AmbuFlex/epilepsi Projektbeskrivelse Region Midtjylland December 2011 Version 1.0

Transkript

1 Projektbeskrivelse Region Midtjylland December 2011 Version 1.0

2 Baggrund Patientrapporterende oplysninger (PRO) Patient Rapporterende Oplysninger (PRO) defineres som et mål for aspekter af en patients helbredsstatus, som kommer direkte fra patienten (1). PRO er de seneste årtier i stigende grad blevet en integreret del af den sundhedsvidenskabelige forskning (2). Objektive parametre, som eksempelvis mortalitet og genindlæggelser, er ikke dækkende effektmål til vurdering af behandlingseffekt og helbredstilstand. Livskvalitetsbegrebet har fået større betydning, og i dag er der udviklet talrige både sygdomsspecifikke og generiske validerede livskvalitetsspørgeskemaer (3). I Danmark rapporterer over 30 % af den voksne befolkning at være ramt af en eller flere kroniske sygdomme (4). Sygdomsbillede i den vestlige verden er præget af patienter med langvarig sygdom, karakteriseret ved lange behandlingsforløb, hvor formålet med behandlingen ikke nødvendigvis er helbredelse, men at symptomlindre (3), sikre funktionsevne samt patientens myndiggørelse med ansvar og forvaltning af egen behandling. Patienternes livskvalitet har derfor fået stor betydning for vurderingen af behandlingseffekten, da det er vigtig at undersøge om behandlingen medfører flere bivirkninger end helbredsmæssige gevinster (3). De seneste år har det været fokus på hvordan brugen af PRO kan udnyttes på andre områder end de traditionelle forskningsprojekter, herunder hvordan PRO kan implementeres mere systematisk i klinikken (5,6). Der er en række fordele forbundet med anvendelse af PRO i klinikken, herunder monitorering af symptomer, behandlingseffekt, bivirkninger og funktionsevne, forbedre kommunikation mellem patient og behandlere, fremme patientens selvforvaltning og forbedre behandlingskvaliteten (5,7). Implementering af PRO i klinikken har vist sig at medføre en række udfordringer, og et review af 28 randomiserede kontrollerede studier har vist sparsomme effekter knyttet til brugen af PRO i klinikken (5,6). Et forhold som måske kan skyldes det organisatoriske aspekt, hvor brugen af PRO ikke har været godt nok tilpasset behovet i klinikken. Udfordringerne kan være relateret til holdninger, arbejdsgange og nytteværdi (7). Derudover indeholder mange af studierne metodologiske svagheder, hvilket gør resultaterne meget usikre (6). Et studie fra USA (2009) har vist, at en webbaseret løsning med tilgang til PRO data fra den elektroniske patientjournal, blev modtaget som en positiv forbedring af behandlingskvaliteten. Klinikerne fremhævede nem tilgængelighed, overblik og muligheden for at observere ændringer over tid som centrale elementer i brugen af systemet (8). AmbuFlex fleksible ambulante forløb AmbuFlex er et webbaseret system udviklet, ved Hospitalsenheden Vest i 2007, på basis af et mixed-mode spørgeskemasystem, VestKronik, som anvendes i en halv snes forskellige klinisk epidemiologiske forskningsprojekter. AmbuFlex er løbende blevet opdateret og videreudviklet. AmbuFlex blev udviklet med henblik på at anvende patientrapporterende 2

3 oplysninger (PRO) til klinisk beslutningsstøtte og kvalitetsudvikling (9). Det overordnede formål med AmbuFlex er at fremme hensigtsmæssig brug af resurser i sundhedssystemet, fremme patientens selvforvaltning samt øge behandlingskvaliteten ved at optimere de ambulante kontrolforløb for patienter med langvarig sygdom (10). Der ses en vækst i aktiviteten af de offentlige sygehusydelser og især ved den ambulante drift ses en stigning. I 2010 var der 6,8 millioner ambulante besøg på danske sygehuse og fra 2002 frem til 2010 ses en stigning i ambulante ydelser på 4,2 pct. per år (11). På samme tid ses en nedgang i den gennemsnitlige liggetid på offentlige somatiske sygehusafdelinger; fra 2001 til 2010 har det været en nedgang i sengedagsantallet på 4,9 pct. per år (11). Der ses en vækst i den ambulante aktivitet på danske sygehuse og på samme tid et krav om økonomiske besparelser (12). AmbuFlex er et webbaseret system, som er udviklet med fokus på fleksibilitet og individualitet, både i et organisatorisk-, sundhedsfagligt og patientperspektiv. Mange ambulante patienter følger i dag standardforløb, hvor fokus ikke rettes mod det enkelte individ, men på traditionelle arbejdsgange. Behovet for ambulant opfølgning er afhængig af både sygdomskategori og den enkelte patients subjektive behov, både i forhold til tryghed, men også forværring og sværhedsgrad af sygdom, som kan variere meget mellem patienterne. Anvendelse af et kontrolsystem, som giver mulighed for behovsstyrede forløb, medfører at tiden bruges mere effektivt. Der rettes fokus på de patienter som har mest brug for en tæt opfølgning, og på den måde undgås unødvendige konsultationer. Kernen i AmbuFlex er anvendelse af PRO til klinisk beslutningsstøtte, hvor brug af standardiserede spørgeskemaer kan anvendes til at følge patienternes fysiske, psykiske og sociale tilstand (9). Spørgeskemaerne kan besvares i papirversion eller via internet. AmbuFlex-systemet håndterer kommunikation mellem patient, behandler og database, hvor en grafisk oversigt over PRO data præsenteres for behandleren. De patientrapporterende oplysninger kan anvendes til at understøtte konsultationen eller afgøre hvorvidt den kan undværes eller udskydes. AmbuFlex blev første gang implementeret i 2009 ved Hjertemedicinsk Ambulatorium, Hospitalsenheden Vest. Systemet blev afprøvet på en kompliceret patientgruppe med diagnosen hjertesvigt, for at afprøve teknologiens grænser. Den etårige projektperiode ( ) viste at AmbuFlex-systemet var velfungerende og arbejdskraftbesparende (13). AmbuFlex/hjertesvigt er stadig i daglig drift. Februar 2012 oprettes et link fra Midt-EPJ til AmbuFlex, således at AmbuFlex-oversigten opnås fra Midt-EPJ med et enkelt klik. EPJ-forbindelsen muliggør en større udbredelse af AmbuFlex, da implementeringsprocessen forenkles ved, at klinikeren ikke skal forholde sig til et nyt it-værktøj, men hvor tilgangen er en del af et allerede etableret arbejdsværktøj. 3

4 Epilepsi Epilepsi er hyppig neurologisk lidelse og i Danmark får hvert år over 4500 personer stillet diagnosen. Der antages at cirka danskere er i behandling for epilepsi. Sygdommen rammer i højere grad børn og unge samt ældre personer over 60 år (14). Epilepsi kan være genetisk betinget eller opstået som følge af skader i hjernen, eksempelvis hovedtraumer, hjerneblødning, hjernesvulst m.m. (15). Epilepsi er ofte forbundet med en række psykosociale konsekvenser, som f. eks. angst, depression, tab af karrieremuligheder, kørekort m.m. (15,16). Korrekt diagnose er en forudsætning for optimal rådgivning og behandling. Det kan være svært at stille diagnosen, da symptomerne kan forveksles med andre anfaldslidelser (17). Sygdoms- og behandlingsforløbet for epilepsipatienter er langvarigt og i nogle tilfælde livslangt. De fleste medicinske behandlingsforløb følges ambulant på hospitalet, og kun i enkelte tilfælde varetages behandlingen ved egen læge (17). Behandlingen kræver blandt andet monitorering af anfaldsfrekvens, identifikation af anfaldsudløsende årsager, anfaldshåndtering, koncentrationsmålinger i serum, formidling af information, livsstil (at leve så normalt som muligt) og identifikation af mulige psykosociale konsekvenser. Der skønnes at mellem 60 % og 70 % af patienter med epilepsi opnår fuld anfaldskontrol efter start på den antiepileptiske medicinske behandling (15). Tabel 1. Den ambulante aktivitet 1 for epilepsipatienter i Region Midtjylland, 2010 (18) Epilepsi Holstebro Viborg Århus Totalt DG Antal ydelser Antal patienter Kvinder Mænd Alder år år år år Inkluderer alle ambulante ydelser (fx ambulante besøg, telefonkonsultationer og brevsvar) 2 Diagnosekoder (19) 3 Den højeste alder i 2010, hvis patienten er registreret med flere ydelser i 2010 I tabel 1 ses den ambulante aktivitet for epilepsipatienter i Region Midtjylland i Der var totalt 8586 ambulante kontakter på de tre neurologiske ambulatorier i Holstebro, Viborg og Århus (18). De ambulante kontakter, der er medtaget, inkluderer alle former for ydelser, fx ambulante besøg, telefonkonsultationer, brevsvar o.l. Aktiviteten er kun gældende for 4

5 patienter med den pågældende aktionsdiagnose, og aktiviteten på pædiatriske afdelinger er ikke medtaget. Aldersfordelingen er nogenlunde ens ved de tre matrikler. Ca. 30 % af epilepsipatienterne er mellem år og ca. 50 % af patienterne befinder sig i aldersgruppen år. Formål Det har de seneste år været en stigning i de ambulante ydelser og den ambulante aktivitet forventes at stige i årene fremover. Mange patienter med epilepsi har et velbehandlet og ukompliceret sygdomsforløb. Det blev derfor besluttet i foråret 2011 at afprøve AmbuFlexsystemet på ambulante epilepsipatienter i Region Midtjylland. Formålet med dette projekt er at implementere AmbuFlex på ambulatorierne ved de tre neurologiske afdelinger i Region Midtjylland: Hospitalsenheden Vest (Holstebro), Hospitalsenhed Midt (Viborg) og Aarhus Universitetshospital. De specifikke formål med implementeringen er: At skabe fleksible ambulante forløb for epilepsipatienter At give bedre mulighed for konsultation ved behov At undgå unødvendige konsultationer At resurserne udnyttes bedst muligt og bruges hvor behovet er størst At sætte epilepsipatienten i fokus som aktiv medspiller At indsamle data til kvalitetsudvikling og forskning Metode Patientpopulation Basis patientpopulationen udgøres af ambulante epilepsipatienter tilknyttet de tre neurologiske afdelinger. Spørgeskema (bilag 1) Patientrapporterende oplysninger (PRO) indsamles systematisk ved brug af et spørgeskema, som er udviklet og tilpasset patientpopulationen. Spørgeskemaet er udviklet i tæt samarbejde med de tre neurologiske ambulatorier. Formålet er at udvikle et klinisk relevant spørgeskema, som bedst muligt afspejler den måde man i klinisk praksis vurderer om der er behov for a) at revurdere behandlingsplanen, b) yderligere udredning og/eller c) støtte eller undervisning. 5

6 Spørgeskemaet indeholder flere elementer: 1. Sygdomsspecifikke oplysninger (herunder anfald og symptombelastning) 2. Selvoplyst generelt helbred 3. Psykosociale faktorer 4. Behandlingscompliance 5. Selvmonitorering (fx vægt) 6. Administrative oplysninger (fx telefonnummer, ) Der stilles flere krav til udarbejdelse af et spørgeskema som måleinstrument (20-22). Epilepsispørgeskemaet indeholder nogle spørgsmål om faktuelle oplysninger, og indsamling af denne form for data er uden væsentlige problemer (21). Udfordringen ligger i udviklingen af en række spørgsmål, som skal afdække og beskrive en latent variable, som ikke direkte kan måles, fx patients generelle helbred eller ændret behandlingsbehov. Svarene i spørgeskema skal afspejle den sande værdi svarende til en høj validitet (21). I udviklingen af epilepsispørgeskemaet er der anvendt validerede måleinstrumenter, som WHO-5 og spørgsmål fra SF-12, til at afdække trivsel og livskvalitet (23,24). Der lægges vægt på at spørgeskemaet skal have høj grad af anvendelighed i den kliniske hverdag, og derfor er content validity og face validity centrale begreber. Begreberne er tæt beslægtet, og content validity er relateret til om konstruktionen og indholdet i spørgeskemaet er dækkende for det klinisk relevante område, som gerne ønskes undersøgt. Face validity er relateret til om de konkrete spørgsmål (items) beskriver de klinisk relevante områder på en klar og entydig måde (2). I processen er kliniske specialister inddraget, det vil sige sygeplejersker og læger, der til dagligt arbejder med den ambulante kontrol af epilepsipatienter. Det er altså vigtigt at spørgeskemaet er anvendeligt og kun medtager det som de konkrete brugere betragter som klinisk relevant for den ambulante kontrol af epilepsipatienter. Dette medfører en udfordring i at spørgeskemaet skal fungere som et redskab til at opfange de syge patienter. Klinikerne skal kunne reagere, ud fra patientens besvarelser, på om den aktuelle patient skal ringes op eller ses i ambulatoriet. Det er derfor vigtigt at spørgeskemaet har en høj sensitivitet (20). Sensitiviteten er spørgeskemaets evne til at opfange klinisk relevante forskelle mellem patienter, som vil opfattes som havende forskellig klinik (2). Dertil kommer begrebet reliabilitet, som er et mål for spørgsmålets evne til korrekt at detektere forandring mellem to målinger. Ved høj reliablitet vil forskelle i besvarelser fra samme patient afspejle reelle forskelle i patients tilstand og en forværring i patientens tilstand over tid vil afspejles i patientens besvarelse. Pilottest af spørgeskemaet (bilag 2) Der blev gennemført en pilottest af spørgeskemaet, for at afdække potentielle mangler eller forståelsesproblemer, inden det tages i brug til den samlede patientpopulation. Totalt 20 6

7 ambulante epilepsipatienter medvirket. Deltagerne bestod af 10 kvinder og 10 mænd i alderen år, hvoraf 12 personer besvarede et papirspørgeskema, og otte besvarede via internet. Patienterne besvarede under observation og deltog efterfølgende i et semistruktureret interview. Patienterne blev spurgt ind til om spørgsmålene var svære at svare på, om der var forståelsesproblemer, om spørgsmålene var relevante og om der var potentielle mangler i skemaet. En nærmere beskrivelse af pilottesten, med resultater, kan ses i bilag 2. Visitation Visitation af epilepsipatienter til AmbuFlex varierer mellem de tre neurologiske ambulatorier på grund af organisatoriske forskelle. Initialt vil visitationen omfatte to patientgrupper: 1. Fremadrettet løbende visitation af nye patienter, som skal følges ambulant 2. Visitation af patienter, som allerede er i et ambulant kontrolforløb Fra februar 2012 vil visitation af patienter foregå via EPJ-linket til AmbuFlex, men visitationen starter allerede november 2011 for at være klar med patienter, som skal have tilsendt spørgeskema, når linket til Midt-EPJ er klart. Derfor er der oktober 2011 oprettet et midlertidigt online visitationssystem, som kan tilgås via internettet fra de tre neurologiske afdelinger. Her kan patienterne enten visiteres til AmbuFlex eller til almindelig ambulant opfølgning. Der regnes på forhånd med at % af de ambulante patienter kan indgå. Ved visitation til AmbuFlex skal dato for udsendelse af spørgeskema registreres. Når visitationen af patienter foregår via EPJ og dermed direkte i AmbuFlex-systemet, vil der være flere muligheder for opfølgning: Skema med efterfølgende afgørelse af behov for telefon- eller ambulant kontrol Skema forud for fastlagt telefon konsultation Skema forud for fastlagt ambulant konsultation Fastlagt telefonkonsultation uden skema Fastlagt konsultation i ambulatoriet uden skema AmbuFlex-systemet og klinisk anvendelse af data AmbuFlex fungerer som et redskab, hvor de patientrapporterende oplysninger står til rådighed for behandlerne i et grafisk interface, som hurtigt skaber et samlet overblik over patientforløbet (figur 1). AmbuFlex/epilepsi består primært af et modul, hvor de patientrapporterede oplysninger præsenteres. Dertil kommer et medicinmodul, som klinikeren har mulighed for at vælge, hvis der er brug for at sammenholde patientrapporteret epilepsimedicinindtagelse med de ordinerede journaloplysninger. 7

8 Figur 1. AmbuFlex kaldt med link fra MidtEPJ (model) Patientrapporterende oplysninger Hovedparten af AmbuFlex-oversigten afspejler patientens spørgeskema besvarelse. Personale på neurologisk afdeling har ansvaret for at visitere patienterne til AmbuFlex. Når patienten er visiteret til AmbuFlex er der angivet et tidspunkt, hvor patienten får tilsendt et spørgeskema. Patienten besvarer spørgeskemaet enten i papirversion eller via internet. Patientens besvarelse registreres automatisk i AmbuFlex-systemet, hvis patienten har besvaret via internet. Ved besvarelse i papirversion returneres skemaet i en vedlagt svarkuvert og data registreres/scannes ind i AmbuFlex-systemet. Patientens besvarelse står herefter online til rådighed for behandleren. Medicinmodul I spørgeskemaet kan patienten angive hvilke antiepileptiske medikamenter som han/hun indtager på nuværende tidspunkt. Oplysninger kan angives i form af dosering (milligram) og tidspunkt for indtagelse (morgen, middag, aften og nat). Behandlerne har mulighed for at vælge hvilke medikamenter, der skal overvåges, ved at sætte kryds inde i AmbuFlexsystemet. 8

9 Efter hver besvarelse af spørgeskemaet træffer AmbuFlex-systemet automatisk en afgørelse symboliseret ved en af de tre farver: 1. Grønt lys: Patienten har ikke behov for kontakt til ambulatoriet. 2. Gult lys: Patienten kan have behov for en konsultation, en kliniker skal, ved hjælp af data i EPJ og AmbuFlex, vurdere om patienten skal kontaktes pr. telefon eller have en tid i ambulatoriet. 3. Rødt lys: Patienten vurderes at have behov for en tid i ambulatoriet. Grønne patienter Grønne patienter har ikke behov for kontakt til ambulatoriet for nuværende. AmbuFlexsystemet holder automatisk styr på hvornår de skal have tilsendt et nyt spørgeskema. Tidsintervallet mellem spørgeskemaer til grønne patienter fastlægges individuelt efter aftale med de enkelte ambulatorier. Eventuelt skal ambulatoriet have kontakt til de grønne patienter minimum en gang hver tredje år, således at AmbuFlex på dette tidspunkt ændrer patienten status til gul. Gule patienter Gule patienter optages på en særlig liste, som en kliniker ved neurologisk ambulatorium skal ind og reagere på mindst to gange ugentlig. På listen angives årsagen til gul status. Klinkeren skal på baggrund af EPJ og AmbuFlex data beslutte hvilken form for opfølgning patienten skal have, ved at kontakte patienten pr. telefon eller ved at indkalde patienten til en konsultation. Den videre opfølgning vurderes herefter. Røde patienter Røde patienter indkaldes til en konsultation i ambulatoriet hurtigst mulig. Den videre opfølgning vurderes herefter. Disse patienter optages på særlig liste, som sekretariatet giver en tid i ambulatoriet snarest. Såfremt visse 'rød alarm' spørgsmål indikerer en hastesag oprettes en særlig procedure som sikrer at en kliniker præsenteres for data. Løbende validering Det skal løbende vurderes hvilke spørgsmål i spørgeskemaet som skal udløse gult og rødt lys. Dette vurderes i samarbejde med de tre neurologiske ambulatorier, og revideres løbende. Det planlægges at fx 5 % af besvarelserne tilfældigt udtages til konsultation uanset indholdet af besvarelsen. Ved den efterfølgende konsultation anmodes klinikeren om at redegøre for de konsekvenser den pågældende konsultation havde med hensyn til behandling, udredning, patientundervisning mv. Disse data indsamles rutinemæssigt som en del afdriften og kan 9

10 danne basis for en løbende validering, herunder kalkulation af sensitivitet og specificitet af de enkelte items i forhold til klassifikation af rød, gul og grøn status. Patientperspektivet PRO data har som det fremgår af ovenstående en række anvendelsesmuligheder i klinisk praksis såvel som ved kvalitetsudvikling og i klinisk forskning. Selve det at anvende PRO data er i sig selv en anerkendelse af vigtigheden af patientperspektivet: at lade patienten komme til orde. Det er dog vigtigt at gøre klart, at en række valg påvirker hvor stærkt patientperspektivet står. I litteraturen omtales forskellige konsultationsmodeller (25). Den paternalistiske model afspejler den passive, kompliante patients behandling af den aktive professionelle, som handler på patientens vegne. Partnerskabsmodellen deler ansvaret mellem patienten og den professionelle, og handlinger og viden er delt og forhandlet mellem de to parter (25). Metoden hvorved PRO tages i anvendelse kan på samme måde karakteriseres som tilhørende den paternalistiske model, hvor patienten er reduceret til dataleverandør til fx kliniske databaser og regelbundne kliniske beslutninger, mens partnerskabsmodellen i PRO sammenhæng karakteriserer en PRO implementering, hvor patienten er medbestemmende på form, indhold og metode. I tabel 2 ses en oversigt over hvilke partnerskabselementer som er blevet implementeret eller er under overvejelse i AmbuFlex/epilepsi. Tabel 2. Partnerskabselementer implementeret eller under overvejelse i AmbuFlex/epilepsi Perspektiv Patientens egne PRO data er centrale for klinisk beslutning Patienten kan overrule og selv afgøre at han/hun ønsker kontakt Patienten kan fravælge deltagelse i AmbuFlex til fordel for traditionel kontrol Patienten har adgang til oversigt over egne PRO data Patienten har indflydelse på hyppighed af skemaer Patienten kan vælge et kortere, minimalistisk skema Patienten kan sammenligne egne data med gennemsnittet for samme patientgruppe Patienten har adgang til et personligt ustruktureret dagbogsområde Patienterne har via PRO systemet adgang til et fælles patientområde Status Ja (selve konceptet) Ja Ja Besluttet Forslag Forslag Forslag Forslag Forslag På andre anvendelsesområder for AmbuFlex (fx ambulant psykiatri og palliativ behandling) er der et markant behov for kommunikation mellem forskellige aktører (ambulatorium, egen læge, socialforvaltning, hjemmepleje, etc). Her tænkes patientperspektivet styrket ved en fælles kommunikationsside, hvor alle kan læse og kommentere på de øvriges bidrag. 10

11 Etiske forhold Datasikkerhed Web-site hostes aktuelt hos en professionel udbyder, Gullestrupnet. Som en del af en aftale med Region Midtjylland, som er under indgåelse, planlægges det at serveren skal flyttes til Sundheds-it ved Region Midtjylland. AmbuFlex-systemet kan kun tilgås fra på forhånd godkendte IP-adresser ved de neurologiske ambulatorier, og når Midt-EPJ-forbindelsen oprettes kan data kun tilgås af brugere, som er logget på Midt-EPJ. Der er tilknyttet webservices hos CPR-registeret, hvilket medfører at stamdata og vitalstatus opdateres ved hvert opslag. AmbuFlex/hjertesvigt har adgang til data fra det Fælles Medicin Kort (FMK) efter Lægemiddelstyrelsens godkendelse. Der ansøges i øjeblikket om at denne tilladelse udvides til AmbuFlex/epilepsi. AmbuFlex/epilepsi er anmeldt til Datatilsynet med henblik på tilladelse til gennemførelse af projektet jævnfør persondataloven. Brug af data Til patientbrug Hver afdeling har adgang via EPJ linket til alle patienter i AmbuFlex/epilepsi, uanset hvilket hospital patienten er oprettet ved. Dette er der ingen datasikkerhedsproblemer i, idet opslag i EPJ i forvejen bliver logget. Til administrativt brug Hver afdeling kan downloade anonymiserede data vedrørende afdelingens egne patienter. Anonymisering betyder i Datatilsynets sprogbrug at identiteten slet ikke kan etableres. Det vil bl.a. sige ingen cpr-numre. Til forskningsbrug En styregruppe med et medlem fra hver afdeling samt et medlem fra VestKronik tager stilling til ansøgninger om anvendelse af AmbuFlex/epilepsi data til forskningsbrug. Styregruppen er ansvarlig for at sikre at formålet ligger inden for tilladelsen fra Datatilsynet samt at den enkelte forskningsbruger bliver anmeldt til Datatilsynet som databehandler. 11

12 Resurseforbrug Organisering Projektet ledes af overlæge, klinisk lektor, ph.d. Niels Henrik Hjøllund, VestKronik/Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest Support under implementeringen i varetages af projektmedarbejder Liv Schougaard, VestKronik/Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest Projektet implementeres i samarbejde med de tre neurologiske ambulatorier i Region Midtjylland: Hospitalsenheden Vest (Holstebro), Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital, som hver har sammensat lokale projektgrupper Tidsplan September Udvikling og tilpasning af spørgeskema November 2011 Projektbeskrivelse udarbejdes Midlertidig vistitationsfil etableres November December 2011 Brugerinvolvering visitation af stabile kontrolpatienter, afprøvning og tilpasning (Holstebro og Århus) Pilottest af spørgeskema AmbuFlex-systemet til epilepsipatienter oprettes Januar 2012 Brugervejledning udarbejdes Opstart non-epj AmbuFlex i Holstebro (option) Opstart visitation af nye epilepsipatienter (Århus) Brugerinvolvering AmbuFlex-systemet (Holstebro og Århus) Brugerinvolvering visitation (Viborg) Februar 2012 Oprettelse af EPJ-forbindelse (25. feb.) Løbende visitation - Holstebro, Viborg og Århus Stadig brugerinvolvering, udvikling og tilpasning Marts Udsendelse af spørgeskema påbegyndes, hvorefter de patientrapporterende oplysninger står til rådighed for behandleren i en grafisk AmbuFlex-oversigt AmbuFlex/epilepsi i daglig drift ved to Neurologiske Ambulatorier (Holstebro og Århus) Brugerinvolvering AmbuFlex-systemet (Viborg) I varetage den kontinuerlige drift af AmbuFlex/epilepsi Løbende udvikling og tilpasning 12

13 Litteraturliste (1) U.S. Department of Health and Human Services FDA Center for Drug Evaluation and Research, U.S. Department of Health and Human Services FDA Center for Biologics Evaluation and Research, U.S. Department of Health and Human Services FDA Center for Devices and Radiological Health. Guidance for industry: patientreported outcome measures: use in medical product development to support labeling claims: draft guidance. Health Qual Life Outcomes 2006 Oct 11;4:79. (2) Fayers PM. M. Quality of Life. The assessment, analysis and interpretation of patient-reported outcomes. Second edition, Wiley, (3) Pedersen AF, Zachariae R, Mainz J. Livskvalitet som sundhedsfagligt effektmål. Ugeskr læger; 167/48: (4) Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil Hvordan har du det? 2011, version:1.0. (5) Valderas JM, Alonso J, Guyatt GH. Measuring patient-reported outcomes: moving from clinical trials into clinical practice. Med J Aust 2008 Jul 21;189(2): (6) Valderas JM, Kotzeva A, Espallargues M, Guyatt G, Ferrans CE, Halyard MY, et al. The impact of measuring patient-reported outcomes in clinical practice: a systematic review of the literature. Qual Life Res 2008 Mar;17(2): (7) Lohr KN, Zebrack BJ. Using patient-reported outcomes in clinical practice: challenges and opportunities. Qual Life Res 2009 Feb;18(1): (8) Snyder CF, Jensen R, Courtin SO, Wu AW, Website for Outpatient QOL Assessment Research Network. PatientViewpoint: a website for patient-reported outcomes assessment. Qual Life Res 2009 Sep;18(7): (9) Hjollund NH. PRO-patient. Integreret anvendelse af patient rapporterende oplysninger for patient, behandler, forsker og samfund. VestKronik fase III. Juni (10) Hjollund NH. Klinisk brug af patientrapporterede data i elektronisk patient journal. AmbuFlex som platform for systematisk patientkommunikation i EPJ. Sept (11) Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Tal på sundhed - bilagstabeller. Aktivitet og produktivitet på sygehusene. 1. oktober (citeret november 2011). Tilgængelig fra URL: analyser/~/media/filer%20-%20publikationer_i_pdf/2011/tal%20og%20analyser/oktober%202011%20- %20bilag.ashx. (12) Region Midtjylland. Budgetaftale 31.jan Available at: (13) Hospitalsenheden Vest. AmbuFlex. Behovsstyret patientforløb med web-baseret selvmonitorering. Evalueringsrapport; version 1.0, August (14) Christensen J, FAU - Vestergaard M, Vestergaard M, FAU - Pedersen MG, Pedersen MG, FAU - Pedersen CB, et al. Incidence and prevalence of epilepsy in Denmark. - Epilepsy Res.2007 Aug;76(1):60-5.Epub 2007 Aug 7. ( (Print); (Linking)). (15) Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Referenceprogram for epilepsi, København: Sundhedsstyrelsen,

14 (16) Henning O, FAU - Nakken KO, Nakken KO. [Epilepsy and depression]. - Tidsskr Nor Laegeforen.2011 Jul 1;131(13-14): ( (Electronic); (Linking)). (17) Region Syddanmark. Det gode patientforløb - Epilepsi/kramper. Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark (18) DRG-registeret. esundhed, Sundhedsstatistik. Grupperet i DRG og DAGS grupper. (19) Sundhedsstyrelsen. SKS-browser, vers 3.02 (citeret oktober 2011). Tilgængelig fra URL: (20) Olesen F. MJ. Standardiserede spørgsmål og spørgeskemaer. En overset paramedicinsk undersøgelsesmetode? Månedsskr.Prakt.Lægegern. 1994;72: (21) Olesen F. MJ. Krav til spørgeskemaer I. Validitet, reliabilitet og diskriminationsevne. Månedsskr.Prakt.Lægegern 1994;72: (22) Olesen F. MJ. Krav til spørgeskemaer II. Hvorledes udarbejdes et spørgeskema? Månedsskr.Prakt.Lægegern 1994;72: (23) Jakob Bue Bjørner, Mogens Trab Damsgaard, Torquil Watt, Per Bech, Niels Kristian Rasmussen, Tage Søndergaard Kristensen, Jens Modvig, Kate Thunedborg. Dansk manual til SF-36. København; Lif: (24) Folker H. FA. WHO-5 som et simpelt instrument til måling af livskvalitet i den daglige klinik. Ugeskr læger 2008; 170/10: (25) Riiskjær, Schougaard, Larsen, Hjollund. Hvordan kan patientens oplysninger påvirke klinisk praksis? 2011 (in preparation). 14