Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer"

Transkript

1 Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer 85

2 Titel Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer Udgiver Socialministeriet Holmens Kanal København K Forfattere Jakob Klint, Lykke Leonardsen og Gertrud Jørgensen Studerende Camilla Nørholm Christiansen har indsamlet bearbejdet råmateriale fra en række cases Bedes citeret Jakob Klint, Lykke Leonardsen og Gertrud Jørgensen (2004): Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer. Socialministeriet. 84 pp. Fotos Partnere i ENTRUST, hvor intet andet er angivet Layout Inger Grønkjær Ulrich Tryk Prinfo Handelstrykkeriet Aalborg ISBN Pris 50 kr. incl. moms Bestilling Byggecentrums Boghandel Tlf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Partnerskaber i byudvikling - europæiske erfaringer Jakob Klint, Lykke Leonardsen og Gertrud Jørgensen 3

4 Indhold Indhold 4 Forord 5 Områdebaseret byudvikling 7 Eksempler fra europæiske byer Byrum og service Erhvervsudvikling og turisme Lokal identitet og handlekraft Miljø Strategisk planlægning Finansierings- og samarbejdsformer 75 4

5 Forord Denne eksempelsamling handler om den private sektors rolle i områdebaseret byudvikling, dvs. kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og tilsvarende indsatser, som skal skabe mere hele og velfungerende byer. Den baserer sig på erfaringer med revitalisering af europæiske byområder, der har været inde i negativ udviklingsspiral, og som økonomisk, socialt og fysisk ikke er velfungerende. Disse erfaringer er indhentet gennem et fælles europæisk projekt, ENTRUST, hvori der deltog praktikere og forskere fra byudviklingsprojekter i otte byer fordelt over syv lande. Vi håber den vil inspirere og kvalificere til udviklingsorienteret samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i områdebaseret byudvikling, både ved det gode eksempel, men også ved at belyse nogle af de faldgruber, der kan være. Den henvender sig derfor til personer, der i deres daglige arbejde eller deres politiske liv beskæftiger sig med byudvikling og byomdannelse. Rapporten er finansieret af Socialministeriet og udarbejdet i et samarbejde mellem Byfornyelse Danmark og Center for Skov, Landskab og Planlægning. Tak til EUs 5. rammeprogram og en særligt tak til kollegerne i ENTRUSTprojektet. København, maj Jakob Klint Lykke Leonardsen Gertrud Jørgensen 5

6 6

7 Vi er i øjeblikket vidne til en udvikling, hvor social segregation og ulige udvikling præger byerne. Samtidig med at der er vækst og udvikling i nogle dele af en by, oplever man stagnation og ophobning af problemer i andre dele af byen. Nogle områder mister næsten helt sammenhængen til den øvrige by, og oplever en social og økonomisk deroute. Over hele Europa ser vi, at denne type af problemer søges løst gennem områdebaseret byudvikling i de bydele, der forbigåes af udviklingen. Områdebaseret byudvikling er typisk helhedsorienterede projekter, der sigter på at forbedre områdets fysiske struktur, det lokale miljø, erhvervsmulighederne for lokalbefolkningen og herigennem også den sociale struktur i området. Sådanne helhelsorienterede indsatser fordrer brede samarbejder, både mellem en kommunes forskellige forvaltninger, og mellem det offentlige og de øvrige aktører i et lokalområde. Borgerene er vigtige parter i sådanne projekter, men der er også behov for, at det offentlige opbygger erfaringer med at samarbejde med den private sektor. Det kan både skabe økonomisk grundlag for realisering af byudviklingsprojekter og for økonomisk og erhvervsmæssig udvikling i området. Det sidste er særligt vigtigt i de områder, hvor der er behov for områdefornyelse, da det blandt andet er manglende investeringer og manglende økonomisk udvikling, som kendetegner disse områder, og som er medvirkende til deres problemer. Områdebaseret byudvikling 7

8 Europæiske trends I de otte casebyer i ENTRUST-projektet fandt vi en række lighedstegn og fælles udviklingstræk, som kort sammenfattes her. Fokus på området Over hele Europa både i gamle og nye medlemslande ses en klar tendens til at fokusere på lokalområdet og dets udvikling som en væsentlig del af bypolitikken. Alle byer synes at have en fælles erkendelse af, at der er byområder, som sakker agterud i den generelle økonomiske og sociale udvikling i byen, og at dét er en strategisk vigtig opgave at løse. Samspillet mellem det enkelte lokalområde og hele byens udvikling ses som meget central. Man kan stimulere udvikling i lokalområder gennem at styrke hele byens udvikling men man kan også gennem lokale indsatser være med til understøtte hele byens udvikling og konkurrenceevne. Det kan være svært at skabe denne sammenhæng ofte blot fordi det er forskellige dele af forvaltningen i den enkelte kommune, som har ansvaret for den overordnede planlægning og for de lokale indsatser. Nogle byer som f.eks. Dublin og København forsøger gennem kommuneplanarbejdet at få præciseret, hvilke funktioner de forskellige kvarterer/områder i byen har. 8

9 Økonomisk udvikling De europæiske byer synes at være meget opmærksomme på deres fremtidige konkurrenceevne. Det kan være lidt forskelligt, om man ser konkurrencen som primært national eller international. Det afhænger bl.a. af byens størrelse og geografiske placering. Man er bevidst om, at man i fremtiden skal konkurrere også om beskæftigelsen, og derfor er man meget opmærksom på den økonomiske udvikling og muligheden for at trække virksomheder og økonomiske aktiviteter til byerne. Det smitter af på lokalområderne også her har den økonomiske udvikling fået en meget stor betydning. Der er stadig byer især med et stærkt turistpotentiale hvor spørgsmålet om bevaring af byens historiske kvaliteter spiller en særlig rolle (f.eks. Lissabon og Valetta), fordi det har en økonomisk betydning for byen. Men i de fleste lokalområder handler det først og fremmest om at skabe almindelig økonomisk aktivitet, lokal beskæftigelse og en positiv erhvervsudvikling. I mange byer (f.eks. Hamburg, Dublin, Glasgow og København) er der tidligere industri- og havneområder, som man i løbet af de kommende år ønsker at omdanne til attraktive bolig- og erhvervsområder og her er der især fokus på at tiltrække nye befolkningsgrupper. De kreative erhverv og kulturudbuddet spiller i den forbindelse en stadig større rolle hvis byerne skal være attraktive i fremtiden, skal der også være et spændende byliv til de nye mennesker, som man satser på at tiltrække. Denne udvikling kan være mere eller mindre dramatisk. I store gamle industribyer som Glasgow har det været en lang og smertefuld proces at omlægge økonomien fra industri til service, fordi de gamle industrierhverv mere eller mindre kollapsede økonomisk, uden at nye erhverv var på plads. Andre byer som Hamburg og Berlin har haft mulighed for en mere gradvis proces, fordi man enten har kunne fastholde nogen industri (havnen i Hamburg) eller har fået tilført store nye funktioner (Berlin som hovedsæde for de tyske ministerier). Social udvikling Alle de lokale udviklingsprojekter har et socialt sigte, men særligt i Nordeuropa er der meget stærk fokus på at skabe en bæredygtig social udvikling i lokalområderne med fokus på også at hjælpe de mere udsatte grupper. Det er et gennemgående træk, at der sker en beboerudskiftning i områder, 9

10 der gennemgår en fornyelse. De socialt udsatte indbyggere i projektområderne bliver erstattet med bedre stillede befolkningsgrupper, efterhånden som kvarteret bliver mere tiltalende og boligpriserne stiger. I mange tilfælde er der tale om centralt beliggende områder, som har en høj potentiel værdi som boligområde, der netop frigøres gennem udviklingsprojekterne. Det er forskelligt, hvordan bystyrerne ser på udskiftning af beboerne. I nogle byer ser man positivt på, at økonomisk stærkere grupper kommer til. Dette kan bl.a. ses i byer som Lissabon og Vilnius, hvor meget fattige, men pittoreske kvarterer gradvist overtages af kreative erhverv og mere velstillede beboere. Det giver anledning til konflikter, fordi andre grupper føler sig presset ud af lokalområdet. ENTRUST netværket Denne publikation er hovedsagligt baseret på erfaringerne fra otte europæiske byer, der har deltaget i projektet ENTRUST et netværksbaseret samarbejds- og udviklingsprojekt mellem byerne Berlin, Dublin, Glasgow, Hamburg, København, Lissabon, Valletta og Vilnius. Projektet blev støttet af EU s 5. rammeprogram for forskning, og blev gennemført i Fra København deltog kvarterløftområderne Kgs. Enghave, Nordvest og Holmbladsgadekvarteret. Netværket samlede over 50 planlæggere, projektledere og forskere, der var beskæftigede med byomdannelse og områdefornyelse. De besøgte hinanens områder og udvekslede erfaringer, særligt om samarbejdet med den private sektor. Kombinationen af praktikere og forskere gjorde, at der blandt praktikerne blev diskuteret forudsætninger og metoder i større omfang end det almindeligvis sker, samtidigt med, at det blandt forskerne har inspireret til en problem- og løsningsorienteret tilgang. ENTRUST-projektet skulle samle erfaringer fra byerne om samarbejde med private partnere. På den baggrund blev der opstillet en række anbefalinger og guidelines om brug af parterskaber i områdebaseret byudvikling. Formålet med at bruge partnerskaber i de projekter der indgik, har typisk været at forbedre det fysiske miljø, at styrke lokal socio-økonomisk udvikling og at fremme investeringer i bredere forstand. Herigennem ønskede man at fremme integrationen af byområderne i den bymæssige helhed, samtidigt med at man styrkede lokalområdets egne ressourcer. Samfundsmæssigt blev det betragtet som betydningsfuldt, ikke blot for lokalområdet selv, men også for det samlede byområdes integration og internationale konkurrencedygtighed. Læs også: Regenerating neighbourhoods in partnership - learning from emerging practises. ENTRUST final report, Slutrapporten samt tematiske rapporter og casestudier kan downloades fra: entrust 10

11 Andre steder (fx Hamburg) giver lokale professionelle udtryk for at beboerudskiftning ikke anerkendes som et problem, selv om det tydeligvis er en realitet, der betyder at de socialt begrundede projekter reelt kommer nye indbyggere til gode. Det er dog en fælles erkendelse, at der er behov for at tiltrække nye grupper til områder med en skæv beboersammensætning for at skabe en bedre social balance. Inddragelse af lokale aktører Over hele Europa ser man områdefornyelsen som et kompliceret samspil mellem mange forskellige aktører, og alle steder ser man borgerne som den største og vigtigste gruppe blandt de lokale aktører. Men her stopper ligheden også. Der er nemlig stor forskel på, hvordan man opfatter borgerne og deres rolle i processen. Er de klienter, som har behov for at blive behandlet og informeret, eller er de reelle medaktører, som kan bidrage til udviklingen af lokalområdet? Dublin Glasgow København Hamborg Berlin Vilnius Lissabon Valetta 11

12 Der synes at være en gradvis udvikling fra opfattelsen af borgerne som klienter til opfattelsen af borgerne som aktører. De byer, især i Nordeuropa, som har arbejdet i længst tid med den helhedsorienterede indsats, har størst fokus på borgernes reelle medindflydelse. Inddragelse af den private sektor I de seneste år er interessen for at inddrage den private sektor i arbejdet vokset, men det er stadigvæk småt med konkrete eksempler på disse samarbejder, som i høj grad bærer præg af, at byerne stadig er i færd med at finde ud af, hvilken rolle den private sektor skal spille. Skal den være en økonomisk bidragyder, eller er den private sektor også en selvstændig aktør i processen, som er nødvendig for at skabe gode og varige resultater? I de danske kvarterløftprojekter er den private sektor primært blevet inddraget igennem netværk, som for eksempel erhvervsnetværket i Nordvestkvarteret i København. Men de inddrages også i selve styringen af projekterne f.eks. i partnerskaber om styregrupper en model, som vi særligt finder i Storbritannien og Irland. Her forsøger man også at inddrage den private sektor i arbejdet gennem økonomiske incitamenter, f.eks. særlige skattebegunstigelser. Partnerskaber som den nye trend Over hele Europa taler man om byudvikling og partnerskaber i stort set samme åndedrag. Der er en stigende interesse for at inddrage andre parter i arbejder med at forbedre lokalområder, bl.a. fordi det giver flere strenge at spille på. Men der er forskellige fortolkninger af partnerskabsbegrebet: Det kan være et konkret projekt, som handler om at opføre en bygning eller etablere en servicefunktion i et lokalområde Det kan være et strategisk partnerskab, som handler om at skabe udvikling i et lokalområde Endelig kan det være mere løse netværk i et lokalområde Alle modellerne tages i brug, men det er gennemgående vanskeligt at etablere de strategiske partnerskaber, så erfaringerne er beskedne, og der kræves en stærk offentlig indsats for overhovedet at få etableret dem. 12

13 Problemer med at tænke på tværs Alle landene har ambitioner om helhedsorienterede indsatser for de belastede områder, men alle steder er det lettere sagt end gjort. Man finder over hele linjen de samme problemer med at tænke og arbejde på tværs indenfor den kommunale forvaltning. Det typiske billede er en sektoropdelt kommunal forvaltning, hvor de forskellige sektorer selv udarbejder deres sektorpolitikker og -planer, og hvor det er svært at bygge bro mellem sektorerne. Det smitter af på de resultater, som man kan opnå. Af og til støder man endog på helt åbenlyst modsatrettede strategier i forskellige dele af den kommunale forvaltning. Forankring af indsatsen Byfornyelse handler om at skabe varige forandringer i lokalområder, og det er ikke altid let. Byfornyelse og kvarterløft har en tendens til at være en ekstraordinær aktivitet, som meget sjældent integreres med det øvrige arbejde og den almindelige drift i kommunen. Det betyder, at der ofte vil være problemer med at forankre og fremtidssikre indsatsen og man ser flere eksempler bl.a. i Skotland på, at byerne derfor er nødt til at lave flere enkeltstående tiltag efter hinanden. Politiske skift spiller også en stor rolle det kan have stor betydning for målene for indsatsen, noget som bl.a. skete i Måling af resultater Når man arbejder med kvarterløft og områdebaseret fornyelse, mødes man ofte af spørgsmålet: Hjælper det? Kan man se nogen resultater af indsatsen? Det kan være et problem at måle resultaterne af de bløde indsatser, som man ofte anvender i disse typer af projekter, hvor investeringer og ressourcer er meget begrænsede set i forhold til problemernes omfang. ENTRUST-projektet viser, at den type problemer går igen over hele Europa det er svært at måle resultater og fremskridt af de bløde indsatser som partnerskaber, borgerinddragelse og lignende. Samtidigt er der ofte uenighed om, hvad fremskridt er, alt efter hvem man spørger i henholdsvis lokalområdet og kommunen. 13

14 Partnerskaber hvad og hvorfor?»a Public Private Partnership (PPP) is a partnership between the public and private sector for the purpose of delivering a project or service, which was traditionally provided by the public sector. The PPP process recognises that both the public sector and the private sector have certain advantages relative to the other in the performance of specific tasks, and can enable public services and infrastructure to be provided in the most economically efficient manner by allowing each sector to do what it does best.«department of the Environment, Heritage and Local Government, Ireland Partnerskaber mellem den private og den offentlige sektor er en samarbejdsform, som har stor bevågenhed både nationalt i en række lande (fx Storbritannien, Irland, USA m.fl.), og i de store internationale organisationer (UN, OECD, EU), som alle har udarbejdet politikker eller guidelines for etablering og styring af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor. I de fleste tilfælde ses PPP (Public Private Partnerships) primært som en måde at tilvejebringe og finansiere infrastruktur, mens man i fx. i England også beskriver udliciteringer af offentlig service med begrebet partnerskab. I EUs Grønbog om offentligt-private partnerskaber (se boks for henvisning) defineres et sådant som et samarbejdsforhold af forholdsvis lang varighed om forskellige aspekter af et bestemt projekt. Projektet finansieres af den private partner - dog ofte med en betydelig offentlig medfinansiering, og den økonomiske risiko deles således mellem parterne. Det offentlige koncentrerer sig primært om at stille rammer og mål op. Også i den danske»handlingsplan for offentligt-private partnerskaber«ses partnerskaber som»en form for udlicitering«, der skal sikre at offentlige opgaver løses mest hensigtsmæssigt. Områdebaseret byudvikling Kvarterløft og lignende områdebaserede programmer for byudvikling søger at forbedre levevilkårene i områderne gennem at kompensere for de problemer, der er skabt via markedskræfterne, og som de generelle offentlige politikker ikke alene er i stand til at kompensere for. Disse programmer ta- 14

15 ger ofte udgangspunkt i lokalt formulerede behov og implementeres gennem samarbejde i lokalområdet. Der etableres lokale sekretariater, som forsøger at få skabt en sammenhæng og samarbejde mellem mange forskellige Offentlige myndigheder og internationale organisationer om partnerskaber Irland Department of Finance:»Public Private Advisory Groups on PPPs. Framework for Public Private Partnerships.«2001. Department of Environment, Heritage and Local Government:»PPP Guidance Notes«- udaterede. Disse findes på Vælg Public Private Partnership / Documents and circulars. Irland har desuden en særlig hjemmeside om partnerskaber: Storbritannien Det engelske finansministerium, HM Treasury: Her findes under»public private partnerships«en række vejledninger vedr. finansiering i partnerskaber. USA The National Council for Public-Private Partnerships: Her findes henvisninger til en række generelle publikationer samt case-studier og gode råd, fx.»how partnerships work«. Danmark Økonomi- og Erhvervsministeriet:»Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP)« Kan hentes på: United Nations United Nations Economic Commission for Europe: Governance in Public Private Partnerships for Infrastructure Development. United Nations Kan hentes på newdocuments.htm EU Kommissionen Grønbog om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner Kan findes på - skriv titlen i søgefeltet eller se også da/lrb/l22012.htm Dansk oversigtsartikel: Christina D. Tvarnø:»Offentlig-Private partnerskaber i Danmark og EU«. I: Julebog Juridisk Institut ved Handelshøjskolen i København. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 15

16 sektorer og forvaltninger, så de understøtter revitaliseringen af lokalområdet. Den lokale tilgang synliggør ofte, at der er modsætning mellem forskellige generelle politikker, og den viser behovet for ændringer og koordinering mellem politikkerne. I disse forsøg på at vende udviklingen og gøre brug af alle de kræfter, der kan bidrage til en lokal økonomisk og social positiv udvikling for området, er lokale partnerskaber udtryk for en ny tilgang til at løse problemerne og skabe grundlag for samarbejde om fælles mål. De kan bidrage til at få offentlige parter til arbejde bedre sammen, men også til at inddrage en langt bredere kreds i samarbejdet, end hvad der typisk har været tradition for i forbindelse med byudvikling. Partnerskaber kan forventes at få en voksende betydning, fordi der er behov for løsninger, der har et lokalt udgangspunkt, og som medvirker til en større grad af samarbejde. Partnerskaber kan medvirke til at bryde nogle af de barrierer, der er mellem forskellige sektorer, forvaltninger og politiske tiltag, og synliggøre mulige løsninger og strategier for en udvikling. Den private sektor er i den sammenhæng en vigtig part, som det offentlige ikke har tradition for at samarbejde med, men hvor et samarbejde har store perspektiver. 16

17 Partnerskaber i byudvikling Ønsket fra offentlig side om målrettet at bruge partnerskaber i byudvikling blev aktuelt i Danmark bl.a. som følge af færre offentlige midler til byomdannelse og byfornyelse. Partnerskaber blev set dels som en måde at dele investeringer på, dels som et element i at skabe grundlag for en positiv erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. I partnerskaber om byudvikling er der imidlertid ikke (kun) tale om større infrastruktur-investeringer eller udlicitering af serviceopgaver, men om partnerskaber, som har en lokal forankring og som har et bredere sigte, f.eks. mod at private virksomheder i lokalområdet tager et bredere ansvar for områdets udvikling, og som inddrager andre parter, typisk frivillige organisationer og borgerne. Det er ikke kun økonomien der tæller, men også at de private virksomheder har kompetencer, som det offentlige kan drage nytte af. Samarbejdet med den private sektor ses som en mere bæredygtig måde at løse sociale og økonomiske problemer i svage byområder. Samtidig kan partnerskaber være med til at forankre forståelsen af problemerne og visionerne for områdets fremtid, og gøre løsningerne bredere, end hvis de blev udviklet i den offentlige sektor alene. Det er dermed et langt bredere partnerskabsbegreb end PPP (Private Public Partnerskip), som i høj grad fastholder arbejdsdelingen mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. De partnerskaber, vi behandler her, tenderer til at opløse grænsen mellem offentligt og privat regi og interesser. Dermed er det også et skridt hen imod en offentlig styring, der baseres på»governance«- netværksstyring - snarere end den traditionelle hierarkiske og administrativt baserede styring 1. I denne bog handler partnerskaber om, hvordan man får forskellige aktører i et lokalområde til at arbejde sammen mod fælles mål, og særligt hvordan man får den private sektor til at deltage aktivt i arbejdet for at forbedre lokalområderne. 1 Om netværksstyring, se.f.eks.: Sørensen, Eva (2002): Politikerne og netværksdemokratiet Fra suveræn politiker til netværksguvernør. Jurist- og Økonomforbundets forlag. Sehested, Karina (2002): Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet? Juristog Økonomforbundets Forlag. 17

18 De partnerskaber, som fandtes i ENTRUST-projektets eksempler, er af meget forskellige karakter. I alle byerne var der ønske om et stærkt samarbejde med den private sektor - det var jo netop temaet for projektet - men det var ganske vanskeligt at etablere samarbejde og partnerskaber i praksis, og det viste sig at kræve en ganske stor indsats fra det offentlige - enten organisatorisk eller økonomisk. Vi har derfor valgt at beskrive graden af samarbejde med den private sektor på tre niveauer. 1. Egentlige partnerskaber Det mest forpligtigende og omfattende samarbejde mellem den private og offentlige sektor er partnerskaber, hvor der er opstillet fælles mål for udviklingen eller omdannelsen af et byområde. Der er indgået skriftlige aftaler, og mål og midler er defineret. Aftalerne kan indebære, at man deler de fælles økonomiske risici og muligheder, der ligger i at udvikle området. Denne type partnerskaber kendes typisk fra de britiske øer. Det er en udvidet form af det, vi har betegnet PPP ovenfor, idet der er tale om samarbejde om mere end et enkelt projekt. Der er en række forhold, som det offentlige bør være opmærksom på, bl.a. graden af den offentlige myndigheds økonomiske involvering, demokratisk ansvar og krav om offentlighed i forvaltningen. 2. Formelle samarbejder med den private sektor En mindre vidtgående model er et formaliseret samarbejde mellem den private og den offentlige sektor omkring konkrete projekter i forbindelse med byudvikling, eller delmål i forbindelse med udviklingen af et byområde. Det kan f.eks. være inden for jobskabelse og beskæftigelse, renovering af bygninger, friarealforbedringer etc. Det er en type samarbejde, der er mere velkendt i Danmark, og som lægger sig tættest op ad det internationale PPP-begreb. 3. Ad hoc prægede og uformelle samarbejder med den private sektor Endelig er der ad hoc prægede og uformelle samarbejder mellem den offentlige og den private sektor, hvor man udveksler synspunkter og finder løsninger, der kan understøtte en ønsket udvikling. 18

19 Eksemplerne i bogen dækker alle tre typer af samarbejder. Vi har fundet flest af de formelle og uformelle samarbejder i de cases, der indgår, og de vejer derfor tungest i eksempelsamlingen. Det er vores vurdering, at disse samarbejdsformer kan pege frem mod fastere partnerskaber. De partnerskaber, som eksemplerne beskriver, har fokus på det offentliges samarbejde med den private sektor i betydningen»erhvervslivet«: virksomheder, institutioner, forretninger mv. der er kommercielle, og som kun kan fungere, hvis de har en indtjening. Borgerne i byområdet, private foreninger og private eller halvoffentlige organisationer, der arbejder og fungerer i og for området, er således ikke en del af den private sektor. Det betyder ikke, at borgerne og den tredje sektor ikke er vigtige samarbejdsparter i forbindelse med områdefornyelse. Men netop i samarbejdet med kommercielle virksomheder ligger der nogle nye potentialer i forbindelse med områdebaseret byudvikling. Men, må vi erkende, der ligger også store udfordringer. For de direkte erfaringer med partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor i områdebaseret byudvikling er endnu i sin spæde barndom, hvilket eksemplerne i denne bog også viser. 19

20 At starte et partnerskab ENTRUST-samarbejdet viste, at der er et stort ønske fra offentlig side om at involvere den private sektor yderligere i byomdannelse gennem partnerskaber eller andre former for samarbejde. Men projektet viste også, at der er relativt få erfaringer, og at der i den offentlige sektor er behov for udvikling af mål og metoder til samarbejde. Afsnittet her er et resultat af de praktiske erfaringer, som udspringer af projektet ikke blot positive, men også negative erfaringer, som de offentlige aktører er stødt på undervejs. Derfor er det ikke en kogebog, men snarere en række overvejelser, projektparterne har gjort sig om igangsætning af partnerskaber. Anbefalingerne retter sig mod de offentligt ansatte, som arbejder i lokalområder med kvarterløft eller lignende byudviklingsprojekter. Formålet med partnerskabet Start med at overveje, hvorfor samarbejde med den private sektor er vigtigt i det konkrete tilfælde. Hvilken rolle skal den spille? Hvad er målet med samarbejdet? Formål kunne være at: Anerkende og synliggøre den private sektor som en væsentlig aktør i byudvikling Forbedre den gensidige forståelse mellem offentlige myndigheder og erhvervsliv i området, så der skabes løsninger, der ikke bare er gode for områdets beboere, men også for dem, som arbejder der. Sikre en mere holdbar indsats gennem forankring, hvor alle aktører bidrager til - og også profiterer af - udviklingen. Udnytte erhvervslivets særlige viden, evner og ekspertise, f.eks. til at handle og investere. Aflaste de offentlige midler gennem privat medfinansiering. De forskellige formål kan supplere hinanden, men vægtning og prioritering 20

21 af dem bør have indflydelse på samarbejdsformen. Særligt det sidste mulige mål at supplere offentlige investeringer med private midler er et fristende og oplagt formål set fra offentlig side, men ikke nødvendigvis fra privat side. Derfor er det vigtigt at tænke andre mulige mål og midler igennem som en del af forberedelsen, når man vil invitere til et samarbejde. Derimod er en generel forbedring af rammerne for den økonomiske udvikling i bydelen et oplagt mål for samarbejde. Den traditionelle byfornyelsesindsats har primært sigtet på bedre boliger, men en helhedsorienteret indsats skal også forbedre områdets kvalitet for beboere, virksomheder og tilrejsende arbejdskraft, skabe beskæftigelse, forbedre beboernes kvalifikationer og øge virksomhedernes indtægter. Kunne man så forestille sig, at den offentlige sektor helt overlader arbejdet til den private sektor og få den til alene at stå for udviklingen i et lokalområde? Det er vigtigt at pointere, at den offentlige myndighed er demokratisk ansvarlig og har det overordnede ansvar for at sikre alle aktørers interesser. Den har dermed også forpligtelsen til at informere og inddrage beboerne. Derfor bør det fulde ansvar kun overlades til den private sektor i projekter, hvor rammerne i forvejen er klare og demokratisk bestemte, hvor der er få aktører, og det ikke er relevant at involvere allerede eksisterende Hvorfor involvere den private sektor? Den private sektor er en væsentligt aktør i ethvert lokalområde derfor også en naturlig part i et samarbejde. Den private sektor ønsker også et velfungerende lokalområde. Virksomheder har krav på at indsatsen også tilgodeser dem. Indsatsen bliver mere bæredygtig, hvis den private sektor bakker op. Virksomheder har viden om lokalområdet. Private virksomheder har indsigt på områder, hvor den offentlige indsigt er begrænset. Nogle virksomheder har ressourcer og muligheder for at medfinansiere projekter. Samarbejdet med den private sektor kan bidrage til økonomisk udvikling og beskæftigelse i byområdet. Fordomme og uvidenhed om den private sektor kan blive minimeret - ligesom det samme kan ske for den private sektors syn på den offentlige sektor. Samarbejdet kan sikre, at området også i fremtiden er attraktivt for den private sektor. 21

22 lokalsamfund i nævneværdig grad. Det kunne fx. være i omdannelsen af store, rene industriområder. At udvikle tillid og fælles visioner Partnerskaber trives i tillid og med fælles visioner. Men samarbejdet mellem offentlige og private aktører bliver ofte hæmmet af gensidige myter og fordomme. At skabe en forståelse som kan føre til rodfæstet tillid, er derfor en vigtig opgave. Et godt sted at starte er at ændre det traditionelle syn på den private sektor som alene drevet af profithensyn, og i stedet se den som udbyder af lokal service og jobs og som bidragyder til lokal kultur. Ligesom den offentlige sektor kan have flere motiver til at inddrage den private sektor, så er også den private sektor flertydig og virksomhederne kan have forskellige motiver til at deltage. En interessentanalyse kan give nyttig viden, der fremmer forståelse og tillid. Tal med private aktører og identificer deres behov og interesser. Det kan være gennem en ekstern analyse eller gennem egne interviews, som ofte giver gode personlige kontakter. En interessentanalyse af virksomheder i et byomdannelsesområde kunne typisk vise, at den private sektor ikke er homogen der er forskellige roller, interesser, grupper og kvalifikationer. Virksomhederne har typisk ikke selv noget behov for at blive en del af et mere strategisk orienteret partnerskab det er det offentlige, som gerne vil have dem med, og derfor bestemmer de selv, hvad de kan og vil bringe med ind i samarbejdet. I den private sektor opfattes offentlige processer ofte negativt for meget snak og for lidt handling. Derfor kan en satsning på små, hurtige succeser være en god begyndelsesstrategi, frem for at starte med de sværeste opgaver. Personlige kontakter skaber tillid og er i høj grad med til at bane vejen for det videre samarbejde. Tidlig involvering bidrager også til at skabe tillid. Tidlig involvering giver alle aktører mulighed for at formulere deres behov og ønsker og dermed være ligeværdige parter i samarbejdet. Den offentlige sektor nye redskaber Nye forvaltnings- og styreformer kræver ny organisation og kompetencer i den offentlige sektor. Samarbejde med den private sektor kan være en driv- 22

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

1. Baggrund og metode

1. Baggrund og metode ER STØTTEN VÆK? 1. Baggrund og metode Denne sammenfatning er udarbejdet af Lisbeth Snoager Sloth og John Niensen på grundlag af Socialministeriets udmelding af byfornyelsespulje 2009, hvor et af temaerne

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere