Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Statistisk udvikling i sexsygdomme og aborter... 4 Klamydia... 4 Kondylomer og HPV vaccination... 5 HIV og AIDS... 6 Gonoré... 7 Syfilis... 8 Provokerede aborter... 9 Seksuelle sundhedsudfordringer i specifikke målgrupper Børn i førskolealderen (0-6 år) Børn i folkeskolen (6-16 år) Unge på ungdomsuddannelser (16-24 år) Københavnere i alderen år Etniske minoriteter Homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle Ældre københavnere i alderen

3 Introduktion Denne baggrundsrapport præsenterer den nyeste viden om udviklingen i forekomsten af seksuelt overførte infektioner og provokerede aborter samt andre udfordringer af seksuel karakter, som knytter sig til specifikke målgrupper i København. Rapporten udgør således det faglige grundlag for forvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende udmøntningen af bevillingen til seksuel sundhed i Anbefalingerne ligger desuden i tråd med Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts anbefalinger om forebyggende indsatser målrettet seksuel sundhed.

4 Statistisk udvikling i sexsygdomme og aborter Nedenfor gennemgås statiske data vedrørende forekomsten af klamydia, kondylomer, hiv, gonoré, syfilis og provokerede aborter i i et københavnerperspektiv. Klamydia Der er evidens for, at den ofte symptomløse klamydiainfektion ubehandlet kan føre til ufrivillig barnløshed hos kvinder, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. I 2016 blev registreret det hidtil højeste antal klamydiatilfælde både på landsplan og i København Klamydia er særligt udbredt blandt unge i alderen år, hvor det er den hyppigst forekommende sexsygdom Klamydia er den hyppigst forekommende seksuelt overførte sygdom blandt danske unge. På landsplan er der sket en kontinuerlig stigning i antallet af registrerede klamydiatilfælde fra 2012 til Det samme gør sig gældende for antallet af registrerede klamydiatilfælde i København, der godt nok faldt en smule i 2015 for så i 2016 at stige til det hidtil højeste niveau jævnfør tabel 1. Tabel 1: Antal tilfælde af klamydia på landsplan og i København i perioden Antal tilfælde af klamydia på landsplan og i København Danmark København Kilde: Statens Seruminstitut Ud af de diagnosticerede tilfælde i 2016 i København var 60 % kvinder, hvilket stemmer overens med kønsfordelingen de foregående år. Det er dog ikke ensbetydende med, at klamydia er mindre udbredt blandt mænd. Tværtimod hænger det formentlig sådan sammen, at kvinder i højere grad går til lægen, og dermed er der større sandsynlighed for, at de få foretaget en klamydiatest. Statens Seruminstitut anbefaler, at der opfordres til øget prøvetagning blandt mænd ii, da der formentlig er en relativt større andel af unge mænd, der er smittet uden af vide det. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der årligt smittes omtrent med klamydia, hvorfor der eksisterer et betydeligt mørketal iii. Det berettiger en kontinuerlig indsats for at forebygge smitte med klamydia gennem oplysning til unge om brug af kondom og slikkelapper samt opfordre unge til tidlig opsporing og behandling, såfremt de er i risiko for at være smittet med klamydia, så der kan iværksættes tidlig behandling.

5 Kondylomer og HPV vaccination Kondylomer er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark og skyldes smitte med human papilloma virus (HPV). Nogle typer af virus er årsag til livmoderhalskræft. Virus forsvinder ikke fra kroppen, selvom man har fået behandling mod kondylomer og vil således med mellemrum kunne blusse op, hvorved man igen vil kunne smitte andre. Forekomsten af kondylomer er faldet i perioden 2010 til 2015 Faldet er størst i de yngre målgrupper og tilskrives HPV vaccinen Tilslutningen til HPV-vaccinen er faldende En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen over antallet i behandling for kondylomer viser et meget markant fald i antallet af unge i alderen år, som er blevet behandlet for kondylomer i perioden , som det fremgår af tabel 2. Data forefindes kun for hele landet, og er således ikke tilgængelige på kommuneniveau. Tabel 2: Antal personer behandlet for kondylomer på landsplan i perioden Antal personer behandlet for kondylomer (landsplan) år år Kilde: Sundhedsstyrelsen Faldet i antallet af unge i alderen år, der modtog behandling i henholdsvis 2010 og 2015 er næsten 80 %. I målgruppen år er der også sket et jævnt fald i forekomsten af kondylomer men ikke i et omfang, som svarer til faldet i den yngre målgruppe. Faldet tilskrives HPV vaccinen, der har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden januar 2009 iv samt den midlertidige gratis vaccinationsordning, der har været tilbudt kvinder født i 1985 til 1992 v. Tilslutningen til HPV-vaccinen er faldet drastisk de seneste år. Faldet i tilslutningen til HPV vaccinen genfindes på landsplan dog i lidt mindre omfang end i København. Figur 1: Vaccinationsdækning i København for HPV1 og HPV færdigvaccineret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% HPV1 HPV (færdig) Fødselsår piger Kilde: Statens Serum institut Som det fremgår af figur 1, er andelen af færdigvaccinerede i København 75 % for årgang 2000, og 23 % for årgang 2003.

6 HIV og AIDS Human Immundefekt Virus (HIV) ødelægger immunsystemet. Når immunsystemet er svækket i så alvorlig grad, at det ikke længere reagerer tilstrækkeligt mod udefrakommende mikroorganismer stilles diagnosen AIDS (Acquired Immuno Defienciency Syndrom) vi. Den medicinske behandling af hiv har i dag resulteret i, at hiv-positive kan leve et langt liv uden at udvikle AIDS vii. En hivpositiv, der er velbehandlet, smitter heller ikke ved ubeskyttet samleje. Der er sket et mindre fald i antallet af anmeldte hiv infektioner på landsplan og i København fra 2015 til 2016 Antallet af nydiagnosticerede HIV infektioner på landsplan og i København har ligget relativt stabilt de seneste år, så det registrerede fald er ikke nødvendigvis udtryk for en reelt faldende tendens Langt den største smittespredning sker mellem mænd, der har sex med mænd På landsplan ligger antallet af nydiagnosticerede hiv infektioner stabilt svarende til tilfælde årligt jævnfør tabel 3. Tabel 3: Antal tilfælde af nydiagnosticerede HIV infektion i perioden Antal tilfælde af HIV infektion Danmark København Kilde: Statens Seruminstitut Antallet af nydiagnosticerede hiv infektioner i København ligger også relativt stabilt med tilfælde årligt. Af tabel 3 ses, at der er sket et lille fald i antallet af nydiagnosticerede hiv infektioner i 2016 både på landsplan og i København. Det står i modsætning til, at der de senere år har været en stigning i antallet af nydiagnosticerede hiv-positive homoseksuelle mænd i flere europæiske storbyer. Smittespredningen i Danmark sker overvejende blandt mænd, der har sex med mænd. De udgør 71 % af de nydiagnosticerede tilfælde af hiv i Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd, der har sex med mænd kontinuerligt modtager information om smitteveje og beskyttelse, ligesom kondomer og glidecreme bør være lettilgængelige på sexmødesteder. Det er imidlertid ikke alle, der anvender kondom. Samtidig er en ny tendens med sex på hårde stoffer så som crystal methamfetamin, der er meget afhængighedsskabende, blevet mere udbredt blandt nogle grupper af mænd, der har sex med mænd i det danske homomiljø. Betegnelsen for dette er chemsex, der typisk foregår med forskellige sexpartnere. Brugen af stoffer betyder, at kondomet ofte glemmes eller udelades. Faktorer, der i høj grad øger risikoen for smitte med hiv. Tendensen bekræftes af AIDS Fondet og Rigshospitalet. De nydiagnosticerede hiv-positive i København, der er smittet heteroseksuelt, har for en stor dels vedkommende anden etnisk baggrund end dansk. Heraf er de fleste i henhold til Statens Seruminstitut smittet i udlandet, og det er de færreste, som videregiver smitten i Danmark.

7 Gonoré Gonoré smitter først og fremmest seksuelt. Hvis infektionen behandles i tide, er der ingen senfølger. En ubehandlet infektion kan medføre underlivsbetændelse hos kvinder med potentiel tillukning af æggelederne og risiko for sterilitet. Hos mænd kan der opstå betændelse i bitestiklerne og i endetarmen, såfremt der har været dyrket analsex. Forekomsten af gonoré er stigende både blandt heteroseksuelle mænd og kvinder og homoseksuelle mænd Der er næsten sket en tredobling i antallet af gonorétilfælde i København fra 2015 til 2016 Gonoré er særligt udbredt i aldersgruppen år Siden 2011 har der jævnfør tabel 4 været en konstant stigning i forekomsten af gonoré på landsplan viii. På trods af en markant stigning er der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke tale om et egentligt udbrud, da stigningen er gradvis. I København er der til gengæld sket en eksplosiv stigning fra 2015 til 2016, svarende til næsten en tredobling af antallet af registrerede gonorétilfælde. Det betyder, at København har et meget højt antal nye sygdomstilfælde sammenlignet med det øvrige land svarende til, at incidensen i København er 170 pr. 10 5, mens incidensen på landsplan er 60 pr Tabel 4: Antal tilfælde af gonoré i Danmark og København Antal tilfælde af gonoré i perioden 2008 til Danmark København Kilde: Statens Seruminstitut Gonoré forekommer i stigende grad både hos heteroseksuelle mænd og kvinder samt homoseksuelle mænd. Der er lidt flere mænd end kvinder, der bliver smittet. Af de registrerede tilfælde af gonoré i 2016 var 60 % mænd og 40 % kvinder. Gonoré er særligt udbredt i aldersgruppen år. I 2016 blev en tredjedel af de registrerede tilfælde på landsplan fundet i dette aldersinterval.

8 Syfilis Syfilis blev stort set udryddet i Danmark i midten af 1990 erne, men har siden årtusindskiftet været i stigning, hvilket også afspejles på verdensplan, hvor infektionen fortsat er hyppig i mange udviklingslande. Behandles syfilis i tide er der ingen følgevirkninger, og man betragtes som helbredt, når man har gennemført behandlingen. Hvis syfilis ikke behandles, kan man udvikle senkomplikationer fra centralnervesystemet, hud, knogler og hovedkranspulsåret mange år senere. Syfilis har været i stigning gennem en længere årrække, dog er der registreret et mindre fald fra 2015 til 2016 Hovedparten (60 %) af de registrerede tilfælde af syfilis i 2016 bor i København Syfilis er særligt udbredt blandt mænd, der har sex med mænd Antallet af registrerede syfilistilfælde har været stigende siden I 2016 blev der på landsplan registreret 742 tilfælde af nyligt erhvervet syfilis, som det fremgår af tabel 5. Sammenlignet med 2015 er der sket et mindre fald. Det er imidlertid for tidligt at konkludere, om det skyldes tilfældige udsving, eller om antallet af syfilistilfælde er nedadgående over tid. Tabel 5: Antal registrerede tilfælde af syfilis i perioden Tilfælde af syfilis Danmark København Kilde: Statens Seruminstitut Mere en halvdelen af dem, der er blevet diagnosticeret med syfilis, har bopæl i København. Udover at sexsygdomme generelt er mere udbredt i hovedstaden, så er syfilis specifikt udbredt blandt mænd, der har sex med mænd. Således er 70 % af de registrerede tilfælde på landsplan fundet blandt mænd, der har sex med mænd ix x. I modsætning til klamydia og gonoré, som er mest udbredt bandt unge, så er syfilis mest udbredt blandt personer i alderen 30+

9 Provokerede aborter En provokeret abort er den proces, hvor en graviditet bevidst afbrydes og fosteret fjernes. To ud af tre provokerede aborter i Danmark foretages som et kirurgisk indgreb (til og med 12 graviditetsuge). Den sidste tredjedel gennemføres som medicinske aborter (til og med 8. graviditetsuge). Antallet af provokerede aborter i København er stort set stabilt i perioden 2011 til I København er antallet af aborter blandt de helt unge faldet fra Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk får foretaget relativt flere provokerede aborter end etnisk danske kvinder. Det fremgår af tabel 6, at antallet af provokerede aborter er støt faldende i perioden 2010 til I samme periode er der også sket et fald i antallet af provokerede aborter i København, om end det største fald er sket fra 2010 til 2011, hvorefter antallet stabilt ligger relativt stabilt mellem 2500 og 2600 provokerede aborter årligt. Tabel 6: Antal provokerede aborter i perioden Provokerede aborter Danmark København Kilde: Abortregistret, Sundhedsdatastyrelsen I København er der i de fleste aldersgrupper sket et fald i af provokerede aborter de seneste år jævnfør tabel 7. Der er især sket et fald blandt de helt unge under 20 år. Tabel 7: Antal provokerede aborter fordelt på aldersgrupper i perioden Antal provokerede aborter i perioden Udvikling Under 20 år 22 % (fald) år 14 % (fald) år 19 % (stigning) år 20 % (fald) år 5 % (fald) år 18 % (stigning) Kilde: Abortregistret, Sundhedsdatastyrelsen Årsagen til faldet blandt de årige kan ikke umiddelbart tilskrives en enkelt faktor. I stedet er der formentlig tale om, at unge i højere grad udviser fornuft ved omgang med alkohol og anvender kondom ved seksuelt samvær. Faldet er ikke et resultat af flere fødsler i målgruppen, færre graviditeter som resultat af p-pillebrug eller anvendelse af nødprævention som fortrydelsespillen xi. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen over legalt provokerede aborter i Danmark viser, at abortkvotienten for kvinder med anden etniske baggrund end dansk har været faldende de seneste 10 år, men abortkvotienten ligger i 2015 fortsat højere end for etnisk danske kvinder. Abortkvotienten for ikke-vestlige indvandrerkvinder er i 2015 på 14,5 ud af 1000 ikke-vestlige indvandrerkvinder. Abortkvotienten for efterkommere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse lå i 2015 på 18 provokerede aborter pr efterkommere. Abortkvotienten for etnisk danske kvinder

10 var overvejende stabil i hele perioden med en årlig abortkvotient på 11 provokerede aborter pr etnisk danske kvinder xii.

11 Seksuelle sundhedsudfordringer i specifikke målgrupper Seksualiteten findes i alle aldre og har betydning for såvel ung som gammel, om end seksualiteten indtager forskellige betydninger for det enkelte menneske over et livsforløb. Seksuel sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, dysfunktion eller svagelighed. Seksuel sundhed indbefatter også, at basale seksuelle rettigheder opfyldes, herunder retten til kropslig integritet og selvbestemmelse. Seksuel sundhed indbefatter desuden retten til viden, der gør den enkelte kompetent til at træffe kvalificerede beslutninger om egen seksualitet. Fokus er således ikke blot rettet mod at begrænse risikoadfærd, men også mod udvikling af ressourcer og individuel handlekompetence. Børn i førskolealderen (0-6 år) Børn har en seksualitet, men den er deres egen og helt anderledes end voksnes. Mens den voksne seksualitet er bevidst og målrettet, er den barnlige seksualitet ubevidst og diffus. Det sunde og naturlige seksuelle udtryk hos mindre børn består af nysgerrighed, grænsesøgning og leg herunder berøring af egen og andres kroppe. Det sker blandt andet i kommunens dagtilbud, hvor børn udvikler sig i gensidig leg med hinanden også på det seksuelle område. Det kilder i maven og i kroppen og er lystfuldt, men barnet tænker ikke på egne oplevelser og følelser som seksuelle. Nysgerrigheden handler om at finde ud af, hvordan verden og kroppen fungerer. De seneste årtiers store fokus på seksuelle overgreb og seksuelle grænseoverskridelser har givet anledning til stigende uro, fordi den relevante viden om børns seksualitet ikke har været alment tilgængelig. Det pædagogiske personale i dagtilbuddene har været nødsaget til at arbejde med området ud fra erfaring og såkaldt tavs viden frem for evidens. I en kommunal sammenhæng er det hensigtmæssigt at støtte institutionerne i at skabe en lokalt forankret praksis, der både fremmer barnets naturlige seksuelle udtryk og adfærd og sikrer et tillidsfuldt samarbejde mellem dagtilbud og forældre. Børn i folkeskolen (6-16 år) Skolebørn bliver typisk mere diskrete omkring deres seksuelle lege og aktiviteter. I den tidligere skolealder handler børns seksualitet fortsat mest om nysgerrighed, men efterhånden som barnet bliver ældre, får det også en spirende bevidsthed om, at det selv har seksuelle tanker, følelser og fornemmelser. Den ubevidste seksualitet omdannes stille og roligt til en bevidst seksualitet, der dog er meget umoden. Der er evidens for, at dialog, oplysning og undervisning er væsentligt for at støtte børn og unges naturlige seksuelle udvikling og klæde dem på til et sundt seksualliv. Manglende viden og handlekompetence øger risikoen for smitte med seksuelt overførte infektioner, uønskede graviditeter og seksuelle erfaringer, som efterfølgende fortrydes. Derfor skal børn og unge rustes til at træffe gode valg på et oplyst grundlag. Seksualundervisning i folkeskolen er obligatorisk, omend det er et timeløst fag, hvilket stiller krav om, at seksualundervisningen indtænkes i den øvrige undervisning.

12 Formålet med seksualundervisningen i folkeskolen er at udvikle elevernes handlekompetence, så de klædes på til at kunne handle i forhold til egen og andres seksuelle sundhed og trivsel både på det individuelle plan og i forhold til det omgivende samfund. Vigtigt i drøftelsen af børn og unges trivsel og seksuelle sundhed er, at hverdagslivet i stigende grad foregår online og på de sociale medier, og det rummer nogle positive muligheder for udfoldelse af krop, lyst og seksualitet, men giver samtidig potentielle udfordringer med at finde fælles værdier og aftaler om, hvordan man passer på sig selv og hinanden på nettet. Det er i høj grad et forældreansvar at klæde børnene på til at benytte Internettet uden at få overtrådt andres eller egne grænser. Derfor bør forældre vide, hvordan internettet og især de sociale medier fungerer, og hvordan deres børn anvender digitale medier til blandt andet at vedligeholde eksisterende venskaber og skabe nye sociale relationer. I henhold til Sex & samfund mener næsten tre ud af fire forældre med børn i 4., 5. eller 6. klasse, der bruger sociale medier, at de har et ansvar for at hjælpe deres børn med at skabe gode relationer til online-venner. Men næsten hver fjerde forældre taler aldrig eller sjældnere end én gang om måneden med deres børn om brug af nettet og de sociale medier herunder om at oprette en profil på et socialt medie, valg af profilbilleder og opsætning af privatlivsindstillinger. Mange unge med etnisk minoritetsbaggrund lever i en splittelse mellem at vokse op i en dansk ungdomskultur, hvor kærester og sex er normalt, og et pres fra familien om ikke at have sex og kærester før ægteskabet. En netop offentliggjort undersøgelse fra SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd viser således, at unge med etnisk minoritetsbaggrund typisk har relativt sværere ved at tale med deres forældre, og forældrene synes at have mindre indsigt i, hvad de unge foretager sig xiii. HPV vaccination til piger blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i 2009, hvilket har resulteret i, at antallet af personer, som smittes med kondylomer er faldet særligt blandt de helt unge, der har fået tilbud om gratis vaccine. Tilslutningen til HPV-vaccinen er imidlertid faldet drastisk de seneste år, idet 75 % i årgang 2000 blev vaccineret mod 23 % i årgang Det store fald i tilslutningen til HPV vaccinen vil alt andet lige betyde, at andelen af unge, der fremover smittes med kondylomer, atter vil stige, hvilket på sigt vil betyde, at flere også er i risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Unge på ungdomsuddannelser (16-24 år) Den obligatoriske seksualundervisning ophører efter grundskolen, og da de fleste unge først får deres seksuelle debut, når de er 16 år, er det relevant, at de unge fortsat får viden om seksuel sundhed, da der er dokumentation for, at velkvalificeret seksualundervisning gør de unge i stand til at træffe de sikre valg ved den seksuelle debut og fastholde dem senere hen. I henhold til Sundhedsprofilen 2013 er det de årige, der har flest skiftende seksualpartnere xiv. Resultater fra Sundhedsstyrelsens forundersøgelse Kun med kondom fra 2016 viser, at halvdelen af de årige angiver, at de ikke brugte kondom, sidste gang de var sammen med en ny partner. Samtidig siger 70 %, at hvis de selv kunne bestemme, så ville de altid eller for det meste bruge kondom. Der er altså en overvejende positiv tilgang til det at bruge kondom, men en stor del af de unge får det ikke gjort i situationen xv. Denne risikoadfærd afspejles i antallet af unge, som smittes med en sexsygdom. Klamydia er den hyppigst forekommende seksuelt overførte sygdom blandt de unge. På landsplan er der sket en kontinuerlig stigning i antallet af registrerede klamydiatilfælde fra 2012 til Det samme gør sig

13 gældende for antallet af registrerede klamydiatilfælde i København, der godt nok faldt en smule i 2015 for så i 2016 at stige til det hidtil højeste niveau. Der er også sket en eksplosiv stigning i antallet af registrerede gonoré tilfælde i København, idet der er registreret næsten tre gange så mange tilfælde i 2016 sammenlignet med 2015, hvoraf de årige udgjorde den største gruppe af smittede. Danske såvel som udenlandske erfaringer peger på, at længerevarende informationsindsatser, som eksempelvis Sundhedsstyrelsens Kun med kondom-kampagne, har en effekt i forhold til at reducere udbredelse af sexsygdomme, da de giver befolkningen et informeret grundlag til at træffe beslutninger om deres sundhedsadfærd. Københavnere i alderen år Seksualiteten er for langt de fleste mennesker et væsentligt aspekt af livet. Blandt danskere i alderen år finder ni ud af ti det vigtigt at have et godt sexliv. Seksualiteten indtager dog forskellige betydninger for det enkelte individ over et livsforløb, og derfor er der behov for forskellige tiltag for at fremme den seksuelle sundhed afhængigt af den enkeltes alder og livssituation. I løbet af et livsforløb gennemleves forandringer, der kan påvirke mulighederne og lysten til at udfolde seksuallivet, og næsten alle vil på et tidspunkt i livet blive udsat for betingelser, der kan gøre det særligt udfordrende at udfolde deres seksualliv. Nedenfor fremhæves nogle specifikke minoritetsgrupper, som af forskellige årsager har udfordringer med at udleve deres seksualitet eller som har en seksuel adfærd, der gør em særligt udsatte for smitte med sexsygdomme. Etniske minoriteter Borgere med anden etnisk baggrund end dansk har ofte et andet syn på åbenhed om seksualitet og derfor tales der typisk i mindre grad om seksuel sundhed i familierne. Der er hos nogle etniske minoriteter en mangel på viden om kroppens funktioner, prævention, seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet samt en begrænset viden om sundhedsvæsenets opbygning og rådgivningstilbud. De nydiagnosticerede hiv-positive i København er for størstedelens vedkommende homoseksuelle og blandt dem, der er smittet heteroseksuelt har de fleste anden etnisk baggrund end dansk. Heraf er de fleste i henhold til Statens Seruminstitut smittet i udlandet, og det er de færreste, som videregiver smitten i Danmark. Statens Seruminstitut anbefaler, at de forebyggelsesmæssige tiltag i forhold til gruppen af etniske minoriteter, der er smittet med hiv, bør være rettet mod tidlig diagnosticering og test, så de ikke først bliver diagnosticeret i de senere stadier, hvor HIV kan have udviklet sig til AIDS. Ifølge Statens Seruminstitut vil det være mest effektivt, hvis indvandrere fra højendemiske områder bliver tilbudt en hiv-test ved ankomst til Danmark eller eksempelvis bliver inviteret til et sundhedstjek hos lægen, når de flytter til Københavns Kommune, så relevante tests eksempelvis hivtest, test af blodsukkerniveauet og måling af blodtrykket vil blive foretaget.

14 Homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle Størstedelen af den danske befolkning er heteroseksuelle, og bevidst eller ubevidst bliver det ofte betragtet som en selvfølge, at man tilhører denne majoritetsgruppe. For personer, der er homoseksuelle, biseksuelle eller transseksuelle betyder det, at de hyppigt kommer i situationer, hvor de er nødsaget til at korrigere lægen, kollegaen eller en bekendt, som fejlagtigt har antaget, at de er heteroseksuelle. Selvom levevilkårene for seksuelle minoritetsgrupper har udviklet sig i en mere positiv retning på flere områder, viser undersøgelser, at der er markante forskelle mellem LGBT-personer og den øvrige befolknings helbred og trivsel. Mænd, der har sex med mænd er overrepræsenterede i opgørelser over smitte med sexsygdomme særligt hiv og syfilis er udbredt i målgruppen, og nogle smittes også med klamydia og gonoré. Det er således fortsat relevant med en målrettet smitteopsporing blandt mænd, der har sex med mænd. Chemsex, er som nævnt i foregående afsnit, blevet mere udbredt. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af AIDS-Fondet blandt 563 brugere af Facebook-grupper, dating og sexapps for mænd, der har sex med mænd viser, at 63 % af respondenterne har prøvet at have chemsex, heraf har 42 % af respondentere bopæl i København. Motivationen bag chemsex er en søgen efter mere intense og grænsesøgende seksuelle oplevelser, og de euforiserende stoffer bevirker, at man kan dyrke sex i lang tid, antallet af sexpartnere øges, kondombrug udelades, og risikoen for hiv, hepatitis C og andre sexsygdomme ignoreres. En stor andel af dem, der er blevet smittet med hiv, bor i København. Langt størstedelen er velbehandlede, hvilket betyder, de ikke kan smitte andre. Af HIV Danmarks levekårsundersøgelse foretaget blandt 364 respondenter fremgår, at tre ud af fire velbehandlede i undersøgelsen vurderer deres helbred til at være godt eller virkelig godt. Der ses imidlertid en øget tendens til at målgruppen oplever diskrimination, hvilket kan hænge sammen med, at flere i dag er åbne om deres hiv-status. Hver femte har oplevet diskrimination, og halvdelen heraf er blevet udsat for diskrimination i sundhedsvæsenet. Hvor, der foreligger meget viden om mænd, der har sex med mænd, findes der mindre viden om kvinder, der har sex med kvinder, herunder om målgruppens seksuelle risikoadfærd samt hvilke sexsygdomme, de smitter hinanden med. Det er både målgruppen selv, som mangler viden, og flere oplever også at mødet et sundhedsvæsen, som ikke ved tilstrækkeligt, idet nogle fejlagtigt bliver oplyst om, at de ikke kan være smittede med sexsygdomme, hvis de kun har sex med kvinder, og som følge heraf bliver de heller ikke oplyst om, hvordan de kan forebygge smitte. I undersøgelsen om helbred og trivsel blandt LGBT-personer, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed fremgår, at transpersoner har markant dårligere selvvurderet helbred end den øvrige befolkning, og en stor andel har også dårligt mentalt helbred og lider af stress. I forhold til sociale relationer har transpersoner sjældnere kontakt til familie end den øvrige befolkning. Ældre københavnere i alderen 65+ Seksualiteten ændrer sig over et livsforløb og er måske mindre intens og driftsbetonet i den sidste del af livet. Ikke desto mindre bidrager et velfungerende seksualliv positivt til den enkeltes livskvalitet, psykosociale trivsel og generelle helbred også for ældre. I tilfælde af sygdom kan et velfungerende seksualliv udgøre en raskhedsfaktor, som giver livsmod og ressourcer til at mestre en vanskelig situation. Studier peger på, at hvis patienters seksualitet medinddrages i behandling og rehabilitering, har patienterne bedre behandlingsmotivation og adhærens end patienter med oversete seksuelle problemer. Omvendt kan seksuelle dysfunktioner

15 medføre stress og nedsat mestringsevne. Derfor er ældres seksuelle sundhed en vigtig parameter, der bør medtages for at sikre den optimale omsorg og pleje. Selv om der er skabt større åbenhed om ældres seksualitet, er myter, fordomme, berøringsangst og manglende viden hos ældre selv, hos pårørende og hos professionelle i sundheds- og plejesektoren desværre stadig en realitet. Derfor får nogle ældre ikke den rådgivning og støtte, de har brug for til at kunne opnå et velfungerende seksualliv. I den ældre målgruppe lever mange med en kronisk sygdom, som kan influere negativt på seksuallivet. Derfor er borgere med kronisk sygdom også en prioriteret målgruppe i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om seksuel sundhed. Blandt andet er det væsentligt, at borgerne bliver oplyst om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af deres sygdomme, og hvordan eventuelle problemer kan afhjælpes eller mindskes.

16 i Sundhedsstyrelsen, 2012, Forebyggelsespakke seksuel sundhed. ii Statens Serum Institut, 2015, EPI-Nyt uge 34, Klamydia iii Sundhedsstyrelsen, 2014, Stadig færre unge får klamydia. Bragt 3. september 2014 på: iv Sundhedsstyrelsen, 2014, HPV-vaccination fører til færre behandlinger for kønsvorter. Bragt 23. september 2014 på: v Danske Lægers Vaccinations Service, Er det gratis. Fundet på: vi AIDS-Fondet, Hvad er aids. Fundet på: vii AIDS-Fondet, Hvad er hiv. Fundet på: viii Sundhedsstyrelsen, 2012, Forebyggelsespakke seksuel sundhed. ix Sundhedsstyrelsen, UDKAST, 2015, Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner. x Statens Serum Institut, 2014, EPI-Nyt uge 34, Syfilis xi DR, 2014, Markant fald i aborter blandt unge kvinder. Bragt 4. april 2014 på: xii Sundhedsstyrelsen, 2017, Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden , fundet på: xiii SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, 2017, Etniske minoritetsunge i Danmark xiv Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner. xv Sundhedsstyrelsen, 2016, Kun med kondom kampagne, resultater fra forundersøgelsen, fundet på:

Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed

Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed Bilag 1: Gennemgang af aktuelle udfordringer i forhold til københavnernes seksuelle sundhed Introduktion Dette baggrundsnotat præsenterer

Læs mere

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed Punkt 9. Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed 2017-052645 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender koordinatorfunktionen for seksuel sundhed.

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed ANALYSE AF INDIKATORER FOR KØBENHAVNERNES SEKSUELLE SUNDHED 2015

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed ANALYSE AF INDIKATORER FOR KØBENHAVNERNES SEKSUELLE SUNDHED 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed ANALYSE AF INDIKATORER FOR KØBENHAVNERNES SEKSUELLE SUNDHED 2015 INDHOLD 1. OPSAMLING... 4 2. LÆSEVEJLEDNING... 5 3. ORDFORKLARINGER...

Læs mere

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Rapport. Afdækning af unges seksuelle sundhed

Rapport. Afdækning af unges seksuelle sundhed Rapport Afdækning af unges seksuelle sundhed 2 Afdækning af unges seksuelle sundhed Indhold Afdækning af unges seksuelle sundhed...2 Indledning...3 Folkeskolen...4 Sundhedsplejen...4 Medlemskab af Sex

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Status for seksuel sundhed i Danmark. Barrierer og udfordringer. Rammer og perspektiver i forebyggelsen

Status for seksuel sundhed i Danmark. Barrierer og udfordringer. Rammer og perspektiver i forebyggelsen Status for seksuel sundhed i Danmark. Barrierer og udfordringer. Rammer og perspektiver i forebyggelsen National konference om seksuel sundhed i Danmark 2009-2013. Nyborg Strand den 20. april 2009. Jan

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Sammenfatning De 15-24-åriges seksualitet De vigtigste resultater fra undersøgelsen Ung2006 af unges viden, holdninger og adfærd De 15-24-åriges

Læs mere

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER,

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, DER SKAL FORBEDRE DEN SEKSUELLE SUNDHED. København d. 5. oktober 2006 Forebyggelse i relation til seksuel sundhed bør styrkes via en merbevilling på 20

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Orientering om HPV-vaccination

Orientering om HPV-vaccination Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til

Læs mere

Gratis prævention norske erfaringer s. 6

Gratis prævention norske erfaringer s. 6 Juni 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til nyhedsbrevet. I dette nummer vurderer

Læs mere

Min læge sagde, at lesbiske ikke kunne få sexsygdomme!

Min læge sagde, at lesbiske ikke kunne få sexsygdomme! Min læge sagde, at lesbiske ikke kunne få sexsygdomme! Jeg troede jeg var rimelig vidende omkring sexsygdomme, hvor udbredt de var og smitterisiko. Men det kan nok være jeg måtte revidere min opfattelse

Læs mere

Forebyggelsespakke om seksuel sundhed

Forebyggelsespakke om seksuel sundhed Forebyggelsespakke om seksuel sundhed 1 Indholdsfortegnelse Fakta Aborter Sexsygdomme Fertilitet Seksuel trivsel Tal på sundhed i kommunen Evidens Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak

Læs mere

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev. Notat Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74340303 9. november 2013 Sagsident: 11/30814

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 01/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro. Mødelokale kultur- og udvikling Dato : 15. januar 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. :? Sundhedsudvalget Jens Peter

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Forebyggelsesmidler 2018

Forebyggelsesmidler 2018 Forebyggelsesmidler 2018 Indsats Problemstilling Metode Målsætning jf. 1: Styrket indsats for overvægtige børn og deres familier Sundhedsplejerskerne i skolesundhedstjenesten udfører opsporing af overvægt

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental

Læs mere

Kvindekrop og familieplanlægning s. 4

Kvindekrop og familieplanlægning s. 4 December 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til årets sidste nyhedsbrev. I dette julenummer

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle, HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Behandlinger for kondylomer

Behandlinger for kondylomer November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus

Læs mere

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008 Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008 Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at bremse og vende den

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. seksuel. sundhed

FOREBYGGELSESPAKKE. seksuel. sundhed FOREBYGGELSESPAKKE seksuel sundhed INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF USIKKER SEX 8 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med USIKKER SEX 8 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN

Læs mere

Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination

Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination 4. marts 2019 Bolette Søborg, overlæge og Stine Jacobsen, specialkonsulent Dagsorden Det danske børnevaccinationsprogram

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. seksuel. sundhed

FOREBYGGELSESPAKKE. seksuel. sundhed FOREBYGGELSESPAKKE seksuel sundhed INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF SEXSYGDOMME 8 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med seksuel sundhed 8 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Den seksuelle og reproduktive sundhed Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt

Læs mere

Udsatte børn i grønland

Udsatte børn i grønland Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Hansborggade 7 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Hansborggade 7 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev. Notat Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Hansborggade 7 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21.december 2011 Sagsident: 11/30814 Sagsbehandler:

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt

Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Selvom de fleste af os godt ved, at det ikke kan lade sig gøre, så er hver fjerde dansker usikker på, om man kan blive smittet med hiv gennem tårer eller ved at

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Hvad betyder sund seksuel adfærd? Test din egen sexfaktor

Hvad betyder sund seksuel adfærd? Test din egen sexfaktor 5 gode råd om sikker sex 1. Dyrk sikker sex med en ny partner 2. Bliv testet, hvis præventionen svigter ved usikker sex 3. Forebyg sexsygdomme ved test, screening og vaccination 4. Lyt til og respektér

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

PrEP Q&A. Februar Hvem anbefaler PrEP? De følgende organisationer anbefaler PrEP til personer med høj risiko for at blive smittet med hiv:

PrEP Q&A. Februar Hvem anbefaler PrEP? De følgende organisationer anbefaler PrEP til personer med høj risiko for at blive smittet med hiv: PrEP Q&A Februar 2018 Hvad er PrEP? PrEP betegner den forebyggende brug af antiviral medicin. Behandlingen kan tages i form af én eller flere piller om dagen eller efter behov. WHO anbefaler, at den antivirale

Læs mere

Sundhedsstyrelsen. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 52 Offentligt

Sundhedsstyrelsen. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 52 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 52 Offentligt 29. august 2006 Sundhedsstyrelsens ramme for prioritering og strategi for forebyggelse af hiv, andre seksuelt overførbare infektioner og uønskede graviditeter

Læs mere

Test dig selv for klamydia

Test dig selv for klamydia Test dig selv for klamydia Biologifagligt projekt Tidsforbrug 1-4 timer baggrund: Klamydia er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark med omkring 26.000 nye sygdomstilfælde hvert år. Klamydia er en

Læs mere

Det behøver ikke at gøre ondt

Det behøver ikke at gøre ondt Det behøver ikke at gøre ondt Evaluering af indsatsen mod klamydia i Frederiksberg Kommune 21 25 Formålet med dette projekt er at styrke indsatsen til forebyggelse af klamydia blandt unge i Frederiksberg

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere