Styrketræning. Fagligt inspirationsmateriale
|
|
- Per Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagligt inspirationsmateriale Styrketræning Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 8 af 9
2 Denne folder er en del af et fagligt inspirationsmateriale, der er udviklet af: Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Ergoterapifagligt Selskab Børn og Unge Materialet er finansieret af satspuljen for træning af børn og unge med svært fysisk handicap efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Det faglige inspirationsmateriale består af en række foldere, der giver eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med cerebral parese samt beskriver måleredskaber til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med cerebral parese. Formålet med materialet er at inspirere fagpersoner til hvordan de kan anvende de indsatser og målemetoder, som beskrives i National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese - 9 udvalgte indsatser (NKR). Endvidere at fremme en evidensbaseret praksis, hvor barn og forældres forudsætninger og præferencer, fagpersonens erfaringer, rammerne for klinisk praksis og den bedst tilgængelige evidens inddrages i kliniske beslutninger. Af hensyn til læsevenligheden børn i betydningen børn og unge. Fakta om fagligt inspirationsmateriale Fagligt inspirationsmateriale består af 2 serier: Serie 1 Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese består af 9 foldere. Folderne giver eksempler på anvendelse af de indsatser, der beskrives i National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese - 9 udvalgte indsatser. Serie 2 Forslag til målemetoder til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med cerebral parese består af 8 foldere. I folderne beskrives målemetoder, der kan anvendes til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med cerebral parese. Materialet er udviklet af: Ergoterapeut Marianne Castmar-Jensen Ergoterapeut Therese Nielsen Ergoterapeut Signe Gerd Lassesen Fysioterapeut Anne Willads Fysioterapeut Nete Wellendorf Fysioterapeut Lone Nielsen Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Ergoterapeut Vibeke Forchhammer Ergoterapeut Helle Poulsen Fysioterapeit Pia Zink Drivsholm Fysioterapeut Bodil Føns Fysioterapeut Mette Thomasberg Fysioterapeut Lotte Slot Jensen Illustrationer: Tegner Lars-Ole Nejstgaard Denne folder er nr. 8 af 9 i serien Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese. Udgivet
3 På de følgende sider præsenteres materiale fra National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese - 9 udvalgte indsatser. De steder, hvor teksten er citeret fra retningslinjen, er teksten markeret med en henvisning til siden eller siderne, der refereres fra fx. (NRK s. 4). Retningslinjen kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Styrketræning De inkluderede studier har ikke påvist sikre gavnlige virkninger af styrketræning alene eller sammen med standardbehandling i forhold til forbedring af grovmotorisk kapacitet, muskelstyrke eller livskvalitet, men der er heller ikke beskrevet væsentlige skadevirkninger. Selvom der ikke er vist sikre gavnlige virkninger af styrketræning, findes der generel viden om styrketrænings gavnlige effekter, ligesom styrketræning kan bidrage til øget fysisk aktivitetsniveau hos barnet. Arbejdsgruppen vurderer, at styrketræning er en indsat, som mange børn kan få gavn af og det vurderes derfor, at de vil vælge den på trods af den begrænsede dokumentation for gavnlige virkninger. Derfor gives en svag anbefaling for indsatsen. Overvej at anvende styrketræning til børn og unge med cerebral parese Anbefalingen betyder, at fagpersonen i det konkrete tilfælde skal tage stilling til barnets behov for styrketræning og igangsætte relevant indsats. Derudover skal fagpersonen sikre barn og familie en tilstrækkelig information og vejledning til at beslutte, om de ønsker indsatsen, samt sikre relevant evaluering af indsatsen. (NKR s ) 3
4 Beskrivelse af indsatsen Styrketræning Kort om Styrketræning Formålet med styrketræning er at inducere fysiologiske adaptationer i muskel- og nervesystemet, så barnets muskelstyrke øges. Det antages, at en forbedret muskelstyrke kan forbedre barnets grovmotoriske funktioner og udførelse af aktiviteter. (NKR s. 50) Beskrivelse af indsatsen Indsatsen er beskrevet på baggrund af de inkluderede studier samt to systematiske litteraturgennemgange. Det er på baggrund af litteraturen ikke muligt at anbefale specifikke øvelser, træningsintensitet eller varighed, men arbejdsgruppen vurderer, at nedenstående beskrivelse vil være en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge indsatsen på: Udredning Barnets grovmotoriske kapacitet og en udredning af muskelstyrke med relevante målemetoder bør danne udgangspunkt for fagpersonens beslutning om, hvorvidt barnet skal tilbydes styrketræning. Udredning af barnets muskelstyrke kan ske med Manuel muskeltestning (MMT) eller Maksimal voluntary contraction (MVC), mens målemetoderne Gross Motor Function Measure (GMFM) og Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI) kan anvendes til at udrede barnets grovmotoriske kapacitet og udførelse af aktiviteter. Fagpersonen udreder, om nedsat muskelstyrke er årsag til begrænsninger i barnets grovmotoriske kapacitet og udførelse af aktiviteter. Hvis dette er tilfældet, skal fagpersonen overveje, om træning af muskelstyrke kan bidrage til forbedring af barnets grovmotoriske kapacitet, udførelse af aktiviteter og/eller forbedring af livskvalitet, samt foretage en prioritering af, hvilke muskler og muskelgrupper indsatsen skal rettes i mod. Indsatsen kan være krævende for barnet at deltage i, da det kræver en relativ høj intensitet i forhold til træningshyppighed og belastning i øvelserne. Det er derfor væsentligt at afklare, om barnet er motiveret for indsatsen, inden den iværksættes. Indsats Fagpersonen udarbejder et overordnet træningsprogram, der beskriver valg af øvelser, belastning og træningsforløb. Indsatsen bør som udgangspunkt omfatte både komplekse og simple øvelser. Hvor det er muligt, bør belastningen udgøres af frie vægte og/eller træningsmaskiner, hvor der er mulighed for at øge belastningen, efterhånden som barnets 4
5 muskelstyrke udvikles. Indsatsen kan kræve særligt træningsudstyr til at yde modstand mod bevægelserne, enten i form af træningsmaskiner, frie vægte, vægtmanchetter eller vægtveste. Indsatsen bør være tidsafgrænset til mindst ugers varighed, hvor der gennemføres 2-3 træningssessioner pr. uge med 1-5 øvelser, hvor der gennemføres 2-3 set af 6-12 gentagelser. Indsatsen gennemføres som beskrevet i træningsplanen. Fagpersonen bør være særlig opmærksom på, om barnets aktive deltagelse i indsatsen er tilstrækkelig til at opnå de forventede gavnlige virkninger. Hvis dette ikke er tilfældet, bør fagpersonen overveje, om andre indsatser vil være mere egnede. Desuden bør fagpersonen være opmærksom på eventuelle skadevirkninger i form af akutte skader på muskler eller led, samt overbelastningsskader. Evaluering Indsatsen evalueres løbende i forhold til de opstillede mål, og der benyttes de målemetoder, som blev anvendt i forbindelse med opstart af indsatsen. På baggrund af de opnåede gavnlige virkninger og eventuelle skadevirkninger, vurderer fagpersonen, om barnet fortsat har behov for styrketræning og/eller andre indsatser. (NKR s /60) Repitition maksimum Repitition maximum (Rm) er den belastning barnet kan løfte et antal gange og kun netop det antal gange, F.eks. er 3 RM den belastning barnet kan løfte 3 og kun 3 gange. Styrketræning vil ofte blive gennemført med 6-12 gentagelser og en modstand svarende til 6-12 RM. Det betyder, at modstanden skal tilpasses, så barnet kan lave mindst 6 og max 12 gentagelser af øvelsen. 5
6 Eksempler på anvendelse af indsatsen Eksemplerne tager udgangspunkt i en udvalgt indsats, der er beskrevet i National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese - 9 udvalgte indsatser. Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser til børn med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese vil ofte varetages som en del af et samlet tværfagligt tilbud. I beskrivelserne er der fokuseret på én enkelt indsats, men informationer om de øvrige indsatser er inddraget i det omfang, det er vurderet relevant for beskrivelsen. Der er beskrevet tre eksempler på anvendelse af styrketræning til børn med cerebral parese. 6
7 Gode råd når du skal anvende indsatsen Erfaringer viser, at børn med funktionel gang (GMFCS I-III) fra 7-års alderen kan motiveres til at deltage og profitere af styrketræning og at teenagere ofte er lette at motivere til styrketræning. Børn med cerebral parese kan på lige fod med andre børn styrketræne og motiveres til at yde sit maksimale. En træningsdagbog og illustration af øgningen i træningsbelastningen, kan give barnet mulighed for at følge med i, hvordan muskelstyrken udvikles. Hjælp barnet med at beskrive funktionelle færdigheder som opnås eller forbedres, efterhånden som barnet bliver stærkere. Selv en lille fremgang, kan øge motivationen markant. Lad børnene medbringe deres egen musik til træningen, da det kan være motiverende. En skråkile kan give en god udgangsposition for styrketræning af musklerne omkring anklen. Styrketræning i grupper Hvis styrketræning foregår i en gruppe, er det vigtigt at overveje hvordan gruppen sammensættes. Både ligheder og forskelligheder kan være en fordel! Udarbejd individuelle træningsplaner og mål for træningen med det enkelte barn. 7
8 Eksempel 1 Maja Maja på 12 år har højresidig unilateral spastisk cerebral parese (GMFCS I og FMS 6 6 6). Hun spiller håndbold i sin fritid. Hun er venstrehåndsskytte og vil gerne hinke på højre ben, så hun kan lave et hopskud. Undersøgelse Undersøgelsen af grovmotorisk kapacitet og funktionelle færdigheder viste, at hun kunne stå kortvarigt på et ben på højre og ikke kunne hinke. I GMFM-66 scorede hun 89,7. Undersøgelse af muskelstyrke med Manuel Muskeltestning viste muskelstyrke svarende til 4 i ankel plantar- og dorsalfleksion. fremgang i træningsbelastning fra 30 kg til 73,50 kg i benpres, fra 0,5 kg til 6 kg i dorsalfleksion fra 4 kg til 13 kg i plantarfleksion. Efter træningsperioden kunne Maja lave hopskud. Evalueringen viser en ændring i GMFM-66 og Manuel Muskeltestning, men det er ikke muligt at fastslå, om ændringen skyldes måleusikkerhed eller en reel fremgang. Evalueringen giver barn, forældre og fagperson mulighed for at vurdere om der har været den forventede fremgang og om der skal gennemføres endnu et træningsforløb. På baggrund af undersøgelserne blev det besluttet at Maja skulle tilbydes styrketræning. Indsats Træningen blev planlagt med 12 ugers træning med 2 træningssessioner pr. uge med 3 øvelser: Benpres (kompleks), Dorsalfleksion (simpel) og plantarfleksion (simpel). Øvelserne gennemføres dynamisk med samme modstand koncentrisk og ekscentrisk. I hver træningssession blev der gennemført 3 sæt af 6-10 gentagelser, med en belastning så hun kun kunne gennemføre de planlagte gentagelser. Træningen foregik i en lille gruppe med 2-3 deltagere. Træningen blev gennemført som planlagt. Antal af gentagelser og belastningen blev noteret i en træningsdagbog. Evaluering Evalueringen blev foretaget med GMFM-66, hvor hun scorede 100. Undersøgelse af muskelstyrke med Manuel Muskeltestning viste muskelstyrke svarende til 5 i ankel plantar- og dorsalfleksion. Træningsdagbogen viste en Illustration af Maja der træner plantarfleksion og dorsalfleksion. 8
9 Eksempel 1 Tilde Tilde på 13 år har en bilateral spastisk cerebral parese (GMFCS II og FMS 5 5 5), hun vil gerne være bedre til funktionelle færdigheder som stå, gå og løbe. Undersøgelse Undersøgelsen af grovmotorisk kapacitet og funktionelle færdigheder viste, at hun havde et ændret bevægelsesmønster. I GMFM-66 IS scorede hun 70,04. Undersøgelse af muskelstyrke med Manuel Muskeltestning viste muskelstyrke svarende til 4 i hoftefleksion (begge), knæfleksion (begge) og dorsalfleksion (venstre). Undersøgelse af ledbevægelighed viste nedsat bevægelighed i de samme bevægelser. På baggrund af undersøgelserne blev det besluttet at Tilde skulle tilbydes styrketræning. Indsats Træningen blev planlagt med 12 ugers træning med 1 træningssession pr. uge med 3 øvelser: Hoftefleksion (simpel), Knæfleksion (simpel) og Dorsalfleksion i venstre ankel (simpel). Øvelserne gennemføres dynamisk med modstand excentrisk i hele bevægebanen og støtte fra fysioterapeyten koncentrisk. Denne træningstype blev valgt ud fra en forventning om, at kunne påvirke ledbevægeligheden. I hver træningssession blev der gennemført 3 set af 10 gentagelser, med en belastning svarende til 80% af hendes repetition maksimum. Udover styrketræning bestod træningen af opvarmning og aktive øvelser til yderstilling, som forberedelse til styrketræningen. Træningen blev gennemført som planlagt, dog havde Tilde 4 afbud i perioden, så der blev gennemført 8 træningssessioner i perioden på 12 uger. Antallet af gentagelser og belastningen blev noteret i en træningsdagbog. I træningsdagbogen kunne Tilde efter hver træning udfylde en Smiley Borg Skala til beskrivelse af træningsintensiteten og en Smiley VAS skala til at beskrive muskelømhed 2 dage efter træningen. Evaluering Evalueringen blev foretaget med GMFM-66 IS, hvor hun scorede 76,04. Undersøgelse af muskelstyrke med Manuel Muskeltestning viste muskelstyrke svarende til 5 i hoftefleksion (begge), knæfleksion (begge) og dorsalfleksion (venstre). Træningsdagbogen viste en fremgang i træningsbelastning, som er beskrevet i skema 1: Træningsbelastning. Smiley Borg skala viste at træningsintensiteten havde været på 2 eller 3 af 5 og Smiley VAS skala viste smerter svarende til 3 i starten af træningsperioden og 2 i slutningen af træningsperioden. Pigen beskrev selv stor tilfredshed med opnåede grovmotoriske færdigheder som trappegang uden brug af gelænder og med oplevelsen af, at hun kunne udfordre sig selv fysisk og var blevet stærkere. Skema 1: Træningsbelastning Trænings session Øvelse Første Sidste 1 Hofte (hø.) Hofte (ve.) Knæ (hø.) Knæ (ve.) Ankel (ve.) Belastningen er angivet i kilo. 9
10 Eksempel 3 Lukas og Silas Styrketræning til at vedligeholde fysisk form. Lukas og Silas på 12 og 13 år har begge unilateral spastisk cerebral parese (GMFCS I) og ville efter en intensiv træningsperiode gerne have mulighed for, at vedligeholde den fysiske form de var kommet i. Begge drenge spiller fodbold og havde desuden et ønske om at blive hurtigere til at løbe. Undersøgelse Begge drenge bliver løbende fulgt med Den fysioterapeutiske CPOP protokol og GMFM. Men der er ikke foretaget en specifik undersøgelse forud for træningsperioden, da træningen tilbydes i forlængelse af den intensive træningsperiode. Øvelserne gennemføres dynamisk med modstand koncentrisk. I hver træningssession blev der gennemført 3 set af 8-10 gentagelser, med en belastning så de kun kunne gennemføre de planlagte gentagelser. Drengene gennemførte de 3 serier i hver øvelse inden de gik videre til den næste. De blev bedt om at holde pause mellem hvert set, så musklerne fik mulighed for at restiturere og musklen dermed er klar til næste set. I benpres blev drengene bedt om at udføre øvelsen eksplosivt i den koncentriske del af øvelsen, dvs. med maksimal hastighed, for at stimulere den neurale aktivering af musklerne. Indsats Træningsforløbet bestod foruden styrketræning, af opvarmning og cirkeltræning, som bestod af en kombination af øvelser, for at forbedre kondition, grovmotorisk kapacitet og funktionelle færdigheder samt fællesaktiviteter, som basketball eller hockey. Opvarmning kunne fx være: - Cykle på game bike, en kondicykel der er forbundet til en play station. - Løbe på løbebånd, evt. med hældning for at få pulsen op hurtigt. - Løbe en runde i parken, ca. 10 minutters løb i roligt tempo. Styrketræningen bestod af 2 øvelser: Træk til bryst (kompleks) og tilbagetræk (kompleks) og Benpres (kompleks). Illustration af Lukas der træner træk til bryst. 10
11 Træningen blev planlagt med en kombination af cirkel- og styrketræning, da det opleves som motiverende for drengene. Cirkeltræningen blev planlagt med et 1:1 forhold mellem pauser og arbejde i intervaller på sekunder, pauserne er vigtige for restitution. Cirkeltræningen betod af 6 stationer, fx. - Maveøvelse - rygøvelse - Step-up - Løb - Koordinationsløb - Rejse-sætte sig - Kast med medicin bold - Drible med bold - Stabilitetstræning for kroppen. Drengene medbragte selv musik til træning. Musikken og tempoet i aktiviteten var motiverende for drengene. Aktiviteterne foregår i en afgrænset periode, med en efterfølgende pause, hvilket gør det muligt at holde intensiteten oppe. Cirklen blev oftest gentaget 3-4 gange alt efter hvor friske drengene var. Evaluering Evalueringen blev foretaget ved at gennemføre en 10RM test til første og sidste træningsgang. Testen viste at den ene dreng havde vedligeholdt sin muskelstyrke (samme belastning begge gange), mens den anden dreng kunne øge belastningen i benpres, som tegn på forbedret muskelstyrke. Begge drenge fortalte, at de havde været glade for træningen og at de begge oplevede at de var kommet i bedre form og ikke blev så hurtigt trætte til fodbold. 11
12 Erfaringer med styrketræning Mange børn er meget motiverede for at deltage i styrketræning. De har en oplevelse af at de træner rigtigt, ligesom børn uden funktionsevne nedsættelser. Børn følger ofte meget med i træningsdagbøgerne og har en oplevelse af, at de bliver stærkere og bedre hver gang de opnår en højere træningsbelastning. Børn er lette at motivere til træningen og kan godt lidt at opleve, at de yder deres maksimale. Børn motiveres af at opleve fremgang i grovmotorisk kapacitet og funktionelle færdigheder, men kan have behov for hjælp til at blive opmærksom på forbedringerne. Ligeledes kan det være motiverende for børn at blive gjort opmærksom på overførselsværdien til andre sportsgrene. Det er vigtigt, at have de rigtige træningsredskaber til rådighed. Det er vigtigt at redskaberne passer til målgruppen, og er lette at indstille og anvende. Hvis det er problematisk at indstille træningsredskaberne, så den helt korrekte modstand opnås, kan der i stedet med fordel trænes eksplosivt. Planlæg træningen efter målet med træningen. Hvis der er ønske om forbedring af muskelstyrke, skal der ofte 2-3 træningssessioner per uge, mens 1-2 kan være nok til at vedligeholde muskelstyrken. Anvend test og målemetoder der kan anvendes til at evaluere de opstillede mål for træningen. Børn kan opleve et øget selvværd, bedre kropsbevidsthed, og glæde ved at træne med ligesindede og prestige i forhold til kammerater og søskende, ved at gå til styrketræning. 12
Fagligt inspirationsmateriale
som følge af CP Anvendelse af test og måleredskaber til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med CP Helle Mätzke Rasmussen Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Helle Poulsen Ergoterapifagligt
Læs mereAktiv og passiv udspænding
Fagligt inspirationsmateriale Aktiv og passiv udspænding Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 4 af 9 Denne folder er en del
Læs mereSystematisk anvendt målsætning i træningen
Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne
Læs mereTræning i vand. Fagligt inspirationsmateriale
Fagligt inspirationsmateriale Træning i vand Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 9 af 9 Denne folder er en del af et fagligt
Læs mereKonkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs merePositionering i stående stilling
Fagligt inspirationsmateriale Positionering i stående stilling Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 3 af 9 Denne folder er
Læs mereRidning som sundhedsfaglig indsats
Fagligt inspirationsmateriale Ridning som sundhedsfaglig indsats Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 7 af 9 Denne folder
Læs mereStyrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)
Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår
Læs mereIntensive indsatser rettet mod håndfunktion
Fagligt inspirationsmateriale Intensive indsatser rettet mod håndfunktion Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 2 af 9 Denne
Læs mereIndsatser rettet mod visuel perception
Fagligt inspirationsmateriale Indsatser rettet mod visuel perception Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 6 af 9 Denne folder
Læs mere18-06-2012 STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE
STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE Primære mål At implementere styrketræning som en del af det samlede tilbud til børn og unge med CP i IKH. Sekundære mål At dokumentere eventuelle ændringer
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereGMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser
GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereErfaringer fra CPOP-I
Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum Sørensen projektergoterapeut Baggrund for CPOP-I
Læs mereStyrketræning til børn med cerebral parese
02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring
Læs mereStyrketræning for rullere
Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Læs mereSådan bliver du klar til at starte påp
Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereVarierer du din træning?
Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt
Læs mereGross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF
Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING
KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs merePlanlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut
Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Lidt om jer Jeg følger > 5 børn med CP Jeg følger 4 børn med CP Jeg følger 3 børn med
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereIndsatser rettet mod at spise og drikke
Fagligt inspirationsmateriale Indsatser rettet mod at spise og drikke Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 5 af 9 Denne folder
Læs mereInnowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen
Innowalk Pro Modelfoto Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen 1 Innowalk Pro Baggrund og formål: Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden, hvor der går
Læs mereNational klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese 9 udvalgte
National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese 9 udvalgte indsatser 2014 National klinisk retningslinje for fysioterapi
Læs mereHelle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut
Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvilke redskaber anvender i til at undersøge børn og unge med CP? Mål med CPOP Forbedre samarbejde Øge kundskaben om cerebral parese Forbedre / sikre
Læs mereNational klinisk retningslinje for FYSIOTERAPI OG ERGOTERAPI TIL BØRN OG UNGE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOM FØLGE AF CEREBRAL PARESE
National klinisk retningslinje for FYSIOTERAPI OG ERGOTERAPI TIL BØRN OG UNGE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOM FØLGE AF CEREBRAL PARESE 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for fysioterapi
Læs mereFunktionsevne hos børn med Cerebral parese
Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Kortlagt vha. ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Hanne Melchiorsen, Helle Østergaard Formål 1. At kortlægge funktionsevnen hos børn med Cerebral parese, ved
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs merehygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk
hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum
Læs mereVAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor
Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereStyrketræning til børn med cerebral parese
Styrketræning til børn med cerebral parese - overvejelser om implementering og gennemførelse Torsdag d. 15. November, 2007 1 Indhold Styrketræning til børn med cerebral parese implementering Styrketræningsprojekt
Læs mereMax løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/
Max løft Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Hvad vil det sige, at øge styrken? Det er ikke altid helt klart, men det drejer sig grundlæggende om at kunne løfte
Læs mereKvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT
Da du var til undersøgelse i Artroskopisk Center, fik du en forklaring på, hvorfor vi tror, at du har ondt i knæet, og du fik råd og vejledning til, hvad du skal gøre for, at det bliver bedre. Denne pjece
Læs mereMotorikken Børnehaveklasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereBeretning 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Beretning 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Bestyrelsens beretning 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Beretningen dækker perioden marts 2016 til marts 2017. Bestyrelsen vi gerne
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål
Læs mereTRÆNINGSDAGBOG ARTROSESKOLE
TRÆNINGSDAGBOG ARTROSESKOLE NAVN: Side 1 Registrering af smerter i forbindelse med træning I nedenstående skema skal du efter træningen notere, hvor mange smerter du har haft i forbindelse med dagens træning.
Læs mereMotorikken 2. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereTræning på Concept 2 Indoor Rower
Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde
Læs mereMotorikken 1. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs merewww.leading.mono.net
Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereBeretning 2014 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Beretning 2014 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Bestyrelsens beretning 2014 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Beretningen dækker perioden 14. marts 2014 til 5. marts 2015. Bestyrelsen vi
Læs mereVidenskabens anbefalinger til styrketræning
Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet
Læs mereVelkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereMotorikken Niveau 1. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereFysisk træning for hjertepatienter
Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs merePrimært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum
Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel
Læs mereSammensæt dit eget styrketræningsprogram
Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag)
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.
Læs mereFysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001
Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel:
Læs merePRIMÆR PROTESEFORSYNING
Protesevurderingsskema til UE PRIMÆR PROTESEFORSYNING Opdateret: 27.09.19 Version: 10 Borger: Udfyldt af: CPR: - Sted: Dato: Tidl. test post-operativt BAMS: / 8 Dato: / - 20 Ét-ben-stand test (bedst af
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tredimensionel klinisk ganganalyse på
Læs mereHelle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut
Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvordan undersøger I børn og unge med CP? Hvilke redskaber anvender i? Hvor ofte? Hvor gemmes resultaterne? Hvem er de tilgængelige for? Mål med CPOP
Læs mereGuide: Frygt ikke styrketræning
Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mere3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER
Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereAktivitet og fysisk træning, mens du er indlagt (niveau 3)
Aktivitet og fysisk træning, mens du er indlagt I Speciale for blodsygdomme betragter vi aktivitet og fysisk træning som den del af din behandling. Selvom du er syg, er det vigtigt, at du træner for at
Læs mereMotorikken 5.-6. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereTRÆN DIG SLANK. - Eller hva?????
TRÆN DIG SLANK - Eller hva????? Dagens Program Vægttab Energiunderskud, træning, kost Træning Vægttab/ vægtøgning Hvorfor træne i forbindelse med vægttab? Kredsløb eller styrketræning Vægttab Overvægt
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral
Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral parese Deltagere: Regionen: Miriam Bjødstrup (regional koordinator),
Læs mereKOM I GANG MED AT LØBE EN GUIDE, DER KAN HJÆLPE DIG TIL AT LØBE MED FORNØJELSE.
KOM I GANG MED AT LØBE EN GUIDE, DER KAN HJÆLPE DIG TIL AT LØBE MED FORNØJELSE. KOM GODT I GANG MED AT LØBE Formålet med denne guide er at hjælpe dig til at løbe med fornøjelse, forbedre din form og undgå
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereHvorfor bruge tid på at træningsplanlægge?
TRÆNEREN HAR ORDET Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge? Tekst: Henrik Mogensen. Fotos: DBU Jylland Kommunikation. Henrik Mogensen er A-træner, fysioterapeut og udviklingskonsulent for DBU Jylland.
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereHashøj IF Gymnastik * Skælskør Landevej 28 * 4200 Slagelse * Tlf.:
Puls og styrke Dag: Mandag Kl.: 18.30-20.00 i bevægelseshuset. Holdet er både for mænd og kvinder. Her er drøn på. Vi giver den gas, laver aerobicserier, går på steppen med høj puls, hopper og laver effektive
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013
Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold Silkeborg Seminarium Maj 2013 Hvad er Fysisk træning?? Hvad er fysisk træning Kondition Aerobt Anaerobt Styrketræning Styrketræning I hal Motorik/ Koordination
Læs mereTid Træningspas 1 Træningspas 2 Træningspas 3 10 min.
Hurtighedstest Inden du starter Du bør med fordel teste din fysiologiske kapacitet inden du påbegynder et træningsforløb. På den måde kan du se, hvordan du klarer dig i forhold til de gældende optagelseskrav.
Læs mereTræning i Fysioterapi
Information til patienten Træning i Fysioterapi Hjertehold Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tlf. 7841 5000 www.hospitalsenhedmidt.dk Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapi Indhold Hvem
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på hospitalet, hvor du bliver vejledt og instrueret,
Læs mereHardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner
Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner Af: Bettina Borg, foto: Peter Nørby Den nye træningsform HardCORE løfter styrketræning op på næste niveau. Der
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereTræningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota
Træningsterapeut Genoptræning & Skadesforebyggende træning Opgave Træning af bugpres og vejrtræning Find en RNT øvelse for ankel, knæ, skulder, hofte og nakke. Case - find 2 øvelser til at træne en funktionel
Læs mere