VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
|
|
|
- Benjamin Brøgger
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål
3 VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Etableret i 2011 støttet af Trygfonden Indsamler, bearbejder og formidler viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet
4 HVAD ER KVALITET I ET MODERNE SUNDHEDSVÆSEN?
5 HVAD ER KVALITET? I Sundhedsstyrelsens National Strategi ses følgende definition af kvalitet: Kvalitet er et udtryk for, i hvilken grad resultatet svarer til de opstillede mål eller krav. Men forskellig opfattelse af kvalitet? Patient, sundhedsprofessionelle, administratorer og politikere har ikke altid samme opfattelse af, hvad der er god kvalitet, fordi de kan have forskellige mål/krav.
6 HVAD ER KVALITET? Mange vigtige elementer af kvalitet, men: Det endelige mål for sundhedsvæsenets ydelser, må være et godt resultat for patienten. Tegning: Lars Andersen, Dagens Medicin
7 HVAD ER KVALITET? Patientperspektivet som afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne sundhedsvæsen. En af de største barrierer er manglende data, som afspejler patientperspektivet!
8 HVAD ER PRO? Patient Reported Outcome (PRO) er: data rapporteret direkte af patienten data om helbredsstatus herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, livskvalitet og funktionsniveau. I den kliniske praksis anvendes disse oplysninger normalt usystematisk.
9 ILLUSTRATION AF TYPER AF PATIENTRAPPORTEREDE DATA:
10 PROGRAM PRO Samarbejdsprojekt ViBIS og TrygFonden - 1½ år frem mod sommeren Afsluttende konference i efterår 2016 Output: Skabe vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data til kvalitetsudvikling af behandlingsforløb. Anbefalinger, strategier, pilotprojekter og manglende viden Udbrede kendskab til PRO og dets potentialer i kvalitetsudviklingen
11 PROGRAM PRO Metoder: Ekspertgruppe, 29 danske eksperter mødes 6 gange. Der indhentes viden og inspiration hos danske og internationale vidensmiljøer og i den videnskabelige litteratur. Projektledelse i løbende dialog med nationale stakeholders.
12 PROGRAM PRO - BAGGRUND Øget kompleksitet i behandlingsforløb og øget produktivitet. Øget fokus på kvaliteten af ydelserne. Øget fokus på patientens inddragelse og deres viden som kilde til vurdering af sundhedsydelserne. Hvor vi mangler viden: Hvad er patienters udbytte af behandlingen? Kan vi vurdere nytten af samlede behandlingsforløb over sektorer?
13 OG HVAD KAN MAN BRUGE PRO TIL? på individuelt niveau målrette patientens behandling på afdelingsniveau - ledelsesinformation på overordnet niveau af samlede patientforløb - kvalitetsudvikling
14 HVORDAN MÅLER VI PRO? Fra PRO til PRO-data: Instrumenter Validerede spørgeskemaer SF-36, EQ5D og mange flere Generiske, sygdomsspecifikke eller domænespecifikke
15 KRITERIER FOR VALG AF MÅLEINSTRUMENTER 1) At de helbredseffekter der måles på er meningsfulde i den konkrete patientgruppe og at de er følsomme over for ændringer i behandlingspraksis 2) Er fundet forståelige af patienter i kvalitative undersøgelser og gerne i den aktuelle kontekst 3) Demonstrerer validitet, reliabilitet og følsomhed 4) Er gennemførbart (ikke for langt spørgeskema, oversat til relevante sprog, og kan håndteres elektronisk). 15
16 EVIDENS FOR BEDRE KVALITET VED INDDRAGELSE AF PRO-DATA? Lille evidensbase med inkonsistente fund Metode- og fortolkningsmæssige uklarheder Mere lovende resultater fra inddragelse af PRO-data i den kliniske praksis (særligt ift. processuelle mål).
17 HVORDAN VIRKER PRO? Individniveau: Øget kvalitet gennem øget patientinddragelse. Her har PRO et lovende potentiale. Hurtigere respons på individuelle patienters behov Gruppeniveau: Øget kvalitet gennem sammenligning og læring Feedback og forpligtende handlinger forbedringsindsatser
18 POTENTIALER FOR PRO I KVALITETSUDVIKLING
19 FOKUSOMRÅDER I PROGRAM PRO Organisatorisk forankring PRO målemetoder og instrumenter IT-infrastruktur Jura Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan sikrer vi en bæredygtig udvikling i arbejdet med PROdata i Danmark Fremtidsperspektiver: hvilken rolle bør PRO-data spille fremadrettet, hvor mangler vi viden?
20 STATUS FOR EKSPERTGRUPPENS ARBEJDE 3 møder afholdt: Begrebsmæssig afklaring PRO som kvalitetsindikator på forløb på tværs af sektorer Målemetoder og instrumenter Patientperspektiv og ulighed Kommende møder: Organisering og arbejdsgange Analytisk kapacitet IT, jura og økonomi Bæredygtig udvikling af arbejdet med PRO i kvalitetsudviklingen
21 NOGLE FORELØBIGE ANBEFALINGER - Sammenhængen mellem behandlingsindsatsen og resultatindikatorer skal anskueliggøres og kunne måles med PRO-data. - Det skal være meningsfuldt og relevant for patienter, sundhedsprofessionelle og ledelse. - Det skal være forankret i den sundhedsfaglige hverdag. - Det bør udvikles som et fælles arbejdsredskab for patienter, sundhedsprofessionelle og kvalitetsudviklere. - Incitamenter bør adresseres.
22 DATA FLOW
23 HÅNDTERING AF PRO-DATA OVER SEKTORER Har vi en eksisterende IT-infrastruktur, der kan håndtere PRO-data? Og hvilken udvikling kræver det for at anvende PRO-data i storskala til kvalitetsudvikling i DK?
24 IT-INFRASTRUKTUR Der findes eksempler i DK på samarbejdsmodeller med tilhørende IT platforme, der kan håndtere PRO-data ift. at målrette behandlingen til den enkelte patient. Mere problematisk når det kommer til it-systemer der også sender data til kvalitetsenheder for analyse og feedback.
25 OPSUMMERING PRO er kommet for at blive vi tror det med tiden bliver et kvalitetsmål på linje med kliniske/organisatoriske mål. De største udfordringer: - Anvendelse af PRO kræver fagkulturel forandring - Behov for en forbedringsramme til at skabe udvikling. Afgørende med et tydeligt rationale og ejerskab til PRO-instrumenter for både patienter og sundhedsprofessionelle.
26 SAT PÅ SPIDSEN Kunsten er ikke at designe PRO-systemer, men at designe sundhedssystemer, hvor PRO-data indgår som et fundamentalt organiserende princip, fx ved afskaffelse af standardkonsultationer. PRO kan bidrage ved at være interaktivt real-time og fremadskuende (Donaldson 2008). Program PRO Ekspertgruppe: PRO må forankres i den kliniske praksis, så vi undgår at PRO bliver en parallel aktivitet.
27 SPØRGSMÅL? Tak for i dag! Projektleder, Frederikke Storm,
HVORFOR ET PROGRAM PRO?
HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan
PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL
PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets
Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Morten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA
NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk
P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet
PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016
PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 Definition: Klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase er et register, der indeholder kvantificerbare indikatorer,
Høring over evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede
Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
KRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Set, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.
FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag
Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis.
Workshopkatalog forår 2017 Inddragelsespiloter Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis. ViBIS udbyder en række workshops
Fra. vision til strategi
Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Martin Grønberg Johansen, seniorkonsulent og projektleder Hvad er vigtigt for dig? - i dit møde med sundhedsvæsenet Borgernes perspektiver skal være udgangspunkt
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder
SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE
BILAG 1.A VERSION 20-12-2016 PROJEKT BESKRIVELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Introduktion til visionen for værdibaseret styring... 4 3. Tværregionalt projekt om at styre efter værdi for patienten...
Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten?
Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten? Marianne Schmidt Kvalitetsleder Sclerosehospitalerne i Danmark msci@sclerosehospital.dk organisatorisk patientdrevet kvalitetsudvikling
Velkommen til 3. kursusdag i kurset
Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30
Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder
Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje
Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
PRO til prioritering af ambulante kontroller
Fællesregional projektleder Sanne Jensen Region Hovedstaden PRO til prioritering af ambulante kontroller - e-sundhedsobservatoriet d. 12. oktober 2016 Patientrapporterede oplysninger (PRO) til prioritering
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab
Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi
Koncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Måling af patienterfaringer i Danmark
Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Morten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet
Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL April 2016 Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet Problemstilling/resumé I regi af regionernes og kommunernes
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015
NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen
Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri
Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi
Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse
Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Det borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER
Det borgernære sundhedsvæsen Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER MÅLET FOR UDVIKLINGEN AF DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN er
Behov for nye kvalitetsmål
Patientcentrerede kvalitetsmål Patienters og pårørendes vurdering af egen livskvalitet og eget funktionsniveau skal i langt højere grad være drivende for fremtidens kvalitetsudvikling af et samlet sundhedsvæsen
Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik
Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)
VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?) ALEXANDRA BRANDT RYBORG JØNSSON ANTROPOLOG, PHD STUDERENDE PROJEKTLEDER & KONSULENT I VIBIS ViBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar
Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt
Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet
Statistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Patientrapporterede data - Hvad er det? - Hvorfor? PRO-DATA - HVAD ER? PREM PROM PAM Oplevelser i forløbet Behov, vurdering
Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Projektleder Line Hjøllund Pedersen -
Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-
Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer
Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer Konference om Nationale Kliniske Retningslinjer, tirsdag den 24. november 2015 Malene Kristine Nielsen, cand.scient.san.publ. Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen
2. semester, RAD516. Uge 13 Dato: 28/ Aktivitet Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3
Lektionsplan: Rad. Kommunikation 2 2. semester, RAD516 Uge 13 Dato: 28/3 2017 Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3 Dato: 29/3 2017 K2 3 Lektion 4-6 Opsamling efter praktik: Egne oplevelser.
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Ny vision for sundhedsvæsenet temaer, spørgsmål og dilemmaer
Udvalget vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundvæsen Ny vision for sundhedsvæsenet temaer, spørgsmål og dilemmaer 31. august 2010 En ny vision temaer fra regionsrådets temadrøftelse
Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse
1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Center for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58)
1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) Deltagere/partnere: Capgemini Ortopædkirurgisk Afdeling E Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-58
Horsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Kvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering
Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt-
Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab
Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil
Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område
Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen
Kvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer
14. september 2007 Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer Introduktion Administrationspolitisk Center i Finansministeriet Ansvar for forvaltningspolitikken i Danmark Administrationspolitik,
Udkast. Gode læge-patient-samspil giver bedre kvalitet i patientoplevelse og behandling LÆGEFORENINGEN
LÆGEFORENINGEN Udkast Gode læge-patient-samspil giver bedre kvalitet i patientoplevelse og behandling Et konstruktivt samspil mellem læger og patienter kan sikre bedre kvalitet i behandlingsforløbene.
Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015
Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb Dialogmøde den 24. september 2015 ØKONOMIAFTALE FOR 2015 Digitalt samarbejde om komplekse forløb Parterne er enige om at undersøge de sundhedsfaglige
Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS
Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering
Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
