Matematik og tværfaglighed et teoretisk blik
|
|
- Holger Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 og tværfaglighed et teoretisk blik Kasper Bjering Søby Jensen, ph.d-studerende i matematikkens didaktik ved Roskilde Universitet I tider, hvor man som fagperson stadigt oftere udfordres til at bringe sit fag i samspil med verden udenfor særligt med andre fag kan det være gavnligt at forsøge at overskue denne opgave lidt ovenfra. Ikke mindst, når man skal navigere i den moderne gymnasieskole. Man kan naturligvis reagere defensivt på dette ved at forsøge at forsvare sin enkeltfaglige tradition mest muligt og derfor søge at mindske graden af tværfaglighed. Dette er for så vidt legitimt nok, men modsat denne artikels udgangspunkt, som er at give redskaber til at øge graden af tværfaglighed i faglige samspil med matematiks deltagelse. Er man uenig i dette mål, er man nok også uenig i mine overvejelser. I den didaktiske forskning gøres der jævnligt forsøg på at skabe begrebsapparater, der kan analysere, forstå og udvikle fagligt samspil. Sådanne be grebsapparater løser ikke i sig selv de konkrete problemer forbundet med fagligt samspil, men et teoretisk blik kan alligevel bruges til at skabe orden, struktur og fokus i det, man foretager sig. Det er en almendidaktisk opgave at lave en generel teori om fag, faglighed og tværfaglighed. Men hvis det skal virke i eksempelvis en gymnasiekontekst, er det min tilgang, at opgaven først og fremmest kræver en fagdidaktisk indsats. Problemstillingen må analyseres med udgangspunkt i det fag, hvis deltagelse i tværfaglighed man ønsker at forstå. Her vil jeg forsøge at give mit bud på såvel en generel som en matematikspecifik begrebsramme. Baggrunden er mit matematikspeciale fra 2008, hvor jeg analyserede 33 1.generations studieretningsprojekter. Da 30 af disse var i samspil med historiefaget, vil jeg give et fokuseret eksempel med udgangspunkt i denne kombination. Mit speciale er i øvrigt rapporteret i Jensen (2010). Fag og faglighed Ifølge Ordbog over det Danske Sprog betyder fag noget ved sammenføjning afgrænset. I moderne tid bruges det dog mest i betydningen et vist område inden for videnskaben, kunst eller erhverv. Her vil jeg kun forholde mig til det, vi ud fra denne definition kunne kalde for videnskabsfag. Opdelingen af videnskaben er ikke tilfældig. For at begribe den, må vi have fat i begrebet objekt eller genstandsfelt, som det også kaldes. Det, der adskiller et fag fra et andet, er grundlæggende hvilke af verdens studerbare objekter, faget søger at skabe viden om. For at kunne studere sine objekter, må faget udvikle metoder sammensat af teknikker og valideringsformer. Et hvert videnskabsfags kerne er således objekt og metode. Når videnskabsfaget arbejder, producerer det viden, teorier, begreber, fakta, m.v. Disse ting vil jeg sammen med metoden under én hat kalde for videnskabsfagets faglighed. Fagligheden er således et fags dynamiske indre side, mens objektet findes uden for faget og er af statisk karakter. I Dolin (2006) defineres et videnskabsfag som en sociokulturel enhed for vidensproduktion. Et fag har så at sige en social struktur i form af tidsskrifter, bøger, konferencer, institutter, foreninger, positioner, mv. og en kulturel praksis, der udvikles inden for denne sociale struktur. Et fag er altså et menneskeligt fællesskab, som det kræver en særlig socialisering at få adgang til. En fagperson er en person, som har gennemgået en sådan socialisering og derfor kan begå sig i fællesskabet. Fagpersoner udfører dog oftest deres faglige praksis andre steder end i videnskabsfaget, f.eks. ved anvendelser i andre fag eller i samfundet mere generelt og som undervisning. Faget kan under en hat opfattes som fællesmængden af fagpersonernes faglige praksisser. Undervisningsfaget er en særligt skabt konstruktion med det formål at foretage hel eller delvis indsocialisering i faget. Undervisningsfaget bliver til ved, at et udvalg af fagets praksisser nedkopieres i et til sammenhængen passende LMFK-bladet, nr. 4, september
2 format. Traditionelt en ren nedskalering af videnskabsfaget. Processen kaldes i matematikdidaktikken ofte for en didaktisk transposition (Winsløw 2006, s.18-21). Tværfaglighed Da videnskabens historie viser, at virkeligheden i praksis ikke lader sig studere og håndtere skarpt opdelt efter de af mennesket valgte faggrænser, har det specielt siden 2. Verdenskrig vist sig at være stadigt mere nødvendigt at etablere forskellige typer af tværfaglige praksisser. Mine studier har foreløbigt vist mig to væsensforskellige udgaver af sådanne. For det første en organisatorisk tværfaglighed, hvor elementer af forskellige fag svejses sammen til en ny enhed, som selv fremstår som et selvstændigt fag. Dette sker på i hvert fald to måder: Specialisering på grænsen mellem to fag. Typisk er eksempler, hvor et fags metode viser sig anvendeligt til at studere et andet fags objekter. F.eks. biofysik og matematisk økonomi. Anvendte fag. Elementer af mange fags metoder integreres for at studere en særlig klasse af objekter. F.eks. ingeniørvidenskab, nanoteknologi, geografi og erhvervsøkonomi. I gymnasieskolen oplever vi denne tværfaglighedsform i fagkonstruktioner som dansk (lingvistik, litteraturvidenskab, kommunikation), samfundsfag (økonomi, sociologi, politologi) og naturgeografi. Gymnasieskolen anerkender det dog ikke som tværfaglighed. Et projekt, der integrerer sociologi og økonomi, vil i gymnasieverdenen blive opfattet som enkeltfagligt. For det andet findes en funktionel tværfaglighed, hvor to eller flere eksisterende fag går midlertidigt sammen for at løfte en bestemt opgave. Funktionel tværfaglighed er altså en relation mellem to eller flere fag, og det konkrete samarbejde kan karakteriseres ud fra, i hvor høj grad der lægges vægt på fag, og i hvor høj grad der lægges vægt på relation. Med inspiration fra Erich Jantsch og Lars Ulrichsen opstiller jeg på den baggrund 5 kategorier: Mangefaglighed. To eller flere fag eksisterer samtidigt. Den maksimale grad af koordinering er fælles almene mål, f.eks. almen dannelse, studieforberedende, mv. Flerfaglighed. To eller flere fag arbejder samtidigt med en begrænset koordination. Det kan f.eks. være at fagenes konkrete arbejde styres af et fælles tema. Støttefaglighed. Et konstituerende fag styrer ensidigt arbejdets mål, mens yderligere et eller flere støttefag bidrager til at opnå målene. Støttefagene tilpasses altså det konstituerende fags behov. Mellemfaglighed. To eller flere fag underlægges i samme proces fuldstændigt de krav, som opstilles af et ydre princip. Det kan f.eks. være en problemstilling, som skal løses. Overskridende faglighed. Alle faggrænser udviskes, og der arbejdes alene på at løse en ydre problemstilling. De to ydertyper er ikke egentligt tværfaglige, fordi de mangler hhv. relationer og fag. Men de kan opfattes som endepunkter i et åbent interval af funktionelle tværfaglighedsgrader. Dette er illustreret på figur 1. Gymnasieskolen er i sin grundstruktur mangefaglig. Men særligt efter reformen i 2005 har der også været lagt vægt på såkaldte faglige samspil, som af natur er funktionelt tværfaglige. Strukturen Figur 1 Funktionel tværfaglighed er relationer mellem selvstændige fag og kan ordnes i et åbent interval efter hvor vidt fokus ligger mest på fag eller på relationer. 44 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010
3 gør det dog svært for et fag at lade egne faglige mål nedtone. Derfor bliver de fleste samspil af typen fl erfaglighed, men ind i mellem med mulighed for at tilnærme sig støtte- og mellemfaglighed. Jeg mener, at sådanne tilnærmelser er vigtige og en afgørende begrundelse for at have et teoretisk blik. Da flerfaglighed er det mest udbredte, kan det være gavnligt at nuancere begrebet yderligere. Det vil jeg med inspiration fra Dolin (2006) gøre med følgende tre begreber: Parallelforløb. Der eksisterer et fælles emne, som styrer de deltagende fags målsætninger. Fagene arbejder minimalt koordineret, så de f.eks. kan understøtte hinandens målsætninger, men der findes ikke en fælles problemstilling eller en sammenfattende afslutning. Formel fl erfaglighed. Fagene udvikler sammen et fælles forløb, hvor de hver især bidrager til en eller anden form for helhed uden dog at involvere sig i hinanden. Fagintegration. En fælles problemformulering afgør indhold og metode i samspillet. Fagene bidrager kun i relation til problemformuleringen. Bortset fra den kunstige situation, at indholdet skal tilpasses deltagende fag, ligger denne samspilstype tæt på mellemfaglighed. Som eksempler kan man fra vejledningen til naturvidenskabeligt grundforløb finde forløbet Vand, hvor de fire naturvidenskabelige fag hver især skal sige noget om vand. Ligeledes kan man finde forløbet, hvordan fungerer et batteri?, hvor fagene sammen skal besvare spørgsmålet. Det første er oplagt et parallelforløb, mens det andet er et samspil af typen fagintegration. og tværfaglighed Som jeg indledningsvis slog fast, kan et alment begrebsapparat ikke stå alene, hvis vi for alvor vil forstå matematiks deltagelse i tværfaglige samspil. Derfor må der opstilles særlige begreber der kan indfange forskellige typer af samspil mellem matematik og et eller flere andre fag. Gennem mine studier er jeg kommet frem til at matematiksamspil findes i mindst tre forskellige grundformer: Modellering. Typisk et samspil af støttefaglig art, hvor matematiks metoder bruges til at behandle et andet fags objekter. En særlig forkrøblet afart af denne type er at lade matematik være en regnemaskine. Fuldblodsmodellering kræver imidlertid en dyb indsigt i matematikkens faglighed for at lade sig aktivere inden for andre fag. Meta-matematik. Samspil, hvor matematikfaget bliver opfattet som et objekt i et andet fag og undersøges med dettes metoder. Det kan f.eks. være at besvare spørgsmål om matematik af f.eks. historisk, psykologisk, filosofisk, sociologisk, pædagogisk eller kommunikativ art. Dette vil ofte kræve, at man besidder indsigt i selve matematikfagligheden, som derfor typisk vil være til stede. En speciel variant er matematik som case. F.eks. at man interesserer sig for skolehistorie, og derfor studerer matematikundervisningens historie. Komparativ faglighed. og et eller flere andre fag placeres i situationer, hvor deres fagligheder lader sig sammenligne. F.eks. at sammenligne argumentationsteknik i dansk og bevisteknik i matematik eller de bidrag, som hhv. matematik og engelsk kan levere i en undersøgelse af Challenger-ulykken. Samspil af typen modellering og meta-matematik vil som udgangspunkt ligne støttefaglige samspil, om end eksistensen af enkeltfaglige mål i gymnasiekonteksten gør det svært at lade et fags deltagelse styre alene af andre fags behov. Den komparative faglighed vil i udgangspunktet være formelt flerfaglig, hvor to fag arbejder adskilt, men bindes sammen i slutningen. Begreberne er naturligvis ikke hverken udtømmende eller rigide. Det er eksempelvis muligt at forestille sig et ægte ikke-fagspecifikt problem fra virkeligheden, som på mellemfaglig vis løses af en række fags problemtilpassede deltagelse. Om end jeg finder sådanne tilfælde ønskelige og rosværdige, er jeg dog så godt som aldrig stødt på dem. Eksempel på samspil: og historie Jeg har nu i min begrebskonstruktion skabt et generelt begrebssæt og et fagspecifi kt begrebssæt. Jeg vil gerne slå til lyd for yderligere en specialisering i form af et samspilsspecifikt begrebssæt. LMFK-bladet, nr. 4, september
4 Hvis vi virkelig skal i dybden med tværfaglighed, må vi således lave specifikke begreber, der kan indfange forskellige former for samspil mellem to bestemte fag. Det har jeg gjort for matematik og historie. Gennem analyse af 30 ret tilfældigt indsamlede besvarelser af studieretningsprojekter samt den tilhørende opgaveformulering kom jeg frem til følgende fem matematik-historie-samspilstyper. En lidt anderledes organisering kan findes i Hansen (2009, s ): historie. gøres som fag til objekt i historiefaget altså et metamatematisk samspil. Typiske eksempler er egyptisk-, babylonsk- og græsk matematik, sandsynlighedsregningens historie og løsningen af tredjegradsligningen. og udviklingen af videnskab, teknologi og samfund. kens overordnede betydning for menneskehedens udvikling gøres til objekt i historiefaget. Typiske eksempler er den naturvidenskabelige revolution og kryptologi og krig. Matematisk models historie. Mere konkrete anvendelser af matematik gøres til objekt i historien. Der er altså typisk tale om et modelleringssamspil, der som helhed undersøges historisk. Typiske eksempler er astronomisk navigation og matematik og arkitektur. som historisk case. kan som eksempel på noget mere generelt gøres til objekt i historie. Et typisk eksempel er kvinder og matematik. Modellering i historie. Et modelleringssamspil, hvor et for historie relevant objekt underkastes matematiske metoder. Et typisk eksempel er historiske epidemiudbrud. De to første kategorier er mest almindelige, af 30 projekter udgjorde de hhv. 12 og 13. Den tredje er mere sjælden med 3 projekter, og de to sidste må nærmest betegnes eksotiske med et af hver. Der kan naturligvis sagtens eksistere flere kategorier, som jeg blot ikke er stødt på. Eksempel på begrebsanvendelse historie er en overordentlig vanskelig disciplin. Så vanskelig, at matematikhistorikeren Michael N. Fried har rejst spørgsmålet om, hvor vidt matematikundervisning og matematikhistorie overhovedet kan sameksistere (Fried 2001). Problemet er at matematik som undervisningsfag handler om at formidle matematikfaglighed, som den tager sig ud i dag, mens matematikhistorie handler om at studere matematikfaglighed som den faktisk så ud, blev opfattet og praktiseret historisk. Disse to mål vil meget ofte være modstridende. Dette ser man også i opgaveformuleringer og -besvarelser. Et eksempel er følgende udsagn fra en elevs opgavebesvarelse, hvor det diskuteres, hvordan oldtidens egyptere kan have fundet ud af at beregne rumfang af pyramider: Før ægypterne kunne beregne rumfanget af en pyramide, har de udledt nogle formler, der gjorde det muligt at beregne arealet af bl.a. en fi rkant og en trekant Trekants areal: har de fundet ved at sige ½ højde grundfl ade, ½ (h b). Firkants areal: har de fundet ved at sige længde bredde«her lægger eleven oplagt sin egen nutidige forståelse af begreber som formel, rumfang, areal, trekant og firkant ned over egypternes praksis. Eksempelvis er det rigtigt, at man kender til eksempler på, at egypterne beregner areal af en trekantet mark. Men deraf kan jo ikke sluttes, at egypterne dermed har et abstrakt trekants-begreb, endsige areal-begreb, som kan overføres til sidefladerne på en abstrakt pyramide. Det kan naturligvis ikke udelukkes, men bør behandles med kritisk overvejelse. De matematikhistoriske opgaver er fyldt med sådanne eksempler. Min vurdering er, at historiemetodiske dyder som kritisk læsning af historiske kilder forsvinder fra elevens matematiske arbejde. Fokus ligger alene på det rent matematiske: Eleven vil/skal vise, at vedkommende kan sige noget begavet om formlen for pyramiders rumfang, mens oldegypten dybest set er underordnet. Overordnet set synes indholdet i matematikhistoriske projekter at falde i fire elementer: Historisk redegørelse, f.eks. for det græske samfund eller Frankrig i 1600-tallet. Historisk matematik, f.eks. babylonsk brøkregning eller Newtons fluxions-begreb. 46 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010
5 Kilder, f.eks. uddrag af egyptisk papyrusrulle kan kobles direkte til den historiske udvikling. eller et brev fra Pascal. F.eks. et projekt om brydning af kodemaskinen Sammenligning/perspektivering, f.eks. mellem Enigma, hvor der samtidig spørges til det tyske græsk og nutidig matematik. angreb på Sovjetunionen i De to ting har Set fra et tværfagligt synspunkt forekommer det vist ikke rigtigt nogen forbindelse. Det medfører dominerende problem at være at få disse elementer enten, at fagene reelt ikke spiller sammen, eller til at spille sammen på en tværfaglig måde. at nogle elever må ud i gevaldige krumspring for Typisk fremstår de historiske redegørelser isoleret til sidst at koble deres historiske og matematiske fra den matematikhistorie, der er i fokus, den arbejde. historiske matematik fremstilles alene med nutidige I de to samspilstyper historie om matematisk begreber, og eleven mangler typisk redska- model og modellering i historie viser det sig nem- ber til at arbejde med kilder. Ofte bliver der tale mere at få de to fag til at spille sammen. Det skyldes om to særskilte arbejder matematik og historie formentlig tilstedeværelsen af mere konkrete hver for sig som måske, måske ikke, bindes modelleringsmuligheder, der kan trække på forpisk, sammen i afslutningen. Det sidste afgør tyholdsvist avanceret matematisk teori, f.eks. sfæ- om samspillet er et parallelforløb eller formelt risk trigonometri i projekter om astronomisk na- flerfagligt. vigation. I samspil af typen matematik og udviklingen af De to samspilstyper er dog sjældne, og ofte videnskab, teknologi og samfund er ovennævnte skulle der have været tænkt mere over, hvordan problem mindre, fordi fokus her ligger på matematikkens den indgående modellering hænger sammen med indflydelse på historien, frem for om- det historiske. De gode ideer mangler. vendt. Med et sådan fokus er der mere brug for at Eksempler på begrebsbrug stopper her for koncentrere sig om, hvilke typer af situationer det flere eksempler henvises til Jensen (2010). Det på et givet historisk tidspunkt var muligt at håndtere afgørende for mig er at vise de muligheder, som matematisk, end matematikkens egen historie. samspilsspecifikke kategorier opstiller. Det er Der synes dog også her at opstå problemer, først og fremmest, at man i tilrettelæggelsen kan fordi opgavens matematiske elementer ofte ikke fokusere de indgående elementer under hensyn LMFK-bladet, nr. 4, september
6 til samspillet. F.eks. om der skal lægges vægt på matematikkens indre historie eller på matematiks betydning for historien. For det andet er det muligheden for at foretage dybere analyser af de enkelte kategorier og derudfra skabe redskaber til at udvikle samspil af den pågældende type. F.eks. at man identificerer typiske elementer i en samspilstype, som man derfor kan udvikle særligt gode måder at inddrage på. Eksempelvis brug af kilder, historisk matematik, historisk redegørelse, mv. i matematikhistorie. Udfordringen er herefter de mere konkrete udviklingsopgaver, som bedst foretages ude i praksis. Det kan være at finde de gode kilder eller opgaver, som faktisk eksemplificerer den forskel, udviklingen af differentialregningen gjorde for Newton, osv. En anden udfordring er at opstille samspilsspecifikke begreber for andre fagkombinationer. Disse vil afhænge af det konkrete samspil. For konstellationen matematik-biologi kunne det f.eks. dreje sig om overskrifter som populationsmodeller, fysiologiske modeller, økologiske modeller. Hvor meget og hvordan? Det kan diskuteres, om det er ønskeligt at øge graden af tværfaglighed. De nyeste justeringer af gymnasiereformen peger i den modsatte retning. Og i Andresen (2010) argumenteres der for, at fokus især skal ligge på det, jeg her har kaldt komparativ faglighed. Dette skal ske for at belyse, kontrastere og skærpe opmærksomheden på matematisk faglighed. Dog skal matematisk faglighed fornyes, så der lægges vægt på andet og mere end tekniske, praktiske, algoritme-prægede og bevistekniske fagelementer. Det sidste er jeg enig i. Det første er jeg ikke kategorisk afvisende overfor, men nok en smule tøvende. Den engelske matematikdidaktiker Jo Boaler har i en række undersøgelser peget på, at det bl.a. er matematikkens uvedkommenhed, der får selv elever, som er dygtige til matematik i skolen, til senere at vende ryggen til faget (Boaler 2000). Spørgsmålet er, om flere elever vil kunne identificere sig med faget ved at tydeliggøre dets afgrænsning over for andre fag. Hvis jeg skal komme med et bud på en diagnose for, hvorfor det er så svært med god tværfaglighed, så skal den hentes i måden hvor på man konstruerer de eksempler, der arbejdes med. Vi skaber i dag undervisningsfag ved at nedskalere eksempler på fagets praksis. Derpå beder vi to på denne måde konstruerede undervisningsfag om at passe ind i hinanden. Det må være en svær opgave. Min anbefaling er derfor, at man graver de mange eksempler på tværfaglighed fra virkelighedens praksisser frem og laver en selvstændig transposition af disse til gymnasievirkeligheden. F.eks. udkommer der mange videnskabelige tidsskrifter om sociologisk matematik, populationsmatematik, matematik og kunst, matematikhistorie, mv. I hvert af disse findes der artikler skrevet af matematikere, der arbejder tværfagligt. Nogle af disse artikler må på den ene eller anden måde kunne nedskaleres til virkelighedsnære gymnasierettede eksempler på, hvordan matematik kan arbejde tværfagligt. Referencer Andresen, Mette: 2010, På tværs men hvor meget?, MONA, 2010(2), s Boaler, Jo, m.fl.: 2000, The Construction of Identity in Secondary Mathematics Education, i Proceedings of the Second International Mathematics Education and Society Conference. Dolin, Jens: 2006, Fag, hovedområder og fagligt samspil (2006) i Erik Damberg, Jens Dolin og Gitte Holten Ingerslevs Gymnasiepædagogik en grundbog, Hans Reitzels Forlag. Fried, Michael N., 2001: Can Mathematics Education and History of Mathematics Coexist?, Science & Education, vol. 10, s Hansen, Britta: 2009, Didaktik på tværs af matematik og historie en prakseologisk undersøgelse af de gymnasiale studieretningsprojekter, Specialerapport, IND s studenterserie nr. 10. Jensen, Kasper Bjering: 2010, Tværfaglige samspil mellem matematik og historie i gymnasiets studieretningsprojekt (SRP), MONA, 2010(1), side Winsløw, Carl: 2006, Didaktisk elementer, biofolia. 48 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010
Tværfaglige samspil mellem matematik og historie i gymnasiets studieretningsprojekt (SRP)
Tværfaglige samspil mellem matematik og historie i gymnasiets studieretningsprojekt (SRP) Jensen, Kasper Bjering Søby Published in: MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik Publication date: 2010 Document
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereHistorie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?
Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereNYHEDER FRA MINISTERIET
6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereMatematik i AT (til elever)
1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereAT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g
Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereINDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereWorkshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus
Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereProgressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
Læs mereHvem skal samle handsken op?
85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereTEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX
TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX MBU konference Mogens Enevoldsen Teknisk Gymnasium AARHUS TECH 15. marts 2013 Slide nr. 2 TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX 1. Teknologisk dannelse kort afgrænsning 2. Teknologisk
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs meretransfaglighed Drømmen om
scanpix Drømmen om transfaglighed Fagene er under pres. Tidens krav om grænseløse kompetencer truer med at rive faggrænserne ned for at slå porten op til transfaglighedens forjættede land. Men der findes
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereUdviklingsprojekter 2009/2010
5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereDen gode historie. Valg og bearbejdning af matematikhistoriske kilder til gymnasiets matematikundervisning. Henrik Kragh Sørensen
Den gode historie Valg og bearbejdning af matematikhistoriske kilder til gymnasiets matematikundervisning Henrik Kragh Sørensen Center for Videnskabsstudier Institut for Matematik Aarhus Universitet www.matematikhistorie.dk
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-4 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereGeometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit
Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereGYMNASIET SORØ AKADEMI
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereMatematik og tværfaglighed i gymnasiet
Matematik og tværfaglighed i gymnasiet Projekt af Karen Collatz Christensen Roskilde Universitetscenter Matematik overbygningen 2. kandidatmodul Forår 2008 Vejleder: Tinne Hoff-Kjeldsen Abstract This project
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3
Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik på stx indeholder i tabelform
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik a på hhx indeholder i
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereStudieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)
Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mere- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereNYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)
NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereSTUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM
STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.
Læs mere