og også profiterer af - udviklingen. Udnytte erhvervslivets særlige viden, evner og ekspertise, f.eks. til at handle og investere. Aflaste de offentlige midler gennem privat medfinansiering. De forskellige formål kan supplere hinanden, men vægtning og prioritering 20

21 af dem bør have indflydelse på samarbejdsformen. Særligt det sidste mulige mål at supplere offentlige investeringer med private midler er et fristende og oplagt formål set fra offentlig side, men ikke nødvendigvis fra privat side. Derfor er det vigtigt at tænke andre mulige mål og midler igennem som en del af forberedelsen, når man vil invitere til et samarbejde. Derimod er en generel forbedring af rammerne for den økonomiske udvikling i bydelen et oplagt mål for samarbejde. Den traditionelle byfornyelsesindsats har primært sigtet på bedre boliger, men en helhedsorienteret indsats skal også forbedre områdets kvalitet for beboere, virksomheder og tilrejsende arbejdskraft, skabe beskæftigelse, forbedre beboernes kvalifikationer og øge virksomhedernes indtægter. Kunne man så forestille sig, at den offentlige sektor helt overlader arbejdet til den private sektor og få den til alene at stå for udviklingen i et lokalområde? Det er vigtigt at pointere, at den offentlige myndighed er demokratisk ansvarlig og har det overordnede ansvar for at sikre alle aktørers interesser. Den har dermed også forpligtelsen til at informere og inddrage beboerne. Derfor bør det fulde ansvar kun overlades til den private sektor i projekter, hvor rammerne i forvejen er klare og demokratisk bestemte, hvor der er få aktører, og det ikke er relevant at involvere allerede eksisterende Hvorfor involvere den private sektor? Den private sektor er en væsentligt aktør i ethvert lokalområde derfor også en naturlig part i et samarbejde. Den private sektor ønsker også et velfungerende lokalområde. Virksomheder har krav på at indsatsen også tilgodeser dem. Indsatsen bliver mere bæredygtig, hvis den private sektor bakker op. Virksomheder har viden om lokalområdet. Private virksomheder har indsigt på områder, hvor den offentlige indsigt er begrænset. Nogle virksomheder har ressourcer og muligheder for at medfinansiere projekter. Samarbejdet med den private sektor kan bidrage til økonomisk udvikling og beskæftigelse i byområdet. Fordomme og uvidenhed om den private sektor kan blive minimeret - ligesom det samme kan ske for den private sektors syn på den offentlige sektor. Samarbejdet kan sikre, at området også i fremtiden er attraktivt for den private sektor. 21

22 lokalsamfund i nævneværdig grad. Det kunne fx. være i omdannelsen af store, rene industriområder. At udvikle tillid og fælles visioner Partnerskaber trives i tillid og med fælles visioner. Men samarbejdet mellem offentlige og private aktører bliver ofte hæmmet af gensidige myter og fordomme. At skabe en forståelse som kan føre til rodfæstet tillid, er derfor en vigtig opgave. Et godt sted at starte er at ændre det traditionelle syn på den private sektor som alene drevet af profithensyn, og i stedet se den som udbyder af lokal service og jobs og som bidragyder til lokal kultur. Ligesom den offentlige sektor kan have flere motiver til at inddrage den private sektor, så er også den private sektor flertydig og virksomhederne kan have forskellige motiver til at deltage. En interessentanalyse kan give nyttig viden, der fremmer forståelse og tillid. Tal med private aktører og identificer deres behov og interesser. Det kan være gennem en ekstern analyse eller gennem egne interviews, som ofte giver gode personlige kontakter. En interessentanalyse af virksomheder i et byomdannelsesområde kunne typisk vise, at den private sektor ikke er homogen der er forskellige roller, interesser, grupper og kvalifikationer. Virksomhederne har typisk ikke selv noget behov for at blive en del af et mere strategisk orienteret partnerskab det er det offentlige, som gerne vil have dem med, og derfor bestemmer de selv, hvad de kan og vil bringe med ind i samarbejdet. I den private sektor opfattes offentlige processer ofte negativt for meget snak og for lidt handling. Derfor kan en satsning på små, hurtige succeser være en god begyndelsesstrategi, frem for at starte med de sværeste opgaver. Personlige kontakter skaber tillid og er i høj grad med til at bane vejen for det videre samarbejde. Tidlig involvering bidrager også til at skabe tillid. Tidlig involvering giver alle aktører mulighed for at formulere deres behov og ønsker og dermed være ligeværdige parter i samarbejdet. Den offentlige sektor nye redskaber Nye forvaltnings- og styreformer kræver ny organisation og kompetencer i den offentlige sektor. Samarbejde med den private sektor kan være en driv- 22

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE?

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? 2 Realdania satte med konferencen om Business Improvement Districts fokus på de internationale erfaringer og lagde op til debat om perspektiverne ved at

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere