Det Danske eu-formandskab 2012

Transkript

1 Europa i arbejde Det danske EU-formandskab 2012

2 Forord af europaministeren... 3 Danmarks EU-formandskab... 4 Mødeleder og ministrenes repræsentant... 4 Fingeraftryk på dagsordenen Et ansvarligt Europa Et dynamisk Europa Et grønt Europa Et sikkert Europa... 8 Faktaboks: Logoet... 9 Organisering af EU-formandskabet Bruxelles-Luxembourg-Strasbourg-København-Horsens Aktiv kommunikation Fokus på Danmark Faktaboks: Et grønt og bæredygtigt formandskab Faktaboks: EU s Institutioner Rådet for Den Europæiske Union Europa-Parlamentet EU-Kommissionen Faktaboks: Milepæle i det europæiske samarbejde Rom-traktaten Det indre marked Euroen Udvidelsen mod øst Lissabon-Traktaten Faktaboks: Hvad betyder EU for din dagligdag? Følg EU og formandskabets arbejde

3 Forord af europaministeren Danmark har formandskabet for EU s Ministerråd fra 1. januar til 30. juni 2012 og skal for syvende gang lede tusindvis af møder i Bruxelles og Luxembourg. Der vil endvidere blive holdt en række uformelle møder i Danmark, og jeg vil selv komme til at tilbringe en del tid i Strasbourg i Europa-Parlamentet. Det bliver seks travle og spændende måneder, hvor Danmark er omdrejningspunktet i EU s maskinrum, og hvor Danmark kan skabe fremdrift og resultater. Formålet med det europæiske samarbejde er at sikre økonomisk velstand, stabilitet og sikkerhed i Europa. En af de største styrker er EU-samarbejdets evne til at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringer i en omskiftelig verden og klare sig i den globale konkurrence. Danmark overtager formandskabet på et tidspunkt, hvor EU står overfor sin måske største udfordring nogensinde. Gældskrisen og den manglende tillid til Europas evne til at imødegå den giver formandskabet et vanskeligt udgangspunkt. Men europæiske udfordringer kræver europæiske løsninger, og den danske regering vil være et åbent, tilgængeligt og professionelt formandskab, som arbejder hårdt for at bidrage til de bedst mulige resultater for Europa. Formålet med denne pjece er at give et overordnet indblik i, hvad et formandskab er for en opgave, hvordan Danmark vil løse denne opgave, og hvad Danmark vil sætte fokus på under formandskabet. Nicolai Wammen Europaminister 3

4 Danmarks EU-for Formandskabet for EU s Ministerråd med 27 medlemslande varetages på skift af landene i seks måneder. Danmark skal i første halvår af 2012 for syvende gang lede arbejdet, da Danmark tidligere har haft formandskabet i 1973, 1978, 1982, 1987, 1993 og sidst i 2002, hvor den store udvidelse med ti lande blev forhandlet på plads. Næste gang vil først være en gang sidst i 2020 erne. Mødeleder og ministrenes repræsentant De skiftende formandskaber giver EU-samarbejdet dynamik og styrker EU s forankring i medlemslandene, da formandskabslandet driver arbejdet og kan sætte fingeraftryk på EU s dagsorden. Det land, der har EU-formandskabet, har to hovedopgaver: Mødeleder: Formandskabet forbereder og leder møderne i Rådet og har til opgave at drive arbejdet frem og skabe resultater. Formandskabet må være neutralt og upartisk for sikre et godt samarbejde og lave kompromisforslag, som kan samle opbakning blandt landene. 4

5 mandskab 2012 Repræsentant: Formandskabet repræsenterer Rådet i EU s andre institutioner og er på den måde de 27 landes forlængede arm i forhandlinger med bl.a. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Med Lissabon-traktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, er der sket en række ændringer i formandskabsrollen. For det første er der kommet nye EU-aktører på banen, som formandskabet skal arbejde tæt sammen med: Den faste formand for EU s topmøder, Herman van Rompuy, og EU s udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton. Van Rompuy leder arbejdet i Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne mødes, mens Ashton leder arbejdet med EU s udenrigspolitik i Rådet for Udenrigsanliggender, hvor udenrigsministrene mødes. I de andre ni rådsformationer samt på handelsområdet er det danske ministre, der kommer til at lede arbejdet og forhandlingerne under formandskabet. 5

6 For det andet har Europa-Parlamentet fået meget mere indflydelse, og samarbejdet med Europa-Parlamentet bliver en vigtig opgave under formandskabet. Fingeraftryk på dagsordenen Langt de fleste sager, som skal behandles under et EU-formandskab, er sager, der allerede er i gang. Man kan derfor sige, at Danmark arver en række sager, som skal bringes videre eller afsluttes. Det danske formandskab vil også påbegynde behandlingen af en lang række sager, som først vil blive lukket af efterfølgende formandskaber. Danmark vil som formandskabsland lægge vægt på at sætte fingeraftryk på den europæiske dagsorden. Under den paraply, som trioformandskabsprogrammet er, laver hvert formandskabsland et program for, hvilke områder og prioriteter, de vil sætte særlig fokus på. Danmark overtager formandskabet på et tidspunkt, hvor EU står overfor store udfordringer. Ved at arbejde for et ansvarligt, dynamisk, grønt og sikkert Europa vil formandskabet yde et vigtigt bidrag til at fremtidssikre Europa økonomisk, socialt og miljømæssigt. Konkrete resultater på disse områder vil bidrage til at bringe EU ud af krisen, ligesom det vil samle og styrke EU samt vise værdien og nødvendigheden af det europæiske samarbejde. 1. Et ansvarligt Europa Hvis Europa skal ud af krisen, kræver det, at tilliden til de europæiske økonomier genetableres. Der skal føres en ansvarlig økonomisk politik, de offentlige finanser skal sikres og så skal nødvendige reformer gennemføres. En effektiv gennemførelse af det første fulde Europæiske Semester er nødvendig for at sikre troværdigheden af de omfattende reformer af det økonomiske samarbejde, der blev vedtaget i Yderligere vil arbejdet med den nye aftale om styrket økonomisk samarbejde mellem landene samt regulering af den finansielle sektor blive vigtige emner. Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle rammer for perioden og reformer af de store bagvedliggende politikområder som landbrug, strukturfonde og forskning vil være en af de største sager for det danske formandskab og spille en vigtig rolle 6

7 ift. at fremtidssikre EU og de europæiske økonomier. EU s budget skal afspejle den økonomiske situation og fokusere på de områder, hvor EU kan gøre en forskel og bidrage til øget konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Forhandlingerne vil ikke blive afsluttet under dansk formandskab, men det danske formandskab vil arbejde for at bringe dem så langt som muligt. 2. Et dynamisk Europa Det indre marked er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som de sidste tyve år har bundet Europa sammen og skabt vækst og velstand. Vi har mere end nogensinde brug for et marked, der skaber arbejdspladser og vækst for europæerne. Vækst i Europa kræver en videreudvikling af det indre marked til gavn for både borgere og virksomheder, og derudover er det nødvendigt at styrke uddannelse, forskning og innovation. En reform af det indre marked kan være en drivkraft for fornyet vækst og dermed bidrage til at bringe EU ud af krisen på en omkostningseffektiv måde. Det indre marked skal tage højde for udviklingerne i samfundet, og vi skal f.eks. udnytte mulighederne i et digitalt indre marked, ligesom Europa skal være en stærk hjemmebane for førende højteknologiske virksomheder og skabe bedre rettigheder for forbrugerne. Konkret vil det danske formandskab fokusere på en række af konkrete forslag, som vil kunne levere forbedringer for borgere og virksomheder hurtigt. Kommissionens forslag til 12 forbedringer af det indre marked vil være centralt, ligesom fornyelse af prisreguleringen på brug af mobiltelefoni i udlandet vil være det. 7

8 Den fælles handelspolitik vil ligeledes være et middel til at skabe vækst og beskæftigelse. Europa må - trods krisen - ikke vende sig indad. Fælles frihandelsaftaler med verdens etablerede og fremstormende økonomier indeholder gode muligheder for at sikre eksporten af europæiske produkter og teknologi. 3. Et grønt Europa Danmark vil fremme den grønne økonomi og styrke fokus på bæredygtighed i Europa. Det kræver en indsats over for de stigende problemer med forurening, ressourcemangel og klimaforandringer. EU skal arbejde på at nå sine klima- og energimål om bl.a. øget energieffektivitet frem mod 2020, mere vedvarende energi, styrket energieffektivitet og nedbringelse af drivhusgasudledningerne frem mod Den økonomiske krise understreger behovet for, at der findes balancerede tiltag, der på én og samme tid kan bidrage til grøn omstilling og skabe vækst og beskæftigelse. Der skal arbejdes på en effektiv og grøn transportpolitik, fælles grønne standarder i det indre marked og udbredelsen af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, ligesom klima- og energihensyn bør være et tværgående tema i arbejdet med forhandlingerne om den nye flerårige finansielle ramme. En miljø- og klimavenlig landbrugssektor er også en del af løsningen, ligesom der skal arbejdes for en bæredygtig reform af EU s fiskeripolitik. Midlerne til forskning og udvikling inden for miljø- og energiområdet skal øges. 4. Et sikkert Europa Både i den interne og eksterne dimension af EU s politikker bør borgernes sikkerhed stå højt på dagsordenen. Borgernes sikkerhed og Europas internationale gennemslagskraft i en globaliseret 8

9 Faktaboks: Logoet Logoet er en dynamisk visuel fortælling om Danmarks EU-formandskab i første halvdel af Overtagelsen er illustreret ved den dobbelte symbolik mellem tallene 1 og 2, som både illustrerer, at Danmark nu overtager formandskabet, og samtidig signalerer formandskabets varighed på et halvt år. Logoet er også et udtryk for den dynamik, der er i EU-samarbejdet et samarbejde der er i konstant forandring og fornyelse. Mange af EU s større politikker skal forhandles under det danske formandskab, og Danmark vil bl.a. arbejde for at fremtidssikre EU s politikker frem mod 2020 til gavn for borgerne i EU. På den måde signalerer logoet også, at udviklingen i og omkring Europa ikke står stille, og at vi er nødt til at arbejde for at forny og udvikle samarbejdet i Europa, så det kan håndtere fremtidens udfordringer. Endelig signalerer logoet også åbenhed og samarbejde værdier som er afgørende for et vellykket formandskab. Logoet fremhæver de danske farver rød og hvid og understreger samtidig en af de danske styrkepositioner i Europa og verden, nemlig den danske tradition for design. 9

10 verden varetages bedst gennem fælles indsats og et stærkt europæisk samarbejde. Effektiv bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet er højt på dagsordenen. Både det arabiske forår og en øget tilstrømning af asylansøgere og ulovlig indvandrere til EU via østlige og sydøstlige ydre grænser har understreget behovet for samarbejde om bedre migrationshåndtering, bl.a. på flygtningeområdet. Der er tale om politisk følsomme spørgsmål, men det er samtidig et område, hvor et tæt samarbejde øger mulighederne for at finde de bedste løsninger. Det er derfor vigtigt med konkrete resultater i forhandlingerne om det fælles europæisk asylsystem og en styrkelse af Schengensamarbejdet, for at sikre bevarelsen af et område uden indre grænsekontrol, hvor borgerne kan cirkulere frit. Også i de eksterne politikker spiller den europæiske politik en nøglerolle i at sikre borgernes sikkerhed. Europas internationale indflydelse inden for sikkerhed og udvikling skal fastholdes. I en verden med stadigt flere store aktører er det meget vigtigt, at EU taler med én stemme. Det danske formandskab vil derfor støtte op om udenrigsrepræsentantens arbejde. Det danske formandskab vil understøtte EU s nabolandes ønske om et tættere samarbejde herunder adgang til EU s markeder og bidrage til, at udvidelsesprocessen fortsætter. Udvidelsesprocessen har traditionelt bidraget til at skabe store politiske, økonomiske og sociale reformer i mulige nye medlemslande. Organisering af EU-formandskabet Den danske centraladministration har igennem længere tid forberedt det danske formandskab. Det er især arbejdet med at sikre, at formandskabet bliver afviklet professionelt, åbent og bæredygtigt, der har været i fokus. Bruxelles-Luxembourg-Strasbourg-København-Horsens Uanset at betingelserne har ændret sig siden Danmark sidst havde formandskabet, er det fortsat en meget stor opgave. Formelle 10

11 ministerrådsmøder afholdes i Bruxelles og Luxembourg, og Danmark vil skulle lede tusindvis af møder blandt ministre og embedsmænd, ligesom danske ministre vil have deres faste gang i Europa-Parlamentet. Der vil også blive afholdt en række større møder i Danmark under formandskabet. F.eks. kommer hele Kommissionen til Danmark i starten af januar, og siden vil bl.a. EU s udenrigsministre, finansministre og fødevareministre komme til uformelle ministermøder. I de tre første måneder af formandskabet vil møderne primært blive afholdt i Bella Center i København og de sidste tre måneder primært i Forum Horsens. Ca politikere, embedsmænd og journalister forventes at komme til Danmark i forbindelse med formandskabet og skal indkvarteres, transporteres og bespises. Aktiv kommunikation Formandskabs hjemmesiden eu2012.dk er det centrale redskab i kommunikations indsatsen. Via hjemmesiden har alle nem adgang til nyheder om formandskabets arbejde og resultater, kalender, dokumenter, baggrundsinformation, kontaktpersoner, praktisk information osv. Du kan også følge formandskabets Twitter-konti. Hjemmesiden er tilgængelig på dansk, engelsk, fransk og tysk. Åbenhed er vigtigt for det danske formandskab. Det gælder på hjemmesiden, overfor pressen og for alle interesserede borgere. Der vil blive holdt en lang række pressemøder, ligesom EU-repræsentationen og alle ministerierne har udnævnt en lang række talsmænd og kontaktpersoner, som kan informere om formandskabets arbejde og planer. 11

12 Det danske EU-formandskab er en god lejlighed til at sætte fokus på EU i Danmark, og der vil blive gennemført en række oplysningsaktiviteter. Bl.a. vil der blive udarbejdet undervisnings materiale til ungdomsuddannelserne, afholdt debatarrangementer og en forelæsningsrække om EU-formandskabet på Københavns og Aarhus universitet samt en fotokonkurrence under overskriften EU i dagligdagen. Herudover er der en række andre arrangementer og events under formandskabet - både fra regeringens side og fra det danske civilsamfund. Du kan finde mere information herom på eu2012.dk. Fokus på Danmark Ligesom det danske formandskab er en god lejlighed til at sætte fokus på EU i Danmark, er det en god lejlighed til at sætte fokus på Danmark i udlandet. Derfor vil formandskabet også blive benyttet til at fortælle om, hvad Danmark er god til. Udenrigsministeriet har bl.a. indgået aftale om at deltage i den grønne forbrugeroplysningskampagne Tour2012Europe, der er en karavane, som i løbet af 2012 vil besøge 14 EU-hovedstæder og præsentere cleantech-løsninger for at profilere det grønne Danmark. Endeligt kommer der også til at være en lang række danske kulturmarkeringer rundt om i Europa - læs mere på eu2012.dk. 12

13 Faktaboks: Et grønt og bæredygtigt formandskab Regeringen har som mål at gennemføre et bæredygtigt formandskab, der som det første vil blive certificeret efter den nye ISO2012-standard for bæredygtige events. Via en række sponsorater fra erhvervslivet kan den direkte miljøpåvirkning af mødeaktiviteterne reduceres samtidig med, at virksomhederne får mulighed for at fremvise bæredygtige produkter og innovative clean-tech-løsninger i form af eksempelvis alternativ energi, bæredygtige fødevarer, miljørigtig transport, bygningsteknologier osv. i forbindelse med EU-formandskabet. Bæredygtighedshensyn indgår i alle led i planlægningen og gennemførslen af formandskabet, og der stilles bæredygtighedskrav til formandskabets leverandører i kontrakter og udbudsmateriale. En række konkrete initiativer vil også bidrage til bæredygtigheden, og der vil eksempelvis blive serveret postevand i stedet for kildevand på møder og i videst mulige omfang blive benyttet offentlig transport og fælles buskørsel. 13

14 Faktaboks: EU s Institutioner EU består af flere forskellige organer, hvor særligt Rådet, Parlamentet og Kommissionen har stor betydning for de regler og love, som EU vedtager. Rådet for Den Europæiske Union Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for Ministerrådet eller bare Rådet. Rådet er sammen med Europa-Parlamentet de lovgivende institutioner i EU. Rådet består af de 27 medlemsstaters ministre. Hvis emnet er miljø, stiller landene med deres respektive miljøminister, og hvis emnet er landbrug, er det landbrugsministeren de 27 lande stiller med osv. I alt er der således ti forskellige rådsformationer. På nogle områder (f.eks. udenrigspolitik) skal alle landene være enige, før noget vedtages, mens det på de fleste andre kræver et såkaldt kvalificeret flertal. Rådets møder afholdes i enten Bruxelles eller Luxembourg, og møderne forberedes af de ca. 150 arbejdsgrupper og udvalg, der består af embedsmænd fra de 27 medlemsstater. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet består af 754 politikere fra alle medlemslandene. Hvert EU-land vælger sine repræsentanter ved direkte valg, der finder sted hvert femte år sidste gang var i juni Antallet af repræsentanter fra hvert land afhænger af medlemslandets størrelse, og Danmark har således 13 repræsentanter. I Europa-Parlamentet organiserer politikerne sig ikke efter nationalitet, men efter deres politiske tilhørsforhold, så socialdemokrater fra Danmark sidder og stemmer sammen med socialdemokrater fra Letland og Frankrig osv. Europaparlamentarikernes arbejde foregår først og fremmest i Bruxelles, men ca. en uge hver måned er de til møder i Strasbourg. EU-Kommissionen EU-Kommissionen ligger i Bruxelles og består af 27 kommissærer en fra hvert EU-land - med ansvar for hvert sit politikområde. 14

15 Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Den nuværende Kommission blev udnævnt i 2010 og sidder frem til Den danske kommissær hedder Connie Hedegaard og har ansvaret for klimaområdet. Kommissionen har som hovedregel eneretten til at fremlægge lovforslag i EU og skal også kontrollere, at EU s love og budgetter overholdes. EU-Kommissionen har det overordnede ansvar for EU s budget. Derudover skal Kommissionen holde øje med, at medlemslandene overholder EU s regler. I tilfælde af at medlemslandene ikke overholder reglerne, kan Kommissionen rejse sag mod dem ved EU-Domstolen. 15

16 Faktaboks: Milepæle i det europæiske sam Rom-traktaten Grundstenen til det EU, vi kender i dag, blev lagt kort efter 2. verdenskrig, hvor Europa var en verdensdel i kaos. For at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst fødtes tanker om et nært og fast samarbejde mellem de tidligere krigsførende lande. Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, et forslag om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Forslaget udsprang af et ønske om en fælles kontrol med de industrier, som havde gjort et militært oprustningskapløb muligt før og under krigen. Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland underskrev traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der trådte i kraft i 1952 og grundlagde dermed det samarbejde, vi i dag kender som EU. I 1957 underskrev de seks lande Rom-traktaten, som betød oprettelsen af en toldunion samt et fælles marked baseret på princippet om den frie bevægelse af kapital, varer, tjenesteydelser og personer. Det indre marked I 1986 besluttede medlemslandene med den Europæiske Fælles Akt at færdiggøre arbejdet med at skabe et indre marked for Europa med fuld integration mellem medlemslandenes nationale markeder efter princippet om den frie bevægelighed af kapital, varer, tjenesteydelser og personer. 16

17 arbejde Gennem fjernelser af handelshindringer, harmonisering af landenes lovgivning og indførsel af fælles europæiske standarder, var det indre marked fuldt implementeret i EU s indre marked har styrket den europæiske konkurrenceevne til fordel for både virksomheder og borgere. Forbrugerne har fået et større, billigere og mere varieret udbud, og virksomhedernes hjemmemarked er blevet udvidet til hele EU med ca. 500 mio. indbyggere. Euroen Den 1. januar 2002 blev euroen indført som betalingsmiddel i 12 EU-lande i stedet for de nationale valutaer. I dag anvender i alt 17 EU-lande euroen som valuta. Den fælles mønt giver en række fordele for landene i euroområdet. F.eks. er udgifterne til at veksle penge, når man rejser eller gør forretninger inden for euroområdet, forsvundet, ligesom udgiften til at overføre penge til et andet land i de fleste tilfælde enten er forsvundet eller kraftigt mindsket. Udvidelsen mod øst EU er gradvist blevet udvidet med flere medlemslande. Under det seneste danske EU-formandskab i 2002 blev EU-landene enige om at udvide EU med ti nye lande fra hovedsageligt Central- og Østeuropa. Det er den største udvidelse i EU s historie. Udvidelsen har sine rødder i kommunismens kollaps og Berlinmurens fald i 1989, og det var netop dét, der gjorde det muligt at forene de europæiske lande i EU. I 2007 kom yderligere to lande til, da Rumænien og Bulgarien blev medlemmer af EU. I dag er der således 27 medlemsstater i EU. Lissabon-traktaten Den senest vedtagne EU-traktat, Lissabon-traktaten, har medført en række afgørende ændringer for EU s virke. EU er blevet mere demokratisk pga. større indflydelse til Europa-Parlamentet, mere effektivt med mere enkle beslutningsprocedurer og afstemningsregler og en fast formand for Det Europæiske Råd, samt bedre internationalt profileret med en fælles udenrigsrepræsentant. 17

18 Faktaboks: Hvad betyder EU for din dagligdag? EU har på mange måder afgørende betydning for den almindelige europæers hverdag. Det gælder alt lige fra antallet af tilsætningsstoffer i legetøj over kvaliteten af den mad, vi spiser, til priser på telefoni og flybilletter. Det er svært at sætte tal på, hvor stor en del af de nationale love der i virkeligheden stammer fra EU-systemet. Eksperters vurderinger svinger fra ca. 80 pct. af lovgivningen til under 30 pct. Overordnet kan man dog konstatere, at det meste af lovgivningen er påvirket af EU i et eller andet omfang. Vil du vide mere om, hvordan EU har indflydelse på din dagligdag, kan du besøge formandskabets hjemmeside eu2012.dk, hvor du også har mulighed for at deltage i formandskabets fotokonkurrence, der netop går ud på at visualisere, hvad EU betyder i dagligdagen. 18

19 Følg EU og formandskabets arbejde På eu2012.dk kan du finde mange flere oplysninger om det danske formandskab og EU generelt. Siden bliver løbende opdateret med de vigtigste nyheder og aktiviteter under formandskabet. Du kan også finde links til Twitter-profiler, videoer, quiz og undervisningsmateriale samt meget andet. Nedenfor finder du oplysninger om en række andre steder med nyttig information om EU og det danske formandskab: Folketingets EU-Oplysning Udenrigsministeriets hjemmeside Europa-Parlamentets hjemmeside EU-Kommissionens hjemmeside Rådets hjemmeside Tour2012Europes hjemmeside 19

20 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK København K Tlf.: Besøg formandskabets hjemmeside