Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan"

Transkript

1 Det fælleskommunale sundhedssekretariat Hovedstaden Dato: 11. december 2013 Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan Indhold Indledning... 3 Overordnede perspektiver på samarbejdet med almen praksis... 4 Prioritering af ønsker til praksisplanen... 5 Bruttokatalog over fælleskommunale ønsker til praksisplanen... 6 Tema 1: Mere forpligtende samarbejde... 9 Øget deltagelse i tværfaglige møder... 9 Øget deltagelse i udviklingsprojekter Mere forpligtende samarbejde omkring børn især om sårbare børn og sårbare gravide Udvikling af nye samarbejdsformer med udgangspunkt i FØP/Flex Forpligtelse til udførelse af sygebesøg / hjemmebesøg Bedre lægetilknytning til plejecentre, plejeboliger og botilbud Akutte og subakutte tider i almen praksis Lægebetjening af akuttilbud/midlertidige tilbud Tema 2: Bedre kendskab til tilbud og henvisning Øget kendskab til kommunale tilbud Bedre kendskab til regionale tilbud, herunder frit valg Tema 3: Øget tilgængelighed til almen praksis Organisering med henblik på større fleksibilitet Telefonisk tilgængelighed Fokus på rekruttering af alment praktiserende læger... 16

2 Tema 4: Bedre forventningsafstemning med almen praksis Mere ensartet kommunikation fra kommuner og almen praksis til bl.a. sygemeldte borgere mv Fælles faglig forståelse og bedre kendskab til hinandens tilbud og ansvarsområder på børneområdet Tema 5: Medicinområdet Årlig medicingennemgang for ældre borgere og borgere på plejecentre og botilbud Øget læring af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinordinationer ved sektorovergange Fokus på implementering og anvendelse af Fælles Medicin Kort (FMK) Tovholder for Den Ældre Medicinske Patient Tema 6: Ulighed i sundhed Fokus på livsstilssygdomme hos sårbare borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning Bilag 1: Kommissorium for fælleskommunal arbejdsgruppe vedr. indspil til praksisplanudvalget Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer

3 Indledning Inden sommerferien 2013 vedtog Folketinget en ændring af sundhedsloven vedrørende rammer for almen praksis. Ifølge loven etableres nye praksisplanudvalg, der får til opgave at udarbejde en praksisplan. Den første praksisplan skal foreligge den 1. maj Praksisplanen bliver det centrale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionen og almen praksis. Planen vil som noget nyt beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage samt indeholde overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen ses som et af de væsentligste instrumenter for kommunerne i forhold til at sikre indflydelse på almen praksis. Yderligere vil praksisplanen være den ramme, som sikrer grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse. Praksisplanudvalget vil bestå af 5 repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen 1, 3 regionsrådsmedlemmer og 3 repræsentanter udpeget blandt de praktiserende læger i regionen. Udkast til praksisplan skal drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) med henblik på at sikre sammenhæng til den øvrige sundhedsplanlægning. Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence i forhold til godkendelse af praksisplanen. Sundhedsstyrelsen udarbejder en vejledning om form og indhold i praksisplanen. Vejledningen forventes offentliggjort i december På møde i Kommunekontaktrådet (KKR) d. 9. oktober 2013 blev det besluttet, at Embedsmandsudvalget for Sundhed er ansvarlig for, at der udarbejdes fælleskommunale ønsker til praksisplanen. På den baggrund har embedsmandsudvalget nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udarbejde et prioriteret brutto-katalog over fælleskommunale ønsker til samarbejdet med almen praksis. Målet for arbejdet er at skabe et godt grundlag for formulering af et mandat til de 5 kommunale repræsentanter i praksisplanudvalget. Arbejdsgruppen har været sammensat således at alle klynger (dvs. Nord, Midt, Syd, Byen og Bornholm) har været repræsenteret. Endvidere er der i sammensætningen lagt vægt på repræsentation fra de kommunale områder, som har snitflader til almen praksis dvs. sundhedsområdet, socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og børneområdet. Arbejdsgruppens kommissorium og en liste over arbejdsgruppens medlemmer kan ses i bilag 1 og 2. Arbejdsgruppen har selv bidraget med skriftlige input og har så vidt muligt inddraget klyngerne. Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af Det fælleskommunale sundhedssekretariat. Arbejdsgruppen har holdt tre møder i perioden 31. oktober til 27. november Embedsmandsudvalget for Sundhed har efterfølgende haft materialet i en kort høring pr. mail, hvorefter materialet er tilpasset og udsendt i høring i kommunerne. Efter høringsfristens udløb den 24. januar 2014 vil der være lidt tid til yderligere tilpasning på baggrund af høringssvarene og efterfølgende behandling og godkendelse i Embedsmandsudvalget for Sundhed. Fokus vil bl.a. være på at skærpe prioriteringen af ønskerne. 1 Udpegning af kommunale medlemmer af praksisplanudvalget forventes at ske på KKR s konstituerende møde den 29. januar

4 Materialet forventes at skulle behandles på møde i K29 (kommunaldirektørkredsen) ultimo februar 2014 og i KKR medio marts Overordnede perspektiver på samarbejdet med almen praksis Kommunerne har et stort ønske om og behov for at udvikle et tættere og mere forpligtende samarbejde med almen praksis. Derfor er det meget positivt, at kommunerne med de nye praksisplanudvalg inviteres med i arbejdet med at formulere den kommende praksisplan. Kommunerne løser en lang række opgaver på det nære sundhedsområde, hvor et velfungerende samarbejde og en tæt dialog på tværs af sektorer er nødvendigt for at give borgerne de bedste muligheder for at komme sig og modtage en effektfuld og sammenhængende rehabilitering. Den løbende udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser, omlægning i hospitalssektoren til øget ambulant behandling og stadig flere kronikere, giver kommuner og almen praksis en afgørende rolle i sundhedsvæsenet. Kommuner og almen praksis udfordres af både opgaveøgning som følge af ændret demografi, sygdomsbillede og behandlingsmuligheder, opgaveændring som følge af nye og bedre behandlingsmuligheder og behandlingsteknologi og opgaveglidning som følge af kortere indlæggelser, øget ambulant aktivitet og ny teknologi. Kommunerne søger med udviklingen af det nære sundhedsvæsen at tilpasse de kommunale tilbud både gennem opkvalificering af personale, udbygning eksisterende tilbud og udvikling af nye tilbud, herunder akuttilbud, patientuddannelse til borgere med kroniske sygedomme eller indsatser til tidlig opsporing. Med udviklingen er kravene til almen praksis ligeledes øget. Det stiller større krav til fleksibilitet og et bredt spektrum af kompetencer i den enkelte praksis. Kommunerne ser frem til et tættere samarbejde med almen praksis, og herunder praksispersonalet, særligt i relation til implementering af sundhedsaftalen. Almen praksis er afgørende for en succesfuld implementering af sundhedsaftalerne, men da almen praksis ikke er aftalepart, har det hidtil været en udfordring at opnå forpligtende aftaler. Med den nye praksisplan aftales det bl.a. konkret og forpligtende, hvordan sundhedsaftalens indsatser implementeres. Kommunerne og almen praksis er i gang med at opbygge gode samarbejdsrelationer og ønsket er, at praksisplanen kan understøtte den fortsatte udvikling. Kommunerne oplever, at samarbejdsrelationerne mange steder allerede er gode og vil gerne ankerkende den store indsats de praktiserende læger lægger i det nære sundhedsvæsen. Kommunerne oplever dog også, at der er stor forskel på samarbejdet med de enkelte praktiserende læger, stor forskel fra kommune til kommune og sågar forskelle mellem forskellige kommunale forvaltningers samarbejde med almen praksis. Det er afgørende for det gode samarbejde om borgeren, at kommuner og almen praksis arbejder i samme retning og at der skabes fælles fodslag. Kommunerne er opmærksomme på, at et velfungerende samarbejde kræver, at kommunerne er en ansvarlig samarbejdspart. Således skal kommunerne bl.a.: 2 Tidsplanen er rykket lidt i forhold til den oprindelige tidsplan, hvor materialet skulle behandles på KKR s konstituerende møde den 29. januar

5 være tilgængelige for henvendelser fra almen praksis sikre at sundhed.dk er være fuldt opdateret om kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud samt subakutte/akutte tilbud være opmærksomme på læge- og praksiskonsulenters kompetencer, hvis tid skal anvendes så det giver mest mulig faglighed for pengene. være opmærksomme på at koordinere internt mellem forvaltninger (især sundhed, social, børn og unge, beskæftigelse) og sikre, at de relevante kommunale repræsentanter er til stede i de vigtige samarbejdsfora (bl.a. KLU) uanset hvilken forvaltning de kommer fra. Kommunernes ønsker til praksisplanen spænder over en række forskellige målgrupper, som kommuner og almen praksis samarbejder om. Udfordringerne retter sig bl.a. mod samarbejdet om ældre borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med handicap, sygemeldte borgere og beskæftigelsesområdet bredere set. Et særligt kommunalt fokusområde er børn og unge. Kommunerne ønsker et mere udbygget samarbejde med de praktiserende læger om børn og unge på grund af deres nære kendskab til familiernes forhold og dermed også børnenes vilkår, som det blandt andet beskrives i Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kommunerne ser en væsentlig udfordring i honoreringen af almen praksis deltagelse i samarbejde med kommunerne og ønsker, at der bliver taget stilling hertil i overenskomstforhandlingerne. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) oplyser på deres hjemmeside, at det er aftalt, at der allerede skal ligge en ny overenskomst den 1. marts 2014, dvs. inden fristen for praksisplanen. Honorering er et spørgsmål, som er relevant i forhold til mange af arbejdsgruppens forslag. Arbejdsgruppen har drøftet, om kommunerne i fællesskab skal arbejde for, at almen praksis forpligtes til at anvende en fast del af deres arbejdstid eksempelvis et fast antal timer eller en fast procentdel af deres arbejdstid til opgaver i relation til kommunerne 3. Der er ikke enighed i arbejdsgruppen om, hvorvidt det er en god idé. Arbejdsgruppen finder det væsentligt at blive ved med at holde fast i, at kommunerne ønsker en indsats af høj kvalitet fra almen praksis, hvilket let kan miste fokus, hvis der alene tales om lægernes tidsanvendelse. Hvis det blev aftalt, at lægerne forpligtes til at anvende en del af deres arbejdstid til opgaver i relation til kommunerne kunne tiden i første omgang anvendes til udviklingsarbejder og fælles kompetenceudvikling mellem almen praksis og kommunerne, idet det er her kommunerne oplever de største udfordringer med at etablere et samarbejde med almen praksis. Der er endvidere et stort udviklingspotentiale i forhold til det konkrete samarbejde om den enkelte borger, som kommune og almen praksis bør løfte i fællesskab og gensidigt prioritere. Prioritering af ønsker til praksisplanen I forbindelse med udarbejdelsen af brutto-kataloget, har arbejdsgruppen valgt at fremhæve følgende tre ønsker som de mest centrale (i ikke-prioriteret rækkefølge): 3 Arbejdsgruppen har været inspireret af den den norske model, hvor de praktiserende læger er forpligtet til at lægge op til 20 pct. af deres arbejdstid i en relevant kommune. Arbejdsgruppen er dog opmærksom på, at den norske model ikke uden videre kan overføres til det danske sundhedsvæsen, bl.a. på grund af forskel i organisering og geografi. 5

6 Fokus på livsstilssygdomme hos sårbare borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning (Tema 6: Ulighed i sundhed) Bedre lægebetjening af akuttilbud/midlertidige tilbud (Tema 1: Mere forpligtende samarbejde) Øget deltagelse i tværfaglige møder (Tema 1: Mere forpligtende samarbejde) Arbejdsgruppen finder derudover, at Tema 5 om medicinområdet er særligt vigtigt at fremhæve, både i relation til implementering og anvendelse af Det Fælles Medicinkort, årlige medicingennemgang for ældre borgere og borgere på kommunale institutioner samt øget læring af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinordinationer ved sektorovergange. Arbejdsgruppen mener i øvrigt, at der kan høstes lavthængende frugter ved at fokusere på at forbedre almen praksis kendskab til de kommunale tilbud og øge den telefoniske tilgængelighed til almen praksis. Bruttokatalog over fælleskommunale ønsker til praksisplanen Neden for ses bruttokataloget over fælleskommunale ønsker til praksisplanen i en tabel. Ønskerne er nummereret. Herefter er de fælleskommunale ønsker beskrevet mere uddybende i 6 temaer. Under temaerne er baggrunden for ønskerne foldet ud og de nummererede ønsker kan genfindes. Tema 1: Mere forpligtende samarbejde Øget deltagelse i tværfaglige møder 1. Det aftales, at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder, som afholdes af kommunen. 2. Det aftales, at der blandt de alment praktiserende læger i den enkelte kommune udpeges et antal repræsentanter, som deltager i tværfaglige møder med kommunen, fx på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. Repræsentanterne er forpligtede på at referere tilbage til de øvrige praktiserende læger, som anvender tilbagemeldingerne aktivt. 3. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales, hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i informationsmøder og tværfaglige møder med kommunerne. Øget deltagelse i udviklingsprojekter 4. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende velfærdsteknologiske løsninger og shared care løsninger. 5. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. Mere forpligtende samarbejde omkring børn især om sårbare børn og sårbare gravide 6. Det aftales at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder 4, som afholdes af kommunen. 7. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende børn og unge. 8. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. 9. Det aftales, at almen praksis er opmærksomme på at fremsende statusnotater på alle relevante børn, da lægen på baggrund af børneundersøgelser og sit kendskab til familien typisk har et godt indblik i 4 Møderne skal dække en bred vifte af kommunale områder og altså ikke kun vedrøre børn og unge. 6

7 barets trivsel og udvikling ved skolestart. 10. Det aftales at almen praksis indgår i øget opsporing af udsatte gravide og henvisning til den kommunale sundhedstjeneste. Udvikling af nye samarbejdsformer med udgangspunkt i FØP/Flex 11. Det nye samarbejdskoncept mellem kommune, region og almen praksis skal følges tæt og kan evt. danne udgangspunkt for samarbejdsmodeller på andre områder. Forpligtelse til udførelse af sygebesøg / hjemmebesøg 12. Det aftales, at kommuner og almen praksis drøfter faglige retningslinjer for hvornår der skal udføres hjemmebesøg, at almen praksis øger antallet af sygebesøg / hjemmebesøg og at udviklingen monitoreres. Sygebesøg / hjemmebesøg ønskes særligt i forbindelse med mere komplekse borgerforløb. Bedre lægetilknytning til plejecentre, plejeboliger og botilbud 13. Det aftales, at almen deltager ved udskrivningssamtale og/eller samtale, når en borger flytter ind på et plejecenter, plejebolig eller botilbud, hvis det skønnes at der er behov for det. 14. Det aftales, at projekter der arbejder med færre læger pr. plejehjem eller bosted, følges tæt med henblik på, at dokumenterede resultater aftales implementeret i praksisplanen. Akutte og subakutte tider i almen praksis 15. Det aftales at almen praksis planlægger akutte og subakutte tider, hvor det er muligt at prioritere opgaver i samarbejde med kommunen, herunder opfølgende hjemmebesøg. Lægebetjening af akuttilbud/midlertidige tilbud 16. Det aftales, at almen praksis er opmærksomme på at anvende de kommunale akuttilbud med henblik på at borgeren behandles på laveste effektive omkostningsniveau. Derudover skal den alment praktiserende læge delegere relevant behandling. 17. Det aftales, at de alment praktiserende læger er forpligtede til tilse egne patienter på akuttilbud eller sikre lægedækningen på akuttilbud. 18. Det aftales, at almen praksis i højere grad er opmærksom på og tager stilling til, om rammedelegation af specifikke ydelser til den kommunale sygepleje er relevant. 19. Det aftales, at der i samarbejde mellem almen praksis og relevante kommunale parter sker kompetenceudvikling, som understøtter delegation af opgaver til kommunale sygeplejersker, herunder lægernes kompetencer til at føre tilsyn med opgavernes udførelse, med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Tema 2: Bedre kendskab til tilbud og henvisning Øget kendskab til kommunale tilbud 20. Det aftales, at kommuner og almen praksis understøtter et velfungerende samarbejde i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU), eksempelvis gennem delt formandskab. Bedre kendskab til regionale tilbud, herunder frit valg 21. Det aftales, at kommuner, regioner og almen praksis indgår i tættere dialog omkring behandlingsmuligheder for forskellige målgrupper. Tema 3: Øget tilgængelighed til almen praksis Organisering med henblik på større fleksibilitet 22. Der opfordres til at almen praksis søger at organisere sig på måder, der giver den nødvendige fleksibilitet - fx lægecentre, hvor minimum to læger er sammen om en praksis, hvorved ressourcer til telefonbetjening og hjemmebesøg/kontakt med kommunen kunne tilrettelægges mere fleksibelt. Telefonisk tilgængelighed 23. Det aftales, hvordan kommunerne og almen praksis kan få telefonisk kontakt med hinanden, fx via direkte telefonnumre til almen praksis eller lignende. Fokus på rekruttering af alment praktiserende læger 24. Det aftales, at det i praksisplanen beskrives, hvordan der sikres lægedækning i alle kommuner i hovedstadsregionen, herunder eksempelvis en skitsering af mulige modeller og samarbejdsformer 7

8 om etablering af lægepraksis Tema 4: Bedre forventningsafstemning med almen praksis Mere ensartet kommunikation fra kommuner og almen praksis til bl.a. sygemeldte borgere mv. 25. Det aftales, at kommuner og almen praksis understøtter et velfungerende samarbejde i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU), eksempelvis gennem delt formandskab. 26. Det aftales, at kommuner og almen praksis i fællesskab arbejder på at understøtte borgernes funktionsniveau og arbejdsevne, bl.a. via anvendelsen af mulighedserklæring, delvise sygemeldinger og andre muligheder for fastholdelse af medarbejdere i beskæftigelse. Det kan bl.a. skal med afsæt i drøftelser og forventningsafstemning i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) og på øvrige møder med kommunens praktiserende læger. 27. Det aftales, at der i de nye ressourceforløb, som igangsættes lægges vægt udvikling af arbejdsevne i på tæt dialog mellem borger, kommune, almen praksis og region. Fælles faglig forståelse og bedre kendskab til hinandens tilbud og ansvarsområder på børneområdet 28. Det aftales, at kommuner og almen praksis understøtter et velfungerende samarbejde i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) også i relation til børne- og ungeområdet. 29. Det aftales, at de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) drøfter hvilke områder, der konkret er behov for at sætte fokus på, fx samarbejdet omkring spædbørn eller den udvidede underretningspligt. 30. Det aftales, at kommunerne sørger for opdaterede oplysninger også om børn- og ungeområdet på sundhed.dk og at almen praksis forpligter sig på at anvende siden. Tema 5: Medicinområdet Årlig medicingennemgang for ældre borgere og borgere på plejecentre og botilbud 31. Det aftales, at almen praksis prioriterer at gennemføre en årlig medicingennemgang af beboere på kommunale institutioner, herunder plejecentre og botilbud samt ældre borgere i eget hjem der får 6 eller flere lægemidler på samme tid (polyfarmaci). Øget læring af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinordinationer ved sektorovergange 32. Det beskrives i praksisplanen hvem der er ansvarlig for borgeres medicin i forskellige dele af forløbet, således at ansvarsfordelingen er klar. 33. Det aftales at understøtte læring af utilsigtede hændelser i almen praksis. Fokus på implementering og anvendelse af Fælles Medicin Kort (FMK) 34. Det aftales, at region, kommuner og almen praksis følger planen for implementering af det Fælles Medicin Kort (FMK) og lægger vægt på at bruge systemet korrekt. Tovholder for Den Ældre Medicinske Patient 35. Det aftales, hvordan almen praksis i højere grad kan varetage tovholderrollen for den ældre medicinske patient særligt i forhold til medicin i samarbejde med kommunen. 36. Der ønskes klarhed om, hvilken læge (hospital eller almen praksis) der er ansvarlig i forhold til patientens medicin med henblik på at sikre kontinuitet for patienten og undgå unødvendige skift i medicin. Tema 6: Ulighed i sundhed Fokus på livsstilssygdomme hos sårbare borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning 37. Det aftales, at læger i almen praksis prioriterer den tidlige opsporing af sygdomme hos sårbare borgere 38. Det aftales, at ansvarsfordelingen mellem kommuner og almen praksis i forhold til opsporende indsats præciseres. 39. Det aftales, at læger i almen praksis sammen med kommuner tilrettelægger og deltager i fælles kompetenceudvikling i forhold til at arbejde med forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme hos borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning, herunder formidling til målgruppen. 8

9 Tema 1: Mere forpligtende samarbejde Kommunerne ønsker et mere forpligtende samarbejde med almen praksis om de fælles borgere/patienter. Det kræver noget af begge parter at opbygge og vedligeholde et velfungerende samarbejde. Kommunerne har bl.a. en vigtig opgave i at bygge videre på de gode samarbejdsrelationer der allerede eksisterer og sikre, at indholdet er konkret og patientnært når almen praksis inviteres ind i møder, udviklingsarbejder mv. De udfordringer, som kommunerne oplever i samarbejdet med almen praksis hænger i høj grad sammen med forskelligheden mellem de enkelte alment praktiserende læger. Almen praksis vælger på en række områder selv, hvilke ydelser/indsatser de vil deltage i udenfor praksis 5. Dette gælder fx de 2-aftaler, der indgås lokalt, som giver de alment praktiserende læger mulighed for at give borgeren en bestemt ydelse, men ikke forpligter dem til at gøre det. Kommunerne oplever, at det i høj grad er den enkelte læges interesse i en patientgruppe eller en konkret sag, der er afgørende for, om og i hvilket omfang lægen prioriterer ressourcer til at deltage i møder, tværfaglige samarbejder og udviklingsprojekter. Forskelligheden opleves i alle dele af den kommunale indsats det gælder i hjemmeplejen, på plejehjem, i socialpsykiatrien, i socialforvaltninger og i jobcentrene. Forskelligheden opleves både i forhold til det konkrete samarbejde og kvaliteten i ydelserne fra almen praksis (fx ydelser som kommunernes jobcentre køber af almen praksis). Det er dog vigtigt at understrege, at kommunerne har mange forskellige oplevelser af samarbejdet, hvilket også kan variere internt mellem kommunale forvaltninger. Kommunerne har således også selv en opgave i at skabe et godt samarbejde med almen praksis om de enkelte borgere på tværs af forvaltninger. Hvorvidt etablering af et enstreget akutsystem i Region Hovedstaden giver nye udfordringer for kommunerne er endnu for tidligt at vide. Men det er et forhold der skal medtænkes i forhold til bl.a. kommunernes udfordringer i forhold til hjemmebesøg, lægelig betjening af akut tilbud, jf. neden for. Øget deltagelse i tværfaglige møder Med henblik på at optimere den faglige praksis og skabe et velfungerende tværsektorielt samarbejde, ønsker kommunerne at inddrage almen praksis i tværfaglige møder af forskellig karakter. Det kan eksempelvis være tværfaglige møder med den enkelte borger, som har et meget komplekst forløb eller det kan være informations- eller temamøder, hvor kommunen orienterer eller drøfter nye indsatser eller prioriteringer med almen praksis. Mange kommuner har i dag ansat praktiserende læger som praksiskonsulenter med henblik på at understøtte samarbejdet med almen praksis, men bortset fra de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) eksisterer der i dag ikke obligatoriske fora, hvor almen praksis deltager sammen med kommunerne for at drøfte faglige emner. Som led i etablering af et mere forpligtende samarbejde kan kommunerne med fordel indgå i dialog med lægerne om indhold og relevans af de møder, kommunerne ønsker deltagelse i formålet er at 5 Det gælder dog ikke enkeltopgaver, som almen praksis er lovmæssigt forpligtet til at levere til kommunerne for eksempel udarbejde udtalelser m.v. Her ligger der dog en udfordring i forhold til overholdelse af de gældende tidsfrister bl.a. på beskæftigelsesområdet. 9

10 sikre sig, at alle praktiserende læger i højere grad anvender de informationer, som kommer enten direkte fra kommunerne eller fra kommunerne via lægelaug mv. Ligeledes ønsker kommunerne, at 1. Det aftales, at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder, som afholdes af kommunen. 2. Det aftales, at der blandt de alment praktiserende læger i den enkelte kommune udpeges et antal repræsentanter, som deltager i tværfaglige møder med kommunen, fx på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. Repræsentanterne er forpligtede på at referere tilbage til de øvrige praktiserende læger, som anvender tilbagemeldingerne aktivt. 3. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales, hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i informationsmøder og tværfaglige møder med kommunerne. Øget deltagelse i udviklingsprojekter Der foregår kontinuerligt udvikling af kommunale tilbud samt afprøvning af nye løsninger indenfor det sundhedsfaglige område, som kræver et tæt samarbejde med læger i almen praksis. Den positive udvikling eller den positive løsning kræver ofte et tæt samarbejde med almen praksis både i den strategiske udviklingsfase samt ved afprøvning af nye løsninger. Fx shared care, der gennem integration af indsatsen på hospital, i almen praksis og i kommunen vil kunne forbedre behandlingskvalitet og sikre en mere rationel ressourceudnyttelse. Herudover vil udviklingen af det velfærdsteknologiske område særligt indenfor telesundhed og telemedicin kræve et tæt samarbejde mellem region, kommune og almen praksis. Udvikling og implementering af telemedicinske løsninger rummer store potentialer og der eksisterer allerede nu en række afprøvede modeller, der for relativt begrænsede investeringer kan medvirke til at imødekomme udfordringerne med flere ældre og kronisk syge. Kommunerne oplever, at det ville være frugtbart, at almen praksis i større omfang indgår i udviklingsprojekter i forhold til det strategiske udviklingsarbejde, fælles kompetenceudvikling og afprøvning af løsninger. I forbindelse med telemedicinske løsninger ønsker kommunerne især fokus på udvikling it-kompetencer i almen praksis. 4. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende velfærdsteknologiske løsninger og shared care løsninger. 5. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. Mere forpligtende samarbejde omkring børn især om sårbare børn og sårbare gravide Kommunerne finder, at almen praksis er en meget vigtig samarbejdspart på børnerområdet især i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats for sårbare børn og sårbare gravide. Kommunerne ønsker at intensivere samarbejdet om børn i dårlig trivsel, således at sundhedstjenesten og den 10

11 praktiserende lægens indsatser både i de tidlige sundhedsydelser i de første år og senere i skolealderen i højere grad bliver sammenhængende. Kommunerne forventer, at koordinering og samarbejde om disse børn i et tidligt forløb vil medføre en mere effektiv indsats. Ligesom på voksenområdet ser kommunerne et stort potentiale i en højere grad af deltagelse fra almen praksis i netværksmøder og lokalt udviklingsarbejde, fx om overvægtige børn mv.. Med henblik på at styrke overgangen fra dagtilbud til folkeskole ønsker kommunerne endvidere, at lægerne lægger større vægt på at udarbejde statusnotater i forbindelse med overgang til skolesundhedstjenesten. Lægen skal ved afslutningen af børneundersøgelserne, for børn der har haft sundhedsmæssige problemer, der kan få betydning for skolegangen, udarbejde et notat til den kommunale sundhedstjeneste. Endelig ser kommunerne et stort potentiale i at øge samarbejdet om gravide med trivselsproblemer. Almen praksis har i forvejen regelmæssig kontakt kvinderne og kunne med fordel i højere grad henvise dem til sundhedstjenesten allerede som gravide. Dette ville give kommunerne mulighed for at kunne igangsætte et tidligt intensivt besøgsforløb i tæt samarbejde mellem læge og sundhedstjeneste. Honorering og forpligtelse til at deltage er ligesom på voksenområdet væsentlige spørgsmål - såvel i forhold til møder som udviklingsarbejde. 6. Det aftales at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder6, som afholdes af kommunen. 7. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende børn og unge. 8. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. 9. Det aftales, at almen praksis er opmærksomme på at fremsende statusnotater på alle relevante børn, da lægen på baggrund af børneundersøgelser og sit kendskab til familien typisk har et godt indblik i barets trivsel og udvikling ved skolestart. 10. Det aftales at almen praksis indgår i øget opsporing af udsatte gravide og henvisning til den kommunale sundhedstjeneste. Udvikling af nye samarbejdsformer med udgangspunkt i FØP/Flex Med reformen af førtidspension og fleksjob er der åbnet op for en ny type tværsektorielt samarbejde mellem kommune, region og almen praksis. Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. I rehabiliteringsteamet er alle relevante kompetencer sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Regionen er repræsenteret med en sundhedskoordinator, der både bidrager i vurderingen af borgeren, men også kan indgå direkte i dialog med egen læge. 6 Møderne skal dække en bred vifte af kommunale områder og altså ikke kun vedrøre børn og unge. 11

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis Indledning Forslag til praksisplan for almen praksis 2015-2018 er nu i høring med frist d. 18. oktober 2015. Det forventes at en endelig praksisplan

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.1 Fælleskommunale ønsker til praksisplan...2 Bilag 1: Fælles kommunale ønsker til praksisplan...2 3.3 Forslag til fælleskommunale målsætninger

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Almen praksis en vigtig aktør. Bruno Melgaard Jensen Formand PLO Årsmødet i Foreningen af Socialchefer 24. oktober 2014 1

Almen praksis en vigtig aktør. Bruno Melgaard Jensen Formand PLO Årsmødet i Foreningen af Socialchefer 24. oktober 2014 1 Almen praksis en vigtig aktør 24. oktober 2014 1 Hvad er almen praksis? Familielæge/ egen læge Gatekeeper Tovholder Afslutter 90 % af alle henvendelser 24/7 i næsten hele landet! 3.600 læger 2.100 klinikker

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Tidspunkt: Torsdag den 15. januar - fredag den 16. januar 2015 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Deltagere: Medlemmer af Sundhedsstrategisk

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager DAGSORDEN Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården Side 1 af 10 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsordenen

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 13-05-2015 11:30. Mødelokale H2 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 13-05-2015 11:30. Mødelokale H2 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager DAGSORDEN Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 11:30 MØDESTED Mødelokale H2 på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Borgmester Ninna Thomsen, Københavns

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere