Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer"

Transkript

1 Identifikation Kommunenr. 475 Kommune Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet Emne Købstaden før 1850 Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Sted Arkiv nr. Løbenr. 39 1

2 Sammenfatning Kommunenr. 475 Emne Købstaden før 1850 Kommune Sted Købstaden kan opfattes som et samlet kulturmiljø, som kan opdeles i tre historiske perioder; Indtil 1850, perioden mellem og efter s overordnede kulturhistoriske værdier består af selve lokaliseringen i landskabet, herunder den velbevarede bebyggelsesgrænse mod Vejlen i syd og havet i vest, den middelalderlige byplan, den tidlige industrialiseringsperiodes byplan og bykernens arkitektonisk meget klart afgrænsede bygningsmasse. Disse træk er usædvanlig velbevarede og rummer kvaliteter af så væsentlig værdi for landet at deres bevaring bør prioriteres meget højt. Endelig danner havnen et samlet og yderst velbevaret kulturmiljø af stor værdi for Fynsområdet. s ældre byplan (-1850) danner et sammenhængende kulturmiljø, der både er usædvanlig helstøbt, velbevaret og udtryksfuldt. Grundtrækkene er middelalderlige og kan føres tilbage til anlægstiden ved overgangen til 1200-årene. er en af landets allerbedst bevarede og mest udtryksfulde byer fra middelalderen. Gåsetorvet i blev udlagt som plads i begyndelsen af årene, da bebyggelsen omkring kirken opførtes. 2

3 s vækstlag. De blå toner angiver i skematisk form byens markante udviklingsspring. 3

4 Naturgrundlag Kommunenr. 475 Emne Købstaden før 1850 Kommune Sted er anlagt på en nordøstvendt rygning af bakken Rue, der skyder sig ud som et næs mellem øhavet i vest og fladvandet Vejlen i øst. Ved stranden findes en strømrende, som tillod bekvem landgang, og Vejlen kunne udnytes til vinterhavn. Rygningen fra Rue opdeler bygrunden i en nordvestfaldende og en østlig del, som har haft en markant indflydelse på bosætningsmønstret. Kortudsnit over i mål 1:

5 Kulturhistorie Kommunenr. 475 Emne Købstaden før 1850 Kommune Sted s bykerne danner et samlet kulturmiljø. Det består af en ældre del før ca. 1850, og en yngre der afspejler byens stærke udvikling under den tidlige industrialisering ca Den ældre del afspejler forholdene i anlægstiden og gennem de følgende århundreder, mens perioden ca giver sig til kende i karakteristiske nyanlagte gader. Over hele byen giver denne periode sig tillige til kende i form af en arkitektonisk velafgrænset og meget homogen bygningsmasse fra ca s bykerne er derfor ikke alene med sin lokalisering og byplan usædvanlig repræsentativ for de mange handelsbyer som opstod i Danmark i og begyndelsen af 1200-årene, den har tillige klare og velafgrænsede udviklingstræk fra 1800-årene og er kulturhistorisk set i en enestående bevaringstilstand, som forener den med helt usædvanlige oplevelses-, fortælle- og kildeværdier. Men på grund af den moderne øsituation er byen ved at miste sin autenticitet og dens kulturværdier trues af konsumtion i en turistmæssig sammenhæng. Det intensive agerbrug, der blev indført i 1000-årene, kunne opsuge langt mere arbejde og gav plads til flere mennesker. I løbet af årene kom formentlig hen mod en tredjedel eller mere af landet under plov. Sliddet på hjulplovens skærende dele ved gangen gennem jorden var betydeligt og gjorde landbruget afhængigt af redskabsjern. Men opdyrkningen og et øget græsningstryk fjernede det energimæssige grundlag for jernudvinding i det sydskandinaviske landbrugs kerneområde. Ressourcer fandtes derimod i Skånelandenes randegne, Sydnorge og Mellemsverige, hvor der til gengæld var knaphed på fødemidler. Store adskilte producentgrupper blev afhængige af hinanden for deres livs opretholdelse. Købstæder opstod, markedsøkonomi udbredtes, samfundet civiliseredes. s lokalisering i landskabet er bestemt af de to hovedkrav, som er typiske for middelalderens nye handelsbyer, en midtstedsbeliggenhed så flest muligt fik den kortest mulige vej til byen, og en adgangen til havet af hensyn til købmændenes metier. Situationen er trukket klart op på Langeland, som kun var i stand til at bære en enkelt købstad. Byen er anlagt omtrent midt på øen ud til den læ vestkyst, hvor en strømrende tæt under kysten gjorde landing bekvem. s byplan er også typisk for de 54 egentlige handelsbyer fra tiden ca , som findes inden for Danmarks nuværende grænser. Deres byplanskema dannes altid af hovedgader, som i forlængelse af indløbende landeveje munder ud i en bymidte med torv og bykirke. Sideog baggader føjer sig til deres hovedfigur eller er tvunget i form af terrænforholdene, mens en brogade løber så direkte som muligt fra torvet til stranden og skibsbroen. 5

6 Når middelalderens mange handelsbyer alligevel afviger fra hinanden, skyldes det ikke forskelle i funktionel eller social henseende, men alene en tilpasning til forholdene på den udvalgte bygrund. Byer som omgives af opland på alle sider har gerne to eller flere indløbende landeveje med bymidte midt i bylegemet, mens randbeliggende byer ofte dannes af en enkelt eller to tætliggende hovedstrøg og har randbeliggende bymidte. Det udvalgte sted indeholdt som regel også områder med forskellige levestedskvaliteter som kunne perspektivere bybefolkningens sociale skel. Endelig betød en stærkt kuperet bygrund at bylegemet ofte fik forvredne former (terrænreliefbyer), mens en jævn grund har affødt byer med symmetriske parallelformer (jævngrundsbyer). er en randbeliggende terrænreliefby. Den blev grundlagt i slutningen af 1100-årene, hvor kirkens ældste dele er fra. Ved skyder den brede Ruebakke sig ud mellem Vejlen (inddæmmet på Det Kgl. Rentekammers foranstaltning i 1826) og havet. Bygrunden udgøres af bakkens nordfaldende rygning, som afgrænses af havet i vest og Vejlen i syd, og som mod nord og øst løber over i lavere arealer. Rygningen opdeler bygrunden i to områder med vidt forskellige levestedsværdier, en østlig del i læ og med et sydfaldende terræn ned mod Vejlen, og en nordvesteksponeret mod stranden. Byplanen sammensættes af to hovedstrøg, som fra nord og syd danner en slynge gennem bylegemet til Torvet, hvorfra en brogade løber til stranden. Af hovedgaderne er Østergade i syd afgjort den mest dominerende på grund af dens særlige levestedsværdier, og fordi hovedparten af al trafik til byen fra det frugtbare Midt- og Sydlangeland søgte denne vej gennem byen, mens trafik fra det arealmæssigt mindre og mindre frugtbare Nordlangeland løb gennem Nørregade eller over den senere Ørstedsgade til Østergade. Som et vidnesbyrd på sin mindre betydning opløses Nørregade i et par mindre betydende sidegader, Sidsel Bagersgades til Østergade, Grønnegade til Torvet, og den fortsætter sig i Vinkældergade og Smedegade, der søger ned over bygrundens nordvesteksponerede side til byens fattiggade, Ramsherred som udløber fra Brogade. Torvet er en langagtig udvidelse af Østergade. Den løber op over østsiden af bygrundens rygning. Vest herfor findes byens brogade og småkårsgader. Disse oprindelige træk står stadig skarpt optrukket i byplanen og matrikelstrukturen. Desuden er bebyggelsesgrænsen mod Vejlen velbevaret, mens den oprindelige grænse mod stranden er blevet ændret af havnens udbygning gennem de sidste 200 år. Men havnen er i sig selv et værdifuldt element i byens rigt sammensatte kulturmiljø. er en af landets allerbedst bevarede og mest udtryksfulde byer fra middelalderen. Lokaliseringen ved midten af oplandet er skarpt optrukket på grund af øsituationen, bylegemets hovedstruktur er klart formet af beliggenheden og de indløbende landeveje, og den sociale opdeling træder frem med en særlig styrke, fordi bygrunden rummede partier med skarpt adskilte levestedskvaliteter, mod øst i læ af Ruebakken og ned mod Vejlen de bedste partier med hovedgaderne, mod stranden den nordvesteksponerede del, hvor byens fattiggader fandtes. 6

7 Ingen anden dansk middelalderby indeholder så klart et aftryk af sit terrænrelief. Byerne fra middelalderen voksede selvsagt gennem århundrederne. Når de alligevel bevarede deres oprindelige disposition, så skyldes det, at samfundet var stabilt i sin grundkonstruktion, at trafikmidlerne ikke forandrede sig og at den økonomiske udvikling forblev beskeden. Det er disse forholds moderne forandring som udgør en trussel mod middelalderbyernes kulturmiljøværdier. På trods af byfornyelsen i tiden , hvor hen mod 95% af den gamle bygningsmasse i bindingsværk omsattes til grundmur, forblev den middelalderlige byplan alligevel næsten helt intakt. I 1875 lavede Vinkældergades gennemføring til Havnegade et hul i Ramsherreds vestlige bygningsrække, og inde i bylegemet har en enkelt nedbrydning af en fremtrædende bygning i Østergade haft en uheldig indflydelse på det ældre gaderum. Det er så godt som alt. med dens helstøbte arkitekturpræg og næsten uberørte byplan er en af de mest interessante og velbevarede danske købstadsmiljøer. I 1900-årene bredte bebyggelsen sig mod nord og øst, hvor der var plads, og til dels mod syd på Rue. Havet i vest og vådområdet Vejlen i syd udgjorde så stærke topografiske grænser, at de stadig står ret skarpt i det samlede kulturmiljøs afgrænsning mod det åbne land. Havnens udbygning gennem de sidste små 200 år forstyrrer selvsagt indtrykket noget, grænsen mod havnen er endnu forholdvsis klar. Østergades indre krumme del var, som det gamle postkort viser, tidligere afskærmet fra den ydre retlinede del af det fremspringende gavlhus i nr. 34. Foto ca

8 Arkitektur og bebyggelse Kommunenr. 475 Emne Købstaden før 1850 Kommune Sted bymidte rummer mange smukke bygninger, der står som gode repræsentanter for både deres tid og byggemåde. Iøjnefaldende er de store og markante bindingsværkshuse fra slutningen af 1700-årene som Østergade 2 og 24 samt købmandsgårdene i Nørregade. Oprindelig var alle byens huse og gårde opført i bindingsværk, men fra omkring begyndelsen af 1800-årene opførtes de første grundmurede huse, som senere i form af klassicismen smukke og enkle hustyper kom til at dominere. Det første grundmurede hus i byen opførtes af toldinspektør Barthold Hoe i Nørregade 21 Som byplan er det først og fremmest de helstøbte gaderum og torve der påkalder sig vores interesse. Her besidder en rigdom af velartikulerede gadeforløb, som er et godt eksempel på gamle byers krinklede og oplevelsesrige struktur. Fra gaderne i gives mange overraskende kik ind i bagårdene. Som her i Nørregade 17. 8

9 I Østergade, s travle forretningsgade, ligger fortsat nogle af de mest betydende gårde i byen. 9

10 Den pittoreske Smedegade med sine toppede brosten og fint afstemte bygninger forbinder Grønnegade med Ramsherred. 10

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 52 1 Sammenfatning er en hovedgade, men

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 51 1 Sammenfatning s brede, åbne rum

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 475 Kommune Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Emne Gader og pladser Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Sted Østergade

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 47 1 Sammenfatning, Apotek, er et

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet sområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 01 1 Sammenfatning Som helhed er

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 22 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 23 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 13 1 Sammenfatning Fårevejle

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 45 1 Sammenfatning er en af de eneste

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 37 1 Sammenfatning At arrangere de naturgivne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 17 1 Sammenfatning Magleby

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 28 1 Sammenfatning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM sygehus Arkiv nr. Løbenr. 60 1 Sammenfatning sygehus

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 33 1 Sammenfatning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 30 1 Sammenfatning Langeland

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 48 1 Sammenfatning nr. ligger for

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 08 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 475 Kommune Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Havne og skibsbroer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 09 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIBBROGADE 14 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Skibbrogade

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Hovedgårde Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 25 1

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 20 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Slotsgade

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori smønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 07 1 Sammenfatning nr. Kulturlandskabet

Læs mere

TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE

TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Langelandsområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 03 1 Sammenfatning

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Landzonetilladelse. Etablering af en bolig forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse

Landzonetilladelse. Etablering af en bolig forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse Returadresse:, Michael Chalmer og Anette Rasmussen Vipperød Mark 12 4390 Vipperød Landzonetilladelse DATO 22. august 2017 SAGSNR. 326-2017-21578 Tilladelse til at ændre anvendelse fra restaurant til beboelse

Læs mere

KRENGERUP. Assens Kommune Magt og Tro - Herregård Krengerup Hovedgårdsejerlav Kulturmiljø nr. 8 Ja Delvist offentlig adgang

KRENGERUP. Assens Kommune Magt og Tro - Herregård Krengerup Hovedgårdsejerlav Kulturmiljø nr. 8 Ja Delvist offentlig adgang 8 KRENGERUP Hovedgård Slotspark Avlsgård Afgrænsning Det nyklassicistiske hovedgårdsanlæg og de symmetrisk placerede avlslænger I afgrænsningen af Krengerup indgår herregårdsanlæg, slotspark, funktionsbygninger,

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 02 1 Sammenfatning sbanens

Læs mere

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur 1880- i dag og middelalder Købstæder

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur 1880- i dag og middelalder Købstæder Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Borre Sømose og Borre Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur 1880- i dag og middelalder Købstæder Kulturmiljøets hovedtræk Kulturmiljøets

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade

Læs mere

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Til høringsparterne Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 13. september 2018 Jour.nr.: 18/00066 Ophævelse af fredningen

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 7B MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 07.10.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord Kommune Adresse:

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

SYDVESTJYSK KLASSICISME

SYDVESTJYSK KLASSICISME SYDVESTJYSK KLASSICISME Sydvestjysk klassicisme 13. august 2018 VARDE INDIVIDUEL BYGNINGSKULTUR Man ved ikke præcis, hvornår Varde opstod som by, men den har ligget der siden tidlig middelalder. Dette

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor

Læs mere

Kulturmiljø - fra registrering til plan

Kulturmiljø - fra registrering til plan Kulturmiljø - fra registrering til plan Kulturarven i fremtidens landskab Vanskelig at komme uden om! Hvordan integrere den? 4000 f.kr. 2015 Kulturarv Kulturarvsbeskyttelse 2 Registrering/Analyse af professionelle

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FISKERGADE 8 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Fiskergade

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Der redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.

Der redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Som drøftet med teknik- og miljøborgmesteren i vores møde den 8. august 2018, idet vi er opmærksomme på

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Centerområder 1.C.1 Torvet Østergade Fremtidig anvendelse Butikker til detailhandel, liberalt erhverv, hotel og restaurationsvirksomhed, håndværksmæssige

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. [Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R MØLLERGADE 43 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17.09.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere