Plads for alle, der vil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plads for alle, der vil"

Transkript

1 Plads for alle, der vil _debatbog_samlet_3.indd /08/

2 4 del Den rigtige reform _debatbog_samlet_3.indd /08/

3 Æsler kan styres med pisk og gulerod i hvert fald et stykke ad vejen. 15 Et nyt udgangspunkt Hvor så de stolte ud, da de omsider dukkede frem fra forhandlingslokalerne den fredag med deres store aftale. Før det første havde de næsten bevaret efterlønnen. For det andet havde de næsten afskaffet den. For det tredje havde de forbedret dens sociale profil. Og sidst, men ikke mindst, havde de reddet velfærden, vores højt besungne velfærd, der af én eller anden grund trues stadig mere, jo højere velstanden vokser. Det var nok ikke dilettantkomedie alt sammen. Politikerne troede efter alt at dømme, at de havde løst et stort problem. Som sagt havde en stor del af den højeste økonomiske ekspertise og indtil flere ekspertkommissioner for længst udpeget efterlønnen som roden til al landsens onder. Nu rykkede det politiske flertal _debatbog_samlet_3.indd /08/

4 Vi tror, at politikerne forregnede sig. Æsler kan styres med pisk og gulerod, i hvert fald et stykke ad vejen. Danskerne er mindre styrbare. Resultatet bliver ofte et andet, end politikerne forudser. Efterlønnens egen historie viser det. Et eksempel er den stramning, som politikerne foretog i 1992, da både arbejdsløsheden og antallet af efterlønnere voksede med ekspresfart. Adgangen til ordningen blev strammet, og der blev indført en klækkelig præmie for at tage et par år mere på arbejdsmarkedet. Alligevel fortsatte antallet af efterlønnere med at stige. 1 I 1999 skruede politikerne på knapperne igen. Adgangen blev igen strammet, og præmien for at fortsætte med at arbejde blev sat endnu højere op. Ikke desto mindre skulle politikere og økonomer i de første mange år have luppen frem for at få øje på ændringer. 2 Først i 2006 blev det tydeligere, at flere var begyndt at udskyde deres afgang til efter 62 års fødselsdagen. Selvom der i de år var arbejde til alle og flere til er reformen fra 1999 givetvis en del af forklaringen. Det er dog også klart, at reformen ikke fik flertallet af dem, der ville på efterløn, til at gøre noget andet end det, de selv havde planlagt. Tre teknokratiske misforståelser Der er med andre ord noget galt med den måde, som de folkevalgte (og deres rådgivere) er gået til tilbagetrækningsproblemet på. Efter vores opfattelse gør de sig skyldige i tre graverende misforståelser: For det første har politikerne som nævnt en overdreven tiltro til deres økonomiske styringsmidler. Danskerne er naturligvis ikke hævet over økonomiske hensyn, men vi tager også andre hensyn. Vi ved godt, at det, der tjener os bedst, ikke nødvendigvis er det, vi tjener bedst på. Hvis helbred eller familie er på spil kommer pengene for eksempel ofte i anden række _debatbog_samlet_3.indd /08/

5 For det andet undervurderer politikerne muligheden for at få resten af samfundet til at bidrage til holdbare løsninger. De har vedtaget med hinanden, at tilbagetrækningen er et politisk minefelt, som det er bedst at holde offentligheden ude fra. Det er en myte. Ifølge Jørgen Goul Andersen, der har studeret vælgerreaktioner på efterlønnen detaljeret siden indførelsen i 1979, er vælgerne ikke så nærsynede eller nærtagende. De ser ikke kun på deres egne snævre interesser, og de lytter til råd fra eksperter og politiske ledere. 3 Derfor ville det være oplagt at flytte debatten fra ekspertkommissionerne og de lukkede politiske fora og ud i samfundet. For det tredje har politikerne (med bistand fra de økonomiske eksperter) i det store og hele begrundet behovet for ændringer med abstrakte tal. Efterlønnen skulle beskæres af hensyn holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt, flaskehalse på arbejdsmarkedet, væksten i BNP og tilliden på udenlandske finansmarkeder og så videre. Sådan kan man sagtens argumentere. Mange vælgere er endda parate til at købe argumenterne. Men de tørre tal giver et alt for snævert afsæt for debat om de rette rammer for danskernes liv i den tredje alder. Plads for alle, der vil Tænk hvis politikerne var startet med at spørge, hvad velfærd i den tredje alder egentlig vil sige. Der er mange svar på spørgsmålet, men ønsket om at få lov til at være med er helt sikkert et af dem. For mange har for få muligheder for et produktivt liv i deres ældre år. Et af de centrale mål for tilbagetrækningspolitikken burde være at modvirke udstødelse på grund af alder. Det er ønsket om at være med, der får de +60-årige i Danmark til at lægge sammenlagt 1,4 millioner timer i frivilligt arbejde om ugen. 4 At gøre nytte er en kilde til mening, anerkendelse, fællesskab, personlig udvikling, og/eller afveksling i hverdagen. Arbejdet er heller ikke bare noget, vi bliver syge af, men også noget, _debatbog_samlet_3.indd /08/

6 der er med til at holde os raske hvis det vel at mærke er afpasset efter, hvad vi kan overkomme og trives ved. Lovgivningen, aftalerne på arbejdsmarkedet, alle tilskuddene og skatterabatterne burde indrettes, så de tjener netop det formål. Det gør de ikke. Efterlønnen er ingen undtagelse. Eksempelvis er egenbetalingen lagt sådan til rette, at mange er fristet til at vælge efterlønnen fra, mens de er unge. Følgen er, at mange ikke har muligheden for efterløn, når behovet melder sig. Efterlønnen vil blive en løsning for stadig færre af dem, der ikke længere kan give den fuld skrue på arbejdsmarkedet. Vi ved ikke, om VKOR-aftalen ender med at blive lov, men det er meget sandsynligt. I så fald vil nogle af hovedprincipperne i tilbagetrækningspolitikken være låst fast i lang tid fremover. På andre punkter er der stadig spillerum for en mere visionær politik. I de følgende kapitler giver vi nogle bud på, hvad spillerummet kan og bør bruges til. Allerførst nogle ord om, hvorfor vi i det hele taget forlader arbejdsmarkedet _debatbog_samlet_3.indd /08/

7 Hvem finder det grå guld? 16 Hvorfor stempler vi ud? Vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet af vores egne grunde. Hvis man ikke er alene, sker det typisk som en familiebeslutning. Den store dag forberedes gerne i flere år forinden. Spørger man mennesker over 50 år, hvornår de regner med at gå, har langt de fleste svar parat. At hver har sine grunde betyder, at man ikke kan sige helt overordnet, hvad danskerne lægger vægt på. Vi lægger simpelthen vægten forskellige steder. En forskergruppe prøvede for nogle år tilbage at skaffe overblik over de mange årsager til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. De samlede de tilgængelige undersøgelser, der hvert for sig har beskæftiget sig med én side af sagen og fandt ikke færre 23 forskellige faktorer, der påvirker beslutningen om at gå eller blive _debatbog_samlet_3.indd /08/

8 Nogle af dem kalder forskerne for pull-faktorer. De trækker eller lokker os væk fra arbejdsmarkedet. Efterlønnen nævnes ofte som eksempel på en pull-faktor. Andre årsager til tilbagetrækning kalder forskerne jump-faktorer man forlader jobbet for at leve et bestemt projekt ud i sin tredje alder: Man vil bo i Spanien, studere kunsthistorie, bygge en måneraket eller noget lignende. En tredje grund til at forlade arbejdsmarkedet kalder forskerne for push-faktorerne. Det er dem, der skubber os ud af arbejdsmarkedet. De tre slags årsager supplerer ofte hinanden der er ofte både noget, der trækker, noget der skubber og noget at leve for eller drømme om i beslutningen om at gå. Nogle af de vigtige overvejelser handler om husstandens økonomi. Hvad kan man klare sig for, og hvilke reserver har man? Der er måske en opsparing, en friværdi i huset, et sommerhus at leje ud, eller en båd at sælge. Der kan måske også være penge at spare og tjene i den uformelle økonomi, som man bedre kan overkomme, når man stopper med at arbejde. Pension/efterløn spiller naturligvis også en stor rolle. For mange økonomer og politikere har den som sagt næsten helt overskygget de 22 andre grunde. Når folk forlod arbejdsmarkedet tidligt, så var det nok fordi, de blev lokket af den alt for høje efterløn. Det kan lyde lidt primitivt. Det er det også, hvis man skal tro fem af Danmarks mest velanskrevne arbejdsmiljøforskere, der har sammenfattet den tilgængelige viden om, hvad der får seniorer til at gå og blive. 6 En af deres konklusioner lyder: Der tegner sig et billede af, at økonomiske forhold især spiller en rolle for lavtlønsgrupper, hvor en del anfører, at de trods helbredsproblemer fortsætter med at arbejde på fuld tid, fordi de ikke kan/vil gå ned i levestandard. For de bedre uddannede/ressourcestærke synes økonomiske forhold at have begrænset betydning for, om den enkelte vælger førtidig tilbagetrækning _debatbog_samlet_3.indd /08/

9 Kigger mod udgangen gennemsnit for langvarigt uddannede gennemsnit for kortuddannede Figur 38: Planlagt tilbagetrækning før de 65 år fordelt på uddannelsesgrupper Fire ud af fem kortuddannede planlægger at gå før pensionsalderen. Blandt de højtuddannede vil et lille flertal blive til de Kilde: Udregnet vejet gennemsnit på baggrund af data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hvad skal der så til for at holde på folk? De undersøgelser fra de nordiske lande, som de fem arbejdsmiljøforskere har gået igennem, tegner også her et sammensat billede _debatbog_samlet_3.indd /08/

10 For lavtlønnede med helbredsproblemer er det især vigtigt at tilpasse arbejdsforholdene, så man kan magte dem fysisk og psykisk. Også fleksibel tilrettelæggelse og nedsat arbejdstid er vigtige instrumenter. For de mere ressourcestærke er det derimod oftere fordomme mod ældre, der får dem til at miste lysten til at arbejde og som underminerer arbejdsgiveres lyst til at ansætte dem, holde på dem, anerkende dem og udvikle deres kompetencer. Den mulige seniorpolitik Den sidste slags virkemidler kaldes ofte for seniorpolitik. Begrebet kom på mode i nogle kredse i 90 erne, da politikere begyndte at anprise det grå guld, og nogle virksomheder begyndte at se deres ansatte som humane ressourcer. Beskæftigelsesministeriet har slået på tromme for seniorpolitikken i kampagner og på hjemmesider som for eksempel Den offentlige personalestyrelse og de offentligt ansattes fagforeninger spurgte i 2000, hvad ansatte i staten selv mener, er vigtigt, hvis deres arbejdsplads skal holde på dem. 7 Det samme har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gjort til de +50-årige ansatte i en række brancher. 8 Udenlandske undersøgelser kredser ofte om begrebet commitment som en nøglefaktor. De ældre bliver ofte gradvis mindre engageret i arbejdspladsen og/eller professionen, hvis arbejdspladsen ikke gør noget for at fastholde engagementet. Det kan for eksempel ske gennem kompetenceudvikling og udfordrende opgaver til de ældre. Det er også vigtigt at give ældre medarbejdere en chance for at bruge deres erfaring og anden tavs viden. For eksempel som mentorer for nye medarbejdere _debatbog_samlet_3.indd /08/

11 Penge er ikke alt Nedsat arbejdstid (med lønkompensation) Lavere skat Mere fleksibel arbejdstid Tilrettelægge egne arbejdsopgaver Nedsat arbejdstid (uden lønkompensation) Mere respekt for ens arbejde Ektra hjælp fra kolleger Andre arbejdsopgaver Flere eller længere pauser Ja helt sikkert Ja sandsynligvis Ja måske Nej sandsynligvis ikke Nej helt sikkert ikke Ikke relevant Figur 39: Forslag, der kan få ældre til at udsætte tilbagetrækning (procent) 59 procent af svarpersonerne oplyser, at mindst én af disse tilpasninger ville få dem til at blive længere. Nærmere studier viser desuden, at de grupper, hvor flest planlægger at gå tidligt, også er dem, der øjensynlig er sværest at holde på. De har tænkt sig at gå næsten uanset hvad. Der er desuden meget stor forskel på svarene i de enkelte brancher. Bedre muligheder for at fastlægge arbejdstid spiller for eksempel en rolle for halvdelen af de ansatte i handel, men kun cirka hver fjerde i finanssektoren. Ønsket om mere respekt er et større problem for lærere end for industriarbejdere. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJ- DERE PÅ ARBEJDSMARKEDET, Data er fra en repræsentativ stikprøve af lønmodtagere i alderen +50 ÅR _debatbog_samlet_3.indd /08/

12 Vi har dog meget sparsom viden om, hvor godt disse metoder fungerer i praksis i en dansk sammenhæng. Der er nemlig stort set ikke forsket i det i Danmark. Arbejdspladsernes muligheder overses ofte i debatten om, hvorledes tilbagetrækningsalderen kan øges, som det lidt sagtmodigt bemærkes i et studie fra Socialforskningsinstituttet. 10 De få grundigere undersøgelser har dog gennemgående tegnet et positivt billede af mulighederne i en aktiv seniorpolitik. Tre sociologer fra Aalborg Universitet, der gennemgik seniorordningerne i 11 danske virksomheder midt i sidste årti, var helt klare i mælet: Seniorordningerne har i ganske betydelig grad (...) medvirket til at udskyde seniorernes tilbagetrækningstidspunkt. Erfaringerne fra de elleve virksomheder tyder således på, at gode seniorpolitikker uden problemer kan klare sig i konkurrencen om seniorerne med efterlønsordningen. 11 Forsømt område Hvis seniorerne skal betragtes som det grå guld kan vi dog roligt fastslå, at flertallet af danske virksomheder ikke har fundet det. Et meget sigende udtryk kan findes i en undersøgelse af Per H. Jensen, der spurgte et udsnit af danske virksomheder, hvad de har gjort for at holde på deres ældre. Som det fremgår af figur 40 er det ikke meget. Skyldes det, at virksomhederne opfatter tilbagetrækningen som en helt naturlig ting, som de ikke bør sætte spørgsmålstegn ved? Er deres ældre ansatte helt udtjente? Eller har virksomhederne dårlige erfaringer med forsøg på at holde på medarbejderne? Navnlig det sidste spørgsmål svarer Per H. Jensen klart nej til. For langt de fleste seniorer spiller det en væsentlig rolle, om arbejdspladsen synes, at de er værd at holde på _debatbog_samlet_3.indd /08/

13 Et høfligt spørgsmål Offentlig Privat 4-9 ansatte Privat ansatte Privat ansatte Privat 250+ ansatte Total Aldrig Lejlighedsvist Ofte Ikke relevant/har ikke ældre medarbejder Figur 40: Få virksomheder beder ældre om at udsætte tilbagetrækning (procent) Selv i det offentlige har kun halvdelen af virksomhederne fulgt parolen fra Beskæftigelsesministeriet om at gøre noget for at holde på ældre medarbejdere. Blandt private virksomheder er det endnu færre. Per H. Jensen, Efterlønshøring 20. februar 2011 Avanceret seniorpolitik finder man især hos større, moderne virksomheder med mange funktionæransatte. Det er også klart, at det kræver nogle arbejdsformer, der ligger ganske langt fra det, som man har tradition for i mange virksomheder _debatbog_samlet_3.indd /08/

14 Måske kræver det, at lederne bliver mere fortrolige med værktøjer som for eksempel de særlige MUS-samtaler for ældre såkaldte seniorsamtaler. Måske skal de være mere bevidste om de tilbud, de kunne give til ældre medarbejdere, der har brug for at få jobbet skåret bedre til efter deres kapacitet. Måske kræver det også nye værktøjer tilbud, tilskud med videre der kunne tænkes ind i en fremsynet lovgivning og overenskomster. Det ville være spændende, hvis Arbejdsmarkedskommissionen havde gjort sig nogle overvejelser og eventuelt iværksat nogle af de mange undersøgelser og forsøg, som blandt andet de fem arbejdsmiljøforskere havde efterlyst. Som nævnt i kapitel 1 var det faktisk én af kommissionens opgaver. Desværre lod de den ligge til fordel for generalangrebet mod efterlønnen. 13 Forny de danske modeller Hvis seniorpolitikker rent faktisk virker, er det afgørende at få dem bredt ud i virksomhederne. Spørgsmålet er, hvordan det kan gøres. Vi har som nævnt ikke savnet offentlige kampagner, men de har hidtil haft begrænset virkning. Det kunne tale for at bruge de lidt kraftigere styringsmidler. Hvis tilbagetrækningsreformen gennemføres i sin nuværende form, er det ikke mindst relevant at se på jobsikkerheden for ældre arbejdstagere. Som nævnt kommer cirka hver fjerde af de 60-årige direkte fra ledighed. Det bliver under alle omstændigheder et vigtigt tema. Når flertallet nu vil hæve efterlønsalderen helt til 64 år frem mod samtidig med, at dagpengeperioden halveres og så videre, vil fagforeningerne naturligvis kræve større sikkerhed for deres ældre medlemmer. Og hvis det bliver sværere at komme af med ældre medarbejdere som i Sverige og Norge, bliver virksomhederne presset til at få mest muligt ud af dem. Det vil gøre dem mere interesserede i seniorpolitiske løsninger _debatbog_samlet_3.indd /08/

15 En styrkelse af de ældres jobtryghed kan få en række negative effekter. Den kan beskyldes for at gavne arbejdsmarkedets insidere når arbejdsgiverne ikke må fyre, er de også mindre tilbøjelige til at hyre. Det kan være med til at skabe kronisk langtidsledighed, som det ses i flere lande for eksempel Spanien. Jobtryghed er også lig med mindre fleksibilitet for arbejdsgiveren, og det koster på konkurrenceevnen. Derfor er det også vigtigt, hvordan balancen mellem flexibility og security kan genoprettes i den danske flexicurity-model. Den bedste chance for et godt resultat er sandsynligvis at bruge en anden velkendt dansk model, nemlig trepartsaftalen mellem regeringen og partnerne på arbejdsmarkedet. Formålet kunne være at styrke jobsikkerheden som led i en større byttehandel mellem regeringen og parterne om, hvordan seniorpolitikken skal udvikle sig i de kommende overenskomstperioder. Den store handel kan senere udmøntes i blandt andet brancheoverenskomster, der giver ledelser, tillidsfolk, A-kasser med mere stadig bedre værktøjer til at komme de ældre i møde med de særlige behov, som vi jo har hver især _debatbog_samlet_3.indd /08/

16 Hjælp ansatte ud af nedslidende jobs mens legen er nogenlunde god 17 Humanisering af arbejdslivet Flere af seniorpolitikkens fortalere taler også for, at vi skal undgå ordet seniorpolitik. Dels lugter det lidt af, at de ældre medarbejdere skulle være en ældrebyrde, som virksomhederne skal løfte. Det er ikke nogen konstruktiv tilgang. Som nævnt har de ældre snarere brug for at blive anerkendt for noget af det, som de er bedre til end de yngre. Dels er seniorerne som bekendt ikke ene om at have særlige behov. De unge mangler erfaring og rutine og skal måske vænne sig til arbejdspladsens særlige omgangsform. Småbørnsfamilierne har stort behov for fleksibilitet og så videre. Der er altså ikke brug for særlige løsninger for seniorerne, men for at virksomhederne generelt bliver bedre til at tilpasse krav og rammer til de livsfaser, som medarbejderne befinder sig i _debatbog_samlet_3.indd /08/

17 Vi lader den lige stå et øjeblik. Er arbejdspladserne til for, at der skal være plads til arbejderne? Det er naturligvis ikke hele historien hverken i virkeligheden eller mere ideelt betragtet. Der er for eksempel også nogle kunder eller klienter, der skal være plads til. Der er på den anden side ikke tvivl om, at hensynet til menneskers tilfredshed i arbejdet bliver stadig vigtigere. Samfundet har nået et velstandsniveau, hvor vi kan tillade os at stille den slags krav hvilket vi også gør. Derfor er kravet om passende udfoldelsesmuligheder også et stadig vigtigere krav til virksomheder, der vil have mest muligt ud af deres medarbejdere. Særlig de ældre har i mange tilfælde råd til at være kræsne. De er også i en livsfase, hvor de kræver stadig flere hensyn. Til gengæld er det ikke nødvendigvis urealistisk at holde på mange folk i 70 erne eller endnu ældre, hvis der er tale om ti timer om ugen seks måneder af året, og opgaverne ellers er de rigtige. Virksomhederne skal også lære at blive mere humane, når det gælder sygefravær især det langvarige. Det er veldokumenteret, at udsigten til at komme tilbage i job falder med sygefraværets længde. Det gælder navnlig for ældre, der i mange tilfælde slutter deres arbejdsliv med en længere sygeperiode. 15 Der er udviklet forskellige svar på problemet. Nogle af dem indgår i de seneste års initiativer mod sygefraværet, som skal vise deres værdi i de kommende år. Mange andre er ikke afprøvet. Det gælder for eksempel ideen om at kaste en livline fra én af dansk arbejdsmiljøforsknings grand old men, Tage Søndergaard Kristensen: Virksomhederne skal love at tage de langtidssyge tilbage mod, at fagforeningerne lover at lade være med at rejse erstatningssag med videre. 16 Der kan være masser af arbejdstimer for samfundet i en humanisering af arbejdslivet. Og masser af specialistviden. Men det kræver en kompetence hos virksomhederne at gøre brug af det, som kun de mest avancerede er i nærheden af i dag. At udvikle og _debatbog_samlet_3.indd /08/

18 udbrede den til flertallet af virksomheder er selv i bedste fald en årelang proces. Kan bunden løftes højt nok? Nogle virksomheder når sikkert aldrig et rimeligt niveau blandt andet nogle af dem, som er dårligst til at tage hensyn til de mennesker, de har ansat i dag. Det får man et indtryk af i den tilbagevendende undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø, hvor der blandt andet er blevet spurgt til de ansattes oplevelse, når det gælder indflydelse, tilfredshed, mening, udviklingsmuligheder og belønninger i jobbet. Bundplaceringerne fremgår af skemaet: Surt arbejde Indflydelse på eget arbejde Mening med arbejde Tilfredshed med jobbet Belønning i arbejdet Udviklingsmuligheder i arbejdet Slagteriarbejdere Slagteriarbejdere Slagteriarbejdere Slagteriarbejdere Slagteriarbejdere Lager- og havnearbejdere Lager- og havnearbejdere Lager- og havnearbejdere Ufaglærte metalarbejdere Hjemmeplejere Postbude Ekspedienter Ekspedienter Politi og fængselspersonale Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Kontormedhjælpere og telefonister Ekspedienter Postbude Postbude Elektrikere Socialrådgivere Lager- og havnearbejdere Rengøringsassistenter Kontormedhjælpere og telefonister Lager- og havnearbejdere Figur 41: Faggrupper, der i gennemsnit placerer sig selv lavest Selv i det offentlige har kun halvdelen af virksomhederne fulgt parolen fra Beskæftigelsesministeriet om at gøre noget for at holde på ældre medarbejdere. Blandt private virksomheder er det endnu færre. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø _debatbog_samlet_3.indd /08/

19 Som vist tidligere er blandt andet slagterier og rengøringsfirmaer storleverandører til både førtidspension og efterløn, og bundgrupperne er (med en enkelt undtagelse) alle ufaglærte. Karakteristik nok er det også i disse grupper, at flertallet har planer om at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Se figur 38. Vi påstår ikke, at slagterierne eller rengøringsbranchen er mindre interesseret i deres ansatte end andre. Det kan udmærket forholde sig modsat. Arbejdets art og konkurrencen i de pågældende brancher giver måske ikke særlig store manøvremuligheder. Hvis rengøringsarbejde skal blive et ordentligt job, må offentlige og private virksomheder for eksempel betale noget mere for at få gjort rent. For en stor del af disse jobkategorier må svaret dog være at hjælpe de ansatte ud, mens legen stadig er nogenlunde god. Det er ikke acceptabelt, at folk skal tilbringe det meste af et arbejdsliv i jobs, der slider dem op, og som hverken giver mening, udviklingsmuligheder eller anden passende belønning. Skal de arbejde længere end i dag, bliver det næppe her _debatbog_samlet_3.indd /08/

20 Hold længere med en frisk start 18 En omstigningsreform Et arbejdsliv er typisk godt 40 år langt. I fremtiden bliver det snarere knap 50 år. Det kan slagteriarbejderen, SOSU-medhjælperen eller rengøringsassistenten sjældent holde til. Men hvem kan forestille sig at være sygeplejerske eller folkeskolelærer så længe? Der er brug for at udvikle en form for omstigningsordning midt i livet, der giver flere af os en reel chance for at skifte spor. Vi vil foreslå at gøre det muligt at bytte efterlønsretten ud med et tilsvarende antal år med uddannelse på højeste dagpengesats. Måske skal det være muligt at trække på anden pension også, hvis man ikke har ret til efterløn eller beløbet ikke rækker til at virkeliggøre det ønskede karriereskift. Det er også fornuftigt at godskrive de modne studerende for kompetencer, de har opnået _debatbog_samlet_3.indd /08/

21 på andre måder, sådan som det for eksempel kendes i meritlærerordningen. Logikken er, at man kan holde længere, hvis man får en frisk start. Derfor skal omstigningsmuligheden også placeres ret sent i livet. For eksempel efter år på arbejdsmarkedet. Det er normalt også det tidspunkt, hvor børnene er ved at være store og familien i det hele taget skal i gang med noget nyt. Omstigningen passer derfor godt i en livsfasepolitik. Forslaget om en omstigningsmulighed har lighedstræk med et forslag, som Socialdemokraterne og SF har stillet i 2011 om at tilbyde ufaglærte tre års uddannelse på dagpenge. S-SF-forslaget er begrundet med tabet af næsten arbejdspladser i de senere år. Hvis vi ikke uddanner nogle af de ufaglærte, risikerer vi både langtidsledighed og flaskehalse. Der er meget fornuft i forslaget fra S-SF. Blandt andet er det fornuftigt nok at fokusere på de ufaglærte. Det er også fornuftigt at indføre en årskvote, som de to partier foreslår. Det betyder, at kun kan være på ordningen ad gangen, og modvirker altså, at en ny ret til uddannelse tømmer såvel arbejdsmarkedet som statskassen. Men det er under alle omstændigheder ikke let at finansiere reformer i den prisklasse. Det har blandt andet fået de radikale til at løfte øjenbrynene. S-SF-forslaget bidrager heller ikke til at hjælpe for eksempel skolelæreren ind i en ny karriere, når hun ikke længere kan udholde lugten af gymnastikmåtter og matematik for fjerde. Hvis man tog mellemgrupperne med, ville ordningen få en bredere folkelig basis. Og hvis man giver afkald på efterløn til gengæld for omstigningen, er finansieringsproblemet til at håndtere. Derfor er forslaget alt i alt bedre end S-SF s _debatbog_samlet_3.indd /08/

22 Regeringen er gået systematisk uden om de forslag fra Forebyggelseskommissionen, der virker. Mette Wier, formand for Forebyggelseskommissionen 19 Danskernes helbred Vi har tidligere i denne bog gjort en del ud af at diskutere, om efterlønnerne er mere syge end deres jævnaldrende i arbejde. Det har været en nødvendig diskussion, men den er også skæv. Dels er det ikke helbredet alene, der afgør, om man kan klare kravene, eller om man må give op eller finde sig i at blive push et ud. Arbejdsevne handler om en hel del mere end helbred. Dels skygger sammenligningen over den alt for ringe sundhedstilstand, som i det hele taget kendetegner danskere, der nærmer sig de 60 år især de mindst privilegerede af dem. Der kan gøres en hel del for at forebygge nedsat arbejdsevne. Meget drejer sig om at udvikle kompetencer, blandt andet grundlæggende kompetencer i sprog og læsning. Det er berørt om end ikke behandlet i de foregående kapitler. I dette ser vi på danskernes helbred _debatbog_samlet_3.indd /08/

23 Så galt står det til Som det fremgik af figur 28 må en gennemsnitlig kortuddannet dansker regne med at skulle leve med kroniske helbredsproblemer fra 60 års alderen. Gennemsnittet dækker over en stor gruppe af svært medtagne førtidspensionister og en hel del efterlønnere, der som sagt heller ikke har det for godt. Men selv blandt de arbejdende er der masser af dårlige rygge og overanstrengte led. Der er også masser af forstadier til sygdom, der slår ud få år senere. Vi er klart dårligere end folk i lande, som vi ellers ligner. Et godt mål er den såkaldte middellevetid. Middellevetiden er et tal for, hvor mange leveår en given aldersgruppe har tilbage i gennemsnit. Sundhedsforskere kan heller ikke se ind i fremtiden, så de bruger deres viden om, hvor stor risikoen er for at dø på de forskellige alderstrin i dag. Danmark lå i 1950 på en femteplads i verden. I 2008 havde vi 22. pladsen. Selvom levetiden i Danmark er vokset pænt fra midten af 90 erne, så vokser den ikke så hurtigt som i mange af de andre økonomisk udviklede lande i OECD. I årene havde 14 lande større gennemsnitlig stigningstakt end Danmark og kun fire en lavere. Vi er langt fra at være i klasse med de bedste. Vi er i OBS-klassen. Det er især de midaldrende danskere mellem 35 og 74 år, der har en større risiko for at dø end de jævnaldrene i andre lande. Risikoen for at dø, før man fylder 75 år, er for eksempel 50 procent højere i Danmark end i Sverige. Den er især stor for de kort udannede. Hvis de ufaglærtes risiko for at dø i utide kunne komme ned på niveau med risikoen for de bedst uddannede, ville arbejdsstyrken alene af den grund være mand større. 17 Det er en tredjedel af, hvad KVOR-partierne håber at nå med deres tilbagetrækningsreform. Dødeligheden er et symptom på mere generel syg- og dårligdom, men der er flere symptomer. Indregner man også de arbejdsår, _debatbog_samlet_3.indd /08/

24 der går tabt på grund af førtidspension, når vi op på 7,1 år for ufaglærte hvilket er mere end tre gange så meget som gruppen med videregående uddannelse. 18 Hertil kan man som sagt lægge det skrantende helbred, der får mange til at gå på efterløn for at få et par gode år i slutningen af livet. Man kan også indregne det sygefravær gennem årene, der ikke er så alvorligt, at det fører til førtidspension. Hvis vi kunne fjerne alt det, ville vi øge arbejdsstyrken med langt flere end i den planlagte reform. Lav prioritet Med al den sygdom in mente er det imponerende, at det kan lykkes at holde så mange på arbejdsmarkedet så længe, som vi rent faktisk gør i Danmark. Også sammenlignet med andre lande med en væsentligt sundere befolkning. Man må til gengæld tvivle på, om det er realistisk at hæve pensionsalderen så drastisk, som politikerne har besluttet allerede fra slutningen af dette årti. Allerede Velfærdsforliget fra 2006 virkede lovlig optimistisk. 19 KVOR-aftalen gør problemet højaktuelt. Omvendt er der meget at vinde i både arbejdsår, leveår og livskvalitet, hvis man kan fremme sundheden, navnlig hos de kortuddannede. Der har dog ikke været større politisk vilje til at rykke her. Regeringen har henvist flittigt til Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne i efterlønsdebatten, men de nok så velunderbyggede anbefalinger fra Forebyggelseskommissionen er lige så stille gået i glemmebogen. Som kommissionens formand Mette Wier har udtrykt det, er regeringen gået systematisk uden om de forslag fra Forebyggelseskommissionen, der virker. 20 De kort udannedes særlig store sygdomsbyrde har vi hidtil i Danmark med en velvalgt formulering af sundhedsministeriets departementschef Jesper Fisker valgt ikke at gøre noget ved _debatbog_samlet_3.indd /08/

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber Talsmandsseminar 2008 Status for organisationen 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber kommende ledere fra januar 2009 lederne.dk for talsmænd hvad skete der Den

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere