Nye afgørelser fra Afklaringsudvalgene

Transkript

1 Nye afgørelser fra Afklaringsudvalgene Henvendelse fra kommune vedr. ståstativ: 14-årigt barn med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser grundet iltmangel under fødslen. Barnet sidder i formstøbt kørestol, har intet talesprog, har nedsat syn og er 100 % afhængig af hjælp til alle aktiviteter i dagligdagen. Der er tidligere udlånt ståstativ i kommunalt regi i håb om at barnet kunne udvikle stand- og/eller gangfunktion. Dette er imidlertid ikke sket. Barnet har gennem mange år modtaget Botoxbehandling i benene via Holbæk Sygehus. Lægen på sygehuset har vurderet, at det er yderst vigtigt, at barnet i forbindelse med behandlingen kommer op at stå for at sikre det bedste resultat af Botoxbehandlingen. Efter sidste behandling er barnet udskrevet med genoptræningsplan hvilket ikke er hændt før på trods af flere års behandlinger. I genoptræningsplanen anbefaler lægen brug af ståstativ og tilkendegiver, at dette skal udleveres af Slagelse Kommune. Barnet går på specialskole, hvor genoptræning vil skulle foregå. Barnet kommer ikke til at følge kommunal genoptræning pga. sit specialtilbud. Situationen er nu, at barnet p.t. ikke kommer op at stå. Hjælpemiddelafdelingen har erfaret, at Næstved Sygehus i konkrete sager har udleveret ståstativer til børn (det vides dog ikke, om det er ifm. Botoxbehandling). Det kan derfor undre, at sygehuse i samme region kan have forskellig opfattelse af, hvornår et ståstativ er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab. Der er givet afslag på udskiftning af ståstativ iht. Serviceloven 112 med flere begrundelser: - Ståstativ vurderes til at være et led i behandlingen med Botox (behandlingsredskab) - Ståstativ vurderes til at være et led i genoptræning/tilbud på specialskolen - Ståstativ vurderes til ikke i væsentlig grad at afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse og ikke være så væsentlig en lettelse i barnets hverdag, at det vil kunne bevilges som et hjælpemiddel. Svar fra Afklaringsudvalget for hjælpemidler og behandlingsredskaber Der er udarbejdet en genoptræningsplan fra sygehuset, hvor det anbefales at benytte ståstøttestativ i genoptræningen. Det er en kommunal opgave at sørge for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus med genoptræningsplan (sundhedsloven 140) og at skaffe de redskaber, der skal benyttes under genoptræningen. Det fremgår af Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) I cirkulærets punkt 2.4 Behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med genoptræning står følgende: I forbindelse med udskrivning fra sygehus skal regionen tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens 84 og 140. Kommunen har myndighedsansvaret for genoptræningen efter udskrivning fra sygehus. I det omfang genoptræningen skal foregå på et sygehus (specialiseret genoptræning), har regionen driftsansvaret for genoptræningen, men myndighedsansvaret beror hos kommunen. Af det nævnte følger: I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de 1

2 hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne. Det samme står i Sundhedsaftalen er indgået mellem de 17 kommunalbestyrelser og Regionsrådet i Region Sjælland under Samarbejde om Hjælpemidler og Behandlingsredskaber se link: Det er altså på baggrund af sundhedsloven - og ikke serviceloven, at kommunen skal levere ståstøttestativ til barnet i denne sag. Henvendelse fra kommune vedr. ståstøttestativ og håndskinne Det drejer sig om borger, som har behov for et mere varigt behandlingsredskab, som vi ikke kan bevilge efter Servicelovens 112, da det ikke gør at borgeren kan udføre en aktivitet, men udelukkende fungerer som et behandlingsredskab. Vi har ind imellem borgere som søger om denne type redskab, hvor borgeren ikke nødvendigvis har været i kontakt med regionen eller er i gang med en regional behandling. Af eksempler vi for nylig er stødt på her hos os kan jeg nævne: - Borger med apopleksi, der søgte om en håndskinne til brug om natten, som udelukkende fungerede som behandling, da den skulle udstrække fingre for at undgå forværring af kontrakturer. - En dreng uden stå- og gangfunktion, der søger om et stå- støttestativ, for at få vægtbæring på benene og således styrke knogler og undgå fremtidige frakturer. Kan disse borgere henvende sig ved regionen og søge om redskaberne, eller evt. kontakte egen læge? Svar fra Afklaringsudvalget for hjælpemidler og behandlingsredskaber: Konklusion begge spørgsmål: Nej, borger kan ikke søge støtte fra regionen til skinner eller ståstøttestativer. Disse hjælpemidler/ træningsredskaber/behandlingsredskaber lever ikke op til afgrænsningscirkulærets kriterier for regionens forpligtelser for behandlingsredskaber, idet der ikke føres kontrol med tilstanden der ligger bag, da tilstanden er stationær. Det er en kommunal opgave, at vurdere og bevilge støtte efter relevant lovgivning dvs serviceloven eller andre love, som der henvises til i serviceloven. Uddybning af problemstillingen: Sag 1. Borger med apopleksi søgte om en håndskinne til brug om natten, som udelukkende fungerede som behandling, da den skulle udstrække fingre for at undgå forværring af kontrakturer. Afklaringsudvalgets svar til sag 1: En skinne er ikke et behandlingsredskab som regionen er forpligtet til at sørge for ifølge definitionerne i afgrænsningscirkulæret, se da skinnen ikke er ordineret af læge på sygehuset, og tilstanden, som skinnen er rettet imod, kontrolleres heller ikke på sygehuset. En skinne er et hjælpemiddel eller træningsredskab, jf hjælpemiddelbekendtgørelsen 2

3 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. I bekendtgørelsen er blandt andet nævnt hjælpemidler som ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v. Skinner hører til i samme kategori (kropsbårne hjælpemidler). Kommunen kan bevilge hjælpemidlet efter serviceloven for at afhjælpe varige følger af den nedsatte funktionsevne. Man kan forestille sig, at hvis skinnen ikke anvendes, kan følgerne af den nedsatte funktionsevne blive mere alvorlige, fx negle der gnaver i håndfladen eller fingre der ikke kan rettes ud. Sag 2. En dreng uden stå- og gangfunktion, der søger om et stå- støttestativ, for at få vægtbæring på benene og således styrke knogler og undgå fremtidige frakturer. Afklaringsudvalgets svar til sag 2: Et ståstøttestativ er ikke et behandlingsredskab, som regionen er forpligtet til at sørge for ifølge definitionerne i afgrænsningscirkulæret, se da ståstøttestativet nok er ordineret af læge på sygehuset, men tilstanden, som ståstøttestativet er rettet imod, kontrolleres ikke på sygehuset. Det stemmer fint overens med Ankestyrelsens beskrivelse: Et ståstøttestativ kan ligesom et gangstativ både være et hjælpemiddel og et behandlings-/træningsredskab I samme principafgørelse vurderer Ankestyrelsen i en sag, at ståstøttestativet var et træningsredskab, da ståstøttestativet supplerede den træning, som barnet fik i børnehaven, og som skulle modvirke kontrakturer og fejlstilling. Ankestyrelsen gav kommunen medhold i at ståstøttestativet ikke kunne bevilges som hjælpemiddel efter 112. Træningsredskaber er nævnt i serviceloven 32: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8 Stk. 8. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige kr. årligt 3

4 Henvendelse fra kommune vedrørende rollator/talerstol Patient har været indlagt gennem ca. 3 uger efter ramus fraktur. Patienten har inden indlæggelse været mobiliseret med rollator og der er kørestol i hjemmet. Der tages kontakt til kommunen ang. aftale om hjælpemidler dagen før udskrivelse. Patienten kan ved udskrivelse forflyttes med høj forflytning med talerstol med 1 person massiv støtte, patienten aflaster meget ned i talerstol og det er vurderet at der er behov for et hjælpemiddel som patienten kan aflaste vægt gennem for at træne gangfunktion. Kommunen spørges om enten høj rollator eller talerstol da det ikke vurderes forsvarligt at mobilisere patienten med rollator. Kommunen vil ikke udlevere hjælpemidler da de forholder sig til aftalen om at det endnu ikke vides om det er permanent behov. Jeg henviser til flowchart og cirkulæret og den kommunale terapeut er ikke enig. Der er ved udskrivelse udarbejdet genoptræningsplan og det videre forløb skal laves kommunalt. Der er ingen opfølgning i sygehus regi da patientens brud skal behandles konservativt og må belastes efter smertegrænsen. Svar fra Afklaringsudvalg for hjælpemidler og behandlingsredskaber Konklusion: Kommunen skal betale og levere talerstol eller tilsvarende hjælpemiddel til brug i genoptræningen. Uddybning af sagen: Sygehuset har udarbejdet en genoptræningsplan og anbefalet at benytte talerstol i genoptræningen. Det er en kommunal opgave at sørge for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus med genoptræningsplan (sundhedsloven 140) og at skaffe de redskaber, der skal benyttes under genoptræningen, se afgrænsningscirkulæret I cirkulærets punkt 2.4 Behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med genoptræning står følgende: I forbindelse med udskrivning fra sygehus skal regionen tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens 84 og 140. Kommunen har myndighedsansvaret for genoptræningen efter udskrivning fra sygehus. I det omfang genoptræningen skal foregå på et sygehus (specialiseret genoptræning), har regionen driftsansvaret for genoptræningen, men myndighedsansvaret beror hos kommunen. Af det nævnte følger: I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne. Det samme står i Sundhedsaftalen er indgået mellem de 17 kommunalbestyrelser og Regionsrådet i Region Sjælland under Samarbejde om Hjælpemidler og Behandlingsredskaber se link: 4

5 sjaelland/sundhedsaftalen/genoptraening_og_ilitering/documents/hj%c3%a6lpemidler%20og% 20behandlingsredskaber/3.1.6.%20Samarbejde%20om%20Hj%c3%a6lpemidler%20og%20behan dlingsredskaber_final.pdf Henvendelse fra kommune vedr. specialiseret sygepleje og overvågning. Sagen omhandler en 11 årig svært multihandicappet dreng med svære behandlingskrævende symptomer fra mange organsystemer (anotonisk tarm og blære og motorisk retardering) samt psykisk funktionsnedsættelse (autisme). XX Hospital har ordineret overvågning af drengen 24 timer i døgnet med henvisning dels til de mange sygeplejefaglige opgaver omkring drengen, dels til at det er forbundet med livsfare for drengen, hvis han hiver sit cvk ud, eller dette tilstoppes. I dagtimerne (16 timer) er der tilknyttet sygeplejersker, der løser en lang række sygeplejefaglige opgaver (bl.a. intravenøs medicin og parenteral ernæring via cvk, enteralernæring via gastrojejunonalsonde, tømning af blære via Mitrofanoff kanal, tarmskylninger mv.). I nattetimerne (8 timer), hvor cvk et ikke er tilsluttet, er der tilknyttet social- og sundhedsassistenter til at tilse, at han ikke hiver cvk et ud og til at varetage almindelige plejeopgaver (bleskift mv.). Kommunen er bekendt med Afklaringsudvalgets udtalelser om Ansvar for behandling med intravenøs medicin i hjemmet og Parenteral ernæring personaleudgifter på Region Sjællands hjemmeside. Det er imidlertid vores vurdering, at nærværende sag ikke kan sammenlignes med ovenstående. Der er i denne sag ikke alene tale om parentenal ernæring (som i udtalelse af 30. juni 2005 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet), og der er ikke (som i det beskrevne eksempel under Ansvar for behandling med intravenøs medicin i hjemmet ) alene tale om, at hjemmesygeplejersken tilser og udfører pleje ved cvk og derpå forlader borgerens hjem og overlader ansvaret til forældrene. Der er i denne sag tale om en dreng med lægeordineret behov for specialiseret sygepleje og overvågning døgnet rundt på grund af det apparatur, der anvendes både cvk, gatrojejunalsonde og Mitrofanoff kanal hvorfor hans behov for hjælp må sidestilles med behov for respirationshjælp og dermed være en regional opgave. Der henvises til pkt. 217 i Social- og Indenrigsministeriets vejledning, nr af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier, hvoraf fremgår: Respirationshjælp o.l Når et barn på grund af stærkt nedsat funktionsevne, som medfører behov for respirationshjælp eller dermed ligestillede behov for hjælp, har behov for overvågning hele eller dele af døgnet på grund af det apparatur, der anvendes, afholdes udgiften til overvågning (aflønning af respirationshjælpere m.v.) af sygehusvæsenet. Det vil sige, at der er tale om en regional opgave. Behandling i hjemmet skal dog være lægeordineret i forbindelse med en sygehusbehandling. 5

6 Det er endvidere vores vurdering, at der er tale om en specialiseret palliativ indsats, jf. Sundhedsstyrelsens definition i Anbefalinger for en palliativ indsats, 2011, pkt. 1.5, og dermed en regional opgave, jf. også Sundhedsaftalen i Region Sjælland Der henvises herved til, at der er tale om en patient med komplekse problemstillinger, dels i forhold til sværhedsgraden af de enkelte problemer, dels som følge af, at der er tale om flere sammenhængende problemområder. Svar fra Afklaringsudvalg for behandling og pleje Afklaringsudvalget har gennemgået sagen og enige om følgende konklusion: Nej, opgaverne hos dette barn falder ikke ind under respiratorhjælp eller lignende, og nej, patient er ikke i palliativ fase eller modtager palliativ behandling. Argumentation: Der er i denne sag tale om et hjemmeboende barn med lægeordineret behov for iv ernæring via centralt venekateter (cvk) under overvågning af sygeplejerske, mens infusionen er i gang samt overvågning ved andet personale for at forhindre at barnet kommer til at rive cvk ud. Dette er bekræftet ved XX hospital 9/ Disse opgaver kan ikke sidestilles med opgaver i forbindelse det apparatur som anvendes i forbindelse med respirationshjælp, som Kommunen forsøger at henvise til. Respiratorpatienter dør øjeblikkelig, hvis apparaturet strejker. Det samme er ikke tilfældet med iv ernæringsbehandling via cvk. Det oplyses telefonisk fra Hospitalet 9/5-2017, at barnet ikke er i palliativ fase, og at der ikke er tale om palliativ behandling. Afklaringsudvalget er enig med Kommunen i, at der er tale om en patient med komplekse problemstillinger, dels i forhold til sværhedsgraden af de enkelte problemer, dels som følge af, at der er tale om flere sammenhængende problemområder. Men opgaverne med at yde sygepleje og overvågning til barnet er en kommunal opgave. Henvendelse fra Psykiatrien vedrørende kugledyner Jeg har et par andre kringlede sager liggende, der også vedrører kugledyner som behandlingsredskab/hjælpemiddel. Som det fremgår af vedlagte, henviser XX kommune til, at der både skal være afprøvet melatoninpræparater samt kugledyne, før en kugledyne kan komme i betragtning som et hjælpemiddel. Dette gøres i øvrigt i to tempi så går der tid med det. Kommunens henvisning til Ankestyrelsens principafgørelse om afprøvning af alle alternative behandlingsmuligheder forekommer dog at være korrekt. Hvad tænker du? I givet fald skal regionen have dette tilføjet i vores udmelding til kommuner og region om brugen af kugledyner, hvor melatonin nævnes specifikt. Sag 1:Henvendelse fra sygehus til kommune: Der henvises til tidligere fremsendte erklæringer og underretninger. Diagnosticeret med ADHD for flere år tilbage og i 2016 infantil autisme. 6

7 Patienten har gennem meget lang tid klaget over manglende energi/træthed og mor mistænker at det kunne skyldes dårlig søvnkvalitet. Hun har svært ved at komme i gang om morgenen. Jeg har netop set patienten i dag, som endnu ikke har afprøvet kugledyne. Mor føler ikke hun har råd til at leje én og her i klinikken har vi ingen kugledyner vi kan låne ud. Ledelsen er gjort opmærksom på at kommunerne har en forventning om at det er herfra de udlånes. Jeg tænker ikke det giver så meget mening, at udfylde statusattesten, når hun ikke har sovet med kugledyne endnu. Hvad tænker du? Patienten er i gang med at omlægge sin medicin Elvanse til Strattera, til behandling af adhd og den nye medicin gør hende lidt træt, så vi vil afprøve at give medicinen nogle timer før sovetid og se om det hjælper. En kugledyne ville også kunne gavne hende i løbet af dagtiden under angstanfald udover at bedre søvnkvalitet og afkorte indsovningen, som ofte er præget af bekymringstanker og angst. Svar fra kommune: Med henvisning til nedenstående, stiller jeg mig noget uforstående overfor det forhold, at klinikken, ikke er i stand til at afprøve effekt af en kugledyne, med en begrundelse at klinikken ikke har en kugledyne? Jeg tillader mig, at sætte Udviklingskonsulent xx og Stabshef yy på som Cc, da opgave og ansvarsfordeling ift. kugledyner, tidligere er drøftet og aftalt med Region Sjælland. Der ligger en aftale om, at en afprøvning af kugledyner skal foretages i Region-regi. Jf. vedhæftet Nyhedsbrev fremgår det meget klart, at Regionen er ansvarlig for afprøvning af kugledyne/d-sleep tæppe o.lign., samt en beskrivende effekt af afprøvningen. Jeg vedhæfter desuden Ankestyrelsens principbeslutning omkring kugledyne. Jeg forventer således, at klinikken, foretager nødvendig afprøvning af effekt af kugledyne(r). Svar fra Afklaringsudvalg for hjælpemidler og behandlingsredskaber Afklaringsudvalget henviser til tidligere afgørelse: Kugledyne kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Det er regionens/ psykiatriens ansvar at afprøve kugledynen som behandlingsredskab, og vurdere effekten. Hvis afprøvningen viser positiv effekt, og psykiatrien vurderer tilstanden som stationær, så overgår betalings- og leveringsansvaret til kommunen (hjælpemiddel efter Lov om social service 112). Afklaringsudvalgets afgørelse er baseret på Afgrænsningscirkulæret, Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet og Ankestyrelsens principafgørelse om kugledyne Her lagde styrelsen vægt på, at ADHD hos børn kan betragtes som en lidelse af længerevarende karakter, og at en kugledyne i det daglige kunne afhjælpe følgerne af den betydeligt nedsatte funktionsevne. Konklusion: Det er regionens/psykiatriens ansvar at afprøve kugledynen som behandlingsredskab, og vurdere effekten. Hvis afprøvningen viser positiv effekt, og psykiatrien vurderer tilstanden som stationær, så overgår betalings- og leveringsansvaret til kommunen (hjælpemiddel efter Lov om social service 112). Hvis afdelingen ikke selv har kugledyner til udlån, må de betale for leje gennem leverandør i afprøvningsperioden. Der har været mange henvendelser med samme problemstilling, og 7

8 afklaringsudvalget henstiller til, at psykiatrien tager afklaringsudvalget svar til efterretning og efterlever afgørelsen. Sag 2: Henvendelse fra kommune til sygehus: Vedr. Patient xx, ansøgning om Kugledyne/d-sleep tæppe. Min sagsbehandlende terapeut, har i mail af 25. januar 2017, udbedt svar på, om den aktuelle borger, har afprøvet Melatonin, og virkning heraf. Iht. Ankestyrelsens afgørelse af 18/ skal virkning af Melatonin, have været afprøvet, ligesom en konkret afprøvning af effekt af en Kugledyne/d-sleep tæppe også skal dokumenteres (er modtaget). Herefter kan kommunen tage stilling ansøgning om bevilling af kugledyne. I den aktuelle sag, har kommunen modtaget en afsøgning fra borger på en kugledyne. NB: Familen har haft lejet et d-sleep tæppe, som de har måttet returnere. Jeg vil derfor endnu engang anmode om svar på følgende; Er Melatonin afprøvet og med hvilken virkning? Svar fra sygehus: I har bedt om en statusattest angående dette, og den er sendt til jer i januar måned. Som vi skriver i statusattesten behandler vi i psykiatrien ud fra mindstemiddelsprincippet. Første skridt er brug af søvnhygiejniske principper, hvilket er forsøgt i zz s tilfælde uden effekt. Næste skridt er brug af kugle/kæde-dyne eller D-sleep-tæppe, hvilket har haft god effekt for zz. Hun falder i søvn indenfor en time, sover flere timer uden afbrydelse, er mere frisk om morgenen, har mere energi i løbet af dagen og kan indgå i flere af de daglige aktiviteter. Melatonin er ikke afprøvet. Svar fra kommune: Med henvisning til fremsendte principafgørelse fra Ankestyrelsen, skal Melatonin være afprøvet inden en kugledyne/d-sleep Tæppe, kan blive betegnet som et hjælpemiddel. Når I så vælger ikke af afprøve Melatonin, vælger I også at det aktuelle D-sleep Tæppet, må betragtes som et Behandlingsredskab. Hermed er det Regionen, som skal levere tæppet. På det givne grundlag, er jeg/hjælpemiddelafdelingen derfor nødsaget til at give borgere et afslag på ansøgning af et D-Sleep Tæppe. Svar fra Afklaringsudvalg for behandlingsredskaber og hjælpemidler Afklaringsudvalget henviser til tidligere afgørelse: Kugledyne kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Det er regionens/ psykiatriens ansvar at afprøve kugledynen som behandlingsredskab, og vurdere effekten. Hvis afprøvningen viser positiv effekt, og psykiatrien vurderer tilstanden som stationær, så overgår betalings- og leveringsansvaret til kommunen (hjælpemiddel efter Lov om social service 112). Afklaringsudvalgets afgørelse er baseret på Afgrænsningscirkulæret Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet og Ankestyrelsens principafgørelse om kugledyne Her lagde styrelsen vægt på, at ADHD hos børn kan 8

9 betragtes som en lidelse af længerevarende karakter, og at en kugledyne i det daglige kunne afhjælpe følgerne af den betydeligt nedsatte funktionsevne. Det fremgår af principafgørelsen, at relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko må derfor være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kan bevilges af kommunen efter reglerne om hjælpemidler Afklaringsudvalget gør opmærksom på, at det er lægen der vurderer hvad der er relevant medicinsk behandling. Afklaringsudvalget henviser endvidere til skrivelse fra Sundheds- og Ældreministeriet af 1. juli 2016 til Danske Regioner, opfølgning på samråd AG om kugle- og kæde dyner: Endelig bemærkes, at det af Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge af 23. maj 2014 fremgår, at det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske interventioner hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan desuden have gavn af tillæg af farmakologisk behandling. Kombinationen af indsatser bør basere sig på barnets eller den unges symptomer, grad af funktionsnedsættelse og almene trivsel. Sovemedicin er derfor ikke førstevalg i behandlingen af børn og unge med særlige søvnproblemer fx som følge af ADHD. Endelig henvises til Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet: Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser. Vedrørende formuleringen»hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær«skal følgende præciseres: 1) Patienten bliver kontrolleret på sygehuset eller i speciallægepraksis for den specifikke tilstand som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod. 2) Det er den tilstand, som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod, der skal kunne betegnes som stationær. Om tilstanden kan betegnes som stationær, afgøres ved en lægefaglig vurdering foretaget på sygehuset/i speciallægepraksis Konklusion: Sygehuset har afprøvet kugledynen med god effekt ud fra mindstemiddelprincippet og med baggrund i Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn. Der er hermed også taget stilling til relevant medicinsk behandling og til at der ikke yderligere skal afprøves anden behandling. Kugledynen afhjælper barnets søvnproblem, men er ikke i sig selv en behandling af ADHD. Kugledynen kan afhjælpe følger af nedsat funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet. Det er hermed op til kommunen at vurdere og træffe afgørelse om hvorvidt der kan ydes kommunal støtte efter fx serviceloven. 9

10 Henvendelse fra kommune vedrørende ledsagelse af en patient Hvad er regelgrundlaget (lovgivning og sundhedsaftale) for at kommunen skal stille personale til rådighed ved indlæggelse af borgere, når sygehuset beder kommunen om at stille personale til rådighed? Er regelgrundlaget det samme, hvis borgeren er indlagt på et sygehus udenfor regionen, og hvem skal regningen i så fald sendes til? Svar fra Afklaringsudvalget for behandling og pleje Der er tidligere truffet afgørelse i Afklaringsudvalget for behandling og pleje vedr. ledsagelse til undersøgelse, behandling og kontrol, se afgørelse på regionens hjemmeside: Her fremgår af punkt 6, at det er regionens ansvar, at sikre det nødvendige personale til gennemførelse af kontrol /konsultation og/eller behandling på sygehus af udviklingshæmmet og/eller psykisk syg borger med en somatisk eller psykisk lidelse. Og hvis sygehuset vurderer, at der er brug for ledsagelse m.h.p. at der en, som kan forklare borgerens behov på sygehuset, og som kan tage imod lægens beskeder, er det regionens ansvar at sikre ledsagelse. Afgørelsen tager udgangspunkt i svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet Praktisk hjælp i forbindelse med behandling hvor det fremgår; Det er sygehuset, der har ansvaret for at vurdere, hvilket personale der er behov for i den enkelte patients tilfælde og sørge for, at dette personale stilles til rådighed. Såfremt sygehuset ikke selv stiller den nødvendige hjælp til rådighed, men anmoder om hjælpen udefra, skal sygehuset afholde udgiften hertil. I Sundhedsaftalens værktøjskasse, kan man finde Aftale om hjælp og ledsagelse i forbindelse med sygehusbehandling i Region Sjælland, af patienter/borgere med særlige behov - Aftale%20om%20ldesagelse%20af%20borgere%20med%20særligt%20behov.PDF Heraf fremgår, at der hurtigst muligt skal indgås aftale om omfanget af behov for hjælp. Der udfyldes først et foreløbigt og hurtigst muligt derefter et endeligt aftaleark med underskrift fra begge parter. I dette tilfælde, er det et uden-regionalt sygehus der varetager behandling på vegne af Region Sjælland, som har bedt kommunen om at stille personale til rådighed. Det er det uden-regionale sygehus der betaler kommunen, og sygehuset godtgøres herefter via mellemregional afregning, således at Region Sjælland betaler for det personale der er aftalt mellem udenregionalt sygehus og kommunen. Af din mail fremgår, sygehuset har bedt kommunen om at stille personale til rådighed, men ikke om der er indgået aftale herom. Det anbefales derfor, hurtigst muligt at indgå aftale. 10