Bemærkninger til klage over modernisering af Resendal

Transkript

1 Natur- og Miljøklagenævnet Att. Kurt Bjerre Pedersen, 22. september 2014 Bemærkninger til klage over modernisering af Resendal Natur- og Miljøklagenævnet har 4. september 2014 bedt om en udtalelse fra Silkeborg Kommune i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings yderligere bemærkninger af 22. juli og 21. august 2014 til deres klager over modernisering af Resendalvej. Hermed fremsendes vores udtalelser. Udtalelse til bemærkninger af 22. juli 2014 Silkeborg Kommune vurderer fortsat, at mosen k mo ikke vil blive berørt af moderniseringen af vejen. De linjer, der er indtegnet på kortet i DN s bilag 1 udgør vejprojektets yderste afgrænsning i terrænet.. VVM-redegørelsen vurderer ligeledes, at der ikke sker påvirkning af mosen. På nedenstående flyfoto er projektet differentieret i skel/ terrænkant, grøft, stikant, vejkant og vejmidte Det kan desuden ses, at projektarealet bliver bredere ud for mosen, fordi skråningen lægges ned med mindre fald (og derfor fylder mere) af hensyn til bedre faunapassage af bl.a. padder. K mo Bodil Deen Petersen bdp@silkeborg.dk Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Vandet i vældet løber mod øst i mosen og væk fra vejen, hvorfor vejanlægget ikke vil afskære vandet til mosen. Derfor vil levevilkårene for og bestanden af spidssnudet frø heller ikke blive påvirket. Når vejprojektet er gennemført, vil vejvand vil ikke løbe ind i mosen, men i grøften. Vedlagt er rapport af september 2011 fra Orbicon om Naturforholdene langs Resendalvej i Silkeborg Kommune 2011, hvor mosen og dens naturindhold er beskrevet inkl. fotos. Vi er enige med DN i, at mosen har en stor naturværdi, som det er beskrevet i rapporten. Udtalelse til bemærkninger af 21. august 2014 Indledning I Silkeborg Kommunes trafikplans overordnede stinet indgår stien langs Resendalvej som planlagt sti. Som alternativ til anlæggelse af en cykelsti på Resendalvej, forslår DN, at Gødvad Mælkevej kan anvendes. Gødvad Mælkevej er en privat fællesvej, hvorfor den ikke bliver sneryddet eller vedligeholdt af kommunen. Da vejen er privat, indgår den ikke i det overordnede stinet. Stien på Resendalvej er planlagt som en overordnet forbindelse mellem Gødvad og Resenbro. Alternativer til Resendalvej ad Skærbækvej og Østre Ringvej vil betyde store omveje for cyklister, hvilket ikke er realistisk. Fredningsnævnet har i sin afgørelse vurderet det positivt, at gående og cyklende efter etablering af stierne får bedre muligheder for at opleve landskabet i Gødvad-fredningen. 1.) Visualisering af broen og vejen Visualiseringerne af broen og vejen er retvisende for projektet, for så vidt gælder omfang, synlighed og størrelse af bro og vej. Vedrørende endeligt design af broen, det vil sige arkitekttonisk udformning af fx. understøtning i åen, var denne projektering ikke gennemført på visualiseringstidspunktet, men det skal påpeges, at broens overordnede geometri er korrekt på visualiseringen - altså højde, længde og bredde. Billedets afstand til broen tjener det formål, at det også medtager dæmningsanlægget op til broen, således at det fremstår på billedet, hvor synlig den bliver i området. 2.) Dispensation fra fredningen Broen over Gudenåen er ikke færdigprojekteret, hvorfor kommunen endnu ikke har behandlet ansøgning om tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelsesloven til den. Det er derfor, broen ikke er behandlet i 3 dispensationen. VVM-tilladelsen omfatter dog det samlede vejprojekt inkl. bro. Fredningsnævnet har i sin afgørelse af 27. november 2013 givet principiel dispensation til at opføre en ny bro over Gudenåen. Silkeborg Kommune vurderer umiddelbart ikke, at afgørelsen om, at fredningsgrænsen for Gudenåen ikke forløber midt i Gudenåen, men at hele åen inkl. begge bredder er omfattet af Gødvadfredningen, ændrer ved Frednings- Side 2

3 nævnets afgørelse. Fredningsnævnets dispensation er som bekendt stadfæstet af Naturog Miljøklagenævnet 7. juli Når der er udarbejdet et projekt til broen, vil dette blive forelagt Fredningsnævnet, så de kan vurdere sagen i lyset af udmeldingen om, at hele Gudenåen er omfattet af Gødvadfredningen. 3.) Tekniske beskrivelser af vejen Den moderniserede Resendalvej er designet til en bredde på 7,0 m og med en hastighed på 60 km/t. Vejreglerne beskriver, at veje bør udføres med en køresporsbredde på 3,5 m, hvis der kører lastbiler med 50 km/t eller derover. På Resendalvej kører der både lastbiler og busser, men trods dette anlægges vejen med 3,25 m kørespor for at minimere omfanget af vejen. Det vil sige, at den asfalterede bredde bliver i alt 7,0 m, da der også er 0,25 m asfalteret kantbane til afstribning i hver side. På den eksisterende vej er den asfalterede del på luftfoto målt som værende mellem 4,9 og 5,5 m bred. Hertil skal lægges den del af det eksisterende kørespor, som udgøres af kørefast grusbelægning i siderne. Den vejbredde, der i dag anvendes til færdsel, er derfor mellem 6,3 m og 7,3 m med et gennemsnit på ca. 7,0 m. Minimums sikkerhedsafstanden til de nye cykelstier er 1,0 m, og det er den, der vil blive anvendt i projektet. Passage af to halvstore køretøjer på Resendalvej vha. grusbelægningerne i rabatten 17. juni 2014 Side 3

4 4.) Broens påvirkning af odderen På den eksisterende bro er der en betonbanket i begge sider, som i perioder kan benyttes af odderen til passage, men banketterne ligger så lavt, at de i perioder står under vand og derfor ikke fungerer som faunapassage. Odderen går uheldigvis hellere over vejen, end den svømmer under en bro. Den nordlige banket har i dag overside i kote 18.80, mens den sydlige har overside i kote På den nordlige brink etableres faunapassagen i kote og på den sydlige i kote 19.60, hvorved de næsten altid vil være tørre og derfor får en betydeligt forbedret funktion som faunapassage både for odder, for andre pattedyr og for padder. 5.) Konsekvens af grøfter Området er meget sandet, hvorfor en stor del af regnvand og smeltevand vil sive direkte ned i jorden. I dag er der ingen grøfter langs vejen, hvorfor overskydende vand med salt mv. kan løbe direkte i Gudenåen. I vejprojektet vil regn- og smeltevand ende i nedsivningsområdet i stedet for. Saltningsbehovet vurderes uændret ved den moderniserede Resendalvej, da vejen ikke vil skifte kategori i Silkeborg Kommunes vejnet. Den vil altså indgå på samme niveau i prioriteringen af glatførebekæmpelse som hidtil, og derfor vil saltning blive iværksat ud fra samme kriterier og i samme omfang som i dag. Resendalvej er de sidste 5 år blevet saltet i gennemsnit 80 gange årligt med g vakuumsalt/m 2 pr. tur ) Vejens påvirkning, bilagsarter og rødlistede arter Vi mener fortsat, at kommunen har tilpasset og formindsket projektet i så stor udstrækning, som det er muligt i forhold til vejlovgivning, vejregler og trafiksikkerhed. Vi fastholder fortsat vurderingen af projektets påvirkning af natur og miljø som det er anført i VVMredegørelsen, VVM-tilladelsen og de tilknyttede tilladelser og dispensationer efter diverse love. 8.) 3 arealer og erstatningsnatur Erstatningsnaturen udlægges bevidst på arealer, der er på vej til at udvikle sig til 3 natur. Arealerne har derfor allerede nu et vist naturindhold, så de forholdsvis hurtigt vil udvikle sig til god natur. Vi ser ikke noget formål i at udlægge marker i omdrift til erstatningsnatur, da de er blevet gødsket og sprøjtet regelmæssigt, hvorfor det er tvivlsomt, hvornår og hvordan de vil udvikle sig til natur. Vi er ikke enige i DN s fortolkning af, at arealerne, der udlægges til erstatningsnatur, er beskyttede i dag, med undtagelse af matr. nr. 1o, hvor hele matriklen er omfattet af 3, selv om det desværre ikke er blevet opdateret på arealinfo. Det fremgår af Orbicons rapport, at hele matriklen er 3. Der er ikke udlagt erstatningsnatur på denne matrikel. Side 4

5 Staten (Naturstyrelsen) har gennemført kontrol af Silkeborg Kommunes udpegning af 3 områder de sidste par år, og de har ikke fundet anledning til at ændre afgrænsningen på de omtalte 3 områder. Det er rigtigt, at grøftekanterne udgør en del af overdrevsnaturen i området, men det vil de nye grøfter, rabatter og vejskråninger også komme til efter gennemførelse af vejprojektet. For at sikre dette, er der i VVM-tilladelsen stillet vilkår om, at der ikke må tilføres muld udefra til vejkanterne. Vejkanter og vejskråninger er ikke beskyttet natur efter 3 jf. naturbeskyttelsesloven. Vi kan desværre ikke lægge vægt på, om det er god eller dårlig natur, vi skal skaffe erstatningsnatur for, da det udelukkende tæller, om et areal er beskyttet efter 3 eller ej, men netop ved at udlægge arealer, der er vej til at udvikle sig til 3, sikrer vi os den bedste natur på kortest mulig tid. I rapporten fra Orbicon er de enkelte naturområder og deres naturværdi beskrevet. Vi mener ikke, en afstand på 2 km mellem matr. 17g og Resendalvej, er for langt for erstatningsnatur, men hvis det er tilfældet, vil vi finde et andet areal. Vi mener heller ikke, at matr. 10g er uegnet som erstatningsnatur, da den allerede er ved at udvikle sig til overdrev. Nedsivningsområde Med hensyn til høring af Naturstyrelsen vedr. udledningstilladelsen henvises til medsendte mail af 2. marts 2014 fra Naturstyrelsen med godkendelse af tilladelsen. Venlig hilsen Bente Rands Mortensen Vejingeniør Bodil Deen Petersen Biolog Vedlagt: Orbicon, september 2011: Naturforholdene langs Resendalvej i Silkeborg Kommune Mail af 2. marts 2014 fra Naturstyrelsen: Udkast til tilladelse til udledning og nedsivning af vejvand, Resendalvej. Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk og att. Therese Nissen, tgdn@dn.dk Side 5