Notat 13. juli 2015 J-nr.: /

Transkript

1 Notat 13. juli 2015 J-nr.: / Udliciteringen på de tekniske områder står i stampe En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 40,1 procent, hvor den sidste år var på 40,2 %. Hvis kommunerne øgede deres udlicitering ved at blive bedre til at lære fra hinanden, kunne de spare mere end en halv milliard kr. Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er faldet fra 2013 til 2014 Kommunerne kan spare mere end en halv milliard kr. ved at lære fra andre kommuner og øge udliciteringen Hvor nogle kommuner udliciterer stort set samtlige opgaver på de tekniske områder, er der andre kommuner, som udliciterer meget få opgaver spændet er på mere end 80 procentpoint Kontakt Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon Anette Sørensen, journalist, telefon Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Den positive udvikling er gået i stå Hvor vi har set en stor fremgang i udliciteringen på de tekniske områder siden 2007 er udviklingen fra 2013 til 2014 gået i stå, og udliciteringen er rent faktisk faldet en smule. I 2013 var den på 40,2 procent, mens den i 2014 er faldet til 40,1 procent altså et fald på 0,1 procentpoint. I kroner og øre svarer det til, at kommunernes samlede udliciterede beløb er faldet med 123 mio. kr. Det skal dog pointeres, at udliciteringen stadig er markant over niveauet fra før kommunalreformen. Figur 1: Udvikling i PLI i kommunerne på de tekniske områder, procent Dansk Byggeri mener Den forpligtende målsætning for kommunernes konkurrenceudsættelse bør genindføres og hæves til, at kommunerne i 2016 skal konkurrenceudsætte mindst 50 procent af deres tekniske driftsopgaver. 41% 40% 40,2% 40,1% 39% 38% 38,0% 37% 36% 35,5% 36,4% 36,6% 35,9% 35% 34,8% 34% Anm.: Omfanget af de tekniske områder er beskrevet i metodeafsnittet i slutningen af notatet Kilde: Danmarks Statistik, og Dansk Byggeri Enorme kommunale forskelle Som det ses i figur 2, så er der meget stor forskel i omfanget af kommunernes udlicitering. Hvor Solrød Kommune udliciterer 94 procent af deres opgaver på det tekniske område, så ser det helt anderledes ud på Bornholm, hvor der blot bliver udliciteret 12 procent af opgaverne. Det er også interessant at se den udvikling, der sker år for år i de enkelte kommuner. Sidste år var udliciteringen 50,6 procent i Solrød Kommune, mens den i 2014 var steget til 93,9 procent. Det vidner om, at selv kommuner, som ligger over landsgennemsnittet ofte vil kunne øge deres udlicitering, hvis det gør en indsats for det. I den anden ende af skalaen er udliciteringen på de tekniske områder på Bornholm faldet med næsten fem procentpoint fra 2013 til Side 2 af 7

3 Figur 2: Top og bund i udlicitering på de tekniske områder, procent 100% 80% 60% 40% 20% 0% Solrød Holstebro Frederikssund Gribskov Ballerup Horsens Lejre Tårnby Rødovre Bornholm Anm.: Omfanget af de tekniske områder er beskrevet i metodeafsnittet i slutningen af notatet Kilde: Danmarks Statistik, og Dansk Byggeri Kommunerne kan spare næsten 550 mio. kr. Som analysen viser, så er der stor forskel på hvor meget kommunerne udliciterer inden for de tekniske områder. Da der samtidig er tale om opgaver, som relativt nemt kan udliciteres fx vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning kan udliciteringen i kommunerne stige markant, hvis de i højere grad tager ved lære af hinanden. Vi vurderer, at den samlede udlicitering i landet kan ende på 87 procent, hvilket er mere end en fordobling i forhold til niveauet i Hvis udliciteringen stiger, er der også en besparelse at hente, som kommunen kan frigøre, og dermed anvende andre steder. Det er gennem tidligere analyser vist 1, at hvis kommuner udliciterer mere på de tekniske områder er der et mindre besparelsespotentiale og dermed et større råderum for kommunen. Hvis udliciteringen på de tekniske områder steg til 87 procent, vil der være en mulig besparelse for kommunerne på knap 550 mio. kr. Her regnes der med en besparelse på 10 procent, som ikke er urealistisk. For at denne besparelse kan indfries, skal den udliciterede aktivitet stige fra 4,6 mia. kr. som er niveauet i dag til 10,1 mia. kr. Altså skal der udliciteres yderligere opgaver for 5,5 mia. kr. Hvis man i stedet regnede med en effektiviseringsgevinst på 15 procent, ville besparelsen være godt 270 mio. kr. større altså hele 820 mio. kr. 1 AKF leverede i 2011 videnskabelig dokumentation for et mindre besparelsespotentiale på de tekniske områder. Side 3 af 7

4 Figur 3: Besparelse ved øget udlicitering og en effektiviseringsgevinst på 5, 10 eller 15 procent, mio. kr Konservativt Optimistisk % 10% 15% Anm.: Omfanget af de tekniske områder er beskrevet i metodeafsnittet i slutningen af notatet Kilde: Danmarks Statistik, og Dansk Byggeri Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den private leverandør indikator (PLI), som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der må udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en. Ud fra de kommunale regnskaber fra 2014 er der foretaget en benchmarkanalyse for hver enkelt af de udvalgte funktioner (se de udvalgte funktioner nedenfor) i den kommunale kontoplan. Med udgangspunkt i en rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for CEPOS 2, er det for hver enkelt funktion vurderet, hvor udliciteringsegnet den er. Da kommunerne i forbindelse med strukturreformen fik en ny kontoplan, og Rambøll Management har anvendt den gamle kontoplan, har det været nødvendigt at videreføre vurderingen af udliciteringsegnetheden fra den gamle til den nye kontoplan. Denne videreførelse er mundet ud i seks kategorier for egnetheden. De fire som Rambøll Management har defineret samt yderligere to. Én for de konti, som ikke var vurderet i rapporten, samt én for de konti, som ikke fandtes i den gamle kontoplan. I tabellen nedenfor ses det, at for umiddelbart udliciteringsegnede funktioner i kontoplanen er udliciteringspotentialet beregnet ved, at alle kommuner skal udlicitere mindst en lige så stor andel af deres opgaver som 90 procents fraktilen af kommunerne. Det betyder, at man som minimum skal udlicitere lige så meget som den kommune, der i dag ligger på skillelinjen ved de 10 procent bedste kommuner. Til sammenligning er det blot antaget, at for opgaver, der er principielt egnet med få forbehold, skal kommunerne udlicitere en lige så stor andel som den midterste kommune (50 procents fraktilen). Ved at anvende denne metode nås et forholdsvis højt detaljeringsniveau for de opgaver, der kan udliciteres samtidig med, at det sikres, at der ikke sættes en for høj målsætning for opgaver, som rent faktisk ikke kan udliciteres. 2 Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i kommunerne, Rambøll Management, maj Side 4 af 7

5 Tabel 1: Anvendte fraktiler for udliciteringspotentiale Egnethed Fraktil Umiddelbart egnet 0,90 Principielt egnet med få forbehold 0,75 Principielt egnet med større forbehold 0,50 Uegnet 0,00 Ikke vurderet i rapporten 0,75 Ny funktion 0,75 Efter at udliciteringspotentialet er beregnet, skal det vurderes, hvad effektivitetsgevinsten ved potentialet egentlig er. Her har AKF (nu en del af KORA) i en rapport fundet videnskabeligt belæg for mindre gevinster ved udlicitering af de tekniske områder. De er ofte i størrelsesordenen 5-15 procent. Der anvendes derfor en effektivitetsgevinst på 10 procent i denne analyse. I debatten om effektivitetsgevinster på udlicitering fremkommer der ofte argumenter om større gevinster end de 10 procent, Dansk Byggeri anvender som beregningsgrundlag. Vi bruger dette konservative skøn for at beregne den gevinst, kommunerne som minimum bør opnå. Det vil sige, at hvis det kan betale sig at udlicitere med denne beregning, er der stor sandsynlighed for, at den samlede gevinst i virkeligheden bliver større. Samtidig er effektivitetsgevinsterne forskellige alt efter, hvilket område der er tale om, og derfor anvendes også et konservativt skøn, for ikke at overvurdere eventuelle gevinster. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) Side 5 af 7

6 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. Side 6 af 7

7 På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Side 7 af 7