Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3

4 i 8seIlLnä. en Afftand af henimod 3 M ile fra Hovedstaden, i Sm orum Herred og Sogn, KjobenhavnS Amt, ligger Hovedgaarden Edelgave. Den er i Frederik den tredies Tid oprettet af 2 Gaarde, der kaldtes Rumpe og tilhorte Kronen. DiSse Gaarde gav Köngen den 2den Februar 1663 til den fortjente Sohelt Hr. Henrik Bjelke, hvilket dog vist nok langt mindre var til Belonning for Hans Fortjenester af Fcedrelandet, end fordi Han som Medlem af RigSraadet havde nedladt sig til at underrette Köngen om alt, hvad der foregik i Raadet, imedens RigSdagen 1660 var samlet; thi Hans Meddelelser lettede meget Hofpartiets Sejer og derved EnevceldenS Jndforelse. Han og Hans HuStru fkulde efter den forste Bestemmelse ikkun nhde Gaardene kvit og fri forlivstid; men tre Aar feuere blev dette saaledes forandret, at Hans HuStru Fru Edel Ulfeld, en D atier af RigSraaden Hr. ChristofferUlfeld til Svenstrup (i Skaane) og Fru M aren Urnp, flulde have dem med Tilladelse til at give dem et saadant Navn, som hun fandt for godt, og hvilket fkulde indfores i Skjodet. Hver af Gaardene ydede i aarlig Afgift 1 8 Rüg, 1 8 Byg, 4 Tdr. Havre, 1 Lam, 1 G aas, 2 H-nS og 5 Mk. 5 Sk. 1 Hvid i Penge, og deres samlede Hartkorn var 24?/s Tdr. Den U te September 1666 udstcedtes endelig Skjodet paa denne Ejendom, der til 8Cre for Fruen fik Navnet Edelgave. En saa ringe Begyndelse havde denne Herregaard; men det värede ej lcrnge, for den fik Gods tillagt. I Avgust 1667 udlagde Kronen til Hr. Henrik Bjelke 11 Gaarde i Smormnnedre B h og 2 Gaarde i Gandlose Sogn og B h, i alt 121 Tdr. 1 Skpe. Hartkorn, imod Afstaaelse af andet GodS i Fyn og paa Langeland. I Februar 1672 sogte Hr. Henrik Bjelke om at faa i Magefliste 4 Gaarde i Msthkke Herred, Maalev Sogn, S orup Bh og 3 Gaarde i Smorumovre, hvis samlede Hartkorn var 63 Tonder, hvorimod Han tilbod at afstaa 5 Gaarde i Fhn, hvis Hartkorn i alt var 68 Tdr. 7 Skpr. - Fdk. 1 Alb., og paa Overskuddet vilde Han meget gcerne give Afkald, eftersom tre af Hans Gaarde vare vel hojt skhldsatte, ncemlig til 19 Tdr. Hartkorn hver. D a Köngen vilde lcegge de 5 Gaarde under Rhttergodset, overdroges det de to Kommissterer for Jndrettelsen af dette GodS i Fyn, Sten Bille og Grev Christian Christoffer Holk, at undersoge Forholdet. De gjorde den Benuerkning, at disse Gaarde, i Dinding Herred, Ellinge Sogn, BekStrup By, ikkun künde beregnes til 16 Tdr. Hartkorn hver. Der var altsaa omtrent 4 Tdr. Hartkorn for lidt, og til at udfhlde denne Brist tilbod RigSamiralen

5 i 8seIIsnä. 1 Gaard i Baag Herred. Den 14deJuni blev Magefliftet endelig fuldbyrdet, og Skjsdet udstcedt. Men som Amtmand over Kjsbenhavns Amt gjorderigsmarflalk v. Korbitz endnu Jndsigelse imod, at Krongodset fluide formindfles; thi de Bonder, der vare tilbage, künde ikkun med Banflelighed udfore alt det Arbejde, som daglig krcevedes af dem, hvisaarsag Skatkammerkollegiet den Iste Ju li 1672 henstillede til Köngen, om Han virkelig vilde, at Magefliftet flulde fremmes; men Köngen flrev paa dets Jndstilling: I kan se til, at I gjor Henrik Bjelke i andre M aader fornojeligt Bederlag; lader Bjelke ikkun. faa Godset". Hermed fik Sagen Ende. Henrik Bjelke dar en S o n af NorgeS KanSler Jens Bjelke til Dsteraad og Fru Sofie BrokkenhuS og fodt den 13de Januar Som Sokriger omtales Han forste Gang i Aaret 1644, da Han som Chef for Orlogsflibet Trefoldighed" og Christian den fjerdes Flagkapitajn deltog i Slaget paa Kolbergerheide. Han kcempede ogsaa i sine hngre Dage til Lands og havde Dverstes Rang, da Han 1646 fik Tilladelse til at gaa i fremmed Tjeneste og200r dlr. i Vcentepenge havde Han Overbefalingen over en i Dresund samlet Efladre, og 1654 blev Han med Fregatten Pelikanen" sendt til Island for at overholde Danmarks HojhedSret og tog da et Skib fra Friesland, der fiflede under Lien. D a Hr. Niels Trolle i Aaret 1657 blev Statholder i Norge, fik Han Henrik Bjelke til Eftermand som RigSviceamiral. Henimod SommerenS Begyndelse gik Han med 19 Skibe og med Köngen om Bord til Danzig for at hinhre den svenfle Hcer i at gaa til SoS fra Polen over til de danfle Der. Eftersom man snart fik den sorgelige og uvcentede Tidende, at Karl Gustav vilde hjemsoge Danmark til Lands, flyndte Köngen sig til Hovedstaden for om multgt at vcerne om Landet. Flaaden ved Danzig fik en Forogelse af 9 Skibe, og i Juni, Ju li og indtilm idien afavgust varhenrik Bjelke saaledes Herre i Dstersoen, at Han künde brandflatte Rygen og andre den Gang til Sverige h-rende D er og hindre flere i Wismar liggende svenfle Skibe i at gaa til S o s. D a nu den svenfle Hovedflaade under Amiral Klas Bjelkenstjerna i den anden Halvdel af Avgust havde vist sig i Dstersoen, maatte den danfle Amiral vende tilbage for at dcekke Scelland. De to Flaader modtes den 12te September under M on; den svenfle var den stcerkeste, hvisaarsag den danfle Amiral ikkun indlod sig i en saakaldet lobende Fcegtning, imedens Han stadig ncermede sig Dresund. Om Aftenen fik Han imidlertid en Forstcerkning af 11 Skibe, som Niels Juel flyndsomst havde udrustet; Han gik derpaa de Svenfle i Mode, og en heftig S trid fandt Sted under Falsterbo den 13de og 14de. De to Amiralflibe tilredede Hinanden ilde, hvorpaa Flaaderne fliltes ad, og de danfle Skibe gik til Kjobenhavn for at istandscette den lidte Skade. S n a rt var imidlertid Henrik Bjelke klar til atter at gaa i Soen og til at blokere W ism ar, hvorhen de svenfle Skibe havde begivet sig. Henimod Midien af December vendte Han tilbage til Kjobenhavn. Under de Ulhkker, som det folgende Aar hjemsogte Fcedrelandet, maatte de danfle Skibe blive liggende i Havnen; det var forst i Slutningen af Oktober 1658, atr igsviceamiralen fik Befaling til med 4Linieflibe, 2 Fregatter og et mindre Skib at lobe ud og forene sig med den hollandfle Flaade, der under den kcekke Amiral Jakob van WaSsenaer Opdam ilede det betrcengte Kjobenhavn til Und- scetning. Men forst efter at det heftige Soflag havde fandet Sted i Sundet, hvorved Hollcenderne banede sig Vej til Kjobenhavn, lhkkedeö det Ham at naa disse ForbundSfceller; nordlig Bind og S trom opholdt Ham lcenge. Ved denne Lejlighed havde Han atter ligesom og feuere Trefoldighed" til fit Flagflib. Den folgende P a a r undsatte Henrik Bjelke i Forening med Niels Juel den i Flensborg Havn indefluttede Biceamiral Nikolas Heldt og tvang i Slutningen af April Bjelkenstjerna til at söge WiSmarSHavn. Den 27de M aj 1660 blev Freden fluttet i Kjobenhavn, og dermed ophorte Henrik Bjelkes umiddelbare Deltagelse i Sokrige; Han blev faa Maaneder efter ved Rigsamiralenö Hr. O v e GjeddeS Dod dennes Eftermand som Amiralitetsprcesident, og i M aj 1662 blev Han endelig RigenS Amiral, hvilket nu imidlertid under Enevcelden ikkun var en tom Tittel. T il Len havde Rigsamiralen tidligere Haft Den Isla n d, og dette Len havde Han som RigSviceamiral faaet i Aaret DenS Overbesthrelse overtog Han nu atter;

6 i 8seIIsnä. men ligesaa lidet som Hans Forgcengere havde Han stadigt Ophold her; af dens Jndtcegter fik Han sin Lon. Med 2 Fregatter besagte Han Den i Lobet af Sommere» Ester Freden forfaldt Flaaden mer og mer i Frederik den tredies RegeringStid. nagtet al den Nidkcerhed, RigSamiralen i Forening med Niels Juel udviste for at ophjoelpe den. Han stlte sig imidlertid snart lammet af AlderenS B yrder, og da Krigen atter dar udbrudt i Aaret 1675, tog Han ikke synderlig Del mere i Styrelsen af FlaadenS Säger; endelig blev Han, efter at Freden dar vendt tilbage, i December1679 fritagen for daglig at vcere tilstede i Kollegiet. Hans Sygelighed tiltog, og den 16de M arts 1683 forlod Han denne Verden i en Alher af noget oder 68 Aar. HanS HuStru, som Han havde «egtet i Aaret 1649, var 1676 vandret Heden. Allerede under Christian den fjerde havde H r. Henrik Bjelke udmcerket sig, og med stör Heeder havde Han fort Flaaden under dennes Efterfolger. Alder og Svagelighed havde forbudet Ham at tage virksom Del i den flaanfle Krig; men lige indtil sin Dod vedblev Han at gavne Soetaten ved sin Jndflydelse hos Köngen og Hoffet. D a Han stcededes til den fidste Hvile, hejsede Flaaden, der laa paa Rheden, sine Flag paa halv S tang, og hvert enkelt Skib flod 9 Sorgeskud. Edelgave fik efter H r. Henrik BjelkeS Dod, ncemlig den 25de Oktober 1684, Stadfcestelse paa Tiendefrihed, hvilken Bevilling senere fornyedes ved hvert Thronflifte i det mindste indtil Christian den syvendes Tid. Aarsagen hertil var folgende. Prcesten i Ledoje og Smorum Hr. Otte Chr^istoffersen gjorde Krav paa Tiende af Gaarden, nagtet RigSamiralen havde faaet denne med alle de Scrrrettigheder, som andre Hovedgaarde node. D a det Sted i Loven, Prcesten fremforte til Forsvar for sin Paastand, ikkun vedkom de Lade- og Avlsgaarde, som Herremcendene nden sceregen Tilladelse monne oprette, blev Gaardens davcerende Ejer Amiral Christian Bjelke fritagen for al Tiendehdelse af denne sin Hovedgaard. H r. Christian Bjelke havde ogsaa ndmcerket sig som Sokriger. Han var Biceamiral, da Han i S lu t- ningen af M arts 1676 under Niels Juelö Overbefaling forlod Kjobenhavn som F -rer af Skibet Christian den fjerde", og efter at Hovedflaaden i Slut» ningen af Aaret var gaaet i Havn, krhssede Han med nogle faa Skibe i Öfter- soen; men da forefaldt der intet af Vigtighed. Den.folgende Vaar gik Han ligeledes ud under Niels JuelS Overkommando og forte da Linieflibet Churprinsen" paa 74 Kanoner. Allerede det foregaaende Aar havde Han kcempet med stör Kcekhed og Dygtighed i Soflagene under Bornholm og Rhgen og under D land, og nu vandt Han megen Hceder i Slaget under Falster og M on den Iste Juni 1677 eller AarSdagen efter Kämpen ved D land, da Han med fit Linieflib angreb og lagde sig paa Siden af det svenske Linieflib Kalmar Kastel", der ligeledes forte 74 Kanoner; men Han fik efterhaanden Hjcelp af to andre Linieflibe og en Fregat, der kom opsejlende. Efter en hcederlig Modstand maatte den brave svenfle Kapitajn Kornelius TieSsen overgive fit Skib; men Han havde i Forvejen odelagt det ved fra Dcekket at flhde med Kanoner igjennem Luzerne ned i Skibet, hvorved det fik en saadan Skade, at det maatte landscettes paa Falster. I Slaget i Kjoge Bugt togchristianbjelke Linieflibet Ccesar", der forte 60 Kanoner. T il Belonning for denne Daad blev Han Ridder (StorkorS) af Danebrog. D a Hovedflaaden atter ved BinterenS Ncermelse var gaaet i Havn, vedblev Han at krysse med en liden Afdeling Skibe, faa lcenge som Farvandet var aabent. Den folgende Vinter var Han sysselsat med at hvcerve og udflrive Sofolk, og nceste P aar udsendtes Han atter med en Flaadeafdeling til Handelens Beflyttelse; i Juni Maaned forenede Hr. Niels Juel med Hovedflaaden sig med Ham. Senere havde Han ingen Lejlighed til at udmcerke sig, eftersom de Svenfle ikke indlode sig i noget storre Slag. Efter Freden var Han Medlem af Amiralitetet. Endnu en Gang fik Han Befalingen over en Flaadeafdeling under Hr. Niels JuelS Overkommando, ncemlig i Juni 1689, da man under Striden med Hertugen af Gottorp vcentede et Angreb af en forenet svenfl og engelfl Flaade i Ö ftersten; men heraf blev intet, og Flaaden vendte kort Tid efter tilbage til Kjobenhavn. Ejer af Edelgave var Hr. Christian Bjelke bleven ved 1680 at cegte Rigs- amiralens Datier Fru M arie Sofie Bjelke, der var Cnke efter Klavs

7 i 8seIIsnä. Krabbe til Torstedlund. Hun var AmiralenS anden HuStru og fedt Han havde ferst fra 1675 vceret gift med Fru Judithe Katrine Skade, der dede Aar 1685 blev Han Ejer af BaSnceS, og i en Alder af 49 Aar dede Han Nceppe have AmiralenS Arvinge lcenge beholdt Edelgave efter Hans D ed; Fru M arie Sofie Bjelke var ded 1686, og Han havde 1687 giftet fig tredie Gang. Hans Enke var Fru Bibeke NielSdatter Juel. Om EdelgaveS Ejere vides efter Hans Tid intet fer omtrent i Midten af det 18de Hundredaar. D a tilherte Gaarden Christian Weldingh, der i Aaret 1759 folgte den til EtatSraadinde Bornemau, fedt Holst, for 22,800 Rdlr. Den nceste Ejer var Justitsraad Hans Georg Faith, som kjebte den 1786 for 60,000 Rdlr. I Aaret 1791 solgtes Gaarden til Jakob Rosted for 69,000 R dlr., derpaa 1798 for 82,600 Rdlr. til Christian Lange, der ogsaa var Ejer af Eskcer i Thh. I Aaret 1806 blev Edelgave afhcendet til Johan B artholin Eichel for 110,000 Rd. og Ire Aar senere for 134,000 Rdlr. til Frederik Tutein. Denne beholdt Gaarden indtil Ju li 1846,- da Han overdrog den til sin S o u, den nuvterende Ejer, EtatSraad Wilhelm Tutein. Stuehuset er opfert af Justitsraad Faith og bestaar af en grundmuret Bygning paa to Etager med 2 Fleje. Ogsaa Ladebhgningerne ere grundmurede. T il selve Gaarden Edelgave herer et Fladeindhold af 345 Tdr. Land, som er flhldsat for 37 Tdr. Hartkorn. Godset, der 1807 udgjorde 211 Tdr. Hartkorn, bestod 1846 af 130 Tdr. Hartkorn; men deraf er sterste Delen folgt i de senere A ar, hvorimod Aagerup Kirketiende er tilkj-bt. DeSuden Here HvedStrup Kirketiende og Sm erum S ogns Kongetiende til Edelgave.

8 VIL-IDsmmZl'k