fakta 2002 Uddannelse og arbejdsliv i ældreområdet - en undersøgelse af tilfredsheden blandt social- og sundhedspersonale

Transkript

1 fakta 2002 Uddannelse og arbejdsliv i ældreområdet - en undersøgelse af tilfredsheden blandt social- og sundhedspersonale

2 Uddannelse og arbejdsliv i ældreområdet en undersøgelse af tilfredsheden blandt social- og sundhedspersonale Politisk ansvarlig: Lisa Dahl Christensen Redaktion: Gitte Meltofte Omslag: jw-grafik Oplag: 500 Tryk: FOAs trykkeri ISBN nr.: Februar 2002

3 Indholdsfortegnelse FORORD...4 ELEVER OG MEDARBEJDERES VURDERING AF ARBEJDE OG UDDANNELSE...5 AFGØRENDE FAKTORER FOR TILFREDSHEDEN...6 ARBEJDETS INDHOLD GIVER GLÆDE...6 PROBLEMER MED FASTHOLDELSE...7 FAGETS IMAGEPROBLEM ER EN BARRIERE FOR DE FLESTE...8 ARBEJDSFORHOLDENE...9 STOR VARIATION...10 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE SKABER TILFREDSHED...11 STRESS OG PSYKISK BELASTNING ER UDBREDT...12 UDDANNELSEN TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER ELLER ASSISTENT...15 PROBLEMER I PRAKTIKKEN...15 METODEN BAG UNDERSØGELSEN...17 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN...17 FOKUSGRUPPEINTERVIEWENE

4 Forord Denne pjece er en sammenfatning af resultaterne fra en større undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Perception Research & Consulting. Undersøgelsen som helhed er publiceret i en rapport og er gennemført for at afdække, hvordan elever og færdiguddannede indenfor social- og sundhedsfaget oplever deres uddannelse og arbejde. Analyserne er gennemført og udarbejdet i efteråret Den komplette rapport "Uddannelse og arbejdsliv i ældreområdet - en undersøgelse af tilfredsheden blandt social- og sundhedspersonale" kan rekvireres hos Forbundet af Offentligt Ansatte. Undersøgelsen belyser både gode og dårlige sider i relation til uddannelse som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent samt en karriere i det primær kommunale plejeområde. Metoden er baseret på en spørgeskemaundersøgelse samt fire fokusgruppeinterview blandt Forbundet af Offentligt Ansattes (FOA) medlemmer. Dette undersøgelsesdesign gør det muligt at belyse alle væsentlige forhold, som social- og sundhedshjælpere og assistenter oplever i deres hverdag, hvad enten de er under uddannelse eller i arbejde. Undersøgelsen tegner et billede af vilkårene for uddannelses- og jobmuligheder indenfor social- og sundhedsområdet og giver et overblik over denne samfundsmæssigt set vigtige medarbejdergruppes aktuelle tilfredshed. På den måde er den et bidrag til at kvalificere og udvikle debatten omkring uddannelse og arbejdsliv i ældresektoren. En kort gennemgang af undersøgelsens metodiske grundlag findes bagerst i denne pjece. København, februar 2002 Lisa Dahl Christensen Forbundssekretær, FOA 4

5 Elever og medarbejderes vurdering af arbejde og uddannelse Som nedenstående illustration viser, er der er stor tilfredshed dels med arbejdet som social- og sundhedshjælper og -assistent, dels også som elev under uddannelse i faget. Hele 87,5% af de adspurgte færdiguddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter er Tilfredse eller Meget tilfredse med deres arbejde, hvor procenten af eleverne, der er Tilfredse eller Meget tilfredse er helt oppe på 92,8%. Figur 1 Fordelingen af den samlede tilfredshed fordelt på færdiguddannede og elever. Sammen med billedet af denne store tilfredshed hører imidlertid også et billede, der viser en hverdag med stress og fysiske belastninger, der er med til at præge både de færdiguddannedes og elevernes syn på fremtiden. Det er specielt de helt unge, der oplever arbejdet både som fysisk og psykisk hårdt. Og i direkte forlængelse heraf er det også specielt de unge årige, der føler sig usikre på, om de vil fortsætte inden for faget de næste fem år. 5

6 Op mod 16% af eleverne og 30% af de færdiguddannede, angiver, at de er i tvivl om, hvorvidt de vil forsætte inden for social- og sundhedsområdet i løbet af de næste 5 år. Dette kan også skyldes et paradoks, som de ansatte oplever omkring fagets dårlige image, de faktiske oplevelser med arbejdet og håndteringen af dette dårlige image overfor omgivelserne. Det er netop disse konkrete aspekter, nedenstående resultater fra undersøgelsen kan give nogle kvalificerede bud på. Afgørende faktorer for tilfredsheden De mange interview har afdækket flere centrale områder i forbindelse med den positive vurdering af uddannelsen og arbejdet som social- og sundhedshjælper og -assistent. Det, der betyder mest for respondenterne generelt set er altså aspekterne omkring arbejdets indhold, fagets image, arbejdsforholdene og til sidst uddannelsesforløbet. Arbejdets indhold giver glæde For det første giver respondenterne udtryk for den glæde, de finder i selve arbejdets indhold. Det handler her især om de (med)menneskelige aspekter i jobbet. Gruppeinterviewene i undersøgelsen illustrerer, hvor vigtigt og relevant den menneskelige kontakt til klienter og patienter er for så godt som alle deltagerne. Som udgangspunkt har de fleste social- og sundhedsuddannede et behov for og en evne til at kunne gøre noget for andre mennesker og føle en glæde herved. Erkendelsen af at mange mennesker ikke kan klare sig selv, hvad enten det drejer sig om en simpel støttestrømpe eller langt mere omfattende pleje, appellerer til de fleste social- og sundhedshjælpere og -assistenters medmenneskelighed og behov for at yde omsorg. Mange oplever da også at få et både nært og personligt forhold til de mennesker, der udgør det centrale i deres arbejde. Dette forhold gør arbejdet nærværende og meningsfyldt. 6

7 Problemer med fastholdelse Alligevel er det nærværende og meningsfyldte arbejde for en del social- og sundhedsuddannede ikke nok til at fastholde dem i faget. Det er ret tydeligt, at der er en sammenhæng mellem den generelle tilfredshed med arbejdet og svaret på spørgsmålet, om hvorvidt man har lyst til at arbejde inden for social- og sundhedsområdet i løbet af de næste fem år. Denne sammenhæng er vist i figur 2. Figur 2 Sammenhængen mellem tilfredsheden med jobbet og lysten til at blive i faget i løbet af de næste fem år. Generelt betyder en stor tilfredshed også, at man ønsker at blive i faget. Som det fremgår vil hele 92% af dem, der er Tilfredse eller Mere end tilfredse med arbejdet blive i faget inden for de næste 5 år. Blandt de, der angiver Både og mht. tilfredshed med arbejdet, er det tilsvarende tal 51,0% - og blandt de der er generelt utilfredse med jobbet, er andelen, der har lyst til at blive i branchen i løbet af de næste fem år, nede på 20%. Man kan altså sige, at mens det store flertal er positive over for både arbejdet og fremtidsmulighederne, så findes der også en gruppe af færdiguddannede, der ikke har nævneværdig lyst til at fortsætte inden for social- og sundhedsområdet i løbet af de næste fem år. 7

8 Det er især blandt de over 40-årige, at vi skal finde de social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der ønsker at blive i branchen de næste fem år nærmere bestemt 77,7%. Den laveste andel, der ønsker at blive, finder vi til gengæld blandt de årige, hvor 59,8% ønsker at blive i branchen inden for de næste fem år. Der ligger altså en stor udfordring for arbejdsgiverne i at fastholde denne yngre del af de færdiguddannede (figuren nedenfor), hvor hele 13,2% med stor sandsynlighed vil vælge andre arbejdsområder, mens 26,6% stadig er usikre på, om de vil fortsætte inden for området eller ej. Figur 3 Sammenhængen mellem alder og lysten til at blive i branchen. Det er særligt de årige der overvejer at forlade branchen. Fagets imageproblem er en barriere for de fleste Den sandsynligvis største barriere beskrives af deltagerne i undersøgelsen som fagets dårlige image. Det dårlige image er primært skabt af medierne, men bæres videre i respondenternes sociale omgangskreds. 8

9 Ifølge spørgeskemaundersøgelsen mener 80,4% af de færdiguddannede og 75,8% af eleverne, at medierne primært dækker deres fagområde ud fra negative vinkler. Respondenterne i fokusgruppeinterviewene giver også udtryk for, at medierne er hovedansvarlige for det dårlige omdømme, faget har. Det betyder, at de social- og sundhedsuddannede ofte skal forsvare deres arbejde og fagområde udadtil - også selvom de oplever, at visse dele af kritikken er berettiget. Og det viser spørgeskemaundersøgelsen, at de fleste er enige i. Hele 54,2% af eleverne og 58,8% af de færdiguddannede mener således, at medierne har helt eller delvist ret i deres negative udlægning af deres arbejdsområde. Samtidig oplever mange inden for faget, at deres private omgangskreds også indtager en fordomsfuld og kritisk holdning overfor deres arbejde. Sammenholdt med de social- og sundhedsuddannedes store tilfredshed med jobbet og uddannelsen tegner der sig derfor et paradoks. Respondenterne kommer med andre ord i en problematisk dobbeltrolle, hvor de på den ene side skal forsvare faget udadtil, samtidig med, at de selv oplever elementer ved uddannelsen og jobbet, som er kritisable. Denne dobbelthed er specielt gældende i begyndelsen af uddannelsen eller arbejdslivet. Tendensen går dog i retning af, at man med stor sandsynlighed bliver mere og mere immun overfor udefra kommende kritik, jo længere tid man har været i branchen. Men det kan samtidig have den negative konsekvens, at flere vælger at afbryde uddannelsen eller skifte arbejdsområde, fordi det dårlige image kan være svært - og psykisk hårdt - at håndtere og rette op på. Arbejdsforholdene Svarpersonerne giver i undersøgelsen udtryk for nogle konkrete forhold omkring arbejdet, som gør det attraktivt, og som er vigtige årsager til den overordnede høje tilfredshed med arbejdet generelt. Flere faktorer har stor betydning, når deltagerne i undersøgelsen skal fremhæve de positive aspekter omkring det daglige arbejdes indhold. Disse faktorer er, at de social- og sundhedsuddannede oplever arbejdet som selvstændigt, ansvarsfuldt, varieret og udfordrende. 9

10 Samtidig er kontakten til, og det oftest gode samarbejde med kolleger, også stærkt medvirkende til den høje samlede tilfredshed. Sammen med kollegaerne kan man sammenligne og bearbejde oplevelser, få gode råd og forbedre sin indsats. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 77,8% af social- og sundhedseleverne og hele 92,5% af de færdiguddannede oplever at have et stort ansvar overfor klienterne. Samtidig mener 80,4% af eleverne, at netop det store ansvar for klienterne er et vigtigt parameter for dem i forhold til deres tilfredshed med arbejdet. For de færdiguddannede gælder, at det store ansvar er vigtigt for 87,7% af social- og sundhedsassistenterne og for 79,2% af social- og sundhedshjælperne. Gruppeinterviewene understreger dette, hvor deltagerne nævner det store personlige ansvar, de har overfor klienterne. Et stort ansvar hænger for dem sammen med at kunne give den bedste pleje. Det, at blive betroet ansvaret for et andet menneskes velværd, bliver for mange betragtet som en tillidserklæring. Det store ansvar bevirker ligeledes, at langt de fleste oplever arbejdet som udfordrende. Arbejdet betegnes som udfordrende, når man bliver stillet overfor situationer og opgaver, der er lidt uden for rutinerne. På den måde kan det udfordrende arbejde være medvirkende til en følelse af udvikling - fagligt såvel som personligt. Stor variation Med hensyn til begrebet variation, finder 63,7% af social- og sundhedseleverne, at arbejdet i deres praktik kan betegnes som varieret lidt flere, nemlig 68,2% af de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter, betegner deres nuværende arbejde som varieret. Deltagerne i gruppeinterviewene kommer også ind på dette aspekt. Her nævner de blandt andet, at det at arbejde med mennesker, ofte gør arbejdsdagen uforudsigelig og dermed også varieret. Derudover lægger specielt social- og sundhedsassistenterne vægt på muligheden for at udføre helhedspleje, det vil sige muligheden for at kunne dække mange faglige aspekter i et plejeforløb. 10

11 Et andet forhold af de positive aspekter omkring arbejdet er den relativt store medbestemmelse, mange social- og sundhedsuddannede oplever, de har. Her angiver 62,5% af social- og sundhedseleverne og hele 66,9% af de færdiguddannede social- og sundhedsuddannede, at de har været med til at bestemme indholdet i henholdsvis deres praktik og arbejde. Undersøgelsen går dog ikke i dybden med typen af denne indflydelse. Flere deltagere i gruppeinterviewene fremhæver ligeledes relevansen af at have medbestemmelse over det daglige arbejde. Dette forhold gør sig specielt gældende for social- og sundhedsassistenterne. Medbestemmelsen drejer sig dels om ens eget arbejde, og om at få tildelt et ansvar, men også om indflydelse på et mere administrativt niveau. Det sidste vigtige forhold deltagerne i gruppeinterviewene vælger at fremhæve, er det gode forhold til kollegaerne. Et arbejde som socialog sundhedsuddannet betyder, at man kan komme til at arbejde meget alene, hvilket mange sætter pris på, men samtidig skal man være god til at samarbejde. Lidt afhængig af hvor i pleje- og sundhedssektoren man er ansat, er der mange, der har meget daglig kontakt og samarbejde med kolleger, og som sætter meget stor pris på denne kontakt. Et godt forhold til kollegerne giver mulighed for at udveksle oplevelser og erfaringer fra arbejdet. I alt tilkendegiver 81,1% af de færdiguddannede, at det er vigtigt for dem at arbejde sammen med kollegaer. Imidlertid er det langt fra alle færdiguddannede, der får dette ønske opfyldt. Det forholder sig sådan at 59,3% af de færdiguddannede kun arbejder sammen med kollegaer ca. halvdelen eller mindre af arbejdstiden. Desuden findes en gruppe på 5,2%, der angiver aldrig at arbejde sammen med kollegaer. Efter- og videreuddannelse skaber tilfredshed Ser man bort fra de overordnede forhold i forbindelse med arbejdet og kaster blikket på andelen af deltagere, som har modtaget efter- eller videreuddannelse, har 44,3% af alle deltagere modtaget en form for efter- eller videreuddannelse. 11

12 Undersøgelsen påpeger dog, at der er nogen forskel på, hvem det er, der modtager denne efter- eller videreuddannelse. Her ses det, at der hos hjælperne er en relativt større andel (55,9%), der ikke har modtaget efter- eller videreuddannelse end hos social- og sundhedsassistenterne, hvor denne andel er 51,4%. Figur 4 Sammenhængen mellem den generelle tilfredshed med arbejdet og om man har modtaget efter- eller videreuddannelse. Blandt de utilfredse er der en større andel, der ikke har modtaget efter- eller videreuddannelse. Ser man derimod på sammenhængen mellem tilfredsheden med arbejdet, og om deltagerne har modtaget efter- eller videreuddannelse, så er billedet mere splittet. Blandt de allermest tilfredse har 51,3% modtaget efter- eller videreuddannelse, mens 47,9% ikke har. Blandt de utilfredse har 44,6% modtaget efteruddannelse og blandt den lille gruppe der er meget utilfredse med arbejdet (der i alt udgør 1,7%), er det kun 27,8%, der har modtaget efter- eller videreuddannelse. Der ser dermed ud til at være en sammenhæng mellem tilfredsheden med arbejdet og om man, selv i begrænset omfang, har modtaget efter- eller videreuddannelse. Stress og psykisk belastning er udbredt Når det kommer til selve arbejdet som social- og sundhedsuddannet, er kritikpunkterne rettet mod selve arbejdets rammer og ikke så meget 12

13 arbejdets indhold. Det handler her om helt konkrete problemer, respondenterne oplever i dagligdagen. For langt de fleste respondenter er der en række problemer forbundet med det konkrete daglige arbejde som social- og sundhedshjælper og -assistent. Det tilsyneladende største problem er en ofte tilbagevendende følelse af stress. Denne følelse giver sig udslag i, at deltagerne i undersøgelsen ofte vurderer, at de ikke når det, de gerne ville i løbet af en arbejdsdag. Det handler dels om, at det er utilfredsstillende, fordi det går ud over klienterne. Men det handler også om, at deltagerne selv mærker, at arbejdet mister nogle af dets kvaliteter, fordi medarbejderne er så pressede af stramme normeringer og stort sygefravær. Presset har ofte den konsekvens, at den kvalitative tid med klienterne skrumper ind. Som en direkte forlængelse af oplevelsen af stress, oplever deltagerne i undersøgelsen, at der er for lidt tid til klienterne. De savner med andre ord at have mere tid til den sociale og fortrolige kontakt med klienterne i det daglige arbejde. Figur 5 Andelen af færdiguddannede der oplever arbejdet som psykisk hårdt. I alt 64,5% oplever arbejdet som psykisk hårdt. For det tredje viser specielt spørgeskemaundersøgelsen, at det er både fysisk og psykisk hårdt at være inden for faget. I alt 64,5% af 13

14 respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen oplever, at arbejdet er psykisk hårdt. Stress, for lidt tid med klienter og fagets dårlige image er alle sandsynlige faktorer, der er medvirkende til at gøre arbejdet psykisk hårdt. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 70,6% af de social- og sundhedsuddannede mener, at deres arbejde er fysisk hårdt. Det er typisk de social- og sundhedsuddannede nede på»gulvet«, der oplever, at det er et fysisk hårdt arbejde de varetager - i modsætning til de, der primært udfører administrativt arbejde. Figur 6 Andelen af færdiguddannede der oplever arbejdet som fysisk hårdt. I alt 70,6% oplever arbejdet som fysisk hårdt. En fjerde barriere er den, ifølge respondenterne, lave løn. Der er blandt respondenterne bred enighed om, at lønnen ikke står mål med den daglige indsats, og det store ansvar overfor klienterne som mange oplever, at de har. En anden kobling, som også illustrerer den (for) lave løn, er de skæve arbejdstider, en færdiguddannet ofte må arbejde under. Selvom der også kan være fordele ved disse arbejdstider qua en række fridage og diverse løntillæg, mener mange, at der mangler en reel kompensation for at arbejde i weekender, på helligdage samt om aftenen og natten. 14

15 Uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller assistent Social- og sundhedseleverne i undersøgelsen er overvejende positive overfor uddannelsen til henholdsvis social- og sundhedshjælper og - assistent. Social og sundhedseleverne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere og evaluere deres uddannelsesforløb indtil nu. Overordnet set er der meget stor tilfredshed med uddannelsen. Samlet set er 92,8% af eleverne Tilfredse eller Meget tilfredse med uddannelsen. Igen er det interessant at se mere konkret på, hvad der gør uddannelsen så attraktiv. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at specielt social- og sundhedshjælpereleverne, svarende til 82,8%, sætter stor pris på den vekslen, der er mellem teori og praktik i uddannelsen. Lidt færre, nemlig 76,0% af social- og sundhedsassistenteleverne har samme opfattelse. Denne positive opfattelse hænger blandt andet sammen med, at langt de fleste elever, svarende til 85,6%, mener at kunne bruge deres viden fra uddannelsen i praktikopholdene. Deltagerne fra gruppeinterviewene konkretiserer denne tilfredshed lidt mere. Her nævner social- og sundhedsassistenteleverne blandt andet, at uddannelsen stiller store faglige krav til eleverne, og at de derigennem får de store faglige udfordringer, de kunne ønske sig. For både social- og sundhedshjælperelever og -assistentelever er det vigtigt, at uddannelsen er relativ kort, og at den er lønnet. Et tredje vigtigt aspekt ved uddannelsen er, at den giver mulighed for videreuddannelse og man dermed kan undgå at blive fastlåst i en bestemt arbejdssituation. Det giver med andre ord en faglig såvel som personlig frihed. Imidlertid har langt de fleste respondenter under uddannelse haft en række erfaringer med praktikopholdet og skoleperioden, som har bevirket, at respondenten ikke oplever uddannelsen som fuldt tilfredsstillende. Problemer i praktikken Respondenterne retter i den forbindelse specielt deres kritik af uddannelsen mod de integrerede praktikophold. Kritikken handler 15

16 blandt andet om, at praktikstedet og i særdeleshed praktikvejlederen ofte ikke er tilstrækkelig godt forberedt på praktikantens ophold. Det giver sig blandt andet udslag i, at eleverne ofte føler, at de bliver fagligt»under«- eller»overstimuleret«på praktikpladsen. Det kan både handle om, at man ikke får lov at bruge sin nyerhvervede viden eller at man - som flere tidligere hjemmehjælpere oplever, bliver betragtet som ekstra arbejdskraft på praktikstedet. Alt andet lige handler det om, at praktikstedet ikke kender praktikanten og dennes kompetenceniveau og uddannelsesmål godt nok til at selve praktikvejledningen kan blive tilfredsstillende. Derudover er der også - hos mange vejledere - en følelsesmæssig barriere, der indebærer, at praktikanten ikke altid føler sig velkommen i praktikken. Den manglende følelse af at føle sig velkommen kan skyldes arbejdspladsens stress og stramme normeringer. Et andet konkret eksempel på negative oplevelser for praktikanten, er en følelse af ikke at blive anerkendt af de andre faggrupper, som de skal arbejde sammen med på praktikstedet. Dette skaber usikkerhed for den enkelte og kan i værste fald medføre, at flere vælger at hoppe fra uddannelsen. Hvad angår skoleopholdet oplever mange af social- og sundhedsassistenteleverne, at den teoretiske del af undervisningen i skole- og praktikperioden er for overvældende i forhold til den tildelte tid. Det kan i lighed med den manglende forberedelse fra praktikstedets side, afstedkomme, at flere elever afbryder uddannelsen, fordi de ikke magter arbejdspresset. 16

17 Metoden bag undersøgelsen Rapporten er udformet på baggrund af både en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Denne metodekombination skal være med til at sikre, at man opnår en dækkende beskrivelse af dels respondenternes aktuelle holdninger og værdier, men også for at få mulighed for at identificere de områder af arbejdet og uddannelsen, som er problematiske. Spørgeskemaundersøgelsen er med til at sikre en høj grad af repræsentativitet, dvs. en tilnærmelsesvis afspejling af respondenternes holdninger til uddannelsen og arbejdet som socialog sundhedshjælper eller -assistent over hele landet. Én af styrkerne ved brugen af kvantitative metoder er, at resultaterne er generaliserbare. Til gengæld har de den begrænsning, at de ikke umiddelbart kan afdække årsags- og virkningssammenhænge. Det kan fokusgruppeinterviewene til gengæld. De kan afdække hvilke emner og temaer, der ligger respondenterne mest på sinde, og fokuserer grundlæggende på at afdække meninger og forståelser i specifikke sammenhænge. Denne viden er specielt vigtig, når man ønsker at finde frem til hvilke forandrings- og udviklingsperspektiver, der ligger i arbejdet og i uddannelsen til social- og sundhedshjælper/assistent. Spørgeskemaundersøgelsen Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen Hver gruppe er udvalgt ud fra en række kriterier. For de nuværende elever gælder det, at de er: Social- og sundhedshjælperelever ansat i primærkommuner - med bopæl i og uden for storby. Social- og sundhedsassistentelever ansat i amtskommuner - med bopæl i og uden for storby. For de færdiguddannedes vedkommende gælder det, at de er uddannede fra årgang 1996, samt at de har fem års erhvervserfaring 17

18 og har arbejdet inden for området i minimum de sidste tre år. Desuden gælder det, at de færdiguddannede er: Social- og sundhedshjælpere (dimitteret i 1996/97) ansat i primærkommuner - med bopæl i og uden for storby. Social- og sundhedsassistenter (dimitteret i 1996/97) ansat i primærkommuner - med bopæl i og uden for storby. Storby defineres i denne forbindelse som postnumre i København, Københavns Amt, Odense, Århus og Aalborg, mens øvrige postnumre defineres som uden for storby. I alt blev der udsendt spørgeskemaer til 1937 elever og 2500 færdiguddannede. Blandt eleverne var der 1050 personer, der valgte at besvare og returnere et skema, svarende til 54,2%. Blandt de færdiguddannede var der i alt 1058 personer, der besvarede og returnerede skemaet, svarende til 42,3%. Begge svarprocenter er meget høje for denne type undersøgelser. Det giver derfor et godt grundlag for den videre analyse. Ved en sådan undersøgelse som denne er der desuden en vis statistisk usikkerhed. I denne undersøgelse er den statistiske usikkerhed som udgangspunkt på ca. + / - 3%, hvilket er normalen for bla. politiske meningsmålinger af god kvalitet. Det skal forstås på den måde, at har man en måling der viser, at 57% af eleverne er indskrevet på social- og sundhedshjælperuddannelsen, betyder det, at det virkelige tal med 95% sikkerhed ligger i intervallet mellem 54% (57%-3%) og 60% (57%+3%). Det vigtige er at have denne lille usikkerhed med i baghovedet, når man læser tallene sådan, at man ikke umiddelbart tillægger forskelle på et par procent mere betydning, end de fortjener. Fokusgruppeinterviewene Udvælgelse af deltagere Der er gennemført fire fokusgruppeinterview. De fire interview fordeler sig således: 18

19 Et interview med nuværende elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Et interview med nuværende elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. To interview med social- og sundhedsuddannede (assistenter og hjælpere) som blev færdige i 1996, og som har arbejdet i mindst tre år inden for området - og som også aktuelt arbejder indenfor social- og sundhedsområdet. De første to grupper der begge indeholder elever er inddelt efter uddannelse, det vil sige, om respondenterne er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter. De færdiguddannede blev inddelt efter alder, så den ene gruppe indeholdt respondenter over 30 år, mens den anden var med respondenter under 30 år. Aldersdelingen har haft til hensigt for at få mere homogene grupper. Fokusgrupperne inddrager altså både elever på begge uddannelser og færdiguddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Alt i alt betyder det, at respondenterne i én interviewgruppe enten har alderen og erfaringen - eller en aktuel uddannelsesaktivitet - tilfælles. Respondenterne blev udvalgt på baggrund af en positiv tilbagemelding i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, hvor de blev spurgt, om de ville deltage i et uddybende interview. På den baggrund er de deltagere, som meldte bekræftende tilbage, blevet udvalgt med sikring af en spredning på alder og tilfredshed. Af praktiske grunde er hovedparten af de rekrutterede social- og sundhedsuddannede inden for Storkøbenhavn. Interviewene blev gennemført i København i efteråret

20 fakta 2002 Denne pjece sammenfatter resultaterne af en undersøgelse, der belyser hvordan social- og sundhedselever og færdiguddannede oplever deres uddannelse og arbejde i ældreområdet. Ved hjælp af spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews stilles skarpt på tilfredshed og ønsker blandt FOAs medlemmer, samt de vilkår der gør sig gældende for dem i deres hverdag. Yderligere oplysninger fremgår af rapporten af samme navn, der er et bidrag til at kvalificere og udvikle debatten om ældreområdet som uddannelses- og arbejdsfelt. Undersøgelsen er gennemført i efteråret Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads København V Telefon: