Fysioterapeutiske indsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysioterapeutiske indsatser"

Transkript

1 Fysioterapeutiske indsatser i forbindelse med behandling med BoNT-A Inspiration til praksis

2 CPOP Årsrapport 2011 Arbejdsgruppen Helle Mätzke Rasmussen, Koordinerende Fysioterapeut, CPOP Anne Willads, Fysioterapeut, Børneterapien Odense Kommune Megan Pickett, Fysioterapeut, Kastanjen, Vejle Kommune Hanne Jensen, Fysioterapeut, H.C. Andersens Børnehospital, OUH Marianne Larsen Vestergaard, Fysioterapeut, Kerteminde Kommune Dorte Skriver Johansen, Fysioterapeut, Kerteminde Kommune Susanne Jacobsen, Fysioterapeut, Børneterapien, Odense Kommune Anja Dortans-Fröhlich, Fysioterapeut, Børnehuset Sønderskov, Sønderborg Kommune Helle Ømand, Fysioterapeut, Aabenraa Kommune (udtrådt af arbejdsgruppen) Christina North Larsen, Fysioterapeut, Sygehus Lillebælt (udtrådt af arbejdsgruppen) Heidi Larsen, Fysioterapeut, Kilden, Vejle Kommune (udtrådt af arbejdsgruppen) Læsevejldning I hæftet anvendes børn om børn og unge med cerebral parese. Forkortelser CP CPOP BoNT-A FP GMFCS GMFM MAS Cerebral parese Cerebral Parese Opfølgningsprogram Botulinum toxin type A Fysioterapeut protokol Gross Motor Function Classification System Gross Motor Function Measure Modified Ashworth Scale Udgivet: Kolding den Inspirationshæftet er tilgengælig på

3 CPOP Årsrapport 2011 Introduktion I forbindelse med Temadagen De fysioterapeutiske indsatser til børn med cerebral parese, som behandles med botulinum toksin type A«, den 1. februar 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe, for at udarbejde en beskrivelse af praksis for de fysioterapeutiske indsatser i Region Syddanmark. Arbejdsgruppen er nu klar til at præsentere deres arbejde, som består af dette hæfte med inspiration til kvalificering af de fysioterapeutiske indsatser i klinisk praksis. Fysioterapeuter kan varetage en lang række indsatser i forbindelse med behandling med botulinum toksin (BoNT-A), hvilket er illustreret i figur 1 herunder. En del af funktionerne foregår i tæt tværfagligt samarbejde med neuropædiatere, ortopædkirurger, ergoterapeuter og/eller bandagister. Arbejdsgruppen har i første omgang valgt at fokusere på vurdering inden og efter behandling samt den opfølgende fysioterapeutiske indsats efter behandling. Tid Vurdering inden behandling Behandling Opfølgende indsatser Primært kommunalt ansvar Vurdering efter behandling Sygehus Børneneurolog, evt. fysioterapeut Evt. kommunal fysioterapeut Sygehus Børneneurolog Fysioterapeut Evt. ergoterapeut Serviceloven Specialinstitution Specialskole PPR Privat praksis Figur 1 Tværfaglige indsatser i forbindelse med behandling med BoNT-A Sygehus Børneneurolog, Bandagist evt. fysioterapeut Evt. fysioterapeut Genoptræningsplan Evt. kommunal fysioterapeut

4 4 Indsirationshæfte

5 Inspirationshæfte 1. Baggrund Spasticitet og spastisk dystoni Spastiske muskler har en reduceret tærskel i musklens strækrefleks og et forøget reflekssvar. Desuden er der i spastiske muskler øget tendens til klonus, som er muskel sammentrækninger udløst af musklens senerefleks. Spasticitet er ikke påviselig ved langsomme stræk af musklen, da dette ikke vil udløse strækrefleksen. Spasticiteten vil kunne påvises ved hurtige bevægelser, hvor den spastiske muskel strækkes. Desuden vil spasticiteten kunne påvises, hvis barnet udfører hurtige bevægelser, der strækker musklen. Det kan f.eks. være i m. Plantarfleksorer under sidste del af standfasen i gang eller i m. fleksor pollicis, når hånden åbnes. Spastisk dystoni er kendetegnet ved vekslende muskelaktivitet, hvor der kan være øget muskel tonus, selv når barnet er i hvile. Spasticitet og muskel dystoni kan behandles med blandt andet botulinum neurotoxin type A (BoNT-A). Når behandling med BoNT-A overvejes og planlægges, bør man desuden være opmærksom på om det er muligt at reducere andre spasticitetsprovokerende faktorer som smerte, infektion, tryksår og obstipation. Desuden bør fysioterapeuten være opmærksom på, at der er en risiko for, at man tænker at spasticitet er årsagen til alle problemer hos børn med CP. Der er dermed en risiko for, at man ikke får anerkendt andre problemstillinger, som nedsat selektiv muskelkontrol, nedsat ledbevægelighed, manglende kraft og/eller manglende koordinering af muskelaktivitet omkring leddene. Behandling med Botulinum toksin Botulinum neurotoxin type A (BoNT- A) er et neurotoxin produceret af bakterien Clostridium botulinum. BoNT-A anvendes til intramuskulær behandling af spasticitet og dystoni. BoNT-A virker ved at afbryde forbindelsen i den motoriske endeplade mellem den motoriske neuron og muskelfiberen. BoNT-A binder sig til receptorer i den præsynaptiske membran, hvor det ødelægger de forbindelses proteiner, som normalt sørger for frigivelse af transmitterstoffet acethylcholin fra den præsynaptiske membran. BoNT-A påvirker overførslen fra de motoriske α- og γ-neuroner til musklen. Dette betyder, at aktiviteten i muskelfiberens ekstrafusale fibre, og dermed musklens reaktion, på en udløst strækrefleks nedsættes. Desuden nedsættes aktiviteten i de intrafusale muskelfibres tværstribede endepartier (muskeltenen). Hvilket betyder at den intrafusale muskelfiber afslappes, hvorved musklens følsomhed for stræk mindskes og dermed nedsættes spasticiteten yderligere. Når forbindelsen mellem motorneuron og muskelfiberen afbrydes degenerer de motoriske endeplader. Den motoriske neuron vil genetablere forbindelsen til musklen, ved at danne nye motoriske endeplader og i mindre grad ved genopbygning, af de ødelagte motoriske endeplader. BoNT-A virker lokalt i en radius af ca. 3 cm fra injektionsstedet. Den maksimale effekt af BoNT-A sker timer efter injektionen og aftager i løbet af 3-4 måneder. Effekten af BoNT-A, i behandlingen af spasticitet hos børn med cerebral parese, er velundersøgt. De fleste studier undersøger effekten af BoNT-A som en del af et samlet behandlingstilbud, som ofte ikke er nærmere beskrevet. Der findes kun få studier, som beskæftiger sig med betydningen af den fysioterapeutiske behandling i perioden, hvor spasticiteten er nedsat. Desuden er interventionsformerne ikke velbeskrevet. Den opfølgende fysioterapeutiske behandling er derfor i dag primært erfaringsbaseret. Dette inspirationshæfte er primært tænkt som en hjælp til fysioterapeuter, der ikke har egne er erfaringer med fysioterapeutiske indsatser i forbindelse med behandling med BoNT-A. 5

6 Indsirationshæfte Fysioterapeutiske indsatser i forbindelse med behandlingen Fysioterapeuter kan varetage en lang række indsatser i forbindelse med behandling med botulinum toksin (BoNT- A). Arbejdsgruppen har i første omgang valgt at fokusere på vurdering inden og efter behandling samt den opfølgende fysioterapeutiske indsats efter behandling, se illustration nedenfor. Afgørende for et godt resultat er, at man nøje vurderer, hvilke muskelgrupper der er involveret i den funktionshæmning, som man ønsker at afhjælpe. Målet med behandlingen kan for eksempel være funktionel forbedring, symptom reduktion og lettere lejring, forflytning og primær ADL. Figur 2 Fysioterapeutiske indsatser i forbindelse med behandlingen Tid Vurdering inden behandling Behandling Opfølgende indsatser Primært kommunalt ansvar Vurdering efter behandling Sygehus Evt. fysioterapeut Fysioterapeut Sygehus Fysioterapeut Evt. fysioterapeut Evt. kommunal fysioterapeut Serviceloven Specialinstitution Specialskole PPR Privat praksis Genoptræningsplan Evt. kommunal fysioterapeut 6

7 Inspirationshæfte 2. Vurdering inden og efter behandling Vurderingen inden og efter behandling tager udgangspunkt i en eller flere af de standardiserede grovmotoriske funktioner, som er beskrevet med items fra Gross Motor Function Measure (GMFM) og items der er udarbejdet af arbejdsgruppen. Du kan læse mere om GMFM i bilag 1 Fysioterapeuten vælger en eller flere grovmotoriske funktioner, som man oplever at barnet har vanskeligt ved at gennemføre eller ved at gennemføre med god kvalitet. Det anbefales at videofilme det eller de valgte items. Hvis målet med behandlingen er lettere lejring, forflytning og primær ADL, kan vurdering inden og efter behandling bestå af en videooptagelse af den situation, som ønskes forbedret, for eksempel lejring eller bleskift. Ud fra videofilmen vurderes om øget muskeltonus kan påvirke barnets evne til at udføre funktionen. Hvis der i funktionen er kliniske tegn på øget muskeltonus, vurderes barnet med Modificeret Ashworth Scale (MAS), med henblik på at bestemme, om der er øget muskeltonus i muskelgruppen. Fysioterapeuten bør desuden overveje, om der kan være andre årsager til påvirkningen af barnets evne til at udføre den grovmotoriske funktion, f.eks. nedsat ledbevægelighed eller nedsat muskelstyrke. Behandling af spasticitet med BoNT-A kan påvirke barnets muskeltonus og barnets evne til selektive muskelaktivitet i de behandlende muskler. Dette kan betyde, at barnet får en øget aktiv ledbevægelighed, men behandlingen kan ikke forventes at påvirke nedsat passiv ledbevægelighed (kontrakturer). Vurdering efter behandling foretages 8-12 uger efter behandling med botulinum toksin (BoNT-A). Vurderingen gennemføres igen med udgangspunkt i den eller de valgte grovmotoriske funktioner. Herefter vurderes det samlede resultat af behandling med botulinum toksin (BoNT-A) og den opfølgende fysioterapeutiske indsats. Fremgangamåde: - Udvælgelse af en eller flere grovmotoriske funktioner - Videofilmning af en eller flere grovmotoriske funktioner - Vurdering af om øget muskeltonus kan påvirke barnets evne til at udføre funktionen - Evt. supplerende vurderinger med Modificeret Ashworth Scale - Behandling med botulinum toksin - Videofilmning af en eller flere grovmotoriske funktioner - Vurdering af det samlede resultat af behandlingen og den opfølgende fysioterapeutiske indsats. De enkelte items er beskrevet i de følgende afsnit. For hvert item præsenteres et skema, (se bilag 2), der kan anvendes til at beskrive den grovmotoriske funktion. 7

8 Indsirationshæfte Item 6/7 Rygliggende: Rækker ud med højre/venstre arm, hånden krydser midtlinjen imod legetøj Siddende: Siddende på bænk, uden støtte GMFM Dimension A: Liggende og rullende, Start position: Barnet placeres rygliggende, helst med hovedet i midtlinje og armene i hvilestilling. Armene må ikke være på eller krydse midtlinjen. Placer noget legetøj i bryst højde, indenfor barnets rækkevidde, men langt nok væk fra brystet til, at hånden skal rækkes ud i rummet. Instruktioner: (Række med venstre arm) De fleste børn vil reagere på at blive bedt om, at række frem mod legetøjet, som holdes i midtlinjen. Når barnet rækker ud, bevæges legetøjet gradvist mod barnets højre side, for at sikre, at venstre arm krydser midtlinjen. Placeringen af legetøjet vil afhænge af barnets række evne (her skal barnet kunne række over midtlinjen). Mange terapeuter er fristet til at holde barnets højre arm nede, men dette er ikke tilladt. Hvis barnets altid rækker med begge hænder eller med den nærmeste hånd, kan man bruge noget større legetøj. Flyt legetøjet fra venstre mod højre, for at motivere barnet til at række over midtlinjen med venstre arm. Hvis barnet rækker med begge hænder, må armene ikke røre ved hinanden. Lav en videooptagelse af opgaven og udfyld det tilhørende skema (bilag 2). GMFM Dimension B: Siddende, Item 34 Siddende på bænk: Bibeholder stillingen i 10 sek., uden støtte fra arme og fødder. Start position: Placer barnet på en bænk med knæene på kanten og fødderne frie. Instruktioner: Placer barnet på bænken. Bed barnet løfte arme til en position, hvor de ikke støtter. Terapeuten kan give slip på barnet før eller efter at barnet har løftet armene til en fri position. Barnet skal sidde i 10 sekunder. Lav en videooptagelse af opgaven og udfyld det tilhørende skema (bilag 2). 8

9 Inspirationshæfte Siddende: Siddende på bænk, med støtte Knæ-4-stående: Kravler 1,8 m frem GMFM Dimension B: Siddende, Item 34, score 1 eller 2 Ekstra item: Siddende på bænk med støtte. Start position: Placer barnet på en bænk med knæene på kanten og fødderne understøttede. Instruktioner: Placer barnet på bænken. Bed eventuelt barnet løfte arme til en position, hvor de ikke støtter. Terapeuten kan give slip på barnet før eller efter at barnet har løftet armene til en fri position. Barnet skal sidde i 10 sekunder. Lav en videooptagelse af opgaven og udfyld det tilhørende skema (bilag 2). GMFM Dimension C: Kravlende og knælende, item 44 Start position: Placer barnet i knæ-4-stående i den ene ende af en 2,5 meter lang madras, der ikke er højere end 2,5 cm tyk. Instruktion: Instruer barnet i at kravle frem til enden af madrassen.»kravl«er defineret som at bevæge sig på hænder og knæ. Arme og ben behøves ikke at flytte sig skiftevis. Brug evt. et stykke legetøj for enden af madrassen til at motivere barnet med. Legetøjet placeres længere væk end 1,8 meter, for at undgå at barnet kravler kortere og rækker efter legetøjet. Legetøjet kan også holdes tæt på barnet og så flyttes efterhånden som barnet bevæger sig frem på madrassen. Lav en videooptagelse af opgaven og udfyld det tilhørende skema (bilag 2). 9

10 Indsirationshæfte Stående: Går frem med ganghjælpemiddel med hånd- eller kropsstøtte Stående: Går 10 skridt frem Ekstra Item. Startposition: Barnet placeres i den stående stilling på jævnt underlag, med sit ganghjælpemiddel med hånd- eller kropsstøtte, f.eks. trækrollator. Instruktion: Instruer barnet i at gå så langt frem som muligt, optil 10 skridt. Et skridt fremad omfatter bevægelsen fremad på det ene ben, fra afsæt (push-off) til kontakt med gulvet (heel-strike). Det er tillad at opmuntre barnet verbalt eller at give barnet et synligt incitament til at gå efter. Gangen bør være en jævn bevægelse. En eller flere korte pauser på 1 eller 2 sekunder under gangen er tilladt, men ved længere pauser, startes forfra. Lav en videooptagelse af opgaven og kig efter følgende kendetegn i bevægelsen: Lav en videooptagelse af opgaven og udfyld det tilhørende skema (bilag 2). GMFM Dimension E: Gående, løbende og springende, Item 69 Startposition: Barnet placeres i den stående stilling på jævnt underlag. Instruktion: Instruer barnet i at gå så langt frem som muligt, optil 10 skridt. Et skridt fremad omfatter bevægelsen fremad på det ene ben, fra afsæt (push-off) til kontakt med gulvet (heel-strike). Det er tillad at opmuntre barnet verbalt eller at give barnet et synligt incitament til at gå efter. Gangen bør være en jævn bevægelse. En eller flere korte pauser på 1 eller 2 sekunder under gangen er tilladt, men ved længere pauser, startes forfra. Lav en videooptagelse af opgaven og udfyld det tilhørende skema (bilag 2). 10

11 Inspirationshæfte 3. Indsatser efter behandling Arbejdsgruppen har valgt at beskrive følgende fysioterapeutiske indsatser, der kan anvendes efter barnet er behandlet med BoNT-A: - Funktionstræning - Muskelstyrketræning - Balance - Koordination - Positionering - Indsatser for ledbevægelighed Fysioterapeuten bør i samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere opstille tværfaglige mål for indsatserne. De enkelte interventioner beskrives i første del af afsnittet og herefter eksempler på aktiviteter, der kan anvendes til børn med forskelligt funktionsniveau. De fem eksempler beskrevet ud fra de seks item fra GMFM, der anvendes til vurdering inden behandlingen og efter indsatserne. Eksemplerne er: - Liggende - Siddende - Kravle - Gå med støtte - Gå uden støtte 11

12 Funktionstræning Megan og Hanne Motorisk færdighedstræning defineres bredt som træning der sigter mod at optimere en motorisk teknik eller færdighed (Beyer et al 2008, side 149). Baggrund Funktionstræning med henblik på at forbedre det grovmotoriske funktionsniveau (opnå nye grovmotoriske færdigheder) eller for at forbedre kvaliteten i grovmotoriske funktioner, kan foregå som træning af selve funktionen og/eller træning af delelementer af funktionen. GMFCS I-III Børn på GMFCS I-III kan i perioden med BoNT-A have mulighed for at opnå nye grovmotoriske funktioner og/eller forbedre kvaliteten i grovmotoriske funktioner. GMFCS IV og V Børn på GMFCS IV og V kan i perioden med BoNT-A have mulighed for at forbedre kvaliteten i grovmotoriske funktioner. Børn på GMFCS IV og V kan have mulighed for i perioden med BoNT-A at deltage i funktionelle aktiviteter, som træningscykel eller Inno Walk Beskrivelse af indsatsen Forud for iværksættelse af træningen, vil man foretage en vurdering af barnets grovmotoriske funktionsniveau og kvaliteten i grovmotoriske funktioner, som påvirkes af øget muskeltonus. Herefter opstilles mål for indsatsen, gerne i samarbejde med forældre og andre. Træningen sker gennem træning af selve funktionen eller ved at træne delelementer. Evt. henvisning til eksempel i form af»funktion«og»delelementer«. Funktionen bør desuden trænes i forskellige omgivelser (kontekst). Opfølgning og evaluering Anvendelse af GAS, GMFM eller PEDI samt video optagelse af færdigheden. Indsirationshæfte Information til forældre og andre Information om hvilket resultat der kan forventes af behandlingen og indsatsen GMFCS I-III - Implementering af nye funktioner/ færdigheder i hverdagen - Evt. Instruktion i hvordan forældre og andre kan varetage dele af træningen. GMFCS IV-V - Implementering af rutiner, der kan sikre vedligeholdelse af de opnåede resultater Referencer Martin et al A systematic Review of Common Physiotherapy Interventions in School-Aged Children with Cerebral Palsy Physical and Occupational Therapy in Pediatrics Beyer et al. Munksgaard 2008 Træning. I forebyggelse, behandling og rehabilitering. Jesper Lundbye Jensen 2009 Hjernen i bevægelse s : Motorisk indlæring hvordan bliver vi bedre til det, vi gør? 12

13 Inspirationshæfte Muskelstyrketræning Helle Indikation Børn og unge med cerebral parese vil ofte have nedsat muskelstyrke, særligt i de muskler, der er antagonister til de spastiske muskler. Når de spastiske muskler behandles med BoNT-A sker der en midlertidig paralyse af de behandlende muskelfibre i 3 4 måneder. I perioden efter behandlingen vil den patalogiske modstand mod bevægelse i de spastiske muskler nedsættes, hvorved det funktionelle bevægeudslag øges. Perioden kan derfor med fordel benyttes til at gennemføre styrketræning med de behandlende muskler og de antagonistiske muskler. Vurdering af muskelstyrke kan ske ved observation af funktioner, ved klinisk vurdering af muskelstyrke eller ved funktionelle test, som rejse sætte sig eller trappegang. Baggrund Styrketræning karakteriseres ved at være træning, som medfører adaptationer i selve muskulaturen og/eller nervesystemets kontrol af musklerne, hvorved der sker en forøgelse i musklernes evne til kraftudvikling. Styrketræning kan gennemføres som progressiv resistance training, hvor der sker en gradvis progression i træningsbelastningen, Forudsætningen for at gennemføre muskelstyrke træning er at barnet selektivt kan aktivere de muskler, som man ønsker at styrke. Det vil typisk være børn på GMFCS niveau I-III, der har god selektiv kontrol over sine muskler. Børn på GMFCS niveau IV-V vil ofte aktivere sine muskler i grupper (bevægelses synergier), så der kommer bevægelse i flere led samtidigt, det kan derfor være vanskeligt at gennemføre egentligt styrketræning på enkelte muskler, men det kan i nogle tilfælde være muligt at gennemføre mere funktionel muskelstyrketræning, i bevægelses synergier, som rejse- og sætte sig. Det er desuden en forudsætning for et optimalt resultat, at barnet har forståelse for indsatsen og målene med indsatsen. Beskrivelse af indsatsen For at opnå et optimalt resultat, er det vigtig at træningsprogrammet tager udgangspunkt i generelle styrketræningsprincipper. Hvis dette ikke er muligt, bør andre fysioterapeutiske indsatser overvejes. GMFCS I-III Styrketræning planlægges for afgrænsede perioder på mellem 6-12 uger, med en træningsfrekvens på 1-3 træningspas pr. uge. Efter en behovs- og kapacitetsanalyse, vælges 1-2 komplekse øvelser, som at involvere flere muskelgrupper og led og 1-2 specifikke øvelser, som træner en muskel eller muskelgruppe. Øvelserne konstrueres eller vælges så det er muligt at træne ved den ønskede intensitet, som er på mellem 6 og 15 gentagelser til udtrætning (Repetition Maksimum, RM). Hver øvelse trænes i 3 sæt af 6-15 gentagelser. GMFCS IV-V Styrketræning planlægges for afgrænsede perioder på mellem 6-12 uger, med en træningsfrekvens på 1-3 træningspas pr. uge. Der vælges 1-3 funktionelle bevægelser, hvor det er muligt at træne ved den ønskede intensitet, som børn være på mellem 10 og 25 RM. Hver øvelse trænes i 2-3 sæt af gentagelser. Opfølgning og evaluering Efter en periode med styrketræning, kan der forventes træningseffekter i form af: øgning i antallet af gentagelser ved en fast belastning, øget ydre belastning ved fast antal gentagelser og/eller forbedring i GMFM-66 score og/eller PEDI. Information til forældre og andre Dele af træningsprogrammet kan foregå som hjemmetræning. Der udarbejdes et konkret program, som udleveres til barn og forældre. Referencer Mockford M, Caulton JM. Systematic review of progressive strength training in children and adolescents with cerebral palsy who are ambulatory. Pediatr Phys Ther 2008;20:

14 Balance - Koordination Marianne, Susanne og Dorte Indikation Behandlingen med BoNT-A behandling vil påvirke barnets balance, da musklernes arbejdsforhold ændres. For nogle børn kan det være nødvendigt med en specifik fysioterapeutisk indsats for at barnet kan tilpasses sig til situationen. Baggrund Børn med cerebral parese vil ofte have balance problemer, da hjerneskaden påvirker deres evne til sansebearbejdning og muskelkontrol. Desuden vil deres udvikling af balance være forsinket og patologisk, således at de anvender andre balance strategier end børn uden handicap (Ledebt 2005) Balance kan udtrykkes som evnen til at holde kroppens ligevægt i forhold til tyngdekraften, egne bevægelser eller udefra kommende stimuli. I træningen udfordres barnets balance, ved at ændre på understøttelsesfladen eller aktiviteten, som skal udføres, mens balancen opretholdes. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen skal målrettes de områder, man havde en forventning om at kunne forbedre. Indsatsen skal så vidt muligt implementeres i hverdagen. Barnet deltager i lege og aktiviteter med udfordring af balancen i form af ujævnt underlag og bevægelige omgivelser. Hvis det er muligt, så gerne i gruppesammenhæng med andre børn. Mere specifik træning med terapeut, hvor barnet udfordres på f.eks. balancepude eller rækker ud efter genstande i leg. Opfølgning og evaluering Der følges op på de målbare mål, der er opstillet inden botox behandlingen. Beskrivelse af»best performance«, ex. Funktionelle mål med balancen. Indsirationshæfte Information til forældre og andre Generelle informationer med forklaringer på hvordan/hvorfor balancen er påvirket. Vejledning til øvelser og forslag til dagligdags aktiviteter, der er fremmende for balancen, gerne med billeder, tegninger el. lign. Referencer Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr. 11,2008 Fysioterapeut, PHD. Uffe Læssøe, University College Nordjylland, center for sanse-motorisk interaktion (SMI), Aalborg Universitet Ledebt A, Becher J, Kapper J, Rozendaalr RM, Bakker R, Leenders IC, et al. Balance training with visual feedback in children with hemiplegic cerebral palsy: effect on stance and gait. Motor Control 2005 Oct;9(4):

15 Inspirationshæfte Positionering Anne, Heidi og Megan Omhyggelig lejring med henblik på at vedligeholde muskellængde og hæmme udvikling af deformiteter Indikation Børn på GMFCS III-V der har et 24-timers positioneringsprogram, vil have behov for justering af indsatsen efter behandling med BoNT-A. Behandlingen med BoNT-A vil påvirke barnets patologiske tonus og kan derfor have stor indflydelse på mulighederne for at positionere barnet. Baggrund Børn med CP på niveau VI og V tilbringer meget tid liggende eller siddende. Derfor bør en 24-timers positionering, som tilstræber symmetriske, komfortable og kontrakturhæmmende stillinger tilgodeses. Børnenes patologiske tonus har en stor indflydelse på mulighederne for ovenstående. Det er derfor vigtigt at sætte ind med relevant positionering i forbindelse med tiltag, der påvirker tonus. Der bør være fokus på både siddende, stående og liggende stilling. Positionering bør justeres/iværksættes i forbindelse med Botox behandling til børn med CP primært på GMFCS niveau IV- V. Graden af spasticitet (Ashworth) kan være afgørende vigtigheden af indsatsen. Derudover kan graden af egen mobilitet (FMS) spille en rolle. Konsekvenser af utilstrækkelig/dårlig positionering kan være: - Hofteluksationer - Kontrakturer - Fejlstillinger - Tryksår Beskrivelse af indsatsen Der bør være et beskrevet mål for indsatsen, som at skabe symmetri, at bevare ledbevægelighed eller komfort. Ved justering af positioneringen - Fokus på hvilke nye og bedre muligheder for positionering den nedsatte tonus kan give både liggende, siddende og stående (evt. i ståstativ). - Vælg konkret position i led/muskler, der er mest hensigtsmæssig ift. komfort, udspænding og/eller korrektion af fejlstilling. Opfordring til at kontakte lokal hjælpemiddel central eller se Der findes positionerings systemer, som kan anvendes til at positionere. Opfølgning og evaluering Opfølgningen og evalueringen er afhængig af målet for indsatsen. Mål: at skabe symmetri Evaluer ved hjælp af billedmateriale og beskrivelse af asymmetrien i forskellige udgangsstillinger. Mål: at bevare ledbevægelighed Evaluer med løbende vurdering af ledbevægelighed med CPOP protokollen. Mål: komfort Anvende kvalitative beskrivelse fra forældre, som f.eks. sover barnet igennem, er barnet glad GAS mål kan anvendes Information til forældre og andre Generel information om begrundelser for positionering, specifik information ifht. de led/ muskler, der er involveret med Botox inj. og konkret praktisk vejledning, evt. med billeder Referencer Buyers_Guide_Night_time_CEP08030.pdf 15

16 Indsirationshæfte Indsatser for et vedligeholde bevægelighed Anne, Heidi og Megan Indikation Efter Botox behandling og følgende tonus nedsættelse kan der være forbedrede muligheder for at mobilisere spastiske muskler og sener. Det kan dog ikke forventes at opnå forbedring af ledbevægeligheden, snarere en forbedret mulighed for vedligeholdelse af den aktuelle ledbevægelighed/elasticitet i muskler og sener. Baggrund Børn med CP på alle niveauer er som følge af den øgede spænding i de spastiske muskler i risiko for at få forkortede sener og muskler. Oftest i hofte- knæ og plantarfleksorer i UE. Gående børn på GMFCS niveau I-III, som har høj funktionel tonus, har ikke nødvendigvis manifeste kontrakturer, men har brug for hjælp til at bevare elasticiteten i muskler og sener. Børn på GMFCS niveau IV-V er i større risiko for at udvikle kontrakturer på grund af immobilitet eller små bevægeudslag, når de evt. bevæger sig. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen kan gribes an på flere måder: - Bandagering, hvor musklerne bringes i hensigtsmæssige stillinger i funktion. Her opnås ikke nødvendigvis maksimal udspænding, men relativ udspænding over længere tid - Ståstativ - Mobilisering af led gennem bevægelse af de injicerede muskler, hvor musklen gennem passive, ledet aktive eller aktive bevægelser. Opfølgning og evaluering Ledmålinger foretages jvf. CPOP protokol efter 4-6 uger. Information til andre Information om vigtighed af konsekvent bandagering. Vejledning i passive, ledet aktive eller aktive bevægelser. Referencer Wiart L, Darrah J, Kembhavi G. Stretching with children with cerebral palsy: what do we know and where are we going? Pediatr Phys Ther 2008;20(2):

17 Inspirationshæfte Eksempel 1 Liggende Eksempel 2 Siddende Forslag til fysioterapeutiske interventioner til at barn, der rygliggende kan række ud med højre / venstre arm Positionering Hoftefleksorer: Maveliggende med vægt på balder Vippeleje Adduktorer: Spredekile Siddestilling med abduktion og anteror tilt af bækken SWACH ortose Knæfleksorer: Siddestilling med ca. 90 fleksion i ankelleddet Vippeleje med ca. 90 fleksion i ankelleddet Plantarfleksorer: Siddestilling med ca. 90 fleksion i ankelleddet Vippeleje med ca. 90 fleksion i ankelleddet Funktionstræning Træningscykel Innowalk Forslag til fysioterapeutiske interventioner til at barn, der kan sidde med eller uden støtte. Funktionstræning Perioden, hvor BoNT-A har effekt, kan anvendes til at træne stabilitet og kontrol i den siddende stilling. Positionering Adduktorer: Twinball Hjælpemidler: Cykel, Stol med abduktion Knæfleksorer: Siddende overskrævs på pølle med strakte ben. 17

18 Indsirationshæfte Eksempel 3 Kravle Eksempel 4 Gå med støtte Forslag til fysioterapeutiske interventioner til at barn, der kan kravle. Funktionstræning Kravle på makringer, der motivere til lange skridt Kravle op af puder / skumtrappe Kravle med SWASH ortose Styrketræning Trække sandsække/vægt med frem under kravl Maveliggende benløft Maveliggende rygløft Balance og koordination Række efter genstande (knæ4stående) Forskelligt underlag/ understøttelsesflade / understøttelsespunkter Række efter ærteposer / markeringer med arme og/eller ben Positionering Maveliggende, evt. med vægt på balder Stå, med så strakt hofte som muligt Rullebræt med fikseret bækken, trække sig frem Sidde på pølle / twinball / Peanut-bold Langsiddende overskrævs på pølle, række/ læne sig frem Langsiddende på skråkile, - række/læne sig frem / ned Forslag til fysioterapeutiske interventioner til at barn, der kan gå med kropsstøttet hjælpemiddel. Funktionstræning Hos barnet med kropsstøttede hjælpemidler, er der ikke fokus på kvaliteten i gangen, men oftere på funktionalitet i forhold til distance, underlag og tempo. 18

19 Inspirationshæfte Eksempel 5 Gå Forslag til fysioterapeutiske interventioner til at barn, der kan gå selvstændigt Funktionstræning Gang på markeringer, der motivere til øget skridtlængde, gå uden overkrydsning Stående, sparke til bold, med fokus på standbenet. Gang på hæle, op ad bakke Styrketræning Hofteekstension (liggende el. stående) Mavemuskel træning Benpres eller Squat Step-up med fokus på knæekstension Knæ ekstension / fleksion med vægt Dorsalfleksion med vægt Hælløft med vægt i rygsæk Balance - Koordination Trappegang Aktiviteter med gulvklude under benet Vippebræt Knæstabilitet i stående Positionering - vedligeholde bevægelighed Rygliggende på stor bold (passiv) Maveliggende på rullebræt med bånd omkring hoften og aktiviteter hvor overkroppen løftes (aktiv) Sidde over ting Abduktion med flekterede hofter og knæ Gå med balloner eller H-puder mellem benene Hugsiddende Gå op ad bakke Stå på vippebræt 19

20 Indsirationshæfte Bilag 1 GMFM Gross Motor Function Measure Gross Motor Function Measure, GMFM er en standardiseret og international anerkendt funktionstest, udviklet til at evaluere kvantitative ændringer i grovmotoriske færdigheder hos børns med cerebral parese. GMFM er bygget op omkring de grovmotoriske milepæle, som indgår i børn normale motoriske udvikling. Børn uden funktionsevnenedsættelse forventes at kunne klare alle opgaverne (items) i GMFM, med en samlet score på 100, ved 5 års alderen (Russel 2002). GMFM består af en række standardiserede opgaver indenfor 5 dimensioner (Dimension A, B, C, D og E), som barnet skal udføre. Testen findes i en original version med 88 opgaver, kaldet GMFM-88 og en nyere udgave med 66 opgaver, kaldet GMFM-66. Udviklingen af den nye version har taget udgangspunkt i en Raschs analyse. De 22 opgaver, som ikke er med i GMFM-66 er opgaver fra dimension A, B og C. Hver opgave i testen scores på en 4-point Likert skala, hvor scores 0, 1 og 2 anvendes, hvis barnet ikke kan gennemføre hele opgaven. Scoren 3 anvendes hvis barnet gennemfører hele opgaven. GMFM testen er lavet til at vurdere barnets maksimale funktionsevne. I vurderingen inden og efter behandling med BoNT-A anbefales at anvende opgaver, som barnet kan gennemføre, dvs. opgaver hvor barnet scorer 3. Dette gør det lettere at vurdere bevægelserne og bevægekvaliteten, som kan påvirkes af øget muskeltonus og af behandling med BoNT-A. Dele af GMFM testen er oversat til dansk (Tins 2007). Referencer Russel DJ, Rosenbaum PL, Arery LM, Lane M. Gross Motor Function Measure (GMFM-66 and GMFM-88) User s manual, ed. Mac Keith Press; Mette Gry Tind, Lise Vestergaard Larsen, Jette Poulsen. Gross Motor Function Measure - Oversættelse, validering og undersøgelse af danske fysioterapeuters oplevelse af måleredskabet Fysioterapeutuddannelsen, CVU Nordjylland;

21 Inspirationshæfte Bilag 2 Skemaer til vurdering For hvert item er der udarbejdet et skema, der kan anvendes til at vurdere videooptagelsen. I skemaet anvendes følgende begreber: Kendetegn i bevægelsen Beskriver hvilke bevægelser, der kan være tegn på at barnets bevægelser er påvirket af øget muskel tonus. Supplerende vurderinger Beskriver forslag til supplerende vurderinger, i forhold til de muskler eller muskelgrupper, hvor der mistænkes forøget muskeltonus / spasticitet. Ved vurdering med MAS anvendes udgangsstillingerne beskrevet i Den fysioterapeutiske protokol i CPOP. 21

22 Vurdering: Item 6 / 7 Rygliggede Dato: Navn: Cpr. nr. Indsirationshæfte Diagnose Klassifikation GMFCS MACS Item 6 / 7 Rækker ud med højre/venstre arm, hånden krydser midtlinjen imod legetøj Højre Venstre Kendetegn i bevægelsen Supplerende vurdering Anterior tilt af bækkenet, øget MAS: Hoftefleksorer lændelordose, løfter lænden Overkrysning af knæ eller fødder MAS: Adduktorer Spidsfodsstilling, evt. valgus stilling MAS: Plantarfleksorer Vurdering af muskeltonus med MAS Se Den fysioterapeutiske protokol (CPOP ) for udgangsstillinger. Højre Venstre Hoftefleksorer Adduktorer Plantarfleksorer Kommentarer - og subjektiv beskrivelse af funktionen: 22

23 Inspirationshæfte Vurdering: Item 34 Siddende Dato: Navn: Cpr. nr. Diagnose Klassifikation GMFCS MACS Item 34 Siddende på bænk uden støtte Højre Venstre Kendetegn i bevægelsen Supplerende vurdering Samlede knæ (overkrydsning) Indadrotation af lår MAS: Adduktorer Mobilitet i bækkenet Anterior tilt af bækkenet MAS: Hoftefleksorer Posterior tilt af bækkenet Udretnings af lændelorosen MAS: Knæfleksorer Mobilitet i bækkenet Underben trækkes ind under stolen Spidsfodsstilling MAS: Plantarfleksorer Vurdering af muskeltonus med MAS Se Den fysioterapeutiske protokol (CPOP ) for udgangsstillinger. Højre Venstre Hoftefleksorer Adduktorer Knæfleksorer Plantarfleksorer Kommentarer - og subjektiv beskrivelse af funktionen: 23

24 Vurdering: Item 34 Siddende med støtte Dato: Navn: Cpr. nr. Diagnose Klassifikation GMFCS MACS Item 34 Siddende på bænk med støtte (score 1 eller 2) Højre Venstre Kendetegn i bevægelsen Supplerende vurdering Samlede knæ (overkrydsning) Indadrotation af lår MAS: Adduktorer Mobilitet i bækkenet Anterior tilt af bækkenet MAS: Hoftefleksorer Posterior tilt af bækkenet Udretnings af lændelorosen MAS: Knæfleksorer Mobilitet i bækkenet Underben trækkes ind under stolen Spidsfodsstilling, evt. valgus stilling MAS: Plantarfleksorer Klonus Vurdering af muskeltonus med MAS Indsirationshæfte Se Den fysioterapeutiske protokol (CPOP ) for udgangsstillinger. Højre Venstre Hoftefleksorer Adduktorer Knæfleksorer Plantarfleksorer Kommentarer - og subjektiv beskrivelse af funktionen: 24

25 Inspirationshæfte Vurdering: Item 44 Knæ-4-stående Dato: Navn: Cpr. nr. Diagnose Klassifikation GMFCS MACS Item 44 Knæ4stående: Kravler 1,8 meter frem Højre Venstre Kendetegn i bevægelsen Supplerende vurdering Korte kravle skridt MAS: Hoftefleksorer Mobilitet i bækkenet Overkrydsning af knæ MAS Adduktorer Spidsfodsstilling, evt. valgus stilling MAS: Plantarfleksorer Vurdering af muskeltonus med MAS Se Den fysioterapeutiske protokol (CPOP ) for udgangsstillinger. Højre Venstre Hoftefleksorer Adduktorer Plantarfleksorer Kommentarer - og subjektiv beskrivelse af funktionen: 25

26 Vurdering: Ekstra item Stående Dato: Navn: Cpr. nr. Indsirationshæfte Diagnose Klassifikation GMFCS MACS Ekstra item: Går frem med ganghjælpemiddel med hånd- eller kropsstøtte Højre Venstre Kendetegn i bevægelsen Supplerende vurdering Øget lændelordose MAS: Hoftefleksorer Nedsat skridtlængde Anterior tilt af bækkenet Indadrotation MAS: Adduktorer Overkrydsning Nedsat skridtlængde MAS: Knæfleksorer Øget knæfleksion Spidsfodsstilling MAS: Plantarfleksorer Vurdering af muskeltonus med MAS Se Den fysioterapeutiske protokol (CPOP ) for udgangsstillinger. Højre Venstre Hoftefleksorer Adduktorer Knæfleksorer Plantarfleksorer Kommentarer - og subjektiv beskrivelse af funktionen: 26

27 Inspirationshæfte Vurdering: 69 Stående Dato: Navn: Cpr. nr. Diagnose Klassifikation GMFCS MACS Item 69 Stående: Går 10 skridt frem Højre Venstre Kendetegn i bevægelsen Supplerende vurdering Anterior tilt af bækkenet MAS: Hoftefleksorer Øget lændelordose Nedsat skridtlængde Overkrydsning knæ / fødder MAS: Adduktorer Nedsat skridtlængde MAS: Knæfleksorer Øget knæfleksion Posterior tilt af bækkenet Nedsat knæfleksion MAS: Knæekstensorer Spidsfodsstilling Hyper-ekstension i knæ i standfasen MAS: Plantarfleksorer Vurdering af muskeltonus med MAS Se Den fysioterapeutiske protokol (CPOP ) for udgangsstillinger. Højre Venstre Hoftefleksorer Adduktorer Knæfleksorer Knæekstensorer Plantarfleksorer Kommentarer - og subjektiv beskrivelse af funktionen: 27

28 Fysioterapeutiske indsatser i forbindelse med behandling med BoNT-A Læs mere på Inspiration til praksis CPOP 2012

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere

Læs mere

Aktiv og passiv udspænding

Aktiv og passiv udspænding Fagligt inspirationsmateriale Aktiv og passiv udspænding Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 4 af 9 Denne folder er en del

Læs mere

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring

Læs mere

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag)

Læs mere

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel:

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvilke redskaber anvender i til at undersøge børn og unge med CP? Mål med CPOP Forbedre samarbejde Øge kundskaben om cerebral parese Forbedre / sikre

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Lidt om jer Jeg følger > 5 børn med CP Jeg følger 4 børn med CP Jeg følger 3 børn med

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvordan undersøger I børn og unge med CP? Hvilke redskaber anvender i? Hvor ofte? Hvor gemmes resultaterne? Hvem er de tilgængelige for? Mål med CPOP

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Styrketræning til børn med cerebral parese

Styrketræning til børn med cerebral parese 02-09-2009 Styrketræning -til børn med cerebral parese Fysioterapeut, Master i Fitness og Træning Introduktion 02-09-2009 Definition Styrketræninger træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet

Læs mere

Manual - Posture and Postural Ability Scale

Manual - Posture and Postural Ability Scale Manual - Posture and Postural Ability Scale Posture and Postural Ability Scale (PPAS) er et klinisk værktøj til vurdering af stillings- og holdningsevne hos personer med motoriske funktionsnedsættelser.

Læs mere

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese -organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Vejle Kommune og Fredericia Kommune og børneafdelingen

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Styrketræning. Fagligt inspirationsmateriale

Styrketræning. Fagligt inspirationsmateriale Fagligt inspirationsmateriale Styrketræning Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 8 af 9 Denne folder er en del af et fagligt

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Systematisk anvendt målsætning i træningen Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Børn med bløde led 0-2 år

Børn med bløde led 0-2 år Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Designed for movement. Loved by users. Vær med!

Designed for movement. Loved by users. Vær med! Designed for movement. Loved by users. Vær med! Den næste generation NF-WALKER 2 giver en fantastisk mulighed for at udvikle barnets potentiale for selvstændig bevægelse i en stående position. OP, STÅ

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

SportFys Tlf

SportFys   Tlf Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -

Læs mere

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Positionering i stående stilling

Positionering i stående stilling Fagligt inspirationsmateriale Positionering i stående stilling Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 3 af 9 Denne folder er

Læs mere

Implementering af styrketræning i den fysioterapeutiske behandling af børn med cerebral parese

Implementering af styrketræning i den fysioterapeutiske behandling af børn med cerebral parese Masterprojekt Helle Mätzke Rasmussen Implementering af styrketræning i den fysioterapeutiske behandling af børn med cerebral parese Afleveret 3. august 2009 Vejleder: Studielektor Morten Zacho Master i

Læs mere

Styrketræning til børn med cerebral parese

Styrketræning til børn med cerebral parese Styrketræning til børn med cerebral parese - overvejelser om implementering og gennemførelse Torsdag d. 15. November, 2007 1 Indhold Styrketræning til børn med cerebral parese implementering Styrketræningsprojekt

Læs mere

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S 2 0 1 6 OPLÆG Lidt om postural control v. Derek Trunk Control Mesaurement

Læs mere

Træning i vand. Fagligt inspirationsmateriale

Træning i vand. Fagligt inspirationsmateriale Fagligt inspirationsmateriale Træning i vand Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 9 af 9 Denne folder er en del af et fagligt

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001 Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001 Indhold Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...3 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised....3 Hofte opfølgning...5

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd. Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG Torsdag d. 30. maj 2013 Program Hvor langt er vi med den ergoterapeutiske del af CPOP? Midtvejs-status for implementeringen af den ergoterapeutiske del af CPOP

Læs mere

Velkommen til Netværksmøde

Velkommen til Netværksmøde Velkommen til Netværksmøde Inspiration Sparring Samarbejde Udvikling Organisation Optimering af indsats Program Velkomst & CPOP konsultationen v. Mette Røn Kristensen og Louise Laursen Regional Koordinator

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Cerebral parese "Cerebral palsy (CP) describes a group of disorders of the development of movement and posture, causing activity limitations that are

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Årsrapport 2012. Regional Klinisk Kvalitetsdatabase. Region Syddanmark. Perioden 1.1.2012 til 31.12.2012. for børn og unge med cerebral parese

Årsrapport 2012. Regional Klinisk Kvalitetsdatabase. Region Syddanmark. Perioden 1.1.2012 til 31.12.2012. for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2012 Perioden 1.1.2012 til 31.12.2012 Regional Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Region Syddanmark Udgivet 30.5.2013 Årsrapport 2012 CPOP Opfølgningsprogram for

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1)

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1) Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1) Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

Erfaringer fra CPOP-I

Erfaringer fra CPOP-I Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum Sørensen projektergoterapeut Baggrund for CPOP-I

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Fysisk træning også mens du er syg

Fysisk træning også mens du er syg Fysisk træning også mens du er syg TIL OPPEGÅENDE PATIENTER OG PÅRØRENDE I Speciale for blodsygdomme betragter vi aktivitet og fysisk træning, som den del af din behandling. Selvom du er syg, er det vigtigt,

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

Fagligt inspirationsmateriale

Fagligt inspirationsmateriale som følge af CP Anvendelse af test og måleredskaber til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med CP Helle Mätzke Rasmussen Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Helle Poulsen Ergoterapifagligt

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:

Læs mere

Innowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen

Innowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen Innowalk Pro Modelfoto Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen 1 Innowalk Pro Baggrund og formål: Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden, hvor der går

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Overrivning af akillessenen

Overrivning af akillessenen Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen* Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Implementeringsplan for samarbejdsaftale vedr. Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP)

Implementeringsplan for samarbejdsaftale vedr. Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) Implementeringsplan for samarbejdsaftale vedr. Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) For kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden Indhold 1. Indledning... 2 2. Oversigt over implementeringen af

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Informationspjece til patienter med bristet akillessene.

Informationspjece til patienter med bristet akillessene. Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde

Læs mere

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. 2012 Tværfaglig håndkonsultation Er udviklet i forbindelse med implementeringen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

MOTOR ASSESSMENT SCALE

MOTOR ASSESSMENT SCALE MOTOR ASSESSMENT SCALE af: Janet Carr & Roberta Shepherd School of Physiotherapy Faculty of Health Sciences The University of Sydney Dansk version ved Christina Andersen Af revideret udgave af 1994 Oprindelig

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere