Brancheafdelingens fagblad nr. 5 August år gang

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 5 August år gang Se billeder fra den århusianske buskorridor på midtersiderne Indhold: Leder s. 3 Manøvrekursus s. 4 Unge for Unge s. 10 Tema: Vold s Rygepolitik s Fumleby s. 21 Trafikpolitisk konference s Hjernevrideren s. 30

2 2 Nr. 5 August 2005 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Chr. X's Vej, mandag/torsdag kl Brancheafdelingens hjemmeside: Bestyrelse / tillidsmænd Formand (konstitueret) Johnny C. Fischer Tlf Næstformand Bente Mikkelsen Tlf P. kontrollører/ billetkontrollører Ole Bonde Petersen Tlf Tillidsmands suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Jean Philip Ricard Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Nord Syd Stationsansvarlig Ib Rudbjerg Tlf Syd Bent-Aage Andersen Tlf Syd Ralf Petersen Tlf Alex Baun Tlf Nord: Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Sikkerhedsrepræsentanter Syd: Josef Stemborg (fridagshold 6) Tlf P. kontrollører/billetkontrollører Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Ole Bonde Petersen Tlf Nord: Jean Philip Ricard (fridagshold 8) Tlf Syd: Ib Rudbjerg (fridagshold 7) Tlf Her er plads til dit billede! Redaktion: sporvejsnyt@bus-aarhus.dk Niels K. Kirk Tlf Nord: Bendt Bendtsen (fridagshold 6) Tlf Syd: Bent-Age Andersen (fridagshold 8) Tlf Michael Madsen Tlf Tjelevej26@privat.dk Niels Larsen Tlf Larsen@linie26.dk Automatskifter: Hans Henrik Pedersen Tlf Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio september 2005 Oplag: Deadline: Torsdag den 1. september 2005 kl

3 Nr. 5 August Midt i en klunketid Lederen Alt ånder tilsyneladende fryd og gammen! Eller gør det? Har systemet fået hedeslag, eller er det bare stilhed før stormen? Hvem ved? Turnus har været et stort samtaleemne de sidste 8 måneder. Endnu har vi ikke set et konkret bud på, hvordan en hverdag kan se ud for en buschauffør. Sidst i august foreligges tillidsmandsgruppen det foreløbige resultat af den udsendte spørgeundersøgelse. Der er ingen tvivl om, at det for nogen har været svært at udfylde de udsendte turnusforslag, idet det har været rammer uden indhold. Det er svært ikke, at stå tilbage med en følelse af, at de lovninger som byrådet i sin tid fremsatte omkring at de ansatte ved Århus Sporveje ikke skal betale for en opdeling af virksomheden og en kommende udlicitering ikke er mere end bare varm luft, når man ser de emner, der er sat på dagsordenen som skal være med til at klargøre Århus Sporveje til en konkurrencesituation. Kommunevalget 2005 Kommunevalget står for døren, og der er ingen tvivl om, at buschaufførerne som gruppe skal gå ind i valgkampen for at præge den i en retning, som er med til at fastholde en høj service standard for byens borgere, og som er med til at sikre gode løn- og arbejdsforhold for buschaufførerne. Valgkampen bliver også slaget, hvor der skal tages stilling til i hvilken retning samfundsudviklingen skal gå. For hvad er det vi ser i øjeblikket? Vi hører igen og igen, at Danmark er et af de rigeste lande, og at velfærden er høj. Alligevel bliver vi hele tiden mødt med krav om store besparelser f.eks i form at udliciteringer. Vi må konstatere at plejen af de ældre er under al kritik, og at priserne for børnepasning har nået astronomiske højder. Hvis du bliver syg, er det sandsynligt, at du kommer på en venteliste. Omvendt ser det ud til, at de rige bliver endnu rigere og de fattige fattigere. Derfor er det vigtigt, at du gør din stemme gældende til det kommende kommunalvalg for at sikre dig og din familie en tryg fremtid. Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej Viby J Tlf.: Ansvarshavende: Johnny C. Fischer Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Forsiden: Fremkommelighed i den århusianske buskorridor, i dette eksempel Nørre Allé, er ofte vanskelig. Specielt i myldretiden. Med venlig hilsen Johnny Clemen Fischer

4 4 Nr. 5 August 2005 Manøvrekursus maj 2005 Af Kjeld, 2995 I uge 21 skulle vi, de 16 heldige, der var udtaget til at komme på det nye manøvrekursus starte på Ring Djursland. Vi ankom som planlagt til Ringen og blev vist ind i kantinen, som jo senere skulle være rammen om vores pauser. Efter en kort (og meget tør venten) kom vores undervisere og sammen gik turen så til teorilokalet, hvor den endelige introduktion foregik. Se indtil nu, var dette som et hvert andet kursusforløb tilrettelagt efter konceptet Firma ansatte Amu med præsentation, opdeling i hold o.s.v. Men så skete der noget! Indholdet af øvelserne var ikke som vi var vant til, altså kør og brems kør stærkere og brems hårdere eller kør og undvig kør stærkere og undvig mere, for til sidst at sige UPS. Nej, nu skulle det dreje sig om, hvor i al verden befandt begreber som bagende, forende, hjørner, og spejle sig. Man havde sandelig opsat kegler, der passede foruroligende godt til de forskellige typer af busser vi har adgang til. I kender dem godt de korte, de lange og de meget lange som er bløde på midten, ja det så ikke let ud, pladsen virkede lovlig trang. Men efter lidt tumlen frem og tilbage øvelse efter øvelse, gik det jo helt godt. Og alle smilede da også da vi mødtes til den første pause. Efter kørslen frem og ikke mindst tilbage, skulle det så efter middag stå på teori. Vi startede så computerne op, nu skulle der testes var vi lige så gode som vi selv syntes? Det programmel der blev brugt, var som vores underviser forklarede ret nyt, og personlig må jeg sige ganske udmærket. Og som I jo nok kan forstå, var der ikke nogen ende på hvor gode vi var. Vi var endda så gode at vi var uenige med programmet et par gange, ja selvtilliden var heldigvis intakt. Det var så dag 1. På dag 2 fortsatte vi så med diverse øvelser og lidt mere teori, og vi blev herunder bibragt en forståelse af, på hvilket niveau omkostningerne til drift af en vogn lå. Derefter så vi på div. muligheder for at bringe det tal lidt længere ned. På billederne kan man tydeligt fornemme at der ikke var ruttet med pladsen, for som vore undervisere sagde: I kan jo sagtens køre bil, det er ikke det I skal lære, men der imod skal I lære hvor meget I fylder sådan lidt mere nøjagtigt! Som testkører ser vi Ali Cicek, 1673.

5 Nr. 5 August Arbejdstimer pr. år, for hhv ½ og turnus Af Bendt Bendtsen, Stationsansvarlig tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant på station Nord Ved en efterfølgende snak i forbindelse med det af Århus Sporveje afholdte stormøde den 25. april 2005, fremførte et medlem fra station syd, at turnussen arbejdede 100 timer mere årligt end 6+2+5½ turnussen, og mente at der åbenbart var noget galt. Spørgsmålet medlemmet stillede er fair nok, og ved efterregning af medlemmets påstand er regnestykket rigtigt, men han har - desværre - fået forkerte tal oplyst som beregningsgrundlag. Indledningsvis skal for god ordens skyld oplyses, at timekravet til en fuldtidsstilling er 1924 timer pr. år, eller 37 timer pr. uge. Herfra skal trækkes 6 ugers ferie. For at nedbringe det daglige gennemsnit fra timer for 6+2+5½, og timer for turnus, er der indregnet 75 timer (ops) årligt, så det daglige gennemsnit er hhv og Hvis der tages udgangspunkt i det antal arbejdsdage, der blev oplyst på stormødet, ser regnestykket således ud: 6+2+5½ turnus: 189 dage x timer = 1420 timer 40 minutter turnus: 221 dage x timer = 1521 timer 13 minutter. Ud fra dette regnestykke er det ganske rigtigt, at turnus arbejder 100 timer mere pr. år, end 6+2+5½, men Antallet af arbejdsdage er ikke korrekte, da eksemplet vist på stormødet ikke var modregnet skæve helligdage for turnus, og antallet af feriedage var heller ikke korrekte. Før dette regnestykke kan opstilles korrekt, skal der fratrækkes 8½ skæve helligdage, og antal arbejdsdage der medgår i seks ugers ferie er 27 for 6+2+5½, og 30 for Derfor skal der fratrækkes 11½ dag fra de opgivne 221 arbejdsdage, hvorfor det korrekte antal dage er 209½, og så ser regnestykket således ud: 6+2+5½ turnus: 189 dage x timer = 1420 timer 40 minutter. og afhængig af hvordan man beregner antal skæve helligdage: turnus: 209 dage x timer = 1439 timer 40 minutter turnus: 209½ dage x timer = 1443 timer 06 minutter turnus: 210 dage x timer = 1445 timer 50 minutter. I alle de ovenfor nævnte beregninger, er der taget udgangspunkt i 365 dage pr. år, hvor der skulle være tale om 365 ¼ dag. Desuden skal der for den fuldstændige sammenligning laves en beregning over skæve helligdage. Turnusgruppen fastsatte ved start af den nye turnus antallet af skæve helligdage til 8.5 pr. år som en gennemsnitsstørrelse, efter sammentælling af skæve helligdage over en periode på 16 år, med deri forekommende skudår. Så vidt så godt, hvis man beregner arbejdstimer pr. år på den ovenfor nævnte måde, som også indeholder alle kendte former for fravær. Men sådan beregnes turnus ikke, så for at få det rigtige udgangspunkt, skal der beregnes den anden vej rundt, dvs. man skal som beregningsgrundlag tage udgangspunkt i arbejdsdage i forskellige turnus, og ikke andet. I det efterfølgende er vist den nøgne beregningsfaktor der var enighed om at anvende som beregningsgrundlag ved start af turnus i I denne beregning er der udelukkende taget højde for det antal arbejdsdage der skal præsteres, altså renset for både sygdom, ferie og anden form for fravær. Som udgangspunkt er som tidligere nævnt kravet til en fuldtidsstilling 1924 timer pr. år. Dette beregnes i turnus således: 365,25/ 7= x37timer = 1930 timer 38 minutter. Herefter laves der opgørelse over antal arbejdsdage pr. år, renset for alle former for fravær, hvorefter man kan lave beregninger af forskellige turnus som følger: 6+1+5: Årlige arbejdsdage x daglig gennemsnit = 1930 timer 38 min ½ uden reduktion for skæve helligdage: Årlige arbejdsdage x daglig gennemsnit = 1930 timer 38 min. Som det kan ses, er der med denne opgørelse tale om nøjagtig samme antal arbejdstimer. Turnusformen har altid fri på skæve helligdage, hvorimod 6+2+5½ arbejder på disse, hvorfor der skal kompenceres derfor, og her begynder der så at opstå forskelle i timerne, afhængig af hvilken turnus der er tale om ½ med reduktion for 8½ skæve helligdage: Årlig arbejdsdage x daglig gennemsnit = 1861 timer 56 min. Ps. I en faktaboks i forbindelse med denne artikel bringes den fuldstændige beregningsformel for turnus, som er hentet fra aftalesættet mellem Århus Sporveje og Brancheafdelingen. (Se næste side)

6 6 Nr. 5 August 2005 Faktaboks: Udregning af turnusgennemsnit I det følgende gives en trin-for-trin-gennemgang af, hvorledes turnusgennemsnittet beregnes: Som model er valgt turnus en, da beregnes lidt anderledes, dels fordi den går op i ugens længde på 7 dage, dels fordi der ikke gives kompensation for skæve helligdage (der har man jo fri i den turnusform). (her 6), den anden antal ordinære fridage (her 2) og den tredje antal nuldage (her 4). 1. Hvor mange dage tager det for turnus en at løbe rundt? (6+2)*7 = 56 dage 2. Hvor mange fridage i perioden? 2*7 fridage + 4 nuldage = 18 fridage 3. Hvor mange arbejdsdage i perioden? 56 dage - 18 fridage = 38 arbejdsdage 4. Timekrav i perioden: (6+2)*37 timer = 296 timer 5. Beregning af skæve helligdage: Værdien af 1 skæv helligdag = 296 timer/ 38 arbejdsdage = 7,789 timer Værdien af skæve helligdage pr. år = 7,789 timer * 8,5 skæve helligdage = 66,21 timer Værdien af skæve helligdage pr. dag = 66,21 timer/365,25 dage = 0,1812 timer Værdien af skæve helligdage i perioden = 0,1812 timer * 56 dage = 10,15137 timer Den samlede beregning af skæve helligdage i perioden: (296/38*8,5/365,25*56) timer = 10,15137 timer 6. Nyt timekrav for perioden = 296 timer -- 10,15137 timer = 285,8486 timer 7. Gennemsnit for turnus er herefter: 285,8486 timer/38 arbejdsdage = 7,52233 timer = 7t 31m 20s I den variant af 6+2+4, hvor der er en ekstra nuldag i hver anden blok, er der som beregningsgrundlag 18,5 fridag og dermed 37,5 arbejdsdag. Alternativt kan man, hvis det er rarere at regne med, fordoble omløbet og sige 112 dage med 37 fridage og 75 arbejdsdage (resultatet bliver det samme). Her ser punkt 5 herefter således ud: 5. (592/75*8,5/365,25*112) timer = 20,57345 timer 6. Nyt timekrav for perioden = 592 timer -- 20,57345 timer = 571,4265 time 7. Gennemsnit for turnus: 571,4265timer/75 = 7,619 timer = 7 tim 37 min 08 sek Fastsættelsen af antallet af skæve helligdage pr. år til 8,5 pr. år er en gennemsnitsstørrelse, som turnusgruppen fastlagde efter at have sammentalt antallet af skæve helligdage over en periode på 16 år med deri forekommende skudår får som nævnt ikke kompensation for skæve helligdage, da der gives fri på disse. Faktorerne i beregningen af er derfor følgende: 1. Omløb = 6 uger = 42 dage 2. Fridage = 6 fridage + 5 nuldage = 11 fridage 3. Arbejdsdage = 42 dage fridage = 31 arbejdsdage 4. Timekrav = 6 * 37 timer = 222 timer 5. Gennemsnit for turnus = 222 tim/31 = 7,16129 tim = 7 tim 09 min 41 sek

7 Nr. 5 August Noget om turnus, afspadsering og kvalitet Af Frank Tokedahl, 1915 Her for nylig har vi alle sammen fået et spørgeskema ind ad døren. Da vi endnu engang skal spare Nå nej, det hedder det ikke: Vi skal forberede os til konkurrencesituationen! Vore dyrt betalte økonomer har nok gjort den opdagelse, at vores største udgift ligger i og med at vi får udbetalt løn. Hvis man så sparer de omkostninger, er det ikke så dyrt. Så kan det da ikke undgå at give overskud? Det er da sikkert rigtigt sådan lige bortset fra det faktum, at en bus endnu ikke kører af sig selv. Der må nødvendigvis være en m/k bag rattet. Nok lever vi af kunderne. Men det er os, der er der for at hente indtægterne hvilket vi gør. Kommer man derhen hvor vi er, hvor man sparer kørsel væk, aflyser ex busser, får mange udfald på linierne så daler indtægterne. Enkelt. Det kan selv jeg med mit 03 i regning forstå. Men det er da set fra ledelsens side, en god ting hvis man igen kan presse lidt mere saft ud af arbejdsstyrken via færre ansatte og dermed lavere omkostninger. Et kort historisk tilbageblik Nu vil jeg sikkert få at vide at jeg er en negativ sortseer. Jeg er sikkert også en gammel sur tjenestemand, der så det sidste turnusprojekt og følgerne. Og med det tilbageblik er jeg ikke optimist. 19 millioner brugt på ½ år i overarbejdsbetalinger i Ad åre blev diverse turnustyper nedlagt: og i modur, og i medur. Der kom nye i form af og div / 5½ og 7. Kort sagt virkede det ikke; man lappede løs, brugte salamimetoden og huggede div. hæle og tæer. Siden blev det standardiseret til den nuværende turnus. Man manglede folk i weekenden. Og da det også dengang var svært at få afspadsering, indregnede vi derfor ca afsp.timer for at højne antallet af weekendfriheder. Tja, og nu er vi der igen. Vi får at vide, at vi er det antal vi skal være. Og tingene hænger endnu engang ikke sammen. Vi mangler folk på hverdagene Hvor er det lige en gammel melodi, der hedder: Hen til kommoden og tilbaws igen lyder inde i mit sortseende hoved? 4 dages ugen og vores fagforening For nogle få år tilbage var der blevet regnet en turnus med 4 arbejdsdage ud. Vil ikke dvæle ret meget ved denne. Den døde sådan set før fødslen, idet der ikke var nogen liniegruppe der ville prøvekøre den pågældende turnus. Men den historiske lighed med den afdøde turnus og de nuværende er der én klikkeklar lighed: Man glemte at spørge brugerne to relevante spørgsmål: 1. Hvad er der svært at leve med i den nuværende turnus? 2. Hvad kunne gøres bedre? eller hvad er det vi har brug for? Den næste bemærkning er helt personligt udtalt, men som jeg gennem tiden har snakket med mange, tror jeg i al ubeskedenhed at jeg ikke er helt alene når jeg siger: a. Som man bliver ældre, er 6 dages ugen sværere at klare og ditto de lange 10-timers i weekenderne. b. Jeg kan godt lide mine to sammenhængende fridage og den med fri hver anden weekend. c. Da jeg er én af dem, der kører i rulleskift, kan jeg bedst lide blandede vagter Det er mit synspunkt for så vidt det sidste. En chauffør, der har valgt dagtypehold ville selvfølgelig svare 180 modsat. Smag står ikke til diskussion sådan ifølge et gammelt latinsk ordsprog. Men et rygte lyder for så vidt vores fagforening, at de har stået på udelukkende 6 2? turnusformerne. Jeg håber ikke det er rigtigt. Sådan henset til de mangler (de lange weekender) kunne det godt være på plads med en reform af turnustyperne At stille spørgsmål Vi havde alle sammen fået det udsendte spørgeskema. Sådan bortset fra den med at vi alle sammen har mindst eet barn (det vidste jeg ikke at jeg havde! så jeg må i gang med at finde mit barn ; for jeg ved ikke hvor det er ) For at være lidt seriøs igen: Den store fejl i det spørgeskema er den, at den forudsætter at man kan (mere eller mindre) lide de opslåede turnusformer. Men mangler de enkle: 1. Hvad vej skal vi egentligt gå? 2. Er man i grunden tilfreds med de/ den bestående turnus? 3. Var der noget fra disse, der kan bruges i forening med noget nyt? At strømline spørgsmålene og turnusformerne har man ikke noget ud af. Det virker som et barn, der sidder med sin klodskasse, hvor der er en firkantklods, en rund klods, en trekantklods etc. med deres dertil passende huller. Og helt galt går det, når man banker (eller prøver at hamre) trekanten gennem det runde hul og vice versa. Det koster en masse Av og ødelagt træ,

8 8 Nr. 5 August 2005 larm og spektakel osv. Det er bare ikke helt så sjovt når man overført gør det samme med mennesker og trivsel. Tænk f.eks hvis man satte alle B-mennesker til køre fast morgen? Eller at A-menneskene skulle køre fast aften? Eller de af os, der trives med rulleskiftet til at køre på fast dagtype? Sådan kunne jeg fortsætte men prøv at tænke det igennem. Den med afspadseringen. Eller der kom et brev fra Frits Der kom som sagt en forklaring fra Frits Vittrup på hvorfor det var noget svært at få afspadsering på St. Syd. Jeg kan ikke gå ind i alle ting, der blev sagt i det brev. Men den med noget svært var en kraftig underdrivelse. Sagt rent ud, har det været totalt umuligt. Personligt har jeg søgt som timekassen tillod det (og voice responsen hen ad vejen sagde: Du har desværre ikke fået afspadsering ) søgt henved 20 forskellige dage. Og skriver: Fået ÉN + en for gamle timer. Har måttet overføre 4 feriefridage til næste år. Så noget svært??? Det er ikke bare mig, men mange der har stået i den situation, men sagt lidt syrligt: Nu har vores fagforening da fået nogle timer til holde møder for. Afspadseringen er kan vi hurtigt blive enige om et godt og nødvendigt instrument til at få et break f.eks til de før omtalte lange weekender eller andre steder. Den var vel også beregnet til at få fri for at vi, der arbejder på skæve tidspunkter kunne få fri til div. fester, højtider m.v. når den øvrige familie mødes. Men uanset hvad har det bare været umuligt. Det er både træls, frustrerende og medvirker til man bliver mere slidt eftersom de breaks udebliver. Vi får at vide at det er pga. sygefraværet (endnu engang!) Men bider tingene sig ikke i halen? Hvis man nægter os vores frihed og breaks, bliver resultatet ikke det at man bliver slidt, træt osv. med de følger det har: F.eks nedsat modstandskraft for at bare nævne én følge. Så får vi at vide at Århus Sporveje HAR det nødvendige antal ansatte. Forudsat alle er til stede Samt at der er for mange med langtidsfravær. 1. Det med at alle skulle være til stede, er utopisk at tro på. Der vil altid være et eller andet fravær kurser, ferie, etc. for ikke at tale om sygdom. Alle kan ikke være raske altid. 2. Langtidsfraværet: Da jeg for at stykke tid siden så på tavlen på PL kontoret, var der 6 langtidsfraværende og 4 udlån til opgavebanken. Er det nok til at vælte læsset? Så må sandheden da nærmere være den, at man i sin forberedelse os til konkurrencesituationen (Læs: Spareiver!) har skåret ned på antallet af ansatte. Hverken mere eller mindre. Til slut: Spareiveren Jeg kan nu normalt, bedst lide at få ret. Men for henved en år siden skrev jeg et par læserbreve, hvor jeg gættede på at når udliciteringen stod for døren, ville ledelsen gå i panik og spare løs og skære vildt ned både til højre og venstre. Og der er vi så i dag For ca. et år siden fik jeg en noget ond SMS, der lød: Arriva, Connex og Wulff Bus vil ved et køb forandre Århus Sporveje til et discountselskab med dårlige forhold, dårlige busser og dårlig service. Heldigvis er ledelsen kommet dem i forkøbet Mit spørgsmål er så: Hvis forskellen mellem de private og Århus Sporveje udviskes oven i købet af vores egen ledelse, hvad er så ideen i fortsætte kampen? Hvis vores hidtidige gode varemærker i form af præcision, god service og gode forhold bliver solgt på forhånd i ansvarlighedens navn for at forberede os til konkurrencesituationen hvorfor skal vi vedblive med at få forringet tingene og bære den ene nedskæring efter den anden? Det har jeg temmelig svært ved se et godt argument for.

9 Nr. 5 August Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling KOLLEKTIV TRAFIK ER IKKE EN PRIVAT SAG Valg til formand i Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling Formands posten er på valg i år og det blev bestemt på generalforsamlingen 2003 at dette skulle foregå ved urafstemning inden den ordinære generalforsamlingen Kandidater der vil opstille til denne post bedes sende en skriftlig opstilling til Brancheforeningen Christian X s vej Viby J Den skriftlige opstilling skal være Brancheafdelingen i hænde Senest den: 12. september 2005 kl Selve urafstemningen vil forgå i perioden oktober 2005 Afstemning foregår ved at samtlige medlemmer af brancheafdelingen får tilsendt stemmeseddel. Med venlig hilsen Bestyrelsen

10 10 Nr. 5 August 2005 På besøg hos Unge for Unge i Gellerup Af red. Niels Larsen I november 2004 fortalte SporvejsNyt om projektet Unge for Unge, der startede i oktober 2004, og som kort fortalt går det ud på at nedbringe kriminaliteten blandt de unge somaliere i Gellerup. Bygget på kontakt fra unge til unge. Ansvarlig for projektet er Familiecenter Vest, som Århus Sporveje har indgået et samarbejde med, som hjælp til de unge og til Århus Sporveje, idet vi forhåbentlig også vil få gavn af initiativet. Så vidt SporvejsNyt er orienteret har der for nylig fundet en evaluering af samarbejdet sted, hvor bl.a. vore tillids- og sikkerhedsrepræsentanter deltog. Projektet Unge for Unge støttes af Århus Kommune med samarbejdspartnere som diverse institutioner, politiet og Flygtninge Indvandrere Styregruppen. Århus Sporvejes gademedarbejder Maher Mahmoud har en god kontakt til de unge i bl.a. Brabrand, og sammen med Maher besøgte SporvejsNyt i juni måned de unge i Gellerup. Familiecenter Vest har en café ved broen i City Vest, og der traf vi nogle af de unge fra projektet. På billedet ser vi fra venstre Abdiwali Adan, 23 år, Mustafa Jama, 22 år, Maher fra Århus Sporveje og Ahmad Amche, 21 år. Den unge mand i baggrunden fik vi desværre ikke navnet på. Han er på venteliste til at deltage i projektet. Foruden gruppen for de somaliske unge er en gruppe for unge af arabisk og palæstinensisk herkomst ved at blive dannet. På længere sigt er det planen at samle de to grupper. Grupperne en blanding af unge, der ikke har haft problemer med kriminalitet, samt unge der har haft problemer. Betingelsen for at komme med i Unge for Unge er, at man har været kriminalitetsfri i mindst et halvt år. Fælles for alle de unge er, at de gerne vil vise ansvar og være med til at gøre Gellerup til et tryggere sted at bo og færdes. SporvejsNyt fik en god snak med de unge mennesker i cafeen, der sydede af liv og aktivitet. Så vidt vi kunne se var det drenge og unge mænd, der kom på stedet. De unge vil gerne være et godt eksempel for deres jævnaldrende, og de føler selv, at de er blevet godt modtaget. Det er vigtigt at understrege, at de unge ikke opfatter sig selv som en gruppering ligesom Natteravnene. Men er de unge i en bus, hvor der er uro eller ballade, vil de prøve at dæmpe gemytterne. Som de sagde til SporvejsNyts udsendte medarbejder, så kan det ofte give et bedre resultat, hvis det er en ung, der henvender sig til en ung, end hvis det er en gammel én som dig. Og det tror jeg faktisk, at de kan have ret i. Men egentlig er det kun min krop, der er halvgammel! De buschauffører, som de unge har været i kontakt med, har modtaget dem på en positiv måde, og de unge er åbne for at få inspiration og gode ideer fra chaufførerne. Stiger de på din bus, så tag godt imod dem. Initiativer og projekter som Unge for Unge fortjener opbakning. Også fra buschaufførerne.

11 Nr. 5 August Red.: Nedenstående er et opslag fra Århus Sporveje. Dateret 27. juni 2005 og underskrevet af Jørgen Madsen, Århus Sporveje Trafikselskabet. Vedr. Natteravne i Trige Forældre i Trige området har oprettet et nyt hold natteravne, med virke i og omkring Trige og Ølsted. Formålet er, som det også er gældende for andre Natteravne, at skabe tryghed og forebygge uro og skærmydsler i gadebilledet. Århus Sporveje har gode erfaringer med andre hold Natteravne og har derfor også besluttet at dette nye kuld kan køre gratis med vore busser i området Trige og Ølsted, når de er på arbejde og er iført de karakteristiske gule jakker og bærer ID-skilt. I specielle tilfælde hvor Ravnene befinder sig i en bus med uro, vil det være dem tilladt at køre gratis i bussen, så længe de skønner at deres tilstedeværelse kan forhindre yderligere uro. Som vi har oplevet det i andre områder, har vi det også her, en forhåbning om at deres synliggørelse vil medvirke til at sikre ro og orden i vore busser og ikke mindst, medvirke til at skabe tryghed blandt passagerer og chauffører. Fra den århusianske buskorridor Se billeder på midtersiderne af dette nummer af SporvejsNyt. Af red. Niels Larsen Hovedparten af billederne på midtersiderne i dette nummer af SporvejsNyt har vi modtaget fra Henning Rye, som er talsmand på linie 26. Enkelte af billederne er taget af redaktionen. Motiverne er fortrinsvis fundet i Nørre Allé og i busgaderne. Altså i dele af det vejforløb som de ansvarlige politikere i Århus tidligere har benævnt den århusianske buskorridor. Dette er strækninger, hvor der skal lægges stor vægt på bussernes fremkommelighed. Henning gør opmærksom på, at situationerne på billederne kan ses mange steder i byen, hvor busserne kører. Ligesom redaktionen er Henning bevidst om, at de ansvarlige myndigheder ikke nødvendigvis skrider til handling, fordi vi påviser de uheldige forhold. Situationen i busgadeforløbet fra Klosterport til Rådhuspladsen er f.eks. stadigvæk ofte kaotisk. Vi har i tekst og billeder dokumenteret forholdene gennem flere år. Det er vigtigt, at vi jævnligt gør myndighederne opmærksomme på virkeligheden. Henning Rye har f.eks. foræret Århus Sporveje en cd med mange billeder fra de århusianske bussers linieføring. Hvis læserne af SporvejsNyt har billeder, der kan være med til at anskueliggøre problemerne, så send dem gerne til redaktionen.

12 12 Nr. 5 August 2005 Tema: Vold Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen med hjælp fra Brancheafdelingen??? Når en chauffør, en kontrollør eller en P- vagt kalder op til Vagtcentralen hos Brandvæsenet, kommer vedkommende pt. i kontakt med en medarbejder, som tidligere har været personaleleder på Trafikcentralen, da radiotjenesten blev varetaget derfra. Det er Vagtcentralens medarbejdere, der noterer de indberettede episoder og hændelser i døgnrapporten, som altså er et billede af, hvad chauffører, kontrollører og P-vagter rent faktisk orienterer Vagtcentralen om. Undlades det at orientere Vagtcentralen om en hændelse, vil denne altså ikke figurere i døgnrapporten, som bl.a. også er et vigtigt grundlag for sikkerheds- og tillidsrepræsentanternes viden om, hvad der sker på arbejdspladsen. I SporvejsNyt vil der hver måned blive bragt en oversigt over de i døgnrapporten noterede 0-tolerance episoder. Desuden vil der blive bragt udvalgte episoder, der er noteret som diverse eller uheld, hvis disse, efter redaktionens skøn, har relevans mht. vold og chikane over for chauffører, kontrollører, P-vagter eller passagerer. Redaktionen bringer uddragene fra døgnrapporten, sådan som medarbejderne på Vagtcentralen har noteret det. Der kan dog forekomme forkortelser af notater eller ændring af ordvalg. Dette sker kun af pladshensyn, da månedens uddrag af døgnrapporten, som udgangspunkt, kun skal fylde én side i SporvejsNyt. Århus Sporveje laver en årlig statistik over 0-tolerance episoder. I denne statistik indgår alene de episoder hvor chauffører, kontrollører eller P-vagter har lavet skriftlig rapportering. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der sker på vores arbejdsplads, er det derfor vigtigt at orientere Vagtcentralen om episoder i eller omkring busserne. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at chauffører, kontrollører og P-vagter efterfølgende laver en skriftlig rapportering og giver denne videre til de relevante arbejdsledere. Kun ved at der bliver lavet skriftlig rapportering, og denne kommer Århus Sporveje i hænde, vil den officielle statistik over chikane og vold blive et billede, der afspejler virkeligheden. Skulle en chauffør, kontrollør eller P- vagt have været ude for en episode, der er meldt, men ikke er noteret i døgnrapporten, skal sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontaktes, og disse vil så undersøge sagen. Når der i døgnrapporten omtales en gademedarbejder, er der tale om Maher, som nu i ca. 4 år har haft denne funktion ved Århus Sporveje. Maher er buschauffør, men er taget ud af kørende tjeneste. Maher kører om aftenen, onsdag-søndag, i en af de små gule tjenestevogne og kan hurtigt træde til, hvis en chauffør har problemer. Da Maher har et veludbygget kontaktnet blandt de unge, bl.a. i Århus Vest, kan han mange gange medvirke til, gennem en snak med de unge, at forebygge, så uheldige episoder i busserne undgås. Hvis busradioen ikke virker kan Vagtcentralen kontaktes på tlf ?

13 Tema: Vold Nr. 5 August Maj 2005 Fra døgnrapporten Ma. 2.: 0-tolerance: Stenkast. Stenkast ved Stavtrup. Siderude smadret. Chf. ok og ønsker ikke besøg af PL. Tur 05xx. Fr. 6.: 0-tolerance: Chikane. Kontrollører trues af passager, der lige har fået en afgift. Forulemper er kendt. Politi opfordrer til anmeldelse. Tur xxxx. 0-tolerance: Stenkast. Siderude ødelagt. PL underrettet. Chf. ønsker ikke besøg. Gademedarbejder kører i området. Tur 15xx. 0-tolerance: Chikane. Unge af anden herkomst ryger i vognen. Passager beder dem slukke, da de ikke vil dette, smider han dem ud af vognen. Chf. ok. Tur 09xx. Lø. 7.: Diverse: Larm i bussen. Støjende og tomult blandt passagerer. Tur 19xx. Diverse: Tømt bus. Politiet har tømt bussen. Tur 16xx. Sø. 8.: 0-tolerance: Vold. Efter at have afvist at tage cykel med i bussen, bliver chf. spyttet på. PL underrettet. Sørger for afhentning af video. Tur 17xx. Diverse: Mens chf. holder pause på Rutebilstationen, er der en beruser, der forsøger at starte bussen. Politi tilkaldes og afhjælper problemet. Tur 16xx. Ti. 10.: 0-tolerance: Stenkast. En sandwich bliver kastet mod bussen fra gangbroen ved City Vest. Tur 16xx. On. 11.: 0-tolerance: Vold. Ved kontrol bliver kontrollør skubbet ned af trappen og ud på gaden. Får afskrabninger på knoer og arm og slår sin albue. Kollega hjælper med at fastholde overfaldsmand, indtil politiet ankommer. Slår derved sin ene finger. Begge kontrollører efter omstændighederne ok og tager på skadestuen for et check. Leder af kontrollen informeret. Tur 11xx. Diverse: Politi. Chf. beder om politi til en meget beruset/påvirket passager, der generer de øvrige passagerer. Politi afhjælper i Park Allé. Tur 01xx. Diverse: Sur kunde. En kunde, der ikke kommer med bussen i Mølleparken, da bussens døre var lukkede, sparker på bussen hen langs siden. Chf. afleverer uheldsrapport, men ved ikke om skaderne på bussen er gamle. Tur 14xx. 0-tolerance: Chikane. En flok, cirka 25, unge går over for rødt. De bøjer spejlarmen på bussen og kaster en flaske gennem vinduet til chf., som bliver ramt. Bussen kører videre, efter at de er kommet over vejen. PL afløser chf. Tur 08xx. Fr. 13.: 0-tolerance: Chikane. Flere lokale unge af anden herkomst blokerer bussens dør på Edwin Rahrsvej/Gudrunsvej i op til 10 minutter for at holde bussen tilbage, så en af deres kammerater kan komme med. Tur 15xx. 0-tolerance: Chikane. Et par unge af anden herkomst forsøger at brænde et eller andet af på bussens bagperron. Brands indsatsleder kører til stedet og tager en snak med chf. Gademedarbejder sendes til stedet. De unge stikker af, men observeres stige på en anden bus. Kontrollører og gademedarbejder fastholder de unge, indtil politi når frem. Chf. får en pause, men vælger så at fortsætte turen. PL underrettet og taler med Chf. lørdag. Tur 09xx. 0-tolerance: Stenkast. I Frederiks Allé smider to unge af anden herkomst, på knallert, noget på bussens rude, der knuses. Tur 25xx. Diverse: Uro. To personer skændes i bussen. Da en udenforstående skal af bussen, bliver han skubbet af en af uromagerne og falder ned på asfalten. Bliver kørt på skadestuen af Taxa. ÅS ikke indblandet. Tur 11xx. Lø. 14.: 0-tolerance: Chikane. To drenge af anden herkomst aktiverer nødåbning af bagdøre ved Søndervangen. Gademedarbejder til området. Tur 25xx. Sø. 15.: 0-tolerance: Chikane. Ved endestationen i Studstrup bliver chf. overfuset verbalt af 3 unge. PL underrettet. Tur 56xx. 0-tolerance: Stenkast. Ved endestationen Søndervang bliver bussen ramt af adskillige sten. Politi tilkaldt. PL underrettet. Tur 25xx. To. 19.: 0-tolerance: Vold. Chf. bliver truet med tæsk af 2 mænd ved endestation Tingskov Allé. Politi og PL til stedet. Forulemperne bliver på stedet og pågribes derfor af politiet. Chf. ok og fortsætter turen. Tur 01xx. 0-tolerance: Chikane. En gruppe unge aktiverer nødåbning af bagdør gentagne gange. Gademedarbejder kontakter chf. Tur 01xx. Uheld: Ved Rutebilstationen går et par meget berusede og voldelige personer over gaden og ind mod bussen. Den ene vælter om på gaden. Chf. er ikke tryg ved at holde ind ved stoppestedet og kører derfor videre. Chf. kontakter senere politi, som ikke har meldinger om tilskadekomne. Tur 14xx. >>

14 14 Nr. 5 August 2005 Tema: Vold << Fr. 20.: 0-tolerance: Stenkast. Sten rammer fordør på bussen, der dog ikke bliver skadet. Gademedarbejder tager ud og undersøger sagen. Ingen uregelmæssigheder eller grupperinger fundet. Tur 02xx. Lø. 21.: 0-tolerance: Stenkast. Nogle mindre børn smider sten efter bussen. Bagrude knuses. Chf. ok. Tur 55xx. 0-tolerance: Stenkast. Ved Lenesvej i Brabrand får bussen smadret en siderude. Der er sandsynligvis tale om en sten. PL underrettet. Tur 18xx. Diverse: Politi. Chf. beder om politi. Slagsmål i bussen mellem nogle passagerer. Politi afhjælper i Park Allé. Tur 15xx. Ma. 23.: 0-tolerance: Chikane. Chf. bliver truet af ung mand ved Nørreport. PL til stedet. Chf. rystet og bliver afløst. PL og chf. kører til politi for anmeldelse. Vidner støtter chf s. udlægning af episoden. Tur 01xx. On. 25.: 0-tolerance: Chikane. Ved Samsøgades Skole kaster 3 drenge æg mod bussens forrude og på siden. Chf. og bus ok og fortsætter. Tur 04xx. To. 26.: Diverse: Passager sat af. Meget fuld kvinde sat af bussen ved Stjernepladsen, da hun generer de øvrige passagerer. Tur 03xx. Fr. 27.: 0-tolerance: Vold. Ved endestationen i Grøfthøj forsøger chf. at vække en sovende passager. Da chf. har fået vækket passager, slår denne ud efter chf. og slår hans briller af. Efterfølgende træder passager på chf s briller og stikker af. PL underrettet. Tur 09xx. 0-tolerance: Chikane. Ved Engdalskolen aktiverer nogle elever den udvendige nødåbning af bussens døre. Tur 16xx. 0-tolerance: Chikane. Der har på en af morgenafgangene fra Emmasvej været en del ballade i bussen. I næste uge vil PL køre med på et par af turene, for at se om det kan afhjælpe problemet. Tur 16xx. 0-tolerance: Chikane. Da bussen kører ved Nørre Allé går en ung mand ude på vejbanen. Han spytter gennem den åbne siderude på chf. og rammer dennes bukser samt rattet. Tur 10xx. 0-tolerance: 0-tolerance: Chikane. Frugt smidt på vogne ved Urmagertoften. Chf. fortsætter. Tur 11xx. Chikane. På vej over krydset ved Banegårdspladsen aktiverer 5-6 drenge nødåbningen ved bussens bagdør. Dette forårsager, at bussen standser midt i krydset. Tur 01xx. Sø. 29.: 0-tolerance: Chikane. En gruppe af anden herkomst er støjende og slås indbyrdes i bussen, så de generer de øvrige passagerer. Efter at have forladt bussen aktiverer de den udvendige nødåbning af døre. Chf. ok. Gademedarbejder sendt til Brabrand for at kigge efter de unge. Tur 17xx. Ti. 31.: Diverse: Politi. Kontrollører beder om politi til en truende passager, som ikke vil oplyse personlige data. Politi afhjælper ved Harald Jensens Plads. Tur 11xx. Juni 2005 To. 2.: 0-tolerance: Ved endestationen i Frydenlund bliver chf. slået i ansigtet og truet med at blive slået ihjel. Politiet tilkaldt. Brands indsatsleder kører til overfaldsstedet. PL tilkaldt. Chf. bliver kørt en tur på skadestuen. Tur 04xx. Fr. 3.: Diverse: Politiet tilkaldt pga. slagsmål i bussen, chf. ikke indblandet. Politiet afhjælper i Kongsvang. Natbus. Lø. 4.: Diverse: Politiet rekvireret til at afhjælpe chf. med at få en passager, tilsyneladende beruser, ud af vognen, inden denne skulle i garagen. Dette sker i Park Allé. Tur 05xx. Sø. 5.: 0-tolerance: Chf. ringer til garagen, og fortæller at chf. har fået en bombetrussel fra en passager. Tur 16xx. Fr. 10.: 0-tolerance: Chikane. Chf. skifter vognbane på Kystvejen, efter at have orienteret sig i spejlene. En personbil, registreringsnummer er kendt, der kører ca. 6-7 meter bag bussen speeder op og overhaler bussen og bruger hornet. Ved næste lyskryds truer bilisten chf. verbalt. Du skulle ha så mange tæsk, bliver der sagt til chf., ligesom bilisten optræder temmelig aggressivt. PL tager en snak med chf. og i samråd med ham og Politiet, opfordres chf. til at foretage en anmeldelse. Chf. kører til politigården senere i dag. Tur extrabus. Lø. 11.: 0-tolerance: Chikane. Chf. bliver chikaneret 2 gange af fuld mand. Tur 02xx. 0-tolerance: Vold. Chf. bliver truet af en passager, fordi denne ikke kan nå en anden linje i Park Allé. Politiet tilkaldt. Derefter bliver chf. tvunget til at køre videre. Politiet indhenter bussen ved Kloster Torv, og passageren bliver anholdt. Politiet vil kontakte chf. i løbet af næste uge. Chf. ok og fortsætter turen. Tur 15xx. Sø. 12.: Diverse: Politi. Chf. har beruser, der er generende, i vognen og beder om politi. Kunden står af inden politiet kommer. Tur 02xx.

15 Tema: Vold Nr. 5 August Fre. 17.: 0-tolerance: Chikane: Chf. kalder op til vagtcentralen og fortæller, at en person, der har været med den foregående afgang. på linjen, som blev kørt af chf., stiger på bussen og truer med at slå chf. ihjel, da personen er blevet klemt i dørene ved udstigning. Personen fremviser en skruetrækker og fortæller, at det er den, han vil bruge. PL underrettet. Tur 25xx. Lør. 18.: 0-tolerance: Chikane. Chaufføren bliver chikaneret af kvindelig beruser. Besked til politiet. Tur 05xx. 0-tolerance: Stenkast. Stenkast på siderude. Gademedarbejder sendt til stedet. Tur 15xx. 0-tolerance: Stenkast. Siderude smadret Tur 12xx. Man. 20.: 0-tolerance: Man. 27.: 0-tolerance: 0-tolerance: Vold. Ved ankomst til Park Allé, går chf. ned til en passager, der forinden har været oppe og få vekslet, da passageren ikke har trukket en billet. De snakker stille og roligt. Pludselig springer en person af anden herkomst ind af den åbne bagdør og spytter først på chf. og sparker derefter ud efter denne. Chf. når at vende siden til, så han bliver ramt i ryggen. Chf. har det godt og vil ikke sygemeldes. Tur 18xx. Chikane. Meget beruset kvinde overfuser chf. og hindrer denne i at køre. Politiet rekvireret, men anden passager hjælper hende ud og chf. fortsætter turen. Tur 01xx. Vold. Kontrollør bliver spyttet på. Politiet rekvireret. Der ønskes ikke yderligere hjælp. Juli 2005 Lø. 2.: 0-Tolerance: Vold. Passager slog anden passager. bussen holder i Nørregade og afventer politiet. En gravid passager forlod bussen da hun blev dårlig. Tur 09xx. Man. 4.: 0-Tolerance: Chikane. Chf. spyttet på af pass. Chf. ok. PL.er orienteret. Tur 56xx. Ons. 6.: 0-Tolerance: Chikane. Personbil med indreg.nr xxxx cikanerer chf ved at kaste en vandflaske efter bussen. Endvidere bliver en cyklist forulempet af personvognen. Politiet orienteret. Chf. ok. Tur 18xx. Fre. 8.: 0-Tolerance: Chikane. Blev truet af stærk beruset person ved Park Alle. Politiet arresterer manden, PL og garage Nord til stedet med disponibel. Kan ikke finde vognen, det viser sig at chaufføren kørte videre efter politiets besøg. Chaufføren OK. Tur 17xx. Man. 11.: 0-Tolerance: Røveri. Der sad 3 chf. i huset i Tilst da røveren med anden etnisk baggrund kom ind og spurgte om kørsel, rakte over og stjal taske med div. indhold. De havde selv kontaktet Politiet og PL. ringer chf. ok og fortsætter. Tur 25xx. On. 13.: 0-Tolerance: Chikane. En flok (ca. 10) 2.generations piger stiger på bussen ved Bellevue Hallen. De tilsviner andre passagerer i bussen verbalt. De bliver flere gange bedt om at dæmpe sig men fortsætter. Da de stiger af ved Viborgvej bliver chaufføren også tilsvinet verbalt. Tur 12xx. Man. 18.: 0-Tolerance: Chikane. Ved ophold i Søndervangen smadrer en flok unge mennesker en rude i bagdøren og går. Chf. ok. Tur 25xx. Politi rekv. til patruljering ved endestationen i Søndervangen pga. en flok somaliere, der morer sig med at smide med sten mod vores busser. Politiet kører til Søndervangen og kigger. Søn. 22.: 0-Tolerance: Stenkast. Chaufføren melder om unge stenkaster. Ingen skader på bussen. Politiet orienteret. Gademedarbejder sendes ud i området for at se om der er optræk til uro i området. Chaufføren fortsætter turen uden forsinkelse. Tur 02xx. Tir. 26.: Diverse: Politi: Chauffør anmoder om politi til en beruser. Politiet afhjælper i Park Allé. Tur 09xx. Tors. 28.: 0-Tolerance: Chikane. Chf. kalder op og siger, at han kl blev truet af to indvandrerdrenge. Han kan ikke køre videre og vil snakke med en PL er. Tur 15xx. Lør. 30.: 0-Tolerance: Vold. Beruser bliver bedt om at tage det efterladte med sig ved udstigning, bliver voldsom og rammer chf. i brystet. Men chaufføren fortsætter og PL er underrettet. Tur 05xx.

16 16 Nr. 5 August 2005

17 Nr. 5 August

18 18 Nr. 5 August 2005 Bistandsadvokatens arbejdsopgaver Af advokat (L) Karsten Isager En af de arbejdsopgaver, som jeg desværre tit må udføre for Brancheafdelingens medlemmer, er opgaven at fungere som bistandsadvokat, når et af medlemmerne er blevet forurettet i forbindelse med udførelsen af tjenesten. Retten til at få beskikket en bistandsadvokat er, igennem en årrække, blevet løbende udvidet i overensstemmelse med den almindelige styrkelse af ofres retsstilling. Formålet med at få beskikket en bistands advokat er, at styrke den forurettedes stilling under sagens behandling i retten, og eventuelt tillige under den forudgående politimæssige efterforskning. Alle, der bliver forurettede, er berettiget til at få beskikket en bistandsadvokat, medmindre lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistanden må anses for åbenbart unødvendig. Beskikkelsen sker ikke uden videre, men kun efter at den forurettede har bedt om at få beskikket en bistandsadvokat. Politiet har dog pligt til at vejlede den forurettede om adgangen til at få beskikket en bistandsadvokat. Denne vejledning sker som oftest i forbindelse med, at den forurettede bliver afhørt af politiet vedrørende lovovertrædelsen. Statskassen dækker samtlige omkostninger i forbindelse med bistandsadvokatens arbejdsopgaver uden hensyn til indtægtsforhold eller økonomiske forhold i øvrigt. Det man, som bistandsadvokat, typisk hjælper forurettede med deler sig i to hovedopgaver. For det første skal bistandsadvokaten bistå den forurettede med at opgøre det erstatningskrav, som kan behandles af retten sammen med selve straffesagen. De typiske erstatningsposter, som der er tale om, er erstatning for svie- og smerte, som er en lovreguleret ydelse, som udbetales pr. dag, den forurettede er sygemeldt. Herudover kan der rejses krav om erstatning for varigt mén, som den forurettede måtte have pådraget sig, samt erstatning for tab af erhvervsevne, f.eks. hvis man, efter et overfald, alene har mulighed for at arbejde på nedsat tid. I sjældnere tilfælde kan der blive tale om tabt arbejdsfortjeneste, idet Århus Sporveje dog normalt betaler fuld løn i forbindelse med sygdom. Medicinudgifter, ødelagte briller og ødelagt tøj kan endvidere kræves erstattet. Nogle sager ender i retten med, at dokumentationen for erstatningskravet er usikker, hvorfor dommeren henviser den forurettede til at anlægge en almindelig retssag. Bistandsadvokatens opgave er så, at søge kravet inddrevet ved en almindelig retssag. Når der er faldet dom for erstatningskravet, er det mere hovedreglen end undtagelsen, at gerningsmanden ikke kan eller vil betale erstatningsbeløbet. Statskassen har derfor afsat en pulje til at udbetale erstatning til voldsofre. Dette sker ved, at den forurettede sammen med bistandsadvokaten udfylder en ansøgning til Erstatningsnævnet for Voldsofre og ad denne vej får udbetalt erstatningen. Den anden hovedopgave, som udføres for den forurettede er at forklare, hvorledes sagen behandles i retten og være til stede sammen med den forurettede, når denne afgiver forklaring i retten. Det kan være særdeles belastende for den forurettede, at skulle mødes med gerningsmanden i retten, hvorfor det er min erfaring, at mange synes, at det er en lettelse at have en besidder med i retten. I nødvendigt omfang kan bistandsadvokaten bede om, at den forurettedes adresse ikke oplyses overfor gerningsmanden, eller forlange, at gerningsmanden sætter sig ned bag i retslokalet eller forlader dette, medens den forurettede afgiver forklaring. I forbindelse med sagens behandling i retten, gennemgås erstatningsopgørelsen, ligesom bistandsadvokaten redegør for, hvordan kravet er sammensat og argumenterer overfor retten for kravets retsmæssighed i form af en kort procedure. Endelig udfører bistandsadvokaten,

19 Nr. 5 August som en ikke mindre væsentlig opgave, den funktion at sørge for, at den forurettede henvises til anden bistand af psykologisk, lægelig, eller social karakter, i det omfang dette måtte være nødvendigt. Funktionerne udføres ofte i samarbejde med Brancheafdelingens formand. Brancheafdelingens medlemmer er, som altid, velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende rådgivning vedrørende voldssager og andre sager. Jeg kan kontaktes på telefon: , mail: ki@advokaterne.com eller på adressen: Kannikegade 14, 8000 Århus C. Det var så den sommer!!! Af Solvei Helen Jørgensen, 3255 Nej, forhåbentligt får vi også sommerlige dage her i august og gerne lidt ind i september. Men, men, men forhåbentligt er den noget kaotiske bemandingssituation af vores busser ved at være slut. Jeg læste først på sommeren, med nogen skepsis, at vi ifølge ledelsen ikke havde mandskabsmangel. Alligevel har der hen over sommeren været akut mangel på chauffører, til at dække den ordinære køreplan samt diverse ekstra busser i forbindelse med diverse koncerter m.m., hvor der skulle sættes ekstra busser ind. Ja, det har været så galt, at trafikkontoret har set sig nødsaget til at sende sedler rundt med opråb, på grund af mangel på chauffører inden for normal vagtplan. Jeg håber ledelsen husker at værdsætte den kæmpe indsats Trafikkontoret og PL-erne har gjort for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Personligt har jeg selv givet firmaet lidt ekstra timer, med overarbejde på fridage, men min grænse hedder max. 7 dage i træk og ingen dobbeltvagter. Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, men jeg har da et håb om, at efteråret bliver normaliseret, så Trafikkontoret og PL-erne får tid til at trække vejret lidt roligere og ikke skal bruge energi på at gå tiggergang, for at få vagtplanerne til at hænge sammen. Slet ikke når vi jo har chauffører nok, som ledelsen så pænt skrev til os først på sommeren. Red.: Vi opfordrer til at tage mod Karsten Isagers tilbud. Spørgsmål og problemstillinger, af juridisk karakter i forhold til medlemmernes arbejde som buschauffører, billetkontrollører og P- vagter, har Karsten Isager foreslået kunne bringes som indlæg i SporvejsNyt. Hvis læserne har indlæg af denne karakter, vil redaktionen formidle disse videre til Karsten Isager og bringe hans svar i bladet i forbindelse med indlægget. I SporvejsNyt nr. 8 november 2004 er der i øvrigt en artikel af Karsten Isager med overskriften Om at sikre sig beviser.

20 20 Nr. 5 August 2005 Rygepolitik! eller den politiske korrekthed Af Frank Tokedahl, 1915 Som bekendt har vi fået en rygepolitik som består af et vidtgående forbud på Århus Sporvejes områder. Det ligger sådan globalt set, i tidens ånd at man skal være så pokkers korrekt og rigtig. Det er skadeligt at ryge og alle vi rygere skal skamme os og holde op med den slemme last Det er skadeligt at være fed og alle vi skal skamme os og holde op med at spise Det er farligt at indtage øl og spiritus og alle, der har den last skal holde op Det er farligt at trække vejret. Der er røg og forurening i luften, så alle, der har den last skal holde op og så videre, og så videre, og så videre, og så videre Sådan er det åbenbart hvad enten man kan lide det eller ej. Det har jeg min mening om og normalt vil jeg ikke gå ind i en diskussion om det og livsstil og smag kan ikke diskuteres, sådan efter et gammelt latinsk ordsprog. Et andet er hensyn: Selvfølgelig skal man ikke genere eller chikanere andre. Men det er lige det, der sker nu med den nye rygepolitik. I skrivende stund er de nye rygelokaler på Station Syd (som i folkemunde allerede har fået navnet: Svinestien ) beliggende i opstillingshallen blevet færdig. Nå ja, foruden beliggenheden som jeg skal komme tilbage til så består rygelokalet af en indhegning af træ deraf navnet Svinestien. Samt et par runde borde og nogle stole men to- Det fashionable nye rygerum; Svinestien