Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan"

Transkript

1 Det fælleskommunale sundhedssekretariat Hovedstaden Dato: 11. december 2013 Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan Indhold Indledning... 3 Overordnede perspektiver på samarbejdet med almen praksis... 4 Prioritering af ønsker til praksisplanen... 5 Bruttokatalog over fælleskommunale ønsker til praksisplanen... 6 Tema 1: Mere forpligtende samarbejde... 9 Øget deltagelse i tværfaglige møder... 9 Øget deltagelse i udviklingsprojekter Mere forpligtende samarbejde omkring børn især om sårbare børn og sårbare gravide Udvikling af nye samarbejdsformer med udgangspunkt i FØP/Flex Forpligtelse til udførelse af sygebesøg / hjemmebesøg Bedre lægetilknytning til plejecentre, plejeboliger og botilbud Akutte og subakutte tider i almen praksis Lægebetjening af akuttilbud/midlertidige tilbud Tema 2: Bedre kendskab til tilbud og henvisning Øget kendskab til kommunale tilbud Bedre kendskab til regionale tilbud, herunder frit valg Tema 3: Øget tilgængelighed til almen praksis Organisering med henblik på større fleksibilitet Telefonisk tilgængelighed Fokus på rekruttering af alment praktiserende læger... 16

2 Tema 4: Bedre forventningsafstemning med almen praksis Mere ensartet kommunikation fra kommuner og almen praksis til bl.a. sygemeldte borgere mv Fælles faglig forståelse og bedre kendskab til hinandens tilbud og ansvarsområder på børneområdet Tema 5: Medicinområdet Årlig medicingennemgang for ældre borgere og borgere på plejecentre og botilbud Øget læring af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinordinationer ved sektorovergange Fokus på implementering og anvendelse af Fælles Medicin Kort (FMK) Tovholder for Den Ældre Medicinske Patient Tema 6: Ulighed i sundhed Fokus på livsstilssygdomme hos sårbare borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning Bilag 1: Kommissorium for fælleskommunal arbejdsgruppe vedr. indspil til praksisplanudvalget Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer

3 Indledning Inden sommerferien 2013 vedtog Folketinget en ændring af sundhedsloven vedrørende rammer for almen praksis. Ifølge loven etableres nye praksisplanudvalg, der får til opgave at udarbejde en praksisplan. Den første praksisplan skal foreligge den 1. maj Praksisplanen bliver det centrale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionen og almen praksis. Planen vil som noget nyt beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage samt indeholde overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen ses som et af de væsentligste instrumenter for kommunerne i forhold til at sikre indflydelse på almen praksis. Yderligere vil praksisplanen være den ramme, som sikrer grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse. Praksisplanudvalget vil bestå af 5 repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen 1, 3 regionsrådsmedlemmer og 3 repræsentanter udpeget blandt de praktiserende læger i regionen. Udkast til praksisplan skal drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) med henblik på at sikre sammenhæng til den øvrige sundhedsplanlægning. Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence i forhold til godkendelse af praksisplanen. Sundhedsstyrelsen udarbejder en vejledning om form og indhold i praksisplanen. Vejledningen forventes offentliggjort i december På møde i Kommunekontaktrådet (KKR) d. 9. oktober 2013 blev det besluttet, at Embedsmandsudvalget for Sundhed er ansvarlig for, at der udarbejdes fælleskommunale ønsker til praksisplanen. På den baggrund har embedsmandsudvalget nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udarbejde et prioriteret brutto-katalog over fælleskommunale ønsker til samarbejdet med almen praksis. Målet for arbejdet er at skabe et godt grundlag for formulering af et mandat til de 5 kommunale repræsentanter i praksisplanudvalget. Arbejdsgruppen har været sammensat således at alle klynger (dvs. Nord, Midt, Syd, Byen og Bornholm) har været repræsenteret. Endvidere er der i sammensætningen lagt vægt på repræsentation fra de kommunale områder, som har snitflader til almen praksis dvs. sundhedsområdet, socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og børneområdet. Arbejdsgruppens kommissorium og en liste over arbejdsgruppens medlemmer kan ses i bilag 1 og 2. Arbejdsgruppen har selv bidraget med skriftlige input og har så vidt muligt inddraget klyngerne. Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af Det fælleskommunale sundhedssekretariat. Arbejdsgruppen har holdt tre møder i perioden 31. oktober til 27. november Embedsmandsudvalget for Sundhed har efterfølgende haft materialet i en kort høring pr. mail, hvorefter materialet er tilpasset og udsendt i høring i kommunerne. Efter høringsfristens udløb den 24. januar 2014 vil der være lidt tid til yderligere tilpasning på baggrund af høringssvarene og efterfølgende behandling og godkendelse i Embedsmandsudvalget for Sundhed. Fokus vil bl.a. være på at skærpe prioriteringen af ønskerne. 1 Udpegning af kommunale medlemmer af praksisplanudvalget forventes at ske på KKR s konstituerende møde den 29. januar

4 Materialet forventes at skulle behandles på møde i K29 (kommunaldirektørkredsen) ultimo februar 2014 og i KKR medio marts Overordnede perspektiver på samarbejdet med almen praksis Kommunerne har et stort ønske om og behov for at udvikle et tættere og mere forpligtende samarbejde med almen praksis. Derfor er det meget positivt, at kommunerne med de nye praksisplanudvalg inviteres med i arbejdet med at formulere den kommende praksisplan. Kommunerne løser en lang række opgaver på det nære sundhedsområde, hvor et velfungerende samarbejde og en tæt dialog på tværs af sektorer er nødvendigt for at give borgerne de bedste muligheder for at komme sig og modtage en effektfuld og sammenhængende rehabilitering. Den løbende udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser, omlægning i hospitalssektoren til øget ambulant behandling og stadig flere kronikere, giver kommuner og almen praksis en afgørende rolle i sundhedsvæsenet. Kommuner og almen praksis udfordres af både opgaveøgning som følge af ændret demografi, sygdomsbillede og behandlingsmuligheder, opgaveændring som følge af nye og bedre behandlingsmuligheder og behandlingsteknologi og opgaveglidning som følge af kortere indlæggelser, øget ambulant aktivitet og ny teknologi. Kommunerne søger med udviklingen af det nære sundhedsvæsen at tilpasse de kommunale tilbud både gennem opkvalificering af personale, udbygning eksisterende tilbud og udvikling af nye tilbud, herunder akuttilbud, patientuddannelse til borgere med kroniske sygedomme eller indsatser til tidlig opsporing. Med udviklingen er kravene til almen praksis ligeledes øget. Det stiller større krav til fleksibilitet og et bredt spektrum af kompetencer i den enkelte praksis. Kommunerne ser frem til et tættere samarbejde med almen praksis, og herunder praksispersonalet, særligt i relation til implementering af sundhedsaftalen. Almen praksis er afgørende for en succesfuld implementering af sundhedsaftalerne, men da almen praksis ikke er aftalepart, har det hidtil været en udfordring at opnå forpligtende aftaler. Med den nye praksisplan aftales det bl.a. konkret og forpligtende, hvordan sundhedsaftalens indsatser implementeres. Kommunerne og almen praksis er i gang med at opbygge gode samarbejdsrelationer og ønsket er, at praksisplanen kan understøtte den fortsatte udvikling. Kommunerne oplever, at samarbejdsrelationerne mange steder allerede er gode og vil gerne ankerkende den store indsats de praktiserende læger lægger i det nære sundhedsvæsen. Kommunerne oplever dog også, at der er stor forskel på samarbejdet med de enkelte praktiserende læger, stor forskel fra kommune til kommune og sågar forskelle mellem forskellige kommunale forvaltningers samarbejde med almen praksis. Det er afgørende for det gode samarbejde om borgeren, at kommuner og almen praksis arbejder i samme retning og at der skabes fælles fodslag. Kommunerne er opmærksomme på, at et velfungerende samarbejde kræver, at kommunerne er en ansvarlig samarbejdspart. Således skal kommunerne bl.a.: 2 Tidsplanen er rykket lidt i forhold til den oprindelige tidsplan, hvor materialet skulle behandles på KKR s konstituerende møde den 29. januar

5 være tilgængelige for henvendelser fra almen praksis sikre at sundhed.dk er være fuldt opdateret om kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud samt subakutte/akutte tilbud være opmærksomme på læge- og praksiskonsulenters kompetencer, hvis tid skal anvendes så det giver mest mulig faglighed for pengene. være opmærksomme på at koordinere internt mellem forvaltninger (især sundhed, social, børn og unge, beskæftigelse) og sikre, at de relevante kommunale repræsentanter er til stede i de vigtige samarbejdsfora (bl.a. KLU) uanset hvilken forvaltning de kommer fra. Kommunernes ønsker til praksisplanen spænder over en række forskellige målgrupper, som kommuner og almen praksis samarbejder om. Udfordringerne retter sig bl.a. mod samarbejdet om ældre borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med handicap, sygemeldte borgere og beskæftigelsesområdet bredere set. Et særligt kommunalt fokusområde er børn og unge. Kommunerne ønsker et mere udbygget samarbejde med de praktiserende læger om børn og unge på grund af deres nære kendskab til familiernes forhold og dermed også børnenes vilkår, som det blandt andet beskrives i Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kommunerne ser en væsentlig udfordring i honoreringen af almen praksis deltagelse i samarbejde med kommunerne og ønsker, at der bliver taget stilling hertil i overenskomstforhandlingerne. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) oplyser på deres hjemmeside, at det er aftalt, at der allerede skal ligge en ny overenskomst den 1. marts 2014, dvs. inden fristen for praksisplanen. Honorering er et spørgsmål, som er relevant i forhold til mange af arbejdsgruppens forslag. Arbejdsgruppen har drøftet, om kommunerne i fællesskab skal arbejde for, at almen praksis forpligtes til at anvende en fast del af deres arbejdstid eksempelvis et fast antal timer eller en fast procentdel af deres arbejdstid til opgaver i relation til kommunerne 3. Der er ikke enighed i arbejdsgruppen om, hvorvidt det er en god idé. Arbejdsgruppen finder det væsentligt at blive ved med at holde fast i, at kommunerne ønsker en indsats af høj kvalitet fra almen praksis, hvilket let kan miste fokus, hvis der alene tales om lægernes tidsanvendelse. Hvis det blev aftalt, at lægerne forpligtes til at anvende en del af deres arbejdstid til opgaver i relation til kommunerne kunne tiden i første omgang anvendes til udviklingsarbejder og fælles kompetenceudvikling mellem almen praksis og kommunerne, idet det er her kommunerne oplever de største udfordringer med at etablere et samarbejde med almen praksis. Der er endvidere et stort udviklingspotentiale i forhold til det konkrete samarbejde om den enkelte borger, som kommune og almen praksis bør løfte i fællesskab og gensidigt prioritere. Prioritering af ønsker til praksisplanen I forbindelse med udarbejdelsen af brutto-kataloget, har arbejdsgruppen valgt at fremhæve følgende tre ønsker som de mest centrale (i ikke-prioriteret rækkefølge): 3 Arbejdsgruppen har været inspireret af den den norske model, hvor de praktiserende læger er forpligtet til at lægge op til 20 pct. af deres arbejdstid i en relevant kommune. Arbejdsgruppen er dog opmærksom på, at den norske model ikke uden videre kan overføres til det danske sundhedsvæsen, bl.a. på grund af forskel i organisering og geografi. 5

6 Fokus på livsstilssygdomme hos sårbare borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning (Tema 6: Ulighed i sundhed) Bedre lægebetjening af akuttilbud/midlertidige tilbud (Tema 1: Mere forpligtende samarbejde) Øget deltagelse i tværfaglige møder (Tema 1: Mere forpligtende samarbejde) Arbejdsgruppen finder derudover, at Tema 5 om medicinområdet er særligt vigtigt at fremhæve, både i relation til implementering og anvendelse af Det Fælles Medicinkort, årlige medicingennemgang for ældre borgere og borgere på kommunale institutioner samt øget læring af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinordinationer ved sektorovergange. Arbejdsgruppen mener i øvrigt, at der kan høstes lavthængende frugter ved at fokusere på at forbedre almen praksis kendskab til de kommunale tilbud og øge den telefoniske tilgængelighed til almen praksis. Bruttokatalog over fælleskommunale ønsker til praksisplanen Neden for ses bruttokataloget over fælleskommunale ønsker til praksisplanen i en tabel. Ønskerne er nummereret. Herefter er de fælleskommunale ønsker beskrevet mere uddybende i 6 temaer. Under temaerne er baggrunden for ønskerne foldet ud og de nummererede ønsker kan genfindes. Tema 1: Mere forpligtende samarbejde Øget deltagelse i tværfaglige møder 1. Det aftales, at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder, som afholdes af kommunen. 2. Det aftales, at der blandt de alment praktiserende læger i den enkelte kommune udpeges et antal repræsentanter, som deltager i tværfaglige møder med kommunen, fx på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. Repræsentanterne er forpligtede på at referere tilbage til de øvrige praktiserende læger, som anvender tilbagemeldingerne aktivt. 3. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales, hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i informationsmøder og tværfaglige møder med kommunerne. Øget deltagelse i udviklingsprojekter 4. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende velfærdsteknologiske løsninger og shared care løsninger. 5. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. Mere forpligtende samarbejde omkring børn især om sårbare børn og sårbare gravide 6. Det aftales at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder 4, som afholdes af kommunen. 7. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende børn og unge. 8. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. 9. Det aftales, at almen praksis er opmærksomme på at fremsende statusnotater på alle relevante børn, da lægen på baggrund af børneundersøgelser og sit kendskab til familien typisk har et godt indblik i 4 Møderne skal dække en bred vifte af kommunale områder og altså ikke kun vedrøre børn og unge. 6

7 barets trivsel og udvikling ved skolestart. 10. Det aftales at almen praksis indgår i øget opsporing af udsatte gravide og henvisning til den kommunale sundhedstjeneste. Udvikling af nye samarbejdsformer med udgangspunkt i FØP/Flex 11. Det nye samarbejdskoncept mellem kommune, region og almen praksis skal følges tæt og kan evt. danne udgangspunkt for samarbejdsmodeller på andre områder. Forpligtelse til udførelse af sygebesøg / hjemmebesøg 12. Det aftales, at kommuner og almen praksis drøfter faglige retningslinjer for hvornår der skal udføres hjemmebesøg, at almen praksis øger antallet af sygebesøg / hjemmebesøg og at udviklingen monitoreres. Sygebesøg / hjemmebesøg ønskes særligt i forbindelse med mere komplekse borgerforløb. Bedre lægetilknytning til plejecentre, plejeboliger og botilbud 13. Det aftales, at almen deltager ved udskrivningssamtale og/eller samtale, når en borger flytter ind på et plejecenter, plejebolig eller botilbud, hvis det skønnes at der er behov for det. 14. Det aftales, at projekter der arbejder med færre læger pr. plejehjem eller bosted, følges tæt med henblik på, at dokumenterede resultater aftales implementeret i praksisplanen. Akutte og subakutte tider i almen praksis 15. Det aftales at almen praksis planlægger akutte og subakutte tider, hvor det er muligt at prioritere opgaver i samarbejde med kommunen, herunder opfølgende hjemmebesøg. Lægebetjening af akuttilbud/midlertidige tilbud 16. Det aftales, at almen praksis er opmærksomme på at anvende de kommunale akuttilbud med henblik på at borgeren behandles på laveste effektive omkostningsniveau. Derudover skal den alment praktiserende læge delegere relevant behandling. 17. Det aftales, at de alment praktiserende læger er forpligtede til tilse egne patienter på akuttilbud eller sikre lægedækningen på akuttilbud. 18. Det aftales, at almen praksis i højere grad er opmærksom på og tager stilling til, om rammedelegation af specifikke ydelser til den kommunale sygepleje er relevant. 19. Det aftales, at der i samarbejde mellem almen praksis og relevante kommunale parter sker kompetenceudvikling, som understøtter delegation af opgaver til kommunale sygeplejersker, herunder lægernes kompetencer til at føre tilsyn med opgavernes udførelse, med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Tema 2: Bedre kendskab til tilbud og henvisning Øget kendskab til kommunale tilbud 20. Det aftales, at kommuner og almen praksis understøtter et velfungerende samarbejde i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU), eksempelvis gennem delt formandskab. Bedre kendskab til regionale tilbud, herunder frit valg 21. Det aftales, at kommuner, regioner og almen praksis indgår i tættere dialog omkring behandlingsmuligheder for forskellige målgrupper. Tema 3: Øget tilgængelighed til almen praksis Organisering med henblik på større fleksibilitet 22. Der opfordres til at almen praksis søger at organisere sig på måder, der giver den nødvendige fleksibilitet - fx lægecentre, hvor minimum to læger er sammen om en praksis, hvorved ressourcer til telefonbetjening og hjemmebesøg/kontakt med kommunen kunne tilrettelægges mere fleksibelt. Telefonisk tilgængelighed 23. Det aftales, hvordan kommunerne og almen praksis kan få telefonisk kontakt med hinanden, fx via direkte telefonnumre til almen praksis eller lignende. Fokus på rekruttering af alment praktiserende læger 24. Det aftales, at det i praksisplanen beskrives, hvordan der sikres lægedækning i alle kommuner i hovedstadsregionen, herunder eksempelvis en skitsering af mulige modeller og samarbejdsformer 7

8 om etablering af lægepraksis Tema 4: Bedre forventningsafstemning med almen praksis Mere ensartet kommunikation fra kommuner og almen praksis til bl.a. sygemeldte borgere mv. 25. Det aftales, at kommuner og almen praksis understøtter et velfungerende samarbejde i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU), eksempelvis gennem delt formandskab. 26. Det aftales, at kommuner og almen praksis i fællesskab arbejder på at understøtte borgernes funktionsniveau og arbejdsevne, bl.a. via anvendelsen af mulighedserklæring, delvise sygemeldinger og andre muligheder for fastholdelse af medarbejdere i beskæftigelse. Det kan bl.a. skal med afsæt i drøftelser og forventningsafstemning i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) og på øvrige møder med kommunens praktiserende læger. 27. Det aftales, at der i de nye ressourceforløb, som igangsættes lægges vægt udvikling af arbejdsevne i på tæt dialog mellem borger, kommune, almen praksis og region. Fælles faglig forståelse og bedre kendskab til hinandens tilbud og ansvarsområder på børneområdet 28. Det aftales, at kommuner og almen praksis understøtter et velfungerende samarbejde i de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) også i relation til børne- og ungeområdet. 29. Det aftales, at de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) drøfter hvilke områder, der konkret er behov for at sætte fokus på, fx samarbejdet omkring spædbørn eller den udvidede underretningspligt. 30. Det aftales, at kommunerne sørger for opdaterede oplysninger også om børn- og ungeområdet på sundhed.dk og at almen praksis forpligter sig på at anvende siden. Tema 5: Medicinområdet Årlig medicingennemgang for ældre borgere og borgere på plejecentre og botilbud 31. Det aftales, at almen praksis prioriterer at gennemføre en årlig medicingennemgang af beboere på kommunale institutioner, herunder plejecentre og botilbud samt ældre borgere i eget hjem der får 6 eller flere lægemidler på samme tid (polyfarmaci). Øget læring af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinordinationer ved sektorovergange 32. Det beskrives i praksisplanen hvem der er ansvarlig for borgeres medicin i forskellige dele af forløbet, således at ansvarsfordelingen er klar. 33. Det aftales at understøtte læring af utilsigtede hændelser i almen praksis. Fokus på implementering og anvendelse af Fælles Medicin Kort (FMK) 34. Det aftales, at region, kommuner og almen praksis følger planen for implementering af det Fælles Medicin Kort (FMK) og lægger vægt på at bruge systemet korrekt. Tovholder for Den Ældre Medicinske Patient 35. Det aftales, hvordan almen praksis i højere grad kan varetage tovholderrollen for den ældre medicinske patient særligt i forhold til medicin i samarbejde med kommunen. 36. Der ønskes klarhed om, hvilken læge (hospital eller almen praksis) der er ansvarlig i forhold til patientens medicin med henblik på at sikre kontinuitet for patienten og undgå unødvendige skift i medicin. Tema 6: Ulighed i sundhed Fokus på livsstilssygdomme hos sårbare borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning 37. Det aftales, at læger i almen praksis prioriterer den tidlige opsporing af sygdomme hos sårbare borgere 38. Det aftales, at ansvarsfordelingen mellem kommuner og almen praksis i forhold til opsporende indsats præciseres. 39. Det aftales, at læger i almen praksis sammen med kommuner tilrettelægger og deltager i fælles kompetenceudvikling i forhold til at arbejde med forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme hos borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmning, herunder formidling til målgruppen. 8

9 Tema 1: Mere forpligtende samarbejde Kommunerne ønsker et mere forpligtende samarbejde med almen praksis om de fælles borgere/patienter. Det kræver noget af begge parter at opbygge og vedligeholde et velfungerende samarbejde. Kommunerne har bl.a. en vigtig opgave i at bygge videre på de gode samarbejdsrelationer der allerede eksisterer og sikre, at indholdet er konkret og patientnært når almen praksis inviteres ind i møder, udviklingsarbejder mv. De udfordringer, som kommunerne oplever i samarbejdet med almen praksis hænger i høj grad sammen med forskelligheden mellem de enkelte alment praktiserende læger. Almen praksis vælger på en række områder selv, hvilke ydelser/indsatser de vil deltage i udenfor praksis 5. Dette gælder fx de 2-aftaler, der indgås lokalt, som giver de alment praktiserende læger mulighed for at give borgeren en bestemt ydelse, men ikke forpligter dem til at gøre det. Kommunerne oplever, at det i høj grad er den enkelte læges interesse i en patientgruppe eller en konkret sag, der er afgørende for, om og i hvilket omfang lægen prioriterer ressourcer til at deltage i møder, tværfaglige samarbejder og udviklingsprojekter. Forskelligheden opleves i alle dele af den kommunale indsats det gælder i hjemmeplejen, på plejehjem, i socialpsykiatrien, i socialforvaltninger og i jobcentrene. Forskelligheden opleves både i forhold til det konkrete samarbejde og kvaliteten i ydelserne fra almen praksis (fx ydelser som kommunernes jobcentre køber af almen praksis). Det er dog vigtigt at understrege, at kommunerne har mange forskellige oplevelser af samarbejdet, hvilket også kan variere internt mellem kommunale forvaltninger. Kommunerne har således også selv en opgave i at skabe et godt samarbejde med almen praksis om de enkelte borgere på tværs af forvaltninger. Hvorvidt etablering af et enstreget akutsystem i Region Hovedstaden giver nye udfordringer for kommunerne er endnu for tidligt at vide. Men det er et forhold der skal medtænkes i forhold til bl.a. kommunernes udfordringer i forhold til hjemmebesøg, lægelig betjening af akut tilbud, jf. neden for. Øget deltagelse i tværfaglige møder Med henblik på at optimere den faglige praksis og skabe et velfungerende tværsektorielt samarbejde, ønsker kommunerne at inddrage almen praksis i tværfaglige møder af forskellig karakter. Det kan eksempelvis være tværfaglige møder med den enkelte borger, som har et meget komplekst forløb eller det kan være informations- eller temamøder, hvor kommunen orienterer eller drøfter nye indsatser eller prioriteringer med almen praksis. Mange kommuner har i dag ansat praktiserende læger som praksiskonsulenter med henblik på at understøtte samarbejdet med almen praksis, men bortset fra de kommunalt-lægelige udvalg (KLU) eksisterer der i dag ikke obligatoriske fora, hvor almen praksis deltager sammen med kommunerne for at drøfte faglige emner. Som led i etablering af et mere forpligtende samarbejde kan kommunerne med fordel indgå i dialog med lægerne om indhold og relevans af de møder, kommunerne ønsker deltagelse i formålet er at 5 Det gælder dog ikke enkeltopgaver, som almen praksis er lovmæssigt forpligtet til at levere til kommunerne for eksempel udarbejde udtalelser m.v. Her ligger der dog en udfordring i forhold til overholdelse af de gældende tidsfrister bl.a. på beskæftigelsesområdet. 9

10 sikre sig, at alle praktiserende læger i højere grad anvender de informationer, som kommer enten direkte fra kommunerne eller fra kommunerne via lægelaug mv. Ligeledes ønsker kommunerne, at 1. Det aftales, at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder, som afholdes af kommunen. 2. Det aftales, at der blandt de alment praktiserende læger i den enkelte kommune udpeges et antal repræsentanter, som deltager i tværfaglige møder med kommunen, fx på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. Repræsentanterne er forpligtede på at referere tilbage til de øvrige praktiserende læger, som anvender tilbagemeldingerne aktivt. 3. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales, hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i informationsmøder og tværfaglige møder med kommunerne. Øget deltagelse i udviklingsprojekter Der foregår kontinuerligt udvikling af kommunale tilbud samt afprøvning af nye løsninger indenfor det sundhedsfaglige område, som kræver et tæt samarbejde med læger i almen praksis. Den positive udvikling eller den positive løsning kræver ofte et tæt samarbejde med almen praksis både i den strategiske udviklingsfase samt ved afprøvning af nye løsninger. Fx shared care, der gennem integration af indsatsen på hospital, i almen praksis og i kommunen vil kunne forbedre behandlingskvalitet og sikre en mere rationel ressourceudnyttelse. Herudover vil udviklingen af det velfærdsteknologiske område særligt indenfor telesundhed og telemedicin kræve et tæt samarbejde mellem region, kommune og almen praksis. Udvikling og implementering af telemedicinske løsninger rummer store potentialer og der eksisterer allerede nu en række afprøvede modeller, der for relativt begrænsede investeringer kan medvirke til at imødekomme udfordringerne med flere ældre og kronisk syge. Kommunerne oplever, at det ville være frugtbart, at almen praksis i større omfang indgår i udviklingsprojekter i forhold til det strategiske udviklingsarbejde, fælles kompetenceudvikling og afprøvning af løsninger. I forbindelse med telemedicinske løsninger ønsker kommunerne især fokus på udvikling it-kompetencer i almen praksis. 4. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende velfærdsteknologiske løsninger og shared care løsninger. 5. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. Mere forpligtende samarbejde omkring børn især om sårbare børn og sårbare gravide Kommunerne finder, at almen praksis er en meget vigtig samarbejdspart på børnerområdet især i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats for sårbare børn og sårbare gravide. Kommunerne ønsker at intensivere samarbejdet om børn i dårlig trivsel, således at sundhedstjenesten og den 10

11 praktiserende lægens indsatser både i de tidlige sundhedsydelser i de første år og senere i skolealderen i højere grad bliver sammenhængende. Kommunerne forventer, at koordinering og samarbejde om disse børn i et tidligt forløb vil medføre en mere effektiv indsats. Ligesom på voksenområdet ser kommunerne et stort potentiale i en højere grad af deltagelse fra almen praksis i netværksmøder og lokalt udviklingsarbejde, fx om overvægtige børn mv.. Med henblik på at styrke overgangen fra dagtilbud til folkeskole ønsker kommunerne endvidere, at lægerne lægger større vægt på at udarbejde statusnotater i forbindelse med overgang til skolesundhedstjenesten. Lægen skal ved afslutningen af børneundersøgelserne, for børn der har haft sundhedsmæssige problemer, der kan få betydning for skolegangen, udarbejde et notat til den kommunale sundhedstjeneste. Endelig ser kommunerne et stort potentiale i at øge samarbejdet om gravide med trivselsproblemer. Almen praksis har i forvejen regelmæssig kontakt kvinderne og kunne med fordel i højere grad henvise dem til sundhedstjenesten allerede som gravide. Dette ville give kommunerne mulighed for at kunne igangsætte et tidligt intensivt besøgsforløb i tæt samarbejde mellem læge og sundhedstjeneste. Honorering og forpligtelse til at deltage er ligesom på voksenområdet væsentlige spørgsmål - såvel i forhold til møder som udviklingsarbejde. 6. Det aftales at alle alment praktiserende læger i den enkelte kommune forpligtes på at deltage i fx to årlige informationsmøder6, som afholdes af kommunen. 7. Det aftales, at de lokale lægelaug forpligter sig til, på ad hoc basis, at udpege repræsentanter, der deltager i fælles udviklingsprojekter med kommunen, herunder projekter omhandlende børn og unge. 8. Der opfordres til, at det i overenskomsten aftales hvordan almen praksis aflønnes for at deltage i udviklingsprojekter med kommunen. 9. Det aftales, at almen praksis er opmærksomme på at fremsende statusnotater på alle relevante børn, da lægen på baggrund af børneundersøgelser og sit kendskab til familien typisk har et godt indblik i barets trivsel og udvikling ved skolestart. 10. Det aftales at almen praksis indgår i øget opsporing af udsatte gravide og henvisning til den kommunale sundhedstjeneste. Udvikling af nye samarbejdsformer med udgangspunkt i FØP/Flex Med reformen af førtidspension og fleksjob er der åbnet op for en ny type tværsektorielt samarbejde mellem kommune, region og almen praksis. Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. I rehabiliteringsteamet er alle relevante kompetencer sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Regionen er repræsenteret med en sundhedskoordinator, der både bidrager i vurderingen af borgeren, men også kan indgå direkte i dialog med egen læge. 6 Møderne skal dække en bred vifte af kommunale områder og altså ikke kun vedrøre børn og unge. 11

Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan

Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan Det fælleskommunale sundhedssekretariat Hovedstaden Dato: 11. december 2013 Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan Indhold Indledning... 3 Overordnede perspektiver på samarbejdet med almen

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016

Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016 Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland September - november 2016 Baggrund Praksisplanudvalget i Region Midtjylland har sendt udkast til praksisplan i høring frem til den 8. november

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Status notat vedr. Praksisplan for Almen Praksis

Status notat vedr. Praksisplan for Almen Praksis Status notat vedr. Praksisplan for Almen Praksis Dette notat skitserer baggrund og rammerne for arbejdet med praksisplanen 2015-2018. Samtidig konkretiseres elementerne i en kommende underliggende aftale

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagKB_131217_pkt.14.02 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb,

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Regionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan.

Regionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til Praksisplanudvalget Region Hovedstaden Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale og Praksisplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis Indledning Forslag til praksisplan for almen praksis 2015-2018 er nu i høring med frist d. 18. oktober 2015. Det forventes at en endelig praksisplan

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen

Læs mere

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering 1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne?

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Oplæg til FAKL-møde d. 2. maj 2013 v. Kommunallæge Malene Vestergaard, Ballerup Kommune mave@balk.dk Drøft

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Langeland kommune og Sundhedskoordinationsudvalget

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Langeland kommune og Sundhedskoordinationsudvalget Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/21810 Dato: 2. oktober 2014 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 29201318 Mødereferat

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet

Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet 24. MARTS 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere