Psykodynamisk Psykoterapi
|
|
- Olaf Kjærgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykodynamisk Psykoterapi I-Kursus Magnus Petersen, dr. med., MHPE praktiserende speciallæge DPS: BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske behandlingsmetoder, hyppigst anvendt ved psykiske lidelser, hvor en eller flere ved deres uddannelse kvalificerede personer etablerer et aftalemæssigt forhold til en eller flere patienter med det formål at afhjælpe symptomer, at frigøre sunde udviklingspotentialer, at bedre følelsesmæssig og social funktion, og eventuelt at modificere karaktertræk. Psykoterapi 2 Psykoterapi skal bygge på videnskabelige teorier og ydes ved metoder, der korresponderer med den bagvedliggende teori og den behandlingsmæssige virkelighed. Psykoterapi baseres på teoridannelser om personlighedsudvikling, symptomdannelser, angst, psykisk konflikt, krise, defekt og mening samt om familiedynamik, gruppeprocesser, sociale processer, selvstændighed og fællesskab. Psykoterapi ydes til individer, familier, grupper og par samt har betydning i miljøterapi. Psykoterapi 3 Psykoterapi kan udøves på forskellige niveauer. I den kliniske psykiatri indgår psykoterapi enten alene eller som en integreret del af behandlingen over for hele spektret af psykiske sygdomme. Grunduddannelse Psykoterapi - Teori Grundforløb PT Udøvet terapi Mindst 60 timer. 22 timer kognitiv adfærdsteori (KAT). 22 timer psykodynamiske teorier. 16 timer generelt om psykoterapi (fx forskning, evidens, metoder til assessment, etik) Mindst 60 terapisessioner. Mindst 20 sessioner indenfor KAT. Mindst 20 sessioner indenfor psykodynamisk terapi. Mindst 20 sessioner valgfri indenfor en eller flere af de godkendte retninger. Mindst 10 sessioner skal være i sammenhængende forløb i gruppe. Psykoedukationsgrupper kan godtages, såfremt der indgår et væsentligt element af dialog med eller mellem deltagerne og lægen er aktiv leder. Mindst 40 sessioner skal være individuel terapi. I psykodynamisk terapi skal mindst ét for løb være på minimum 20 sessioner Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 6 Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 1
2 Teoriunder visningen skal indeholde: retningsspecifikke metoder for udøvelse af psykoterapi det teoretiske grundlag for forskellige psykoterapeutiske behandlingsmetoder det psykoterapeutiske assessment beskrivelse af psykoterapi i forbindelse med forskellige psykiatriske lidelser. koblingen til neurovidenskab forskning inden for psykoterapi etiske overvejelser i forbindelse med psykoterapi og super vision Det terapeutiske kontinuum fra pædagogisk til hermeneutisk Adfærdsterapi / (Psykoedukation) / Idræt DAT Kognitiv adfærdsterapi Miljøterapi Systemisk terapi Narrativ terapi Mentalisering / Kropsterapi Interpersonel psykoterapi Interaktionel Psykoanalyse Psykodynamisk P Eksistentiel analyse / psykoanalyse Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 7 Fælles grundliggende antagelser for psykoanalytiske terapiretninger Assumption of psychological causation. Assumption of limitations of consciousness and the influence of unconscious mental states. Assumption of internal representations of interpersonal relationships. Assumption of ubiquity of psychological conflict. Assumption of psychic defenses. feature of human information processing. Assumption of complex meanings.. Assumption of emphasis on the therapeutic relationship. Assumption of the validity of a developmental perspective. Gabbard 2008 Goals of psychodynamic psychotherapy Resolution of intrapsychic conflict A search for truth about oneself An improved capacity to seek out appropriate selfobjects Improved relationships as a result of gains in understanding about one's internal object relationships Generation of meaning in one's life as a result of therapeutic dialogue Improved mentalizing capacity Source. Gabbard The Therapeutic Alliance An expressive-supportive continuum of interventions (Gabbard, 2004) Research repeatedly demonstrates that the role of the therapeutic relationship is more important than any specific technique in producing positive therapeutic outcomes The therapeutic alliance is variously defined, but components commonly linked to a good therapeutic alliance are the following: the patient feels attached to the therapist; the patient feels that the therapist is helpful; and the patient and therapist feel a sense of mutual collaboration in pursuing common therapeutic goals Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 2
3 Transference The focus on transference is a hallmark of psychodynamic psychotherapy. A simple definition of transference is the displacement of feelings and thoughts associated with a figure in the patient's past onto the therapist. Transference is often unconscious, at least initially, and the patient is bewildered by behavior toward the therapist because it does not make sense, based on who the therapist really is. Klassisk Analyse Topologi Dynamik Overføring Modoverføring Den psykoseksuelle udvikling Topologi Dynamik Det bevidste Det Ubevidste Over-Jeg (SuperEgo) Jeg (Ego) Det (Id) Konflikter Aktuel Oprindelige Forsvarsmekanismer Symptomer Overføring og Modoverføring Overføring og Modoverføring Forsvarsmekanismer (Afværgemekanismer) Overføring er den emotionelle relation som analysanden har til analytikeren. Da analytikeren skal forholde sig emotionel neutral, vil analysanden opleve en emotionel relation der gentager en relation til en vigtig tilknytningsperson. Modoverføring er den emotionelle relation som analytikeren har til analysanden. Modne Fortrængning Reaktionsdannelse Umodne Projektion Benægtelse Projektiv identificering Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 3
4 Psykoseksuel udvikling Psykoanalytisk terapi Fase inddeling Oral- Anal Ødipal Monade Dyade - Triade Regression Udviklingsspecifikke symptomer Øge patienternes indre frihed Wo ES ist, soll ICH werden. Løse konflikter Kan være ubevidste Styrke udvikling af jeg-et Problemer i behandling Patienter kan være så optaget af deres symptomer at psykoterapi ikke kan trænge igennem. Symptomorienteret behandling provokerer ofte patienters modstand mod behandling. Symptomer er ofte Jeg-syntone, dvs at omgivelserne ser behandlingsbehovet først. Patienter kan benytte symptomer som copingstrategi ved emotionelle eller sociale vanskeligheder. Nyere Psykoanalytiske metoder Overføringsfokusseret Psykoterapi Kernberg, objektrelationsteori Psykoanalytisk interaktionel metode Heigl-Evers, diskriminering af følelser, modning af Jegstrukturer, internalisering af positive relationer Mentaliseringsbaseret Psykoterapi Fonagy, Bateman, selv-reflekterende observation og iagttagelse af egne og andres psykiske tiltande. Traumaorienteret psykodynamisk terapi Sachsse, Reddemann, fase1 stabilisering, fase 2 biografisk sammenhæng. 18/09/ Strukturelle forstyrrelser Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle forhold Sass 2000 ICD-10 Generelle Diagnostiske Kriterier Karakteristiske vedvarende mønster for adfærd og oplevelsesmåde, som fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 følgende områder: Erkendelse, holdning Følelsesliv Impulskontrol og behovstilfredsstillelse Interpersonelle forhold Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 4
5 ICD-10 Generelle Diagnostiske Kriterier II Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne Varighed siden barndom eller adolescens Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse Svær personlighedsforstyrrelse Basal og gennemgribende forstyrrelse Berører alle områder Interpersonelle relationer Deltagelse i social liv Organisk ætiologi udelukkes Komplekse forstyrrelser Den Mellemmenneskelige Relation Strukturelle forstyrrelser, som vises gennem svære og multiple symptomer, der kræver flere diagnostiske kategorier til at kunne beskrive lidelsen. F 60.x, F 3x.x, F 4x.x, 18% af komorbiditet er komplekse forstyrrelser Der bunder på gensidig anerkendelse mislykkedes. Opleves som ufleksibel og rigid Undgås men savnes Funktioner af relations- og selv- regulering står ikke til rådighed på grund af omsorgssvigt eller trauma Eksistentiel betydning af sociale relationer Social Angst ved strukturelle forstyrrelser Menneskerne liver ikke på grund af interesse, dyd eller andre stærke grunde i fællesskab, men fordi der findes ikke andre eksistentielle muligheder. Behovet for at blive set er ikke en bevæggrund blandt andre men et konstituerende menneskelig faktum 45 % af alle patienter lider af social angst Underdiagnosticeret, da patienter ofte ikke nævner Udvikles på baggrund af forskellige psykiske sygdomme (konflikter, udviklingsdeficit, psykose, somatisk sygdom) Kompenserer for andre uacceptable følelser. Todorov, T 1998 Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 5
6 Selvregulering Relations- og Selvregulerende funktioner Biologisk og psykisk ligevægt Regulering af agiterethed Narcissistisk ligevægt Beskyttelse mod overstimulering Nærhed distance Autonomi og afhængighed Opretholde selvværdsfølelse og relationer til andre mennesker Få et realistisk billede af andre mennesker og forstå deres motiverede adfærd (Mentalisering) Perception af egne grænser for belastning og tolerance (angst, krænkelse, anspændthed, ulyst) Skelne sikkert mellem indre og ydre realitet (realitetstestning) Forudse andres reaktioner på egen adfærd og tilpasse egen adfærd til mulige konsekvenser. Iagttage egne følelser, modulere, kontrollere og styre dem (mentalisierte følelser) At afstemme egen adfærd med såvel egne idealer, værdier og samvittighed, som den ydre realitet. Selvværdsfølelse ved strukturel forstyrrelse Følelser ved strukturel forstyrrelse Kronisk ustabil Forbundet med tomhedsfølelse, meningsløshed, grandiositet eller følelse af manglende værdi Kompensatorisk krav om øget opmærksomhed Andre personer bruges til opretholdelse af selvregulerende funktioner (selvværd, stimulusafværge, identitet) Ofte udifferentieret Heftige følelser og impulser kan ikke holdes ud, især aggressive og destruktive Bløde følelser skal holdes på afstand, fordi man føler sig svag Dårlige og onde egenskaber projiceres i den ydre verden Empati ved strukturel forstyrrelse Konsekvenser af manglende selvregulering Patienter med strukturelle forstyrrelser antager at andre mennesker fungerer som dem selv Kan ikke overtage den andens perspektiv, forholder sig til ydre egenskaber. Ser andre personer som vigtige så længe de fysisk er til stede og forholder sig i overensstemmelse med patientens egne behov Svær ulyst- og spændingstilstande Alkohol, euforiserende stoffer Overspisning, anoreksi Selvskadende adfærd Ludomani, overdreven computerspil og fjernsyn Promiskuitet Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 6
7 Tavs viden Ikke sproglig adfærd Udtrykker patienters tidligere erfaringer Ses også i mellemmenneskelig relationer Kendetegn af personer med strukturelle forstyrrelser Ydre objekter bruges til selvregulering Egen person iagttages forvrænget og dysfunktionel Selvskadende midler og adfærd Andre personer iagttages forvrænget Patient er ikke i stand til at regulere egne følelser Nær relationer er både beroligende og truende Belastende og traumatiserende relationserfaringer Non-verbal adfærd bruges ikke til gensidige relationer Fantasi, symboliseringsfunktion og hukommelse er reduceret Det er vanskeligt at tale om forstillede situationer Interaktionel Psykoanalyse Videreudvikling af psykoanalysen Paralleludvikling til mentalisering (Fonagy) og fokuseret psykoanalyse (Kernberg) Tager udgangspunkt i at jeg strukturel svage patienter meget svært kan relatere sig til tolkninger. Svære Jeg-forstyrrede kan ikke erkende somom-karakter af overføringer. Terapeuten er mere aktiv arbejder for en fælles relation er opmærksom på interaktiv hændelser følger almindelig kommunikativ normer og praktiker kompenserer for patientens kommunikative vanskeligheder. Behandlingsteknik Progression i stedet for Regression Hovedvægt på interpersonelle relation Social liv bliver transparent og forståelig Nye mellemmenneskelige relationer bliver mulige Non-verbale og kropslige elementer del af terapien Princip Svar Princip Svar Understrege forskel selv og andre Terapeut giver selektivt og målrettet egne oplevelser og handlingsintentioner til at erkende. Ingen tolkninger, terapeut deltager i terapeutisk interaktion. Brug hverdagssprog i her og nu Toleransgrænser skal overholdes Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 7
8 Eksempel Kan du huske hvad jeg fortalte i går angående mit rejse til Prag? Ja jeg husker det Du regner med at jeg hurtig glemmer ting du har sagt til mig Selv om det er et enkelt spørgsmål vil helst ikke svare, fordi jeg er i tvivl om du virkelig mener at jeg ikke husker. Sidste gang prøvede du at vise at jeg ikke interessere mig for dig. Princip Svar 2 Idealiseringer tolereres så længe som det ellers vil medføre afbrud af terapien Anticipation af habituel adfærd for at fremme objektkonstans Progression i sted for Regression (Hvordan går det? Tak det går godt) Motivation til behandling Teknik Fokus i arbejdet, ikke hele personligheden Landvinding Drømme: udelukkende manifest indhold Initiativ i starten: patienter er ofte ude af stand til at tage initiativet, ikke altid modstand, kunne være angst. Tavshed: kan være rådvildhed, misbilligelse eller eftertænksomhed. Dekompensation Udløsende situation Relationsforstyrrelse Fokus i terapien Hvad er når patienter agerer? Impulser Patienter ændrer aftaler om rammerne for behandlingen for at løse indre konflikter. Konfliktbegrebet er ikke relevant i forhold til strukturel forstyrrelse. Patienter mangler de ressourcer, som det kræver til at opretholde ligevægt når der opstår belastninger eller eller følelse af svigt (egen eller andres). Adfærd er ofte impulsstyret Ageren er at handle ekspressivt som udtryk for ubevidst konflikt. Patienter med strukturelle forstyrrelser er ofte ikke-styret som følge manglende grænsefunktioner, ikke som ageren adfærden bliver dog ofte beskrevet som acting out. Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 8
9 Negativ overføring Mål for terapien Som følge af erfaringer med svigt. Hvis en følge terapeutens handlinger skulle terapeuten undskylde selv om der ikke er sket den negative handling som patienten har forstået. At se andre personer som personer med egen selv Selv-objekt differentiering Mentalisering Ge relation Interaktion med i kontekst af egen adfærd og modificering af egen adfærd mht andres adfærd. Mål for terapien 2 Kunne opretholde relation til andre vigtige personer selv om personerne ikke fysisk tilstede eller også gør fejl (objektkonstans) Styr emotioner og impulser i forhold til social omverden i sådan en grad at negative konsekvenser kan undgås. Gruppeterapi Relative offentlighed Intrapsykiske processer står overfor interaktionelle regler Definition af situation Sanktion Social norm Interaktionelle problemer bliver tydelige og kan trænes Grundregel om fri interaktion Ucensurerede ytringer Teorisk grundlag for IP Alt man kommer i tanker om kan siges Alle oplevelser kan meddeles Andres grænser skal respekteres Gruppen bliver enig om hvilke emner der tales om. Terapeuten bestemmer ikke emnerne Terapeuten kan meddele egne erfaringer og oplevelser såfremt der skønnes gavnligt for processen. Socialpsykologisk funderet Rollemodel fra psykoanalytisk metode Princip svare med mål at bevidstgøre patienten sit manifeste adfærd Neopsykoanalytisk orienteret the interpersonal other Jeg-psykologi af Blanck &Blanck Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 9
10 Emotioner i terapien Propositionelle natur af emotionen Perception, Erkendelse Differencering Udtryk af emotioner Terapeutens opgave i IP hjælpefunktion Faderlige principper Konfronterende interventioner Moderlige principper Rummende interventioner Objektrelation Patientens mål under terapien ð Monade ð Dyade ð Triangulering Borderlinepatienter har som regel monadiske og dyadiske objektrelationer, mens målet er at udvikle tridadiske relationer. Opmærksomhed på deficittet Forståelse af den dertil hørende interpersonelle virkning Motivation til træning af utilstrækkelig funktion Bearbejde skam, pinlighed, ydmygelse, forskrækkelse Opmærksomhed på manglende tålmodighed der reducerer mulighed for indlæring. Være opmærksom på Forskelle mellem interaktionel og klassisk psykoanalyse mulige fejlinformationer gennem kognitive forvrængninger Projektive forsvarsmekanismer (afværgsmekanismer) Klare struktur af terapi-setting Arbejde i Her og Nu. Identificering og differentiering af Affekter (Følelser) Autentisk i stedet for ærlig. Reel relationstilbud - overføring Arbejde med partialobjekter er ønsket i terapien. IP: der mangler modne objektrelationer som referencemodeller Terapeut skal give patienten mulighed for at over vinde spaltningen mellem gode og onde objekter. Trøst som intervention. Fremme reale relationer. Ingen tolkninger af modstand. Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 10
11 Vanskeligheder i terapeutisk arbejde Regression Projektion Konflikter i teamet Strukturelle mangler Tak for opmærksomheden! 62 18/09/2017 Magnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 11
01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse
Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle
Læs merePSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI
DPS: BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI I-Kursus Magnus Petersen, dr. med., MHPE overlæge, praktiserende speciallæge Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske
Læs merePsykodynamisk Psykoterapi. Psykoterapi og hukommelse. Psykoterapi 3. Psykoterapi 2 23/09/2018 DPS: BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI
Psykodynamisk Psykoterapi I-Kursus 24.9.2018 Magnus Petersen, dr. med., MHPE praktiserende speciallæge APOLLO tempel i Delfi - gnôthi seautón, γνῶθι σεαυτόν erkend dig selv Psykoterapi og hukommelse Psykoterapi
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs merePatienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet
Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereMENTALISERINGSBASERET BEHANDLING AF BORDERLINE PERSONLIGHDSFORSTYRRELSE
MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING AF BORDERLINE PERSONLIGHDSFORSTYRRELSE IPTP: 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 6/4 2018, SLAGELSE MICKEY KONGERSLEV, CAND. PSYCH., AUT., PHD FAGLIGLEDER,
Læs mereBILAG 1, DET SOCIALFAGLIGE NOTAT OMKRING TILBUDDETS STRUKTUR OG INDHOLD
BILAG 1, DET SOCIALFAGLIGE NOTAT OMKRING TILBUDDETS STRUKTUR OG INDHOLD Ud fra en behandlingsmæssig tilgang er det relevant at opdele de børn og unge, der har behov for et dagbehandlingstilbud i 3 kategorier.
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereDEN PROFESSIONELLE INDSATS
DEN PROFESSIONELLE INDSATS UDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGISK PRAKSIS Indhold Personlighedsdannelse Sindets udvikling Selvværd Grundlæggende tillid Selvtillid Identitet Hjernens funktioner Den gamle hjerne
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereGuide til forberedelse af Supervision/ Terapi-session
Guide til forberedelse af Supervision/ Terapi-session Pointer Fra abbass og jon Hvor er vi i køreplanen? - er den psykodynamiske proces startet med pres på: Indre psykisk problem? (vs ydre problem) Vilje
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs merePSYKOLOGI 2. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:
Læs meremed relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs mereBetænkning om uddannelse i. psykoterapi. Revideret juni 2011. Udvalget for Psykoterapeutiske Behandlingsmetoder 1
Betænkning om uddannelse i psykoterapi Revideret juni 2011 Udvalget for Psykoterapeutiske Behandlingsmetoder 1 Indholdsfortegnelse De tre niveauer i uddannelserne... 3 Organisering af uddannelserne...
Læs merePsykoterapibetænkningen
Psykoterapibetænkningen Dansk Psykiatrisk Selskabs (DPS) psykoterapibetænkning udstikker rammerne for danske psykiateres psykoterapeutiske uddannelse. Betænkningen udkom første gang i 1993 og er siden
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereAngst og angstbehandling
Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereHM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind
HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i
Læs merePSYKOLOGI 1. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt
Læs mereFORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN
FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN Stine Malene Kliem Speciallæge i psykiatri Professor, overlæge Elsebeth Stenager Psykiatrisk Afdeling Odense PERSONLIGHEDEN Bestemte egenskaber som kommer til udtryk
Læs merePSYKOLOGI 3. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge
Læs merePsykologen i psykiatrien
Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereMAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.
OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereBehandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereGrunduddannelse i KAT 2019
Grunduddannelse i KAT 2019 Indhold På kurset præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset omfatter en dag om KAT generelt, hvor der
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereKognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk
Læs merePsykoterapi og erkendelse
Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereWorkshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.
Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereOm motivation. Motivation. ADHDforeningen
Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi () 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi med
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereINSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015
INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (-KBH), er en
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mere2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)
2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet
Læs merePROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER
PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling
Læs mereHvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM
Hvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? ÅSE NIELSEN CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM Hvad vil der komme til at ske? Pointer om hvorfor
Læs mereCURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Læs mereUndervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber
Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:
Læs mereMagnus Petersen - Speciallæge i psykiatri 1
Hvor finder vi psykoser Psykodynamisk forståelse af Psykoser Oplæg ved kursus Psykoterapi for læger i introduktionsuddannelse Delir Skizofrenier Affektive lidelser Posttraumatisk Belastning Anoreksi Svære
Læs mere