Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010"

Transkript

1 Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010

2 Indhold Baggrund, formål, metode og læsevejledning side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-13 Læsevejledning side 14 Del 2: Detailresultat side Side 2

3 Baggrund, formål, metode Baggrund og formål Ældre Sagen har gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer for at afdække medlemmernes transportvaner, herunder brug af og holdning til offentlige transportmidler samt privat bilkørsel. Denne rapport formidler resultaterne fra undersøgelsen i en konklusion (del 1) samt i en beskrivende grafisk fremstilling af de enkelte emner (del 2). Metode Dataindsamlingen er foretaget af Analyseinstituttet YouGov Zapera A/S via Ældre Sagens eget medlemspanel. Dataindsamlingen er foregået i perioden 22. december 2009 til 17. januar 2010, og er gennemført blandt medlemmer i alderen 18 år og derover. Efterfølgende er data blevet vægtet således, at det repræsenterer Ældre Sagens samlede medlemsbase i forhold til køn, alder, region samt position i forhold til arbejdsmarkedet*). I alt medlemmer blev via inviteret til at deltage i undersøgelsen besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en besvarelsesandel på 62%. Følgende baggrundskriterier er anvendt i rapporten: Køn Alder Urbanisering Adgang til bil i husstanden Civilstand Helbredstilstand Aktive bilister (kører selv bil) Passive bilister (kører ikke selv bil) *) Jf. Ældre Sagens medlemsundersøgelse gennemført af Capacent Side 3

4 Baggrund, formål, metode Læsevejledning Efter konklusionen (side 5-13) formidles undersøgelsens hovedresultater ud fra en deskriptiv, grafisk fremstilling og analyse (side ). I analysen er dele af teksten i kursiv, hvilket henviser til baggrundsviden fra YouGov Zapera A/S talmateriale, der ikke direkte kan ses ud fra den grafiske fremstilling. Forskelle, der her er trukket frem fra baggrundsmaterialet, er statistisk signifikante for den aktuelle undersøgelse. Se endvidere læsevejledning side 14. Endelig er der i detailanalysen tilføjet sammenligninger mellem svar fra de to baggrundsgrupper aktive og passive bilister hvor dette har vist sig relevant. For nærmere detaljer omkring metode og gennemførelse henvises til YouGov Zapera A/S datamateriale for undersøgelsen. For disse oplysninger samt yderligere information om undersøgelsen kontakt Ældre Sagen, analysekoordinater Jette Audun-Olsen. Side 4

5 Del 1: Konklusion Side 5

6 Konklusion Profil af de interviewede ift. urbanisering, vurdering af egen helbredstilstand samt civilstand Urbanisering De interviewede er fordelt på følgende måde ift. land og by: 15% af Ældre Sagens medlemmer bor i et landdistrikt 20% bor i en by med mindre end indbyggere 31% bor i en by med indbyggere 14% bor i en by med indbyggere 19% af medlemmerne bor i storbyer med eller flere indbyggere Vurdering af egen helbredstilstand Sammenlagt 84% af Ældre Sagens medlemmer synes deres egen helbredstilstand alt i alt er god (47%), vældig god (29%) eller fremragende (8%). Omvendt synes 13% at deres helbredstilstand er mindre god, mens 3% synes deres helbredstilstand er dårlig. Civilstand Et flertal på 57% af Ældre Sagens medlemmer er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab. 24% er enke/enkemand, mens 15% er skilt eller tidligere samboende. 3% er ugift (har aldrig været gift). Brug af privat transportmiddel Ser vi på brug af private transportmidler er bilen det transportmiddel, som Ældre Sagens medlemmer oftest benytter. Således kører sammenlagt 58% selv i bil minimum 3 dage om ugen (30% kører selv dagligt i bil og 28% kører selv 3-6 dage om ugen). Sammenlagt 13% af medlemmerne benytter bilen minimum 3 dage om ugen, men hvor andre kører dem (4% får dagligt andre til at køre bilen for sig, og 9% får andre til at køre bilen for sig 3-6 dage om ugen). Brug af offentlig transportmiddel Ser vi på offentlige transportmidler benytter Ældre Sagens medlemmer oftest bussen som transportmiddel. Sammenlagt 30% benytter således bussen minimum 1 dag om måneden: 3% af medlemmerne benytter bussen hver dag 7% af medlemmerne benytter bussen 3-6 dage om ugen 7% af medlemmerne benytter bussen 1-2 dage om ugen og 13% af medlemmerne benytter bussen 1-3 dage om måneden Side 6

7 Konklusion Bil det foretrukne private transportmiddel til daglige formål Bilen, hvor man selv kører, er det klart mest foretrukne private transportmiddel på tværs af alle medlemmernes forskellige formål og gøremål i hverdagen. Eksempelvis kører 72% af de adspurgte medlemmer selv i bil, når der skal købes dagligvarer, og 88% af de adspurgte kører selv i bil, når de skal besøge familien. Det næstmest anvendte private transportmiddel på tværs af de fleste formål er cyklen. Således vælger 39% af de adspurgte medlemmer at tage cyklen, når de skal købe dagligvarer, mens 35% vælger cyklen når de skal i bank eller på posthus, og 35% når de skal på apotek/sundhedscenter. Til tre specifikke formål vælger de adspurgte medlemmer i højere grad at lade andre køre dem i bil end at cykle: Det gælder besøg hos familie (hvor 28% vælger at lade andre køre dem i bil, mens 12% cykler); når de skal til fysioterapi (hvor 25% vælger at lade andre køre dem i bil mod ingen der vælger at cykle) samt - i mindre grad - når der skal købes specialvarer (hvor 17% lader andre køre dem i bil mod 13% der cykler). Bussen det foretrukne offentlige transportmiddel til daglige formål Det klart mest foretrukne offentlige transportmiddel til hverdagens forskellige formål er bussen, som Ældre Sagens medlemmer bruger til en bred vifte af gøremål. Herunder eksempelvis dagligvareindkøb (hvor 11% oftest bruger bussen), specialvareindkøb (16%), besøg hos familie (15%), besøg hos venner (17%). Kørekort Et stort flertal på 84% af Ældre Sagens medlemmer har kørekort, mens 10% tidligere har haft kørekort. 6% har aldrig haft kørekort. Den primære årsag til at Ældre Sagens medlemmer ikke længere har kørekort (men tidligere har haft det), er, at de selv har fravalgt at få kørekortet fornyet (hvilket 68% siger). Sekundære årsager er, at de sjældent kørte bil (32%); at de ikke har bil (31%); at de bor tæt på offentlige transportmidler (30%). Endvidere har 24% af Ældre Sagens medlemmer i denne sammenhæng ikke fået fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse. Bil i husstanden 80% af Ældre Sagens medlemmer har bil i husstanden (enten har de selv bil eller en anden i husstanden har bil). 14% har ikke længere bil i husstanden (men har haft det), mens 5% aldrig har haft bil i husstanden. Side 7

8 Konklusion Årsag til ikke længere at have bil Ældre Sagens medlemmer, der tidligere har haft bil i husstanden, angiver som væsentligste grund til, at de ikke længere har bil, at de bor tæt på offentlige transportmidler (39%). 33% siger endvidere, at de ikke har råd til bil, mens 30% siger de valgte ikke at få kørekortet fornyet. Hvordan foretrækker man at køre i bil For et stort flertal på 83% af Ældre Sagens aktive bilister (aktive bilister=kører selv bil) har det ingen betydning om de kører bil alene eller sammen med andre. 13% af de adspurgte foretrækker dog at køre alene, mens 4% foretrækker at køre sammen med andre, der kan hjælpe dem med at være opmærksom i trafikken. Tidspunkter man ikke ønsker at køre bil Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister undgår helst at køre når der er frost og sne (54%). 36% undgår endvidere helst at køre i mørke, mens 27% helst undgår kraftig regn. 30% af medlemmerne siger i denne sammenhæng, at der ikke er nogle bestemte tidspunkter, de undgår at køre bil. Ældre Sagens bilistkurser Sammenlagt 66% af Ældre Sagens medlemmer, der har kørekort eller bil i husstanden, har enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (42%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (24%). 32% af de adspurgte medlemmer har ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser. I denne forbindelse siger 41% af de adspurgte medlemmer, der har kørekort eller bil i husstanden, at det især er muligheden for at få timer på køreteknisk anlæg, der kunne gøre dem interesseret i at deltage i et bilistkursus. 32% siger endvidere, at muligheden for opfriskning af teori og færdselsregler kunne gøre dem interesseret i et bilistkursus. 33% af de adspurgte medlemmer med kørekort eller bil i husstanden siger, at de ikke er interesseret i at deltage i et bilistkursus. Opfrisket kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år Et flertal på 79% af Ældre Sagens aktive bilister har ikke opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år. Sammenlagt 21% har omvendt opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år: Enten ved at deltage i Ældre Sagens bilistkursus (8%); i et andet bilistkursus end Ældre Sagens (5%); ved at have taget køretimer hos en kørelærer (2%); ved at have fået timer af en erfaren bilist de kender (1%) eller ved at de på anden vis har fået opfrisket deres kørselsfærdigheder (5%). Side 8

9 Konklusion Kendskab til færdselsregler Sammenlagt 90% af Ældre Sagens aktive bilister vurderer deres kendskab til gældende regler inden for trafik- og færdselsregler som godt (52%) eller meget godt (38%). 9% vurderer deres kendskab som hverken godt eller dårligt, mens ingen (0%) vurderer deres kendskab som dårligt eller meget dårligt. Opdateret inden for færdsels- og trafikregler Et flertal på 55% af Ældre Sagens aktive bilister holder sig aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler via tv, radio m.m. Derudover holder man sig aktivt opdateret via internettet (28%); via magasiner, fagblade m.m. (28%) eller via familie, venner m.m. (27%). Et fåtal holder sig aktivt opdateret via teoribog (5%) eller kurser m.m. (4%). Overvejelser om at stoppe med at køre bil Et stort flertal på 93% af Ældre Sagens aktive bilister overvejer ikke at stoppe med at køre bil og har heller ikke tidligere overvejet det. 5% overvejer, eller har tidligere overvejet, at stoppe med at køre bil. Et flertal på 82% af Ældre Sagens medlemmer, der har en ægtefælle eller samlever samt har bil i husstanden, svarer i denne forbindelse nej til at ægtefællen/samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil. 6% svarer omvendt ja til, at ægtefællen eller samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil. Kender en eller flere ældre der burde stoppe med at køre bil Sammenlagt 32% af Ældre Sagens medlemmer svarer, at de kender én (18%) eller flere (14%) ældre i deres nærmeste omgangskreds, som efter deres mening burde stoppe med at køre bil. 58% svarer omvendt nej til, at de kender en eller flere ældre i deres nærmeste omgangskreds, som de mener burde stoppe med at køre bil. Ældre Sagens medlemmer, der kender ældre i nærmeste omgangskreds de mener bør stoppe med at køre bil, begrunder dette med, at den eller de pågældende har koncentrationsbesvær (53%). 34% mener endvidere, at den eller de pågældende ældre, der bør stoppe med at køre bil, har svækket syn, mens 30% efter medlemmernes opfattelse mangler rutine og 27% har svækket hørelse. Hvis man i fremtiden ikke længere selv kan køre bil Hvis Ældre Sagens aktive bilister i fremtiden ikke længere kan få fornyet deres kørekort eller ikke længere selv kan køre bil, så vil flertallet klare transporten ved at anvende offentlig transport (72%), mens 49% vil gå, og 44% vil cykle. Side 9

10 Konklusion Holdning til aldersgrænse og fornyelse af kørekort 50% af Ældre Sagens medlemmer mener, at aldersgrænsen for hvornår man skal have sit kørekort fornyet, skal bevares som den er nu (70 år). 8% mener aldersgrænsen skal sættes ned, så man skal forny sit kørekort i en tidligere alder, mens omvendt 4% mener aldersgrænsen skal sættes op, så man skal forny sit kørekort i en senere alder. Endelig mener 33% af medlemmerne, at aldersgrænsen skal ophæves, så det ikke er alder, men helbredskriterier, der skal afgøre om man skal have sit kørekort fornyet. Adgang til offentlig kollektiv transport Sammenlagt 73% af Ældre Sagens medlemmer har mindre end 500 meter til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse fra deres bopæl (40% har under 250 meter, mens 33% har mellem meter). 16% har mellem meter, mens 9% har mellem 1-3 km til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse fra deres bopæl. Endelig har 2% mere end 3 km. Sammenlagt 79% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter kollektiv transport, bruger højst 10 min. på at komme fra bopælen til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (40% bruger under 5 min. mens 39% bruger mellem 5-10 min.). Sammenlagt 18% bruger mellem min. på at komme fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (således bruger 11% min., 6% bruger min. og 1% bruger min.). Ingen medlemmer bruger over 45 min. på at komme fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse. Langt størsteparten af Ældre Sagens medlemmer, der benytter kollektiv transport, kommer fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse ved at gå fra bopælen til transportforbindelsen (92%). Et flertal på 64% af Ældre Sagens medlemmer oplever slet ikke at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden for deres eget hjem, hvor begrænsningen skulle bestå i, at de ikke har ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser. Sammenlagt 30% oplever omvendt at være begrænset i forskellig grad: 4% oplever i meget høj grad at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden deres eget hjem fordi der ikke er ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser; 4% oplever i høj grad at være begrænset; 10% i nogen grad og endelig 12% i mindre grad. Side 10

11 Konklusion Årsag til brug af offentlig kollektiv transport 54% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport hver uge, benytter denne transportform fordi det er nemt. 39% gør det fordi de ikke har andre muligheder, mens 35% benytter denne transportform fordi det er billigt og 32% fordi det er en god måde at komme rundt og få oplevelser på. Langt størstedelen (77%) af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport månedligt, sjældnere eller aldrig, angiver som årsag hertil, at de selv kører i bil, mens 26% angiver som årsag, at de kører i bil med andre (eks. ægtefælle, samlever, familie). Offentlig kollektiv transport efter kommunalreformen 40% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport, oplever ingen ændringer i den offentlige kollektive transport i deres kommune efter kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 (hvorefter en stor del af ansvaret for den offentlige kollektive transport blev overtaget af kommunerne). Sammenlagt 30% oplever dog, at den offentlige kollektive transport i deres kommune er blevet dårligere (25%) eller meget dårligere (5%) efter kommunalreformen trådte i kraft, mens blot sammenlagt 4% mener, at den offentlige kollektive transport i deres kommune er blevet bedre (3%) eller meget bedre (1%). Udbud af offentlig kollektiv transport Sammenlagt 35% af Ældre Sagens medlemmer er alt i alt tilfreds (29%) eller meget tilfreds (6%) med udbuddet af offentlige kollektive transporttilbud i deres lokalområde. Omvendt er sammenlagt 22% utilfreds (16%) eller meget utilfreds (6%) med udbuddet. 31% af medlemmerne er hverken tilfredse eller utilfredse med udbuddet af offentlige kollektive transporttilbud i deres lokalområde. Rabat på offentlig kollektiv transport Et flertal på 72% af Ældre Sagens medlemmer synes det er i orden at alle pensionister får rabat på offentlig kollektiv transport, mens 22% mener rabatten skal være afhængig af indtægt eller formue. 2% mener ikke der skal gives en særlig pensionistrabat på offentlig kollektiv transport. Brug af cykel De primære årsager til, at Ældre Sagens medlemmer cykler (de adspurgte er her medlemmer der cykler mindst 1 gang om måneden) er: for at holde sig i god form (84%); for at foretage små-indkøb m.m. (76%); fordi det er nemt at komme frem (68%) og endelig fordi det er sjovt (58%). Side 11

12 Konklusion Brug af cykel (forts..) 35% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, angiver som årsag hertil, at de bruger andre transportmidler. 23% siger de ikke tør cykle (som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller slet ikke cykler), mens 12% siger de har et dårligt helbred. 11% angiver som årsag, at de bor tæt på offentlige transportmidler. Brug af cykelhjelm 58% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler, bruger aldrig cykelhjelm. Omvendt anvender sammenlagt 41% cykelhjelm; heraf 25% hver gang de cykler ; 11% kun engang imellem, mens 5% kun sjældent bruger cykelhjelm. Kendskab til offentlige kørselsordninger/-muligheder 50% af Ældre Sagens medlemmer kender til den offentlige kørselsordning, hvor man bliver kørt til og fra hospital. Derudover er der et relativt godt kendskab til offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder der handler om trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere (40%); kørsel til og fra genoptræning efter sygehusophold (36%) samt kørsel til og fra læge og speciallæge (35%). Lidt lavere kendskab er der til handicapkørsel/flekskørsel til fritidsaktiviteter (27%); til parkeringskort til særligt gangbesværede (23%) og til trafikselskabernes telebusser og teletaxaer (22%). Brug af offentlige kørselsordninger 18% af Ældre Sagens medlemmer benytter sig af, eller har tidligere benyttet sig af, kørsel til og fra hospital som offentlig kørselsordning, mens 17% benytter eller tidligere har benyttet sig af trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere. 34% af medlemmerne benytter sig ikke og har ikke tidligere benyttet sig af offentlige kørselsordninger. Tilfredshed med offentlige kørselsordninger Sammenlagt 33% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlige kørselsordninger og/eller kørselsmuligheder, er tilfreds (28%) eller meget tilfreds (5%) med disse. Sammenlagt er 8% utilfreds (6%) eller meget utilfreds (2%) med disse. 29% er hverken tilfreds eller utilfreds med de offentlige kørselsordninger/-muligheder. Side 12

13 Konklusion Kommunal vejledning af offentlige kørselsordninger/-muligheder 8% af Ældre Sagens medlemmer har modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/- muligheder, mens langt hovedparten (80%) ikke har. Sammenlagt 41% af Ældre Sagens medlemmer, der har modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/-muligheder, vurderer denne vejledning om god (37%) eller meget god (4%). Sammenlagt 7% vurderer den dårlig (6%) eller meget dårlig (1%). En stor del på 45% vurderer vejledningen fra kommunen som hverken god eller dårlig. Tilgængelighed i byrum Sammenlagt 42% af Ældre Sagens medlemmer synes gader, fortove og pladser i byområderne i deres kommune er dårligt indrettet (31%) eller meget dårligt indrettet (11%). Omvendt synes sammenlagt 14% af medlemmerne, at gader, fortove m.m. i byområderne i deres kommune er godt indrettet (12%) eller meget godt indrettet (2%), så personer med nedsat synsevne eller gangbesvær frit kan komme rundt. 60% af medlemmerne oplever slet ikke at være begrænset i deres mobilitet på grund af indretningen af gader, fortove og pladser i byområderne i deres kommune. Sammenlagt 35% af medlemmerne oplever dog at være begrænset i enten mindre grad (24%), i nogen grad (9%), i høj grad (1%) eller i meget høj grad (1%). Side 13

14 Del 2: Detailresultater I det følgende er detailresultaterne vist i grafisk form. Hver grafik er desuden kommenteret med baggrund i en deskriptiv analyse (på den efterfølgende side). Teksten i kursiv henviser til baggrundsviden fra Zaperas talmateriale, der ikke direkte kan ses ud fra den grafiske fremstilling. Side 14

15 Urbanisering Bor du i..? Base: 1176 (alle) 50% 40% 30% 31% 20% 20% 19% 15% 14% 10% 1% 0% Et landdistrikt (små landsbyer/spredt bebyggelse) En by med under indbyggere En by med indbyggere En by med indbyggere En by med eller flere indbyggere Ved ikke Side 15

16 Urbanisering 15% af Ældre Sagens medlemmer bor i et landdistrikt, mens 20% bor i en by med mindre end indbyggere. 31% bor i en by med indbyggere, mens 14% bor i en by med indbyggere. 19% af medlemmerne bor i storbyer med eller flere indbyggere. Medlemmer i landdistrikter og mindre byer har i højere grad end medlemmer i de store byer både kørekort og bil i husstanden. Eksempelvis har 18% af medlemmer i landdistrikter og 24% af medlemmer i byer med under indbyggere kørekort og bil i husstand (gennemsnit er hhv. 15% og 20%, jf. grafik). Omvendt har 23% af medlemmerne i byer med indbyggere og 28% af medlemmer i byer med eller flere indbyggere (storby) hverken kørekort eller bil i husstanden (gennemsnit er hhv. 14% og 19%, jf. grafik). Aktive og passive bilister Vi kan endvidere fremhæve, at der bor flere aktive bilister i de mindre byer, og flere passive bilister i de større byer: 18% af de aktive bilister mod 7% af de passive bilister bor i landdistrikter 23% af de aktive bilister mod 8% af de passive bilister bor i byer med under indbyggere 29% af de aktive bilister mod 35% af de passive bilister bor i byer med indbyggere 12% af de aktive bilister mod 23% af de passive bilister bor i byer med indbyggere 17% af de aktive bilister mod 24% af de passive bilister bor i byer med eller flere indbyggere Side 16

17 Vurdering af helbred Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Base: 1176 (alle) 50% 47% 40% 30% 29% 20% 13% 10% 8% 3% 0% Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke 0% Side 17

18 Vurdering af helbred Sammenlagt 84% af Ældre Sagens medlemmer synes deres helbred alt i alt er godt (47%), vældig godt (29%) eller fremragende (8%). Omvendt synes 13% at deres helbred er mindre godt, mens 3% synes deres helbred er dårligt. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). Side 18

19 Civilstand Hvad er din nuværende civilstand? Base: 1176 (alle) 60% 57% 50% 40% 30% 24% 20% 15% 10% 0% Gift/samboende/registreret partnerskab 3% Enke/enkemand Fraskilt/tidligere samboende Ugift (har aldrig været gift) Vil ikke svare 1% Side 19

20 Civilstand Et flertal på 57% af Ældre Sagens medlemmer er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab. 24% er enke/enkemand, mens 15% er skilt eller tidligere samboende. 3% er ugift (har aldrig været gift). En høj andel af medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab har kørekort og bil i husstanden. Således har 66% af medlemmer, der er gift, samboende eller som bor i registreret partnerskab kørekort og bil i husstanden (gennemsnit er 57%, jf. grafik). Omvendt har eksempelvis 48% af medlemmer der er enke, eller enkemand hverken kørekort eller bil i husstanden (gennemsnit er 24%, jf. grafik). Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi fremhæve følgende forskel mht. aktive og passive bilister og civilstand: 64% af de aktive bilister mod 34% af de passive bilister er gift, samboende eller lever i registreret partnerskab 21% af de aktive bilister mod 33% af de passive bilister er enke/enkemand 12% af de aktive bilister mod 26% af de passive bilister fraskilt eller tidligere samboende 2% af de aktive bilister mod 5% af de passive bilister ugift (har aldrig været gift) Side 20

21 Brug af transportmidler - Privat Hvor ofte benytter du følgende forskellige typer af transportmidler? Base: 1176 (alle) 100% 96% 95% 80% 60% 40% 20% 38% 30% 28% 27% 28% 23% 18% 13% 14% 12% 11% 11% 11% 9% 10% 4% 4% 3% 0% Dagligt 3-6 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere end 1 dag om måneden Aldrig Bil, hvor jeg selv kører Bil, hvor andre kører mig (f.eks. ægtefælle/samlever/venner/familie/naboer) Cykel El-scooter Knallert/motorcykel Side 21

22 Brug af transportmidler Ser vi på private transportmidler er bilen det transportmiddel, som Ældre Sagens medlemmer oftest benytter. Sammenlagt 58% kører selv i bil minimum 3 dage om ugen (30% dagligt og 28% 3-6 dage om ugen). Sammenlagt 13% af medlemmerne benytter også bilen minimum 3 dage om ugen, hvor andre kører dem (4% dagligt. 9% 3-6 dage om ugen). Ser vi på cyklen benytter 25% af medlemmerne sammenlagt dette transportmiddel minimum 3 dage om ugen (13% dagligt, 12% 3-6 dage om ugen). I den anden skala hører el-scooter og knallert/motorcykel til de transportmidler, som Ældre Sagens medlemmer gør mindst brug af. Eksempelvis benytter 96% aldrig el-scooter, mens 95% aldrig benytter knallert/motorcykel. NB. I grafikken er der huller for brug af el-scooter og knallert/motorcykel, hvilket skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger disse transportmidler (for lille base og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Der er en sammenhæng mellem medlemmer, der kører bil minimum 3 dage om ugen, og husstandsindkomst. Således kører sammenlagt 72% af medlemmer med årlig husstandsindkomst på eksempelvis kr. bil dagligt (49%) eller 3-6 dage om ugen (23%). Til sammenligning kører sammenlagt 37% af medlemmer med årlig husstandsindkomst under kr. bil dagligt (17%) eller 3-6 dage om ugen (20%). Derudover er det i højere grad mænd end kvinder der selv kører bil minimum 3 dage om ugen (sammenlagt 70% mænd kører bil dagligt (41%) eller 3-6 dage om ugen (29%) mod sammenlagt 53% kvinder (25% dagligt, 28% 3-6 dage om ugen). Medlemmer, der får andre til at køre sig, er i særlig grad de yngre medlemmer på 59 år eller derunder (sammenlagt 22% får ægtefælle/samboende m.m. til at køre sig dagligt (6%) eller 3-6 dage om ugen (16%). Der er også en sammenhæng mellem medlemmer, der ofte cykler og vurdering af eget helbred. Man cykler oftere, jo bedre vurdering af eget helbred. Således cykler sammenlagt 37% af medlemmer der vurderer deres eget helbred som fremragende dagligt (23%) eller 3-6 dage om ugen (14%). Til sammenligning cykler sammenlagt 15% af medlemmer, der vurderer eget helbred som mindre godt dagligt (7%) eller 3-6 dage om ugen (8%). 55% af sidstnævnte gruppe medlemmer cykler aldrig (til sammenligning siger kun 20% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som fremragende, at de aldrig cykler. Aktive bilister Ser vi alene på de aktive bilister kan vi her fremhæve, at sammenlagt 78% af disse selv kører bil minimum 3 dage om ugen (40% dagligt og 38% 3-6 dage om ugen gennemsnit er sammenlagt 58%, se tekst oven for samt grafik). Og det er i særlig grad mændene blandt de aktive bilister, der selv kører bil: Knap halvdelen (48% mod et gennemsnit på 30%) kører dagligt selv i bil. Side 22

23 Brug af transportmidler - Offentlig 100% Hvor ofte benytter du følgende forskellige typer af transportmidler? Base: 1176 (alle) 94% 92% 87% 85% 80% 60% 58% 40% 42% 45% 42% 39% 40% 20% 0% 3% 7% 7% 13% 4% 8% 9% 8% Dagligt 3-6 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden 29% 25% 22% Sjældnere end 1 dag om måneden 31% Aldrig 5% 5% 20% 18% 6% 6% Tilbydes ikke der hvor jeg bor Bus (inkl. lokale skolebus) Intercity-tog Regionaltog/lokalbaner S-tog Metro Telebus/teletaxi Servicebus Handicapkørsel (se forklaring) Kommunal kørselsordning (se forklaring) Side 23

24 Brug af transportmidler Ser vi på offentlige transportmidler benytter Ældre Sagens medlemmer oftest bussen som transportmiddel. Sammenlagt 30% benytter den minimum 1 dag om måneden; 3% benytter dagligt bus; 7% benytter den 3-6 dage om ugen; 7% 1-2 dage om ugen og 13% benytter bussen 1-3 dage om måneden. Derudover bruger 9% af medlemmerne S-tog 1-3 dage om ugen, 8% bruger regionaltog og ligeledes 8% metro 1-3 dage om ugen og 4% bruger Intercity-tog 1-3 dage om ugen. Rundt regnet 9 ud af 10 medlemmer bruger aldrig telebus/teletaxa (87%), servicebus (85%), handicapkørsel (94%) eller kommunal kørselsordning (92%). NB. I grafikken er der mange huller for brug af flere af de offentlige transportmidler, hvilket skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger disse transportmidler (for lille base og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Fra baggrundsmaterialet finder vi en sammenhæng mellem medlemmer uden bil i husstanden og deres anvendelse af bus som offentlig transportmiddel. Eksempelvis benytter sammenlagt 68% af medlemmer, der hverken har kørekort eller bil i husstanden, bussen minimum 1 dag om måneden (11% dagligt, 27% 3-6 dage om ugen, 13% 1-2 dage om ugen, 17% 1-3 dage om måneden) og sammenlagt 65% af medlemmer, der har kørekort men ingen bil i husstanden, benytter bussen minimum 1 dag om måneden (11% dagligt, 18% 3-6 dage om ugen, 17% 1-2 dage om ugen, 19% 1-3 dage om måneden). Sammenlagt gennemsnit er 30%, jf. tekst ovenfor og grafik. Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi endvidere fremhæve følgende forskel mht. aktive og passive bilister og anvendelsen af bus, hvor passive bilister oftere end aktive bilister bruger bussen: 1% af de aktive bilister mod 10% af de passive bilister benytter bussen dagligt 3% af de aktive bilister mod 19% af de passive bilister benytter bussen 3-6 dage om ugen 5% af de aktive bilister mod 14% af de passive bilister benyter bussen 1-2 dage om ugen 12% af de aktive bilister mod 18% af de passive bilister benytter bussen 1-3 dage om måneden 34% af de aktive bilister mod 13% af de passive bilister benyter bussen sjældnere end 1 dag om måneden 44% af de aktive bilister mod 24% af de passive bilister benytter aldrig bussen Side 24

25 Dagligvareindkøb Specialvareindkøb (andet end dagligvarer) Bank/posthus Besøg hos familie Besøg hos venner Apotek/sundhedscenter Egen behandling ved læge/sygehus Fysioterapi Kommune- /borgerservice Fritidsaktiviteter Ingen af disse Formål man benytter transportmidler til Hvilke af følgende transportformer (som ikke er offentlige) anvender du som oftest til følgende formål? Base: Benytter transportmidlet (se base i forklaring under grafikken) 100% 97% 86% 80% 81% 82% 72% 71% 69% 60% 63% 63% 58% 61% 47% 44% 40% 39% 35% 34% 35% 20% 11% 24% 17% 13% 9% 22% 28% 12% 23% 24% 12% 23% 25% 25% 25% 16% 14% 15% 7% 14% 0% Bil, jeg selv kører (N=891) Bil, hvor andre kører mig (N=821) Cykler (N=718) Går med/uden rollator (N=1176) Taxi (N=1176) Side 25

26 Formål man benytter transportmidler til Bilen, hvor man selv kører, er det klart mest foretrukne ikke-offentlige transportmiddel på tværs af alle hverdagens forskellige formål. Eksempelvis kører 72% af de adspurgte selv i bil, når der skal købes dagligvarer, og 88% af de adspurgte kører selv i bil, når de skal besøge familie. Det næstmest anvendte transportmiddel på tværs af de fleste formål er cyklen. Således vælger 39% af de adspurgte at tage cyklen, når de skal købe dagligvarer, mens 35% cykler når de skal i bank eller på posthus og 35% når de skal på apotek/sundhedscenter. Til tre specifikke formål vælger de adspurgte i højere grad at lade andre køre dem i bil end at cykle. Det gælder besøg hos familie (28% vælger at lade andre køre dem i bil, mens 12% cykler), når de skal til fysioterapi (25% mod ingen der vælger at cykle) samt - i mindre grad - når der skal købes specialvarer (17% bliver kørt i bil mod 13% der cykler). Generelt vælger en relativt lille del af de adspurgte at gå (med eller uden rollator) til de forskellige formål. Dog vælger 24% af de adspurgte at gå (med/uden rollator), når de skal købe dagligvarer; 22% vælger at gå (med/uden rollator) til bank/posthus, og 23% vælger at gå (med/uden rollator) til apotek/sundhedscenter. NB. I grafikken er der flere steder huller for de pågældende formål, hvor transportmidlet ikke er vist. Det skyldes at der i disse tilfælde er for få af de adspurgte, der vælger transportmidlet til det pågældende formål (for lille base og derfor for stor statistisk usikkerhed til at vi kan tage det med i analysen). Den mest relevante sammenhæng i denne forbindelse er forholdet mellem selv at køre bil og urbanisering. Det er i særlig grad adspurgte i landdisktrikterne, der benytter bilen (som de selv kører) som det foretrukne ikke-offentlige transportmiddel. Særligt når der skal hentes dagligvarer (84% kører da selv i bil mod gennemsnit 72%, jf. grafik); når det gælder ærinder i bank/på posthus (79% mod gennemsnit 63%, jf. grafik); når apotek/sundhedscenter skal besøges (82% mod gennemsnit 63%, jf. grafik); når man selv skal til behandling hos læge/sygehus (86% mod gennemsnit 71%, jf. grafik) og når besøget gælder kommune-/borgerservice (73% mod gennemsnit 58%, jf. grafik). Side 26

27 Dagligvareindkøb Specialvareindkøb (andet end dagligvarer) Bank/posthus Besøg hos familie Besøg hos venner Apotek/sundhedscenter Egen behandling ved læge/sygehus Fysioterapi Kommune- /borgerservice Fritidsaktiviteter Ingen af disse Formål man benytter transportmidler til Hvilke af følgende offentlige transportformer benytter du dig af til følgende formål? Base: Benytter transportmidlet (se base i forklaring under grafikken) 100% 87% 88% 86% 80% 77% 67% 60% 40% 20% 11% 16% 17% 13% 15% 14% 17% 15% 16% 0% Bus (inkl. lokale skolebus) (N=697) Intercity-tog (N=734) Regional-tog/lokalbaner (N=625) S-tog (N=468) Metro (N=397) Side 27

28 Formål man benytter transportmidler til Som det kan ses af grafen er det foretrukne offentlige transportmiddel til hverdagens forskellige formål bussen, som man bruger til en bred vifte af gøremål, herunder dagligvareindkøb (11% bruger som oftest bussen til dagligvareindkøb), specialvareindkøb (16%), besøg hos familie (15%), besøg hos venner (17%). De adspurgte anvender i høj grad ikke de andre offentlige transportformer til de nævnte formål. NB. Hvor de adspurgte anvender en offentlig transportform (udover bussen) til givent formål er baserne for små til at vi kan lave statistisk analyse på det. Endvidere er der ikke væsentlige svarforskelle på tværs af de adspurgtes baggrundsforhold i forhold til at bruge bus som offentlig transportform. Side 28

29 Bilisme - Kørekort Har du kørekort? Base: 1176 (alle) 100% 84% 80% 60% 40% 20% 10% 6% 0% Ja Nej, men jeg har haft Nej, har aldrig haft kørekort Ved ikke 0% Side 29

30 Bilisme - Kørekort Et stort flertal på 84% af Ældre Sagens medlemmer har kørekort, mens 10% tidligere har haft kørekort. 6% har aldrig haft kørekort. Medlemmer der har kørekort er i særlig grad: mænd (92% mod 81% kvinder) medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab (91% mod eks. 74% enke-/enkemand) medlemmer der bor i landdistrikter (95%) eller i byer med under indbyggere (97%) i forhold til medlemmer der bor i større byer (eksempelvis 71% i byer med indbyggere) Desuden er der en sammenhæng mellem om man har kørekort og hvordan man vurderer ens eget helbred. Jo bedre vurdering af eget helbred, jo større er muligheden for at man har kørekort. Eksempelvis har 93% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som fremragende, kørekort, mens 79% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som mindre godt, har kørekort. Side 30

31 Bilisme - Kørekort Hvad er årsagen eller årsagerne til, at du ikke længere har kørekort? Base: 117 (har haft kørekort) Har selv valgt ikke at forny kørekortet 68% Kørte sjældent bil 32% Har ikke bil 31% Bor tæt på offentlige transportmidler 30% Fik ikke fornyet kortet ved seneste kørekortfornyelse 24% Dårligt helbred 13% Tør ikke køre bil 8% Min familie brød sig ikke om at jeg kørte bil 2% Frygt for at kortet ikke kunne fornyes 2% Anden årsag 24% Ved ikke 0% 0% 20% 40% 60% 80% Side 31

32 Bilisme - Kørekort Den primære årsag til at Ældre Sagens medlemmer ikke længere har kørekort (men tidligere har haft det), er, at de selv ikke har valgt at få kørekortet fornyet (68%). Sekundære årsager er bl.a. at sjældent kørte bil (32%), at de ikke har bil (31%), at de bor tæt på offentlige transportmidler (30%). 24% har endvidere ikke fået fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse. Endelig angiver 13% som årsag til at de ikke længere har kørekort, at de har dårligt helbred, mens 8% ikke tør køre bil. Et fåtal siger som årsag til at de ikke længere har kørekort, at deres familie ikke brød sig om de kørte bil (2%) og at de var bange for, om kørekortet kunne fornys (2%). 24% angiver en anden årsag end den her nævnte. (Baserne er for små til at vi kan analysere materialet på tværs af medlemmernes baggrundsforhold). Side 32

33 Bilisme Bil i husstanden Har du eller en anden i husstanden bil? Base: 1176 (alle) 100% 80% 80% 60% 40% 20% 14% 5% 0% Ja Nej, men jeg/vi har haft bil Nej, jeg/vi har aldrig haft bil Side 33

34 Bilisme Bil i husstanden 80% af Ældre Sagens medlemmer har bil i husstanden (enten har de selv bil eller en anden i husstanden har bil). 14% har ikke længere bil i husstanden (men har haft det), mens 5% aldrig har haft bil i husstanden. Medlemmer der svarer ja til at de har bil i husstanden er i særlig grad: mænd (89% mod 76% kvinder) medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab (94%) medlemmer der har kørekort (91% mod 22% der ikke har kørekort) Derudover er der sammenhæng mellem om man har bil i husstanden og urbanisering. Jo mindre byer, jo større sandsynlighed for at man har bil i husstanden. Eksempelvis har 93% af medlemmer, der bor i byer med under indbyggere, bil i husstanden mod 70% der bor i byer med indbyggere. Endelig er der sammenhæng mellem bil i husstanden og såvel indkomst som formue. Jo større indkomst og formue, jo større sandsynlighed for at man har bil i husstanden. Således har 94% af medlemmer med årlig husstandsindkomst på kr. eller mere og 93% af medlemmer med formuer mellem 1-2 mio. kr. bil i husstanden (mod hhv. 58% af medlemmer med årlig husstandsindkomst under kr. og ligeledes 58% af medlemmer, der ingen formue har). Aktive og passive bilister 97% af de aktive bilister svarer i denne forbindelse, at de selv eller en anden i husstanden har bil. Tilsvarende procentandel blandt passive bilister er 27%. Side 34

35 Bilisme Bil i husstanden Hvad er årsagen eller årsagerne til, at husstanden ikke længere har bil? Base: 170 (har haft bil i husstanden) Bor tæt på offentlige transportmidler 39% Har ikke råd til bil 33% Har selv valgt ikke at forny kørekortet 30% Kørte sjældent bil 19% Tør ikke køre bil 10% Fik ikke fornyet kortet ved sidste kørekortfornyelse 10% Dårligt helbred 7% Min familie brød sig ikke om at jeg kørte bil 1% Anden årsag 21% Ved ikke 3% 0% 10% 20% 30% 40% Side 35

36 Bilisme Bil i husstanden Ældre Sagens medlemmer, der tidligere har haft bil i husstanden, angiver som grund til at de ikke længere har bil, at de bor tæt på offentlige transportmidler (39%). 33% siger de ikke har råd til bil, mens 30% siger de valgte ikke at få kørekortet fornyet. Lidt færre angiver som grund til at husstanden ikke længere har bil, at de kørte sjældent (19%), at de ikke tør køre bil (10%), at de ikke fik fornyet kørekortet ved seneste kørekortfornyelse (10%) samt at de har dårligt helbred (7%). Endelig siger 1% at deres familie ikke brød sig om at de kørte bil, og det er grunden til at husstanden ikke længere har bil. 21% udtaler, at der er en anden årsag til, at husstanden ikke længere har bil. (Baserne er for små til at vi kan analysere materialet på tværs af medlemmernes baggrundsforhold). Side 36

37 Bilisme Hvordan foretrækker du at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 100% 83% 80% 60% 40% 20% 13% 0% Jeg foretrækker at køre alene 4% Jeg foretrækker at køre sammen med andre der hjælper mig med at være opmærksom i trafikken Det har ingen betydning om jeg kører alene eller sammen med andre 1% Ved ikke Side 37

38 Bilisme For et stort flertal på 83% af Ældre Sagens medlemmer, der selv kører i bil (=aktive bilister), har det ingen betydning om de kører bil alene eller sammen med andre. 13% af de adspurgte foretrækker dog at køre alene, mens 4% foretrækker at køre sammen med andre, der kan hjælpe dem med at være opmærksom i trafikken. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). Side 38

39 Bilisme Er der nogle tidspunkter du helst ikke vil køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) I frost og sne 54% I mørke 36% I kraftig regn 27% I myldretiden 16% Ukendte steder 14% I stærk sol I stærk blæst 7% 7% Hverdage lige før helligdage 2% Andre tidspunkter 4% Nej 30% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 39

40 Bilisme Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister undgår helst at køre når der er frost og sne (54%). 36% undgår helst at køre i mørke, mens 27% helst undgår kraftig regn. 16% vil helst ikke køre i myldretiden, mens 14% helst undgår ukendte steder. Færre fortæller at de helst undgår at køre bil, når solen er stærk (7%) eller når der er kraftig blæst (7%). 2% undgår hverdage før helligdage. 30% siger, at der ikke er nogle tidspunkter, de helst ikke vil køre bil. Det er særligt de adspurgte kvinder samt medlemmer, der ikke selv kører bil så ofte, der fravælger at køre bil på bestemte tidspunkter. Eksempelvis undgår flere kvinder end mænd helst at køre bil i frost og sne (62% kvinder mod 40% mænd); i mørke (44% mod 23%) samt at køre ukendte steder (18% mod 7%). Og medlemmer der selv kører bil 1-2 gange om ugen mod medlemmer der selv kører bil dagligt undgår også gerne at køre i frost og sne (71% mod 41%); i mørke (49% mod 28%); i myldretid (24% mod 11%) samt i stærk sol (12% mod 4%). Side 40

41 Bilistkurser Kender du eller har du hørt om Ældre Sagens bilistkurser? Base: 1032 (har kørekort eller bil i husstanden) 50% 42% 40% 32% 30% 24% 20% 10% 1% 0% Ja, jeg har hørt om dem og kender dem godt Ja, jeg har hørt om dem, men kender dem ikke Nej, har slet ikke hørt om dem Ved ikke Side 41

42 Bilistkurser Sammenlagt 66% af Ældre Sagens medlemmer, der har kørekort eller bil i husstanden, har enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (42%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (24%). 32% af de adspurgte har ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser. Det er især de ældste adspurgte medlemmer på 75 år eller derover, der har hørt om og kender Ældre Sagens bilistkurser. Sammenlagt 85% af medlemmerne på 75 år eller derover har enten hørt om kurserne (44%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (41%). Det tilsvarende sammenlagte tal for medlemmer på 59 år eller derunder er 39% (hvoraf 31% har hørt om kurserne mens 8% både har hørt om kurserne og godt kender dem). Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi endvidere fremhæve, at flere aktive bilister end passive bilister har hørt om og kender til Ældre Sagens bilistkurser. Således har sammenlagt 68% af aktive bilister enten hørt om Ældre Sagens bilistkurser uden dog at kende dem (43%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (25%). Til sammenligning har sammenlagt 56% af passive bilister enten hørt om kurserne uden dog at kende dem (37%) eller har både hørt om dem og kender dem godt (19%). Endelig har 30% af de aktive bilister mod 43% af de passive bilister slet ikke hørt om Ældre Sagens bilistkurser. Side 42

43 Kørselsfærdigheder Har du opfrisket dine kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år? Base: 891 (kører selv i bil) 100% 80% 79% 60% 40% 20% 0% 8% Ja, har deltaget i Ældre Sagens bilistkursus 5% Ja, har deltaget i et andet bilistkursus (ikke Ældre Sagen) 2% 1% Ja, jeg har taget køretimer hos en kørelærer Ja, jeg har fået timer af en erfaren bilist, som jeg kender 5% 0% Ja, andet Nej Ved ikke Side 43

44 Kørselsfærdigheder 79% af Ældre Sagens aktive bilister har ikke opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år. Sammenlagt 21% har omvendt opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år: Enten ved at deltage i Ældre Sagens bilistkursus (8%); i et andet bilistkursus end Ældre Sagens (5%); ved at have taget køretimer hos en kørelærer (2%); ved at have fået timer af en erfaren bilist de kender (1%) eller ved at de på anden vis har fået opfrisket deres kørselsfærdigheder (5%). Et interessant resultat er at 18% af de ældste adspurgte medlemmer på 75 år eller derover fået opfrisket deres kørselsfærdigheder inden for de seneste 10 år ved at have deltaget i Ældre Sagens bilistkursus (gennemsnit er 8%, jf. grafik). Side 44

45 Bilistkurser - Interesse Hvad kunne gøre dig interesseret i at deltage i et bilistkursus? Base: 903 (har kørekort og bil i husstanden) Mulighed for timer på køreteknisk anlæg 41% Mulighed for opfriskning af teori og færdselsregler 32% Mere information om kurserne 18% Mulighed for køretimer med kørelærer 8% Mulighed for konsultation med øjenlæge 3% Mulighed for vejledning af læge/fysioterapeut 1% Andet 6% Jeg er ikke interesseret i at deltage i et bilistkursus 33% Ved ikke 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 45

46 Bilistkurser - Interesse Medlemmer, der har kørekort og bil i husstanden, fortæller at muligheden for timer på køreteknisk anlæg kunne gøre dem interesseret i at deltage i et bilistkursus (41%). 32% siger at muligheden for opfriskning af teori og færdselsregler kunne gøre dem interesseret i et bilistkursus. Lidt færre kunne gøres interesserede i et bilistkursus, hvis de fik mere information om kurserne, mens 8% fremhæver muligheden for køretimer med kørelærer som noget der kunne gøre dem interesserede i at deltage i et bilistkursus. Endelig siger 3% at muligheden for konsultation med en øjenlæge og 1% at muligheden for vejledning af læge/fysioterapeut kunne gøre dem interesserede i et bilistkursus. 33% af de adspurgte siger, at de ikke er interesseret i at deltage i et bilistkursus. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold som køn, alder, m.m.). Side 46

47 Kendskab til færdselsregler Hvordan vil du vurdere dit kendskab til gældende regler inden for trafik- og færdselsregler? Base: 891 (kører selv i bil) 60% 52% 50% 40% 38% 30% 20% 10% 9% 0% Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt 0% 0% Dårligt Meget dårligt Ved ikke 1% Side 47

48 Kendskab til færdselsregler Sammenlagt 90% af Ældre Sagens aktive bilister vurderer deres kendskab til gældende regler inden for trafik- og færdselsregler som godt (52%) eller meget godt (38%). 9% vurderer deres kendskab som hverken godt eller dårligt, mens ingen vurderer deres kendskab som dårligt eller meget dårligt. 1% svarer ved ikke. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). Side 48

49 Kendskab til færdselsregler Gør du noget aktivt for at holde dig opdateret inden for trafik- og færdselsregler? Base: 891 (kører selv i bil) Ja, via tv, radio m.m. 55% Ja, via internettet 28% Ja, via magasiner, fagblade m.m. 28% Ja, via familie, venner m.m. 27% Ja, via teoribog Ja, via kurser, seminarer, arrangementer m.m. 4% 5% Ja, andet 7% Nej 18% Ved ikke 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 49

50 Kendskab til færdselsregler Flertallet af Ældre Sagens aktive bilister holder sig aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler via tv, radio m.m. (55%). Derudover holder man sig aktivt opdateret via internettet (28%); via magasiner, fagblade m.m. (28%) eller via familie, venner m.m. (27%). Et fåtal holder sig aktivt opdateret via teoribog (5%) eller kurser m.m. (4%). 18% holder sig ikke aktivt opdateret inden for trafik- og færdselsregler. Lidt flere adspurgte mænd (37%) end kvinder (22%) holder sig opdateret inden for trafik- og færdselsregler via magasiner og fagblade m.m. mens lidt flere kvinder (32%) end mænd (19%) holder sig opdateret via familie, venner m.m. Derudover er det også især de yngre adspurgte medlemmer på 59 år og derunder (40%) samt medlemmer, der vurderer deres eget helbred som mindre godt (38%), der holder sig opdateret inden for trafik- og færdselsregler via familie og venner m.m. (gennemsnit er 27%, jf. grafik). Side 50

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport September 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2

Læs mere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort

Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort Rejsekort 4. februar 2 0 15 Summary for brugerundersøgelsen Brugernes holdning til rejsekortet er overordnet på niveau med sidste års undersøgelse. Dette

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN NORDDJURS KOMMUNE 20. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Konklusioner Side 2

Konklusioner Side 2 Københavns Kommune Resumé Ældre og gangbesværede borgeres behov og tilfredshed i forhold til busser Marts 2014 v. Anne Kathrine Zahle, Anders Albrechtsen og Janne Norup 2014 Side 1 Konklusioner De ældre

Læs mere

Procent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52

Procent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52 S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 100,0% 511 Q1. Har du kørekort? Ja 89,8% Respondenter 459 Nej 10,2% 52 100,0% 511 Q2. Hvor ofte anvender du følgende transportformer?

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 3 - Behov for vejledning og rådgivning September 2009 Baggrund, formål, metode Baggrund og formål Som led i Ældre

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor?

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Side Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Mand Køn Kvinde - - Alder - - + Et landdistrikt En by med under. indbyggere En by med mellem. og. indbyggere En by med mellem. og.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst. Vi lytter det digitale borgerpanel i Amager Øst

Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst. Vi lytter det digitale borgerpanel i Amager Øst Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst Det digitale borgerpanels sammensætning: Alle borgere i Amager Øst, over 15år, med en e- boks har modtaget en invitation til borgerpanel 3871

Læs mere

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016 Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af Rejsekortet Rejsekortet 18. november 2016 Summary for brugerundersøgelsen Mulighed for at købe rejsekort, for at tanke op, tilgængeligheden af kortlæsere i busser

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Borgerpanel "Veje og grønne områder" Juni/juli 2005

Høje-Taastrup Kommune Borgerpanel Veje og grønne områder Juni/juli 2005 Høje-Taastrup Kommune Juni/juli 2005 08-07-2005 Powered by Enalyzer Survey Solution Hvad er din primære transportform, når du færdes i Høje-Taastrup Kommune? Procent Antal Jeg går 11% 23 Jeg cykler 29%

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området

Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området Rejsekort 28. maj 2013 I de følgende spørgsmål bedes du vurdere en række forhold vedr. kollektiv trafik. Du bedes svare på en skala fra 1-5, hvor 1

Læs mere

Hvad skal der til for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme?

Hvad skal der til for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme? 2015 Side 1 Hvad skal der til for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme? TØF-konference, den 1. oktober 2015, Anne Kathrine Zahle, Wilke 2015 Side 2 Hvad skal der til for at skabe bedre kundeoplevelser

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle modtagere af hjemmepleje i Randers Kommune

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total Aktivitetstilbud, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere der benytter

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Besøgsinterview Bolig- og livsstilsmesse. InterComp

Besøgsinterview Bolig- og livsstilsmesse. InterComp Besøgsinterview Bolig- og livsstilsmesse InterComp Om analysen Vil du vide mere? Metode Undersøgelsen er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema. Spørgeskemaet blev udsendt på mail til ca.

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Taxi markedet GFDA0020

Taxi markedet GFDA0020 Taxi markedet GFDA0020 Introtekst: Goddag, mit navn er fra analyseinstituttet GfK Danmark. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse om danskernes forbrug af taxakørsel. Må jeg tale med den person i husstanden,

Læs mere

Kendskab til Smiley-ordningen

Kendskab til Smiley-ordningen Kendskab til Smiley-ordningen Side 1 K.1. Køn K.2. Alder K.46. Geografi Mand Kvinde 15-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller derover Hovedstadsområdet Øerne i øvrigt Århus Amt Jylland i øvrigt Sp.1.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja Gram Marie

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Københavnernes oplevelse som fodgængere Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Unges adfærd og holdninger til transport

Unges adfærd og holdninger til transport 2016 Unges adfærd og holdninger til transport Projekt: Fleksibel transportadfærd Det Økologiske Råd: Anne Mette Krøyer, Jeppe Juul, Lisa Bay 01-03-2016 1 Indhold Indledning... 3 Baggrundsdata... 3 Resumé...

Læs mere

Sikker bilist. så længe som muligt

Sikker bilist. så længe som muligt Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden.

Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden. Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden. Et stort flertal af vælgerne vil gerne have en bedre standard for bad til ældre, end ældre hjemmehjælpsmodtagere oplever i

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Procedurer for arbejde i glatføre

Procedurer for arbejde i glatføre 19. december 2017 Procedurer for arbejde i glatføre Kun 4 ud af 10 af FOAs medlemmer har en procedure på deres arbejdsplads for, hvad der skal ske, hvis føret bliver glat om vinteren. Dette gælder, selv

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje 1 Vejledning Udfyld venligst skemaet med kuglepen. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmålene og returnere skemaet i vedlagte svarkuvert. Det er vigtigt for

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune Navn Vej Postnummer Kære modtager af hjemmepleje I Egedal Kommune vægter vi en fortsat udvikling af kvaliteten i hjemmeplejen meget højt. Af den grund er det vigtigt for os at få viden om, hvad du synes

Læs mere

Sikker bilist. så længe som muligt

Sikker bilist. så længe som muligt Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Hold rutinen ved lige De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister De har et overblik og et overskud i trafikken, som gør dem sikre. Erfaring

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af hjemmepleje 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Besvarelser... 6 2.1. Inviterede borgere... 6 2.2. Svarprocent...

Læs mere

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Undersøgelse om Rejsekortet i den del af befolkningen, der bruger offentlig transport mindst 1 gang i kvartalet

Undersøgelse om Rejsekortet i den del af befolkningen, der bruger offentlig transport mindst 1 gang i kvartalet Undersøgelse om Rejsekortet i den del af befolkningen, der bruger offentlig transport mindst 1 gang i kvartalet Rejsekort 18. nov 2016 Summary for befolkningsundersøgelsen bruger offentligt transport Omkring

Læs mere

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i

Læs mere

Thorsager distriktsråd Resultatrapport Thorsager trinbræt undersøgelse. Baggrund Summary Grafikker Slide 1

Thorsager distriktsråd Resultatrapport Thorsager trinbræt undersøgelse. Baggrund Summary Grafikker Slide 1 Thorsager distriktsråd Resultatrapport Thorsager trinbræt undersøgelse Baggrund Summary Grafikker Slide 1 Baggrund Thorsager Distriktsråd har ønsket at undersøge behovet for et trinbræt i Thorsager, således

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll Solrød Kommune Borgerundersøgelse 2018 Rapport Rambøll 09-05-2018 OM UNDERSØGELSEN Solrød Kommune har i foråret 2018 gennemført en borgertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll.

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet Juli 2012 Indholdsfortegnelse - Rapportens indhold Indledning (inklusiv metodebeskrivelse) s. 3 Sammenfatning tilfredsheden 2012 (benchmark

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere