Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse"

Transkript

1 Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

2 Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE Sparring en mere tydelig relation 8 Indsatser bedre prioritering og beslutning Hvis du vil vide mere Samarbejde om elevernes læring og trivsel 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: BGRAPHIC Tryk: Rosendahls ISBN: (www) ISBN:

3 Hvorfor denne guide? Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse har stor betydning for arbejdet med elevernes læring og trivsel. Ikke mindst fordi forvaltningerne i landets kommuner har en dobbelt opgave, som både handler om at understøtte skolerne i deres arbejde og om at følge op på drift og udvikling. Samarbejdets indhold og form afgør, om forvaltninger og skoleledelser får fokuseret på det væsentlige og får implementeret og fulgt op på de vigtigste indsatser. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt, hvordan samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse foregår hvad der virker, og hvor udfordringerne opstår. Denne guide giver indblik i de centrale indsigter og udfordringer, samt formidler EVA s anbefalinger til, hvordan samarbejdet kan styrkes. Guiden er henvendt til jer som forvaltning, da jeres dobbelte rolle som både understøtter og opfølger, giver jer en særlig mulighed for at sikre, at skoleledelsens faglige viden og indsigt bliver bragt i spil og at I i fællesskab får prioriteret og besluttet de indsatser, der gør størst mulig positiv forskel for elevernes læring og trivsel. Samarbejdets tre elementer Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse omkring elevernes læring og trivsel, er baseret på tre helt centrale elementer. Det drejer sig om: 1. Data Selve grundlaget for samarbejdet den viden, som forvaltning og skoleledelse er enige om at tage afsæt i. 2. Sparring Formen på samarbejdet den måde, I som forvaltning og skoleledelse forholder jer til hinanden på. 3. Indsatser De konsekvenser eller resultater, som samarbejdet kan have og som handler om prioriteringen af, hvordan det konkrete arbejde med elevernes læring og trivsel foregår. Guiden formidler de væsentlige indsigter fra undersøgelsen og giver indblik i de typiske udfordringer, der er forbundet med de tre elementer. Desuden får I konkrete bud bud på, hvordan I kan håndtere udfordringerne og styrke samarbejdet med skoleledelserne. 3

4 1 Data bedre data frem for mere data Indsigt Forvaltningernes dialog med skoleledelserne er i stigende grad baseret på data. Om fx elevernes afgangsresultater, fravær, trivsel eller lignende. Overordnet oplever både forvaltning og skoleledelse, at data inddrages ud fra en løbende vurdering af, hvornår det er relevant, og at en dialog med afsæt i data giver bedre forståelse af praksis og styrker dialogen med det politiske niveau. Udfordring Forvaltning og skoleledelse kan have svært ved at få skabt mening omkring arbejdet med data. I nogle tilfælde reduceres arbejdet med data til en samtale om resultater, og dialogen kan her få en overfladisk karakter. Der er for lidt opmærksomhed på, hvad der ligger bag resultaterne, hvilket gør det svært at koble arbejdet med data til den pædagogiske praksis. Skal det ske, kræver det en skarp prioritering af hvilke data, man vil analysere, og indimellem opfølgende analyser eller interviews. Der er sjældent brug for mere data, men derimod er der ofte brug for bedre data, som kan støtte op om analysen af, hvad resultaterne er udtryk for, og hvilke konsekvenser, der skal drages af dem i forhold til arbejdet med elevernes læring og trivsel. 4

5 Data bedre data frem for mere data Sådan styrker I arbejdet med data Som forvaltning kan I bidrage til at skabe mening omkring arbejdet med data. Inden næste møde med skoleledelsen, hvor I planlægger at arbejde med data, stil jer selv følgende spørgsmål: 1. Har vi på forhånd prioriteret og aftalt med skoleledelsen, hvilke data, der er vigtige at diskutere? I kan ikke nå at behandle alle data lige grundigt. Når I på forhånd har aftalt, hvilke resultater, der er vigtige at dykke ned i, har skoleledelsen bedre mulighed for at forberede sig og på den måde bidrage til en mere kvalificeret dialog om elevernes læring og trivsel. Brug generelt mindre tid på at tale om resultater og mere tid på at forklare dem. Indimellem kan der være brug for at supplere resultater, baseret på kvantitative data som fx nationale tests eller trivselsmålinger, med kvalitative data, som kan bidrage til at kaste lys over, hvad der ligger bag resultaterne. 2. Har vi lagt op til en reflekteret samtale om, hvorfor data ser ud som de gør? Arbejdet med data giver først værdi, når det bliver koblet til udviklingen af den pædagogiske praksis. Derfor er det vigtigt at formidle til skoleledelsen, at I ikke ser gennemgangen af resultater som en tjekliste, men som en mulighed for på et kvalificeret vidensgrundlag at diskutere skolens pædagogiske praksis og en måde at gøre begge parter klogere på, hvilke indsatser, der kan understøtte en positiv udvikling. 3. Har skoleledelsen eksplicit fået mandat til også at prioritere, hvilke data, de vil fremhæve? Arbejdet med og udvælgelsen af data giver skoleledelsen ejerskab til og mulighed for at sætte retning i forhold til de beslutninger, der foretages om elevernes læring og trivsel. Som forvaltning kan I bidrage til, at skoleledelsens faglige viden og indsigt bliver bragt i spil på et kvalificeret og dataunderbygget grundlag, og sikre, at den relevante viden bliver bragt videre til det politiske niveau. Test 7 SKOLE Observationsnoter Jeg synes faktisk, at det er virkelig, virkelig, virkelig fedt, at vi har alle de der data, som vi kan lede på baggrund af. Så det svære er måske i virkeligheden på mit niveau at få skåret væsentligt fra uvæsentligt. Forvaltningsledelse 5

6 2 Sparring en mere tydelig relation Indsigt Som forvaltning har I en dobbeltrolle i forhold til skoleledelsen. På den ene side er I en sparringspartner, der hjælper og støtter skolerne i deres udvikling, på den anden side har I en opfølgende rolle, som handler om at sikre kvaliteten i skolernes arbejde med den pædagogiske kerneopgave. Overordnet oplever skoleledelserne, at det er let at komme i kontakt med forvaltningen, og at de har et godt udbytte af den sparring, de får. De oplever, at I står sammen om opgaveløsningen, og at forvaltningen udgør en form for sikkerhedsnet. Udfordring Men den indbyggede hierarkiske relation mellem forvaltning og skoleledelse gør, at det kan være svært for skoleledelsen at tage hul på at diskutere vanskelige problemstillinger omkring elevernes læring og trivsel. Den hierarkiske relation er iboende og har indflydelse på relationen, uanset hvor meget forvaltningen forsøger at adskille de to roller ved fx at dedikere et møde til sparring og et til opfølgning. Bevidstheden om det asymmetriske forhold fylder væsentligt mere for skoleledelserne end for forvaltningerne. Nogle skoleledere beskriver et statusmøde med forvaltningen som en eksamenssituation. Andre kalder det for et møde med chefen og fortæller, at de derfor nøje overvejer, hvilke konkrete udfordringer, de vælger at tage op. Det kan i sidste ende betyde, at skoleledelsen ikke får den sparring, de har brug for. 6

7 Sparring en mere tydelig relation Sådan styrker I sparringen med skoleledelserne Som forvaltning kan I gøre formålet med samarbejdet og rollefordelingen mere tydelig. Hermed styrker I tilliden i relationen og øger sandsynligheden for, at I også får talt om de vanskelige ting. Stil jer selv følgende spørgsmål: 1. Er vi åbne omkring formålet med samarbejdet? I kraft af jeres opfølgende rolle vil der altid være et element af vurdering i jeres samarbejde. Uanset om I nævner det eksplicit eller ej. I kan derfor ikke være en ligeværdig sparringspartner den ene dag og en opfølgende instans den næste. Men I kan være tydelige omkring, hvordan vurderings- og opfølgningselementet er med til at understøtte skolernes arbejde med kerneopgaven. 2. Er vi eksplicitte omkring, at vi forventer en dialog frem for opremsning af resultater? Som forvaltning skal I gøre det klart, at dialogen med jer ikke handler om at fremvise gode resultater. Den handler i stedet om at få bragt skoleledelsens faglige viden og indsigt i spil, så I får sat ord på de relevante problemstillinger, og får fulgt op på det, der er svært. 3. Har vi formuleret klart, hvad det betyder, at vi som forvaltning er et bindeled mellem skoleledelse og politikere? Som forvaltning leder I opad til politikerne, og de resultater og udviklingsprocesser I diskuterer med skoleledelserne, vil have indflydelse på jeres dialog med det politiske niveau. Så meget desto mere er det vigtigt, at I med skoleledelserne får talt om det, der er væsentligt, i forhold til både på kort og længere sigt at styrke elevernes læring og trivsel. Det skal stå helt klart, også for skoleledelserne. SKOLE SPAR- RING OP- FØLG- NING Jeg tænker altid meget over, hvad jeg siger, når jeg er sammen med min leder, det gør jeg. Også selvom vi kan være joviale sammen og hygge os, så vil der altid være det der asymmetriske ledelsesforhold. Skoleleder 7

8 3 Indsatser bedre prioritering og beslutning Indsigt I samarbejdet er der stort fokus på at prioritere og beslutte forskellige indsatser, der skal styrke arbejdet med elevernes læring og trivsel. Samarbejdet foregår i forskellige fora som fx på statusmøder med den enkelte skole, eller på fællesmøder med flere skoler og tager typisk udgangspunkt i mål, der er fastsat politisk, nationalt eller kommunalt, eller helt lokalt på den enkelte skole. Skoleledelsen oplever generelt, at de har råderum til at sætte et lokalt præg inden for de definerede indsatsområder. Udfordring Det er vanskeligt at balancere arbejdet med indsatser. Skoleområdet er kendetegnet ved en stor udviklingsiver. Det hænger sammen med et ønske om at skabe gode skoler, men er også et udtryk for manglende opmærksomhed på den tid, det tager at implementere og arbejde med nye pædagogiske tiltag, og for et oplagt behov for gennem indsatserne at signalere handling - både opadtil og udadtil. Desuden fylder arbejdet med at prioritere og rydde op i de eksisterende indsatser for lidt. Det presser skolerne og gør det i sidste ende vanskeligt at sikre ordentlig kvalitet i arbejdet med indsatserne. 8

9 Indsatser bedre prioritering og beslutning Sådan styrker I prioriteringen af indsatser Som forvaltning er I både med til at udvikle indsatser og følge op, og har derfor et centralt ansvar for at sikre, at jeres indsatser er relevante i forhold til at styrke elevernes læring og trivsel. Stil jer selv følgende spørgsmål: 1. Har vi lavet en analyse af, hvilke ressourcer, der er til rådighed for at implementere en indsats, inden vi sætter den i gang? Med ressourcer menes både økonomiske, timemæssige ressourcer og det overskud, der er blandt medarbejderne eller ledelsen. Hvis de tilstrækkelige ressourcer ikke er tilstede, er der stor risiko for, at arbejdet med indsatsen ikke får den nødvendige kvalitet. Tiden til implementering bliver typisk undervurderet af både politikere, forvaltning og skoleledelse. 2. Har vi afsat tid til at diskutere med skoleledelsen, om der er indsatser, der skal lukkes ned? Det er lettere at starte nyt op end at lukke gammelt ned. Som forvaltning har I et ansvar for at få sat eksisterende indsatser på dagsordenen og inddrage skoleledelsens faglige viden og indsigt, så I kan få evalueret og vurderet, om en indsats skal lukkes ned eller fortsætte, og i givet fald i hvilken form. 3. Er prioriteringen af indsatser afstemt med det politiske kommunale niveau? Initiativet til nye indsatser kan fx komme fra det politiske niveau. Som forvaltning er I i dialog med både politikere og skoler og har til opgave at bygge bro mellem politiske ønsker og skolens realiteter. Det kræver klar kommunikation om, hvorfor indsatser skal prioriteres eller det modsatte begge veje Problemet er, at hver gang, vi er færdige med noget udvikling, så bliver det til drift. Vi får mere og mere drift. Der bliver ikke taget noget ud. Skoleleder 9

10 SKOLE Samarbejde om elevernes læring og trivsel Hvis du vil vide mere Hent udgivelse Denne guide er baseret på undersøgelsen Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse om elevernes læring og trivsel. Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse om elevernes læring og trivsel Både guide og undersøgelse kan downloades på Om datagrundlaget Undersøgelsen har fokus på forvaltningen og skoleledelsens samarbejde om den pædagogiske kerneopgave vedrørende elevernes læring og trivsel. Undersøgelsen går tæt på organiseringen og den konkrete praksis i forbindelse med samarbejdet. Undersøgelsen bygger på et kvalitativt datamateriale, som består af observationer og interview fra tre kommuner, som er udvalgt på baggrund af telefoninterview med medarbejdere i forvaltningen. I forbindelse med udvælgelsen er der lagt vægt på, at de kommunale forvaltninger særligt tydeligt har kunnet beskrive det eksisterende samarbejde. Derudover er kommunerne udvalgt, så der er en spredning på kommunestørrelse med hensyn til antallet af skoler og elever i kommunen. 10

11 Sagt i undersøgelsen Om data Så når skolelederen sad og forholdt sig til sine egne data, og det ikke var os, som havde sagt, hvor hun skulle kigge, men hun i stedet efterspurgte, hvilke data hun kunne få, som kunne være med til at belyse det her, så gik hun meget tættere på analysen. Så blev det en meget mere bred analyse af problematikken ved hjælp af forskellige data. Forvaltningsledelse Om indsatser Jeg synes, at der var mange tiltag. Alt afhængigt af om medarbejderne var delt ud i forhold til indsatserne, så kunne man forestille sig medarbejderne tænke hvordan skal jeg nogensinde nå alt dette ved siden af min daglige drift nede i klasselokalet?. Mange af punkterne var udviklingstiltag, og hvis de skal udvikle så mange ting, så er spørgsmålet, om de fordyber sig godt nok, og om det bliver implementeret godt nok. Vi risikerer, at det bliver en døgnflue, der bare forsvinder og ikke bliver til en ordentlig indsats. Forvaltningsledelse Om sparring Jeg kan faktisk godt lide, når de stiller de der spørgsmål, hvor man lige skal tænke sig om, det synes jeg, er det bedste hvor de formår at gå ind og forstyrre mig, altså stille nogle modspørgsmål til det, vi faktisk sidder og siger. Det får jeg noget ud af, når jeg går derfra. [ ] Jeg får rent faktisk noget med tilbage, som jeg skal hjem og tænke lidt over. Skoleleder

12 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T E H

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller

Læs mere

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Metodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen

Metodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018

Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018 Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud Overblik og fakta 2018 Indhold 3 Introduktion 4 Fakta om fritids- og klubtilbud 5 Børn og unge er glade for fritids- og klubtilbud 6 Fire kendetegn på god kvalitet

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening, Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering Styrk jeres realkompetencevurderinger en guide til selvevaluering Indhold 3 Fornyet fokus på RKV 4 Hvorfor lave en selvevaluering? 5 Sådan bruger I selvevalueringsredskabet 7 TEMA 1 Information til ansøgere

Læs mere

Redskab til forankringsproces

Redskab til forankringsproces GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet

Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet Indhold Indledning 3 KENDETEGN #1 Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber 4 KENDETEGN

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden

Læs mere

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015

4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015 4. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder tirsdag d. 6. oktober 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder Oversigt

Læs mere

Evaluering af læringsvejlederordning i Halsnæs Kommune

Evaluering af læringsvejlederordning i Halsnæs Kommune Sagsnr.: 00.00.00-240-17 Dato: 08-11-2017 Titel: Evaluering af læringsvejlederordningen Sagsbehandler: Helene Hedegaard Evaluering af læringsvejlederordning i Halsnæs Kommune Læsevejledning I følgende

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Indhold Hvorfor arbejde med psykisk arbejdsmiljø? 3 Kom godt fra start med det psykisk arbejdsmiljø 4 Virksomhedens tre diamanter 5 Virksomhedens seks guldkorn 6 Sæt klare mål 8 Hvad

Læs mere