AGENDA. Kommuner svigter svages uddannelse. Trods gode resultater med uddannelsen undlader størstedelen af Danmarks kommuner

Transkript

1 1. maj 27 8 Erhvervsuddannelse Mange kommuner undlader at tilbyde Erhvervsgrunduddannelsen, der ellers egner sig til de svageste unge, som f.eks. efterkommere med meget svage læsekompetencer Kommuner svigter svages uddannelse Trods gode resultater med uddannelsen undlader størstedelen af Danmarks kommuner fortsat at udbyde Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), der skal hjælpe de svageste unge ud på arbejdsmarkedet. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at tilstrømningen til uddannelsen står i stampe, samtidigt med at Rockwool Fondens Forskningsenhed netop er kommet frem til, at i flere indvandrergrupper, især de arabisk talende, er det næsten to ud af tre, der forlader folkeskolen med ekstremt svage læsekompetencer. Det er stadig kun 4 procent af kommunerne, der overhovedet tilbyder uddannelsen, og seks af kommunerne står for 4 procent af samtlige EGU-elever. Ca. 7 elever er på nuværende tidspunkt i gang med uddannelsen. Stilstand i optag på EGU Tilgang pr. år. 1-3 tal er fra indberetninger fra de enkelte skoler, 4-5 tal er fra Undervisningsministeriets dynamiske database Kilde: Gennem de seneste fem år er kun omkring 7 elever årligt startet på en Erhvervsgrunduddannelse. Det tal skal stige til 3.5 frem til 215, mener undervisningsministeren. Mange unge efterkommere på vej Efterkommere fra ikke-vestlige lande, pct., Plus 4 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik Næsten 8 procent af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande er mellem og 15 år. De vil i de kommende år skulle i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Ingolf Eide, leder af EGU-uddannelsen i Greve kommune, synes, det er synd og skam, at de helt svage unge ikke i højere grad får muligheden for en uddannelse. EGU passer fremragende til efterkommere, for den har meget brede rammer og kan skræddersys til den enkelte. Også dem med svære læseproblemer. Det har vi selv eksempler på. Hvis man skal pege på, hvem der har svigtet, så er det de 6 procent af kommunerne, der - på trods af, at det er regnet med ind i bloktilskuddet - har valgt endnu ikke at udbyde uddannelsen, siger han og gør opmærksom på, at 2 procent af en ungdomsårgang ikke får en uddannelse Her har EGU en en oplagt rolle. Den er især vigtig, hvis vi skal nå undervisningsministerens målsætning om, at i 215 skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en uddannelse, siger hurtig indsats skal testes Forsøg med en hurtig indsats bragte ledige hurtigt i job. Nu skal forsøget gentages. Side 3 Regler lige så svære i a-kasse Kommuners fejl i rådighedssager skyldes regler. Men a-kassernes regler er lige så svære. Side 5 Hul i loven om fleksjob Ålborg Kommune mener, at loven om fleksjob har et hul, der kan koste dyrt. Side 7

2 1. maj 27 Side 2 han. Også Lars Pedersen, kontorchef og leder af EGU i Århus kommune, kalder det en utrolig vigtig ordning. 75 procent af dem, der starter på en EGU, gennemfører eller får arbejde eller starter på en ordinær uddannelse. Det er et meget fint resultat set i lyset af, at det er en meget skrøbelig målgruppe, siger han. Nyt lovforslag på vej Undervisningsministeren har fremsat et lovforslag, der skal reformere EGU. Hensigten er at femdoble antallet af elever fra 7 til 3.5 inden 215. Kommunerne får fremover pligt til at tilbyde uddannelsen, og produktionsskolerne får lettere ved at tilbyde EGU. I en del kommuner sker optagelsen på EGU gennem UU-centrene (Ungdommens Uddannelsesvejledning), der blev Fakta om Erhvervsgrunduddanelsen Målgruppen for EGU er unge, der af forskellige årsager ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse eller endnu ikke har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er typisk tale om praktisk orienterede og ofte uddannelsessvage, meget lidt bogligt indstillede unge. EGU er en kompetencegivende, praktisk orienteret uddannelse, der er såvel beskæftigelsesrettet som rettet mod fortsat uddannelse. Praktikopholdene kombineres med fagligt relevante skoledele. Uddannelsen tager 2-3 år med mindst 2 og højst 4 skoleuger. oprettet i 24. Dem venter Ingolf Eide sig en del af, når det gælder om at øge antallet af EGU-elever. Men det er først nu, at centrene er ved at komme på benene, og der er stadig et stykke vej endnu. Jeg tror dog, at de vil kunne bidrage væsentligt, siger han. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: God plads til familielivet i Danmark ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Langt de fleste børnefamilier i Danmark har en god balance mellem livet i familien og karrieren på arbejdsmarkedet. Det ville også være sært andet. Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og der er gode muligheder for at kombinere et godt familieliv med et arbejdsliv. Så når debatten om børnefamiliernes vilkår nu igangsættes af Familie- og Arbejdslivskommissionens netop offentliggjorte anbefalinger, er det vigtigt at holde sig for øje, at udgangspunktet er godt, og at vi ikke skal opfinde et stort problem, der i virkeligheden næsten ikke eksisterer. Dermed ikke sagt, at der ikke kan gøres mere. De nye overenskomstaftaler er et klart bevis herfor. For det første er perioden, hvor der gives løn under forældreorlov, udvidet med tre uger, som er forbeholdt faderen. For det andet vil der fremover blive indbetalt et særligt pensionsbidrag for mødre på barselsorlov, som skal medvirke til, at kvinder ikke står dårligere pensionsmæssigt på grund af manglende indbetalinger. Aftalerne er bare de seneste i en lang række af konkrete forbedringer for børnefamilierne, som arbejdsmarkedets parter har stået bag. Fælles for disse aftaler er, at de er indgået i forståelse af, at der ikke skal knyttes ubrydelige bånd mellem virksomheden og den ansatte medarbejder. Rettigheder er noget, som den enkelte lønmodtager frit skal kunne tage med sig i arbejdslivet, uden at det pålægger fremtidige arbejdsgivere uforudsete byrder, og uden at det giver unødvendige forpligtelser for tidligere arbejdsgivere. Debatten om børnefamiliernes vilkår må ikke føre til, at man bryder med dette sunde princip. Det er kun mellem forældre og børn, at båndet skal være ubrydeligt - ikke mellem forældre og job. Samtidig er det helt afgørende, at der ikke gennemføres velmenende tiltag, der reducerer arbejdsstyrken. Den er i forvejen under stort pres overalt, og yderligere pres vil kun skabe store samfundsmæssige omkostninger.

3 1. maj 27 Side Ledighed Tusinder af ledige skal hurtigere i job Det har klar positiv effekt på nylediges jobchancer, hvis der sættes tidligt ind med møder, aktivering og breve, viste et beskæftigelsesprojekt. Nu skal metoden videreudvikles i nyt forsøg Succesen med at få ledige hurtigt i job ved hjælp af en hurtig indsats skal nu videreudvikles i et nyt storstilet beskæftigelsesforsøg, mener Arbejdsmarkedsstyrelsen. Efter evalueringen af projekt Hurtigt i Gang, hvor 5. nyledige i Storstrøm og Sønderjylland deltog, er Arbejdsmarkedsstyrelsen klar til at gå videre. Indsatsen i jobcentrene er afgørende for, at ledige og job kan mødes. Erfaringerne viser, at hurtig hjælp er vejen frem. Nu skal vi finde den bedste måde at gøre det på, siger Marie Hansen, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrlsen vil gerne lave målrettede forsøg, der ligger i forlængelse af det første forsøg Hurtigt i Gang, hvor de deltagende ledige havde op mod 2-3 procent større afgang til beskæftigelse end gruppen, der ikke var omfattet af den tidlige indsats. Vi vil så effektivt som muligt, og med mindst muligt bøvl for medarbejderne, hjælpe de ledige bedst muligt og hurtigst muligt skaffe arbejdskraft til virksomhederne. Herunder er det ikke mindst vigtigt, at vi ser på ressourceforbruget, siger Marie Hansen om det nye forsøg. Hurtigt i gang fik folk i arbejde Andel, der er ledige, i pct. Deltagergruppen Differencen Kontrolgruppen Uger Kilde: SFI, Hurtigt i gang 5. nyledige i Sønderjylland og Storstrøm blev i projekt Hurtigt i Gang delt i to grupper. Deltagergruppen fik en fremrykket indsats i form af ugentlige samtaler, hurtig aktivering og andet. Effekten var tydelig. Beskæftigelseseffekten for deltagergruppen var gennemsnitligt 2-3 procent højere end for kontrolgruppen. Inspireret af arbejdsmarkedsreformer i bl.a. New Zealand påtænker Arbejdsmarkedsstyrelsen for eksempel at samle de ledige i grupper til de første indledende jobsamtaler med sagsbehandlere. En effektivisering, der møder forståelse hos lektor Michael Svarer, Århus Universitet, der har forsket i effekter af beskæftigelsesindsatsen. Indkaldelse af flere til oplysningsmøder virker som skræddersyet til at motivere ledige. Det lyder som en god måde at sænke omkostningerne på, siger Michael Svarer. Ifølge Michael Svarer har Hurtigt i Gang-forsøget bekræftet, at ledige kan motiveres til hurtigere at finde et arbejde. Hurtigt i Gang 1 viste, at det, som påvirker lediges afgang til beskæftigelse, er, om der stilles tidlige krav såsom flere møder og hurtigere aktiveringskrav. Det bekræfter, at der er en positiv motivationseffekt. Det er endnu ikke besluttet, hvor og hvornår Hurtigt i Gang 2 skal gennemføres. Vi er ved at designe forsøgene, men der skal i sagens natur ikke gå evigheder, siger Marie Hansen. Hvis beskæftigelseseffekten også er positiv i det nye forsøg, vil det så føre til en ny praksis? Vi ser, hvad resultaterne viser. Hvis de bliver så gode, som jeg forventer, vil det naturligvis afspejle sig i vores anbefalinger til det politiske niveau, siger Marie Hansen. En af de overvejelser, som Arbejdsmarkedsstyrelsen gør sig, er, om målgruppen skal udvides til ikke kun at omfatte forsikrede ledige, men også inkludere nyledige kontanthjælpsmodtagere. mbh@da.dk

4 1. maj 27 Side Integration Nytilkomne indvandrere får oftere job På bare et år er andelen af nytilkomne indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i beskæftigelse, steget kraftigt. Fra 25 til 26 steg beskæftigelsesandelen for helt nytilkomne ikke-vestlige indvandrere fra 23 til 3 procent. Siden 1999 er andelen af beskæftigede nytilkomne således mere end fordoblet. Til gengæld har beskæftigelsesandelen for ikke-vestlige indvandrere med mere end 1 års ophold ikke rokket sig i perioden. I 1999 var 52 procent i denne gruppe beskæftigede. I 26 var andelen også 52 procent. Ifølge Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, skyldes det både udlændingepolitik og integrationspolitik. Det er i særlig grad de nytilkomne, som er hyppigere i beskæftigelse nu end tidligere, hvilket tyder på, at den samlede situation antal af nytilkomne, deres sammensætning på alder og oprindelseslande, den samlede integrationsindsats osv. er mere beskæftigelsesfremmende i dag, end den var tidligere, siger Torben Tranæs. Jørgen Elmeskov, vicedirektør i OECD og tidligere medlem af regeringens Velfærdskommission, mener, at de eruopæiske lande er ved at drage nyttefuld erfaring af adskillige års forsøg på at integrere Indvandrerne kommer i beskæftigelse Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, år, pct <1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år > 1 år I alt Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). Opholdstid i landet Fra 1999 til 26 er der sket en fordobling i beskæftigelsesfrekvensen - fra under 15 pct. til over 3 pct. - for indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der har været undet et år i Danmark. Indvandrere med lang opholdstid i landet har ikke haft fremgang Integrationen på rette vej Andel beskæftigede ikke-vestlige flygtninge, <3 års ophold i landet, år, pct Irak Iran Afghanistan Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). Nytilkomne irakere, iranere og afghanere - grupper, som traditionelt har haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet - klarer sig bedre og bedre. I 1999 var det kun tre procent af afghanerne med mindre end tre års ophold, som havde job. I dag er det tæt på 3 procent. de ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Der er visse lektier, som er ved at være lært. Det er for det første væsentligt for integrationen, at arbejdsmarkedstilknytningen sker hurtigt. For det andet er det vigtigt, at der sættes tidligt ind med sprogundervisning. En ny sammensætning af indvandrerne fra de ikke-vestlige lande kan have påvirket erhvervsdeltagelsen. Men ser man på grupper, der traditionelt har haft en meget svag tilknytning til det danske arbejdsmarked - som iranere, afghanere og irakere - så klarer de grupper sig i dag klart bedre. Irakerne med mindre end tre års ophold havde i 1999 en beskæftigelsesandel på kun tre procent. I dag er beskæftigelsesandelen for irakere med under tre års ophold knap 3 procent. Leif Husted, seniorforsker ved AKF, mener, at tallene kan tyde på, at der muligvis er kommet hul på bylden, og at højkonjunkturen har skabt et godt udgangspunkt for integrationsindsatsen. Man kan håbe, det skyldes, at integrationsindsatsen i kommunerne er styrket. Og så er fremgangen også hjulpet godt på vej af de gode konjunkturer, siger han. mbh@da.dk

5 1. maj 27 Side Rådighed Kommuner har ikke sværere regler end a-kasser Arbejdsdirektoratet og kommunerne strides om, hvorvidt rådighedsreglerne i kommunerne er vanskeligere at arbejde med end i a-kasserne. Kommunerne begår nemlig væsentligt flere fejl end a-kasserne. 6 I pct. Det er kompliceret stof, og reglerne er så bureaukratiske, at det er en jungle, sagde borgmester Erik Nielsen (S), formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, da han i Jyllands-Posten i forrige uge skulle forklare, hvorfor kommunerne begår så mange fejl i sagsbehandlingen, når det gælder om at holde styr på, om ledige, der får udbetalt kontanthjælp, også står til rådighed for arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra Arbejdsdirektoratet havde afdækket, at kommunerne havde begået fejl i over hvert fjerde rådighedssag. Men Arbejdsdirektoratet mener ikke, at kommunerne er i en større bureaukratisk jungle end a-kasserne, der også skal holde øje med de lediges rådighed, og som begår markant færre fejl. Kommunerne oplever nok, at der er kommet mere fokus på rådighedsspørgsmålet, men jeg mener ikke, at det kommunale regelsæt er afgørende vanskeligere end de regler, der gælder for medlemmer af en a-kasse, siger Birgitte Kjelgaard Andersen, der er kontorchef for det kontor i Arbejdsdirektoratet, der holder øje med kommunernes rådighedskontrol. Erik Nielsen er helt uenig i Arbejdsdirektoratets vurdering. Vores regelsæt er langt vanskeligere, og jeg forstår ikke, hvor direktoratet vil Fejl og mangler i hver anden rådighedssag hen med det, siger han, men ønsker ikke at gå nærmere ind i, hvad han kalder en rød stue -debat. Lad os nu få tid og komme i gang i stedet for at lave en talkrig. Vi skal have den positive stemning frem. Jeg synes da, det er fint, at der bliver kigget på, om vi løser vores opgaver godt nok, og der er ingen tvivl om, at der her er rum til forbedring fra kommunernes side, men lad os nu få folk i arbejde, det er det, det drejer sig om, siger han. Derudover peger han konkret på, at de ledige på kontanthjælp er en meget tungere gruppe at arbejde med, end a-kassernes dagpengemodtagere. Det gør det vanskeligere for kommunerne, da vores ledige dels er langt mindre motiverede og dels oftere bliver syge og andet, siger han. Stor forskel på kommuners fejlprocent Mens a-kasserne begår fejl i 3,7 pct. af sagerne, når de udbetaler penge til ledige, har kommunerne fejl i 27 pct. af sagerne. Dertil kommer, at kommunerne ofte slet ingen oplysninger har ajourført i sagen, som derfor bliver umulig at vurdere. I gennemsnit er der derfor i over halvdelen af kommunernes sager tale om fejl og mangler. Dog er der stor variation kommunerne imellem, selv mellem kommuner i samme område. Mens Vejle kun havde uorden i 8,3 procent af sagene, var det 82 procent for Horsens. I over 9 procent af de fejlbehæftede sager kom fejlen borgeren til gode Forkert visitation mm. Ingen oplysninger Forkert Kilde: Arbejdsdirektoratet i sagen rådighedsafgørelse I alt Birgitte Kjelgaard Andersen gør opmærksom på, at da a-kasserne i 1995 første gang blev sat under lup af Arbejdsdirektoratet, havde de også en meget høj fejlprocent i deres rådighedssager. Når det trods et omfattende regelsæt er lykkedes for a-kasserne at nedbringe fejlprocenten væsentligt, hvorfor skulle det så ikke også kunne lade sig gøre for kommunerne, siger hun.

6 1. maj 27 Side Trivsel og Stress Mindre børn giver ikke meget stress Ny metode til at måle stress viser, at mindre børn betyder langt mindre for stressniveuaet end andre faktorer. Voksne uden små børn fylder måske i stedet hverdagen op med andre ting, siger ekspert Småbørn betyder langt mindre for stress end andre faktorer som uddannelse og køn. Det konkluderer en ny undersøgelse, der går imod andre stressundersøgelser på området. Region Midtjylland har lavet undersøgelsen blandt de erhvervsaktive i regionens 19 kommuner, hvor knap 22. har svaret. Finn Breinholt Larsen, der er sundhedskonsulent i regionens Center for Folkesundhed, mener, at undersøgelsen i hvert fald ikke giver noget belæg for at sætte særligt politisk fokus på børnefamiliernes stress. Måske har man en mere sammenpresset dag, når man har mindre børn, for børn sætter dagsordenen på nogle områder, men det er ikke det samme som stress. Der er ikke noget i undersøgelsen, der tyder på, at stressspørgsmålet skulle være særligt udtalt for familier med børn, på grund af børnene. Til gengæld fylder personer uden børn eller med voksne børn, måske i stedet hverdagen op med andre ting, der gør dem stressede, siger han. Som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda skrev i forrige nummer, har en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet også vist, at især privatansatte forældre har en høj grad af fleksibilitet og stor mulighed Børn påvirker ikke stress niveau i særlig grad Stress-score, fordelt på socio-demografiske grupper Køn Uddannelsesniveau Børn i hjemmet -15 år Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Børn Ingen børn Kilde: Region Midtjylland, Hvordan har du det? Det giver kun en begrænset effekt på en stress-score, om man har børn mellem og 15 år i hjemmet. Andre faktorer som uddannelsesniveau betyder væsentligt mere for stress. Fakta om ny måling af stress Den nye målemetode ved navn Perceived Stress Scale, som Region Midtjylland har brugt til at måle stress, har den store forskel, at mens traditionelle metoder blot måler et stressniveau, så inkluderer den ny metode også, hvordan den adspurgte håndterer sit eventuelle stress. Dermed fylder typisk ressourcestærke grupper mindre i det samlede billede, da ressourcestærke mennesker ofte formår at håndtere stress bedre, og dermed ikke påvirkes så hårdt af det. Undersøgelser med den nye målemetode, der består af ti spørgsmål, giver derfor lidt andre resultater end de traditionelle undersøgelser. Hvilken type undersøgelse, der bedst forudser helbredsmæssige konsekvenser af stress, er det endnu for tidligt at sige noget om. for at ændre arbejdstiden med kort varsel, så den kan passes ind med f.eks. syge børn. Resultatet af tidligere studier af sammenhængen mellem mindre børn og stress giver forskellige resultater. Finn Breinholt Larsen mener, at det skyldes, at stressundersøgelser hidtil typisk har spurgt til, om vedkommende selv oplever, at han eller hun har stress, og dermed forveksler mange stress med lidt almindelig travlhed. Vi bruger en amerikansk metode til at måle stress, der ikke tidligere har været brugt i befolkningsundersøgelser i Danmark. Vi stiller ti konkrete spørgsmål om symptomer på stress, siger han. Forskellige resultater på området En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed gav for nyligt samme resultat: Børn havde generelt ikke væsentlig betydning for stressniveauet. Andre undersøgelser, blandt andet fra Ingeniørforeningen i Danmark, har til gengæld påvist en sammenhæng. Men ifølge Naja Rod Nielsen, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed, skyldes det, at de undersøgelser enten ikke tager højde for alder og arbejde, eller at det drejede sig om meget specifikke erhvervsgrupper, som sygeplejesker eller ledere.

7 1. maj 27 Side 7 Fleksjob Hul i loven giver helle til fleksjobkandidater Aalborg kommune raser over afgørelse, der ifølge kommunen i praksis gør det meget svært at gribe ind over for personer, der venter på fleksjob, men forhaler processen En helt ny afgørelse fra Ankestyrelsen gør reelt kommunerne magtesløse, hvis en fleksjob-kandidat ikke samarbejder og står til rådighed, mener socialfaglig konsulent Kirsten Dalsgaard i Aalborg kommune. Med den her afgørelse bliver det nærmest meningsløst med alverdens opfølgning og for eksempel inddragelse af private aktører. For hvis ikke fleksjobkandidaten er motiveret og samarbejder med os, så har vi reelt kun svage sanktionsmuligheder, siger hun. I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at Aalborg kommune ifølge loven ikke kunne frakende en person retten til fleksjob, hvilket kommunen ellers ønskede, da personen var meget lidt motiveret. Efter kommunens opfattelse må der være tale om en lapsus i loven. Formelt kan vi stoppe ledighedsydelsen midlertidigt, men først stoppe den helt, når borgeren direkte har sagt nej til to konkrete fleksjob. Og så skal vi derefter jo stadigt tilbyde kontanthjælp. Hvis han eller hun overgår fra ledighedsydelse til kontanthjælp, kan vi formelt stille krav om deltagelse i passende aktivering. Men i realiteten er vi handlingslammede, for det er vanskeligt at aktivere en person med nedsat arbejdsevne. Dermed er visiterede til fleksjob i en mere fredet Boom i antal personer, der venter på fleksjob Antal modtagere af ledighedsydelse Kilde: Danmarks Statistik Når man er godkendt til fleksjob, men endnu ikke har fundet ét, modtager man ledighedsydelse. Antallet af modtagere er steget voldsomt og er nu over 15.. Fleksjob og ledighedsydelse Personer, der har en permanent nedsat arbejdsevne, og som ikke kan få beskæftigelse på normale vilkår, har mulighed for at komme i fleksjob. Personer ansat i fleksjob får overenskomstmæssig løn, og arbejdsgiveren får løntilskud på enten 5 eller 75 pct. af lønnen. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsvilkårene skal der tages hensyn til den nedsatte arbejdsevne. Det kan f.eks. betyde, at vedkommende arbejder fuldt effektivt, men på nedsat eller ved halv kraft på fuld tid. Hvis man er godkendt til fleksjob, men ikke har et, har man ikke ret til dagpenge, men derimod til ledighedsydelse. Ydelsen svarer til max. 91 pct. af dagpengenes højeste beløb. situation end andre på offentlige ydelser, siger Kirsten Dalsgaard. Kan blive dyrt for kommunerne Ifølge Kirsten Dalsgaard har beslutningen skabt stor bekymring i kommunen og hun overvejer, om Kommunernes Landsforening skal inddrages. Vi mister statsrefusionen for personer, der har gået mere end 18 måneder og ventet på fleksjob, og vi bruger også mange andre ressourcer i processen, blandt andet fordi, vi ifølge loven skal benytte private aktører til at finde et fleksjob, når personen har ventet på fleksjob i mere end seks måneder. Derfor kan det blive rigtigt dyrt for os, når vi så reelt har svært ved at sætte ind med sanktioner over for dem, der på forskellig vis modsætter sig et fleksjob eller forhaler sagen, siger hun. Ulrik Kragh (V), formand for Beskæftigelsesudvalget, mener, at sagen principielt giver ham anledning til at undersøge, om der er et hul i loven, og om der skal tages initiativer. Han er ikke umiddelbart indstillet på, at retten til fleksjob skal kunne inddrages, men han mener, at alle med en hel eller delvis arbejdsevne skal stå til rådighed, og at der derfor skal være relevante sanktionsmuligheder.