TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010"

Transkript

1 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

2 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet,

3 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler trafikanters hastigheder i dødsulykker i vejtrafikken i Der gives en bred karakteristik af ulykker og førere med ulovligt høje hastigheder og disse sammenlignes med ulykker og førere uden hastighedsoverskridelser. Karakteristikken indbefatter ulykkessted og type samt alder, køn, selebrug, alkoholpromille, osv. Notatet beskriver også dødsulykker, hvor førere har kørt hurtigere end tilrådeligt i forhold til forholdene eller manøvren, men langsommere end hastighedsbegrænsningen. Dette temanotat skal medvirke til en mere målrettet indsats mod trafikulykker, og skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. Notatet er en uddybning af de udvidede oplysninger om hastigheder, som vi har fået i forbindelse med projektet Udvidet dødsulykkesstatistik (DUS). PUS er finansieret af den Grønne Transport Pulje og er et udvidet samarbejde mellem politi, Vejdirektoratet og kommunerne om at indsamle bedre og flere oplysninger om dødsulykkerne på vejene. I DUS er der bl.a. indsamlet detaljerede data om trafikanternes hastigheder i dødsulykker. Det er ikke for alle trafikanter i de 231 dødsulykker i 2010, at hastigheder har kunnet beregnes. Hastighedsberegningerne har kunnet foretages for 179 af dødsulykkerne. Det skyldes bl.a. at de udvidede registreringer først kom i gang fra april 2010, så de udvidede informationer til hastighedsberegningerne ikke i alle tilfælde har været til rådighed for ulykker sket før april. Ulykkerne før april 2010 er dog efterfølgende undersøgt, så godt som det har været muligt ud fra tidsfaktoren. Hastigheder er beregnet ud fra oplysninger om friktion mellem dæk og belægning, afsatte spor på ulykkesstedet samt kollisionspunkter, skader og slutpositioner for involverede køretøjer. Starthastighed er hastigheden før en evt. undvigemanøvre eller nedbremsning, mens kollisionshastighed er hastigheden i kollisionsøjeblikket (første kollision) efter en evt. undvigemanøvre eller nedbremsning. I notatet ses alene på starthastighed. I DUS er ulykkes- og skadesfaktorer vurderet for hver ulykke. Ulykkesfaktorer beskriver, hvad der menes at have haft afgørende betydning for ulykkens opståen. Hvis en ulykkesfaktor ikke havde været til stede under en ulykke, ville ulykken ikke være sket. Skadesfaktorer er forhold, der vurderes at have haft afgørende betydning for personskadernes omfang og alvorlighed. Hastighed kan være en ulykkesfaktor, hvis en eller flere i ulykken har kørt for hurtigt i forhold til hastighedsgrænsen, forholdene eller manøvren. Der er således tre forskellige ulykkesfaktorer for hastighed. Selvom en eller flere i ulykken har kørt for hurtigt, behøver hastigheden ikke at have haft afgørende betydning for ulykkens opståen. I sådanne tilfælde kan hastighed være en skadesfaktor, men behøver ikke at være det. Et eksempel kunne være, at en personbil kører 87 km/t ad en vej med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, hvor føreren falder i søvn, og personbilen kører frontalt ind i en modkørende lastbil, der kører 82 km/t. Her er det afgørende, at personbilisten falder i søvn, mens hastigheden måske vurderes til ikke at være en ulykkesfaktor, trods det at begge køretøjer kørte for hurtigt. Det kan også være, at hastigheden ikke vurderes at være skadesfaktor, fordi personbilisten måske ville være blevet dræbt, selvom hverken personbil eller lastbil kørte mere end 80 km/t. Hvis det i stedet havde været to personbiler, der havde kollideret ville chancen for at overleve ved hastigheder lige under 80 km/t have været langt større, og så ville hastighed formentligt være skadesfaktor. SAMMENFATNING Analysen viser, at 47 % af køretøjerne med kendt starthastighed kørte hurtigere end tilladt i dødsulykkerne. De for hurtigt kørende køretøjer var involveret i 105 af de 179 undersøgte dødsulykker med hastighedsoplysninger, hvilket svarer til 59 % af ulykkerne med hastighedsoplysning. I 52 af dødsulykkerne er der ikke foretaget hastighedsberegninger. Der er her typisk tale om ulykker sket før april Det er især i eneulykker, at der blev kørt for hurtigt. Dødsulykker med lette trafikanter fx fodgængere sker derimod ofte ved hastigheder under hastighedsgrænsen. I de undersøgte dødsulykker blev 52 % af trafikanterne i køretøjer, der kørte mere end 20 km/t for hurtigt, dræbt, mens kun 6 % var uskadte. I køretøjer, der blev ført med en tilladt hastighed, var hele 37 % uskadte, mens 31 % blev dræbt. Det viser, at højere fart øger personskadernes alvorlighed. Der er en række markante karakteristika for førere, der kørte 3

4 HURTIGERE END TILLADT mere end 20 km/t for hurtigt i dødsulykkerne. Blandt dem i bil, brugte halvdelen ikke sele og 58 % var spirituspåvirket. 65 % var mænd mellem 15 og 34 år. Disse førere var involveret i 31 % af dødsulykkerne og adskiller sig meget markant fra førere, der kørte med en tilladt hastighed. Førere, der kørte 1-20 km/t for hurtigt, ligner mere førere, der kørte med en tilladt hastighed, end førere, der kørte mere end 20 km/t for hurtigt. For høj hastighed i forhold til manøvren og forholdene havde afgørende betydning for 46 af dødsulykkerne i DUS, svarende til 20 %. I 30 af disse ulykker er drejning af køretøjet sket ved for høj hastighed i fx kurver, kryds og overhalingssituationer. Baggrunde for de for høje hastigheder synes at være bl.a. dårlige køreegenskaber, spirituspåvirkning, glat føre og uforståelige/utydelige vejforløb. I de øvrige 16 ulykker er der tale om hhv. tab af kontrol over køretøj på lige vej og manglende agtpågivenhed, hvor førere burde have sat farten ned for at bibeholde kontrollen eller muliggøre overholdelse af vigepligt. Man kan køre for hurtigt ved at overskride enten den generelle hastighedsgrænse, den skiltede hastighedsgrænse eller en køretøjsafhængig hastighedsbegrænsning. En lille knallert må ikke køre hurtigere end 30 km/t, selvom den skiltede hastighedsgrænse er fx 70 km/t. Starthastigheden sammenholdes med den generelle, skiltede eller køretøjsafhængige hastighedsgrænse for at erfare, om den for køretøjet gældende hastighedsbegrænsning på ulykkesstedet er overskredet. Førerne og deres køretøjer 47 % kørte for hurtigt. Starthastigheden er vurderet for 261 af de 355 motorkøretøjer med fører i DUS. Parkerede køretøjer uden fører og køretøjer under udrykning er udeladt. 122 af de 261 motorkøretøjer med oplyst starthastighed kørte hurtigere end tilladt, hvilket svarer til 47 %, se tabel 1. Det er alle typer af køretøjer, der kører for hurtigt, men især personbiler og motorcykler kører mere end 20 km/t for hurtigt. STARTHASTIGHEDER Antal køretøjer PÅ/UNDER 1-10 KM/T OVER KM/T OVER KM/T OVER 41- KM/T OVER I ALT Personbil Varebil Lastbil, bus Motorcykel Knallert Knallert Traktor, motorredskab I alt 139 (53%) 40 (15%) 25 (10%) 32 (12%) 25 (10%) 261 TABEL 1. Køretøjets starthastighed i forhold til dets aktuelle hastighedsgrænse på ulykkesstedet opdelt efter type af køretøj. Kilde: DUS. Der er kørt km/t hurtigere end tilladt. Højeste starthastighed er opgjort til 230 km/t. Det er væsentligt højere, end der kan registreres i den almindelige uheldsstatistik, idet 198 km/t er højeste mulighed. I gennemsnit var hastighedsoverskridelsen 25 km/t. 65 kørte 1-20 km/t for hurtigt, mens 57 kørte mere end 20 km/t for hurtigt, se tabel 1. En overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 30 % giver et klip i kørekortet. 59 kørte mere end 30 % for hurtigt, hvilket svarer til 23 % af motorkøretøjerne med oplyst starthastighed. I den forbindelse skal bemærkes, at for motorveje med hastighedsgrænse på 130 km/t giver en overskridelse på 30 % ikke klip i kørekortet, men umiddelbar frakendelse af kørekortet, fordi man overskrider den øvre grænse på 160 km/t. 4

5 ANTAL FØRERE KVINDER MÆND ALLE år år år 65 - år I alt år år år 65 - år I alt På/under grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse I alt ANTAL FØRERE KVINDER MÆND ALLE % FORDELING år år år 65 - år I alt år år år 65 - år I alt På/under grænse 1% 1% 18% 8% 28% 1% 9% 52% 11% 72% 100% 1-10 km/t over grænse 0% 5% 10% 3% 18% 3% 15% 63% 3% 83% 100% km/t over grænse 0% 4% 12% 0% 16% 0% 8% 68% 8% 84% 100% km/t over grænse 0% 0% 6% 3% 9% 6% 25% 56% 3% 91% 100% 41 - km/t over grænse 0% 0% 4% 0% 4% 0% 44% 52% 0% 96% 100% I alt 0% 2% 13% 5% 21% 2% 15% 56% 7% 79% 100% TABEL 2. Førere fordelt efter alder og køn, samt om og hvor meget de har kørt hurtigere end tilladt. Kilde: DUS. ISÆR UNGE MÆND KØRER FOR HURTIGT. Der er store forskelle mellem køn og aldersgrupper på, hvem der kører for hurtigt og hvor meget, se tabel 2. I dødsulykkerne har især unge mænd kørt langt over hastighedsgrænsen. Således var 69 % af førerne, der kørte mere end 20 km/t for hurtigt unge mænd mellem 18 og 24 år, til trods for, at de kun udgør 15 % af det samlede antal. Blandt førere over 65 år er andelen, som kører for hurtigt relativt lille. 5

6 PERSONSKADERS ALVORLIGHED ØGES MED STIGEN- DE HASTIGHEDSOVERSKRIDELSE. 52 % af personerne i eller på køretøjer, der kørte mere end 20 km/t for hurtigt, blev dræbt i dødsulykker i 2010, mens kun 6 % var uskadte, se figur 1. Blandt personer i køretøjer med en tilladt hastighed blev 31 % dræbt, mens hele 37 % var uskadte. I den forbindelse skal det bemærkes, at ved de højeste hastigheder optræder stort set ikke uskadte. Selvom der er tale om en dødsulykke, kan nogle af de øvrige implicerede godt være uskadte. Procent Uskadt Let skade Alvorlig skade Dræbt På/under grænse 1-10 km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse I alt FIGUR 1. Førere og passagerer fordelt efter personskade, samt om og hvor meget køretøjet kørte hurtigere end tilladt. Kilde: DUS og Vejman.dk. ANTAL PERSONER I BILER SELEBRUG MED SELE UDEN SELE I ALT Fører Passager I alt Fører Passager I alt Fører Passager I alt På/under grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse I alt TABEL 3. Førere og passagerer fordelt efter selebrug, samt om og hvor meget køretøjet kørte hurtigere end tilladt (personer med uoplyst selebrug er udeladt). Kilde: DUS. 6

7 I forbindelse med passagerer skal man være opmærksom på, at det alene er tilskadekomne passagerer, som registreres. I beskrivelsen af de enkelte ulykker i DUS kan der godt være information om uskadte passagerer, men denne information indgår ikke i statistikken. JO STØRRE HASTIGHEDSOVERSKRIDELSE DESTO LAVERE ER SELEBRUGEN. 88 % af førerne i biler med en tilladt hastighed anvendte sele i dødsulykkerne, mens det kun var 83% og 61% af førerne, der kørte hhv km/t og mere end 20 km/t for hurtigt, se tabel 3. Det forekommer især, at være førere, der kører mere end 40 km/t for hurtigt, der ikke har anvendt sele i dødsulykkerne. Andelen af passagerer, der bruger sele, er nogenlunde den samme som blandt førere, når der tages højde for hastighedsoverskridelser. For personer på motorcykler og knallert er det nærmest omvendt, idet det er blandt dem, som kørte mere end 20 km/t for hurtigt, at flest brugte styrthjelm, se tabel 4. Passagerer udgør kun 2 af de i alt 30 personer i tabel 4. ANTAL PERSONER PÅ MO- HJELMBRUG TORCYKEL OG KNALLERT Med styrthjelm Uden styrthjelm I alt På/under grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse I alt TABEL 4. Førere og passagerer fordelt efter hjelmbrug, samt om og hvor meget køretøjet kørte hurtigere end tilladt (personer med uoplyst hjelmbrug er udeladt). Kilde: DUS. ANTAL FØRERE I BIL PÅ MOTORCYKEL / KNALLERT I ALT Ædru Påvirket I alt Ædru Påvirket I alt Ædru Påvirket I alt På/under grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse I alt TABEL 5. Førere fordelt efter alkoholpåvirkning (påvirkede har mere end 0,50 alkoholpromille i blodet), samt om og hvor meget køretøjet kørte hurtigere end tilladt. Kilde: DUS. JO STØRRE HASTIGHEDSOVERSKRIDELSE DESTO OFTERE ER BILISTEN PÅVIRKET AF ALKOHOL. Især bilister, der kørte hurtigere end tilladt, var langt oftere påvirket af alkohol i de undersøgte dødsulykker end de, der kørte med en tilladt hastighed, se tabel 7. Hele 67% af bilisterne, der kørte mere end 40 km/t for hurtigt, havde en alkoholpromille over 0,50, mens kun 5% af bilisterne, der kørte med en tilladt hastighed, var påvirkede. 7

8 Ulykkessted, type og faktor Starthastigheden blev registret for 261 motorkøretøjer, og disse var involveret i 179 af de 231 dødsulykker i De 122 køretøjer, der kørte hurtigere end tilladt, var involveret i 105 dødsulykker. DER BLEV KØRT FOR HURTIGT I 59% AF DØDSULYK- KERNE MED KENDTE STARTHASTIGHEDER. Disse 105 dødsulykker er efterfølgende opdelt efter den højeste hastighedsoverskridelse. Hastighedsgrænserne blev ikke overskredet i 74 dødsulykker. Der er få køretøjer i de 179 undersøgte ulykker, hvor der ikke foreligger oplysninger om starthastigheder. I det følgende sammenlignes de 74 dødsulykker med tilladte hastigheder med dødsulykker, hvor der blev kørt hhv. 1-10, 11-20, samt mere end 40 km/t hurtigere end tilladt. Ses på dødsulykkerne fordelt på vejcenterområder, så adskiller centrene i Jylland sig fra gennemsnittet, se figur 2. I Østjylland skete flere dødsulykker ved hastigheder på eller under hastighedsgrænsen end andre steder, mens dødsulykker i Midt- og Vestjylland oftere skete ved hastigheder 1-20 km/t over hastighedsgrænsen og i Nordjylland ved mere end 20 km/t over hastighedsgrænsen. Procent km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse 1-10 km/t over grænse På/under grænse Hovedstaden Sjælland Syddanmark Østjylland Midt- og Vestjylland Nordjylland FIGUR 2. Dødsulykker fordelt efter vejcenterområder, samt om og hvor meget køretøjer kørte hurtigere end tilladt i ulykken. Kilde: DUS. 8

9 Dødsulykker i byområder sker oftere på eller under hastighedsgrænsen end dødsulykker på landet, se tabel 6. Det skyldes bl.a., at ulykker med fodgængere og cyklister kan være fatale selv ved lave hastigheder. Desuden er det især på landeveje med en skiltet lavere hastighedsgrænse, at dødsulykker sker ved ulovligt høje hastigheder. Ligesom for landeveje viser tal for motorveje, at det især er på motorveje med en skiltet hastighedsgrænse under den generelle hastighedsgrænse på 130 km/t, at dødsulykker sker ved ulovligt høje hastigheder. ANTAL DØDS- PÅ/UNDER 1-10 KM/T OVER KM/T OVER KM/T OVER 41- KM/T OVER I ALT ULYKKER Byzone i alt 24 (49%) heraf km/t 18 (47%) heraf km/t 6 (55%) Landzone i alt 50 (38%) heraf km/t 3 (16%) heraf km/t 42 (43%) heraf motorveje 5 (36%) Danmark - i alt 74 (41%) TABEL 6. Dødsulykker fordelt efter zone, generel/skiltet hastighedsbegrænsning og vejtype, samt om og hvor meget køretøjer kørte hurtigere end tilladt i ulykken. Kilde: DUS. 9

10 Danmark - I alt Typisk kryds, hovedsituation 3, 4, 5, 6 Typisk strækning, hovedsituation 0, 1, 2, 7, 9 9.Ulykke med genstande, dyr og lignende 8 Ulykke med fodgængere 7 Ulykke med parkeret køretøj 6 Krydsulykke med svingning fra hver sin vej 5 Krydsulykke uden svingning 4 Ulykke med svingning modsat kurs 3 Ulykke med svingning samme kurs 2 Ulykke mellem ligeud kørende modsat kurs 1 Ulykke mellem ligeud kørende samme kurs 0 Eneulykke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På/under grænse 1-10 km/t over grænse km/t over grænse km/t over grænse 41- km/t over grænse FIGUR 3. Dødsulykker fordelt efter hovedsituation, samt om og hvor meget køretøjer kørte hurtigere end tilladt i ulykken. Kilde: DUS. 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 10

11 I dødsulykker køres især hurtigere end tilladt i hovedsituation 0, 4 og 5, se figur 3. Af de 12 undersøgte eneulykker i byområder blev der kørt hurtigere end tilladt i alle ulykker, men også på landet køres der oftest for hurtigt i eneulykker. I fem ud af seks ulykker i hovedsituation 4 og 5 i byområder blev der kørt hurtigere end tilladt, og på landet var det i 11 ud af 15 ulykker. Det kan være udtryk for, at hastigheden skal være meget høj i disse typer af ulykker, før ulykken bliver fatal. Omvendt køres især langsommere end tilladt i hovedsituation 3, 6 og 8, se figur 3. Baggrunden, for at disse ulykker er fatale ved lave hastigheder, er, at der i langt de fleste ulykker dør relativt sårbare trafikanter som fodgængere, cyklister og motorcyklister. Samtidig er tunge køretøjer som lastbiler og busser tit modparter i disse dødsulykker. Faktisk er kun fire af 46 dødsulykker i hovedsituation 3, 6 og 8 uden involvering af sårbare trafikanter og/eller tunge køretøjer. JO HØJERE HASTIGHEDSOVERSKRIDELSEN ER, DES- TO OFTERE HAR HASTIGHEDEN VÆRET AFGØRENDE FOR ULYKKENS OPSTÅEN. I samtlige 25 dødsulykker, hvor køretøjer har kørt mere end 40 km/t over hastighedsgrænsen, er hastigheden vurderet til at være en ulykkesfaktor. Hastigheden har således haft en afgørende betydning for alle af disse ulykkers opståen. Denne andel falder med størrelsen af hastighedsoverskridelsen, så hastighed kun var vurderet som en ulykkesfaktor i 37 % af dødsulykkerne, hvor der blev kørt 1-10 km/t over hastighedsgrænsen, og kun 14 % af ulykkerne, hvor der ikke blev kørt hurtigere end hastighedsgrænsen, se tabel 7. Hastighed kan være ulykkes- eller skadesfaktor, selvom ingen har kørt hurtigere end hastighedsgrænsen. Her bliver hastigheden en faktor, fordi nogen har kørt hurtigere end tilrådeligt fx ved svingning i kryds eller i glat føre. Dødsulykker på strækninger sker oftere ved for høj hastighed end ulykker i kryds. ANTAL ULYKKESFAKTOR SKADESFAKTOR HASTIGHED HVERKEN I ALT DØDSULYKKER ULYKKES- ELLER SKADESFAKTOR På/under grænse 14 (19%) km/t over grænse 10 (37%) km/t over grænse 12 (52%) km/t over grænse 29 (97%) km/t over grænse 25 (100%) I alt TABEL 7. Dødsulykker fordelt efter ulykkes- og skadesfaktorer, samt om og hvor meget køretøjer kørte hurtigere end tilladt i ulykken. Kilde: DUS. 11

12 HURTIGERE END TILRÅDELIGT Dødsulykker, hvor hastigheden er vurderet højere end tilrådeligt og afgørende for ulykkens opståen, er her undersøgt nærmere. Hastigheden bør i visse situationer være betydeligt lavere end hastighedsgrænsen. Det kan være, at manøvren kræver en lav hastighed fx ved sving i et kryds, eller forholdene kræver en lav hastighed fx kørsel i glat føre eller gennem en skarp kurve. For 46 af de 227 dødsulykker i DUS er en hastighed højere end den tilrådelige angivet som ulykkesfaktor, heraf 8 ulykker med for høj hastighed i forhold til manøvre og 38 i forhold til forholdene. MANØVRE / FORHOLD ANTAL DØDSULYKKER Kørsel i kurve 19 Sving i kryds, overhaling, rette op i øvrigt 11 Tab af kontrol over køretøj på lige vej 6 Manglende agtpågivenhed ved særlige forhold 7 Hastighed i relation til overholdelse af vigepligt 3 I alt 46 TABEL 8. Dødsulykker, hvor hastighed ved manøvre / forhold er ulykkesfaktor, fordelt efter type af manøvre / forhold. Kilde: DUS. Af disse 46 dødsulykker var halvdelen eneulykker. I 15 ulykker var en eller flere førere påvirket af alkohol (promille over 0,5), mens en fører var påvirket af narko i én af disse 46 dødsulykker. I to ulykker er en fører faldet i søvn, og i to andre ulykker har en fører anvendt mobiltelefon. 19 af de 46 ulykker sker ved kørsel gennem kurver. Hvor hurtigt man tilrådeligt kan køre gennem en kurve afgøres bl.a. af kurveforløb, afmærkning, lysforhold, føre og vejr. Omkring halvdelen af kurveforløbene er så skarpe, at hastigheden skal være langt lavere end hastighedsgrænsen, for at man ikke mister kontrollen over køretøjet. I den anden halvdel af ulykkerne har både lysforhold, vejr og især føre sammen med kurveforløbet været baggrund for, at hastigheden burde være betydeligt lavere end hastighedsgrænsen. I nogle af ulykkerne kunne afmærkning formentligt have fået førerne til at opfatte kurvens reelle forløb bedre. 11 ulykker sker, hvor førere i øvrigt skal dreje rattet. Fem af disse ulykker sker ved svingning i kryds i for høj fart, fx påkøres fodgænger ved udskridning op på fortov og i en anden ulykke kører køretøjet af vejen i glat føre. To ulykker sker ved forkert styring og acceleration i forbindelse med overhaling. De resterende fire ulykker sker ved forkert styring ved opretning af køretøj fx efter et hjulpar var af vejen eller efter en bakketop i glat føre. Tab af kontrol over køretøj på lige vej sker i 6 dødsulykker, hvor hastigheden er vurderet at have været højere end tilrådeligt. I to af disse ulykker mister føreren kontrollen over køretøjet på vej ned ad bakke dels på cykel dels i bil i glat føre. I tre andre ulykker mistede en spirituspåvirket fører kontrollen hhv. ved kørsel over et bump, ved at falde i søvn, og ved ikke at kunne styre med en trailer. Den sidste ulykke skete ved, at en fører sms er under kørslen, og derfor mistede kontrollen. Syv ulykker er udtryk for manglende agtpågivenhed og for høj hastighed i forhold til forholdene. Tre ulykker er nær parkerede køretøjer hhv. på motorvej, landevej og busser ved busstoppested, hvor man burde være agtpågivende for muligt krydsende fodgængere. To ulykker er ved kø på motorvej. De to sidste ulykker sker i mørke ved hastigheder over 130 km/t på motorveje, hvor nærlyset ikke giver tid til kontrolleret reaktion, og derfor giver et dyr og en sættevogn med defekt baglygte anledning til disse ulykker. Slutteligt er tre ulykker sket ved for høj hastighed i relation til overholdelse af vigepligt. I én ulykke har trafikanten kørt hurtigt, overset krydset og ubetinget vigepligt, så det resulterede i en tværkollision. I en anden ulykke kørte trafikanten på den overordnede vej for hurtigt gennem et kryds med dårlige oversigtsforhold, så en sidevejstrafikant overså det hurtige køretøj. Den sidste ulykke skete i mørke og vådt føre på motorvej, hvor udtræk til overhaling resulterede i en bagendekollision. 12

13 USIKKERHED VED BEREGNING AF HASTIGHED I ULYKKERNE Selvom de beregnede hastigheder ikke nødvendigvis er den endegyldige sandhed, så er de væsentligt bedre, end det skøn den enkelte politimand har mulighed for at komme med ud fra vidneudsagn med videre. Det skyldes, at hastighedsberegningerne baserer sig på viden om sammenhæng mellem friktion, deformation og lignende, som er baseret på information fra en lang række ulykker. Selvom der er stor erfaring, er der stadig nogle usikkerheder i beregningerne. I det følgende er nogle af de mulige usikkerheder beskrevet. Til trods for de beskrevne usikkerheder, skal det dog stadig slås fast, at det beregnede hastighedsskøn er bedre, end de oplysninger vi ellers har haft. Usikkerheden ved resultatet af hastighedsberegningerne knytter sig primært til fastsættelse af friktion mellem dæk og vej, fastsættelse af deformationsenergi samt præcisionen af de opmålte spor, slutpositioner og lignende på ulykkesstedet. Beregningen af hastigheden sker ud fra tekniske spor på vej og køretøjer sammenholdt med udsagn fra involverede eller vidner til politiet. Rekonstruktionen foretages med PC-Crash, som er et program til rekonstruktion af trafikulykker. Ud fra kollisionspunktet og køretøjernes slutpositioner, sammenstødsvinkler og skader bestemmes energien i sammenstødsøjeblikket med rimelig sikkerhed og dermed også hastigheden umiddelbart inden kollisionen. I en veldokumenteret ulykke, hvor der er tydelig sporafsætning samt en præcis fastlæggelse af kollisionspunktet og køretøjernes slutposition, kan hastigheden beregnes med forholdsvis stor præcision. Men i flere tilfælde har der kun kunnet foretages en mindre præcis sporsikring, fx fordi det rette måleudstyr ikke har været med ude på ulykkesstedet. Det giver efterfølgende større usikkerhed i beregningerne. I nogle tilfælde har bilinspektørens erfaringer fra lignende uheld kunnet benyttes til at kompensere nogle af usikkerhederne i hastighedsberegningen. I analysen af den enkelte ulykke angives et tal for hastigheden i kollisionsøjeblikket og umiddelbart før en evt. undvigemanøvre - starthastigheden. Det er mulighed at angive den bedste vurdering i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med DUS, fordi der er tale om en statistikregistrering, som ikke må anvendes i forbindelse en eventuel retssag i forbindelse med de involverede parter. Usikkerhed ved fastsættelse af friktion Friktion mellem dæk og vej har betydning for førerens mulighed for retningsskift samt for bremselængden og dermed mulighederne for at foretage en vellykket undvigemanøvre. Det er ofte ikke muligt at finde den faktiske friktion i de enkelte tilfælde. Politiets bilinspektør har i nogle tilfælde haft lejlighed til at teste bilernes bremseevne, hvilket giver det bedste øjebliksbillede af bilens faktiske præstationer. I nogle tilfælde er friktionen målt med et andet køretøj og andre dæk, hvorefter friktionen er skønnet. I de fleste tilfælde er køretøjets maksimale mulighed for nedbremsning (deceleration) skønnet af bilinspektøren på stedet. Den faktiske friktion kan derfor være noget, som er svært at fastsætte, men anden viden gør, at man kan komme meget tæt på. Usikkerhed ved fastsættelse af deformationsenergi Deformationsenergien i ulykkerne vurderes primært af bilinspektøren på ulykkesstedet, og i de fleste tilfælde også ved en senere sammenligning af billeder af de involverede køretøjer med billeder fra crashtests. I crashtests kendes hastigheder, vinkler, deformationer og køretøjer meget præcist. Dermed kan deformationsenergiens størrelse fastsættes med stor sikkerhed ud fra de tidligere erfaringer. Det har afgørende betydning for korrektheden af den beregnede kollisionshastighed. I en mindre del af ulykkerne må hastighedsfastsættelsen baseres på vidneudsagn og en beskrivelse af skaderne eller på billeder alene, fordi der ikke er andre informationer. Usikkerhed ved opmåling og sporsikring I de fleste tilfælde omfatter sporsikringen på stedet udarbejdelse af en skitse af ulykkesforløbet. Der kan ofte være nogen usikkerhed omkring kollisionspunktet, sporafsætning og slutpositioner. Før hastighedsberegningen foretages, søges disse usikkerheder afklaret med den eventuelt tilkaldte bilinspektør. I nogle tilfælde er sporsikringen meget veldokumenteret via en målfast tegning samt en fotomappe, hvilket gør sporsikringen mere sikker. 13

14 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vejdirektoratet.dk

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Udvidet dødsulykkesstatistik

Udvidet dødsulykkesstatistik Udvidet dødsulykkesstatistik Mette Fynbo, Sikkerhedsafdelingen, Vejdirektoratet René Juhl Hollen, Plan og trafik (Nordjylland), Vejdirektoratet Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Indhold Formål

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Vigepligtsulykker med dræbte. I perioden 2010 til 2013

Vigepligtsulykker med dræbte. I perioden 2010 til 2013 Vigepligtsulykker med dræbte I perioden 2010 til 2013 Titel Vigepligtsulykker med dræbte i perioden 2010 til 2013. Dato: Januar 2016 ISBN (NET): 978-87-93436-17-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 Forord

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Lastbiluheld - en dybdeanalyse af 21 uheld

Lastbiluheld - en dybdeanalyse af 21 uheld Lastbiluheld - en dybdeanalyse af 21 uheld Gitte Carstensen Danmarks Transportforskning Baggrund og formål I 1996 nedsatte Trafikministeren en tværfaglig analysegruppe Analysegruppen for VejtrafikUheld

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Ulykker med dræbte fodgængere

Ulykker med dræbte fodgængere Dødsulykker 2010-2013 Ulykker med dræbte fodgængere Undersøgelse under dødsulykkesstatistikken - DUS December 2015 SAMMENFATNING Denne undersøgelse af ulykker med dræbte fodgængere bygger på Den Udvidede

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Mødeulykker med dræbte. I perioden 2010 til 2013

Mødeulykker med dræbte. I perioden 2010 til 2013 Mødeulykker med dræbte I perioden 2010 til 2013 Titel Mødeulykker med dræbte i perioden 2010-2013. Dato: Januar 2016 ISBN (NET): 978-87-93436-16-9 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 Forord Denne rapport

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

UDKAST. Bascon. 1 Indledning. Sofieskolen, Bosted på Damsagervej. 1.1 Damsagervej. Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO

UDKAST. Bascon. 1 Indledning. Sofieskolen, Bosted på Damsagervej. 1.1 Damsagervej. Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO UDKAST Bascon Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO 1 Indledning Bascon har anmodet Via Trafik om at vurdere de trafikale konsekvenser af at udvide bostedet på Damsagervej fra 9 til 18 lejligheder. Herudover

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 Der har i de seneste år været udgivet en række rapporter vedr. færdselsuheld

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Temarapport nr. 12, 2015, Trafikulykker om natten 1 Formålet med Havarikommissionen for vejtrafikulykkers

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Foreløbige ulykkestal december 2015

Foreløbige ulykkestal december 2015 Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Temarapport MOTORCYKELULYKKER 1 H A V A R I

Læs mere

Brug og effekt af sikkerhedssele

Brug og effekt af sikkerhedssele H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U L Y K K E R Brug og effekt af sikkerhedssele En tværgående analyse af ulykkesdata fra HVUs temaanalyser April 2007 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere