Måling af ammoniak i nærheden af stalde
|
|
- Ingeborg Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 af ammoniak i nærheden af stalde Luftkvalitetsmodellen OML-DEP (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller - Deposition) er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. len OML er blevet afprøvet ved brug af data, indsamlet i og omkring en fjerkræstald og en svinestald. Per Løfstrøm Helle Vibeke Andersen Den eksisterende sprednings-meteorologiske luftkvalitetsmodel OML-DEP til beregning af deposition har ikke været valideret specifikt for ammoniak. OML-DEP er en Gaussisk røgfane model for punkt og areal/fladekilder og beregner middelværdier for hver time gennem en given periode. For at validere modellen er der gennemført en række målinger i nærområdet af to gårde, én i nærheden af Ringsted med produktion af hønniker og én på Falster med svineproduktion. Spredningsberegningerne er baseret på opgørelser af kildestyrke samt de meteorologiske forhold. For hønnikestaldens vedkommende har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, foretaget målinger og i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning estimeret kildestyrken. Emissionen fra svinestalden er bestemt ud fra målinger udført af Dansk Svineproduktion. På begge forsøgslokaliteter er der foretaget målinger af lokale meteorologiske parametre fra en mast placeret på en mark i nærheden. Målemetoder Der er gennemført to typer af koncentrationsmålinger af ammoniak i forbindelse med valideringen af modellen, som er: er på timebasis på udvalgte forsøgsdage, nedstrøms hønnikestaldene, for at karakterisere ammoniakfanen. er med lang midlingstid ( til uger), hvor der i Ringsted er målt kontinuert over ét år, mens der på Falster er målt over tre måneder. Korttidsmålingerne af ammoniak er foretaget med såkaldte denudere. I praksis suges luften laminart gennem et glasrør, hvor indersiden af røret er belagt med et stof, der absorberer ammoniakken. Glasrøret er cm langt og mm i indvendig diameter. Flowet er omkring. l/min, det registreres elektronisk og data logges på en datalogger. Efter eksponering ekstraheres rørene og ekstrakterne analyseres v.h.a. ionkromatografi. Opsamlingsudstyret er opbygget således, at en station består af et stativ monteret med pumpe, flowmåler, datalogger, magnetventiler, batterier, udstyr til radiostyring samt denuderrør. Der kører én denuder ad gangen og stationen startes via radiosignal, således at alle målestationer starter samtidigt. En måleperiode varer én time, og efter endt periode kan stationen startes igen, hvis vejrforhold og vindretning tillader det. Langtidsmålingerne af ammoniak er foretaget med passive diffusionsopsamlere af typen Radiello, se foto s.. En passiv diffusionsopsamler udnytter gassers molekylære diffusion og fungerer således uden pumper, der suger luft. Der har hængt til Radiellodiffusionsopsamlere til parallel eksponering under en overskåret malerspand, der har været monteret på en ca. m høj pind. Prøveopsamleren består af et porøst rør af polyethylen (. cm langt,. cm i diameter), der fungerer som diffusionskappe. Ammoniakmolekylerne diffunderer igennem kappen til et absorberende rør (. cm langt,.cm i diameter), der er fikseret inden i kappen. Efter eksponering ekstraheres det absorber- - Opsamlere, år Opsamlere, 9 uger Bygninger Figur. Skitse af placering af hønnikestalde med afkast, øvrige bygninger, træer samt passive opsamlere til måling af halvmånedlige ammoniakkoncentrationer. Vand & Jord
2 Figur. Eksempler én-times målinger (blå markering) og beregningerne (gul markering) af ammoniakkoncentrationen i en bue m nedstrøms gården. Den stiplede røde linie svarer til den målte vindretning. Ammoniakmålingerne er markeret med usikkerhedsinterval og er korrigeret for baggrundsbidrag. ende rør, og ekstraktet analyseres vha. spektrofotometrisk detektion med kontinuert flow injektion (ISO 7). Hønnikestald I Ringsted er der målt omkring en gård med to stalde med en synkron produktion af hønniker, DE. Emissionen er årligt estimeret til ca.. ton N, fordelt på ca., produktionscykluser af ca. 7 ugers varighed. Korttidsmålingerne af én-times middelkoncentrationer er gennemført for at karakterisere den ammoniakfane, der forventes som horisontalt normalfordelte ammoniakkoncentrationer nedstrøms gården. Fanen er blevet bestemt ud fra målinger på tværs af fanen i en tilnærmet cirkelbue på ca. 9 grader i en afstand af m fra gården. Der er også målt i punkter opstrøms gården for at bestemme baggrundsniveauet. Der er foretaget i alt 9 forsøg, varierende med produktionscyklus og årstid. Langtidsmålingerne af ammoniakkoncentrationerne har typisk været med en midlingstid på halvmånedsbasis og gennemført i. Disse målinger er foretaget i stigende afstand fra gården langs transekter mod nordøst ( målepunkter), sydøst (tre målepunkter), sydvest ( målepunkter) og nordvest ( målepunkter). I forbindelse med et forsøg med vækst af udsatte potter med græsser (biomonitorer), er der i sensommerperioden suppleret med målepunkter ved potter tæt på gården. Figur viser placeringen af staldene med afkast, andre bygninger og langtidsmålere. Resultater korttidsmålinger Figur viser to eksempler på en målt og modelleret ammoniakfane. Specielt i forårsperioden afslørede målingerne en del problemer med andre forstyrrende kilder på trods af lav landbrugsaktivitet i nærområdet. Usikkerheden på en måling er vurderet til ca. %, dog forekommer enkelte målinger med noget større usikkerheder. Figur viser en sammenligning mellem de målte og modellerede koncentrationer for alle brugbare måleperioder. De maksimale centerliniekoncentrationer overvurderes af modellen med omtrent en faktor for målingerne i foråret (april) og ca., for efteråret (september-oktober). En del af forskellen skyldes sandsynligvis, at modellen har for lille horisontal spredning. Tværvindskoncentrationen (svarende til Forår Efterår - Forår Efterår - Figur. Sammenligning mellem målte og beregnede maksimale centerliniekoncentrationer i mikrogram/m, (figuren til venstre) og tværvindskoncentrationer i mikrogram/m, (figuren til højre), opdelt efter målinger i foråret og efteråret. : linien er indtegnet, svarende til fuldstændig overensstemmelse mellem målte og beregnede resultater. er er korrigeret for baggrundsbidrag.. årgang nr., februar 7 7
3 Foto: Radiello diffusionsopsamler. arealet under kurverne i figur ) ser bort fra modellens beskrivelse af den horisontale spredning. Her viser modelberegningerne god overensstemmelse med målingerne fra efterårsperioden. I forårsperioden er der en systematisk afvigelse mellem måle- og modelresultater. Dette kan skyldes usikkerhed på bestemmelsen af kildestyrken, som blev forbedret i efteråret. Det kan også skyldes lokale koncentrationsgradienter af ammoniak, der ikke stammer fra gården. Mange af forårsmålingerne var sammenfaldende med udbringning af gødning på markerne, og nogle af målingerne syntes påvirket af emission fra markerne. Yderligere kan der måske være større usikkerhed i modellen under den type meteorologiske forhold, som optrådte i foråret. Resultater langtidsmålinger er med lange midlingstider (dage/ uger) er generelt svære at tolke, da de repræsenterer forhold med varierende vindretninger og dermed også forskelligt opland med varierende nære og fjerne kilder. Fjerne kilder vil bestemme baggrundsniveauet for målingerne og lokale kilder (andre stalde og marker i området) vil måske bidrage til lokale horisontale gradienter i koncentrationen, som ikke skyldes stalden. Lokale kilder kan således vanskeliggøre en entydig tolkning af den aktuelle stalds bidrag til koncentrationsniveauet. Langtidsmålingerne blev gennemført som halvmånedsmiddelværdier med usikkerhed på ca. %, men målingerne afslørede, at Figur. Horisontale koncentrationsgradienter (mikrogram NH -N/m ) som gennemsnit for hele perioden på et år, målt i retninger fra gården i Ringsted. er er korrigeret for baggrundsbidrag. beregninger er foretaget på basis af målte udslip fra staldene og målt meteorologi. Vand & Jord
4 ... Måler Afkast Bygninger Met. mast.. y =.x +.99 R = Figur. er og beregninger af koncentrationer af ammoniak på halvmånedsbasis (mikrogram NH -N/m ) for samtlige data, incl. potteforsøgene. er er korrigeret for baggrundsbidrag (derfor optræder svagt negative koncentrationer). Figur. Placering af målere, svinestald med afkast, øvrige bygninger og gylletank som er tæt omkranset af målere. trods generel lav landbrugsaktivitet i området, var der forstyrrende bidrag fra andre kilder. Figur viser målte og modellerede gradienter fra Ringsted som gennemsnit over hele året af alle transekter i hver af de retninger. Der ses generelt god overensstemmelse, om end de modellerede tal generelt ligger under de målte. Sammenligningen af langtidsmålte og -beregnede ammoniakkoncentrationer omkring gården i Ringsted viser generelt en god korrelation (se figur ), hvor modellen forklarer % af variationen i målingerne. Dog har modellen en bias, således at modellen i gennemsnit kun beregner % af de målte niveauer. Hældningen for bedste rette linie er,. Årsagen til biasen er formentlig en kombination af andre forstyrrende kilder og vanskeligheder ved bestemmelsen af kildestyren. OMLmodellens eventuelle fejl i den horisontale spredning vil ikke slå igennem på langtidsmålinger, idet variationer i vindretningen vil opveje dette. Da usikkerheden på de målte udslip fra stalden p.t. ikke kendes og da der tilsyneladende er bidrag fra andre lokale kilder, der ikke er fuldt opblandet i luften omkring gårdens måleområde, er det vanskeligt entydigt at validere modellens præcision. For isolerede enkelttimer synes modellen at overvurdere de højeste koncentrationer noget, hvis det antages, at usikkerheden på emissionen er mindre end %. For langtidsværdierne synes modellen at undervurdere niveauerne noget. Svinestald I perioden juni, juli og august er der målt omkring en gård på Falster, hvor der er én svinestald med DE og to gylletanke, hvoraf kun den ene var i brug i perioden. Emissionen er estimeret til ca. ton pr. år. er af ammoniakkoncentrationer omkring svinestalden er foretaget som langtidsmålinger, med midlingstider omkring én uge. Målepunkterne har været placeret i otte retninger ud fra stalden, omtrent i afstandene 7, og m. Yderligere er der målt i fire punkter helt tæt på gylletanken i forsøg på at give et indikativt mål for emissionen y =.9x +. R =.7 y =.9x +.9 R = Figur 7. Sammenligning af målt og beregnet koncentration for alle målere, undtagen dem omkring gylletanken (venstre) samt for målere placeret omkring gylletanken (højre). Der er korrigeret for baggrundsbidrag. Der er kun beregnet med emission fra svinestalden og altså ikke fra gylletanken. Den fede linie er bedste fit af ret linie og den stiplede linie svarer til --linien.. årgang nr., februar 7 9
5 Middel konc. Tilnærmet middel. Anslået emission.. Figur. Målt ammoniakkoncentration ved gylletank (middel af de målere korrigeret for baggrundsbidrag) samt anslået emission fra gylletank. fra tanken. Placering af stalden med afkast, gylletank, øvrige bygninger samt de i alt 7 målere er vist i figur. På baggrund af de målte koncentrationer, luftmængder og temperaturer i samtlige afkast i stalden, men uden hensyntagen til emissionen fra gylletanken, er koncentrationen i målepunkterne beregnet med OMLmodellen. En sammenligning af målinger og beregninger er vist i figur 7, hvor målingerne er fratrukket baggrundsniveauet. Venstre figur viser alle målinger, undtagen dem omkring gylletanken og til højre ses de fire målepunkter umiddelbart op ad gylletanken. Det fremgår tydeligt, at de højeste koncentrationer måles ved gylletanken, og at der y =.x +.7 R = dermed er emission fra tanken. Den tidslige udvikling af koncentrationen ved gylletanken (middel af de fire målere) er vist i figur. Det ses, at koncentrationen aftager gennem måleperioden. Det stemmer med at tanken har været under tømning frem til midten af maj, hvorefter der formodentligt opbygges et gradvist tættere flydelag, som begrænser emissionen. Variationen af koncentrationen gennem måleperioden er brugt til at anslå en omtrent tilsvarende variation af emissionen i intervallet,-, g NH -N m - dag -, som vist i figur. Den samlede emission fra gylletanken udgør herved % af emissionen fra stalden. Emissionen er selvfølgelig en tilnærmelse, idet lufttemperatur, fugtighed, solindstråling og vindhastighed kan spille ind. Med denne anslåede emission fra gylletanken er der foretaget genberegning af koncentrationen og resultatet ses i figur 9. Her er en overordentlig god korrelation, som forklarer 9 % af variationen i målingerne og er langt bedre end forventet af spredningsmodeller. Resultaterne viser, at der ikke er nogen systematisk forskel mellem målinger og beregninger set i forhold til usikkerheden på målinger (ca. %) og på emissionen (ca. - %). OML beregner ligeledes her i gennemsnit 9 % af det målte. Konklusion erne af ammoniakkoncentrationer omkring to staldanlæg har generelt været vellykkede om end der har været interferens fra lokale kilder (marker og stalde), der har gjort tolkning af data vanskelig. Generelt ses en god overensstemmelse mellem målte og modellerede koncentrationer af ammoniak i nærområdet af staldene. Meget tyder på at langtidsmidlerne beregnes rimeligt korrekt af modellen, men tages usikkerheden på emissioner og målinger i betragtning, kan det ikke entydigt konkluderes, hvorvidt OML-modellen har nogle systematiske fejl på langtidsmiddel-værdierne. Korttidsmålingerne viser, at den horisontale spredning i modellen er for lille i de givne forsøgssituationer (dagtimer i afstanden m), hvor modellen overestimerer spidskoncentrationerne. OML-modellen har i mange andre sammenhænge været valideret også sammen med andre internationalt anerkendte modeller. Den har her klaret sig godt og er på niveau med disse modeller. OML anvendes i dag i forbindelse med miljøgodkendelser i industrien og vil være en del af grundlaget for den miljøregulering af landbruget, som træder i kraft. januar 7. Cand.scient. Per Løfstrøm er seniormeteorolog ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø. pl@dmu.dk. Civilingeniør, ph.d. Helle Vibeke Andersen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø. hva@dmu.dk. Figur 9. Sammenligning af målt og beregnet koncentration for alle målepunkter på grundlag af målt staldemission og under antagelse af emission fra gylletank som vist i figur. Vand & Jord
Sammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Niels H. Lundgaard : Ny viden sikrer at ammoniak ikke skader naturen Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mere7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer
7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Operationelle modeller for ammoniakemission og spredning fra husdyrhold
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereENVINA-møde d. 15. november OML beregning i konkret sag
ENVINA-møde d. 15. november 2018 OML beregning i konkret sag Indhold Introduktion til konkret ansøgning om godkendelse Vurdering af OML-beregning Markant afvigende ventilationsforhold Vilkår Afgørelse
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens
Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereSCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER
SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 53 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Læs mereMåling for vinylchlorid i indeklima
Måling for vinylchlorid i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 9. OKTOBER 2018 Problemformulering I efteråret 2016 rejst tvivl om ORSA-rør kan anvendes til måling for vinylchlorid
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april
Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et
Læs mereAMMONIAKDEPOSITIONEN OG LUGTEKSPONERINGEN OMKRING STALDE
AMMONIAKDEPOSITIONEN OG LUGTEKSPONERINGEN OMKRING STALDE Simple meteorologiske parametre med størst betydning Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 2015 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereVinylchlorid måling i indeklima
Vinylchlorid måling i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 6. MARTS 2018 Dagsorden Oplysninger om lokalitet Tidligere resultater Oversigt over feltforsøg Resultater Afværge 2
Læs mereProcedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter
Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...
Læs mereOML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål
OML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2018 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab
Læs mereMETODEAFPRØVNING AF PASSIVE DIFFUSIONSOPSAMLERE TIL KONCENTRATIONSBESTEMMELSE AF AMMONIAK
METODEAFPRØVNING AF PASSIVE DIFFUSIONSOPSAMLERE TIL KONCENTRATIONSBESTEMMELSE AF AMMONIAK Faglig rapport fra DMU nr. 730 AU 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET [Tom side] METODEAFPRØVNING
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereMethanemissioner fra Biogasanlæg
Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereForbedrede målinger i det danske glatførevarslingssystem
Forbedrede målinger i det danske glatførevarslingssystem Hvad funktion har en glatføremålestation?... 2 Hvad er forbedret i forhold til de første målestationerne?... 3 Hvad vil fremtiden bringe?... 5 Bent
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereLuftkvalitet langs motorveje
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet langs motorveje Målekampagne og modelberegninger Faglig rapport fra DMU, nr. 522 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet
Læs mereRisikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:
Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereRapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.
Bilag B Sagsnr. 222824B-151-122/Rev.1 Rapport Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning Februar 2015 Rekvirent: Lemvig Biogas A.m.b.A. Lars Kristensen Pillevej 12 7620 Lemvig Dato: Udført af:
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereRisikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange
-- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i
Læs mereBestemmelse af iltkoncentration i Østerå
Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 76 Titel Metoder til udførelse af feltobservationer af lugt Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereATD-rør og ORSA-rør giver forskellige resultater for TVOC
ATD-rør og ORSA-rør giver forskellige resultater for TVOC Af Per Loll, Dansk Miljørådgivning (DMR) A/S og Maybrit Jannerup, Region Sjælland Region Sjælland og DMR A/S har gennemført et udviklingsprojekt,
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereStatusrapport. Direktoratet for FødevareErhverv. Udviklings- og Forskningskontoret. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DATO: 7.1.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 7.1.2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereFCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS
FCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS Målinger udført i juni 216 Projektleder: Arne Oxbøl Kvalitetssikring Prøvningsrapporten er kun gyldig
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereUDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereAnalyse af måledata II
Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske
Læs mereEnergirigtig Brugeradfærd
Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereAmmoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Læs meregrupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mererapport MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN 5^ ^ 13. /i. &
MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S Smedeskovvej 38 8464 Galten Tlf.: 06 94 42 66 Giro: 1 26 22 38 rapport MÅLING AF STØJEMISSION FRA EJ MØBLER K/S, VÆSELVEJ 2, 7800 SKIVE INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereB02, B03, B04, B05, B07, B08, B09
Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017
Læs mereBilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014
d. 15-4-2014 Bilag 5 VOC 2 OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg Eksisterende produkter (Glasurit): VOC er dimensionsgivende (sammenholdes med
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereUndersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde
Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Af seniorforsker Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Få testet
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereRapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013
Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse
Læs mereBestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg
Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten
Læs mereOML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion.
Faxe Kommune MILJØRÅDGIVNINGEN Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Sorø d. 24. juni 2014 CVR 31 12 39 92 info@gefion.nu www.gefion.nu OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Hermed fremsendes
Læs mereVandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug
Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt
Læs mere12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse
. september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereAssens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-
Læs mereMåling af overfladetemperatur
Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation
Læs mere28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst og
Læs mereBorum Østergaard Svineproduktion A/S Borumvej Sabro. Natur og Miljø. Den 22. november 2010
Borum Østergaard Svineproduktion A/S Borumvej 107 8471 Sabro Den 22. november 2010 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Afslag på ansøgning om 12 miljøgodkendelse af ejendommen Borum Østergaard,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereDall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Læs mereTeknisk notat. Version 1, december 2006.
+ Teknisk notat Opdatering af beregningssystem til estimering af ammoniakafsætning fra husdyrbrug til brug for kommunernes administration af den kommende lov om godkendelse af husdyrbrug Udarbejdet af
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk
Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.
Læs mereApplikationseksempel hos Bladt Industries Katronic KATflow200 flowmåler
Applikationseksempel hos Bladt Industries Katronic KATflow200 flowmåler Flowmåling: Brandslukningssystem til helikopterplatform Dette applikationseksempel er lavet for at vise anvendeligheden af ultralydsflowmåleren
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereMeteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Dato: 2017/10/20 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 1 Licens til EnviDan A/S, Vejlsøvej 23, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Læs mereBestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Læs mereFORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet
Læs mere