Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 7. februar 2014, fra kl til efterfulgt af frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Anders J. Jørgensen, Lasse Jacobsen, Henning Hansen, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Johan Stadil Petersen for Jesper Thyrring Møller, Erik Mouritsen for Hans Nikolaisen, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Per Mathiasen, Poul Møller, Lars Møller, Lisbeth Binderup, Lone Lyrskov, Niels Erik Kjærgaard, Niels Højberg, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.). Niels Aalund, Kenth Halfdan Ferning 1. Godkendelse af dagsorden --- Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 6. december 2013 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 6. december Referatet blev godkendt. I forlængelse heraf orienterede Jan Kallestrup kort om status på det fælles kommunale kontaktcenter. Herunder informerede han om, at man i Favrskov Kommune ikke har afsat yderligere midler til implementeringen af det fælles kommunale kontaktcenter, idet projektet skal resultere i besparelser blandt andet i form af færre fysiske henvendelser. 3. Nyt formandskab for kd-net v. Jan Kallestrup Udpegelse af nyt formandsskabet for kd-net, hvor Jesper Kaas Schmidt foreslås som formand og Henning Hansen foreslås som næstformand i henhold til kommissoriet for kd-net. --- Jesper Kaas Schmidt blev udpeget som formand og Henning Hansen som næstformand for kd-net. Jan Kallestrup takkede kommunaldirektørerne for godt samarbejde gennem de syv år, han har været formand for kd-net. Herunder kvitterede han KKR og kd-net sekretariaterne for samarbejdet. Herefter takkede Jesper Kaas Schmidt Jan Kallestrup for den store indsats, han har ydet som kd-net formand siden /Inger B. Nehm/mobil /mail: inbn@norddjurs.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 4. Organisering af kd-net v. Jesper Kaas Schmidt Opfølgning på det konstituerende møde i KKR, herunder særlige indsatsområder. Drøftelse af udkast til kommissorium for kd-net med henblik på godkendelse. Herunder drøftelse af samarbejdet med Region Midtjylland. Herudover præsentation af principper for organiseringen og placering af sekretariaterne. Bilag 2. Udkast til kommissorium for kd-net Bilag 3. Notat vedrørende evaluering af det administrative arbejde i regi af KKR, 8. august Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om, at KKR Midtjyllands gennemførte en bred konstituering på mødet 27. januar KKR Midtjylland vil have særligt fokus på det specialiserede socialområde, infrastrukturområdet, vækst- og udviklingsstrategien og uddannelsesområdet. I forhold til uddannelsesområdet planlægger KKR Midtjyllands formandskab i løbet af 2014 en drøftelse med KKR om nedsættelse af et uddannelsespolitisk udvalg. Jesper Kaas Schmidt redegjorde efterfølgende for de ændringer, der er indført i kommissoriet for kd-net, herunder at der ikke længere nedsættes et forretningsudvalg, men at kd-net fremover ledes af formand og næstformand i fællesskab. Kommissoriet blev godkendt. Det godkendte kommissorium er vedhæftet referatet. Jesper Kaas Schmidt orienterede herudover om den drøftelse, han har haft med direktør Bo Johansen, Region Midtjylland vedrørende samarbejdet mellem kd-net og Region Midtjylland. Herunder blandt andet Bo Johansens deltagelse i kd-net møderne. Bo Johansen og Jesper Kaas Schmidt har aftalt, at mødeformen hvor Bo Johansen deltager i første del af kd-net møderne fortsættes, og at Bo Johansen og Jesper Kaas Schmidt derudover gennemfører en række uformelle møder mellem kd-net møderne. Jesper Kaas Schmidt informerede kort om, at kd-net sekretariatet fremover betjenes fra Norddjurs Kommune, socialsekretariatet fra Viborg Kommune og sundhedssekretariatet fra Aarhus Kommune. KKR sekretariatet placeres ligeledes i Aarhus Kommune. 5. Udpegelse af medlemmer til administrative grupper i regi af KKR v. Jesper Kaas Schmidt Udpegelse af medlemmer til administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Midtjylland, jf. bilaget. Udpegelserne sker i henhold til spejlingsprincippet, hvor det er aktuelt og ellers i henhold til kd-nets øvrige udpegningskriterier. Herunder også drøftelse af, hvorvidt der skal etableres nye grupper, herunder særlig koordination mellem nogle af områderne. Bilag 4. Oversigt over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR - eftersendes. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om udpegelserne, herunder om indførslen af en stedfortræderrolle i KOSU, DASSOS og trafikstyregruppen. Formålet med udpegelsen af stedfortrædere er at lette arbejdspresset for formanden /Inger B. Nehm/mobil /mail: inbn@norddjurs.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der var opbakning til udpegelserne. Jesper Kaas Schmidts præsentation og den justerede udgave af oversigten over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR er vedhæftet referatet. Jesper Kaas Schmidt foreslog, at der nedsættes et konferenceudvalg med Jan Kallestrup som formand. Jan Kallestrup overvejer, hvorvidt han ønsker at påtage sig hvervet. Vækst- og udviklingsstrategi: Niels Erik Kjærgaard orienterede om, at han sammen med Niels Højberg har deltaget i et indledende møde med Bo Johansen og Lars Vilbrad, Region Midtjylland, hvor der var en uformel drøftelse af blandt andet samarbejdsform og organisering, den politiske forankring samt model for vækst- og udviklingsstrategi. Som opfølgning på mødet har Region Midtjylland udarbejdet en præsentation, som er vedhæftet referatet. Der var enighed om, at det er vigtigt, at kommunerne allerede nu igangsætter arbejdet med vækst- og udviklingsstrategien. Det blev aftalt, at punktet drøftes på kd-net mødet 28. februar 2014, hvor Niels Erik Kjærgaard indleder med et oplæg om vækst- og udviklingsstrategien. Herudover blev det aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for både Væksthus Midtjyllands og Vækstforums baggrundsgrupper. Gruppens endelige sammensætning fastlægges på kd-net mødet 28. februar Endelig blev det aftalt, at Niels Erik Kjærgaard og Niels Højberg beder kommunerne udarbejde eksempler på hvilke helt særlige problemstillinger eller udfordringer, der kan være relevante i et regionalt udviklingsperspektiv. Turisme: Poul Møller orienterede om, at der fra regionens side arbejdes efter det spor, der ligger i vækstplanen, hvilket medfører, at Midtjysk Turisme ikke fremadrettet vil eksistere i den form der er nu. Det blev aftalt, at Poul Møller/Jesper Hosbond Jensen og Niels Erik Kjærgaard udarbejder et oplæg, hvori de fælles kommunale udfordringer på turistområdet belyses med henblik på en drøftelse på møde i kd-net 28. februar Vigtigheden af, også at tænke de mellemregionale samarbejder, som f.eks. Limfjordssamarbejdet, ind i oplægget, blev pointeret. Klima, energi, miljø, råstoffer Jesper Kaas Schmidt forhørte sig om behovet for at nedsætte en ny arbejdsgruppe inden for klima, energi og miljø. Det blev aftalt, at kommunaldirektørerne forhører sig om behovet i kommunerne, og at punktet drøftes på møde i kd-net 28. februar Fælles kommunalt call-center: Det blev aftalt, at Jan Kallestrup følger projektet /Inger B. Nehm/mobil /mail: inbn@norddjurs.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 6. Overdragelsesopgaven vedr. administrative grupper i regi af KKR v. Jesper Kaas Schmidt Drøftelse af, hvordan overdragelsesopgaven til de nye medlemmer af de administrative baggrunds- og arbejdsgrupper bedst håndteres. Der er planlagt et overdragelsesmøde den 28. februar Mødet kan evt. erstattes af en anden model, hvor de respektive formænd planlægger overdragelsesaktiviteter i samarbejdet med Kd-net sekretariatet. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der er udarbejdet en oversigt over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Midtjylland. Dokumentet er udarbejdet med henblik på overdragelsen af arbejdsgrupperne. Dokumentet kan downloades via kd-nets hjemmeside: Link til overdragelsesdokument. Det blev aftalt, at det planlagte overdragelsesmøde i forlængelse af kd-net mødet 28. februar 2014 aflyses. Det blev i forlængelse heraf aftalt, at det er de afgående formænd, der sørger for overdragelsen! 7. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om forløbet og resultaterne af forhandlingerne med Region Midtjylland om af bl.a. bassinleje samt udmøntningen af aftalen om fleksjob- og førtidspensionsreformen. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om resultatet af forhandlingen med Region Midtjylland vedrørende betaling af bassinleje tilbage til 2010, herunder at han overfor Region Midtjylland har givet udtryk for sin skuffelse over regionens manglende kompromisvillighed. Jesper Kaas Schmidt orienterede efterfølgende om regnskabet for 2013 for den regionale del af FØP-området. Region Midtjylland har behandlet 1812 sager vedrørende sundhedskoordinatorfunktionen, hvilket er 13,8% færre sager end kommunerne oprindeligt forventede. Derudover har regionen behandlet 43 sager vedrørende den kliniske funktion, hvilket er over 73% færre end forventet. På trods af, at Region Midtjylland løbende har nedjusteret kapaciteten betyder det, at Region Midtjylland har et underskud i 2013 på 1,2 mio. kr. på ordningen. Region Midtjyllands dimensionering af den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen har været baseret på de kommunale indmeldinger om antallet af sager i Det blev aftalt, at Jesper Kaas Schmidt bemyndiges til fortsat at indgå aftaler med Region Midtjylland på FØP-området. 8. Arrangementer for politikerne mv. v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om overvejelser vedr. udarbejdelse af oversigt over fælles regionale arrangementer og møder m.v. som borgmestre og øvrige politikerne i kommunerne løbende bliver invitereret til. --- Det blev aftalt, at kd-net sekretariatet udarbejder en oversigt over fælles regionale arrangementer mv. I oversigten vil der indgå en vurdering af hvilket politisk niveau, deltagerne forventes at have /Inger B. Nehm/mobil /mail: inbn@norddjurs.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 9. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 28. februar 2014 med evt. efterfølgende overdragelsesmøde. Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 20. februar Mødet den 22. august 2014 foreslås flyttet til den 29. august Overdragelsesmødet i forlængelse af kd-net mødet 28. februar 2014 aflyses, jf. punkt 6. Det var ikke muligt at flytte mødet 22. august 2014 til 29. august Kd-net sekretariatet kommer med et forslag til ny dato, herunder også nyt datoforslag til seminaret Eventuelt --- Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/mobil /mail: inbn@norddjurs.dk 5

6 Til lovforslag nr. L 82 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. januar 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.) Erhvervs- og Vækstministeriet 1 I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. december 2010, som ændret ved 18 i lov nr af 18. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. I lovens titel indsættes efter»erhvervsfremme«:»og regional udvikling«. 2. I 1 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Loven har endvidere til formål at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner.«3. 5, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk I 5, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår», og for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden« affattes således:» 6. Danmarks Vækstråd har til opgave at 1) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 2) styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 3) udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, og løbende følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier, 4) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling, og 5) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfondsfinansierede programmer.«6. I 7, stk. 1, ændres»19 medlemmer«til:»20 medlemmer«, og 2. pkt. ophæves. 7. I 7, stk. 2, nr. 5, ændres»2 medlemmer«til:»3 medlemmer«. 8. I 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. For medlemmer, der er udpeget i henhold til stk. 2, nr. 2-5, udpeges tillige suppleanter.«stk. 3-6 bliver herefter stk , stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves. 10. Efter 8 indsættes:» 8 a. Regionsrådet skal med bidrag fra de regionale vækstfora, jf. 10, stk. 1, nr. 1, vedtage en regional vækstog udviklingsstrategi. Stk. 2. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, og kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Stk. 3. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik m.v. Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 13/01079 AX015720

7 2 Stk. 4. Inden vedtagelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 5. Med henblik på at fremme realiseringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet 1) efter indstilling fra vækstfora medfinansiere konkrete erhvervsudviklingsprojekter, jf. 9, stk. 1, og 2) yde økonomisk støtte til kommuner, foreninger, organisationer m.v. til konkrete projekter, hvis det er muligt efter anden lovgivning.«11. I 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»innovation,«:»herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet,«. 12. I 9, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»anvendelse af ny teknologi,«:»herunder automatisering og digitalisering,« affattes således:» 10. De regionale vækstfora har til opgave 1) med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. 6, nr. 3, at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele, jf. 8 a, stk. 2, af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, 2) at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. nr. 1, 3) at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder, og 4) inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. stk. 4 og 8 a, stk. 5, nr. 1. Stk. 2. De enkelte vækstfora skal gennemføre Danmarks Vækstråds anbefalinger, jf. 6, nr. 3, jf. dog 2. pkt. Gennemfører et regionalt vækstforum ikke en eller flere af Danmarks Vækstråds anbefalinger, skal det regionale vækstforum begrunde dette over for Danmarks Vækstråd. Stk. 3. Som led i bidraget til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. stk. 1, nr. 1, skal de enkelte vækstfora beskrive indsatsen for yderområderne inden for regionen. Stk. 4. Vækstfora afgiver efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. 9. Stk. 5. Myndighederne, til hvem vækstfora afgiver indstilling om anvendelsen af midler, påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om evaluering af den i stk. 3 nævnte indsats for yderområderne.«14. I 11, stk. 1, 1. pkt., ændres»20 medlemmer«til:»21 medlemmer« , stk. 1, nr. 5, affattes således:»5) 3 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.«16. I 13, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»innovation,«:»herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet,«. 17. I 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»anvendelse af ny teknologi,«:» herunder automatisering og digitalisering,«. 18. I 13 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen.«19. I 21 udgår» 6, nr. 3, eller bevilget af et af økonomiog erhvervsministeren i medfør af 5, stk. 2, nedsat bevillingsudvalg,«. Miljøministeriet 2 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret ved 3 i lov nr af 26. december 2013 og 8 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, nr. 1, udgår»regioner og«. 2. I 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår»den regionale udviklingsplanlægning og«. 3. I 3, stk. 4, og 4, stk. 1, udgår»regionsråd og«. 4. I 3, stk. 5, udgår»regionsråds og« k ophæves. 6. Kapitel 3 ophæves , stk. 4, nr. 1, ophæves. Nr. 2-7 bliver herefter nr I 11 e, stk. 1, nr. 2, udgår»den regionale udviklingsplan, jf. 10 a, samt« a, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

8 b, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk c ophæves. 12. I 24, stk. 1, udgår»regionsrådets henholdsvis«. 13. I 24, stk. 2, udgår»eller regionsrådet«. 14. I 24, stk. 3, og 30, stk. 1, ændres»regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen«til:»kommunalbestyrelsen« , stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk I 27, stk. 1, og 28, stk. 1, udgår»regionsrådet henholdsvis«. 17. I 27, stk. 2, 3. pkt., udgår»regional udviklingsplan eller«, og i stk. 2, 4. pkt., ændres»regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen«til:»kommunalbestyrelsen«. 18. I 29, stk. 1, udgår»et forslag til regional udviklingsplan,«. 19. I 29 a, stk. 1, udgår»den regionale udviklingsplan eller«. 20. I 29 b, stk. 3, ændres»regionsrådet«til:»miljøministeren«, og 2. pkt. ophæves. 21. I 57 a, stk. 2, udgår», regionsråd«og», den regionale udviklingsplan«. 22. I 58, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres»stk. 3«til:»stk. 2«. 23. I 58, stk. 1, nr. 4, ændres»regionsrådets og kommunalbestyrelsens«til:»kommunalbestyrelsens«, og»stk. 2 og 3«ændres til:»stk. 2« , stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, som ændret ved 2 i lov nr af 26. december 2013 og 7 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 55 a ændres»udviklingsplan«til:»vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling«. 4 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved 4 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 18 a ændres»udviklingsplan«til:»vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling«. 5 I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, som ændret ved 6 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. 5 a, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk I 6 a, stk. 7, udgår»i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan«. 6 I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 3. juli 2013, som ændret ved 9 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 19, stk. 1, nr. 3, udgår»regionale udviklingsplaner,«. Fødevareministeriet 7 I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, som ændret ved 1 i lov nr af 18. december 2012, 4 i lov nr af 23. december 2012 og 2 i lov nr. 527 af 28. maj 2013, foretages følgende ændring: 1. I 3, stk. 1, ændres»udviklingsplaner«til:»vækst- og udviklingsstrategier«. Undervisningsministeriet 8 I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som ændret senest ved lov nr af 17. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres»udviklingsplan«til:»vækstog udviklingsstrategi«. 9 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, som ændret senest ved 2 i lov nr af 17. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 34 a, stk. 2, 1. pkt., ændres»udviklingsplan«til:»vækst- og udviklingsstrategi«.

9 4 Økonomi- og Indenrigsministeriet 10 I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 25. juli 2013, som ændret ved 2 i lov nr af 17. december 2013, lov nr af 17. december 2013 og 16 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres»udviklingsplaner«til:»vækst- og udviklingsstrategier«. 2. I 5, stk. 1, nr. 2, litra b, ændres»en regional erhvervsudviklingsstrategi«til:»bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi,«. 11 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal udarbejdes af de nytiltrådte regionsråd første gang i den valgperiode, der indledes i Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til lov om erhvervsfremme før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. De regionale erhvervsudviklingsstrategier, jf. 10 i lov om erhvervsfremme, forbliver i kraft indtil vedtagelsen af regionale vækst- og udviklingsstrategier, jf. 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. Stk. 5. De regionale udviklingsplaner, jf. 10 a, stk. 1, og 10 b, stk. 1, i lov om planlægning, forbliver i kraft indtil vedtagelsen af regionale vækst- og udviklingsstrategier, jf. 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til naturbeskyttelseslovens 55 a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til naturbeskyttelseslovens 55 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 8. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 18 a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til miljøbeskyttelseslovens 18 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 10. Loven finder ikke anvendelse på råstofplaner efter lov om råstoffer indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne råstofplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. Stk. 11. Loven finder ikke anvendelse på nationalparkplaner efter lov om nationalparker indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne nationalparkplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Folketinget, den 23. januar 2014 MOGENS LYKKETOFT / Karen J. Klint

10 N OTAT Lov om erhvervsfremme (ny regional vækstog udviklingsstrategi m.v.)./. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme blev vedtaget den 23. januar Loven er en del af udmøntningen af den politiske aftale mellem Folketingets partier om opfølgning på evalueringen af kommunalreformen. Det væsentligste element i loven er, at den Regionale Udviklingsplan (RUP) afskaffes. I stedet skal der i hver region udarbejdes en ny regional vækst- og udviklingsstrategi (RVU). Regional vækst- og udviklingsstrategi RVU skal indeholde en redegørelse om: den fremtidige udvikling for regionen og de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, kultur m.fl.. initiativer, som regionsrådet vil foretage i forbindelse med strategien. Den 11. februar 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: HEE/ABK@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Det er regionsrådet, der fremover skal vedtage en samlet RVU. I RVU en indgår et bidrag fra Vækstforum om de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien. Regionsrådene kan ikke ændre eller afvise vækstforas bidrag. Såfremt et regionsråd ønsker at ændre i vækstforums bidrag, skal regionsrådet indgå i en dialog med vækstforum med henblik på at nå til enighed om bidragets indhold til RVU en. Og der kan kun ske ændringer i vækstforums bidrag, hvis der er enighed om det. Proces for regional vækst- og udviklingsstrategi For at sikre størst mulig inddragelse, ejerskab og synergi er regionsrådet ansvarlig for, at RVU en udvikles og udarbejdes i en proces, hvor alle relevante aktører inddrages, fx kommuner, uddannelses- og vidensinstitutioner,

11 erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner, organisationer, foreninger m.v. Regionsrådet skal derfor orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for lokalplanlægning og erhvervsudvikling. Når der foreligger et udkast til RVU, forestår regionsrådet en offentlig høring af strategien, og på den baggrund færdiggøres strategien og besluttes endeligt i regionsrådet. 1 Med henblik på at realisere RVU en kan regionsrådet efter indstilling fra vækstforum medfinansiere konkrete erhvervsudviklingsprojekter og yde økonomisk støtte til kommuner, foreninger, organisationer m.v. til konkrete projekter, hvis det er muligt efter anden lovgivning. De regionale vækstforas opgaver fremadrettet Med ændring af lov om erhvervsfremmes vedtagelse har de regionale vækstfora fremover til opgave, med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering, og efter høring af Danmarks Vækstråd: at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for den region, som det respektive vækstforum dækker. at redegøre for de initiativer, som vækstforum vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi. at overvåge regionale og lokale vækstvilkår og den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder. at indstille medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vækstfora har som hidtil indstillingsret til hhv. statens udmøntning af strukturfondsmidler og til regionen om de regionale midler til erhvervsudvikling. 1 Det er hensigten, at de regionale vækst- og udviklingsstrategier skal udarbejdes under hensyntagen til landsplanredegørelsen. 2

12 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

13

14 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

15

16 INDHOLD SAMMENFATNING... 7 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN... 35

17

18 SAMMENFATNING Turismen og oplevelsesøkonomien er et væksterhverv for Danmark. Turismen i Danmark skaber årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr. og fuldtidsjob. Turismen og oplevelsesøkonomien er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet. Et kendetegn ved den turismeskabte beskæftigelse er, at der også skabes job til den kortuddannede del af befolkningen og job til mange nydanskere. Turismen bidrager dermed bredt til vækst og velfærd i hele det danske samfund. Danmark har i forhold til vores nabolande et relativt stort turismeerhverv. Væksten i dansk turisme er imidlertid i de senere år gået i stå. Fra har Danmark oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået frem. Danmark har således tabt markedsandele til konkurrenterne i Europa. Denne udvikling dækker dog over et todelt billede. På den ene side er der vækst i storbyog erhvervsturismen, mens der er et betydeligt fald i kyst- og naturturismen. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. Hvis Danmark skal have en større del af væksten i storby- og erhvervsturismen og vende udviklingen i kyst- og naturturismen, er der behov for at styrke turismeindsatsen. Prisen på turismeydelser er globalt set et vigtigt konkurrenceparameter, men da Danmark hverken kan eller vil konkurrere på løn og arbejdsforhold med lande som fx Bulgarien eller Thailand, må konkurrenceevnen på turismeområdet baseres på andre parametre som gode oplevelser, høj kvalitet og god service. Danmarks styrkepositioner skal gøres synlige for at udnytte potentialerne i den internationale turisme, hvor turisterne fra de nye vækstmarkeder som fx Rusland og Kina markerer sig i stigende grad. På den ene side skal de umiddelbare potentialer og styrkepositioner inden for storbyturisme og erhvervsturisme udnyttes. På den anden side skal der arbejdes med de styrkepositioner og grundlæggende produktmæssige udfordringer, der findes inden for kystturismen og i relation til vores nærmarkeder, herunder særligt det store tyske marked. En central udfordring og et indsatsområde, der går på tværs af både storbyturisme, erhvervsturisme og kyst- og naturturisme er at løfte det danske serviceniveau og den danske servicekultur. Det er regeringens holdning, at der bredt inden for turismeområdet skal arbejdes på at styrke service og kvalitet, så turisterne oplever, at de får value for money. Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi. Turismeindsatsen skal tilrettelægges, så der kommer en større effekt af de midler, der anvendes. Der skal større skala på indsatsen, og der skal ske en bedre samordning af de mange initiativer. Regeringen vil sammen med regionerne og kommunerne skabe en bedre organisering af turismefremmeindsatsen. 7

19 Turismen er et internationalt konkurrenceudsat erhverv, og regeringen er derfor opmærksom på at arbejde for at styrke dansk turismes internationale konkurrenceevne og rammevilkår. Med Vækstplan DK er selskabsskatten blevet sat ned for at gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark. Derudover sker der med virkning fra 1. januar 2014 en forøgelse af momsfradraget for virksomheders hotelovernatninger i Danmark fra 50 til 75 procent. De ændrede fradragsregler vil styrke det danske turismeerhverv med i alt 220 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Samtidig har regeringen valgt at udvide BoligJobOrdningen til udover helårshuse fremover at gælde sommerhuse, fritidshuse og flexboliger samt at udvide perioden til at gælde hele 2013 og Sommerhusejere eller lejere af fritidshuse kan nu også få tilskud til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen. At man som turist og forretningsrejsende mødes af en nem og smidig proces for ansøgning om visum har også betydning for dansk turismes konkurrenceevne. Regeringen har besluttet at indføre en Red Carpet ordning, der indebærer en mere smidig adgang til visum for forretningsrejsende. Derudover vil der ske en justering af de danske rejsebureau- og turistordninger, som bl.a. betyder, at rejsebureauer i bl.a. Kina og Rusland kan akkrediteres uanset om de samarbejder med et akkrediteret rejsebureau eller en akkrediteret hotelkæde/sommerhusudlejningskæde i Danmark. Det betyder, at en større gruppe af turister får nemmere adgang til visum til Danmark. Visionen for vækstplanen er: Dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod 2020 opnå vækstrater på mindst samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande. Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen skal skabe grundlag for at opnå ovenstående vision om vækst og beskæftigelse i erhvervet. 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. 2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a. Kina og Rusland. 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. 4. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet national strategi, så der kommer større skala og gennemslagskraft af de investerede midler. Hvis dansk turisme og oplevelsesøkonomi frem mod 2020 opnår vækstrater på samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande, betyder det ifølge VisitDenmarks prognoser en stigning på ca. 4 mia. kr. i turismeomsætningen i 2020 i forhold til Vækstplanen vil således over de kommende år understøtte, at der vil kunne ske en beskæftigelsesforøgelse i dansk turisme og oplevelsesøkonomi med flere tusinde job. 8

20 Indsatsområder og initiativer i vækstplanen Dansk turisme skal være kvalitetsturisme 1. Der udvikles en standard for dansk kvalitetsturisme 2. Partnerskab om at drive og udvikle den digitale turismeinfrastruktur 3. Udvikling af en online bookingplatform Denmark Direct 4. Evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner 5. Uddannelses- og kompetenceniveauet i bl.a. turismeerhvervet skal løftes 6. Udveksling af viden mellem turismeerhvervet og de videregående uddannelser fremmes 7. Turismeerhvervet bliver et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet 8. Tiltrækning af flere udenlandske turismeinvesteringer til Danmark Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges 9. Udvikling af det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum 10. Styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister 11. Fremme omtalen af Danmark i udlandet 12. Internationale events skal sætte Danmark på verdenskortet Kyst- og naturturismen skal udvikles 13. Udvikling af dansk kystturisme på Vestkysten og omkring Østersøen 14. Naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet, herunder de nye nationalparker 15. Udvikling af cykelturisme af international klasse 16. Turisternes tilfredshed med madoplevelser skal øges 17. Styrke småskalaturisme på øer og i landområder 18. Styrkelse af den generelle digitale infrastruktur, herunder bedre bredbånds- og mobildækning i sommerhusområder 19. Forenkling af regler Bedre organisering af turismefremmeindsatsen 20. Etablering af et nationalt turismeforum 21. Styrkelse af udviklingsindsatsen for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme 22. Fælles national turismestrategi 23. Bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring 9