1.000 kr. vækst = 8 kr. til u-landene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.000 kr. vækst = 8 kr. til u-landene"

Transkript

1 Operation Dagsværk 2006 Unge i Sydafrikas slumkvarterer får glæde af årets indsamling BLANDT DANSKE GYMNASIE ELEVER. SIDE 8 Foto: Helle L. Severinsen / OD. CongoS LILLE MIRAKEL Millioner af vælgere stemte for fred for første gang i 46 år. Reportage fra VALGET. SIDE Foto: Jesper Heldgaard. Månedsavis om dansk udviklingsbistand September/Nr. 06/2006 NYDANSKE NGO ER hjælper verdens fattige Flere og flere flygtninge og indvandrere bruger tid på hjælpe- og udviklings arbejde rundt om i verden. Projektrådgivningen i Århus har oprustet med en ekstra konsulent alene til dem. Af Hanne Mølby Henriksen De begår sig hjemmevant i Bagdads gader, taler flydende urdu eller husker måske bare bedre end andre at parkere støvlerne ved hoveddøren. Flygtninge og indvandrere over hele Danmark har bunker af ressourcer, der i stigende grad kommer verdens fattige til gavn. Hver fjerde bruger af Danidas container-ordning (renoverings-bevillingen) har anden etnisk baggrund end dansk. Og Projektrådgivningen i Århus, som er de mindre NGO ers paraplyorganisation, får så mange henvendelser fra flygtninge og indvandrere, der ønsker at hjælpe andre, at sekretariatet har ansat en ekstra konsulent alene til dem. Formand for Rådet for Etniske Minoriteter Sükrü Ertosun finder udviklingen naturlig. Danskerne er blevet vant til at se minoriteter som problemer og ikke mennesker, der kan en hel masse ting, siger han og peger på, at det blot tager tid at falde til i et nyt land, lære at navigere i de offentlige systemer og få overskud til at hjælpe andre. I islam for eksempel skal man hjælpe dem, der ikke har til det daglige brød. Det sociale ansvar ligger i folks tankegang. Nu er folk så begyndt at komme så meget ovenpå, at de kan reagere på det, mener Sükrü Ertosun. Læs tema på side UDV06_1-24_version5.indd kr. vækst = 8 kr. til u-landene Når det regner på Danmark, drypper det på Afrika. Ny finanslov sikrer 800 millioner ekstra til dansk bistand. Hvis man på swahili, makua, fulani eller andre sprog, der tales i Danmarks programsamarbejdslande, kunne sige Når det regner på præsten, så drypper det på degnen, ja så ville det være højst passende at sige det netop nu. Væksten i dansk økonomi udløser nemlig en bonuscheck til verdens fattige på 615 mio. flere bistandskroner på næste års finanslov. Det bunder i et løfte fra regeringen fra 2005 om, at Danmark skal yde 0,8 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i bistand. For hver kroners vækst, er der otte kroner mere til den danske udviklingsbistand. I kroner og øre vil regeringen hæve bistanden med 615 mio. kr. på næste års finanslov. Hertil kommer en generel pris- og lønregulering på 185 mio. kr. I alt 800 mio. mere til udviklingslandene. Dermed vil Danmarks bi- stand i 2007 lande på 13,6 mia. kr. Regeringen foreslår i sit nye udspil Vilje til Udvikling at bruge næste års bistand med særligt fokus på Afrika. Det skal ske inden for tre specifikke områder: God regeringsførelse, bekæmpelse af hiv/aids og fremme af kvinders vilkår. Pejlemærket er fortsat 2015 Målene. Det vil kræve en massiv indsats, hvis landene syd for Sahara skal nå 2015 Målene, derfor vil mange af de nye midler primært blive anvendt i Afrika, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). /sk 08/09/06 12:43:50

2 nr. 06/2006 nyheder side 2 IndholD NYHEDER Dansk vækst gavner Afrikas fattige. Finanslov Vilje til Udvikling. Turbo på tre områder Sri Lanka. Danske observatører ud i utide Dansk Hjælp til Libanon. 44 mio. kr. til krigens ofre WTO. Et ærgerligt sammenbrud Mia og målene. Udstilling om 2015 Målene på Nytorv Ny portal mod korruption. 6 Kulturen bag korruptionen. Kommentar til korruptionsportal Når 2015 Målene er en stopklods. FN s alfabetiserings-dag Get Rich or Die Tryin. Operation Dagsværk Billeder fra Iran. Fornemme iransk illustrationskunst Supergas til den tredje verden. Kunstergruppen Superflex slår til Nyt fra STYRELSEN Bistandsmasochister Selvpiskning, succesen Vietnam og verdens sejeste dansker. AFRIKA Nu skal alle hedde Hornsleth. Kunst eller uansvarlig barneleg? Slatten strategi. Knud Vilby kommenterer ny landestrategi for Kenya Congos lille mirakel. Reportage fra Congos første frie valg i 46 år TEMA: DANMARKS MINDSTE NGO ER Køkkenbords-NGO er. To tendenser blandt græsrødderne Det er svært, når man bliver større. Cykler til Senegal er i vækst Gambisk skoleprojekt med jyske rødder De har hjemmebanefordel. Nydanske NGO er FILM Drømmenes hotel på tv i otte lande DEBAT Tør du være en anderledes hvid? Udviklingsarbejderes vilkår En forhastet kritik. Steen Folke svarer på anmeldelse af Indien-bog Jubilæum uden jubel. Nekrolog over Nairobi-klubben? Riisberg vs. Richelle. Debat om EU-projekt i Peru NAVNE Fra andefødder til Lloyd-sko. Mikael Barfod, udviklingsmand i EU Nairobi-prisen til Mr. U-landsnyt. Cadeau til journalist Jesper Søe Nyt om Navne. Danskere, der drager ud MR. LIHN LYTTER MED Når filmen går i fisk. Sørgmunter rejse i Vietnams bureaukrati Udgives af Danida, Udenrigsministeriet, Kommunikationsenheden, Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon Fax årgang. Udkommer ni gange om året. Trykoplag: ISBN nr (papirversion) ISBN nr (netversion) ISSN nr Abonnement (gratis), adresseændringer og udsendelse eller kontakt Schultz Distribution: Telefon , schultz@schultz.dk Redaktion Redaktør: Stefan Katić (sk) stekat@um.dk Journalistpraktikanter: Mira Borggreen (mirbor@um.dk) og Mads Mariegaard (madmar@um.dk) Ansvarshavende iflg. presseloven: Kontorchef Eva Egesborg Hansen. Redaktionen afsluttet den 6. sept Deadline for bidrag til næste nummer: 15/9. Nyt om navne Irene D. Josephsen avisenudvikling@um.dk Design, layout og illustration: 1508 A/S Tryk: Skive Folkeblad. Trykt på svanemærket papir med miljøvenlige farver. Hjemmeside Her findes bl.a. tidligere numre. Tidligere numre kan rekvireres fra Netboghandelen på: eller hos DBK Logistik Service på telefon Artikler i månedsavisen udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Af Bo Simonsen Er forvalterne og formidlerne af dansk udviklingsbistand en flok selvpiskende masochister, der ikke formår at glæde sig over og fortælle om solide succeser i bekæmpelsen af verdens fattigdom? Spørgsmålet dukkede op på augustmødet i Danidas Styrelse, hvor bistandssamarbejdet med Vietnam var på dagsordenen. Der er ellers mange glædelige ting at berette om: Andelen af fattige er faldet fra 58 pct. af befolkningen i 1993 til under 20 pct. i Der er udsigt til økonomiske vækstrater på omkring otte pct. En vækst, der kan bringe Vietnam ud af gruppen af lavindkomstlande allerede i Det generelle erhvervsklima i Vietnam er, både for investorer og virksomheder, blevet markant forbedret de senere år. Udenlandske investorer interesserer sig simpelt hen for Vietnam hvilket som bekendt ikke er en lang række andre udviklingslande forundt. Samarbejdet mellem donorer og den vietnamesiske regering er styrket, og arbejdet med at harmonisere bistanden der i en del andre udviklingslande forbliver smukke intentioner på konferencepapirer er i Vietnam gået fra ord til handling. Det betyder, at vietnameserne har mere ejerskab til programmer og projekter, og at donorernes bistandsdagsordener ikke længere stritter i 37 forskellige retninger. Der er også pletter på fortællingen om Vietnam: Korruptionen er stadig omfattende på alle niveauer. Den økonomiske vækst og åbningen af den vietnamesiske økonomi for omverdenen har ført til større frihed og råderum for den enkelte vietnameser. Men ytrings-, forenings-, forsamlings- og religionsfriheden fortsat er begrænset. Pressefrihed eksisterer ikke, og fattigdommen blandt landets etniske minoriteter er markant højere end blandt resten af befolkningen. Men langt hen ad vejen er Vietnam en succeshistorie, som det blev sagt på mødet i Danidas Styrelse. Lille Danmark kan næppe påtage sig hele æren for, at gennemsnits-vietnameserens daglige menu nu står på mere end en skål ris og lidt tørret fisk. Men ingen tvivl om, at den internationale bistand og herunder den danske er med til at gøre en markant forskel. Og så tilbage til masochismen. Det er, som om den kritiske tilgang til udviklingsbistandens mangeartede motiver og til tider svært dokumenterbare resultater har bidt sig fast. Er denne selvpiskning drevet så langt, at bistandens forvaltere selv pålægger sig sordin, når de skal fortælle om resultaterne ude i bushen eller rismarken? Er vi nået dertil, hvor vi har svært ved at leve med succeshistorierne, som der blev spurgt på styrelsesmødet. Det er lidt pudsigt, hvis formidlingen af udviklingspolitikkens resultater og udfordringer er blevet så hæmmet af selvpiskning, at positive resultater på forhånd stemples som utroværdige. Ude i den danske befolkning synes man til gengæld, at det er sejt at være med til at gøre en forskel for verdens fattigste. Sygeplejerske Merete Engell, der i seks måneder har arbejdet som chefsygeplejerske i DR Congo, blev den 26. august valgt til Verdens sejeste Dansker af lytterne i radioens P3. Hun gav baghjul til en chefprogrammør hos Microsoft, en fitness-stjerne og en kvindelig informationsmedarbejder for den dansk udviklingsorganisation DACAAR i Kabul, Afghanistan. To kvinder blandt de sejeste danskere. Begge arbejder med udviklingsbistand i nogle af verdens mest ugæstfrie brændpunkter. Sejt! Bo Simonsen er journalist i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. bosimo@um.dk Styrelsen havde disse to bevillinger på dagsordenen, og begge blev tiltrådt: Vietnam: 2. fase af sektorprogramstøtte til vand og sanitet (415 mio. kr.) Det Arabiske Initiativ: Forum for the Future - et partnerskab mellem G8-landene og lande, områder og organisationer i Mellemøsten (11,8 mio. kr.). Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde er rådgivende organ for udviklingsministeren. I praksis forelægges Styrelsen alle nye bilaterale og multilaterale projekter og programmer på over 10 mio. kr. samt oplæg til nye strategier og handlingsplaner. Læs mere om Styrelsens medlemmer og tiltrådte bevillinger på StyrelsenRaadet/Styrelsen UDV06_1-24_version5.indd 2 08/09/06 12:43:52

3 nr. 06/2006 Nyheder side Dansk vækst gavner Afrikas fattige Ekstra turbo på tre fokusområder Styrket indsats mod hiv/aids, bistand til kvinder og støtte til god regeringsførelse. Det er tre områder, hvor der lægges op til en ekstra indsats i regeringens plan Vilje til udvikling. Væksten i dansk økonomi udløser nu en bonuscheck til verdens fattige på 615 mio. flere bistandskroner på næste års finanslov. Beløbet bunder i et løfte fra regeringen om at Danmark skal yde 0,8 pct. af BNI i bistand. Foto: Polfoto/Thomas Borberg. Regeringen vil hæve den danske udviklingsbistand med 615 mio. kr. ekstra næste år, mens Dansk Folkeparti stiller krav om at sænke den. Af Hanne Mølby Henriksen og Stefan Katić Et løfte fra regeringsgrundlaget sidste år om at fastholde den samlede danske udviklingsbistand på 0,8 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) kommer nu verdens fattigste mennesker til gode. Væksten i dansk økonomi betyder, at regeringen vil hæve udviklingsbistanden med 615 mio. kr. på næste års finanslov. Hertil kommer så yderligere 185 mio. kr. som stammer fra en generel pris- og lønregulering. Dermed vil den samlede statslige udviklingsbistand i 2007 ende på 13,6 mia. kr., en stigning på i alt 800 mio. i forhold til dette års finanslov. Det vil fortsat give Danmark en position blandt verdens største donorer i forhold til indbyggertal. Men planen bliver mødt med skepsis fra alle andre partier end de to, der sidder i regering. Dansk Folkeparti vil hellere spare på udviklingsstøtten, siger partiets udenrigsordfører Søren Espersen til Børsen: Vi går ind til finanslovsforhandlingerne med et krav om, at støtten sættes ned til 0,7 pct. af BNI. Der mener vi, den bør ligge. Af partiets oplæg til finansloven for 2007 fremgår det, at DF s foreslåede besparelser på udviklingsbistanden der vil frigive i alt 1,7 mia. kr. skal anvendes på blandt andet ældre, sygehuse, flere væresteder til udsatte grupper og på at nedsætte afgiften på sodavand. Regeringen foreslår at bruge næste års bistand med særligt fokus på Afrika og på tre specifikke områder: God regeringsførelse, bekæmpelse af hiv/aids og fremme af kvinders vilkår. Det vil kræve en massiv indsats, hvis landene syd for Sahara skal nå 2015 Målene, derfor vil mange af de nye midler primært blive anvendt i Afrika, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der glæder sig over at for hver kroner vækst i Danmark, bliver der otte kroner til u-landene. En vækst, der udløser 615 mio. kr. ekstra at give til verdens fattige i Et lille skridt på vejen Det lyder alt sammen fornuftigt, mener socialdemokraternes udenrigsordfører og tidligere finansminister og udenrigsminister Mogens Lykketoft. Men det er ikke nok, siger han. Sammen med den øvrige opposition går Socialdemokraterne til forhandlingsbordet med et forslag om at hæve udviklingsbistanden med 1,5 mia. kr. næste år som et skridt på vejen til at nå tilbage til det tidligere niveau på én pct. af BNI. Regeringen skal vide, at den har massivt flertal for de forbedringer, den foreslår. Hvor små de end er, siger Mogens Lykketoft og fortsætter: Derfor vil det være direkte usympatisk og urimeligt, hvis den går med til Dansk Folkepartis forslag om at skære yderligere i bistanden, nu hvor dansk økonomi og beskæftigelse har det så godt. Vi synes, at det er trist, at Danmark fra at være absolut foregangsland er sunket ned og ligger bag et par af vore naboer på bistandsområdet. 0,8 stadig mejslet i granit De Radikales finansordfører Morten Helveg Petersen kalder de ekstra 615 mio. kr. til u- landene et lille skridt på vejen. På den radikale ønskeliste står blandt andet flere programsamarbejdslande, flere sektorprogrammer, og endnu flere penge til at bedre kvinders vilkår og bekæmpe hiv/aids. Der er jo desværre masser at tage fat på. Det korte af det lange er, at vi vil én pct. på u-landsbistanden, siger Morten Helveg Petersen. Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs er regeringen fast besluttet på ikke at rykke på den nuværende minimumsgrænse for udviklingsbistanden på 0,8 pct. af BNI. Hverken op eller ned. Udviklingsbistanden skal fortsat holde sig på 0,8 pct. som det fremgår af regeringsgrundlaget, slog Ulla Tørnæs fast ved et pressemøde, hvor hun præsenterede regeringens udviklingspolitiske plan for (se sideartikel). Hvor den omstridte procentsats ender, vil de næste ugers forhandlinger om finansloven vise. Omdrejningspunktet for regeringens nye køreplan for udviklingssamarbejdet er at nå FN s 2015 Mål. Derfor er der i planen Vilje til udvikling ikke overraskende lagt særlig vægt på bistanden til Afrika, hvor fattigdommen og dermed udfordringerne er størst. Først og fremmest vil midlerne til indsatsen mod hiv/aids blive fordoblet over de næste fire år, så den i 2010 udgør én mia. kr. Alene til næste år sættes der 300 mio. kr. af til nye aktiviteter. Støtten til god regeringsførelse tildeles 500 mio. kr. Og 140 mio. kr. øremærkes til bistand til kvinder, som regeringen fremhæver som en særlig drivkraft for udvikling. Og så skydes programsamarbejdet med Danmarks nye samarbejdsland, Mali, i gang for 350 mio. kr. Endeligt søsættes 3-i, som er et nyt erhvervsinitiativ (3-i står for investeringer, innovation og iværksætteri). 3-i-planen skal støtte, at danske virksomheder bliver inddraget som socialt ansvarlige aktører på det afrikanske kontinent. Der er sat 100 mio. kr. årligt af til 3-i-planen i perioden Udviklingsminister Ulla Tørnæs gav i sin præsentation af Vilje til udvikling følgende ord med på vejen: Planen giver regeringens samlede bud på, hvordan dansk udviklingsbistand kan bidrage til en bedre og mere retfærdig verden. En verden med en stærk sammenhængskraft og en verden, hvor vilje til udvikling og forandring får gode vækstvilkår. /sk Her fås Vilje til udvikling Vilje til udvikling er titlen på den danske version og Commitment to Development er titlen på den engelske udgave - begge kan bestilles på www. danida-publikationer.dk Her kan de elektroniske versioner også downloades. VILJE TIL UDVIKLING Regeringens udviklingspolitiske prioriteter August 2006 UDV06_1-24_version5.indd 3 08/09/06 12:43:56

4 nr. 06/2006 nyheder side Danske observatører ud i utide Den sidste danske våbenhvileobservatør forlod Sri Lanka i august. Dermed slutter fire års indsats for fred uden at målet blev nået. Danmark har trukket sine observatører hjem fra Sri Lanka. Hvordan overvåge en våbenhvile, parterne ikke overholder? Her grænsepost ind til zonen, der kontrolleres af De Tamilske Tigre. Foto: Sanath Priyantha/AP/Polfoto. Af Jørgen Harboe Den sidste danske observatør er nu rejst hjem fra Sri Lanka og har dermed lukket et kapitel i Danmarks fredsindsats på øen. Kapitlet begynder i 2002, da Norge formidler en våbenhvileaftale mellem Sri Lankas regering og bevægelsen De tamilske tigre, der i næsten 20 år har kæmpet for frihed for det tamilske mindretal i den nordlige og østlige del af landet. Så snart aftalen er på plads, organiserer Norge Sri Lanka Monitoring Mission (SLMM) og indbyder de andre nordiske lande til at være med. SLMM overvåger derefter våbenhvilen og hjælper befolkningen med at holde fred i de omstridte områder. Danmark har lige fra starten bidraget med penge og personel. Sidste år kom 12 af SLMM s stab på 60 observatører fra Danmark. Men nu har Danmark trukket sine observatører tilbage. Det har Finland og Sverige også. Sidst i august så det derfor ud til, at de 60 nordiske observatører ville blive reduceret til en snes nordmænd og islændinge. Selv SLMM s leder, en pensioneret svensk general, var kaldt tilbage, og der var ikke udpeget nogen efterfølger. Hele operationen lå øjensynlig i ruiner, og borgerkrigen var blusset op igen. Ifølge det britiske nyhedsmagasin The Economist blev over mennesker dræbt mellem april og august, og titusinder var på flugt fra kampene. På EU s terrorliste Den 29. maj beslutter EU s ministerråd at sætte De tamilske Tigre på EU s liste over terroristorganisationer. Tigrene har en lang række åbenlyse terrorhandlinger på samvittigheden. USA, Storbritannien og Indien har længe haft organisationen på deres lister. De presser på for at få EU til at gøre det samme. Det gør regeringen i Sri Lanka også. Den peger på, at Tigrene har boykottet fredsforhandlingerne siden april 2003 og i praksis sat fredsprocessen i stå. Hvis Tigrene kommer på terrorlisten, kan EU lukke for tilstrømningen af penge fra tamiler bosat i Europa. Det vil tvinge Tigrene tilbage til forhandlingsbordet, siger regeringen. Tværtimod, siger Tigrene. Hvis I tager økonomisk kvælertag på os, tvinger I os til at slås! Tigrene kræver også, at SLMM-observatører fra EU-landene rejser hjem inden 1. september. Hvis EU udråber den ene part i konflikten som terrorister, er observatører fra Danmark, Finland og Sverige ikke længere upartiske iagttagere, siger de. Sri Lankas regering beder derimod alle nordiske lande blive i SLMM. Hvis SLMM sprænges, brister det sidste halmstrå i bolværket mod den totale krig, siger regeringen. Et ægte dilemma Kontorchef Sus Ulbæk fra Udenrigsministeriet siger, at beslutningen om at sætte Tigrene på EU s terrorliste var et ægte dilemma for Danmark. Vi vidste jo godt, at den kunne føre til, at Tigrene reagerede som de gjorde, og vi bakkede op om SLMM og de norske fredsbestræbelser, siger hun. På den anden side opfyldte Tigrene alle betingelser for at komme på terrorlisten. Det var dilemmaet, og der var ingen rigtig vej ud af det. I maj var der i EU enighed om at sætte De tamilske Tigre på EU s terrorliste. Beslutningen krævede enstemmighed. Hvis Danmark havde stemt nej, var Tigrene ikke kommet på terrorlisten. På det tidspunkt var konflikten allerede eskaleret. Parterne kæmpede så voldsomt, at der i realiteten ikke længere var nogen våbenhvile at værne om. Det spillede også ind, at hverken Tigrene eller regeringen i de sidste to år havde vist nogen vilje til fred, siger Sus Ulbæk. De nordiske lande forsøgte forgæves at få Tigrene til at ændre signaler, så observatørerne fra EU-landene kunne blive, men Tigrene sagde, at de kun ville garantere deres sikkerhed til 1. september. Derfor måtte vi kalde danskerne hjem, siger Sus Ulbæk og fortsætter: SLMM er jo et lille ubevæbnet korps, og mange observatører er civile. De kan simpelthen ikke fungere med kuglerne fløjtende om ørerne med mindre begge konfliktens parter garanterer deres sikkerhed. Jørgen Harnoe er freelancejournalist og tidligere valgobservatør på Sri Lanka Dansk hjælp til genopbygning i libanon Regeringen har doneret i alt 44 mio. kr. til ofrene for krigen i Libanon 24 mio. kr. til nødhjælp og 20 mio. kr. til genopbygning. Af Poul Kjar Den officielle danske nødhjælp på 24 mio. kr. til ofrene for den 34 dage lange krig i syd- Libanon er gået gennem FN-systemet og en række store danske NGO er såsom Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp. Og på en international donorkonference i Stockholm den 31. august stillede Danmark op med yderligere knap 20 mio. kr. til genopbygning til det hårdtprøvede mellemøstlige land. Under krigen mellem Israel og Hizbollahmilitsen har organisationerne blandt andet delt mad og tæpper ud til de fordrevne flygtninge i Beirut og til befolkningen i det sydlige Libanon. Men allerede dagen efter den FN-mæglede våbenhvile den 14. august begyndte de flygtede at vende tilbage til deres hjem i det sydlige Libanon og de danske nødhjælpsorganisationer fulgte med. Vi skal skabe nogle forhold, så folk kan blive i deres landsbyer, indtil genopbygningen starter. Vi skal hjælpe folk med midlertidig istandsættelse af deres huse. Men vi skal ikke glemme, at der stadig væk er grupper af religiøse minoriteter, der ikke er vendt tilbage til deres hjem, fordi de er for svage og usikre på at vende tilbage. Dem skal vi fortsat støtte med nødhjælp, siger Ann Mary Olsen, souschef i Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling. Dansk Flygtningehjælp har modtaget tre mio. kr. fra Danida til den humanitære krise i Libanon og har derudover fået ekstra penge til at sende danskere som forstærkning til forskellige FN-organisationer. Folkekirkens Nødhjælp har fået kr. fra Danida og har derudover indsamlet omkring kr. Folkekirkens Nødhjælps programkoordinator for Mellemøsten, Uffe Gjerding, siger: Vi forbereder genopbygningen af det sydlige Libanon, lige som vi hjalp efter afslutningen på borgerkrigen i starten af 90 erne. Og vi regner også med, at vi skal hjælpe med at rydde ueksploderet ammunition og miner. Den libanesiske regering kan ikke selv magte genopbygningen. Lokale partnere Under konflikten har det på grund af de israelske bombardementer været vanskeligt at få nødhjælpen over grænsen til Libanon og ikke mindst at få etableret en humanitær korridor til det sydlige Libanon. De store danske NGO er arbejder gennem deres lokale samarbejdspartnere. Således har Dansk Flygtningehjælp arbejdet i Libanon siden 2004, hvor organisationen støtter palæstinensiske flygtninge, der ikke er registreret hos internationale flygtningeorganisationer. Mens Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem Det Mellemøstlige Kirkeråd, så arbejder Dansk Røde Kors gennem Internationalt Røde Kors, Libanons Røde Kors, Israels Røde Davidsstjerne og Syriens Røde Halvmåne. Hjælpen til Sydlibanon De største bidrag fra Danida til hjælp i Sydlibanon er gået til: UNHCR 5 mio. kr. WFP 5 mio. kr. UNICEF 5 mio. kr. Røde Kors 3,75 mio. kr. Dansk Flygtningehjælp 3 mio. kr. Folkekirkens Nødhjælp kr. Syrisk Røde Halvmåne kr. UDV06_1-24_version5.indd 4 08/09/06 12:43:57

5 nr. 06/2006 nyheder side 5 WTO: et skridt frem og to tilbage Sammenbruddet i forhandlingerne om fri verdenshandel i WTO er en bet for verdenssamfundet. Men spørgsmålet er, om det er så skidt for de fattigste udviklingslande. Af Poul Kjar De fattigste lande i Afrika får alligevel ikke glæde af en færdig forhandlet Doha-aftale, siger handelsekspert Michael Friis Jensen fra Dansk Institut for Internationale studier (DIIS) om sammenbruddet af Doha-udviklingsrunden i Verdenshandelsorganisationen WTO. Han mener, at mange af de fattigste udviklingslande endda risikerer at tabe på en aftale om frihandel. Det skyldes, at landenes fordelagtige handelsordninger (ikke mindst toldpræferencer) med Vesten forsvinder. Og det sker samtidig med, at udviklingslandene kommer til at betale mere for deres fødevareimport, uden at de er i stand til at udnytte de stigende priser på eksportsiden. Alligevel beklager han, at forhandlingerne er brudt sammen. Han siger: Jeg tror ikke på, at de fattigste lande på et senere tidspunkt får en bedre aftale end den, der kunne være indgået nu. Det er politisk urealistisk inden for WTO at antyde, at man blot kan læne sig tilbage og sige nej tak, indtil de store spillere, USA, EU og Brasilien/Indien, kommer med et bedre tilbud. Og det er ikke mindst en betragtelig forbedring, at lande som Brasilien, Indien og Kina hvor mere end halvdelen af verdens fattigste rent faktisk bor står til at vinde. Det er noget nyt i forhandlingerne, at det ikke blot er USA og EU, der bestemmer det hele. Særlige fordele for de fattigste Udenrigsråd Svend Roed fra Danmarks Eksportråd har deltaget i forhandlingerne i Genève, og han mener, at alle parter vil tabe ved et endeligt sammenbrud af Doha-runden også de fattigste udviklingslande. Han siger: Vi er rent faktisk nået ganske langt i forhandlingerne, og der er tale om en udviklingsrunde, hvor der i højere grad end i nogen tidligere runde gives særlige koncessioner til udviklingslandene, især de fattigste. Han nævner tilbud om bedre markedsåbninger i Europa og USA for de fattigste udviklingslandes produkter. Krav som ifølge Svend Roed ikke bliver mødt med modkrav om markedsåbninger i udviklingslandene, med mindre landene selv ønsker det. Og han nævner enigheden om en udviklingspakke med udviklingsvenlige elementer i form af tilsagn om betydelig handelsrelateret bistand fra EU, USA og Japan. Svend Roed lægger dog ikke skjul på, at Doha-runden kan få visse negative effekter for enkelte udviklingslande, blandt andet i form af tabet af fordelagtige handelsordninger. Et trekantsdrama Forhandlingerne om Doha-aftalen brød sammen i slutningen af juli. Det skete efter et trekantsdrama mellem Europa og USA og G20-landene, som er gruppen af udviklingslande med hurtigt voksende økonomier med Brasilien, Indien og Kina i spidsen. Amerikanerne ville ikke gå med til sænke deres støtte til egne landmænd til under 20 mia. dollars om året. Europæerne ville ikke gå med til at beskære afgifter på importerede landbrugsvarer med 54 procent, sådan som G20-gruppen havde forslået. Og G20-landene ville på deres side ikke gå med til, at liberaliseringen af landbrugshandel skulle være afhængig af, at de selv sænkede afgifterne på importerede industrivarer. Brasilien, Indien også store og stygge Ifølge Michael Friis Jensen spiller de fattigste udviklingslande en meget lille rolle under forhandlingerne i Doha-runden. Han siger: Selvfølgelig har de fattigste udviklingslande brug for stærke forhandlingspartnere. Men G20-landene med Brasilien, Indien og Kina er ikke et oplagt valg. Tag EU s håndsrækning fra 2001 til u-landene, Everything But Arms, der betød, at de allerfattigste lande på papiret fik fri adgang til EU. Det støttede G20 naturligvis ikke, da de så fik ringere adgang til det europæiske marked. Michael Friis Jensen fortsætter: Det gav det jubel i NGO-kredse, da G20 og de fattigere udviklingslande (G90-landene) gik sammen og blev til G110 under forhandlingerne i WTO sidste år i Hong Kong. Den jubel hører en svunden tid til. Den bygger på en opfattelse af, at det i WTO drejer sig om, at udviklingslandene skal holde sammen mod de store stygge industrilande. Og når man er et fattigt afrikansk land, er USA og EU unægteligt store og stygge at bide skeer med, men det er Brasilien og Indien jo også. I u-landenes interesse Svend Roed fra Danmarks Eksportråd er på det punkt helt enig med Michael Friis Jensen fra DIIS. Han siger: Hvis Doha-rundeforhandlingerne endegyldigt bryder sammen, vil der blive langt mere fokus på bilaterale og regionale handelsaftaler. Her vil lande som Brasilien, Indien og Kina givetvis kunnet indgå bilaterale aftaler med EU, USA og andre lande. Ifølge Svend Roed kan det være med til at undergrave de fordele, de fattigste lande har i dag i forhold til vestens markeder. Og således må især de fattigste lande gøre sig klart, at det ikke mindst er i deres interesse, at forhandlingerne bliver genoptaget senere på året. Eventuelt efter det amerikanske midtvejsvalg i november, der kan give de amerikanske forhandlere et mere imødekommende mandat. Mia og Målene Hun har fars øjne og mors hiv er navnet på en ny fotoudstilling om 2015 Målene. Mia Lyhne var quizdeltager, da udstillingen åbnede med en kändisquiz. Tekst og foto: Mira Borggreen Jeg kendte jo lidt til målene i forvejen, men jeg har da forberedt mig. Jeg har været lidt inde på Folketinget og FN s hjemmeside og talt med en bekendt, der arbejder med udviklingspolitik, fortæller skuespiller Mia Lyhne. Sammen med de to holdkammerater, Sofie Stougaard og Paw Henriksen, sætter hun sig ved et af de seks små runde borde på Nytorv i København. Foran dem ligger en sort tavle, en stykke hvidt kridt og en lille blå køkkensvamp. Det er quiztid! Med sort sprittusch og på en hvid flip-over tavle har mediebureauet Powerfrog inviteret til quiz om 2015 Målene. Forberedelse og udenadslære Men Mia Lyhne må hurtigt sande, at hendes forberedelse ikke kommer hende meget til gode. Quizzen viser sig nemlig kun at tage udgangspunkt i 2015 Målene. Jeg troede, det handlede om selve målene. Jeg kan de otte mål udenad, fortæller Mia Lyhne, der trods alt kom ind på en flot anden plads. Og det er også helt fint, for ifølge hende er det vigtigste at skabe opmærksomhed om målene. Skuffende fremmøde Trods begrænset publikumsfremmøde fejler entusiasmen i teltet ikke noget. Inde i og uden for teltet hvor deltagerne til tider er oppe at stå for at argumentere for deres svar står der, da der er flest, omkring 70 fremmødte. Det ringe fremmøde kunne skyldes vejrguderne. Da deltagerne ankom omkring klokken 16, Quizdeltager Mia Lyhne havde læst på lektien inden konkurrencen om 2015 Målene. faldt små uskyldige regndråber nedover Nytorv, og en bred slange af farvestrålende paraplyer hastede derfor hjem på weekend. Fremmødet er okay, vejret og tidspunktet taget i betragtning, fortæller Mette Rose, der er projektleder på udstillingen. Men med over 700 udsendte invitationer er det lidt skuffende. Noget at tænke over Quizzen er dog ikke det vigtigste. Det er de otte store sort-hvide kvadrater af kraftigt plastikbanner, der står uden for teltet. Hver repræsenterer de et af de otte mål. Og det er svært at vælge det vigtigste ud, mener Mia Lyhne. For hende har det være spændende at lære mere om målene: Udviklingspolitik er som sådan ikke noget, jeg på den måde tænker over i hverdagen. Men jeg er buddhist, og med i Soka Gakkaiorganisationen, hvor vi arbejder for at skabe fred i verden. Og det synes jeg jo hænger godt sammen med 2015 Målene, siger Mia Lyhne. Danidas Oplysningsbevilling har støttet udstillingen med kr. UDV06_1-24_version5.indd 5 08/09/06 12:44:02

6 nr. 06/2006 Nyheder side 6 TIL KAMP mod korruption Først oprettede Udenrigsministeriet en anti-korruptionshotline. Nu intensiveres kampen med verdens første online anti-korruptionsportal henvendt til virksomheder. Af Mira Borggreen Although there are several conventions dealing with corruption and bribery there is no single globally accepted definition of corruption and bribery. Sådan står der under ordet korruption, hvis man slår det op på regeringens nye udspil i kampen mod korruption: En anti-korruptionsportal. Den gik online fra den 25. august under navnet: Business Anti-corruption Portal. Portalen er udviklet i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og konsulentfirmaet Global Advice Network. Portalen skal give danske virksomheder, der arbejder og investerer i udviklingslandene, et sted at søge hjælp til at bekæmpe og undgå korruption. Styrket dansk indsats Siden Danida i 2003 lancerede en stor antikorruptionskampagne, har der været sat ekstra fokus på området. Korruptionen hindrer ikke kun de danske virksomheders succes i udlandet, men også udviklingslandenes egen vækst. Portalen giver råd til danske virksomheder, der overvejer at gå ind på markedet i korruptionsplagede lande. Korruption er ikke kun ulovligt, det er også uansvarligt. Det er de fattigste, der rammes hårdest af korruptionens negative spiral. Nu får de mange små og mellemstore danske virksomheder hjælp til at slå fra sig i kampen mod korruption. Portalen sætter ikke kun fokus på problemerne, men giver samtidig virksomhederne praktiske værktøjer i hånden. Anti-korruptionsportalen viser, hvordan det offentlige og det private Danmark tilsammen kan bekæmpe korruption. Sådan lød ordene fra udviklingsminister Ulla Tørnæs ved lanceringen af anti-korruptions-portalen. Det nye tiltag er et supplement og en forstærkelse af den anti-korruptionshotline, der blev oprettet i Til kamp mod korruption Konceptet i den telefoniske linie er, at alle, uanset hvor de befinder sig i verden, anonymt kan anmelde konkrete anklager eller mistanker om korruption. Med blot 13 henvendelser på et år overstiger den symbolske værdi nok den konkrete effekt. Men set i lyset af det stigende internationale fokus på korruption, styrker Danmark nu sin bekæmpelse af korruption med den nye portal. Målet med den nye portal er at assistere små og mellemstore danske virksomheder i den store korruptionsjungle, der til tider gør oprettelse af danske erhvervsforbindelser besværlige ude i den store verden. Og der er både plads til firmaer, der allerede er aktive i udviklingslande og nye firmaer, der påtænker at starte op. Portalen skal sammen med træningskurser for virksomhederne være et værktøj i kampen mod den ødelæggende korruption. Stor udenlandsk interesse Portalen har allerede vakt interesse i internationale sammenhænge. Både fra FN og OECD s side er der indledt et samarbejde med portalen som drivkraft. For øjeblikket arbejder Global Advice Network, Udenrigsministeriet og anti-korruptionsorganisationen Transparency International på at udvide samarbejdet yderligere. Vi satser på, at portalen skal komme virksomheder til gode i op til 50 lande. Dialogen er allerede i gang, og vi forventer at kunne få flere lande med inden årets udgang, fortæller Helle Johansen fra Udenrigsministeriet, som er ansvarlig for Offentlige Private Partnerskaber. Mia Borggren er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed mirbor@um.dk Læs mere på KULTUREN BAG korruptionen MÅ OGSÅ MED Anmeldelse: Nyt redskab til at bekæmpe korruptionen lover godt, men har svage sider. Af Jens Lohmann Det første indtryk er rodet, med en blanding af en enkel opbygning holdt blåt, Udenrigsministeriets officielle logo i et brunt og rødt felt og et par felter med pengesedler som åbenbart skal signalere noget med korruption. Overflødigt, især til en saglig og resultatsøgende målgruppe som den Udenrigsministeriets nye antikorruptionsportal henvender sig til. Heldigvis ændrer indtrykket sig når man klikker videre: Et stramt, sagligt design holdt i diskrete blå toner. Nemt og overskueligt at arbejde med. Den erklærede hensigt med portalen er at støtte virksomheder til at bekæmpe og undgå korruption. Nogle dages gennemgang og forsøg på at finde vej, viser en portal som er velfungerende og overskuelig at arbejde med. Strukturen er logisk og funktionel. Portalen giver generelt en god vejledning til nye brugere både de, som kender til korruption i forvejen, og de som er nye på området. Der er gode links til landeprofiler, internationale konventioner, anvisninger på en anti-korruptionsstrategi for virksomheder, organisationer og institutioner. Der er ingen tvivl om, at mange nok skal kunne drage nytte af portalen. Men nytten er alligevel begrænset dels fordi der foreløbig kun er links til Danidas programsamarbejdslande, som jo langtfra er de vigtigste markeder for danske virksomheder, dels fordi portalen bygger på en alt for snæver opfattelse af korruption. Fokus er på den økonomiske og politiske side af korruptionen, som er den mest synlige og umiddelbart mærkbare for de fleste. Det er den mest målbare, hvilket blandt andet kommer til udtryk i Transparency Internationals årlige Corruption Perception Index, der rangerer landene efter, hvor korrupte de opfattes. Dette fokus er vigtigt, når man skal pege på redskaber til at bekæmpe og undgå korruption. Men der mangler en afgørende dimension. Det er de holdninger og værdier, som i ethvert samfund også det danske er med til at skabe grobund for korruption, den kultur som korruptionen vokser ud af, og den kultur den skaber. Det er den vanskeligste del at beskæftige sig med, men hvis vi ikke tager fat i den, så bliver kampen mod korruptionen et sisyfos-arbejde. Opgaven er ikke let, men man kan begynde med for eksempel at finde eksempler på de omgangsformer, det sprog, de værdier og holdninger, der er karakteristiske i de enkelte samfund, portalen beskriver i sine landeprofiler. Det kan give virksomheder, organisationer og embedsmænd lidt flere muligheder for at forstå, hvorfor korruption ofte betragtes som legitim i mange lande. Vi skal heller ikke glemme, at de standarder, der ligger til grund for de internationalt vedtagne definitioner på korruption, er baseret på en nordvesteuropæisk opfattelse af staten og dens rolle, altså på en bestemt kulturopfattelse, som langtfra deles alle vegne. Dette være ikke sagt for at forsvare korruption, men for at forstå korruption. er et vigtigt og nyttigt initiativ, som forhåbentlig vil blive udviklet og udbygget, både med flere landeprofiler, med en særlig link til relevant litteratur og med en bredere tilgang til selve begrebet korruption. Jens Lohmann er forfatter og journalist. Hans seneste bog er Noget for noget. En håndbog om korruption, kortlægger korruptionens anatomi. UDV06_1-24_version5.indd 6 08/09/06 12:44:04

7 nr. 06/2006 nyheder side Kun hver tredje voksen i Burkina Faso kan skrive sit eget navn. Her hyrder i Gorum Gorum. Foto: Jørgen Schytte MÅLENE SPÆRRER FOR ALFABETISERING Opdagede du, at 8. september var FN s alfabetiseringsdag? Den dag forsøgte FN igen at minde verden om dens 771 millioner analfabeter. Men samtidig må organisationen spørge sig selv, om det er dens egen fokusering på 2015 Målene, der er årsagen til, at analfabeterne glemmes. For alfabetisering er ikke blandt målene. Af Mads Mariegaard 771 millioner mennesker kan ikke læse og skrive, anslår FN, og det gør analfabetisme til et af verdens store uløste problemer. Det ved verden, og derfor lovede 155 lande på Unescos Uddannelse for Alle-konference i Jomtien, Thailand, i 1990 hinanden at reducere antallet af analfabeter massivt på ti år. Det lykkedes delvist, men verdens befolkningstal steg omtrent lige så meget, så i 2000 i Dakar, Senegal, aftalte landene at halvere antallet af analfabeter nu på femten år. Når ambitionerne er så store, hvorfor er problemet så ikke løst for længst? Spørger man alfabetiseringseksperten David Archer, uddannelseschef hos den internationale NGO ActionAid, er der ingen tvivl. Det skyldes de manglende investeringer i programmer for voksne analfabeter, forklarer han. I rapporten Writing the Wrongs konkluderer Archer, at alfabetisering af voksne styrker ligestilling, menneskelig og økonomisk udvikling og bekæmpelse af aids. Men hans vigtigste argument er dette: Voksne, der kan læse og skrive, får børn, der kan læse og skrive. Pointen er, at vil man analfabetismen til livs, er det ikke nok at få alle børn i skole. De voksne skal også. Det pegede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på, da hun talte ved en Uddannelse for Alle-konference i København i januar: For ensidig opmærksomhed på grunduddannelse kan resultere i, at man forsømmer de voksne og unge, som aldrig kom i skole eller er droppet ud. Vi fokuserer også på grunduddannelse, men vi ser det i et bredere perspektiv. Men det gør alle donorer ikke, vurderer bistandskonsulent Poul Erik Rasmussen fra Danidas Bistandsfaglige Tjeneste (BFT): Donorerne har gennem længere tid forsømt alfabetisering af voksne Målenes skyld Alfabetisering er et stort, gammelt problem, som har fået megen opmærksomhed gennem tiderne. Så hvorfor er det gået i glemmebogen? Ulandsorganisationen Ibis mistænker FN s ellers meget roste 2015 Mål, fordi de tager opmærksomheden væk fra Unescos Uddannelse for Alle-mål fra 1990, som indeholder verdens løfte om at halvere antallet af analfabeter. Bagsiden af fokuseringen på at nå 2015 Målene er, at de mål, som ikke kom med på listen, herunder alfabetisering, bliver beskåret, siger Ibis kommunikationschef, René Jacobsen. FN har forenklet målene for lettere at nå dem. Nummer to af FN s otte 2015 Mål (Millenium-målene) siger, at alle børn skal have mulighed for at gennemføre en grundskoleuddannelse. Men alfabetisering fremgår ikke direkte af nogen af 2015 Målene. En forklaring kan være, at en af de store donorer, Verdensbanken, ikke tror på alfabetisering. I 90 erne slog banken fast, at investeringer i alfabetisering havde en ringe virkning, men det er forkert, mener bistandskonsulent Poul Erik Rasmussen: Det har vist sig, at de økonomiske og sociale fordele ved alfabetisering er lige så store som ved grunduddannelse. Her kan kun hver tredje læse Verdens mindst alfabetiserede land er ifølge FN Burkina Faso, og på Danmarks ambassade i hovedstaden Ouagadougou vurderer man, at kun 32 procent af befolkningen kan læse og skrive. Det vestafrikanske land er et af Danmarks 16 programsamarbejdslande og dermed et af de steder, hvor udviklingsministerens løfte om ikke at forsømme alfabetisering skal følges op. Det gør man via et program rettet mod Burkina Fasos uddannelsessektor, og af de tyve millioner kroner, Danmark giver om året, går omkring fire millioner direkte til alfabetisering af voksne. Pengene er med til at finansiere burkinske alfabetiseringscentre, hvor voksne analfabeter og unge, der ikke er kommet i skole eller er droppet ud, kan gå i skole i to-tre år. Det sker i de fire måneder om året, hvor der er mindre at lave i marken. Der ligger i dag over alfabetiseringscentre i Burkina Faso, de fleste af dem i landdistrikterne. I skole i bushen Hvis en landsby i Burkina Faso henvender sig til provinsafdelingen af det burkinske undervisningsministerium eller en NGO, kan den få en lærer, en læseplan og penge fra undervisningsministeriet til at oprette et alfabetiseringscenter, forklarer Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Margit Thomsen, men der er også vanskeligheder. Et af alfabetiseringscentrenes problemer er, at lærerne ikke er godt nok uddannede. Ofte har de selv kun gået i skole i to-tre år. Til gengæld bor mange af dem i de områder, hvor alfabetiseringscentrene ligger, og de kender derfor de lokale forhold godt. I grundskolen har man et andet problem. Mange af grundskolelærerne bor i byerne og har fået en rimelig god uddannelse, men det kan være svært at få dem til at tage ud i bushen, hvor der ofte er mangel på selv de mest elementære faciliteter som el og vand, forklarer hun. Mens undervisningen på alfabetiseringscentrene foregår på lokale sprog, kæmper Danmark og de øvrige donorlande med grundskolernes undervisningssystem, som bygger på den franske model. Systemet medfører, at bøgerne ofte er på fransk, som mange burkinere ikke forstår, og det er bygget op, så endemålet som i Frankrig ideelt er en akademisk uddannelse. Det er der slet ikke brug for i så stort omfang i Burkina Faso. Derfor er det utroligt vigtigt, at læseplanerne og undervisningssproget bliver tilpasset lokale forhold, og at håndværksmæssige og tekniske uddannelser efter grundskolen fremmes. Og det er man i gang med, siger Margit Thomsen. Danmarks målsætning er, at andelen af indbyggere i Burkina Faso, der kan læse og skrive, stiger fra 32 procent i 2005 til 40 procent i En dygtig burkinsk undervisningsminister og et godt samarbejde mellem de donorer, der arbejder i landet, har gjort Margit Thomsen optimistisk: Det går fremad, siger hun, og vi regner med, at vi når det. Mads Mariegaard er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. madmar@um.dk Analfabetisme FN anslår, at der er 771 analfabeter millioner voksne analfabeter i verden. Opgørelsen er baseret på, at man er analfabet, når man er fyldt femten uden at kunne læse og skrive, men der findes også bredere definitioner, for eksempel at være ude af stand til at deltage som aktiv medborger i et samfund. Burkina Faso Burkina Faso er et af verdens fattigste lande, og ifølge FN også det mindst alfabetiserede. Landet har 12,4 millioner indbyggerne, og det officielle sprog er fransk, fordi Burkina Faso var fransk koloni, før det blev selvstændigt i Danmark har arbejdet med udvikling i landet siden 1979 og driver en ambassade i hovedstaden Ouagadougou. UDV06_1-24_version5.indd 7 08/09/06 12:44:20

8 nr. 06/2006 Nyheder side 8 Get Rich or Die Tryin! Ordene kommer fra den Grammy-nominerede afroamerikanske rapper 50 Cents debut-cd. Og fra Operation Dagsværks kampagneleder på Nørrebro. Budskabet beskriver koldt og kynisk livet for unge mennesker i Sydafrikas slum. Desmond, 24,(i midten) skal være rollemodel i et nyt uddannelsesprojekt, når Operation Dagsværk i år sætter fokus på unge i Sydafrika. Foto: Hewlle L. Severinsen/OD Get Rich or Die Tryin Af Mira Borggreen Det første, der faldt mig ind, var, at de tre unge mænd så virkelig hardcore ud. Kinderne lå indsunkne i deres ansigter. Når de smilte, så jeg hvorfor. De havde nemlig få eller slet ingen tænder, fortæller Helle Løvstø Severinsen. Hun er fra Operation Dagsværk og kampagneleder på årets projekt Sydafrika 2006, og er netop vendt hjem fra sit andet besøg i den sydafrikanske hovedstad. For bare 24 timer siden stod Helle Løvstø Severinsen selv ansigt til ansigt med unge sydafrikanere i Cape Towns ghetto, Mannenberg. Nu sidder hun i sin lille lejlighed på Nørrebro med en kop rygende varm kaffe, en lun scone og uden bagage; den rejste sine egne veje. Historien om tænderne kræver en nærmere forklaring. Helle Løvstø Severinsen fortæller, at de unge betaler tandlægen for at få trukket tænderne ud. Der er noget kulturelt betinget i handlingen, men en anden og mere konkret grund er for at kunne give bedre blowjobs, når de er i fængsel. Fængslerne i Cape Town hærges af bandekrigene fra gaderne. Bag murene udkæmpes kampene for fuld udblæsning dag og nat, og de seksuelle krænkelser er en del af hverdagen. Dialog på Desmonds hjemmebane Helle Løvstø Severinsen og hendes gruppe rejste under deres besøg rundt sammen med Desmond, 24, Shaheed, 26 og Bradley, 25. Deres opvækst har været præget af ture ind og ud af ungdomsfængsler, bandekriminalitet og stoffer, fortæller hun. Men fra januar 2007 og tre år frem bliver Desmond og hans to venner, sammen med andre unge, en del af projektet Viden til at vælge. De skal lære, hvordan de skal tage ansvar og fornuftige, langvarige valg. Valg, der både hjælper dem og deres familier. Efter at have tilbragt noget tid i de unges hjemkvarter, besluttede Helle Løvstø Severinsen og gruppen, at de ville bevæge sig ud i Cape Towns gader. De var meget ivrige for at komme med os rundt. Og indtil vi nåede Malay Quarter (et pænere kvarter nær centrum, red.) gik det hele let og gnidningsfrit, fortæller Helle Løvstø Severinsen. Fordomme i fuldt flor Pas endelig på jeres penge. De tre er kun ude på én ting, nemlig at stjæle. Ifølge Helle Løvstø Severinsen kom beskyldningen fra en kvinde, der uden opfordring henvendte sig til den lille samling af danskere. Vi var lige stået ud af vores lille minibus for at købe noget mad. Desmond, Shaheed og Bradley var sammen med os. Vi stod måbende tilbage. Det var jo vores nye venner, hun meget nedværdigende talte om, fortæller Helle og fortsætter: De hørte selvfølgelig godt kvindens kommentar, men trak bare på skuldrene. Jeg kan huske, at ingen af dem, heller ikke Desmond, der er udvalgt som rollemodel på det første hold i projektet, virkede synderlig påvirket af situationen. Midt i modsætningernes midte Det var, ifølge Helle Løvstø Severinsen, første gang, de tre unge var uden for Manenberg. Ingen af dem har været uden for Sydafrika. De har ikke engang været uden for Cape Town, eller nede i centrum for den sags skyld. Men her foran en lille take-away restaurant lidt oppe af bjergskråningen i det pænere Malay Quarter, kom problemstillingen, ifølge Helle Løvstø Severinsen, helt op til overfladen. Der stod vi med Cape Towns stolthed Table Mountain i baggrunden og små pastelfarvede lave huse nede i dalen. Det var så smukt, men vi befandt os altså lige midt i modsætningernes midte, Sydafrika. Helle Løvstø Severinsen og holdets oplevelser i Cape Town skal være med til at motivere og inspirere det projekt, de skal i gang med hjemme i Danmark. Arven fra apartheid Operation Dagsværk fører i år de danske gymnasieelever helt ind i den sydafrikanske slum, de såkaldte Cape Flats. Siden apartheid formelt blev afskaffet i 1994, har dagligdagen for de unge på Afrikas sydspids været præget af konflikter. Kriminalitet fylder dagligt utrolig meget på den sydafrikanske dagsorden. Selv med Nelson Mandela og ANC s sejr har det sydafrikanske folk mentalt haft svært ved at slippe ideen om adskillelse. En adskillelse, der har præget den sydafrikanske befolkning i generationer. Sydafrika 2006 skal, igennem et uddannelses-projekt, skabe rollemodeller, så slumkvarterenes unge ikke konstant ser sig selv og deres venner blive taget som gidsler i det kriminelle miljø. Arven fra apartheid skal omsættes fra forskelle til ligheder. Rollemodelsystemet skal være grundstenen i projektet. De unge rollemodeller bliver valgt ud fra deres evne til at kunne gennemføre projektet. Det er meget vigtigt, at de første rollemodeller får succes, for i slummen vil de unge se resultater, før de tror på, at noget virker. Det er især vigtigt, hvis de skal involvere sig i noget, forklarer Helle Løvstø Severinsen og fortsætter: Desmond er blevet udvalgt, fordi han har en smule uddannelse, et stabilt hjem og kun har været ganske kort i fængsel. Det betyder jo ikke, at hans mindre privilegerede nabo ikke må være med, men vigtigheden af succes for det første hold betyder alt for fortsættelsen af projektet. Debat på den danske dagsorden Valget af Sydafrika markerer, ifølge Helle Løvstø Severinsen, samtidig et klart skift i Operation Dagsværks dagsorden. For det første er der satset på et bredt og komplekst projekt med mange små projekter og delmål, frem for et simpelt projekt som for eksempel 100 vandpumper til Mali. Desuden er der denne gang lavet en speciel undervisningsfolder, der er rettet direkte mod det nye fag i gymnasierne, Almen Studieforberedelse. Operation Dagsværk ligger op til, at der skal startes en debat: I år har vi satset stærkt på at inddrage de danske unge. De skal ikke kun debattere problemstillinger fra ghettoen i Cape Town, men også hvordan de selv håndterer problemerne, om de så bor i Give eller Gentofte. Debatten skal handle om danske unges egne forhold til adskillelse, fordomme og negative forventninger, fortæller Helle Løvstø Severinsen. 8. november går det løs Ifølge hende har Desmond selvfølgelig svært ved at forholde sig til begreber som politisk neutralitet og hverdagen på et dansk gymnasium. Derfor er det vigtigt for Operation Dagsværk at bringe de to parter sammen. Og bragt sammen, det bliver de, når Desmond i oktober for første gang sætter sig ind i en flyvemaskine med kurs mod til Danmark. Her skal han sammen med Operation Dagsværk rundt på 25 danske gymnasier og møde de danske unge, inden det går løs med Operation Dagsværk over hele landet den 8. november. Kaffen i koppen er drukket, sconen er spist og de sidste billeder med indtryk fra Sydafrika kommer først med al bagagen, så Helle Løvstø Severinsen skal sove lidt, inden hun skal i gang med at planlægge de 25 temadage, som Desmond skal være en del af fra den 25. september til den 3. november. Mødet med Operation Dagsværk har ifølge Helle Løvstø Severinsen haft stor betydning for Desmond. Sammen med Shaheed og Bradley skriver han nu sine egne rapsange om sine oplevelser, og den dialog, han er blevet en del af. Under Operation Dagsværks besøg i Sydafrika kørte de tre unge mænd rundt i Cape Town sammen med de danske dagsværkere. Artiklen er blevet til efter interview med Helle Severinsen, ud fra fotografier fra hendes rejser og Operation Dagsværks kampagnemateriale om Sydafrika. Danida støtter Operation Dagsværk med kr For at sikre, at der er taget hånd om den økonomiske side af projektet i år, er der blevet udarbejdet en plan for udbetalingen af de penge, der bliver indsamlet. Over tre år vil der være seks udbetalinger, og før hver enkelt vil der være en evaluering af projektets udvikling. Hvis ikke det lever op til kravene, kan betalingen stoppes. Læs mere på UDV06_1-24_version5.indd 8 08/09/06 12:44:21

9 nr. 06/2006 KULTUR side Fornem iransk illustrationskunst Vandreudstillingen Billeder fra Iran giver indblik i en 700 år gammel kunstform, som Iran har høstet international anerkendelse for. Udstillingen viser værker af de 18 bedste iranske børnebogsillustratorer. Af Øivind Holtermann Iran er det ikke noget med præstestyre, atomare ambitioner og ægte tæpper? Vi er verdensmestre i at få sat nogle stempler på bestemte nationer og når derfor aldrig at opdage mangfoldigheden. Hvem skulle for eksempel havde troet, at Iran på verdensplan i følgeskab med Japan har nogle af verdens bedste illustratorer? Det officielle Iran synes dog ikke at kende værdien af den guldgrube, landets lange tradition for børnebogsillustrationer er. Dagbladet Politikens børnebogsspecialist Steffen Larsen er medarrangør af vandreudstillingen Billeder fra Iran, der netop er åbnet. Han beskriver illustrationerne således: Et gennemgående træk ved iransk illustratorkunst er jordforbindelsen eller manglen på samme. Den er stort set ikke-eksisterende, men figurerne flyver ikke bort af den grund. De flyder blot blidt af sted i deres egen verden af nutidig folklore. 18 iranske kunstnere har tegnet de i alt 92 illustrationer til billedbøger, der i øjeblikket kan ses i Politikens forhal på Rådhuspladsen. Herfra vil vandreudstillingen, og dermed en stribe iranske børnebogsillustrationer i international særklasse, det næste halve år vise det iranske særtalent på seks udstillingssteder i Danmark. 700-år gammel børnebog Det persiske rige, nutidens Iran, har en lang tradition for skriftlig formidling fulgt op af billeder. En central forlægger i Teheran, fru Farideh Khalatbaree fra Shabaviz Publishing Omslaget på kataloget til Billeder fra Iran (udsnit) er tegnet af Farshid Shafiee, og kommer fra børnebogen The Old Lyrist. Company giver her et baggrundsrids over persernes lange vej hen til nutidens guldmedaljehøst opnået af landets børnebogsillustratorer: Den første stadig-eksisterende bog vi har, går år tilbage. Det er en religiøs bog fuld af god lærdom og digte, dekoreret med mange øjenfængende miniaturer. Siden hen begyndte bøger at slippe helskindet gennem tidens tand, og de fortæller os således i dag illustrationskunstens historie. Dengang blev der ikke skelnet mellem børne- og voksenbøger. Bøger blev hver aften læst op i familier af den ældste, som med høj stemme lod de andre familiemedlemmer følge oplæsningen. Det er årsagen til, at vi kun ser illustrerede fortællinger, digte og andre emner egnet katalog.indd for 1familier. Senere blev illustrationerne mere fuldstændige med kaligrafi og illuminering. Den første bog, som blev forfattet og illustreret med børn i mente, er mere end 700 år gammel. I dag befinder mange af vores bøger sig på museer over hele verdenen, fortæller Farideh Khalatbaree fra Teheran. Irans forlagsverden Iran har ikke tiltrådt nogen internationale aftaler om ophavsret, men mange statsstøttede forlag oversætter og udgiver, med små ændringer, udenlandske bøger, for eksempel Harry Potter og værker af Astrid Lindgren. Ifølge Farideh Khalatbaree eksisterer der ikke mere end maksimalt fem helt selvstændige forlag i Iran, og de er underlagt massiv konkurrence fra ovennævnte statsstøttede forlag. Hendes vurdering er, at der ikke finder censurering sted på forlagsområdet i Iran, ej heller på ikke-kulturelle titler. Jeg har aldrig oplevet nogen byrder på mine skuldre hvad angår censur, og jeg har ikke oplevet fænomenet hos andre men ingen kender fremtiden. Det er rigtigt, at vi (selvstændige forlag, red.) er underlagt mange forskellige godkendelser før publicering eller distribution af vore titler, sammenlignet med forlag som støttes af staten, men det er ikke det samme som censur, siger hun. Initiativet er sponseret af Politiken Fonden samt Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU), hvis formål er gensidig kulturudveksling. Øivind Holtermann er tidligere journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. Billeder fra Iran Turnéplan: Politikens forhal Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense /7/06 3:09:03 pm Musikhuset i Århus Stege Bibliotek Den Syvende Himmel i Køge Silkeborg Bad (2007) Supergas til den tredje verden Når biogas, kunst og udviklingsbistand går op i en højere enhed. Kan et dansk kunstværk gøre hverdagen bedre for en afrikansk familie? Det mener den politiske kunstnergruppe Superflex, som har skabt et transportabelt biogasanlæg til brug i udviklingslande. Med gødningen fra to-tre husdyr kan det orange anlæg producere omkring fire kubikmeter gas om dagen og forsyne en hel afrikansk familie med gas til madlavning og lys. Siden Superflex lancerede Supergas i 1997, har gruppen stillet anlæg op i Thailand, Kunstnergruppen Superflex har skabt et transportabelt biogasanlæg, som kan forsyne en hel afrikansk familie med gas til madlavning og lys. Foto: Supergas. Cambodja og Tanzania. Til januar tager de tilbage til Tanzania for at bygge yderligere to, og de får løbende henvendelser fra folk, som selv laver anlæg rundt omkring i verden. Supergas har desuden været udstillet på museer som Arken og Louisiana, for projektet er også et kunstværk, som problematiserer den måde, Vesten giver bistand på. Superflex mener, at bistanden genskaber et kolonialt forhold mellem Vesten og den tredje verden og opretholder et billede af de rige lande som overlegne. Kunstnere i khaki Den vestlige verden burde udvikle simple, nyttige produkter, som passer til en afrikansk forbrugers behov og økonomi, siger Rasmus Nielsen, medlem af Superflex. Gruppen ved dog godt, at den nu også er en del af det koloniale forhold, den kritiserer, og af samme grund iførte medlemmerne sig kolonialistens uniform, khakifarvede shorts og grønne skjorter, i deres præsentation af projektet. Vi laver et projekt, som vi tror på, forklarer Rasmus Nielsen, som tilføjer: Men det er jo ikke første gang, hvide kommer til Afrika med en god idé. Vi træder i nogle kedelige fodspor, og det vil vi gerne gøre folk opmærksomme på. /mads Læs også interviewet med billedkunstneren Kristian von Hornsleth på næste side. UDV06_1-24_version5.indd 9 08/09/06 12:44:24

10 nr. 06/2006 AFRIKA side 10 Billedkunstneren Kristian von Hornsleth har fået 108 indbyggere i en ugandisk landsby til at tage navnet Hornsleth. Til gengæld har de hver fået en gris eller en ged. Handlen er en del af kunstværket The Hornsleth Village Project. Hornsleth Village var forsidehistorie på den ugandiske avis The New Vision den 6. september, Nu skal alle hedde Hornsleth Af Mads Mariegaard Kristian von Hornsleth tror ikke på bistand, men på investering. Det sagde den danske billedkunstner til indbyggerne i landsbyen Buteyongera i det centrale Uganda, da han slog en handel af med dem: 108 indbyggerne har nu taget navnet Hornsleth, 199 står klar til at gøre det samme, og senere skal også deres landsby hedde Hornsleth. Som betaling har uganderne, hver fået en gris eller en ged. Betingelsen er, at halvdelen af avlen leveres til en farm, Hornsleth driver i Uganda. Nogle af dyrene sælges for at finansiere driften, mens resten gives til andre afrikanere, som er indforstået med at tage navnet Hornsleth. Projektet er således selvsupplerende, og målet er et Afrika uden fattigdom, hvor alle hedder Hornsleth! Kristian von Hornsleth fortæller om projektet, mens han sidder i sit atelier i Skovlunde. Det ligger i et industrikvarter, og det er næppe nogen tilfældighed, for Hornsleth er kendt for sin undersøgelse og udnyttelse af kommercielle mekanismer, herunder branding. På de aggressive malerier, som står rundt omkring Man bliver jo passiv af at modtage hjælp, og det kunne jeg fornemme dernede. Kristian von Hornsleth ham, fylder hans signatur op mod halvdelen, og Hornsleth har sat sit navn på alt fra Rolexure til Pokémon-bamser. Nu er turen kommet til ugandere, og det har ikke blot forarget og fascineret, men også med ét gjort bistand til forsidestof. Hvordan fik du idéen til projektet? Det begyndte med, at jeg diskuterede begreberne kunstværk og identitet med mig selv: Hvorfor siger folk ikke, at de har et blåt billede, men at de har en Picasso? Er det, fordi navnet er vigtigere end værket? Kan et kunstværk være en person, og kan en person være et kunstværk; et tænkende, omvandrende kunstværk? Hvorfor lavede du værket i Afrika? Min generation er opdraget til at tænke, at der altid er sult og krig i Afrika, og jeg tænkte, at nu vil jeg se det; hvad er problemet? Før jeg tog til Uganda, troede jeg, det var et sted, hvor de kun tænker på at nakke dig, men det er jo vildt fedt at være i Uganda! Det ligger ud til Nilen, og der er grønt og frodigt, 27 grader året rundt og flinke mennesker, som ikke hader de hvide og hverken er dummere eller klogere end os bare mindre veluddannede. Hele det her naive billede af Afrika og den afrikanske landsby det fik jeg lyst til at sætte på spidsen. Og så slog du en handel af med uganderne? Ja, de får noget ud af det, og jeg får noget ud af det; jeg giver dem nogle landbrugsdyr, og de giver mig mulighed for at lave et kunstværk. Udnytter du ikke, at de har brug for dyrene? Jo, og det er så en beslutning, man må tage set i lyset af, at før havde de ingenting, og nu har de landbrugsdyr. Hvorfor kunne de ikke få dyrene uden at skifte navn? Fordi jeg ikke giver noget væk jeg investerer. Giver du noget væk? Jeg har holdt en tale i landsbyen, hvor jeg sagde, at bistand klinger dårligt i mine ører jeg tror på investering, og hvis I gør det her, så får I en masse ud af det. Jeg mener, man burde skrotte bistanden. I stedet skulle man give investeringsfrihed og rive toldbarriererne ned; man giver dem jo ikke en chance! Og jeg tror ikke, Europa kollapser, fordi vi handler med Afrika. Hvorfor er investering bedre end bistand? Man bliver jo passiv af at modtage hjælp, og det kunne jeg fornemme dernede. De går og venter på næste sending i stedet for at få fingeren ud. Det er fint at give dem nogle lærere og skolebøger, så de kan komme i gang, men jeg tror ikke på bistand til infrastruktur, landbrug og maskiner dér skal de bare have nogle gulerødder; de kan jo sagtens selv, og de vil gerne! Jeg spurgte en mand i landsbyen, hvad hans største økonomiske ønske var, og han fortalte, at han gerne ville skifte sit sivtag ud med et bliktag. I vores snak fortsatte vi opad i behovspyramiden, og allerede fjerde eller femte gang sagde han, at han gerne ville betale sine børns skolegang. Hvad ville du sige til udviklingsministeren hvis du mødte hende? Jeg vil sige til hende, at hun skal lukke Udviklingsministeriet og oprette et Frihandelsministerium for Afrika i stedet for. Det nye ministerium skal sørge for, at danske virksomheder, der investerer i Afrika, får skattefrihed i ti år. Det er den vej, vi skal. Den måde, vi tænker bistand på, skal ændres. The Hornsleth Village Project præsenteres ved en udstilling i København i november sammen med en bog om projektet. Projektet dokumenteres også i et DR2-program af Henrik Lundø, som vises i oktober. Kristian von Hornsleth er født i 1963 og uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i Han bor og arbejder i dag i København og Shanghai. Hver af de ugandere, som deltager i projektet, får et nyt identitetskort, hvor navnet Hornsleth står på. Foto: Hornsleth Studio. Uansvarlig, barnagtig leg Kristian von Hornsleth leger med mennesker i nød, mener kritikere i både Danmark og Uganda. Siden Kristian von Hornsleth i august præsenterede The Hornsleth Village Project, har det mødt en del kritik først i danske medier, siden i ugandiske. Kan beboerne i Buteyongera overskue konsekvenserne af, at de nu er en offentlig faktor i Uganda? spørger Rasmus Helveg Petersen, som er politisk sagsbehandler i Folkekirkens Nødhjælp. Synes du, at Hornsleths projekt udnytter folk? Jeg synes, det er uansvarlig og barnagtig leg med andre mennesker. De mennesker er så fattige, at de ikke har noget valg. Han udnytter sin position som rig og ydmyger dem ved at fratage dem deres navn. Han griber ind i disse mennesker liv med uforudsigelige konsekvenser. Er der ikke behov for et friskt pust i en lidt forudsigelig bistandsverden? Det er ikke et frisk pust. Det er en ældgammel ting: At rige udnytter fattige. Han betjener sig af metoder, vi år tilbage har forladt. Nemlig den gamle, europæiske missions, slutter Rasmus Helveg Petersen. Bekymret etikminister Også i Uganda har Kristian von Hornsleths projekt vakt opsigt. Det ugandiske dagblad, The New Vision, bragte historien på forsiden 6. september (se ill.), og samme dag fortalte The New Visions netudgave, at Ugandas etikminister, Dr. Nsaba Butur, har sendt embedsmænd til regionen Buteyongera for at undersøge sagen. Det giver anledning til bekymring, siger etikministeren. Det her er en ny form for udviklingsbistand. Ingen skal lege med den nød, vort folk befinder sig i, siger han. Kristian von Hornsleth selv har det formentlig godt med den opstand, hans projekt har vakt. Den betyder nemlig, at der bliver skabt opmærksomhed om det problem, værket behandler, og dermed er værket lykkedes. Det ubehag, værket frembringer, er en del af værket, sagde han i interviewet med udvikling. UDV06_1-24_version5.indd 10 08/09/06 12:44:27

11 nr. 06/2006 AFRIKA side 11 Slatten strategi Forudsætning for ordentligt samarbejde i et sektorprogram er, at man taler lige ud om store problemer. Her er tonen alt for pæn i ny Danida-strategi for Kenyas og Danmarks samarbejde. Af Knud Vilby Konklusionen først: Jeg synes, at Danidas nye kenyansk-danske partnerskabsstrategi ( ) er en lidt slatten affære. Hvis jeg var kenyaner i regeringssystemet, ville jeg føle mig (alt for) tryg og glad for de tillidsfulde danskere. Som dansker er jeg bange for, at tilliden er for stor. Baggrunden: Kenya har altid været et af de vigtigste og vanskeligste danske samarbejdslande. Det er et land præget af stor dynamik, en åben og kritisk presse og et stærkt civilsamfund. Det er et land med en befolkning, som er demokratisk aktiv, ikke blot når der er valg. Der aktioneres, demonstreres og debatteres, så det er en fryd. Men Kenya er også en sørgelig historie. Nepotisme, embedsmisbrug og korruption har hærget landet. Den kritiske presse har ære for, at misbruget er synligt, men dynamikken har også givet svindlerne store muligheder. Mange af de største har været placeret på samfundets højeste poster. Sådan er det nok desværre stadig. Udvisning af MS-folk Efter regeringsskiftet i 2002 var der store forventninger. En ny regering ville rydde op. Donorer, der før havde straffet Kenya for korruption og anden dårligdom, stod parate til at hjælpe til. Og umiddelbart efter valget blev der taget en række positive initiativer. Der skulle skabes mere demokrati og gennemsigtighed. Indsatsen mod korruption skulle styrkes og systematiseres. De nye initiativer havde en stærk folkevilje at bygge på. Nu er der gået fire år, og i juli udsendte Reuters en artikel, der fortalte, at Kenya synker stadigt dybere ned i korruption. Hvad den nye regering lovede, er ikke sket, og hvad angår korruption og nepotisme går det på nogle områder igen baglæns. Og korruption er ikke det eneste problem. Civilsamfundet er stærkt, men alt for stærkt må det åbenbart ikke blive. I efteråret 2005 fik Mellemfolkeligt Samvirke smidt sin landechef Lotte Grauballe og to udviklingsarbejdere ud af Kenya, fordi MS havde støttet lokale organisationer, der arbejder med det følsomme jordspørgsmål. Det var et samarbejde, som var en del af Danida-samarbejdet. Regeringens angreb på MS var et angreb på Danida og dansk bistand, selv om det ikke blev sagt tydeligt. Der blev talt med store bogstaver fra den danske udviklingsministers side, og der blev lavet et uskønt kompromis, som indebar, at udvisningen af de tre MS ere stod ved magt, mens MS og Danida fik lov til at fortsætte arbejdet. Men sagen viste, at selv om Danida understreger, hvor vigtigt kampen for rettigheder er, så ved hverken Danida eller de danske organisationer rigtigt, hvad man skal stille op, når en regering skrider ind over for NGO er, der kæmper for overholdelse af basale rettigheder. Årets underdrivelse Fremtiden: Kenya er med andre ord lige så spændende og problematisk som tidligere. Det er et land Danmark skal samarbejde med, fordi der er stor fattigdom og et utroligt dynamisk potentiale for fremgang. Men også et land, hvor regeringen skal have modspil. Når jeg mener den nye strategi Kenya-Danmarks Partnerskab er slatten, er det, fordi den stort set kører på melodien om, at den forbedrede politiske situation i Kenya er et stærkt argument for et udvidet bilateralt udviklingssamarbejde mellem Danmark og Kenya (s. 11). Der er da forbehold (side 22) om, at hvis fremskridtene sættes tilbage, bliver det vanskeligt at bevare bistanden på det høje niveau. Men tonen er næsten, som hvis strategien var skrevet lige efter regeringsskiftet i Danmark vil støtte det nye reformprogram med alt det gode det fører med sig. Fint nok. Men et af vilkårene må være, at man snakker åbent og højt om problemerne. Det må da næsten være årets underdrivelse, når det om korruptionsbekæmpelsen hedder, at regeringen har dog været relativt længe om at fremvise specifik opfølgning på højt profilerede sager, (om korruption. kv) og der er stadig mangel på gennemsigtighed i forhold til f.eks. sikkerhedsrelaterede offentlige opkøb (side 17). Jordspørgsmålet Konkurrencen om den største underdrivelse er dog stor. Det hedder nemlig også, at der er tegn på, at regeringen kan være meget følsom med hensyn til inddragelse af NGO er, når politisk vanskelige områder som jordspørgsmålet er på spil. Nogle NGO er, herunder MS-Kenya, har klaget over pression og intimidering. (side 17), og Jordspørgsmålet er dog fortsat et kompliceret og meget politiseret emne i Kenya og Ndungu-komiteens praktiske betydning har endnu ikke vist sig. En række NGO er er engageret i det, og nogle har modtaget dansk støtte (side 41). Intet om regeringsindgreb mod NGO erne. (Ndungu-komiteen blev nedsat i juni 2003 for at undersøge ulovligheder og uregelmæssigheder i tildelingen af jord, red.) Hvor diplomatiske skal diplomater være? Er det ikke en forudsætning for en ordentlig dialog i et sektorprogram, hvor modtagerregeringen styrer meget, at man taler lige ud om de store problemer. Netop for at få et grundlag for en ordentlig og skarp dialog, og indikatorer for at kunne måle fremgang eller tilbagegang. Der står meget fornuftigt i strategien. Dette er en relativt kort artikel, som ikke yder de dele retfærdighed. Jeg har koncentreret mig om tonen, som altid er vigtig. Og her er tonen alt for pæn. Journalist Knud Vilby er tidligere formand for MS og Dansk Forfatterforening, og har i en årrække beskæftiget sig navnlig med Østafrika. Danidas nye kenyansk-danske partnerskabsstrategi ( ) findes på dansk og engelsk og kan bestilles på Studiestipendier Sista ansökningsdag 1 oktober Resestipendier Sista ansökningsdag 15 januari UDV06_1-24_version5.indd 11 08/09/06 12:44:28

12 nr. 05/2006 AFRIKA side 12 Congos lille mirakel Kabila fredens mand? Det er kun fire år siden, at Afrikas første verdenskrig med op mod fire millioner dødsofre sluttede i dette land. Tekst og foto: Jesper Heldgaard, Kinshasa. Alt ånder tilsyneladende fred og ro sådan en almindelig hverdagsaften i Den Demokratiske Republik Congos hovedstad, Kinshasa. Langs de store veje vrimler det med kvinder og mænd, unge og gamle, der trodser mørket i et sidste forsøg på i det mindste at få solgt en smule af deres varer og smånips. Elektrisk lys er her stort set ikke, så overalt blafrer små, levende lys. Det ser faktisk helt hyggeligt ud. Og man tager sig i at glemme den åbenlyse fattigdom, der er så påtrængende i dagslys. Men katastrofen lurer. Mange af de handlende ikke mindst unge knægte sælger benzin i to- og fem-liters plasticdunke, som de har stillet op på smalle brædder midt inde mellem alle de andre salgsboder og den åbne ild... På samme måde balancerer det nye demokrati, den skrøbelige fred og dermed muligheden for udvikling konstant på katastrofens rand i DR Congo. Det er kun fire år siden, at Afrikas første verdenskrig med op mod fire millioner dødsofre sluttede i dette land. Her er stadig masser af våben i omløb, uafvæbnede militser og enorme grupper af fattige, arbejdsløse og frustrerede, der hurtigt kan opildnes, hvis nogen ønsker det, og sætte det store land i brand igen. Men DR Congo har oplevet sit første lille mirakel. Landets første demokratiske valg i 46 år blev afviklet stille og forholdsvis fredeligt den 30. juli. Millioner af congolesere mødte op og afgav tålmodigt og værdigt deres stemme. Nok har congoleserne ikke de bedste erfaringer med politikere. Men deres oplevelser med krig er endnu værre. Vælgerne stemte for freden. At valget overhovedet blev gennemført, og at stort set alle valgsteder åbnede til tiden næsten klokken seks om morgenen, er i sig selv et lille mirakel i et land, hvor infrastrukturen og det, der engang var et statsapparat, om end spinkelt, er brudt fuldstændigt sammen. Det lykkedes da også kun med massiv økonomisk og logistisk hjælp udefra. Et grumset resultat Men DR Congo har brug for mange flere mirakler, hvis landet skal fortsætte sin udvikling frem mod den rigdom og den betydning for hele det centrale Afrika, som landets størrelse og enorme naturressourcer berettiger til. Allerførst skal landet igennem endnu en møjsommelig og dyr valgrunde. Ingen af de 33 (!) præsidentkandidater nåede over de 50 pct. af de afgivne stemmer, som var betingelsen for valg i første runde. Tættest på var den siddende præsident, den blot 35-årige Joseph Kabila, med 45 pct. af stemmerne. Men han skal ud i en ny runde mod sin eneste modkan- UDV06_1-24_version5.indd 12 08/09/06 12:44:30

13 nr. 06/2006 AFRIKA side 13 Joseph Kabila Joseph Kabila er 35 år og var forholdsvis ukendt, da hans far, Laurent Kabila, blev myrdet af en af sine livvagter i Den blot 29-årige Joseph, der var generalmajor i hæren, blev indsat på præsidentposten og af mange opfattet som en overgangsfigur styret af stærke kræfter i kredsen omkring hans far. Men han brød med sin fars kompromisløse stil og deltog aktivt i fredsbestræbelserne. I 2002 dannedes et nyt politisk parti, PPRD, som Kabilas politiske bagland, men han valgte at stille op som uafhængig. Kabila har erklæret sig som tilhænger af en socialdemokratisk model og står stærkt i den østlige del af DR Congo. Under valgkampen har han ført sig frem som manden, der bragte fred til DR Congo. Jean-Pierre Bemba Jean-Pierre Bemba er 44 år og en kontroversiel figur. Han er bedre til at samle proteststemmer mod Kabila end til at fremlægge et egentligt alternativ til den siddende præsident. Han er en formuende forretningsmand, født, opvokset og uddannet i Belgien, inden han kom til Congo. Her stod han bag Congos Befrielseshær i den nordlige del af landet, der, med støtte fra Uganda, kæmpede imod Mobuto og siden imod Kabila. Han har stadig et par tusind mand under våben og truer jævnligt med at gøre brug af dem. didat, Jean-Pierre Bemba, der med 20 pct. fik næstflest stemmer. Anden valgrunde er sat til den 29. oktober, og selv om Kabila må anses som klar favorit, så er resultatet usikkert. Mange stemmer på Bemba også i første valgrunde er snarere proteststemmer mod Kabila end for Bemba. Kabila, der er fra den østlige del af DR Congo og her scorer op mod 100 pct. af stemmerne er ikke særligt populær i hele den vestlige del af landet. Især i hovedstaden Kinshasa er modstanden mod ham udtalt. Her fik han 17 pct. af stemmerne mod Bembas 51 pct. og beskyldes for at være en nikkedukke, der tilfældigt havnede i præsidentembedet, da hans far, Laurent Kabila, blev myrdet i Han anklages også for at tillade, at udenlandske investorer i en uhellig alliance med en lille, lokal elite får lov til at tømme Congo for kobber, kobolt, diamanter og andre mineralske ressourcer, som landet er så rigt på, men som aldrig har gavnet den brede befolkning. Han sælger alt, lyder det gang på gang opgivende og desperat blandt de utilfredse, der også ser den massive internationale tilstedeværelse i landet, fra blandt andet EU, FN, Frankrig og Belgien, som tegn på, at Kabila er det internationale samfunds mand, og at valget først og fremmest tjener det formål at sikre ham magten. Uroligheder I dét lys var det godt for DR Congos demokrati, at Kabila ikke sneg sig lige over de nødvendige 50 pct. i første runde. Var dét sket, ville samtlige modstandere have råbt endnu højere om valgsvindel. Og det ville have været svært at tilbagevise beskyldningerne. Ikke fordi der blev svindlet massivt. Men fordi transport, optælling og opbevaring af stemmesedler og hele organiseringen af valget nødvendigvis må være totalt uoverskuelig i så stort og så fattigt et land. Der blev begået fejl. Men det overordnede indtryk blandt de mange tusinde observatører var, at der var tale om menneskelige og tekniske fejl, ikke systematisk svindel. At Kabila og andre dominerende og rige kandidater sad totalt på medierne og på valgkampagnen, er et stort demokratisk problem, men ikke snyd. Og vel også set i andre lande. med en mere langvarig, demokratisk tradition. Da resultatet af præsidentvalget blev annonceret søndag den 20. august, kom det til sammenstød i Kinshasa mellem Bemba- og Kabila-tilhængere med 23 dræbte til følge. En hurtig indsats fra FN- og EU-styrken fik lagt et låg over urolighederne, så de ikke spredte sig. Også strukturreform i DR Congo Uanset hvordan anden runde af præsidentvalget går den 29. oktober, så er der lang vej igen, før DR Congo har en handlekraftig regering og et arbejdsdueligt parlament. Den 30. juli var der også valg til parlamentets 500 pladser. DR Congo har 283 politiske partier, og de opstillede hele kandidater til parlamentet. Det betød, at vælgerne i flere valgkredse måtte slås med stemmesedler på helt op til seks avisstore sider, og det forsinkede den langsommelige optælling yderligere. De endelige resultater er klar den 11. november, altså treenhalv måned efter valget. Hvordan den nyvalgte præsident skal udpege en manøvredygtig regering ud af et parlament med så mange partier og etablere et fornuftigt samarbejde med regering og parlament står hen i det uvisse. Som om det ikke var nok, gennemfører regeringen i DR Congo sideløbende en ambitiøs strukturreform. Landets 11 provinser skal blive til 25, der skal have udstrakt selvstyre. De nye provinsråd skal vælges samtidig med anden runde af præsidentvalget den 29. oktober. Alt sammen er det resultater af en langvarig fredsproces, der for alvor tog sin begyndelse med den fredsaftale, som de stridende parter i DR Congo og nabolandene indgik i Sydafrika i Den førte til en overgangsregering med den siddende præsident, Joseph Kabila, i spidsen, men med hele fire vicepræsidenter, heraf to af hans argeste modstandere fra borgerkrigen, Jean-Pierre Bemba der støttes af Uganda og er fra den nordlige del af landet, og Azarias Ruberwa, der støttes af Rwanda og er fra den østlige del af DR Congo. Overgangsparlamentet vedtog en ny forfatning, som et stort flertal i december 2005 sagde ja til. Med valget i juli tog Den Demokratiske Republik Congo et vigtigt skridt på vejen til at leve op til landets navn. Næste skridt kommer ikke til at gå stille af, når de tidligere krigsmodstandere, Bemba og Kabila, står over for hinanden på valgdagen. Men hvis det forløber fredeligt, har DR Congo oplevet endnu et mirakel. Jesper Heldgaard er freelancejournalist og redaktør af IHB Nyt. Han deltog som valgobservatør ved valget i DR Congo i juli. heldgaard@post7.tele.dk EU i synlig rolle EU og de gamle kolonimagter Frankrig og Belgien spiller en meget synlig rolle i DR Congo. Nogle mener for synlig og peger især på, at EU s kommissær for udvikling, Louis Michel, der er tidligere belgisk udenrigsminister, har svært ved at skjule sin begejstring for Joseph Kabila. Mange congolesere mener, at Michel blander sig utidigt i congolesiske anliggender og kalder ham ligefrem Leopold den III (efter Belgiens kong Leopold den II, der koloniserede landet). Men EU giver samtidig massiv bistand til DR Congo og har finansieret en betragtelig del af valget, der skønnes at koste omkring 2,5 mia. kr. EU har på FN s opfordring sendt en særlig styrke på mand til at hjælpe MONUC med sikkerheden i forbindelse med valget. EU havde også omkring 300 valgobservatører i DR Congo og vil have det igen ved anden valgrunde. Stemmeafgivning på landsplan Joseph Kabila:... 45% Jean-Pierre Bemba:... 20% Antoine Gizenga:... 13% Nzanga Mobutu:... 5% Oscar Kashala:... 4% Valgdeltagelse: 70 pct. af de 24 mio. registrerede vælgere stemte. Kilde: CEI. Joseph Kabila og Jean-Pierre Bemba går videre til næste runde den 29. oktober. Danmark og valget Danmark bidrog til valget i DR Congo med fem mio. kr. De blev brugt til at hente nyttig ekspertise til landet fra Sydafrikas uafhængige valgkommission. Desuden stiller Danmark en politimand til rådighed via EU. Men der er ikke udsigt til, at den positive, demokratiske udvikling i DR Congo vil føre til mere dansk bistand, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til udvikling: Vi har valgt at koncentrere vores bistand i et begrænset antal programsamarbejdslande, og erfaringen viser, at spreder vi os for tyndt, bliver vores bistand mindre effektiv og vi mister indflydelse. I DR Congo-sammenhæng ville vi blive en relativ lille donor i det frankofone Centralafrika, påpeger hun og fortsætter: Danmark arbejder i forvejen engageret med ni programsamarbejdslande i Afrika plus Niger og Sydafrika. Samtidig har vi valgt at engagere os stærkt og bruge ekstra ressourcer de kommende år på genopbygning i Sudan, hvor der også er stort behov for bistand, siger Ulla Tørnæs, der glæder sig over den fredelige og demokratiske udvikling, der kan være endog meget positiv for de omkringliggende lande, herunder de danske programsamarbejdslande i regionen, måske især Uganda. En positiv udvikling i DR Congo vil også have gavnlig indflydelse på fredsprocessen i Sudan, mener Ulla Tørnæs. Danida s Business-to-Business (B2B) Program lancerer retningslinjer for virksomheder B2B Programmet, der blev lanceret i januar 2006, introducerer nu brochuren Company Guidelines Support facilities in the B2B Programme. Brochuren henvender sig primært til virksomheder i Danidas programsamarbejdslande og i Danmark, der søger information om støttemulighederne under B2B Programmet. Udover at præsenterer støttemulighederne i de forskellige samarbejdsfaser, indeholder brochuren en beskrivelse af de krav, som virksomheder skal leve op til for at gøre brug af programmet. Brochuren er suppleret af ansøgnings- og rapporteringsskabeloner, der ligger på programmets hjemmeside hvorfra brochuren også kan downloades. COMPANY GUIDELINES SUPPORT FACILITIES IN THE B2B PROGRAMME JUNE 2006 UDV06_1-24_version5.indd 13 08/09/06 12:44:32

14 nr. 06/2006 TEMA side 14 KØKKENBORDS-NGO ER Vidste du, at I Afghanistan optræder et dansk-startet omrejsende cirkus for børn. Mobile Mini Circus for Children (MMCC) støtter børns rettigheder, uddannelse og livsglæde gennem kreative aktiviteter som for eksempel cirkus, teater og sport. en række kunstnere og kunstinteresserede holder auktion over donerede værker hvert år i Odder og sender overskudet til skoler i Addis Abeba gennem foreningen Ewiket Lehibret ( viden for alle på amharisk). en enkelt medicinstuderende, Jane Bjerg Jensen, hvert år siden 1997 har hjulpet 40 unge frivillige til Cape Town, hvor de arbejder med socialt udsatte børn og voksne på børnehjem, hospitaler og i townships. Agent 21 er en forening, der arbejder for at fremme børn og unges viden om miljø og udvikling på både lokalt og globalt plan. Foreningen har udviklet undervisningsprojektet Den Sjove Skraldespand med støtte fra Miljøministeriet og Danidas Oplysningsbevilling. Elly i Vestjylland siden 1992 har registreret 700 medlemmer i den kristne forening Projekt U-landshjælp til Selvhjælp, der arbejder for at uddanne de dårligst stillede, især gadebørn og fattige unge piger i Tanzania. Et udsnit af Gambias Venners sporsorbørn. Foto: Gambias Venner... foreningen Red børnene i Gorom-Gorom lige nu samler ind til privat katastrofehjælp efter at oversvømmelser i Burkina Faso har gjort 6000 mennesker hjemløse i dens projektområde. Foreningen sørger normalt for, at 100 børn i landsbyen Gorom-Gorom kan gå i skole. danske tandlæger og studerende har stiftet foreningen Tandsundhed uden Grænser, der frivilligt og ulønnet arbejder for at fremme tandsundheden for primært børn og unge i Peru, Filippinerne, Argentina og Mauritanien. Madame Vélo alias Mariama Guldagger. Foto: Susanne Lassen. Jørgen Kastrup fra Gambias Venners med sporsorbarn. Foto: Anne Marie Hegelund. De har ingen ansatte, ingen kontortid og ofte ingen hjemmeside. Nogle vil uden tvivl kalde de helt små NGO er for glade amatører. Men den forandring, de skaber, er konkret og lokal. Ofte fremhæves mikro-ngo ernes evne til at skabe begejstring og på sigt at sikre opbakning til bistanden i den danske befolkning. Vi har taget temperaturen på KØKKENBORDS NGO ER TEMA: Danmarks mindste u-landsorganisationer UDV06_1-24_version5.indd 14 08/09/06 12:44:36

15 nr. 06/2006 TEMA side 15 KØKKENBORDS-NGO ER Danmarks mindste u-landsorganisationer udvikler sig. Græsrødderne er overvejende grå i toppen og et stigende antal har rod i flygtninge- og indvandrerkredse. Udvikling kigger indenfor hos landets køkkenbords- NGO er. Af Hanne Mølby Henriksen De udruster brandmænd i Laos, får børn til at grine i Afghanistan og sender hospitalsudstyr til lande som Somalia, Nicaragua og Vietnam. Et stigende antal danskere kaster sig ud i små, private projekter, der skal hjælpe verdens fattigste mennesker til et bedre liv. Køkkenbords-NGO erne, de helt små NGO er, er i tydelig fremgang. Jeg vil ikke bare sidde og glo og nøjes med at lægge en 50 er hos Røde Kors, siger Berit Lund fra Årslev på Fyn, der sidste år sendte sin første container med tæpper, børnesko og computere af sted til Uganda procent af renoverings og forsendelsesbevillingens brugere var sidste år mennesker, der er kommet til Danmark fra den tredje verden som flygtninge, asylansøgere eller partnere til danskere. Siegfried Christensen, MS Jeg vil hellere gøre noget selv. Vi har så meget i denne verden, og i Uganda står der kvinder og mangler en plastikspand. Det er uhyggeligt. Jeg kan slet ikke lade være med at hjælpe. Berit Lund er mor til tre og har fuldtidsjob i en forretning. For få uger siden pakkede hun container nummer to færdig. Og hun er allerede i gang med at samle ind til nummer tre godt assisteret af den lokale børnehave, virksomheder og landsbyens folk i det hele taget. Ligesom de fleste andre såkaldte fritids- NGO er har fynboen masser af hjælp at trække på. Fra de forskellige organisationer, der administrerer Danidas bevillinger til mindre projekter, lyder samme melding om danskernes øgede interesse i at hjælpe, hvor der er behov. Hvor er de unge? Siegfried Christiansen fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er nærmest imponeret over antallet af nye hoveder, han møder blandt ansøgerne til Danidas renoverings- og forsendelsesbevilling den, der gør det muligt for foreninger og enkeltpersoner som Berit Lund at sende containere med genbrug til u-lande. Sidste år havde ordningen 123 brugere. 23 af dem var splinternye, fortæller koordinator Siegfried Christiansen: Det er påfaldende mange, synes jeg. Tyve procent. Folk med tid og tanker tilovers har i stigende grad lyst til at bruge deres kræfter på det her. Også de små og mellemstore NGO ers paraplyorganisation, Projektrådgivningen i Århus, oplever en jævn tilgang i sin medlemsskare. På fem år er den vokset med godt 50 procent. Omtrent halvdelen af de 210 foreninger bæres udelukkende af frivillige hænder og personligt engagement. Det giver mig en enorm glæde og stolthed at hjælpe andre, siger Berit Lund som forklaring på, at hun et par gange om ugen triller forbi den lokale genbrugsstation og roder i storskraldet. Jeg bruger rigtig meget tid på det. Også for meget, hvis du spørger min mand og mine børn. På den måde er den travle mor ikke nogen typisk frivillig hjælpearbejder. Både MS og Projektrådgivningen melder, at flere og flere ældre vælger at bruge deres tredje alder på at gøre gavn. Foreninger som for eksempel Seniorer uden Grænser og Seniorhænder til Asien og Afrika går målrettet efter modne mennesker, der har lyst til at bruge deres evner og erfaringer fra et langt arbejdsliv på verdens fattige. Også i andre foreninger løfter frivillige efterlønnere og pensionister en stadig større del af arbejdsbyrden. Leder af Projektrådgivningens sekretariat Erik Vithner kalder de ældres engagement glædeligt og siger, at han ikke er nervøs for at se de unge forsvinde ud af miljøet. Og så alligevel: Det er da klart, at bekymringen kan være der. Den var der jo også lidt på NGO-træffet i marts (Se udvikling april nr. 03/ side 5), hvor vi spurgte os selv, hvor de unge egentlig var, og om der var nok af dem. Af samme årsag har Projektrådgivningen i samarbejde med Ungdommens Røde Kors og de medicinstuderendes organisation, IMCC, planlagt et seminar til efteråret om, hvordan man engagerer unge i udviklingsarbejdet. Det er vigtigt at holde bredden, så det ikke kun er folk, der læser Politiken, der ved noget om det her, mener Erik Vithner. Han peger desuden på, at der uagtet deres valg af morgenavis findes en anden gruppe, der vokser hastigt på den danske bistandsscene. Ekstra konsulent til nydanskerne Både Projektrådgivningen og MS får flere og flere henvendelser fra grupper i flygtninge- og indvandrermiljøet procent af renoverings og forsendelsesbevillingens brugere var sidste år mennesker, der er kommet til Danmark fra den tredje verden som flygtninge, asylansøgere eller partnere til danskere. Og i Århus har Projektrådgivningen de seneste år fået så mange henvendelser og medlemmer fra samme del af foreningsdanmark, at sekretariatet i samarbejde med Udenrigsministeriet har ansat en ekstra konsulent alene til at hjælpe flygtninge og indvandrere, der ønsker at hjælpe andre (se side 18). Dermed er de nu i alt seks konsulenter ansat. Nogle af dem (nydanske NGO er, red.) har særlige problemer med at forstå og arbejde inden for den danske foreningstradition. Derudover har vi valgt det som prioriteringsområde, fordi de har nogle helt særlige ressourcer, forklarer Erik Vithner. Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Steen Folke var omkring årtusindskiftet med til at forberede Danidas civilsamfundsstrategi, der kort fortalt går ud på at skrue ned for de traditionelle serviceydelser, såsom vandposter og skolebyggeri, og op for kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed i u-landene. Han bekræfter, at flygtninge og indvandrerorganisationerne har nogle åbenlyse styrker i forhold til de etnisk danske hjælpearbejdere. Sproglige barrierer, kulturforskelle og manglende indblik i lokale forhold er typiske problemer, som flygtninge og andre indvandrere ikke behøver at slås med, forklarer han. Det er glædeligt, at de engagerer sig i det danske udviklingsarbejde. Og de har nogle fordele med sig i bagagen. Men det accentuerer også nogle mulige problemer, siger Steen Folke. Der vil for eksempel være øget risiko for, at det er en bestemt person eller gruppe mennesker i modtagerlandet, der får glæde af bistanden, mener seniorforskeren. Og hvis der er stridigheder i forvejen, kan den slags støtte til nogle og ikke til andre være med til at puste til ilden et potentielt problem, som alle NGO er i øvrigt er nødt til at forholde sig til, uanset hvilken etnisk gruppe de måtte tilhøre, Meningen er god nok, men det er simpelthen for skrøbeligt med enmandsforetagender. Erik Vithner, Projektrådgivningen. tilføjer han. Danida tilbyder støtte De helt små NGO er i Danmark drives typisk af glade amatører med større eller mindre forudsætning for at lave noget fornuftigt. Det er den gode vilje, der driver værket. Og det kan være et problem. Hjælpearbejdet kan altid få negative konsekvenser, hvis det gribes forkert an, understreger Steen Folke. Det kan for eksempel være svært for folk uden ekspertise at styre uden om korruption i modtagerlandet, at vurdere hvem der har mest behov for hjælp, at tænke langsigtet og gøre deres projekter bæredygtige. Der er masser af fælder, fortæller udviklingsforskeren. Og dem kender konsulenterne alt til på Projektrådgivningen i Århus. Med støtte fra Danida tilbyder de medlemsforeningerne kurser, hjælp og vejledning omkring bistandsprojekter i u-landene. Samtidig administrerer sekretariatet Danidas minipulje, hvor små og mellemstore NGO er kan søge op til tre millioner kroner til udviklingsorienterede projekter (se side 16). Siden puljen blev oprettet i 2002, er 154 ansøgninger (ud af 319) blevet godkendt til støtte flere af foreningerne er gengangere. Omkring 65 har ikke tidligere fået penge fra Danida. Jo større projekt, jo større krav stiller vi. Det er vores erfaring i Projektrådgivningen, at hvis man er for små og starter for stort, så går det galt, siger sekretariatsleder Erik Vithner. Skrøbelige 1-mands NGO er De foreninger, der vil have del i minipuljens penge, er med andre ord nødt til at være bare en lille smule professionelle. Puljen er øremærket udviklingsorienterede projekter, som er noget andet og mere end det traditionelle hjælpearbejde som forsendelsen af en container med genbrug. Ansøgerne skal inddrage deres partnere i Syd mere aktivt og hjælpe dem til at hjælpe sig selv. Og det kan ifølge Erik Vithner godt være lidt af en kunst for fru Jensen, der gerne vil hjælpe og har svært ved at se, hvorfor hun ikke bare kan bygge den der skole selv. Vi prøver så at forklare lidt om civilsamfundsstrategien og princippet om at understøtte folks muligheder for selv at tage hånd om deres problemer, fortæller lederen af sekretariatet, der den ene dag rådgiver halvstore, professionelle foreninger som Nepenthes, DGI og Caritas Danmark og den næste fru Jensen og hendes veninde på Hyacintvej. Der findes masser af ildsjæle i det danske land, garanterer Erik Vithner. Fra Projektrådgivningens side bliver de opfordret til at organisere sig. Vi siger direkte til fru Jensen, at hun skal tage nogle flere med, næste gang hun kommer. Meningen er god nok, men det er simpelthen for skrøbeligt med de dér enmandsforetagender. Projekterne griber jo ind i folks hverdag og kan bringe dem i et forfærdeligt afhængighedsforhold. Og hvad sker der så, hvis fru Jensen bliver syg, dør, dropper ud eller noget andet? Så går det galt, konstaterer Erik Vithner. De menneskelige relationer Det er ifølge sekretariatslederen de menneskelige relationer, der bærer de små NGO ers arbejde. Det er også dem, der er årsag til, at Danida deler ud af sine bistandskroner til lokale foreninger og amatører. De små NGO er skaber en form for menneskelig kontakt, der øger forståelsen for fremmede kulturer. Det er meget værdifuldt i en verden med muhammedkriser og så videre, supplerer seniorforsker Steen Folke. Han er ikke i tvivl om, at det give god mening at lade de små komme til, for de kan noget, som store, veltrimmende hovedkvarterer med strategipapirer, årsrapporter og videokonferencer måske har glemt: De kan skabe begejstring, fastslår Steen Folke. De kan engagere en bred skare af mennesker i verdens uligheder og bekæmpelse af fattigdom og på den måde sikre den danske bistandspolitik en vis folkelig forankring. Vi er mange i branchen herunder jeg selv der er glade for, at de er her. Hanne Mølby Henriksen er freelancejournalist og skriver jævnligt for udvikling. hmh@journalist.dk UDV06_1-24_version5.indd 15 08/09/06 12:44:37

16 nr. 06/2006 TEMA side 16 KØKKENBORDS-NGO ER det er svært at blive større En bunke cykler er på ti år blevet til tusindvis af høns og en hulens masse andet i Vestafrika. Foreningen Cykler til Senegal er vokset så meget, at den ikke længere kan håndteres fra et køkkenbord. For udvikling er indviklet. Af Hanne Mølby Henriksen Frivillige hænder har på ti år forvandlet Cykler til Senegal til et millionforetagende, der er blevet for stort til sit eget navn. Foreningen er vokset fra en container med 230 cykler til et større projekt med hønsehold, mikrokreditter og et budget på seks mio. kr. Mariama Guldagger stiftede foreningen i 1996 og anede i øvrigt ikke, hvad hun gik ind til, da hun lovede en stemme i telefonen at hjælpe med at skaffe venner og cykler til hans hjemegn i Senegal. I dag er hun ikke bare blevet gift med manden fra Senegal og kendt som Madame Vélo fru Cykel blandt hans folk. Mariama Guldagger, der tidligere hed Elise, er også kendt i Danmark som muslimsk kone nummer tre og grundlægger af en gedigen succes. Ud over at sende brugte cykler og briller til Senegal, står aktivistgruppen i dag bag projekter med blandt andet høns, undervisning og sesamproduktion i Gambia og Senegal, den opererer i 122 forskellige landsbyer og har fået metervis af spalteplads i aviser og dameblade herhjemme. Cykler. Briller. Symaskiner. Det er meget mere håndgribeligt end alle Danidas systemer. Mariama Guldagger, Cykler til Senegal. Hvad er det, I kan? Vi prøver hver dag at gøre hjælpearbejdet til noget særligt. Noget sjovt. Vi inviterer til folkefest i Skibby, laver afrikansk mad, danner netværk og prøver at finde partnere med kvalifikationer på tværs af systemerne. Jeg tror meget på blandingen af frivillighed, engagement og så selvfølgelig det at have nogle kapaciteter, siger Mariama Guldagger. Cykler til Senegal trækker især på ældre mennesker, der sidder med en masse ressourcer uden noget sted at gøre af dem, forklarer Mariama Guldagger. Nogle reparerer symaskiner hjemme i Skibby på Sjælland. Andre rejser ud og lærer kvinderne i Senegal at bruge massage under fødsler. Og atter andre Det er fandeme så svært at bevare sin folkevognssjæl i en Cadillac. Mariama Guldagger, Cykler til Senegal. kan undervise i perlebroderi. Hvornår tog udviklingen for alvor fat? Det er gået i raketfart lige fra begyndelsen. Måske fordi vi hele tiden har satset på venskab og menneskelige relationer. De bærer det hele. Engang lokkede Mariama Guldagger Skibbys borgmester med til Senegal. Han skulle med ned og snuse til Afrika og hjælpe med at fortælle byens borgere, hvordan det gik med deres cykler dernede. Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling lavede Mariama og borgmesteren så en lysbilledserie om Fatoumata, den første kvinde i landsbyen, der lærte at cykle. Det er noget, der er til at forstå, siger hun og fortsætter: Cykler. Briller. Symaskiner. Det er meget mere håndgribeligt end alle Danidas systemer. Jeg er konstant ude at vise lysbilleder, synge og fortælle om Afrika og mit liv som tredje kone, konverteringen til islam og så videre. Det er ikke det, der har kørt historien om Cykler til Senegal frem, men det er selvfølgelig en del af det. Og lige så stille har foreningen bevæget sig fra det klassiske hjælpearbejde med støtte fra transport- og renoveringspuljen til det mere udviklingsorienterede. Den sender stadig to containere med gode genbrugssager af sted hvert år, men har også måttet hyre sin første medarbejder herhjemme til at styre det store hønse-projekt. Godt nok kun en enkelt dag om ugen, men alligevel. Med alt det vokseværk skal man være påpasselig, mener Mariama Guldagger. Hvilke problemer er I stødt på undervejs? Det er svært, når man bliver større. Vi er endnu ikke druknet i organisation eller struktur, men vi står lige ved det hjørne nu. Og det kan godt være svært at beholde engagementet, når man skal administrere seks millioner kroner. Derudover har det været svært at finde ud af, hvordan vi griber fattigdommen an. Fru Cykel har medvind i Senegal. Og cyklen kommer fra Danmark. Foto: Susanne Lassen. Hvis familierne sulter, så nytter det jo ikke, at vi står der med brugte briller. Det er bestemt ikke succeshistorier alt sammen. Vores måder at tænke på i Afrika og Danmark er meget forskellige. Det skaber konflikter. I forbindelse med økonomistyring har vi for eksempel oplevet, at midlerne er blevet brugt til noget andet, end de var beregnet til. Men når nu naboen lige stod og manglede et nyt tag på sit hus... Mariama Guldagger fortæller, at de har haft stor succes med at bruge en uvildig, dansk, mandlig Afrika-kender som mægler, når dialogen mellem de danske kvinder og projektets afrikanske mænd er gået i hårdknude. Hvad har I ellers lært undervejs? Vi har lært, at ting tager tid. Forandring tager rigtig, rigtigt, rigtig lang tid, måske generationer. Udvikling er indviklet, siger Mariama Guldagger og påpeger, at det ikke kun er i Afrika, tingene kan blive bedre. Danskerne har også meget at lære, siger hun og tilføjer: Tålmodighed har vi også lært meget om. Donorer som Danida stiller nogle krav om administration og budgetstyring, som vi helt klart har haft svært ved at leve op til. Det kan jeg sige meget grimt om, men det nytter nok ikke. Så lad mig bare sige, at det er vigtigt, at kravene fra professionelle Danida ikke dræber engagementet hos aktivisterne. Det er fandeme så svært at bevare sin folkevognssjæl i en Cadillac. Læs mere på Danida-penge til lilleput-ngo er Der skal være mulighed for folkeligt engagement i udviklingsarbejdet, skriver Danida i sin beretning om NGO-samarbejdet Helt små foreninger kan for eksempel få støtte til deres hjælpe og udviklingsprojekter fra: > De tre miniprogrammer, som administreres af Dansk Ungdoms Fællesråd (8,8 mio. kr.), De Samvirkende Invalideorganisationer (13 mio. kr.) og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (13,7 mio. kr). Miniprogrampengene kan kun søges af de tre organisationers respektive medlemsforeninger. > Minipuljen (21,6 mio. kr.), som administreres af Projektrådgivningen i Århus og kan søges af alle foreninger med mindst 50 medlemmer. Vurderingen af ansøgningerne er lagt ud til en ekstern bevillingsgruppe, så rådgivning og bevillingsproces holdes adskilt. > Renoverings og forsendelsesbevillingerne (i alt 12,8 mio. kr. i 2006), som administreres af Mellemfolkeligt Samvirke. Kilde: Udenrigsministeriets Kontor for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde. UDV06_1-24_version5.indd 16 08/09/06 12:44:43

17 nr. 06/2006 TEMA side 17 KØKKENBORDS-NGO ER Gambisk skoleprojekt med jyske rødder Vores projekt er vokset meget hurtigt. 190 børn har sponsorer i Danmark. Og for at sikre børnenes skolegang overvejer vi nu at stifte en forening, siger ægtepar fra Silkeborg, der driver et skoleprojekt i Gambia. Af Lene Elsig Dalgaard 19-årige Omi går i 4. klasse i en skole i Kembujeh i Gambia i Vestafrika. Hun er næsten døv, men hun følger undervisningen i en almindelig skole. Omi er også i gang med at lære at sy på en håndsymaskine. Hendes skolegang bliver betalt af en dansk sponsor, som er formidlet af Anne Marie Hegelund og Jørgen Kastrup. Og når de rejser til Gambia til november for at følge udviklingen i deres private skoleprojekt, medbringer de en håndsymaskine fra Omis danske sponsor. Den symaskine skal Omi have, hvis hun kan vise, at hun har fået lært at bruge en symaskine. Og kan hun det, betyder det, at hun er sikret en fremtid som syerske, fortæller Anne Marie Hegelund. Omi er en af de 190 elever, som får skolegangen betalt af danske sponsorer. I april 2005 startede ægteparret Anne Marie Hegelund og Jørgen Kastrup det lille private skoleprojekt i landsbyen Kembujeh, som ligger i et landdistrikt i Gambia. Som aktive medlemmer af foreningen Gambias Venner har de igennem flere år været med i hjælpearbejdet i det lille vestafrikanske land, som tilhører gruppen af verdens fattigste lande. Anne Marie Hegelund er suppleant i bestyrelsen i Gambias venner og til daglig ældrechef i Fjends kommune, sygeplejerske af profession og bosat i Silkeborg sammen med sin mand Jørgen Kastrup. Projektet skal helst ikke vokse hurtigere, end at vi også kan følge med. Anne Marie Hegelund og Jørgen Kastrup Vi startede skoleprojektet, fordi vi har stor sympati for skolens leder især fordi han har en helt utrolig dejlig omsorg for børnene. Vi fandt ud af, at vi for kroner om året kunne sponsorere skolegangen for 10 forældreløse børn. Da vi kom hjem og fortalte om denne oplevelse, meldte flere sig som sponsorer, fortæller Anne Marie Hegelund. Gambia. Hjemmebesøg og overrækkelse af gaver fra den danske sponsorfamilie. Foto: Jørgen Kastrup. Projektet er således på snart halvandet år vokset fra 10 børn til cirka 190. Det koster 250 kroner om året at være sponsor for et barn på skolen. Pengene dækker alle skolematerialer, to skoleuniformer, et par sko og et måltid mad om dagen. Sponsorerne får et billede af det barn, de hjælper, en kontrakt samt en gang årligt barnets karakterer fra skolen. Mund-til-mund Vi har sponsorer i hele Danmark, og de fleste får vi via mund-til mund, og det foretrækker vi også. Projektet skal helst ikke vokse hurtigere, end at vi også kan følge med, siger ægteparret, der bruger det meste af deres fritid på Gambia. Opfindsomheden, som karakteriserer hjælpen og indsatsen til Gambia fra ægteparret, synes grænseløs: De arrangerer årlige loppemarkeder i deres kolonihavehus, hvor overskuddet går til skolen. I år er overskuddet, som forventes at blive kroner, øremærket til et pumpesystem og solenergi. De skaffer hånd-symaskiner 200 er det blevet til og sørger for reservedele til reparation, kontakter sponsorer, samler genbrugstøj og andet genbrug via Røde Kors i Stoholm mellem Skive og Viborg, Altsammen bliver bliver sendt videre sydpå. Og flere ideer til frivilligt arbejde myldrer frem: Lige nu snakker vi om, at vores næste indsamlingsprojekt skal gå til haveredskaber til kvindehaverne dernede. Men nu må vi se, siger Anne Marie Hegelund. På sigt overvejer parret at bosætte sig i Gambia i vinterhalvåret. Overvejer at stifte forening Når turen går til Gambia til november, vil det samtidig være første gang parret får følgeskab af danske sponsorer til skolebørn i Kembujeh. Vi har snakket meget om, hvordan vi sikrer alle vore børn, hvis der skulle ske os noget. Vores projekt har udviklet sig meget hurtigt, og vi håber, at nogle af vores sponsorer vil gå ind som bagstopper for os og måske stille op til bestyrelsen ved en kommende generalforsamling. Indtil videre er vores sikkerhedsventil, at vi er to, vore børn og et hold venner, der deltager meget aktivt i arbejdet omkring hjælpen til Gambia, understreger Jørgen Kastrup og Anne Marie Hegelund, der er henholdsvis 55 og 58 år. De er enige om, at de møder masser af udfordringer, hver gang de besøger Gambia. Vi kender landet ret godt efter at have været der mange gange. Men alligevel lærer vi nyt hele tiden. Det sværeste lige nu er at finde rundt i det bureaukratiske system og få Fakta om Gambia > Areal: km² (Danmark cirka km²) > Indbyggertal: 1,4 mio. (2003) > Sprog: Engelsk er officielt sprog. Mandika, wolof og fula er lokale sprog > Religion: Muslimer (90 pct.), kristne (9 pct.), oprindelige religioner (1 pct.) Kilder: Læs mere på skaffet de papirer, vi skal bruge for at kunne søge Danida om støtte til forsendelse af containere. Og så er der lige det med at forstå kulturforskellen. Vi støder tit på holdningen, at bliver det ikke i dag, så når vi det måske i morgen eller en anden dag. Hvor vi ofte tænker, nu må de da for pokker gøre noget, her står vi og vil gerne hjælpe dem, slutter parret. Lene Elsig Dalgaard er freelance journalist. leneelsig@inclusion.dk UDV06_1-24_version5.indd 17 08/09/06 12:44:45

18 nr. 06/2006 TEMA side 18 KØKKENBORDS-NGO ER Flygtninge og indvandrere har gjort deres entré i udviklingsbranchen og bliver modtaget med penge og åbne arme. Unge i Al Hurriyah-distriktet i Bagdad lærer om demokrati og rettigheder ved at bruge computer og internet. Bag projektet står foreningen Iraks Venner, støttet af midler fra Projektrådgivningen. Foto: Iraks Venner. NYDANSKE NGO ER har hjemmebanefordel Af Rosalina Dias Larsen I Bagdads Al Hurriyah-distrikt sidder en flok unge og netsurfer på dansk-finansierede computere. Bag projektet står foreningen Iraks Venner, der med støtte fra Danida arbejder for at øge unge irakeres kendskab til demokrati, rettigheder og civilsamfund. Irak er et land, som har været gennem tre krige, økonomisk blokade og politiske problemer. Vi har et ansvar, fordi vi her fra Danmark har mulighed for at hjælpe. Det har de ikke selv i Irak, siger formanden for Iraks Venner, Manal Jacobs. Hun fortæller, at foreningen består af herboende irakere, der gerne vil udnytte deres lokalkendskab til at gøre noget godt for det land, de engang flygtede fra. Vi ved, hvordan forholdene er dernede, og vi taler sproget. Det er en forudsætning at have sådan en viden, hvis man skal lave udviklingsarbejde i Irak. Desuden har vi et stort netværk i kraft af, at vi alle kommer derfra. Det trækker vi på, når vi har brug for hjælp, siger Manal Jacob. Ekstra konsulent Samme hjemmebanefordel har et stigende antal nye spillere inden for den danske udviklingsbistand. Flere og flere af Danmarks godt flygtninge og indvandrere er begyndt at engagere sig i udviklingsarbejde rundt om i verden. En trend, som får støtte fra Udenrigsministeriet. For at bakke op om de etniske minoriteters aktiviteter har ministeriet bevilget penge til en ekstra konsulent i Projektrådgivningen, som er de små og mellemstore NGO ers paraplyorganisation og rådgivningsorgan, der tillige administrerer Danidas minipulje (se side 16). Konsulenten hedder Marianne Frederiksen og har til opgave at hjælpe flere mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ind i udviklingsbranchen og finde ud af, hvordan deres indsats kan optimeres. Vi ser, at der deltager flere flygtninge og indvandrere på vores møder. Men da vi kun har været i gang kort tid, kan vi ikke sige, om arbejdet har båret frugt. Der er dog enkelte, som har fået godkendt projekter, og det er et godt tegn, siger Marianne Frederiksen med henvisning til Danidas minipulje, der støtter udviklingsorienterede projekter med op til tre millioner kroner. Konsulenterne på Projektrådgivningen har tidligere erfaret, at mange af de flygtninge og indvandrerforeninger, som har forsøgt at skrive ansøgninger til puljen, har haft svært ved at få dem godkendt. Det skal der arbejdes med, fortæller Marianne Frederiksen. Det er hendes opgave at sikre, at antallet af aktive flygtninge og indvandrerforeninger på Projektrådgivningens medlemsliste øges med 25 procent. Samtidig skal antallet, der får bevilget penge til projekter, forhøjes. Der er selvfølgelig nogle huller, hvor folk har politiske interesser, eller foreninger, som kun ønsker at støtte bestemte befolkningsgrupper eller klaner. Derfor er det også vigtigt, at vi har en tæt personlig kontakt til organisationerne. Her fortæller vi dem om forudsætningerne for at få støtte. I Danmark arbejder vi jo ud fra civilsamfundsstrategien, og ifølge den må der ikke skelnes mellem folk. Det er de fattigste, som skal have hjælp, fastslår Marianne Frederiksen. (Mere om Danidas civilsamfundsstrategi i hovedartiklen side 15) Succes uden for de formelle rammer Det er dog ikke alle organisationer, som vælger at tage imod Projektrådgivningens konsulentbistand. Ifølge Marianne Frederiksen er der rigtig mange, som arbejder uden for de formelle rammer. Det kan være enkeltpersoner eller organisationer, som samler penge ind for at støtte småprojekter som for eksempel støtte til lærerlønninger. En af disse organisationer er Danish Muslim Aid, hvis stifter, imam Abdul Wahid Pedersen, har erfaring med udviklingsarbejde tilbage fra Størstedelen af foreningens medlemmer og sponsorer er muslimer eller folk med anden etnisk oprindelse end dansk. I dag er foreningen aktiv og har projekter i mere end 10 lande fra Uganda og Somalia til Irak, Libanon og Palæstina. Det største projekt til dags dato er i Pakistan, hvor Danish Muslim Aid efter jordskælvet for nylig samlede omkring to mio. kr. ind i Danmark. Alle deres midler kommer fra medlemmer, som betaler hver måned, ved indsamlinger hos private donorer og en gang imellem fra virksomheder, der ønsker at bidrage ved katastrofer rundt om i verden. Kun meget sjældent har de søgt midler fra offentlige instanser. Mange vil helst selv rejse midlerne Efter mange forsøg har vi efterhånden opgivet at få projekter finansieret via Danida. Ser Iraks Venner kan kontaktes på: manal@iraksvenner.dk Danish Muslim Aid kan kontaktes på tlf.: vi et problem, eller opstår der en situation, så undersøger vi sagen og skrider til handling så hurtigt som muligt. De lange processer, der oftest er forbundet med midler fra det offentlige, duer ikke, når folk har brug for hjælp. I Pakistan var vi for eksempel fremme før mange af de store organisationer. Og vi nåede også ud til folk i områder, hvor andre ikke kunne nå ud, siger imam Abdul Wahid Pedersen. Ifølge Marianne Frederiksen er det da heller ikke alle de organisationer, som henvender sig til hende, hun råder til at søge midler gennem minipuljen. Mange er bedre stillet med selv at samle ind. Under civilsamfundsstrategien er der jo også ting, man ikke kan få penge til, traditionelle byggeprojekter for eksempel. Og så er det ressourcekrævende og svært at få et udviklingsprojekt igennem. Det er det også for de danske foreninger. Det er jo skatteborgernes penge, siger hun. Rosalina Dias Larsen er tidl. journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. dias.rosalina@gmail.com UDV06_1-24_version5.indd 18 08/09/06 12:44:47

19 nr. 06/2006 KULTUR side 19 Den danske dokumentarfilm Drømmenes hotel har indtil nu har været vist på tv i otte lande. Premieren foregik i den senegalesiske landsby Popenguine, hvor filmen er optaget. Filmens hovedperson, Jeannot da Sylva, vender tilbage til sin vestafrikanske landsby for at bygge et hotel som her spejler sig i hans solbriller. Foto: Sonja Iskov. DRØMMENES FILMINSTRUKTØR Af Mira Borggreen På væggen hænger billederne af femårige Alfred, der er adopteret fra Senegal, side om side med udklip af Weekendavisens anmeldelse af filmen Drømmenes hotel og eksamensbeviset fra EAVE, et EU-mediekursus for professionelle filmproducenter. Det var i forbindelse med adoptionen af Alfred i dag Alfred Moussa Toft Jensen at filminstruktør Helle Toft Jensen stiftede bekendtskab med Senegal. Det blev der en dokumentarfilm ud af. Selvom Drømmenes hotel endnu ikke har været vist på dansk tv, oplever den for øjeblikket stor succes i udlandet. Over tre år rejste Helle Toft Jensen til Senegal seks gange. I landsbyen Popenguine rettede hun linsen mod Jeannot da Sylva og hans usædvanlige byggeprojekt. Sammen med en lokal fotograf og en lokal producer kom hun langsomt ind under huden på befolkningen og på Jeannot da Sylva. Sort uden på, hvid inden i Filmen handler om Jeannot da Sylva, der vender hjem til Senegal efter 25 år i Belgien. Her vil han bygge et luksushotel. Meningen er, at hotellet skal bringe turisme og velstand til den lille fiskerlandsby. For Helle Toft Jensen var der ingen tvivl om, at hun havde fundet en god historie: For mig er film en god måde at skabe identifikation. Det er så vigtigt, når det handler om den tredje verden. Med Jeannot, der er sort uden på, men præget inden i af de mange år i Europa, havde jeg fundet frem til én, der repræsenterer noget i os selv. Filmen sætter fokus på de konflikter, der opstår, når fænomener som turisme, kultursammenstød og globalisering, med Jeannot da Sylvas hotel som centrum, invaderer en fattig senegalesisk landsby og dens indbyggere. Premiere i Popenguine Med 150 timers film i bagagen begyndte klippearbejdet på Nørrebro hos Spor Media, som har produceret filmen. Undervejs fik Helle Toft Jensen besøg af Jeannot da Sylva. Han skulle se sig selv og resultatet. Jeg var meget nervøs, men det var samtidig vigtigt at vise ham, hvad vi havde lavet. Og det er vigtigt at stå ved vores historier om dem. Derfor besluttede vi også at filmen skulle have premiere i selve landsbyen, fortæller hun. Med udstyr i topkvalitet og siden af hotellet som filmlærred, inviterede Helle Toft Jensen hele Popenguine til premiere tilbage i marts På selve aftenen kom omkring 600 af landsbyens indbyggere. Folk morede sig hovedsageligt over at se sig selv på skærmen. Responsen kom i de følgende dage, hvor mange af sig selv kom hen og takkede for filmen. Men det mest overraskende var, at de opsøgte Jeannot og fik talt ud om mange af de problemstillinger, filmen viser, siger Helle Toft Jensen. Svigtende interesse fra dansk tv Siden filmens premiere har den været vist på tv i flere af de otte lande, som har købt den, blandt andet i Frankrig, Tyskland og Sverige. Men i Danmark har TV2, der har støttet filmen, endnu ikke sat den på programmet. Det er ikke altid let at få penge til produktionerne. Især i den første skrøbelige research fase er der brug for midler, og lige præcis på det område vogter donorerne over pengekasserne. Det er en virkelig svær situation for os instruktører, der gerne vil lave film om tredjeverdens-temaer. Vi er nemlig blevet mere og mere afhængige af ganske få mennesker magt, nemlig tv-redaktørerne. Der stilles, nu også fra Danidas side, krav om, at der er en tv-station, der bakker op omkring projektet, før vi kan modtage produktionspenge, siger Helle Toft Jensen og fortsætter: Det gør os totalt afhængige af tv-redaktørerne. De er godt klar over deres magtfulde position, og derfor kan de spise os af med for Ensomheden på det lyserøde hotel Efter mere end 25 år i Europa vender en mand tilbage til Senegal for at realisere sin barndomsdrøm om at bygge et fint hotel. Dansk dokumentarfilm fulgte hans projekt. Af Mads Mariegaard I sin landsby i Senegal kommer drengen Jeannot da Sylva en dag forbi et fint, luksuriøst hotel. Synet fortryller ham, og han vil gå derind, men i døren bliver han afvist; han har ikke pænt nok tøj på. da Sylvas barndomsoplevelse er udgangspunktet for Helle Toft Jensens velfortalte dokumentarfilm fra 2005, Drømmenes hotel, som tegner et følsomt og kritisk portræt af en senegaleser, der som ung forlader sit land til fordel for Belgien og et liv som opvasker uden opholdstilladelse. I Belgien gifter da Sylva sig til både kærlighed og penge, bliver skilt og vender tilbage til Senegal som midaldrende for at bygge et hotel af den slags, han ikke fik lov til at gå ind på som barn... Læs resten af anmeldelsen på eksempel kr. til en film som Drømmenes hotel, der havde et budget på over to millioner. Ifølge Helle Toft Jensen er tv-stationerne meget optaget af seertal, og der efterlyses så godt som altid en dansk vinkel som præmis for støtte til produktionerne. Kim Christiansen, dokumentarfilm-konsulent i Programafdelingen hos TV2, er ikke helt enig med Helle Toft Jensen. Det kommer til at fremstå, som om vi spænder ben for filmen, hvor det modsatte jo netop har været tilfældet. TV 2 har hjulpet filmen både med distribution og et forkøb, som har været essentielt for at filmen kunne produceres, siger han. Nye drømme Finansieringssituationen til trods drømmer Helle Toft Jensen videre. Hun har allerede to nye projekter i støbeskeen. En stjerne fødes om den fattige dreng Caledoy, der er kommet i mesterlærer hos musikstjernen Baaba Maal fra Senegal. Og Moussa Diallo, en film om en herboende bassist og komponist fra Mali. Den handler om kulturel brobygning mellem Mali og Danmark. Film handler, ifølge Helle Toft Jensen, meget enkelt om den gode historie. Om at spejle sig i andres drømme, problemer og konflikter. Mine film skal være med til at bygge bro, skabe forståelse og indsigt, siger Helle Toft Jensen. UDV06_1-24_version5.indd 19 08/09/06 12:44:58

20 nr. 06/2006 DEBAT side 20 forhastet kritik AF INDIENSBOG Steen Folke, en af de to redaktører til bog om dansk bistand til Indien, kommenterer anmeldelse. Her er den så, majsgrøden. Spisetid hos familie i Doutou, Benin. Foto: Jørgen Schytte. KOMMENTAR: Tør du være en anderledes hvid? Det ægte partnerskab fordrer indlevelse i partnerens vilkår og værdier. Kommentar til bagsideartiklen Grillspyd eller majsgrød om u-landseksperternes levefod. Af Per Adelhart Christensen Patrick Atohoun, den afrikanske repræsentant i Emmaus Internationals forretningsudvalg, udtalte for nogle år siden til den franske avis Le Monde: Abbé Pierre er en anderledes hvid; for han siger, at man bør lytte til afrikanerne. Når en fremtrædende og erfaren skikkelse i afrikansk foreningsliv opfatter det som anderledes, at en hvid lytter til afrikanerne, må han have oplevet og hørt om et mylder af hvide, som forholder sig til Afrika og dets indbyggere uden at tage hensyn til disse indbyggeres opfattelser. Giver det bedre bistand, hvis folk, der arbejder med bistand, bor i en hytte af strå, spiser majsgrød og spadserer til arbejde ligesom de lokale? spørger Kjar og Katić på bagsiden af udvikling nr. 05/06 i artiklen Grillspyd eller majsgrød. Det fremgår af den øvrige tekst, at K&K ubetinget svarer nej, blandt andet står der: Skal pengene nå de rette, ja, så skal der være nogen, der sørger for, at pengene når derhen. Og de skal faktisk have en hyre for det. Citatet fra Patrick Atohoun rinder i hu, fordi bagsideartiklen udelukkende forholder sig til forholdet mellem de danske skatteydere og bistandsarbejderne (hvorfor hedder de ikke udviklingsarbejdere? Det signalerer i højere grad ligeværdighed). Hvordan de lokale stiller sig, inddrages ikke, og det er da vel dem, der er målgruppen? Hvordan indretter man sig som udsendt, i år eller uger, hvis man ud over at levere isenkram og teknik ønsker at etablere menneskelige relationer, der bygger på respekt, tillid og indlevelse? Det er den danske Emmaus-organisation Genvej til Udviklings erfaring fra små tredive års udviklingsengagement i Vestafrika, at det bidrager ganske betydeligt til ligeværdighed i samarbejdet (hvis altså det er det, man vil), hvis man viser interesse for de lokales værdier og vilkår og viser åbenhed for at lade sig inspirere. Det kan nuancere og gavne både samarbejdet og indtrykket af hinanden, hvis man siger ja tak, når partnerorganisationen inviterer til køretur til steppelandets afkroge med spisning af gedekød, urtesovs og hirsegrød, afrundet med tedrikning og efterfulgt af søvn på en slidt skumgummimadras direkte under stjernerne. Mange steder i Syd kan man opleve en næsegrus beundring for den europæiske livsstil; men er det en fordel for sameksistensen og samarbejdsrelationerne mellem Syd og Nord, hvis begge parter hele tiden og så igen sender signaler om den hvide m/k s totale overlegenhed? Eller skal vi stadig holde døren på klem for den mulighed, at der kan være aspekter af tilværelsen, hvor ikke-europæiske kulturer kan have noget værdifuldt at tilbyde? Vælger man at satse på sidstnævnte mulighed, så er det klogt, hvis udviklingsarbejderen fra Nord lader en pæn del af den flotte hyre stå på en opsparingskonto til brug ved hjemkomsten. Det mindsker afstanden til de lokale målgrupper og samarbejdspartnere, hvis man i sin livsform viser omsorg for mennesker og ting frem for at praktisere traditionel nordlig brug-og-smid-væk-mentalitet, og hvis man møder de lokale i øjenhøjde. Per Adelhart Christensen er formand for foreningen Genvej til Udvikling, en mindre NGO, der primært arbejder med Niger og det øvrige Vestafrika. GtU er medlem af Emmaus International. Hvem er Patrick Atohoun? Patrick Atohoun er den afrikanske repræsentant i Emmaus Internationals forretningsudvalg. Patrick Atohoun leder en af de fire beninske organisationer, som er medlem af Emmaus International (EI), stiftet af Abbé Pierre. Patrick Atohouns læremester og forbillede er den afdøde beninske ærkebiskop Isidore de Souza, som spillede en hovedrolle ved Benins overgang til demokrati i I en i øvrigt positiv anmeldelse af Den rige mus og den fattige elefant 45 års dansk bistand til Indien, som jeg har redigeret sammen med Jesper Heldgaard, drysser Jørgen Harboe (JH) lidt malurt i bægeret (udvikling 05, s. 21). JH skriver, at det er mere tvivlsomt, at Danida spillede en vigtig rolle for udviklingen af mejeribrug i Indien. I bogen står der nu (s. 88) det mere beskedne gav et vigtigt bidrag til og et andet sted (s. 104) havde en finger med i spillet. Og ærlig talt, er det urimeligt i betragtning af, at Danida støttede 22 kvægavlsprojekter forskellige steder i Indien med cirka 130 millioner kroner? De havde ikke alle lige stor effekt, men et vigtigt bidrag var denne ret massive indsats vel trods alt. Noget andet er, at man kan diskutere fattigdomsorienteringen, hvilket vi også gør i bogen. Til gengæld har JH efter min mening ret i, at der burde have været skrevet noget mere kritisk om den meget dansk dominerede måde, Hesaraghatta-kvæggården blev ledet på de første år samt de problemer, det gav anledning til. Som redaktør havde jeg en dialog med forfatteren til det pågældende kapitel, Eyvind Kristensen, om netop dette, men det ønskede han ikke at medtage, og i sidste ende måtte det så blive, som forfatteren ønskede. JH s hovedkritik af bogen er, at den ikke tilstrækkeligt inddrager det lange perspektiv: Hovedvægten i de fleste afsnit ligger på de seneste år, inden Danida trak sig ud af Indien. Den tidsforkortelse er ok i et nyhedsmedie, men ikke i en bog, der vil beskrive dansk bistand til Indien som en dynamisk helhed. Denne kritik er ganske urimelig! I tre store kapitler beskriver og analyserer Henrik Schaumburg-Müller udviklingen hen over alle 45 år. Det samme gør George Mathew i det afsluttende kapitel. I kapitlet om husdyrprojekterne er hovedvægten på 60 erne og 70 erne. Jeg har selv et bidrag om, hvordan det hele startede i 60 erne. Der er et særligt kapitel af Ole Blicher-Olsen om, hvordan det var at være udsendt rådgiver omkring Jesper Heldgaard har et stort kapitel om missionen bistandens fortrop med perspektiver tilbage til De øvrige kapitler lægger hovedvægten på de sidste 25 års bistand og udvikling, og det må vel siges at være rimeligt nok? Her har den i øvrigt velinformerede journalist Jørgen Harboe været ude med en forhastet og uunderbygget kritik. Steen Folke Seniorforsker, DIIS. UDV06_1-24_version5.indd 20 08/09/06 12:45:19

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER VI ER DER. Foto: DFH

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER VI ER DER. Foto: DFH Bliv erhvervspartner 2 HVORFOR BLIVE ERHVERVSPARTNER I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP? Som erhvervspartner i Dansk Flygtningehjælp er jeres virksomhed med til at hjælpe børn og voksne, der er tvunget på flugt på

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Side 1 af 6 ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Af Simon Lessel 17. november 2017 kl. 6:40 Med en omsætning på næsten 2,9 milliarder indtager Dansk Flygtningehjælp førstepladsen på listen

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

VERDE. fra fattigdom til fremtid

VERDE. fra fattigdom til fremtid K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning).

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning). Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 09.10.2017 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat Europaudvalget Info-note - I 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Referat af åbent samråd

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne Regionsrådets 2. behandling af budget 2011 Budgettale v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne Vi tager lige nu hul på 2. behandlingen af budget 2011. Reelt set er det imidlertid næsten

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Det Radikale Venstres bemærkninger Til nr. 556 Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvist når tilbage til at give 1 procent af bruttonationalindkomsten. Mindst

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere