Håndbog for fitness centre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog for fitness centre"

Transkript

1 Utålmodighed, usikkerhed og manglende opmærksomhed fra det andet køn kan være grunde til, at nogle begynder at bruge anabole androgene steroider og andre muskelopbyggende og præstationsfremmende stoffer. Doping handler i denne sammenhæng om at opnå et særligt udseende, og i et samfund, hvor der konstant er fokus på kropsidealer i medierne, bliver fitnesscentret sårbart for dopingbrug, fordi det ofte er her, man kommer i jagten på den perfekte krop. Alle, der arbejder professionelt med træning, har et ansvar for at rådgive og hjælpe dem, som har svært ved at modstå fristelsen til genvejen til den svulmende krop. Og for at kunne yde den bedste antidoping-rådgivning, må man selv have viden om doping og de konsekvenser, dopingbrug kan have! Derfor har Anti Doping Danmark skrevet denne håndbog, hvor du kan læse mere om dopingstofferne og deres virkninger og bivirkninger, om dopingkontrol, om myterne, og om hvordan du kan genkende og håndtere brugerne af stofferne. I håndbogen findes derudover vejledning til udfærdigelsen af fitnesscentrets antidoping-politik, anti doping-indretning samt gode råd til formidling af et positivt testresultat til det enkelte medlem samt centrets øvrige medlemmer og interessenter. Håndbog for fitness centre Råd og vejledning om antidoping Håndbog for fitness centre Råd og vejledning om antidoping

2 4 Fitnesshåndbog Anti Doping Danmark 5 Håndbog for fitnesscentre - råd og vejledning om antidoping Udgivet af: Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby info@antidoping.dk Web: HÅNDBOG FOR FITNESSCENTRE Råd og vejledning om antidoping ISBN: udgave, København, januar 2009 Redaktion: Jakob Berget Malene Radmer Johannisson Kreditering Billeder side 29 og 31 er udlånt af T. Moberg, G. Hermansson, I. Thiblin samt Mediahuset Göteborg ( Anabola Androgena Steroider 1.1, ISBN ). Layout: The Aid Agency Tryk ReklameTryk Herning Oplag 2000 stk. Håndbogen kan downloades gratis i pdf-format fra infoteket på Tak til Antidoping Norge for inspiration 2009 Anti Doping Danmark

3 6 Fitnesshåndbog Anti Doping Danmark 7 Forord Motiverne for at træne kan være mange; bedre helbred, øget velvære, mere overskud, bedre fysisk form, trivsel, glæde og ønsket om at blive slankere, stærkere og få større muskler. For enkelte er den fysiske træning ikke tilstrækkelig for at give de resultater, de ønsker eller resultaterne kommer slet og ret for langsomt alene ved træning. Derfor tyer de til doping. Doping er ikke kun forbudte stoffer, som man på den ene eller den anden måde får ind i kroppen. Doping er også fremgangsmåder, der kan sløre brugen af forbudte stoffer og andre metoder, der i sig selv kan have en præstationsfremmende effekt. Doping er defineret som stoffer eller træningsmetoder, der opfylder mindst to af følgende tre kriterier: Er præstationsfremmende Er sundhedsskadelig Er imod idrættens ånd Den doping som findes i fitnessmiljøerne er primært anabole androgene steroider og andre muskelopbyggende og fedtforbrændende stoffer, som i denne sammenhæng primært tages for at opnå et bestemt udseende. Brug af syntetisk kønshormon efterlader ingen upåvirket! Vi er alle forskellige, og nogle kan tage doser, som tager livet af andre. Det er dog helt sikkert, at dem der begynder at bruge anabole androgene steroider og andre lignende dopingmidler begiver sig ud på en usikker og risikabel rejse, for ingen kan helt ustraffet manipulere med kroppens egen hormonbalance. Derfor er det vigtigt, at fitnesscentret tydeligt tager afstand til brug af dopingstoffer, og at personalet er klædt på til at kunne genkende og rådgive de medlemmer, som har svært ved at modstå fristelsen til genvejen i bestræbelserne på at opnå den krop, de ønsker sig. Med denne håndbog forsøger vi at give de svar, du har behov for i det daglige arbejde. Anti Doping Danmark

4 8 Fitnesshåndbog Indholdsfortegnelse 9 Forord HVORFOR MOTIONSDOPING? Præstationskultur Kropskultur Profil Den medicinerede hverdag ANTIDOPING I FITNESSCENTRE Den lovpligtige mærkningsordning Fitnesscentrets antidopingprogram Dopingkontrol Informationsmateriale Fitnesscentrets antidopingpolitik Viden om doping De ansatte som rollemodeller og ambassadører Hvad forpligter personalet sig til over for hinanden og fitness centrets medlemmer? Træningsadfærd Handlingsplan Antidopingansvarlig...24 Kursus for de ansatte DE MEST BENYTTEDE DOPINGSTOFFER I FITNESSCENTRE Muskelopbyggende stoffer...28 Anabole androgene steroider (AAS) Bivirkninger af anabole androgene steroider Fysiske bivirkninger - mænd Fysiske bivirkninger - kvinder: Fysiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Psykiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Sociale bivirkninger - både mænd og kvinder: Væksthormon (hgh) Bivirkninger ved væksthormon Stimulerende stoffer Bivirkninger af stimulerende stoffer Amfetamin Kokain Efedrin... 37

5 10 Fitnesshåndbog Indholdsfortegnelse Kost og Kosttilskud...37 Kost Kosttilskud Klassificering af kosttilskud i risikogrupper Klassificering af kosttilskud i risikogrupper skema TEGN PÅ STEROIDBRUG Procedure i forbindelse med SAGS BEHANdling Orientering om aflagt kontrolbesøg Procedure ved nægtelse, undladelse eller forsøg på manipulation af dopingprøven Håndtering af analyseresultater...69 Håndtering af et negativt analyseresultat Håndtering af et positivt analyseresultat Udseende Adfærd Træningsmønster Arketyper...46 Den etablerede bruger og den rutinerede bruger - mænd Den etablerede bruger mænd Den rutinerede bruger mænd Fælles for den etablerede og den rutinerede bruger: Den kvindelige bruger Den nye bruger PRAKSIS VED MISTANKE OM DOPINGBRUG Mistanke om dopingbrug Samtalevejledning...53 Kommunikationsmål Hvordan kan man kommunikere med medlemmet? Samtalen Sådan foregår en dopingkontrol Sådan indkaldes man til dopingkontrol Valg af forseglet urinbæger Afgivelse af urinprøve Forseglingen af urinprøven Måling af urinprøvens massefylde Udfyldelse af protokol til dopingkontrol HVIS FITNESSCENTRET FÅR EN POSITIV DOPINGTEST ANTIDOPING-INDRETNING OG MILJØ MYTER OM ANABOLE STEROIDER DOPING ER KRIMINELT Motionsdopingens kriminelle aspekt Import, køb og salg er ulovligt! Aggression og vold Lov om forbud mod visse dopingstoffer Dopinglisten I Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence): II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence: III Stoffer forbudte i visse sportsgrene: MOTIONSDOPING I DANMARK ANTI DOPING DANMARK Spørg om doping på 14 DOPINGLINIEN DOPINGORDBOG ORD OG UDTRYK LITTERATUR Internet-adresser...126

6 1. Hvorfor motionsdoping?

7 14 Kapitel 1 Hvorfor motionsdoping? 15 1 HVORFOR MOTIONSDOPING? Der er en række samfundsvidenskabelige teoretiske forklaringer på, hvad der ligger til grund for dopingbrug. Groft kan vi skitsere to årsagsforklaringer: Den ene er knyttet til idrættens præstationskultur og ønsket om at opnå bedre resultater. Den anden er knyttet til samfundets kropskultur, hvor doping betragtes som et redskab til at forandre kroppen for at opnå et bedre udseende. 1.1 Præstationskultur Den traditionelle forklaring på dopingbrug har sammenhæng med den organiserede konkurrenceidræts fokus på præstationer, præstationsforbedringer, sejre og rekorder. Det er en almindelig opfattelse, at fristelsen til at benytte ulovlige midler og metoder hænger nøje sammen med udviklingen af international topidræt som underholdningsindustri, hvor vinderne tillige kan opnå høj status og store indtægter. 1.2 Kropskultur Med kropskultur menes samfundets brug og forståelse af kroppen som udtryk for kulturelle og samfundsmæssige fænomener. Kropskultur eller fitnesskultur er en ofte benyttet forklaring på, hvorfor kroppen er blevet så vigtig. I vor tid og i den vestlige del af verden er interessen for kroppen som bærer af kulturel og social tilknytning blevet meget populær. Den veltrænede og slanke krop bliver set på som succes, mens den tykke og utrænede krop giver udtryk for det modsatte. Det er gennem kroppen, og hvordan den ser ud, at vi viser, hvem vi er og ikke er. Kropsidentitet og køn har længe været centrale forklaringer på, hvordan mennesket former sin identitet gennem at forme sin krop. Det handler om rollemodeller, seksualitet og sociale relationer. Nogle begynder at bruge fx steroider som led i en generel eksperimenterende adfærd, hvor man samtidig eksperimenterer med andre stoffer i jagten på spænding og rus. Typisk er det unge mænd, der forsøger at skabe sig en identitet i et samfund med en stigende kropsfiksering, hvor der er kommet mere og mere fokus på individet, på individets præstation og det at skille sig ud fra mængden. Og doping kan være midlet til at opnå lette resultater på kort tid. Hvor det typisk er mænd, der bruger muskelopbyggende stoffer, så synes slankemidler at være mest udbredt hos kvinder. Dette stemmer godt overens med, at kvinderne angiver at træne for at blive tynde, mens mændene ofte træner for at blive større. 1.3 Profil Der kan heller ikke tegnes en helt klar profil af den typiske steroidbruger. Steroider bruges i alle samfundslag af både mænd og kvinder i alle aldre. Typisk er det dog yngre mænd, som træner hyppigt i fitnesscenter. En række udenlandske undersøgelser peger på, at identitet og livsstil kan skabes i bestemte miljøer for kropsbygning. Disse miljøer er oftest karakteriseret ved disciplin, hård træning, kostplanlægning og i nogle tilfælde brug af dopingmidler. Ifølge disse undersøgelser er der en snæver sammenhæng mellem muskeludviklingen og identitet og selvtillid. Jo større muskler, jo større selvtillid og jo sikrere identitet. Teenageårene er en følsom alder, og steroidbrugerne er som sagt ofte unge mænd som oprindeligt er stille, generte og usikre, og som har problemer med kontakten til det modsatte køn. I mange tilfælde er disse unge mænd blevet omsorgssvigtet, mobbet eller helt overset. De har derfor lavt selvværd, og derfor er det nemt at lade sig lokke af det underliggende budskab i reklamerne for fx steroider: Hvis du forandrer din krop, bliver du lykkelig og du kan nemt forandre din krop ved at tage dette steroidprodukt. Det fremgår af undersøgelser, at flere brugere af steroider og andre muskelopbyggende stoffer lider af megareksi, som er en form for omvendt anoreksi. Det betyder, at selvom de vejer 100 kg+, så kan de stadig kun se en tynd fyr i spejlet, og de føler sig små og svage. Derudover kan den enorme fokusering på kroppen (træning og diæter), som er en del af et misbrug af steroider, være et spørgsmål om at få en følelse af kontrol midt i al usikkerheden, fordi der i dag er så mange valg og også forventninger til de unge. Den perfekte krop kan være et tegn til omverdenen om, at man har styr på sig selv. Brug af steroider betyder desuden ofte, at man dermed bliver indlemmet i et miljø og et sammenhold - nemlig den gruppe der måske træner sammen, men som i særdeleshed udveksler erfaringer og gode råd om træning, kost og steroider og andre stoffer. Denne sociale gevinst kan i sig selv virke tillokkende nok til, at man vælger at overse de store risici ved steroiderne.

8 16 Kapitel 1 Hvorfor motionsdoping? Den medicinerede hverdag Vi benytter forskellige stoffer i mange sammenhænge i vores hverdag. Hovedpinepiller, hvis vi har ondt i hovedet, antidepressive midler hvis vi gennem længere tid er nedtrykte samt Viagra eller lignende stoffer, hvis vi er utilfredse med den seksuelle præstationsevne. Det bliver accepteret at benytte medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor kan der også eksistere en accept af, at man benytter dopingmidler i forbindelse med idrætsudøvelse.

9 2. Antidoping i fitnesscentre

10 20 Kapitel 2 Antidoping i fitnesscentre 21 2 ANTIDOPING I FITNESSCENTRE Omfanget af motionsdoping er omfattende og stadigt stigende i Danmark. Det skønnes, at mellem og unge, primært mænd, bruger anabole androgene steroider i forbindelse med træning i fitnesscentre rundt om i landet. Anti Doping Danmark har taget kampen op mod motionsdoping, og indsatsen er rettet både mod fitnesscentrenes medlemmer, trænere, instruktører og ledere. 2.1 Den lovpligtige mærkningsordning Den 1. juli 2008 blev det ved Lov nr. 430 af 29/05/2008 lovpligtigt for alle danske kommercielle fitnesscentre at skilte tydeligt med, om fitnesscentret har en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark. Det betyder, at såfremt et fitnesscenter ikke har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, skal centret også informere herom. Den nye mærkningsordning skal gøre det nemt for forbrugerne at se, hvilket fitnesscenter de skal melde sig ind i, hvis de ønsker medlemskab i et fitnesscenter, der er aktivt i bekæmpelsen af doping. 2.2 Fitnesscentrets antidopingprogram Et stort skridt i kampen mod dopingbrug i fitnesscentret er at få etableret et antidopingprogram. Det indebærer selvfølgelig først og fremmest, at der bliver indgået aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol, og at alle medlemmer informeres om, hvad det indebærer for den enkelte. Derudover er det vigtigt, at personalegruppen sammen definerer og nedfælder en antidopingpolitik, som bliver synliggjort fx på opslagstavler i fitnesscentret, på fitnesscentrets hjemmeside, i eventuelle vedtægter, i medlemsaftaler og i ansættelseskontrakter. I samme forbindelse er det oplagt at gøre brug af Anti Doping Danmarks oplysningsmaterialer, fx plakater, klistermærker og brochurer, som kan placeres tydeligt og tilgængeligt i fitnesscentret. Derudover er det vigtigt, at personalet bliver uddannet til at rådgive fitnesscentrets medlemmer om farerne ved dopingbrug en god start er, at alle læser og sætter sig ind i denne håndbog. Sidst men ikke mindst bør fitnesscentret udpege en antidopingansvarlig, som kan kontaktes af medlemmer, personale, Anti Doping Danmark samt Danske Fitness- og Helse Organisationer (DFHO), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) eller Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), såfremt fitnesscentret er medlem af en af disse organisationer. Dopingkontrol Dopingkontrol er et kendt og effektivt virkemiddel i dopingkampen indenfor idrætten. I dag har de danske fitnesscentre også mulighed for at indgå en aftale om dopingkontrol med enten Anti Doping Danmark, via brancheforeningen DFHO eller som medlem under DIF, DFIF og DGI. Hvis et medlem af fitnesscentret aflægger en positiv prøve, forsøger at manipulere med prøven, nægter at afgive prøve eller på anden måde undlader at lade sig teste udelukkes medlemmet i 2 år fra det pågældende fitnesscenter og i øvrigt alle fitnesscentre, som har en kontrolaftale med Anti Doping Danmark. Dopingkontrollen vil blive udført af dopingkontrollanter fra Anti Doping Danmark. Anti Doping Danmark vil gerne have en tæt kontakt med fitnesscentret, for at kontrollen bliver mest mulig effektiv. Det vil sige, at man fortrinsvis vil teste medlemmer, som man enten har mistanke til, eller som der vil være stor symbolværdi i at teste. Hensigten med dopingkontrol er dels at afsløre dopingbrug og i lige så høj grad at forebygge og afskrække fra dopingbrug. Dopingkontrollanterne vil altid optræde diskret og høfligt over for både personale og medlemmer. Informationsmateriale Anti Doping Danmark har udviklet plakater og brochurer til brug i fitnesscentre. Som en del af antidopingprogrammet bør man hænge disse plakater op på et godt og synligt sted samt sørge for, at medlemmerne har adgang til brochurerne. Brochurerne bør dog placeres således, at medlemmerne diskret kan tage en med sig. Brochurerne bør derfor ikke kun placeres i skranken, men også mere diskrete steder - fx på toiletter og i omklædningsrum (se mere om antidoping-indretning og miljø i kapitel 9). De forskellige materialer skal bidrage til at sætte fokus på antidopingindsatsen og gøre antidopingprogrammet kendt i fitnesscentret. Udover at have den forebyggende og afskrækkende effekt, kan synligt antidopingmateriale desuden medvirke til, at det ikke vil komme bag på medlemmerne, at de kan udtages til dopingkontrol. Fitnesscentrets antidopingpolitik Fitnesscentrets antidopingpolitik bør have udgangspunkt i et fælles værdigrundlag, hvor man tager afstand fra al brug af doping. De ansatte er fitnesscentrets vigtigste talerør til medlemmerne, og gennem deres adfærd og ord kan de vise medlemmerne, at træning og doping ikke hører sammen. Derfor er det vigtigt, at alle ansatte deler fitnesscentrets officielle holdning til doping. Værdigrundlaget kan gøres tydelig i fitnesscentret via opslagstavler, hjemmeside, vedtægter og medlemsaftaler. Hvis en ansat bliver stillet et spørgsmål om doping, eller er involveret i en samtale, hvor doping bliver diskuteret, skal han/hun klart kunne udtrykke fitnesscentrets fælles holdning til doping ved fx at referere til antidopingpolitikken.

11 22 Kapitel 2 Antidoping i fitnesscentre 23 Det følgende er vigtige elementer at diskutere i forbindelse med vedtagelsen af en fælles antidopingpolitik: Viden om doping For at være i stand til at føre en saglig diskussion med en steroidbruger er det en god idé at sætte sig godt ind i området først. Derfor bør man til en start i fællesskab nedfælde definitionen på motionsdoping (se kapitel 3 om de mest benyttede dopingstoffer), så alle er bevidste om, hvad det er. De ansatte bør derudover tilegne sig en basisviden om de mest anvendte dopingstoffer i fitnessmiljøet, så de vil være i stand til at vejlede medlemmerne om farerne ved brug af stofferne. Såfremt man ikke selv kan svare, er det vigtigt at henvise til nogen, der kan svare istedet, fx Dopinglinien eller Anti Doping Danmark. De ansatte som rollemodeller og ambassadører De ansattes holdninger til doping og deres egen adfærd er vigtig for at forebygge dopingbrug blandt medlemmerne. Der, hvor der allerede eksisterer brug af fx ulovlige slankemidler og/eller steroider, må de ansatte repræsentere en modkultur, der tydeligt signalerer, at det ikke er accepteret. Som ansat i et fitnesscenter bør man repræsentere sundhed gennem fysisk aktivitet og sund kost. De ansatte skal derfor være bevidste om, hvordan de udtrykker sig i forhold til kost, træning, kosttilskud, vægtreduktion, øgning i muskelmasse og styrke og ikke mindst i forhold til steroider. Fitnesscentrets holdning til dopingbrug bør formidles lige klart af alle ansatte, så der ikke er risiko for, at der opstår gråzoner eller misforståelser på området. Fitnesscentrets ansatte bør ikke bidrage til og/eller forstærke fokus på kroppen gennem deres påklædning, opførsel eller tale, da de som sagt er blandt de vigtigste ambassadører i antidopingindsatsen. Hvad forpligter personalet sig til over for hinanden og fitness centrets medlemmer? Det er vigtigt at få defineret, hvad antidopingindsatsen indebærer i praksis for de ansatte i forhold til medlemmerne og hinanden som kolleger. Informer aktivt For at fremme et dopingfrit miljø i fitnesscentret er det vigtigt at yde en aktiv indsats for at informere medlemmerne om dels farerne ved dopingstofferne og dels de gældende antidopingregler i fitnesscentret. Dette kan blandt andet gøres ved at have en tydelig antidopingpolitik og derudover benytte de tilgængelige oplysningsmaterialer fra Anti Doping Danmark. Giv god træningsvejledning En god træningsvejledning indebærer ikke kun instruktion i udstyr og øvelser. Det er også vigtigt, at afdække det enkelte medlems mål med træningen, og derefter være realistisk og give god information om, hvordan man bedst muligt når det mål med korrekt træning, kost og søvn. Især er det vigtigt, at give realistisk information om, hvor lang tid det vil tage at nå det pågældende mål. Herunder er det meget relevant at gøre det klart, at doping ikke er en acceptabel og mulig vej til resultaterne med henvisning til fitnesscentrets antidopingpolitik. Det er vigtigt, at de ansatte er til stede og er synlige, der hvor der trænes, at man taler med de unge og ikke mindst, at man selv er et godt forbillede! Vejledning om ernæring og kosttilskud Mange har en stor tiltro til kosttilskud som en hurtig måde at skaffe fremgang på. Derfor bør man som ansat være opmærksom på, at et fitnesscenter med hylder fyldt med forskellige kosttilskud kan sende et signal til medlemmerne om, at sådanne hjælpemidler er en naturlig og nødvendig del af træningen. De ansatte bør desuden gøre medlemmer, som alligevel ønsker at benytte kosttilskud, opmærksomme på risikoen ved at købe kosttilskud og lignende på nettet, og opfordre til, at det kun købes hos danske forhandlere. Især bør man have fokus på at fremhæve vigtigheden af en sund og ernæringsrigtig kost som det vigtigste i forbindelse med træning. Det er både billigere og bedre, da flere undersøgelser viser, at mange kosttilskud er forurenet med dopingmidler (se mere herom i afsnit 3.3 Kost og kosttilskud). Træningsadfærd Derudover er det relevant at diskutere, hvad der er god træningsadfærd i fitnesscentret, og hvad man ikke vil acceptere. Fx er det en god idé med fælles retningslinier for, hvordan man forholder sig til støjniveau, jargon (fx om steroider og lignende), omgangstone medlemmerne imellem, grupperinger etc. Handlingsplan Som en naturlig del af en klar holdning til og en bevidst indsats imod doping er det en god idé at være på forkant med eventuelle situationer. Derfor kan de ansatte i fællesskab med fordel lave en handlingsplan, som man kan søge vejledning i ved mistanke eller viden om dopingbrug i fitnesscenteret en hvem-gør-hvad-hvornår -plan (se kapitel 5 Praksis ved mistanke om doping).

12 24 Kapitel 2 Antidoping i fitnesscentre 25 Antidopingansvarlig Anti Doping Danmark anbefaler, at fitnesscentret udpeger en antidopingansvarlig. Den ansvarlige bør være en ansat, som er træningsvejleder eller træningsleder i fitnesscentret, og som derfor kender fitnesscentrets medlemmer og de ansatte godt. Det skal være en person med gode kommunikationsfærdigheder, som samtidig har god og regelmæssig kontakt med fitnesscentrets medlemmer. Den antidopingansvarlige er kontaktperson for Anti Doping Danmark, og det er ham/hende som er ansvarlig for antidopingtiltag i fitnesscentret. Det vil sige, at den ansvarlige sørger for; at hænge plakater op, at der er tilgængelige informationsfoldere i centret, at gennemgå fitnesscentret for mulige dopingfælder (Se kapitel 9 om antidoping-indretning og -miljø) og at eventuelle produkter, der sælges i fitnesscentret, fx kosttilskud, har mindst mulig risiko for at indeholde dopingstoffer (se risikovurdering af kosttilskud på side 41). Den antidopingansvarlige bør desuden tilegne sig stor viden om de enkelte dopingstoffer, deres virkninger og ikke mindst bivirkninger, da dette kan være afgørende for medlemmets respekt for den vejledning den antidopingansvarlige tilbyder. Derudover kan de ansatte i fitnesscentret henvende sig til den ansvarlige, såfremt de har mistanke om dopingbrug hos en eller flere medlemmer af fitnesscentret. Den ansvarlige bør desuden varetage eller deltage i en eventuel samtale med et medlem vedrørende mistanke om dopingbrug (se mere om samtale med medlem i kapitel 5). Kursus for de ansatte Når man skal arbejde med forebyggelse af doping, er viden vigtig. Viden ligger til grund for de holdninger vi har og udtrykker. Viden om fysiske og psykiske bivirkninger ved dopingbrug er derfor vigtig - både for at afsløre steroidbrugerne, men også for at kunne give god og rigtig information til dem, som har spørgsmål. I kontakten med steroidbrugere er det ydermere vigtigt at være klar over, hvordan de tænker, og hvordan dopingbrug kan påvirke adfærden. Derfor er det vigtigt i størst mulig grad at gøre de ansatte bevidste om de negative konsekvenser ved dopingbrug, så de kan formidle en klar afstand til al dopingbrug i deres daglige arbejde i fitnesscentret. Derfor tilbyder Anti Doping Danmark at holde foredrag for ansatte og medlemmer af fitnesscentret om doping, dopingtests samt bivirkninger og farer ved dopingbrug.

13 3. De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre

14 28 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 29 3 DE MEST BENYTTEDE DOPINGSTOFFER I FITNESSCENTRE I fitnesscentrene er der to hovedgrupper af dopingmidler, som man primært bør være opmærksom på. Det drejer sig om; Muskelopbyggende stoffer (primært anabole androgene steroider). Stimulerende stoffer (fx efedrin). Derudover bør man i fitnesscentret være orienteret om de forskellige former for kosttilskud, og sikre sig, at de produkter, der sælges i fitnesscentret, har mindst mulig risiko for at indeholde dopingstoffer (se risikovurdering af kosttilskud på side 41). 3.1 Muskelopbyggende stoffer Anabole androgene steroider (AAS) Anabole androgene steroider er en fælles betegnelse for androgener. Androgener er mandlige kønshormoner og syntetisk fremstillede stoffer med samme virkning som testosteron - populært kaldet anabole steroider eller krudt. De bliver kaldt anabole steroider, fordi man oprindeligt troede, at det ville være muligt at producere testosteronlignende stoffer, som havde ren anabol virkning. Erfaringer har dog vist, at alle anabole steroider også har androgen virkning på samme måde, som testosteron både har androgen og anabol virkning. Produktionen af androgener sker i mændenes testikler, og hos kvinder i æggestokkene samt i binyrebarken. Både hos mænd og kvinder findes der flere forskellige androgener. De forskellige androgener betragtes som en fælles gruppe, da de i princippet har de samme androgene og anabole virkninger samt bivirkninger, selv om disse kan variere betydeligt. Det vigtigste androgene hormon er testosteron. ud. Steroidbrugeren bliver derfor bange for at miste den positive opmærksomhed fra omgivelserne, som den svulmende krop medførte, og måske har han også mistet sexlysten og evnen til erektion under steroidkuren. Derfor bliver mange deprimerede efter en steroidkur. De mister ikke kun den svulmende krop, de mister også selvtilliden og det mentale overskud. Derfor vil lysten til en ny kur hurtigt melde sig, og så er man hurtigt på vej ind i en ond cirkel. Bivirkninger af anabole androgene steroider Der findes mange forskellige bivirkninger ved brug af anabole androgene steroider, og de er ikke alle altid lige tydelige hos alle steroidbrugere. Herunder følger de mulige både fysiske, psykiske og sociale bivirkninger hos både mænd og kvinder. Fysiske bivirkninger - mænd Når man tilfører mandekroppen store mængder kunstigt testosteron kan hypofysen ikke skelne kroppens eget hormon fra det kunstigt tilførte. Derfor får testiklerne besked om, at niveauet af hormon i kroppen er tilstrækkeligt, og at egenproduktionen skal aftage eller ophøre. Det lave eller manglende hormonniveau kan betyde: Reduceret fertilitet - nedsat spermproduktion. Problemer med erektion. Testiklerne formindskes. Når man stopper med at tage steroider, og den kunstige tilførsel dermed ophører og hormonniveauet igen sænkes, sender hypofysen signaler til testiklerne om at starte Med androgen virkning menes evnen til at stimulere udviklingen af mandlige kønstræk (altså en maskulinisering). Den anabole virkning giver øget muskelvækst, og stimulerer knoglevæksten hos unge. Steroider kan give en hurtig vætgtøgning, og man får umiddelbart store og svulmende muskler. Det afføder måske en masse opmærksomhed, og derfor får man masser af selvtillid, og man føler sig mentalt ovenpå. Desværre er en stor del af de mange ekstra kilo og de svulmende muskler blot væske, som er bundet i kroppen af steroiderne. Det betyder, at i det øjeblik man ikke længere skyder de kunstige kønshormoner ind i kroppen, så frigives den bundne væske, og man tisser og sveder praktisk taget de mange nye kilo Formindskede testikler Gynækomasti

15 30 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 31 produktionen igen. Men fordi testiklerne har været ineffektive i en periode, kan det tage måneder, og nogle får aldrig etableret egenproduktionen igen. I perioden med det ekstra høje hormonniveau vil steroidbrugeren opleve en øget sexlyst, som dog senere vil blive reduceret i takt med at hormonniveauet udligner sig og falder i kroppen. Når hormonniveauet er meget lavt, som det ofte er efter en kur, har manden meget lidt eller slet ingen sexlyst. Derudover kan brug af anabole androgene steroider medføre: Prostataforstørrelse - Optræder oftere og tidligere end normalt. Prostatakirtlen er en lille kirtel, der ligger rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren. Kirtlen udskiller et sekret, som udgør en del af sæden. Når prostata begynder at vokse, klemmer den af for urinrøret og skaber dermed problemer for vandladningen. Almindelige symptomer er; svag urinstråle, hyppigt vandladningsbehov, en følelse af ikke at få tømt blæren ordentligt og efterdryp. En populær betegnelse for dette er at have en dryppert. Brystkirtelforstørrelse (gynækomasti) som konsekvens af øget østrogenproduktion. En del af testosteronet hos mænd omdannes altid til østrogen. Øger man koncentrationen af mandligt kønshormon i kroppen med anabole androgene steroider, øges koncentrationen af østrogen derfor også, hvilket kan medføre udvikling af bryster (også kendt som bitch tits og tævepatter ). Har man først fået bryster, forsvinder de ikke, selvom man indstiller brugen af steroider, og mange må løse problemet ved en kosmetisk og dyr operation. Jeg er rimeligt velfungerende seksuelt, men selvfølgelig kan det ikke hamle op med dengang jeg var på steroider. Sunde fænomener som morgenerektion og våde drømme er en meget sjælden forekomst, og jeg lever dagligt i en frygt for, at jeg har taget permanent skade. Min psyke har helt klart! Man har i mange år været klar over, at der var stor hyppighed af selvmord blandt bodybuildere med steroidmisbrug og jeg forstår hvorfor. Lidelserne er ubeskrivelige, og den dag i dag kan jeg tydeligt mærke, at jeg har skiftet personlighed. Jeg er blevet mere indelukket og impulsiv. Dette skyldes ifølge moderne videnskab, irreversible ændringer der sker i den forreste del af hjernen, når man tilfører mandlige androgen/anabolske steroider. En Dopingbrugers Historie, part III Fysiske bivirkninger - kvinder: Regelmæssig menstruation ophører. Reduceret fertilitet og eventuelt sterilitet, bl.a. pga. problemer med ægløsning. Klitorisforstørrelse (kan øges flere centimeter). Øget skægvækst dette normaliserer sig ikke, selvom man stopper brugen af anabole androgene steroider. Hårtab. Udvikling af en dyb og maskulin stemme. Strubehovedet vokser og kvinden får længere stemmebånd, med en grovere stemme til følge. Reduktion af brysternes størrelse som følge af reduceret mængde af østrogen. Fysiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Fysisk afhængighed I træningssammenhæng benyttes anabole androgene steroider ofte i doser, som er mere end 100 gange den dosis, som anbefales til syge mennesker. Af indlysende årsager er det ikke muligt at gennemføre videnskabelige forsøg på mennesker med de doser. Men der er gennemført flere forsøg på mus og rotter, og disse forsøg har blandt andet vist, at steroider virker som indkøringsspor til andre stoffer, hvilket forklarer, at man ofte ser blandingsmisbrug hos steroidbrugere. Undersøgelserne viser også, at en steroidkur medfører større respons på fx hash, og samtidig bliver abstinensreaktionerne ligeledes kraftigere. Kroppen tilskynder altså i højere grad til gentagen eller fortsat brug af diverse stoffer, når man samtidig tager anabole androgene steroider. Studier viser desuden, at anabole androgene steroider påvirker de samme centre i hjernen, og sender signaler via de samme systemer (neurotransmittersystemer) i hjernen som morfin og andre morfinlignende stoffer, fx metadon og heroin altså meget vanedannende stoffer. Blandt andet via undersøgelser af tidligere steroidbrugere har man derudover kunnet påvise, at steroidbrugere udviser flere symptomer på afhængighed af anabole androgene steroider. For henvisning til studier på dette felt se litteraturlisten bagerst. Væskeophobning og lokale ødemer (hævelse forårsaget af ophobet væske). Anabole androgene steroider holder salt og vand tilbage i kroppen, hvilket kan give forhøjet blodtryk og tendens til væskeansamlinger, som medfører ekstrem vægtøgning på kort tid. Øget hårtab og skaldethed. Kraftig akne i form af bumser og bylder især i ansigtet og på overkroppen. Øget pigmentering. Akne

16 32 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 33 Strækmærker forekommer hovedsagligt på arme, bryst, lår og ryg, fordi huden strækkes ved kraftig og hurtig muskelvækst. Sene- og muskelskader, fordi muskelvolumen og muskelkraften øges hurtigere end senehæftninger og benhinden. Vækstforstyrrelser brug af anabole androgene steroider før puberteten kan give kunstig pubertetsstart, hvilket kan resultere i, at man bliver mindre end det havde været tilfældet uden brug af anabole androgene steroider. Funktionelle og strukturelle skader i leveren, som kan føre til blodcyster, skrumpelever og leversvigt. Man kender også til tilfælde af leverkræft. En kraftig stigning i den dårlige kolesterol i blodet (Low Density Lipoproteins LDL) og et samtidigt fald i den gode kolesterol (High Density Lipoproteins HDL) øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Øget risiko for åreforkalkning forårsaget af ovenstående. Øget risiko for blodpropper. Øget risiko for forhøjet blodtryk. Øget risiko for forstørret hjerte. Steroidbrugeren kan opleve abstinenslignende symptomer, der minder om eftervirkninger af fx kokain og amfetamin, en tilstand der bedst kan beskrives, som stor uro og behov for at bruge kroppen, fx træne. Man kan ikke beskrive det, hvis man ikke har prøvet det. For mig var det et kæmpe, kæmpe, kæmpe kick, man var ikke høj af det, man var heller ikke skæv af det, altså man var faktisk lidt høj af det. Jeg ved ikke om man kan sidestille det med en narkoman, der har taget sine stoffer, for man var ikke til at slå ned, man bliver afhængig af det, hvis man ikke selv er vågen omkring det, fordi mere vil have mere Tidligere bruger, Mogensen Psykiske bivirkninger - både mænd og kvinder: Psykisk afhængighed Det er i det såkaldte belønningssystem i hjernen, som blandt andet styrer sultdriften altså den instinktive og psykiske trang til mad, at psykisk afhængighed har sin rod. Psykisk afhængighed opstår, når belønningssystemet bliver aktiveret. Når vi fx får mad, efter vi har følt sult, udløses en belønning i form af ro, velvære, afslappethed og veltilpashed - vi får det altså psykisk godt. Rusmidler fremkalder de samme mekanismer i hjernen blot meget kraftigere. Hvis rusmidlet bruges igen og igen, sker der efterhånden en indlæring i kroppen, der til sidst fører til, at belønningssystemet begynder at reagere over for rusmidler, som det reagerer over for menneskets instinktive behov for mad, og dermed er brugeren blevet psykisk afhængig. Det er fx den mekanisme, der får alkoholikeren til at ville gøre alt for at få noget at drikke, også selvom han ved, at det kan koste både familie, helbred og job. Omfattende dyreforsøg har bevist, at anabole androgene steroider kan påvirke hjernens belønningssystem på samme måde som fx heroin. Som nævnt under Fysisk afhængighed, så har flere dyreforsøg også vist, at anabole androgene steroider benytter de samme neurotransmittersystemer i hjernen som de centralstimulerende stoffer (fx heroin og amfetamin), og det er derfor yderst sandsynligt, at steroidbrug fremkalder den samme psykiske afhængighed som disse stoffer altså en psykisk længsel efter velbefindende som udløses af indtag af stoffet. Det betyder, at selvom man ikke i den forstand mærker fysiske abstinenser i forbindelse med brug af steroider, så er man stadig psykisk afhængig af stoffet. Irritation og frustration over for dem, som stiller sig kritiske og uforstående over for steroidbrugerens livsstil, og som forsøger at hindre eller blande sig i den måde han lever på. Det er ofte kærester, ægtefæller, samlevere og/eller andre pårørende. Kort lunte og aggressiv adfærd der er vanskelig at kontrollere. En jeg ved bedst -holdning, der kan komme som et resultat af den føromtalte irritation og frustration, som et forsvar mod kritik og påvirkning fra de andre, men også for at retfærdiggøre egne handlinger. Periodevis stærk øgning i seksuel egocentrering. Det er vigtigt, at steroidbrugeren bliver tilfredsstillet. Seksuelt samvær handler om kontrol af partneren, præstationer og selvbekræftelse. Dette er ofte knyttet til krops- og præstationsfiksering, da brug af steroider ofte følges af en ekstrem fokusering og fiksering på udseende og træningsresultater. Steroidbrugere har ofte en stærk positiv følelse af, at de kan klare alt, at de er de bedste i verden, og at de er uovervindelige. Hele verden handler om dem og deres præstationer og udseende. De kan derfor virke dominerende og have et stort behov for at vise, at de har ret i enhver henseende. Humøret kan svinge. I det ene øjeblik kan steroidbrugeren føle sig som Supermand, i det næste kan han føle sig mislykket og deprimeret. Mange fortæller, at de under en kur føler en stor selvsikkerhed, og at de i den periode ikke føler, at de har nogen problemer. Den følelse savner mange, når de stopper med steroiderne. Nedturen efter en kur bliver for mange så voldsom, at det ender med selvmordsforsøg. Væksten bliver altafgørende og bivirkningerne fra steroidbruget nedtones eller bortforklares. Når man er færdig med en steroidkur, oplever man, at kroppen nu ikke længere vokser, hvilket er en tilstand de fleste steroidbrugere har meget svært ved at acceptere, og derfor starter de hurtigt på en ny kur. Alvorlige psykiske lidelser som depression, psykoser, paranoia. (forfølgelsesvanvid) og skizofreni kan opstå som følge af brug af steroider.

17 34 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 35 Hvis man i tillæg til de psykiske bivirkninger får fysiske reaktioner som hovedpine, muskelkramper og lignende, når man stopper med steroiderne efter en kur, vil lysten til at begynde på en ny kur sandsynligvis relativt hurtigt melde sig, og dermed er grunden lagt for et decideret misbrug. Sociale bivirkninger - både mænd og kvinder: Social afhængighed Brug af steroider foregår oftest i sammenhæng med hyppig træning i fitnesscenter. Her er man måske blevet en del af et særligt miljø, hvor steroider spiller en rolle. Eller måske er det via et bestemt miljø, fx et bestemt job, kriminalitet, eller brug af andre stoffer, at man er kommet i berøring med steroider. Uanset hvad årsagen måtte være, så har undersøgelser vist, at påvirkning fra nærmiljøet spiller en afgørende rolle i forbindelse med steroidbrug. Og dermed spiller nærmiljøet også en rolle for, hvorvidt man er i stand til at stoppe med at bruge steroider. Så hvis ens primære sociale omgangskreds er træningskammerater, som bruger steroider, så vil det være sværere selv at afholde sig fra steroider, fordi: - Vennerne på steroider vokser, mens man selv taber sig. - Man har ikke samme træningsmotivation og energi, som vennerne på steroider. - Man er ikke en del af det fællesskab, som eksisterer blandt dem, som bruger steroider. Derudover har man muligvis skabt sig en identitet som den store stærke fyr, som man føler man skal leve op til. Derfor er man afhængig af at blive ved med at have en stor krop, og dermed er man socialt afhængig af steroider. Steroidbrugere er ofte indadvendte og socialt isolerede, og overbevisningen om, at verden er fuld af idioter, det er bedre at være hjemme, er ikke sjælden. Steroider kan medføre, at brugeren bliver meget jaloux og mistænksom og får paranoide forestillinger om fx utroskab fra partneren. Nye venner - Systematisk dopingbrug foregår gerne i miljøer med særlige sociale koder, tøj og sprog. For denne gruppe mennesker er deres sociale liv knyttet til træning, kost (diæter) og doping. De etablerer nye sociale miljøer og mødesteder, hvor gamle venner bliver erstattet med nye, som har samme interesser, og som derfor ikke stiller sig kritiske over for deres livsstil. Asocial adfærd Langvarig brug af doping kan give en asocial og mistænksom fremfærd. Doping kan medføre social inkompetence, idet steroidbrugere ofte begynder at miste interessen for omgivelserne (mangel på empati), samtidig med at de bliver meget paranoide og mistænksomme i forhold til fx kærester/ægtefæller, forældre, chefer, venner og andre i deres nærmiljø. Doping kombineres ofte med et rigidt kost- og træningsprogram. Fx spiser nogle steroidbrugere helt op til 10 måltider om dagen, og kosten består kun af proteinholdige og yderst fedtfattige ting, som er nøje afmålt. Steroidbrug, træning og måltider sættes i rationelle og planlagte skemaer (cykluser), hvor alle måltider og fx proteinshakes indtages på faste tidspunkter i nogle tilfælde også om natten. Brug af anabole androgene steroider medfører altså en øget risiko for at udvikle en asocial livsstil dels på grund af den ensidige fokus på træning og diæter samt de psykologiske bivirkninger, som fx depressioner, psykoser og paranoia. Anabole androgene steroider giver betydelig risiko for både fysiske og psykiske bivirkninger. Indre skader opstår ofte, uden at brugeren i første omgang er klar over det. Væksthormon (hgh) Væksthormon, kaldet human growth hormone (hgh) eller growth hormone (GH), produceres naturligt i menneskets hypofyse, og er et såkaldt peptidhormon. Som navnet antyder, har væksthormon betydning for kroppens længdevækst, især i barn- og ungdommen. Afgivelsen af væksthormon til blodet varierer i løbet af et døgn og kan stimuleres af motion, stress, lavt blodsukker og en række andre faktorer. I dopingsammenhæng anvendes væksthormon for at stimulere til at øge fedtforbrændingen og styrke senerne. Denne sidste effekt medfører, at man kan træne hårdere, eller kan restituere hurtigere, hvis man er blevet skadet. Effekten af anvendelse af lave doser af væksthormon på sunde og raske, voksne mennesker er ubetydelig. Bivirkninger ved væksthormon Den akutte bivirkning af væksthormon er massiv væskeophobning og nervetryk på steder, hvor væskeophobningen ikke kan udbrede sig - fx i håndleddene. Derudover kan man få føleforstyrrelser, led- og muskelsmerter, hovedpine, søvnløshed og hudfortykkelse (elefanthud). Over længere tid ses markant vækst af knogler i hoved og ekstremiteter (fx hænder og fødder). Undersøgelser har vist, at også hjertet og tungen vokser, ligesom der er en risiko for at udvikle sukkersyge og forhøjet blodtryk.

18 36 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre Stimulerende stoffer Eksempler på stimulerende stoffer er koffein, amfetamin, kokain og efedrin. De fysiske virkninger ved stimulerende midler er meget lig adrenalin, som er et hormon, der aktiveres i kroppen som følge af stress. Stimulerende stoffer kan blandt andet medføre en forbedring af musklernes sammentrækningsevne, en øget blodmængde som pumpes gennem hjertet, øget blodforsyning til musklerne og større tilgængelighed af glukose og frie fedtsyrer i blodet. Alle effekter sammenlagt medfører en større ydeevne, specielt i aktiviteter hvor udholdenhed er afgørende. De psykiske virkninger af stimulerende stoffer som koffein og amfetamin er, at de reducerer træthedsfølelse og øger spænding, koncentration, motivation og selvsikkerhed. De fjerner eller reducerer hæmninger og kan give øget tolerance over for smerte. Man kan også blive mere nonchalant og skødesløs. Efedrin åbner luftvejene, reducerer sult- og søvnfølelsen, øger nedbrydningen af fedt, samt hæver smertetærsklen. Kroppens alarmsystem bliver altså sat til side. Efedrin bruges i forbindelse med cutte -faser (perioder hvor man ønsker mindst muligt fedtvæv), og man ser også ofte brug af efedrin blandt piger, som bruger det for at tabe sig. En fuldstændig fortegnelse over tilladte og forbudte lægemidler kan findes på Anti Doping Danmarks hjemmeside, hvor den jævnligt opdateres. Bivirkninger af stimulerende stoffer Amfetamin Fysisk kan brug af amfetamin blandt andet medføre; forhøjet blodtryk, hjertestop, feber og søvnbesvær. Derudover giver amfetamin altid forhøjet kropstemperatur, som i varmt vejr kombineret med den manglende evne til at mærke træthed medfører en høj risiko for overophedning, som igen kan medføre hjerneblødning. De psykiske bivirkninger af amfetamin er blandt andet; uro, irritabilitet, nervøsitet, depression og skizofreni-lignende psykisk sygdom. Kroppens tolerance over for stoffet øges hurtigt, og derfor bliver det hurtigt nødvendigt med større doser for at opnå de umiddelbare positive virkninger. Kokain Kokain blokerer blandt andet for kroppens nedbrydning af adrenalin, så hjertefrekvensen øges, hvilket kan medføre hjertestop ved hård fysisk aktivitet. Hyppig brug af kokain giver desuden personlighedsforstyrrelser (hallucinationer og paranoia) og påvirker virkelighedsopfattelsen. Overdosering kan medføre hjertestop, oftest med dødelig udgang. Efedrin Efedrin sætter hele kroppen i overgear og brugeren kan opleve uro, rastløshed og søvnløshed. Allerede efter kort tids brug og små doser kan hovedpine, svimmelhed og rystelser være almindelige bivirkninger. Større doser efedrin kan resultere i, at hjertets slagkraft og frekvens øges, hvilket kan resultere i hjertestop, forhøjet blodtryk og i værste fald død. Du kan se mere om efedrin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside ( samt på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www. foedevarestyrelsen.dk). 3.3 Kost og Kosttilskud Kost Det er den daglige kost, der har den største præstationsfremmende effekt! Derfor bør ethvert fitnesscenter have ansatte, som kan vejlede medlemmerne i kost og træning. Fitnessudøvere som spiser nok til at dække deres energibehov og samtidig har en varieret kost med mindst 600g frugt og grønsager, vil få den anbefalede mængde vitaminer og mineralstoffer og har ikke behov for kosttilskud. Team Danmark har lavet en publikation med praktisk vejledning om kost og træning, som hedder Kost og eliteidræt. Du kan finde den på under fanen elitesportsfolk. Også Danmarks Idræts-Forbund har udgivet vejledninger i henholdsvis ernæring og styrketræning. Dem finder du på under Udgivelser. Kosttilskud I det øjeblik man begynder at bruge kosttilskud især dem man kan købe på udenlandske hjemmesider - bevæger man sig ind i en gråzone, eftersom ingen kosttilskud kan garanteres fri for dopingmidler. Der er talrige eksempler på, at kosttilskud og naturpræparater købt i udlandet har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været opført på indholdsdeklarationen. Derudover kan kosttilskud være tilsat lægemidler i så store doser, at de udgør en helbredsrisiko. Eksempler herpå er; centralstimulerende midler med sløvende og afhængighedsdannende effekt, kombinationer af forskellige centralstimulerende midler som er farlige for hjertet, beroligende midler som ikke er tilrådelige i kombination med bilkørsel og endelig naturligvis anabole androgene steroider, ofte i form af prohormoner. Fx er produktet Therma Power populært i trænings- og fitnessmiljøerne på grund af den præstationsfremmende og fedtforbrændende effekt. Therma Power findes i både en rød og en blå variant. Den røde variant indeholder efedrin og koffein i meget høje koncentrationer

19 38 Kapitel 3 De mest benyttede dopingstoffer i fitnesscentre 39 Fødevarestyrelsen har siden slutningen af maj måned 2006 kontrolleret 57 forhandlere af kosttilskud, kreatin, proteinpulvere og sportsdrikke. Kontrollen har vist, at der i Danmark er en udbredt handel med ulovlige og forkert mærkede produkter til sportsudøvere. De forbudte produkter falder både ind under kategorien sportsprodukter, der omfatter sportsdrikke, proteintilskud og kreatin, og området kosttilskud såsom vitaminer og mineraler. I 2002 gennemførte International Olympic Committee (IOC) en analyse af mange varianter af kosttilskud, som kan købes i butikker og på internettet. Produkterne var købt i 13 lande fra 215 forskellige firmaer, hvoraf en stor del også sælger prohormoner. Undersøgelsen viste, at: 14,8% af 634 kosttilskud var forurenet med prohormoner, som ikke var angivet på varedeklarationen. Dette er et meget højt tal, når man tager i betragtning, at mange af de testede kosttilskud er ufarlige vitamintilskud, som normalt ikke mistænkes for at være forurenede. 21% af kosttilskuddene fra firmaer, der også sælger prohormoner, indeholdt steroider. 10% af kosttilskuddene fra firmaer, der ikke sælger prohormoner, indeholdt steroider. Generelt viser Fødevarestyrelsens kontrol, at de færreste forhandlere af sportsprodukter og kosttilskud undersøger, om produkterne er lovlige og korrekt mærkede. og kan være yderst sundhedsskadelig. Blå Therma Power er et af flere kosttilskud, som har en kombination af synephrin og koffein, som gør dem både ulovlige og farlige. Stofferne findes naturligt i fx citrusfrugter og grøn te, og der gør de ingen skade, men Therma Power indeholder meget store koncentrationer af stofferne. Lægemiddelstyrelsen har siden 2006 registreret tre indberetninger på kraftige bivirkninger, såsom blodpropper og lammelser, på Therma Power. I 2008 døde en 36-årig mand efter at have indtaget Therma Power. Manden døde af en blodprop i hjertet, og efterfølgende har Retsmedicinsk Institut i Århus påvist, at manden havde et højt indhold af stoffet efedrin i blodet. Det er altså vigtigt at slå fast, at: Kosttilskud i store doser kan være skadelige. Enkelte næringsstoffer kan give negative interaktioner. Kosttilskud skal bruges som supplement til rigtig kost, og bør blot være en midlertidig løsning. Mangeltilstande skal behandles med varige kostændringer. Indtag af vitaminer og mineraler udover behovet fremmer ikke sundhed eller præstation. Kosttilskud er ofte spild af penge. Kosttilskud kan medføre en positiv dopingtest. Foruden Therma Power findes også andre ulovlige lægemidler indeholdende efedrin/ ephedra, der ligeledes skal advares kraftigt imod. Blandt disse ulovlige lægemidler kan bl.a. nævnes: El Tigre, Ephedra 850, Yellow Subs, Stack II og Stacker 2 Lite.

20 40 Kapitel 3 Klassificering af kosttilskud i risikogrupper (skema s. 41) Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbunds risikovurdering af kosttilskud afdækker følgende elementer: Hvilken type produkt er der tale om? I hvilket land er produktet produceret? Hvordan kan produktet anskaffes? (internettet - udenlandske/danske sider, apoteket, helsekostbutikker etc.) Man er altid selv 100% ansvarlig for eventuel indtagelse af forbudte stoffer gennem kosttilskud eller naturpræparater, og vil altid skulle stå til ansvar for en positiv dopingprøve - også selv om denne ikke måtte være en følge af bevidst doping, men fx af forurenet kosttilskud. Lav risiko Høj eller ukendt risiko Indhold af forbudte stoffer Brug af disse præparater medfører, at man indtager forbudte stoffer eller forstadier til forbudte stoffer. Brug af disse kosttilskud giver høj eller ukendt risiko for at indtage forbudte stoffer. Renhed Brug af disse kosttilskud giver lav risiko for at indtage forbudte stoffer. Urtepræparater med efedrin. (eks. Ma huang) Urtepræparater med anabol effekt (eks. Tribulus terristris). Præparater med forstadier til hormoner (eks. DHEA, androstenedione, 19-nor-androstenedione, 19-norandrostenediol). Kosttilskud fra producenter som producerer hormoner, centralstim. stoffer eller forstadier til forbudte stoffer Kosttilskud som tidligere har vist at indeholde forbudte stoffer (eks. respira, og pyruvatpræparater) Kreatinpræparater Præparater med frie aminosyrer (eks. forgrenede aminosyrer, glutamin) Naturpræparater (eks. urteblandinger) Produkt Sportsprodukter (eks. sportsdrikke, energibar) Proteinpulver Multivitamin-præparater Fedtsyrepræparater (eks. omega-3). Vitaminpræparater (eks. vitamin B, C, D og E). Mineralpræparater Sporstoffer (eks. jern og zink). Antioxidanter (vitaminer/ mineraler) Kosttilskud som nævnt ovenfor kan have lavere risiko, hvis de er købt i Danmark og højere risiko, hvis de er købt i udlandet eller via internet. Kost tilskud købt på apotek kan have lavere risiko end kost tilskud købt i helsekostforretning eller via andre distributionskanaler. Mange kosttilskud med høj risiko er fremstillet i USA og Kina. Kosttilskud skal være købt i Danmark for at have lav risiko. Kosttilskud købt på apotek kan have lavere risiko end kosttilskud købt i helsekostforretning eller via andre distributionskanaler. Kost tilskud som nævnt ovenfor har ikke lav risiko, hvis de er købt i udlandet eller via internet. ANSKAFfelse Mange præparater med indhold af forbudte stoffer er fremstillet i USA og Kina. Kosttilskud fra lægemiddel- og næringsmiddelprodu center med godkendelse kan have lavere risiko end kosttilskud købt fra ukendte producenter uden godkendelse. Naturpræparater, som er godkendte naturlægemidler, kan have lavere risiko end naturpræparater, som ikke er godkendte naturlægemidler. Kosttilskud nævnt ovenfor har høj risiko, hvis de kommer fra en producent, som producerer forbudte stoffer. Kosttilskud fra lægemiddel- og nærings middelpro du center med godkendelse, kan have lavere risiko end kosttilskud købt fra ukendte producenter uden godkendelse. Kosttilskud som nævnt ovenfor har høj risiko, hvis de kommer fra en producent, som producerer forbudte stoffer. Producent & dokumentation Kilde: Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund

Idrætslærerens rolle i forhold til sunde og usunde kropsidealer i udskolingen

Idrætslærerens rolle i forhold til sunde og usunde kropsidealer i udskolingen Idrætslærerens rolle i forhold til sunde og usunde kropsidealer i udskolingen Urealistiske kropsidealer bliver stadig en større del af de unges hverdag og den markerede og knivskarpe krop bliver oftere

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE

DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE Nordisk Konference, København K 2011 Anti Doping Danmark Agenda Lovgivning Mærkningsordning (Smiley-ordning) Dopingkontrol Centre med dopingkontrol Procedure for dopingkontrol

Læs mere

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Side 1 af 6 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE afsagt den 12. december 2014 i sag

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Antidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark

Antidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark Antidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark 1. Baggrund og formål I henhold til Lov nr. 1438 af 22. december 2004 (L 2004.1438), om fremme af dopingfri idræt, 9

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Anti Doping Danmark (ADD) XXX Fitnesscenter (træningscentret)

Samarbejdsaftale mellem. Anti Doping Danmark (ADD) XXX Fitnesscenter (træningscentret) Standard normal Samarbejdsaftale mellem Anti Doping Danmark (ADD) og XXX Fitnesscenter (træningscentret) 1. Formålet med denne samarbejdsaftale er, at ADD og træningscentret i fællesskab vil arbejde for

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Danish. wada-ama.org 1/5

Danish. wada-ama.org 1/5 1 2 3 4 5 6 7 8 Spørgsmål: Jeg er til enhver tid altid ansvarlig for, hvad jeg indtager eller på anden måde tilfører min krop. Forklaring: Alle idrætsudøvere skal proaktivt indhente information om medicin

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Når du det? Information om mandlig inkontinens

Når du det? Information om mandlig inkontinens URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes

Læs mere

Spørgsmål: Dopingkontrollanter skal oplyse udøvere om, at de vil blive udtaget til dopingkontrol to timer forud for

Spørgsmål: Dopingkontrollanter skal oplyse udøvere om, at de vil blive udtaget til dopingkontrol to timer forud for Danish 1 Spørgsmål: Jeg er til enhver tid altid ansvarlig for, hvad jeg indtager eller på anden måde tilfører min krop. Alle idrætsudøvere skal proaktivt indhente information om medicin og kosttilskud,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

TEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET

TEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Anabole androgene steroider

Anabole androgene steroider udsat m/k Anabole androgene steroider et overset stof i misbrugsbehandlingen Steroidbrugere opfatter oftest ikke selv steroider som en del af et stofmisbrug. Men steroiderne kan spille en væsentlig rolle

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre

Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre Idrættens største udfordringer V Vejen Idrætscenter 24.-25. maj 2016 Redaktør Søren Bang Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre Fra symbolpolitik til målrettet indsats? Foto:

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Naturlig hjælp til en god søvn

Naturlig hjælp til en god søvn Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Kokain ændrer din hjerne

Kokain ændrer din hjerne Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode

Læs mere