VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

Transkript

1 VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr G61 Sagsid Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats, som skaber resultater. Hvis indsatsen skal være mere effektiv, er det nødvendigt at få mere brugbar viden om, hvad der virker. Fokus for laboratoriet er derfor øget anvendelsesorienteret viden om effekter af indsatsen. Der er to overordnede succeskriterier for laboratoriet: 1. Den eksisterende viden skal være mere brugbar Der findes allerede en del viden. Det er et mål for laboratoriet, at denne viden opsamles og formidles, så den kan bruges effektivt i indsatsen. Ref LOS los@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /7 I opstartsfasen vil vi danne et overblik over den eksisterende viden indenfor de tre emnespor, vi arbejder videre med. Herudover vil KL arbejde for (via interessevaretagelse overfor Beskæftigelsesministeriet, i Beskæftigelsesrådet og CABIs bestyrelse osv.), at der udarbejdes praksisorienterede oversigter over eksisterende viden. Endelig vi KL oprette et site på kl.dk, hvor vi offentliggør laboratoriets resultater. På sitet vil vi også efterspørge og formidle viden mellem kommuner. 2. Skabe viden om, hvad der virker Der mangler især viden om, hvad der virker for de grupper, som ikke er jobklare. Derfor er det nødvendigt konkret at afprøve, hvilke indsatser og metoder, som virker bedst. Det kan være helt nye indsatser og metoder, men det kan også være allerede eksisterende indsatser og metoder, som dokumenteres og derved gøres brugbar.

2 I samarbejde med f.eks. forskere og eksperter skal vi få ideer til at igangsætte/afprøve indsatser og metoder indenfor de udpegede områder, med det formål at få mere systematisk viden om, hvad der virker for hvem og hvornår. Der skal sættes klare mål og rammer for det videre arbejde i laboratoriet: Afgrænsning af de tre emner, udvælgelse af initiativer, der skal igangsættes/afprøves og beslutning om, hvordan effekten skal dokumenteres (udvælgelse af indikatorer). Tre spor for Laboratoriet KL har på baggrund af drøftelser med de deltagende kommuner udpeget de emner, der vil blive udgangspunktet for det videre arbejde (tre laboratoriespor): 1. De ikke-jobklare unge med psykiske problemer. 2. Hvor langt rækker den virksomhedsrettede indsats for de ikke-jobklare. 3. Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer. I sammenhæng med de tre ovenstående spor har VidensLaboratoriet også besluttet at arbejde videre med to tværgående temaer. De tværgående temaer bliver sat under lup først i forløbet, bl.a. fordi de skal anvendes i de tre spor. De to temaer er: Udvikling og brug af progressionsmålinger for indsatsklare (match 2) Hvordan flytter vi borgere, når der er behov for forandring og hvordan opkvalificere vi medarbejderne til opgaven. De tre laboratoriespor og de to temaer er nærmere beskrevet i det følgende. Under hvert spor er der angivet nogle foreløbige ideer til indhold. 2

3 VidensLaboratorium.1 De ikke-jobklare unge med psykiske problemer En stor del af de unge, som ikke er uddannelsesparate eller jobklare har psykiske problemer, og der er et stigende antal unge med diagnoser. Der mangler overblik over, hvilke metoder eller indsatser, som har effekt. Gruppen er meget differentieret fra depression, angst, spiseforstyrrelser, bordeline, aspergers, ADHD, hjerneskadede m.m. I flere tilfælde spiller misbrug også en rolle ved psykiske problemer. Ambitionen er, at færre af disse unge skal på førtidspension og flest mulig i uddannelse og beskæftigelse. Det vil blandt andet kræve en mere differentieret indsats for gruppen, samt en større opmærksomhed på at få sammenhæng i indsatsen. 1. Overblik over eksisterende viden Laboratoriet skal skabe overblik over eksisterende viden, f.eks. - hvad ved vi om, hvilke indsatser, der virker for denne gruppe? - hvilke erfaringer har vi med effekten af en mere sammenhængende indsats internt i kommunen, så man undgår 10 kontaktpersoner? - hvilke erfaringer har vi med effekten af et systematisk samarbejde med sundhedssystemet? 2. Skabe viden om, hvad der virker a. Afgrænsning af emnet Laboratoriet skal udpege, hvilke områder der skal arbejdes videre med f.eks.: - hvilke metoder virker, når man skal igangsætte en forandringsproces for unge med psykiske problemer og/eller definere rammerne for en beskæftigelsesfremmende indsats for unge med psykiske problemer? - Kan vi overfører metoder fra sundhedssystemet? b. Hvilke initiativer skal igangsættes/afprøves Laboratoriet skal fastsætte, hvilke initiativer der skal igangsættes eksempelvis mini kontrollerede forsøg, anvendelse af progressionsmålinger mv. c. Hvordan skal effekten måles Laboratoriet skal fastsætte, hvordan effekten af initiativerne skal måles/dokumenteres. Ekstern inspiration F.eks. eksperter fra det psykiatriske system, CABI, DH og/eller andre 3

4 VidensLaboratorium.2 Hvor langt rækker den virksomhedsrettede indsats for de ikke-jobklare? Der er behov for at afklare, hvilke målgrupper, der realistisk kan optrænes i virksomhederne, og hvordan forløbene skal tilrettelægges for at få den ønskede effekt, f.eks. mht. kombinationen af tilbud (samtaler, mentorer, parallelle sociale tilbud, osv.) 1. Overblik over eksisterende viden Laboratoriet skal skabe overblik over eksisterende viden. Hvad ved vi eks. om: - effekter af virksomhedstilbud over for forskellige målgrupper? - det organisatoriske setups betydning for effekten? - effekter ved brug af virksomhedscentre? - den mest effektive sammensætning af et forløb; før (visitation), under og efter? 2. Skabe viden om hvad der virker a. Afgrænsning af emnet Laboratoriet skal udpege, hvilke områder der skal arbejdes videre med f.eks. - hvordan sikres den bedste visitation? - hvorfor og hvornår virker den virksomhedsvendte indsats? - hvordan anvendes offentligt løntilskud mest effektivt? - effektive parallel forløb mellem eks. virksomhedspraktik og misbrugsbehandling. - hvad er det optimale forløb (kombination af indsatser)? b. Hvilke initiativer skal igangsættes/afprøves Laboratoriet skal fastsætte, hvilke initiativer der skal igangsættes eksempelvis mini kontrollerede forsøg, anvendelse af progressionsmålinger mv. c. Hvordan skal effekten måles Laboratoriet skal fastsætte, hvordan effekten af initiativerne skal måles/dokumenteres. Virksomhed med erfaring med at opkvalificere ledige, SFI, Rosholm og Svarer og/eller andre. 4

5 VidensLaboratorium.3 Brancheskift for ledige uden relevante faglige kompetencer Det ufaglærte arbejdsmarked (industriarbejdspladserne) forsvinder. Hvordan sikres jobskifte/opkvalificering indenfor en ramme på 2 år. Hvad skal der til for at fremtidssikre de lediges beskæftigelse og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Er de redskaber der skal til tilstede i beskæftigelsessystemet? Hvordan motiveres virksomheder og medarbejdere (såvel ledige som beskæftigede ) til i højere grad at kompetenceudvikle i tide. 2. Overblik over eksisterende viden Laboratoriet skal skabe overblik over eksisterende viden. Hvad ved vi eksempelvis om: - effekten af forskellige typer uddannelsesforløb - effekten af målrettet joborienteret opkvalificering - effekten af rotationsprojekter - det organisatoriske setups betydning for effekten - fremtidens branchers kompetencekrav - den bedste sammensætning af et forløb; før (visitation), under og efter - effekter af samarbejde med andre politikområder? 2. Skabe viden om hvad der virker d. Afgrænsning af emnet Laboratoriet skal afgrænse hvilke områder der skal arbejdes videre med. e. Hvilke initiativer skal igangsættes/afprøves Laboratoriet skal fastsætte, hvilke initiativer der skal igangsættes eksempelvis mini kontrollerede forsøg. f. Hvordan skal effekten måles Laboratoriet skal fastsætte, hvordan effekten af initiativerne skal måles/dokumenteres. Virksomheder der har indgået i rotationsprojekter, uddannelsesinstitutioner, AKF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og/eller andre. 5

6 VidensLaboratorium tema Progressionsmålinger Progressionsmålinger er forankret i forandringsteorien. Filosofien bag forandringsteorien er at skabe sammenhæng mellem organisationens strategiske mål og de aktuelle handlinger i organisationen. Hvis en kommune ønsker at færre borgere skal ende i førtidspension, må man kortlægge de handlinger, der skal til for at nå målet og sikre at handlingerne får den ønskede effekt. Forandringsteorien giver organisationen et landkort til at arbejde effektivt. Progressionsmålinger er en vigtig motorvej på landkortet. Det er i sin kerne meget enkelt: Hvis færre borgere skal på førtidspension, må kommunen sikre at risikogrupperne får det bedre m.h.t. at komme ud af offentlig forsørgelse og derfor må man kontinuert måle, om den indsats man sætter ind, faktisk betyder, at de kommer tættere på at kunne forsørge sig selv. et med projektet er at få mere viden om hvad der virker. Progressionsmålinger er ikke effektmålinger, men et redskab til at måle, om de tilbud borgerne får, hjælper borgerne til at udvikle nødvendige kompetencer og dermed får man data til at resultatvurdere delmål. Progressionsmålinger er en hyppig og hurtig temperaturmåling og dermed en indikation på, om tilbuddet gør en forskel. Progressionsmålinger er derfor en vigtig metode, som er oplagt at anvende i forbindelse med indsatsen for match 2 borgere. Progressionsmålinger kan med fordel anvendes i mindst 2 af de 3 laboratoriespor. Kommuner som har implementeret progressionsmålinger, Rambøll Management, David Hunter. 6

7 VidensLaboratorium tema Hvordan flytter man mennesker Forandringsteori er i dag centralt indenfor moderne organisationsteori. Den nyeste forskning om, hvordan man mest effektivt og respektfuldt kan flytte mennesker, er oplagt at tage i brug overfor borgerne som ikke er arbejdsmarkedsparate. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man møder mennesker, man gerne vil flytte. I Systemteorien er der en række metoder, herunder coaching, som tager udgangspunkt i at skabe forandring. Det er oplagt at tage de nyeste metoder i brug i indsatsen overfor ikke arbejdsmarkedsparate ledige. Derfor er coaching m.m. en oplagt tværgående metode at teste i de 3 laboratoriespor. Der findes mange kilder til inspiration f.eks. ATTRACTOR. 7