26. februar 2008 FM 2008/83

Transkript

1 26. februar 2008 FM 2008/83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes at etablere et vandkraftbaseret aluminiumsproduktion i Grønland. (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) Beslutningsforslag 1. behandling På landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag om placering af et aluminiumssmelteværk, principbeslutning om ejerskabsmodel mellem hjemmestyret og Alcoa Inc., samt tillægsbevilling af projektudviklingsomkostninger i Landstingets partier tilsluttede sig på forårssamlingen sidste år landstyrets Redegørelse om Energiintensiv Industri i Grønland. På den baggrund indgik landsstyret efter forårssamlingen aftale med Alcoa, den såkaldte MoU - Memorandum of Understanding. I det videre arbejde med projektet har landsstyret inddraget de tilkendegivelser, Landstinget kom med om bl.a. udnyttelse af Grønlands forureningsfrie energiressourcer. Udnyttelse af disse ressourcer kan være med til at skabe et mere alsidigt og bæredygtigt erhvervsliv. Landsstinget lagde endvidere vægt på, at projektet skulle gennemføres på en måde, der er skånsom overfor miljøet, naturen og de sundhedsmæssige forhold. Fra flere sider blev der også udtrykt ønske om grønlandsk medejerskab til hele projektet. I slutningen af april i år udløber 1. fase af MoU-aftalen med Alcoa om udviklingen af projektet. Derfor skal Landstinget nu beslutte, hvor smelteværket skal placeres mellem de muligheder, som Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk har udpeget. Det er nødvendigt at træffe denne beslutning nu, så det videre arbejde med projektet ikke skal operere med de usikkerhedsfaktorer, som flere placeringsmuligheder medfører. En anden væsentlig beslutning, der skal træffes nu, er, hvilken model Hjemmestyret skal vælge mht. ejerskab til vandkraftværker, transmissionsledninger og evt. medejerskab af selve smelteværket. Principbeslutningen om, hvilken ejerskabsmodel, der skal arbejdes videre med, har afgørende betydning for, hvor stor en del af egenkapitalen, Hjemmestyret skal finansiere. Ejerskabsmodellen har også betydning for, hvor stor en andel af de fremtidige omkostninger til projektudvikling, som hjemmestyret skal påtage sig frem til den endelige beslutning i 2009 om gennemførelse af projektet. Endelig har ejerskabsmodellen også betydning for, hjemmestyrets andel af fortjenesten. Man skal gøre sig klart, at hvis hjemmestyret beslutter sig for ikke at realisere projektet, vil Alcoa givetvis i stedet gennemføre et projekt andet sted i verden. Jeg vil komme nærmere ind på landsstyrets forslag lidt senere. Baggrunden for forslaget er beskrevet i detaljer i rapporten Beslutningsgrundlag for etablering af en aluminiums-smelter i Grønland, februar 2008, som er bilag til dette beslutningsforslag. FM 2008/83 1

2 Jeg skal derfor ved denne fremlæggelse indskrænke mig til at give en forholdsvis kort begrundelse for landsstyrets forslag, da det samlede beslutningsgrundlag er for omfattende til at blive gengivet fuldt ud her fra talerstolen. Rapporten er et fyldigt resume af de mange delrapporter og ekspertvurderinger, der er foretaget i det sidste halve år. Mange af disse rapporter er der offentlig adgang til via projektets hjemmeside På hjemmesiden kan man finde rapporterne om den strategiske miljøvurdering, om aluminiumsindustri, samfundsøkonomiske analyser, byudvikling, befolkningens kendskab og holdninger til projektet osv. Enkelte rapporter indeholder forretningsfølsomme oplysninger, hvorfor disse efter aftale med Alcoa bliver holdt fortrolige. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange, der har bidraget til det beslutningsgrundlag, der nu forelægges for Landstinget. Herunder ikke mindst Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk kommuner for engageret og kvalificeret medvirken. Først med de meget gennemarbejdede forslag til mulige placeringer af smelteværket. Derefter ved løbende at have bidraget til udredningerne og oplysninger om projektet. I den strategiske miljøvurdering - den såkaldte SMV har man undersøgt forholdene omkring natur, miljø, sundhed, arkæologi og regionale forhold for at belyse, om projektet kunne have uacceptable virkninger på et eller flere af disse områder. SMV en har ikke afsløret forhold, der taler for at stoppe projektet. Men SMV en har påpeget en række forhold, der bør tages i betragtning i det videre projektforløb. Det drejer sig fx om at minimere forstyrrelser af dyrelivet i anlægsfasen. SMV en har endvidere peget på en række områder, hvor der er behov for yderligere undersøgelser i de nærmeste år. Den offentlige høring af SMV en i december og januar bidrog på mange måder til udformningen af den endelige rapport, ligesom der ved de velbesøgte borgermøder kom nyttige bidrag, der også er medtaget i SMV en. Alt SMV-materialet kan ses på hjemmesiden Landsstyret har lagt stor vægt på at informere borgerne så godt som muligt. Bl.a. derfor er der gennemført borgermøder i to omgange i alle tre byer. Der er udarbejdet en kommunikationsstrategi og herunder blev der i efteråret gennemført en landsdækkende interviewundersøgelse af befolkningens viden om og holdning til projektet. Den viste, at befolkningens holdning helt overvejende er positiv, men at en del savnede mere information. Informationsniveauet er siden denne undersøgelse forbedret meget, bl.a. på borgermøderne, der er flere og flere, der besøger hjemmesiden, og medierne har i stigende grad beskæftiget sig med projektet. Jeg vil her gerne nævne, at landsstyret er i gang med at udforme en egentlig klimastrategi. Som alternativ til køb af CO 2 kvoter vil Landsstyret i de kommende forhandlinger om Kyoto-aftalens afløser prøve at få accept af, at CO 2 -udslip fra vandkraftbaseret industri bliver behandlet efter særlige regler, som det har været tilfældet i Island. Et aluminiumsværk i Grønland med strøm fra vandkraftværker vil samlet set ikke medføre mere end ca. 1/9 så stort udslip af CO 2 i forhold til smelteværker, der får strøm fra kul- eller oliefyrede kraftværker. Det foreliggende beslutningsgrundlag er som nævnt en sammenskrivning af det væsentligste i de mange rapporter. Alcoa s nuværende økonomiske beregning viser, at den samlede projektsum for vandkraftværker, transmissionsledninger, smelteværk, havnefaciliteter mm. vil ligge mellem 19 og 23 mia. Der er, som alle ved, tale om et gigantisk projekt med afgørende betydning for den fremtidige industrielle udvikling i FM 2008/83 2

3 Grønland. Men når det er sagt, er jeg glad for at kunne sige, at jeg er overbevist om, at landsstyret og Landstinget har fået et godt grundlag for at træffe de beslutninger, der skal tages nu. Jeg skal nu kort fremlægge Landsstyrets beslutningsforslag om placering af smelteværket, ejerskabsmodel og finansiering. Placering af aluminiumssmelteværket Landsstyret indstiller, at selve smelteværket placeres i Maniitsoq, nærmere bestemt i henhold til kommunens forslag C på den nordvestlige del af Maniitsoq-øen. Alcoa s tekniske og økonomiske beregninger har peget på denne placering som den bedste. Naturmæssigt indebærer denne placering også minimal risiko. Endelig har landsstyret ud fra de samfundsøkonomiske og regionale vurderinger også ment, at den bedste placering var i Maniitsoq. Valget af Maniitsoqs forslag C giver de laveste totale omkostninger ved anlæg af smelteværket, transmissionsledninger, havne, veje mm. og giver samtidig ingen alvorlige naturpåvirkninger. Ved valget af placeringen i Maniitsoq, er der ifølge Alcoa s beregninger og hjemmestyrets vurdering af de øvrige infrastrukturomkostninger tale om besparelser i størrelsesordenen 1 1,5 mia kr. i forhold til placering ved henholdsvis Nuuk eller Sisimiut. Principbeslutning om ejerskabsmodel Landsstyret har vurderet tre principielt forskellige ejerskabsmodeller ud fra investeringsomfang, indtjeningsmuligheder, omkostninger til projektudvikling og den økonomiske risiko. Traditionel model. I denne model ejer hjemmestyret vandkraftværkerne og transmissionsledninger, og Alcoa ejer smelteværket og evt. også havneanlæg. Her er hjemmestyrets risiko først og fremmest knyttet til anlægsomkostningerne for og driften af vandkraftværkerne og transmissionsledningerne. Hvis denne model vælges, skal hjemmestyret alene afholde omkostningerne til projektudvikling for vandkraftanlæggene og transmissionsledningerne. Modellen indebærer også, at Alcoa først vil beslutte sig til, om de vil realisere projektet, når der er indgået aftale om prisen på strømmen. Det er landsstyrets formodning, at den traditionelle model vil stille større krav til hjemmestyrets egenfinansiering og samtidig give dårligere finansieringsbetingelser sammenlignet med partnerskabsmodellen. Partnerskabsmodel I en partnerskabsmodel ejer hjemmestyret og Alcoa i fællesskab vandkraftværkerne, transmissionsledninger og smelteværket. Udgangspunktet for en sådan model er ligelig fordeling af ejerskabet. Det er dog muligt at beslutte sig for en mindre ejerandel end 50%. Det vil naturligvis betyde, at hjemmestyret i så fald ikke skal præstere så stort kapitalindskud, hvilket vil nedsætte den økonomiske risiko. Men det vil samtidig betyde, at hjemmestyret får en mindre andel af afkastet af den samlede investering. Det er landsstyrets holdning, at denne model bør søges suppleret med en såkaldt hjemfaldsret for vandkraftværkerne og transmissionsledningerne. Hjemfaldsret indebærer, at hjemmestyret efter fx 30 år overtager det fulde ejerskab til disse og dermed får den fulde beslutningsret om til hvem og til hvilken pris, man fremover vil sælge energien til. I en 50-50% partnerskabsmodel skal Hjemmestyret præstere et kapitalindskud på 2,5 3 mia kr. FM 2008/83 3

4 Koncessionsmodellen I koncessionsmodellen giver hjemmestyret, eventuelt mod betaling fra Alcoa, eneret til vandkraften i en længere årrække. I denne model skal hjemmestyret ikke komme med en del af egenkapitalen. Modellen fjerner hjemmestyrets anlægs- og driftsrisiko. I forhold til de andre ejerskabsmodeller vil hjemmestyret alene kunne opnå indtægter fra en eventuel koncessionsafgift. Samtidig vil hjemmestyret for en årrække have afgivet rådigheden over vandkraftressourcerne i området. Modellen bør derfor som partnerskabsmodellen søges suppleret med en hjemfaldsret, så hjemmestyret efter en årrække får råderetten over vandressourcerne tilbage. Uafhængige eksperter har anbefalet koncessionsmodellen ud fra betragtninger om at minimere den økonomiske risiko for hjemmestyret.. Konklusion om ejerskabsmodel Valget af ejerskabsmodel har som beskrevet afgørende betydning for størrelsen af hjemmestyrets andel af investeringen samt for den økonomiske risiko og indtjeningsmulighederne. Ud fra en samlet vurdering mener landsstyret, at partnerskabsmodellen er den mest fordelagtige for Grønland. Landsstyret anbefaler derfor, at det er den, man skal arbejde videre med. Koncessionsmodellen bør dog også undersøges nærmere som et muligt alternativ til partnerskabsmodellen. Den endelige beslutning om ejerskabsmodel skal træffes af Landstinget i begyndelsen af Hjemmestyrets kapitalindskud kan fremskaffes ved en kombination af anvendelse af udisponeret likviditet i landskassen samt optagelse af udlandslån. Hjemmestyrets gæld vil i 50-50% - partnerskabsmodellen blive øget direkte med ca. 2 mia kr. til indskud af egenkapital. Den resterende finansiering på ca. 15 mia kr. vil betyde en indirekte forøgelse af hjemmestyrets gæld på ca. 7,5 mia. Det vil være driftsselskabet, der skal skaffe de 15 mia kr. som lånekapital. Kun hvis hjemmestyret direkte hæfter for halvdelen, påhviler gældsforpligtigelsen hjemmestyret. For at mindske risikoen finder landsstyret det relevant at overveje en mindre ejerandel end 50%. Det kan i den sammenhæng nævnes, at den sidste del af vores udlandsgæld blev afviklet i 2006, og at hjemmestyret derfor i dag er gældfrit. Landsstyret skal gøre opmærksom på, at der på et senere tidspunkt i projektforløbet kan dukke forhold op, der gør, at man må revidere indstillingerne om ejerskabsforhold og finansieringsbehov. Jeg håber, at Landstinget ved et projekt af denne størrelsesorden har forståelse herfor. Finansiering af projektudviklingen Alt efter valg af ejerskabsmodel og ejerandel skal Hjemmestyret afholde sin del af omkostningerne til den videre projektudvikling i årene Hvis det endeligt besluttes, at hjemmestyret skal indgå i en partnerskabsmodel med Alcoa, skal hjemmestyret naturligvis afholde en forholdsmæssig andel af omkostningerne ved den videre projektudvikling. I en partnerskabsmodel vil der formentlig blive oprettet et samarbejdsorgan mellem Alcoa og hjemmestyret. Når smelte- og vandkraftværkerne senere kommer i drift, skal der oprettes et egentligt driftsselskab. I 2008 må hjemmestyret under alle omstændigheder forvente at skulle afholde op mod 100 mio. kr. til yderligere vandkraft- og miljøundersøgelser samt andre projektanalyser. Landsstyret beder derfor Landstinget om tilsagn om en tillægsbevilling i 2008 indenfor en ramme på 100 mio kr. oveni de bevillinger, der allerede er på finansloven for Beløbet vil senere kunne indgå som en del af Hjemmestyrets indskud i driftsselskabet. Hvis projektet ikke bliver realiseret, vil beløbet imidlertid ikke kunne siges at være tabt, idet der bliver skaffet meget værdifulde og detaljerede data om vores vandkraftpotentialer i området. Som vi kan se i disse år på råstofområdet, har FM 2008/83 4

5 hjemmestyrets investering i kortlægning af mineral- og olieforekomster været med til at tiltrække et stigende antal udenlandske investorer. Vi vil tilsvarende kunne tiltrække andre udenlandske investorer med stærkt energikrævende industrier. I 2009 skal der afsættes betydelige midler til projektudviklingen. Hjemmestyrets andel er som nævnt afhængig af ejerskabsmodellen. Hvis det bliver nødvendigt at forlænge projektudviklingsperioden udover 2009, kan der også i 2010 blive behov for bevilling. Ifølge Alcoa s erfaringer kan der blive tale om op til 500 mio kr. for hver af parterne til den sidste del af projektudviklingen. Disse udgifter vil efter nærmere beregninger blive taget med i Landsstyrets forslag til finanslov for 2009 og evt Hvis koncessionsmodellen ender med at blive valgt i stedet for partnerskabsmodellen, er det aftalt, at Alcoa refunderer Hjemmestyrets udgifter i et nærmere aftalt omfang. I den kommende tid skal der udarbejdes forslag til lov om generelle rammevilkår for storindustri og anden udnyttelse af Grønlands vandkraftressourcer. Greenland Development vil sammen med juridisk og økonomisk ekspertise indgå i dette arbejde. Lovforslag forventes forelagt Landstinget på EM08 eller en tidlig forårssamling i Landsstyret finder det afgørende for den videre projektudvikling, at der bliver stillet krav om, at Alcoa bl.a. af hensyn til miljøet anvender den bedst tilgængelige teknik. Landsstyret vil efter Landstingets vedtagelse af placeringen af smelteren inddrage kommunen i den videre projektudvikling, så alle parters interesser tilgodeses og kommunens ekspertise nyttiggøres. Landsstyret anmoder således Landstinget om, at godkende, at aluminiumssmelteværket i givet fald placeres i Maniitsoq i overensstemmelse med kommunens forslag C på den nordvestlige del af øen. at træffe principbeslutning om, at Landsstyret i de videre forhandlinger tager udgangspunkt i en partnerskabsmodel med ejerandel set i forhold til finansieringsmuligheder, risikovurderinger og indtjeningsmuligheder. Landsstyret skal dog samtidig som muligt alternativ foretage en nærmere vurdering af koncessionsmodellen og de hermed forbundne kapitalbehov, indtjeningsmuligheder og økonomiske risici. at godkende, at Landsstyret kan søge Finansudvalget om en tillægsbevilling i 2008 på op til 100 mio kr. Jeg ser frem til Landstingets behandling af dette beslutningsforslag og håber, at der under udvalgsbehandlingen bliver mulighed for nærmere studier af de mange baggrundsrapporter. Med disse ord overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling. FM 2008/83 5