Undervisningsmateriale til Armering - Udførelse af enkle opgaver

Transkript

1 Undervisningsmateriale til Armering - Udførelse af enkle opgaver Undervisningsministeriet. 1. december Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Dybdahl Jensen og Karsten Thomsen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Afsætning: Bygninger og Modullinier, 1. december 2015, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Dybdahl Jensen og Karsten Thomsen.

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Forord:... 3 Målgruppe:... 3 Målformulering:... 3 Varighed:... 3 Armering:... 5 Spændt og slap armering:... 5 Spændbeton:... 6 Konstruktionslære:... 9 Armeringsprincipper: Stød i søjler og vægge Stød i dæk og bjælker: Placering af armeringen: Armering i søjler: Dækkende betonlag: Miljøklasser / eksponeringsklasser: Om dæklag: Placering af afstandsholdere: Forankring / stød: Tabel over stødlængder ved DÅRLIGE forankringsforhold: Tabel over stødlængder ved GODE forankringsforhold: Bukkeskivediameter: Bukkeskivediameter for kamstål: Bukkeskivediameter for glat stål: Fradrag ved bukning: Længde på kroge: Sådan bruges en håndbukker: Binding af armering: Bindinger: Sådan binder vi en nakkebinding: Binding af bjælker og søjler: Sådan bindes en bjælke: Vægarmering: Dækarmering: Stålets vægt: Billede af henholdsvis glat og ribbet armeringsstål Arbejdsmiljø: Bibliografi: Opgaver:

3 Forord: Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI: ) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet slap armering og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Slap armering - udførelse af enkle opgaver. Kompendiet indeholder en bearbejdning af Armering: udførsel af enkle opgaver, 1. december 2006, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Michael Krarup. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet. Målformulering: Deltagerne kan udføre enkle armeringsopgaver i konstruktioner med slap armering, eksempelvis i fundamenter, vægge, søjler, bjælker og dæk, ud fra viden om jernbetonens hovedegenskaber, træk- og trykforhold, normkrav for armeringstyper, betondæklag, stødlængder og forankring. Arbejdet kan under alle forhold udføres under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø. Varighed: 3,0 dage. 3

4 Det faglige fællesudvalg ønsker at højne niveauet på de danske arbejdspladser, inden for byggebranchen. Derfor er der blevet udarbejdet 10 kurser, som har en varighed af 2-5 dage. De 10 forskellige kurser som er blevet oprettet er: Armering: Placering af indstøbningsdele Armering: Udarbejdelse af klippe- og bukkelister Armering: Anvendelse af elektriske klippe/bukkemaskiner Armering: Slap armering, udførelse af enkle opgaver Armering: Slap armering, udførsel af specielle opgaver Forskalling: Udførsel af enkle løsninger Forskalling: Udførsel af specielle løsninger Systemforskalling: Udførsel af specielle løsninger Systemforskalling: Opstilling af vægforskalling Systemforskalling: Opstilling til vibreringsfri beton Kurserne kan erhverves enkeltvis, ud fra hvilket behov kursisten har. Det betyder der i undervisningsmaterialet til de enkelte kurser, er informationer som går igen fra et kursus til et andet. Armeringsarbejde skal udføres under hensyntagen til den til enhver tid gældende standard, i kildehenvisningerne bagerst i dette kompendium, er beskrevet hvilke standarder, der er brugt til dette materiale. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt at hente oplysninger i kompendiet Armering: udarbejdelse af klippe- og bukkelister Formlerne er et udtryk for en general praksis gældende hos leverandørerne og hos håndværkere. Formlerne er altid et udtryk for mindstekrav i forhold til standarderne. Hvad der danner grundlag for dæklagets størrelse samt dets betydning for bygnings holdbarhed vil blive gennemgået. I dette kompendium vil der blive gennemgået hvad jernbeton (armeret beton) er, hvilke armeringstyper der arbejdes med samt hvordan armeringen monteres og fastholdes. 4

5 Armering: Beton er et fantastisk byggemateriale, som kan optage kolossale trykkræfter. Til gengæld har beton ikke en nævneværdig trækstyrke. Stål har både en stor træk- og trykstyrke, derfor kan der fremstilles bygningskomponenter med store trækstyrker ved at kombinere de to materialer sådan fremstiller vi en armeret betonkonstruktion. Hovedparten af armeringen placeres i den trækpåvirkede del af konstruktionen, da den skal tage trækspændingerne i konstruktionen. Disse påvirkninger kommer fra egenvægt og fra nyttelast, vind, sne mv. I bjælker placeres hovedparten af jernet altid nederst i konstruktionen, for det er der trækket kommer. Det samme gælder for dækarmering, der ligger man også armeringen nederst i konstruktion, for det er der trækket kommer, ofte ligger de jern med den korteste spændvidde nederst. Tegningen viser, hvordan der er placeret mest armering nederst i bjælken. Det er her trækkræfterne opstår. Senere i kompendiet vil dette emne blive belyst nærmere. Spændt og slap armering: En jernbetonkonstruktion kan armeres på 2 forskellige måder: som spændbeton eller som slapt armeret beton. På byggepladsen møder vi spændt armering ved brobygning, højhuse, siloer vindmølletårne mv. For medarbejderen på byggepladsen vil arbejdet omkring spændbeton ofte begrænse sig til at placere de rør, hvorigennem kablerne senere skal trækkes. Betonelementer hvor kablerne er opspændt på forhånd (før støbning) møder vi på betonelementfabrikker. Slap armering betegner alt armeringsarbejde, som ikke er for- eller efterspændt. I det efterfølgende afsnit vil spændbeton blive gennemgået. Derefter vil kompendiet udelukkende omhandle slap armering. 5

6 Spændbeton: Spændbeton er armering som opspændes, i modsætning til beton med slap armering. Der findes 2 forskellige typer inden for spændbeton: - En hvor armeringen opspændes, når betonen er hærdet. - Og en hvor armeringen opspændes inden der støbes. Den første type er kabelbeton eller efterspændt beton. Den langsgående armering bliver her suppleret med kabler, som bliver trukket i korrugeret rør. Som struktør / bygningsarbejder på denne type byggeri, vil det være vores opgave at placere disse rør korrekt i konstruktionen. I et brofag vil rørene hæve og sænke sig i forhold til hvor konstruktionen har de største trækpåvirkninger. På billedet kan man se, hvordan de korrugerede rør kommer ud af enden på forskallingen. Gennem disse rør trækkes kablerne. Disse spændes op efter broen er støbt og har opnået den ønskede styrke. Efter at fx en bro er spændt op, vil man se hvordan den skyder ryg og der fremkommer pilehøjde. Den anden type er forspændt beton eller strengbeton. Kablerne spændes op mellem to faste punkter. Det kan være nedstøbte spændhoveder eller det kan være enderne af en form konstrueret til formålet. På billederne ses hvordan kablerne er spændte op, i dette tilfælde før armeringsbøjlerne fordeles. 6

7 Diameteren på selve kablerne varierer afhængig af hvilken konstruktion betonelementet skal anvendes i. Når beton er hærdet, skæres kablerne der hvor de kommer ud af betonen. Kablerne er sammensat af flere tråde. Det betyder, at overfladen af kablerne på en 16 mm kabel, er væsentlig større end på et 16 mm armeringsstål. Denne store overflade gør at kablerne fastholdes i betonen. Samtidig vil kablerne trække sig sammen, og da der er væsentlig flere kabler i bunden af en betonbjælke, vil den trække sig mest sammen her. Opspændingen sker ved hjælp af hydrauliske donkrafte, uanset om der arbejdes med for- eller efterspændt beton Principper for kabelbeton og for forspændt beton. 7

8 Kablerne til for og efterspændt beton kommer i store ruller coils: 8

9 Konstruktionslære: Vedhæftningen mellem beton og armering er altafgørende for, at jernbetonen virker efter hensigten, hvilket er muligt da: - Varmeudvidelsen for begge materialer er næsten ens. - Armeringens vedhæftning i betonen er god. - Armeringen er godt beskyttet mod korrosion, når det foreskrevne dæklag og betonkvalitet overholdes. Som struktør / bygningsarbejder er udgangspunktet, at vi skal placere armeringen, som det er vist på tegningen. På illustrationen er vist tre forskellige typer bjælker: simpel understøttet, udkraget og indspændt bjælke. I venstre side kan man se hvor bruddene vil opstå ved belastning, og i højre side kan man se, hvor armeringen skal placeres. 9

10 Tegningen nedenunder viser en støttevæg i 2 situationer: - Med armering korrekt placeret (armeringen er placeret hvor der opstår træk). - Uden armering (med angivelse af revnezoner). Armering placeres altid i den side hvor trykket kommer, altid ind mod jorden. Armeringsprincipper: Stød i søjler og vægge Stød til vægge i bør udføres med bøjler, placeret med den lukkede ende opad. Sikkerhedsmæssigt slipper vi for at lave afskærmning af de skarpe ender, der ellers vil komme. På tegningen til venstre passer bøjlerne til væggen, som de rager op i. Det er ikke altid tilfældet. På tegningen til højre, er vist hvordan armeringen, som kommer nedefra- det kan være fra et fundament, en væg eller fra en søjle. Denne armering er konstrueret med et buk, som gør at stritterne går op mellem armeringen. Typisk er dette brugt ved kraftig armering. 10

11 Stød i dæk og bjælker: Når vi armerer, sker det at vi skal forlænge er armeringsstang. Der er helt specielle forhold, som vi så skal iagttage (se afsnittet om forankrings og stødlængder). På nedenstående tegning er vist, hvordan der er placeret et armeringsnet over en bjælke, samtidig går underarmeringen kun ind i bjælken. Tidligere kunne man komme ud for at underarmeringen skulle bukkes op over bjælken, det bruges ikke mere, i stedet placeret et net i toppen som vist. Støbeskel (overgangen fra en støbning til en anden) armeres for at sikre tilstrækkelig sammenhæng, enten ved indstøbning af særlige stødjern (stritter) i første støbning, eller ved at føre betonkonstruktionens egen armering ubrudt gennem støbeskellet. Hvis forholdene tillader det, kan stritterne føres ud gennem vægforskallingens sider. Dette er vanskeligt at udføre forskallingsmæssigt. Det er nemmest at anbringe en stritkasse, hvor jernene ligger i. Efter afforskalling bukkes stritterne ud. 11

12 Placering af armeringen: Nedestående billede er et tværsnit af en bjælke. Bjælken har dimensionen 530 x 365 mm. Bøjlerne i bjælken er Y 12 og den langsgående armering er Y 25. A. Der skal altid være nok luft mellem armeringsstængerne så betonen frit kan placeres og komprimeres. Afstanden bør ikke være mindre end diameteren på armeringsstangen og samtidig bør afstanden være 5 mm større end største stenstørrelse. B. Afstanden mellem parallelle stænger bør ikke være mindre end armeringsstangens diameter, dog ikke mindre end 20 mm, samtidig bør den ikke være mindre end tilslagets største diameter + 5 mm. Det gælder her både for A og B 1. C. Dæklaget er afstanden mellem armeringen og betonoverfladen. Dæklaget sikrer at de kræfter som konstruktionen udsættes for, overføres sikkert. At der ikke opstår korrosion (at armeringen ikke ruster) og at den modstand mod brand, som bygningen skal klare er intakt. 2 (Se afsnittet om dækkende betonlag). D. Længden på krogens lige del. Hvor bøjlen fremstilles med indbukkede kroge, skal den lige del af krogen have en længde på 5 x armeringsstålets diameter, dog minimum 50 mm. Hvor bøjlen fremstilles med overlapning, skal den lige del mindst udgør 10 x armeringsstålets diamenter og minimum 70 mm 3 (Se også kompendiet Udarbejdelse af klippe- og bukkelister ). E. Er bukkeskivediameteren som udgør 4 x bøjlens armeringsdiameter ved bøjler af stål op til 16 mm. Større bøjler skal bukkes over en dorn med armeringsdimensionen x 7 4. Armering i søjler: I søjler skal der placeres et lodret armeringsjern i hvert hjørne. Ved runde søjler skal der mindst bruges 4 lodrette jern 5 1 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.2)) 2 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 49 ( )) 3 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 137 (8.5)) 4 (DS/EN AC: 2008, 2008 s 132 (8.3)) 12

13 Dækkende betonlag: Miljøklasser / eksponeringsklasser: Betonkonstruktioner placeres i forskellige miljøer, de eksponeres for forskellige miljøpåvirkninger. I DS/EN 206 beskrives 18 forskellige eksponeringsklasser 6+7. Traditionelt har vi i Danmark arbejdet med 4 forskellige miljøklasser, i nedenstående tabel vises hvorledes de 18 eksponeringsklasser fordeler sig på de 4 miljøklasser 8 : Miljøklasse Eksponeringsklasser Passiv (P) X0, XC1 Moderat (M) XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 Aggressiv (A) XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, XA2 Ekstra aggressiv (E) XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 Eksempler på anvendelseområder Konstruktioner i indendørs, tørt miljø Jorddækkede fundamenter i lav og normal sikkerhedsklasse Funderingspæle Fundamenter delvist over terræn Jorddækkede fundamenter i høj sikkerhedsklasse Udvendige vægge, facader og søjler Udvendige bjælker med konstruktiv beskyttet overside Altanbrystninger Installationskanaler Ingeniørgange Elevatorgruber Udvendige dæk Udvendige bjælker uden konstruktiv beskyttet overflade Støttemure Lyskasser Udvendige trapper Kælderydervægge delvist over terræn Kanaler, funderingspæle og gruber i moderat aggressivt grundvand Konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand Altangange, plader og konsoller Parkeringsdæk Svømmebade Brosøjler Kantbjælker på broer Marine konstruktioner Kanaler, funderingspæle og gruber i stærkt aggressivt grundvand Konstruktionsdele i stærkt aggressivt grundvand 5 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 162 (9.5.2)) 6 (DS/EN 206:2013, 2013, s. 20 (4.1)) 7 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 47 (4.2)) 8 (DS 2426, 2011, s. 7 (tabel )) 13

14 Armeringen skal dækkes af et betonlag, (dæklaget). Nedenstående tabel viser den minimale dæklagstykkelse ved de forskellige miljøklasser/ eksponeringsklasser 9. Samtidig har kontrolklassen/ udførselsklassen også indflydelse på dæklagets størrelse. Miljøklasse Ekstra aggressiv XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 Aggressiv XD1, AS1, XS2, XF2, XF3, XA2 Moderat XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 Passiv X0, AC1 Minimum dæklag 10 Lempet kontrolklasse Minimum dæklag Normal og skærpet kontrolklasse Anbefalet minimum dæklag 11 incl tolerancetillæg normal og skærpet kontrolklasse Anbefalet minimum dæklagincl 12 tolerancetillæg lempet kontrolklasse Kontrolklasser er et udtryk for hvor stor en kontrol arbejdet er omfattet af. Graden af kontrol er afhængig af hvilken type konstruktion vi opfører. Kontrolmåde, hyppighed og omfang er beskrevet i DS/EN 13670: og DS I standarderne benyttes benævnelserne: kontrolklasser og udførselsklasser. Her er de vist parvis: Lempet kontrolklasse/ Udførselsklasse 1 Normal kontrolklasse/ Udførselsklasse 2 Skærpet kontrolklasse/ Udførselsklasse 3 9 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 10 ( (5))) 10 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 10 ( (5))) 11 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 11 ( (1))) 12 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 11 ( (1))) 13 (DS/EN 13670, 2010, s. 14 (4.3.3)) 14 (DS 2427, 2011, s. 12 (4.3.3)) 14

15 Om dæklag: Dæklagets vigtigste funktion er at hindre korrosion af armeringen, og derfor er tætheden af dæklaget, lige så vigtig som tykkelsen. Eksponeringsklasserne refererer direkte til det miljø som vores betonkonstruktion skal opføres i, og hvor den skal stå i mange år. For at opnå dæklaget, er det nødvendig at fastholde armeringsjernet i stilling under støbningen. Derfor skal der monteres afstandsholdere, som kan sikre at dæklaget overholdes. Der er mange forskellige typer afstandsholdere på markedet. For at de må bruges skal de være egnede til den specifikke opgave. Hvis der bruges betonmaterialer som afstandsholdere, skal denne mindst have samme styrke som betonen i konstruktionen 15. Når der støbes mod forberedt jord (klaplag), bør dæklaget være mindst 40 mm, ved støbning direkte mod jord bør dæklaget udgør mindst 75 mm 16. På billedet vises et lille udsnit af forskellige afstandsholdere. Manglende eller for lille dæklag på armeringen, er den hyppigste årsag til skader på udendørs konstruktioner. Det er derfor vigtigt, at man under armeringsarbejdet får lagt et passende antal afstandsklodser mellem form og armering, hellere for mange end for få. De næste tabeller er vejledende, det vigtigste er at armeringen fastholdes under støbning. På vanskelige steder kan det være nødvendigt med væsentlig flere afstandsholdere end tabellerne foreskriver. 15 (DS/EN 13670, 2010, s. 18 (6.2.7)) 16 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 52 ( )) 15

16 Placering af afstandsholdere: Afstandsholdere i bjælker og plader bør overholde nedenstående maksimale afstande: Jerndiameter < 10 mm > 12 mm Maksimal afstand S 500 mm 1000 mm Placering af afstandsholdere for netarmering i plader bør overholde følgende regler: Jerndiameter < 10 mm > 12 mm Antal holdere pr. m2 4 stk 2 stk Mod eventuel isolering skal der mindst anvendes 4 afstandsholdere pr. m 2 og disses anlægsflader mod isoleringen skal være store nok til, at der ikke sker væsentlig sammentrykning af isoleringen. På billede ses afstandsholdere (ål) udlagt under dækarmering. 16

17 Forankring / stød: Når vi taler om forankringslængder skelnes der mellem gode og dårlige forankringsforhold. Forankringslængde ved dårlige forankringsforhold kan fx være ved dækstøbninger over 250 mm 17 Forankringslængder ved dårlige forankringsforhold 18 : Ved armeringens forankringslængde forstås afstanden fra armeringsstangens ende i betonen til det punkt, hvorfra armeringen kan bære fuld last. Stødlængden, er det overlæg som kræves når stålet forlænges, for at kræfterne kan overføres fra et stål til det andet. I dette kompendium har forankringslængde og stødlængde samme værdi. Det område hvor armeringen stødes, kaldes stødzonen. Når vi støder armeringen, kan det være nødvendig med tværgående bøjler eller stænger for at optage tværgående trækkræfter. Der skal ikke armeres yderligere hvis diameteren af de stødte stænger, i et tværsnit, er mindre end 20 mm, eller andelen af stødte stænger er mindre end 25 % 19. Afstanden mellem stødte armeringsstænger (A) må højest udgøre 4 x diameter dog højest 50 mm 20. Det er tilladt at stængerne rører hinanden inden for stødlængden 21. Når vi har flere parallelle stænger i samme område, gælder det at afstanden mellem stængerne (B) mindst skal udgøre 2 x diameter og mindst 20 mm. Tabeller over henholdsvis gode og dårlige forankringsforhold. Gode forankringsforhold gælder fx ved støbninger under 250 mm, mens at vi ved støbninger af kraftigere dæk, fundamenter og ved glideforskalling taler om dårlige forankringsforhold (DS/EN AC: 2008, 2008, s (8.4.2)) 18 (Lemvigh-Müller, 2015(2)) 19 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 140 ( )) 20 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7,2)) 21 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.2)) 22 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 134 (8.4.2)) 17

18 Tabel over stødlængder ved DÅRLIGE forankringsforhold: Betonstyrke Stål Kvalitet 550/500 Dimension Y K Y K Y K Y K Y K Y K Y K Tabel over stødlængder ved GODE forankringsforhold: Betonstyrke Stål Kvalitet 550/500 Dimension Y K Y K Y K Y K Y K Y K Y K

19 Tabellerne på foregående side gælder, hvor antallet af stænger der stødes i samme tværsnit er under 25%, når vi støder flere stænger i samme tværsnit skal længden ganges med nedenstående faktorer 23 : Antal stødte stænger i forhold til det totale tværsnitsareal <25 % 33 % 50 % >50 % Stødlængden i skemaet x (der må interpoleres ved værdier mellem de angivne procenter) Al trykpåvirkede armering må stødes i samme tværsnit ,15 1,4 1,5 Ovenstående tabeller over forankringslængder bruges af Lemvigh-Müller. Andre leverandører har lignende værktøjer. Prøv fx at se Celsa s hjemmeside 25 : Celsa stiller desuden et beregningsprogram til rådighed, der kan beregne stødlængder 26 : Om forankrings/ stødlængder er det vigtig at understrege, at der kan være udsving fra projekt til projekt. Derfor skal forankrings/ stødlængder fremgå af beskrivelsen til det enkelte projekt samt af tegningernes note. 23 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7.3)) 24 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139) 25 (Celsa, 2015) 26 (Celsa, 2015 (1)) 19

20 Bukkeskivediameter: Bukkeskivediameter for kamstål: 27 Armeringsdiameter kamstål ø 16 mm ø > 16 mm Mindste dorndiameter (bukkeskivediameter) 4ø 7ø Armeringsdimension Kamstål Bukkeskivediameter Bukkeskivediameter for glat stål: 28 Armeringsdiameter Glat betonstål ø 12 mm ø > 12 mm Mindste dorndiameter (bukkeskivediameter) 2ø 3ø Armeringsdimension Glat betonstål Bukkeskivediameter (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.3)) 28 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 28 (8.3(2))) 20

21 Fradrag ved bukning: Ved udregning af klippelængden for bukket armeringsjern, skal der ved hvert buk korrigeres. Der bliver et fradrag, som fratrækkes summen af de ydre mål. Hvis der skal laves en vinkel, hvor hvert ben er 750 mm og vi arbejder med kamstål 10 (y10), bliver klippelængden = 1478 mm. Dimension Ø (mm) Glat armeringsstål 45 Bukning Bukning Bukning Kamstål 45 Bukning Bukning Bukning

22 Længde på kroge: For at gøre det nemmere at udføre bukkene på maskine, kan du i nedenstående tabel se længden på krogen fra spids til nakke (A og B) 29. Det er det mål vi traditionel bruger ved bukning. Dimension A Længde B Længde a a a Disse længder er ens ellers vil det ikke være praktisk muligt at bukke bøjlerne på maskine, ved Y10 vil krogen ellers blive for kort til maskinbukning. 29 (Lemvigh-Müller, 2015(2)) 22

23 Sådan bruges en håndbukker: En håndbukker. Husk at bukkedornen skal have den rigtige diameter. 2 Målet afsættes på samme måde som krogen. 5. Når krogen skal måles placeres et stykke armeringsjern bag bukkedornen. Det skal have samme diameter som det stål skal bruges til bøjlen. Herfra måles længden på krogen, her 68 mm. 3. Bukkemaskinen vrides Dette gentages 3 gange. 6. Bukkemaskinen vrides Den sidste krog bukkes, igen

24 Binding af armering: Når vi arbejder med armering, er vores opgave at fastholde armeringen i den stilling, som er tiltænkt når betonen er hærdet. Det kunne være nærliggende at svejse armeringen, så var vi sikker på at den blev hvor den skulle. Dette er IKKE tilladt. Alt armeringsstål som er omfattet af standarden DS/EN er svejsbare 30. MEN for at svejse på armeringsstålet, skal det ske i overensstemmelse med EN ISO Det betyder at arbejdet skal udføres af certificerede personale og under kontrollerede forhold. I praksis er svejsning på armeringsstål, på byggepladsen, ikke muligt. Når man binder armering, er der forskellige muligheder, med hensyn til værktøj. Her er tre eksempler på bindetænger. Den tråd som bruges til at fikserer armeringen kaldes bindetråd. Der er også forskellige modeller og tykkelser: 30 ( DS/EN 10080, 2006, s. 13 (7.1)) 31 (DS/EN 13670, 2010, s. 19 (6.4)) 24

25 Bindemaskiner vinder i dag mere og mere frem på byggepladserne. Her er et par eksempler på disse: En anden mulighed er at få færdig svejste net. Det kan fås i forskellige størrelser, dimensioner osv. I kompendiet Slap armering Udførelse af specielle opgaver vil det emne blive behandlet. 25

26 Bindinger: Når man binder med en bindetang, bruger man 2 forskellige bindinger. En nakkebinding og en enkeltbinding. Nakkebindingen bruger man, når man binder bjælker og søjler, hvor man til almindelig vægge bruger enkeltbindinger. Sådan kan der bindes jern: Her har vi et armeringskryds som skal bindes. 2. Nu drejes bindetangen en halv omgang, og den anden ende af tråden fanges. 5. Tråden føres fra neden, venstre side mod top højre. 3. Bindetangen drejes en omgang rundt, der strammes til og drejes yderligere 2 omgange 6. Tråden fanges med bindetangen. Bindingen er færdig, videre til den næste. 26

27 Sådan binder vi en nakkebinding: Nakkebinding uden kryds: 27

28 Binding af bjælker og søjler: Når man skal binde jern til en bjælke eller en søjle, er det nemmest at gøre det nede på jorden, og så montere jernene bagefter, det foregår på følgende måde: - Man klipper de langsgående jern. - Ligger dem op på det antal bukke som kræves. - På de langsgående armeringsjern afsættes, med kridt, hvor bøjlerne skal sidde. - Så fjerner man de jern, som skal ligge i toppen af bjælken, da det er nemmest at binde bjælken med bunden opad. - Så placeres bøjlerne ved kridtstregerne, og der bindes med nakkebindingerne i hjørnerne, og resten bindes med enkeltbindinger. Når det ikke er muligt at binde en bjælke på jorden, binder man den over forskallingen. Når man er færdig sænkes den ned på plads. Det gøres således: - Man klipper de langsgående jern. - Ligger dem op på 2 bukke, som man selv konstruere over forskallingen, derefter mærkes bøjlernes placering. - Bøjlerne sættes ind over stængerne, så alle stængerne er inden i bøjlen. - Bøjlerne ved kridtstregerne, og der bindes med nakkebindingerne i hjørnerne, resten bindes med enkeltbindinger. - Man starter med at binde i bunden, og så dem i siderne (hvis der er nogen) og til sidst dem i toppen. - Til sidst fjerner man sin midlertidige buk, og jernet ligger i formen. 28

29 Sådan bindes en bjælke: 1. Efter de langsgående armeringsjern er klippet, ligges de op på bukken. Der mærkes op med kridt. 3. Bøjlerne fordeles efter kridtmærkerne. 2. Bøjlerne trækkes ind på de langsgående armeringsjern. 4. Hjørnerne bindes med nakkebindinger. 29

30 Vægarmering: Når vi skal armere en væg kan det selvfølgelig gøres på forskellige måder. Her illustreres fremgangsmåden når armeringen skal bindes helt traditionelt. I eksemplet er vægtykkelsen sat til 250 mm, dæklaget er 25 mm. Der armeres med Y12 i begge retninger. Væggen som skal armeres, står på et tidligere støbt fundament. Læg mærke til at bøjlerne som stikker op ad fundamentet, er placeret med den lukkede del opad. Det er vigtigt af sikkerhedsmæssige årsager, hvis bøjlerne vendte omvendt skal der være nelliker (røde dutter) på jernet. (Se video om bl.a. røde dutter Væggen skal armeres med maskevidden 150/150, og på tegningen kan vi konstatere at den lodrette armering står yderst. 32 (Sikkerhed med Bent E, 2008) 30

31 : Forskallingen er rejst og vi ser bøjlerne, der rager op ad fundamentet. Det første vandrette jern placeres en halv maskevidde fra fundamentet- 75 mm. Derefter bindes de tre næste jern, det er det antal der er plads til inde i bøjlen. I dette tilfælde, med maskevidde på 150 mm, placeres entreprenørsøm 825 mm over fundamentet med 1000 mm afstand. På sømmene bindes et vandret jern. Herpå afsættes mærker pr. 150 mm, husk at tage hensyn til placering af clampsjern. 2: Nu kan vi rejse alle de lodrette jern, de bindes fast til de vandrette jern, vi binder i hvert andet kryds. 3: På de lodrette jern mærkes op pr. 150 mm, jernet fastgøres med et søm i toppen. De vandrette jern bindes derefter i hvert andet kryds. Der påsættes afstandsklodser, så vi er sikre på at holde dæklaget, minimum skal der bruges 2 stk. afstandsklodser pr. m 2. 31

32 : Afstandsbøjler fastgøres til indernettet. I dette tilfælde er bøjlernes nakkemål 200 mm. De vandrette jern bindes på afstandsbøjlerne, dem der ikke kan fastgøres endnu ligges på afstandsbøjlen. Bøjler rundt om udsparringer monteres i denne arbejdsgang. 5: Nu kan de lodrette jern i yderarmeringen rejses. 6: De resterende vandrette jern hæftes og hele yderarmeringen bindes. Til sidst påsættes afstandsholdere placer disse over for afstandsholderne i inderarmeringen. Sømmene i formen fjernes. 32

33 Dækarmering: Ved dækarmering, det gælder både terrændæk og dæk i etageadskillelse, starter vi med at mærke armeringen op. Enten på forskallingen, på renselaget eller på isoleringen. Hvis vi vælger at holde dæklaget ved at bruge ål, er udlægning af disse, det næste der skal foretages. Så er der klar til første hold armeringsjern, som placeres efter mærkerne. Når vi arbejder med enkelte stænger, vil man udlægge et større område, inden vi lægger det næste lag vinkelret på. Dernæst placeres stole, som holder afstanden mellem over- og underarmeringen. Nu udlægges første lag af overarmeringen, og derefter det øverste lag. Hvor tæt armeringen skal bindes, afhænger af dimensionen af armeringen og af maskevidden. Kraftige jern kræver færre bindinger end tyndere, mens større maskevidde kræver flere bindinger end små maskevidder. Stålets vægt: I standarden er stålets vægt (kg/m) opgivet uden ribber 33, hvilket betyder at værdien af stålets vægt, opgivet i standarden, svarer til vægten af glat armeringsstål. Ribbet armeringsstål er en smule tungere. I tabellen er vægten gengivet efter såvel Celsa s som Lemvigh-Müllers produktkatelog Dimension Ø (mm)/vægt (kg/m) Glat armeringsstål 0,22 0,4 0,62 0,89 1,21 1,58 2,47 3,85 Kamstål 0,23 0,41 0,64 0,92 1,24 1,63 2,54 3,97 Billede af henholdsvis glat og ribbet armeringsstål. 33 ( DS/EN 10080, 2006, s. 19 (tabel 6)) 34 (Celsa, 2015) 35 (Lemvigh-Müller, 2015, s. 66) 33

34 Arbejdsmiljø: Arbejde på byggepladser kræver altid, at man iagttager den største hensyntagen til sin egen og andres sikkerhed og arbejdsmiljø. Man kan frit hente arbejdsmiljøhåndbogen her: Ved armeringsarbejde skal man især være opmærksom på: Ved vinkelsliber skal der bruges høreværn, maske og sikkerhedsbriller Brug handsker Så vidt muligt undgå at der bruges strittere, brug i stedet u.bøjler se stød i søjler og vægge Når der skal armeres videre, fx ved støbeskel eller etageadskillelser, så brug stritkasser hvor det er muligt. Stritterne rettes først ud når de skal bruges. Hvis det er nødvendigt med udragende strittere, og det er det ofte, så skal disse afskærmes. Det gøres fx med røde dutter også kaldet nelliker. 34

35 Bibliografi: DS/EN (2006). Armeringsstål til beton- Svejselige armeringsstål - Generalt. København: Forlaget Dansk Standard. DS/EN DK NA:2013,. (2013). Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner-Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. København: Forlaget Dansk Standard. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. (20. April 2015). BAR. Hentet fra Håndbogen: Celsa. (17. November 2015 (1)). Celsa-steelservice Vaerktojer. Hentet fra Celsa-steelservice Vaerktoje: Celsa. (17. November 2015). Celsa-steelservice Produktkatelog. Hentet fra DS (2011). Beton - Materialer - Regler for anvendelse af EN i Danmark. København: Forlaget Dansk Standard. DS (2011). Udførsel af betonkonstruktioner - Regler for anvendelse af EN i Danmark. København: Forlaget Dansk Stabdard. DS/EN (2010). Udførselse af betonkonstruktioner. København: Forlaget Dansk Standard. DS/EN AC: (2008). Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. København: Forlaget Dansk Standard. DS/EN 206:2013. (2013). Beton - Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse. København: Forlaget Dansk Standard. DS/INF 165. (2011). Armeringsstål til betonkonstruktioner - Identifikation og klassificering i henhold til EN og EN København: Forlaget Dansk Standard. Lemvigh-Müller. (10. November 2015). Bogen om stål. Hentet fra Virksomheden Lemvigh-Müllers websted: Lemvigh-Müller. (10. November 2015(1)). LM. Hentet fra Virksomhedens Lemvigh-Müllers websted: Lemvigh-Müller. (2015(2)). Forankringslængder. Lemvig-Müller. Opgaver: Der er udarbejdet et særskilt opgavehæfte til dette kompendium. Det findes på Materialeplatformen. Søg på Armering: Slap armering udførsel af enkle opgaver. 35