Grønlands Hjemmestyre 17. juni Budgetregulativ. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

Transkript

1 Grønlands Hjemmestyre 17. juni 2008 Budgetregulativ 2008 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Bevillingslovene Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders koordinerende funktion De grundlæggende principper i budgetloven Landsstyremedlemmernes ansvar Kontoplan og Bevillingsniveau Kontoplanens opbygning Bevillingstyper Driftsbevilling Lovbunden bevilling Tilskudsbevilling Anlægsbevilling Indtægtsbevilling Bevillingsniveau Nye hovedkonti Tekstanmærkninger Formålet med tekstanmærkninger Tekstanmærkningers formulering Bemærkninger til tekstanmærkninger Anvendelse af tekstanmærkninger Flerårige dispositioner Garantier Hensættelse af uforbrugte bevillinger Landsstyret bemyndiges til at rokere Tillægsbevillinger Finansudvalgets beslutningskompetence Dispositioner der forudsætter tillægsbevilling Lovbunden bevilling Indtægter Drifts- og tilskudsbevillinger Anlæg Indholdet i landsstyreoplæg om tillægsbevillinger Sagsgang ved udarbejdelse af landsstyreoplæg om tillægsbevillinger Udarbejdelse af budgetbidrag i bevillingslovene Typer af budgetbidrag

3 5.2 Indholdet i budgetbidrag i Finansloven Kvalitetssikring af budgetbidrag i finansloven Ændringsbudgetbidrag Eventualforpligtigelser Anlægsområdet Projektbevillinger Anlægs- og renoveringsfonden Budgetafvigelser på projektniveau Afledte udgifter Reserver på anlægsområdet Kompetence og ansvarsfordeling på anlægsområdet Hjemmestyrets aktiebeholdning Bevillingsmæssig hjemmel Køb og salg af aktier Udbytte, kapitalnedsættelse og kapitalindskud Apportindskud Aktionæroverenskomst Ændring af aktieselskabs formål Økonomisk og juridisk vurdering Køb af ejendomme Ophør af brugsret til aktiver og sanering af ejendomme Afhændelse af aktiver Forsikringer Hjemmestyrets finansforvaltning Ansvar for finansielle aktiver og passiver Lån og leasing Hjemmestyrets Likviditet Nettostyrede virksomheder Afgrænsning af nettostyrede virksomheder Hensættelser Afhændelse af aktiver Tilskud til råd, nævn og foreninger mv

4 Forord Budgetregulativ 2008 er udarbejdet i henhold til Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget (budgetloven). Nærværende budgetregulativ afløser Budgetregulativ 2002 af 26. februar Budgetregulativ 2008 er væsentligt forkortet i forhold til tidligere udgave. Mange retningslinjer fra tidligere budgetregulativer står nu i hjemmestyrets regnskabshåndbog. Etableringen af et finanslovsmodul i hjemmestyrets økonomisystem XAL har desuden medført, at flere afsnit i Budgetregulativet udgår. Endelig udgår beskrivelsen af retningslinjer, der allerede fremgår af selve budgetloven. Udformningen af budgetregulativet giver nu mulighed for at enkelte afsnit løbende kan ændres og/eller der kan tilføjes og slettes afsnit. Det nye budgetregulativ vil løbende blive opdateret og offentliggjort på hjemmestyrets hjemmeside. Budgetregulativet suppleres med vejledninger i brug af Hjemmestyrets økonomisystem. Disse vejledninger udsendes af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender og opdateres og offentliggøres ligeledes på Hjemmestyrets hjemmeside. Budgetregulativet har juridisk karakter af et cirkulære, hvorfor retningslinjerne i nærværende regulativ skal følges. Den 17. juni 2008 Aleqa Hammond Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender/ Peter Schultz Departementschef 4

5 1. Indledning 1.1 Bevillingslovene Det grundlæggende princip i bevillingssystemet er, at hjemmestyret ikke må afholde udgifter uden hjemmel i en af landstinget vedtaget bevillingslov. En bevillingslov er finansloven, der vedtages inden finansåret starter og indeholder landskassens budget. En anden er tillægsbevillingsloven, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse. Finansloven er grundlaget for hjemmestyrets virksomhed i et finansår. Finansloven vedtages af landstinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse. Forslaget til finanslov indeholder budgetforslaget for det kommende finansår. Herudover indeholder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagsårene). Endelig indeholder forslaget tekstanmærkninger. Disse er lovbestemmelser, der bruges som et supplement til den bevillingsmæssige styring. Den vedtagne finanslov kan ændres ved tillægsbevillingslov. Ændringer til finansloven godkendes i løbet af finansåret af Landstingets Finansudvalg. Efter udløbet af finansåret fremsendes alle godkendte tillægsbevillingsansøgninger i en tillægsbevillingslov til landstingets vedtagelse. 1.2 Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders koordinerende funktion Landsstyremedlemmet for Finanser koordinerer hjemmestyrets budgetlægning. Landsstyremedlemmet for Finanser fremlægger landsstyrets forslag til bevillingslove for landstinget. Desuden er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der fremsender tillægsbevillingsansøgninger til Finansudvalget. Som led i Landsstyreområdet for Finansers koordinerende virksomhed skal andre landsstyreområders forberedelse af love, forordninger mv. med økonomiske konsekvenser for hjemmestyret eller 5

6 kommunerne koordineres med Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender på det tidligst mulige tidspunkt. Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender skal i forbindelse med behandlingen af udkast til lovforslag mv. vurdere beregningen af de økonomiske konsekvenser. Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender skal desuden vurdere lovforslagets hensigtsmæssighed i lyset af de overordnede finanspolitiske og strukturpolitiske målsætninger. Der henvises i øvrigt til Cirkulære om landsstyremøder, koordinationsudvalg m.v. af 20. december Beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser af ny lovgivning skal også omfatte beskrivelse af konsekvenser af bekendtgørelser i medfør af loven. 1.3 De grundlæggende principper i budgetloven Et væsentligt princip i budgetloven er, at landstingets økonomiske prioritering sker en gang årligt i forbindelse med vedtagelsen af finansloven. Den årlige prioritering må ikke ændres afgørende af efterfølgende tillægsbevillinger. Nye og ændrede bevillinger i løbet af finansåret skal reduceres mest muligt og fortrinsvis vedrøre uforudsete udgifter og udmøntning af reserver. Det forudsættes, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene omfatter dispositioner, som er væsentlige, og som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven. Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger må alene omfatte dispositioner med udgiftsvirkning i finansåret. Landstingets Finansudvalg kan dermed alene tage stilling til konsekvenserne i finansåret, mens eventuelle konsekvenser i efterfølgende år skal indarbejdes i førstkommende finanslov. Eventuelle økonomiske konsekvenser i efterfølgende år skal dog fremgå af alle tillægsbevillingsansøgninger. 1.4 Landsstyremedlemmernes ansvar En bevilling er en bemyndigelse til et landsstyremedlem til at handle efter nærmere fastsatte retningslinjer. Det påhviler det enkelte landsstyremedlem at følge op på anvendelsen af bevillingen og sikre, at bevillingen anvendes bedst muligt i overensstemmelse med bevillingsforudsætninger- 6

7 ne. Landsstyremedlemmer skal sikre, at forvaltningen er tilfredsstillende tilrettelagt, og herunder at landsstyreområdet har en god og effektiv økonomistyring. Hvis landsstyreområdets budgetopfølgning viser risiko for et merforbrug, skal landsstyremedlemmet tage de nødvendige initiativer til at sikre, at bevillingen overholdes, eller at der søges en tillægsbevilling. Ansøgninger om ekstra bevillinger i årets løb skal ledsages af et forslag til besparelser på andre områder indenfor landsstyreområdet. 7

8 2. Kontoplan og Bevillingsniveau 2.1 Kontoplanens opbygning Til hver konto i kontoplanen er knyttet en kontostreng bestående af 13 cifre, som er opbygget således: Kontobetegnelse Cifre Eksempel Aktivitetsområde ciffer 30 Departementet for Familier og Sundhed Formålskonto ciffer Børn og unge Hovedkonto ciffer Landsdækkende døgninst. Artskonto ciffer Kurser Stedkode ciffer Nuuk Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender har ansvaret for fastlæggelse af kontoplanen. Kun Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender kan oprette og nedlægge konti. For så vidt angår anlægsprojekter er der til kontoplanen tilknyttet et anlægsprojektnummer på 5 cifre. Det er Departementet for Infrastruktur og Miljø, der fastlæggelser anlægsprojektnumre. Kontoplanens første 6 cifre kaldes hovedkonti. Kontoplanens inddeling i hovedkonti anvendes til angivelse af formål, hvortil der søges særskilt bevilling på bevillingslovene. Den anden del af kontoplanen artskontoplanen og stedkoderne anvendes ikke i finanslovssammenhæng. Disse konti benyttes til landsstyreområdernes interne budgetter og til registrering af hjemmestyrets ressourceforbrug. Artskontoplanen anvendes til at angive, hvorledes hjemmestyrets udgifter fordeles på art, eksempelvis løn og tjenesterejser. På anlægsområdet er der en anden opbygning af kontoplanen. 2.2 Bevillingstyper Bevillinger kategoriseres i 5 bevillingstyper. Valg af bevillingstype afhænger af aktivitetens karakter og fastsættes af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender. 8

9 Ud for hver hovedkonto i finansloven skal bevillingstypen angives. Opdelingen på bevillingstyper er fastsat i budgetlovens kapitel Driftsbevilling. Driftsbevilling er en rammebevilling til afholdelse af nettodriftsudgifter, eksempelvis hjemmestyrets institutioner eller administrative enheder. Lønudgifter kan kun afholdes under en driftsbevilling Lovbunden bevilling. Lovbunden bevilling anvendes i tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har erhvervet ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. Eksempler på lovbundne bevillinger er boligsikring, pensioner og uddannelsesstøtte Tilskudsbevilling. Tilskudsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter af ikkelovbunden karakter. Udgiften behøver ikke nødvendigvis at være af tilskudsmæssig karakter, men kan også være eksempelvis udgifter i medfør af kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, reserver, afskrivninger, udlån Anlægsbevilling. Anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsproduktion, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering mv Indtægtsbevilling. Indtægtsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens tilskud til Grønlands Hjemmestyre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter opføres som indtægtsbevilling. Indtægtsbevillingen anvendes endvidere ved udbytter, salg af aktiver mv. 2.3 Bevillingsniveau Bevillinger gives som udgangspunkt på hovedkontoniveau. Der oprettes en hovedkonto, når et 9

10 formål anses for at være af selvstændig bevillingsmæssig interesse. For anlægskonti er bevillingsniveauet det enkelte anlægsprojekt. Bevillingsniveauet har betydning for, hvornår landsstyret skal søge finansudvalget om ændringer af budgetternes størrelse eller forudsætninger, jvf. kapitel 4 nedenfor. 2.4 Nye hovedkonti Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender har ansvaret for fastlæggelse af kontoplanen. Kun Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender kan oprette og nedlægge konti. Departementet for Infrastruktur og Miljø fastlægger anlægsprojektnumre. Hvis et Departement ønsker, at der oprettes en ny hovedkonto eller at der ændres i kontoteksten, skal der rettes henvendelse til Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender. I den forbindelse skal det oplyses, hvorfor der ønskes en ny hovedkonto. Desuden skal det oplyses, om der er tale om en ny aktivitet, eller om formålet tidligere har været budgetteret på en anden hovedkonto. Det skal være muligt af følge udviklingen i landstingets økonomiske prioriteringer over flere år. Derfor skal ændringer af kontoplanen søges begrænset. 10

11 3. Tekstanmærkninger 3.1 Formålet med tekstanmærkninger På bevillingslovene forekommer ud over bevillingerne et antal tekstanmærkninger. Tekstanmærkninger er lovbestemmelser, der bruges som et supplement til den bevillingsmæssige styring. 3.2 Tekstanmærkningers formulering Ved formuleringen af tekstanmærkninger bør man være opmærksom på, at der er tale om lovgivning. Tekstanmærkninger bør derfor som udgangspunkt formuleres efter samme retningslinjer, som gælder for den almindelige lovgivning dvs. kort, klart og præcist. Bemyndigelser i tekstanmærkninger gives altid til landsstyret. Landsstyret kan efterfølgende vælge at delegere bemyndigelsen til enkelte landsstyremedlemmer. Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender sender nye tekstanmærkninger til lovteknisk gennemgang i landsstyrets lovkontor. 3.3 Bemærkninger til tekstanmærkninger Der skal optages bemærkninger til alle tekstanmærkninger. Bemærkningerne skal indeholde en beskrivelse af tekstanmærkningens konsekvenser. Endvidere skal bemærkningerne indeholde begrundelsen for, at der er brug for en tekstanmærkning. Det angives, om tekstanmærkningen er ny, gentages fra tidligere finansår, eller om der er tale om en ændret formulering af en tidligere tekstanmærkning. Er forslaget til tekstanmærkning tidligere forelagt for Finansudvalget i en tillægsbevillingssag henvises hertil med oplysning om sagsnr. og afgørelsesdato. 3.4 Anvendelse af tekstanmærkninger Omfanget af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt. 11

12 Derfor bør det ved ønske om en tekstanmærkning vurderes, om det vil være tilstrækkeligt at omtale forholdet i budgetbidraget til den pågældende hovedkonto. Desuden bør det vurderes om reguleringen mere hensigtsmæssigt kan ske på anden måde, f.eks. i cirkulære eller bekendtgørelse. Er der tale om gentagelse af en tekstanmærkning fra tidligere år, bør det vurderes, om tekstanmærkningen fortsat er nødvendig, og i givet fald om formuleringen bør ændres herunder ajourføres både sprogligt og indholdsmæssigt. Ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning bør kun finde sted, hvis ændringen af lovgivningen ikke kan afventes. Varige eller generelle lovændringer må ikke gennemføres ved tekstanmærkning, men skal i stedet vedtages som lovgivning. Tekstanmærkninger anvendes særligt i følgende tilfælde: Flerårige dispositioner Tekstanmærkninger anvendes i de tilfælde, hvor der i form af en dispositionsramme gives en bemyndigelse til at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår (flerårige dispositioner). Tekstanmærkninger med bemyndigelse til at indgå flerårige aftaler skal begrænses til tilfælde, hvor der indgås forpligtigelser, der i betydeligt omfang mindsker landstingets muligheder for omprioriteringer i efterfølgende finansår. Afgørende for, om der skal søges bemyndigelse til flerårige dispositioner vil være aftalens varighed, omfanget af forpligtigelser for hjemmestyret, eksempelvis hjemmestyrets betaling og betalingens størrelse i forhold til den samlede bevilling på den pågældende finanslovskonto. Der skal eksempelvis ikke søges særskilt bemyndigelse, hvis en enhed i september måned indgår en aftale med en konsulent om en opgave, som færdiggøres i marts måned det efterfølgende år. Derimod skal der søges om bemyndigelse, hvis landsstyret indgår en flerårig servicekontrakt med 12

13 en trafikoperatør Garantier Landsstyret kan ved tekstanmærkning få bemyndigelse til at stille garantier. Der henvises til kapitel 6 nedenfor om eventualforpligtigelser Hensættelse af uforbrugte bevillinger Registrering af indtægter og udgifter i Landskassens regnskab skal ske i det finansår hvor leveringen har fundet sted. Se nærmere i Regnskabshåndbogen om periodeafgrænsninger. Landsstyret kan dog ved tekstanmærkning få bemyndigelse til i Landskassens regnskab at hensætte uforbrugte bevillinger på en hovedkonto. I praksis betyder det, at uforbrugte midler overføres til forbrug i det efterfølgende finansår. Ansøgning om bemyndigelse til at foretage hensættelse skal begrundes i bemærkningerne til tekstanmærkningen. En typisk begrundelse er, at der på en driftsbevilling afsættes midler til et konkret projekt, der har tidsmæssig udstrækning over flere finansår, og hvor der er en vis sandsynlighed for, at projektet forsinkes. Hensættelser i landskassens regnskab skal reserveres til et konkret formål og der skal i tekstanmærkningen fastslås et maksimum for hensættelsens størrelse og den periode, der hensættes. Hjemlen til hensættelser kan være fastsat i særskilt lovgivning. I disse tilfælde skal der ikke søges bevilling til hensættelser. Ligeledes skal der ikke søges bevillingsmæssig hjemmel til hensættelser i henhold til hjemmestyrets generelle principper for hensættelser, som er beskrevet under regnskabsprincipperne i Landskassens regnskab Landsstyret bemyndiges til at rokere Der kan ved tekstanmærkning gives bemyndigelse til at rokere bevillinger mellem hovedkonti. Eksempelvis indeholder finansloven normalt en bemyndigelse til, at landsstyret kan rokere mellem flere driftskonti indenfor sundhedsområdet. På anlægsområdet er der almindeligvis en bemyndigelse til landsstyret til at foretage mindre rokeringer af projektregulerende karakter. 13

14 Endelig er Landstyret normalt bemyndiget til at rokere bevillinger som følge af ressortændringer. Rokering som følge af ressortændringer indarbejdes i bevillingslovene med udgangspunkt i en overdragelsesaftale mellem det Departement, der afgiver ressortområder, og det Departement der modtager ressortområder. Tekstanmærkninger, der bemyndiger landsstyret til at foretage rokeringer, kan begrænse fremsendelsen af bevillingssager til Finansudvalget af mindre ændringer og ikke-principielle sager. 14

15 4. Tillægsbevillinger 4.1 Finansudvalgets beslutningskompetence Landstingets Finansudvalg kan på landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye eller ændrede bevillinger. Finansloven er udtryk for landstingets samlede prioritering af de økonomiske ressourcer. Prioriteringen må derfor ikke ændres afgørende af tillægsbevillingsansøgninger. Det står i budgetloven, at prioriteringen og fordelingen af de økonomiske ressourcer foretages én gang årligt i forbindelse med vedtagelsen af finansloven. Nye og ændrede bevillinger i løbet af finansåret skal reduceres mest muligt. Tillægsbevillinger bør fortrinsvis vedrøre uforudsete udgifter og udmøntning af reserver. 4.2 Dispositioner der forudsætter tillægsbevilling Retningslinjer for hvilke dispositioner, der skal forelægges finansudvalget afhænger af bevillingstype Lovbunden bevilling Lovbundne bevillinger på finansloven repræsenterer det bedste skøn over den forventede udgift i finansåret. Dette indebærer samtidig, at mer- eller mindreudgifter i forhold til bevillingen ikke skal optages på tillægsbevillingsloven. Mer- eller mindreudgifter på lovbundne bevillinger skal kun medtages på forslag til tillægsbevillingslov i de tilfælde, hvor mer- eller mindreudgiften følger af ny eller ændret lovgivning. Hvis det forventes, at forbruget på en lovbunden bevilling vil afvige fra budgettet, skal det meddeles til Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, så afvigelsen kan indgå i den løbende budgetopfølgning Indtægter Der skal som hovedregel ikke søges tillægsbevilling til ændringer i indtægtsbevillinger. Dog skal der søges indtægtsbevilling, hvis der sker ændring af lovgivning, takster der ligger til 15

16 grund for indtægterne, eller hvis der optages nye indtægter, eksempelvis ved salg af aktiver (jvf. kapitel 6 nedenfor). Hvis det i løbet af finansåret forventes, at indtægter vil afvige fra budgettet, skal det meddeles til Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, så afvigelsen kan indgå i den løbende budgetopfølgning Drifts- og tilskudsbevillinger På drifts- og tilskudsbevillinger kræves tillægsbevilling ved ændringer af bevillingernes størrelse eller formål. Hvis der kan forventes en budgetoverskridelse på en hovedkonto, skal der med det samme iværksættes tiltag, der kan reducere forbruget, eller der skal ansøges om tillægsbevilling. Ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling. Hvor der ikke i finansloven eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at gennemføre en disposition, skal der derfor tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel forud for dispositionens gennemførelse. Der bør således ikke søges om merbevilling sidst i finansåret, når det er åbenlyst, at en budgetoverskridelse er uundgåelig. Årsagen til budgetoverskridelsen bør i stedet klargøres i regnskabsforklaringerne til landskassens regnskab. Der henvises til Regnskabshåndbogens afsnit 7.3. Der skal eksempelvis ikke søges om tillægsbevilling, hvis budgetforudsætningerne ændres, eksempelvis skønnet over personaleforbrug eller indtægter fra indtægtsdækket virksomhed. Der skal alene søges tillægsbevilling, hvis det overordnede formål med bevillingen ændres Anlæg Bevillingsniveauet på anlægsområdet er ikke hovedkontoen, men det enkelte anlægsprojekt. Hvis den bevilgede projektudgift til et anlæg skal øges, kræves der en supplerende bevilling. Forskydninger i forbruget i forhold til den afsatte årsfordeling forudsætter ikke en tillægsbevilling. Tillægsbevillinger til projekter på anlægsområdet udgiftsføres altid i Landskassen i det igangværende budgetår. 16

17 En særlig type anlægsbevilling er 1-årige anlægsbevillinger. Der henvises til regnskabshåndbogens afsnit 3.5 for en beskrivelse af disse. Der henvises i øvrigt til afsnit 7 nedenfor om anlægsområdet. 4.3 Indholdet i landsstyreoplæg om tillægsbevillinger Tillægsbevillingssager, der sendes til behandling i landsstyre og Finansudvalg, skal udover et landsstyreoplæg indeholde budgetbidrag (se afsnit 5) eller tekstanmærkning, for alle de bevillingsændringer, der ansøges om. Landsstyreoplæg og budgetbidrag skal kunne læses som selvstændige dokumenter. Ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder oplysninger om afledte økonomiske konsekvenser for hjemmestyret og kommunerne, både for finansåret og følgende år. De afledte udgifter kan eksempelvis være udgifter til tolkene. Landsstyremedlemmer, der ansøger om ekstra bevillinger, skal samtidig foreslå kompenserende besparelser indenfor deres landsstyreområde. Det skal i landsstyreoplægget anføres at oplægget har været til høring i Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender og eventuelt andre departementer og at bemærkningerne er indarbejdet. Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger må alene omfatte dispositioner med udgiftsvirkning i finansåret. Landstingets Finansudvalg kan dermed alene tage stilling til konsekvenserne i finansåret, mens eventuelle konsekvenser i efterfølgende år skal indarbejdes i førstkommende finanslov. Eventuelle økonomiske konsekvenser i efterfølgende år skal dog fremgå af alle tillægsbevillingsansøgninger. 17

18 Indstillingen i tillægsbevillingsansøgninger afsluttes med: Landsstyreområdet for xxxxxxxxxx indstiller, at Landsstyret tiltræder, at følgende indstillinger videresendes til Landstingets Finansudvalg til godkendelse: Landsstyret indstiller, at bevillingen på hovedkonto xx.xx.xx kontotekst forhøjes med xxx.000 kr., og at bevillingen på hovedkonto yy.yy.yy kontotekst tilsvarende nedsættes med xxx.000 kr. 4.4 Sagsgang ved udarbejdelse af landsstyreoplæg om tillægsbevillinger Sagsgangen kan i punktform opstilles som følger: Inden et landsstyreområde begynder at udarbejde en tillægsbevillingsansøgning skal der tages kontakt til Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender. Indholdet af tillægsbevillingsansøgningen drøftes med Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender. Der aftales en procedure for udarbejdelse og oversættelse af budgetbidrag. Budgetbidrag til tillægsbevillingsansøgninger skal udarbejdes i XAL Landsstyreoplæg med tillægsbevillingsansøgningen forelægges til høring i Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender inden det sendes til landsstyret. Når Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders tilslutning til beskrivelsen i landsstyreoplægget foreligger, sendes landsstyreoplægget til behandling i landsstyret af det ansvarlige landsstyremedlem. Når landsstyreoplægget er godkendt af landsstyret, fremsender det ansøgende departement landsstyreoplæg med tilhørende budgetbidrag på både dansk og grønlandsk til adressen: OEDFU@GH.GL. Herefter fremsender Landsstyremedlemmet for Finanser oplægget til behandling i Finansudvalget. 18

19 Finansudvalgets afgørelse sendes til Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, der formidler afgørelsen videre til de berørte Departementer. Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender sikrer, at godkendte tillægsbevillingsansøgninger registreres i hjemmestyrets Økonomisystem og dermed efterfølgende indarbejdes i årets tillægsbevillingslov. I de tilfælde hvor landsstyret gennem tekstanmærkning er bemyndiget til at godkende rokeringer skal sagen ikke fremsendes til Finansudvalget. Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender registrerer godkendelsen af rokeringen i hjemmestyrets Økonomisystem efter landsstyrets godkendelse, når budgetbidrag på dansk og grønlandsk fremsendes til -adressen: OEDFU@GH.GL 19

20 5. Udarbejdelse af budgetbidrag i bevillingslovene 5.1 Typer af budgetbidrag Budgetbidrag indeholder de nærmere forudsætninger for bevillingerne på de enkelte hovedkonti. Landsstyret udarbejder budgetbidrag til forslag til finansloven. Under landstingets 2. og 3. behandling af finansloven kan landstinget vedtage ændringer til budgetbidragene. I ændringsbudgetbidrag angives ændringer i bevillingens størrelse eller bevillingens forudsætninger i forhold til budgetbidragene i finanslovsforslaget. Den endelige finanslov er en sammenskrivning af finanslovsforslaget og de ændringer, som landstinget har vedtaget under 2. og 3. behandlingen. Den vedtagne finanslov kan senere ændres ved tillægsbevillingslov. Der skal udarbejdes budgetbidrag eller tekstanmærkning til alle tillægsbevillinger. Der eksisterer således tre typer af budgetbidrag. Budgetbidrag som optrykkes i Finanslovsforslaget og Finansloven Budgetbidrag som indgår i landstingets behandling af Finanslovsforslaget og optrykkes i betænkning fra Finansudvalget(ændringsbudgetbidrag) Budgetbidrag som optrykkes i tillægsbevillingsloven I vedlagte bilag A gives eksempler på de tre ovennævnte typer budgetbidrag for henholdsvis en anlægsbevilling og en driftsbevilling. For opsætning af og indhold i budgetbidrag henvises der til vejledning til finanslovsmodulet i XAL og til tidligere års finanslove. Økonomisystemet XAL skal anvendes ved udarbejdelse af budgetbidrag. 20

21 5.2 Indholdet i budgetbidrag i Finansloven Budgetbidrag skal indeholde oplysninger om bevillingstype, regelgrundlag og budgetteringsforudsætninger. Hvis der er væsentlige ændringer i bevillingsforudsætningerne eller bevillingens størrelse i forhold til det foregående finansår, beskrives årsagen til disse ændringer. Hvis bevillingsændringen medfører afledte udgiftsvirkninger på andre konti, skal det oplyses. Generelt medtages oplysninger, som nærmere konkretiserer udviklingen på området og forudsætningerne for bevillingen. Dette gøres af hensyn til den efterfølgende disponering af bevillingen og for ved regnskabsafslutningen at vurdere, om forudsætningerne for bevillingen er helt eller delvist blevet opfyldt. Budgetbidragene bør indeholde centrale aktivitetstal. Aktivitetstal udtrykker normalt en målelig aktivitet, som er produceret for bevillingen tidligere, og som der søges om bevilling til at kunne producere i finansåret. Tallet bør være en kerneydelse for bevillingen, for eksempel antal elever, antal sengedage, antal ydelsesmodtagere, antal klienter. Budgetbidrag må ikke indeholde bevillingsfremmende udsagn, dvs. udsagn der lægger op til, at der senere søges yderligere bevillinger. Budgetbidraget på driftskonti skal indeholde en budgetspecifikation (opdeling på lønudgifter, øvrige udgifter og evt. indtægter), Driftsbevillinger skal desuden indeholde en oversigt over det forventede personaleforbrug fordelt på chefer og øvrige ansatte. Chefer defineres som ansatte i stillinger normeret til lønramme 36 og derover. For lovbundne bevillinger skal der i budgetbidraget til den konkrete bevilling være en præcis angivelse af modtagerkreds, ydelsessatsen, og den forventede aktivitet mv./antal modtagere. I budgetbidrag til anlægsbevillinger beskrives for hvert anlægsprojektet projektets forventede tidsramme (projektstart, byggestart og afslutning) samt den samlede projektbevilling. Beskrivelsen af 21

22 det enkelte anlægsprojekt skal tydeligt belyse og afgrænse projektet, så forudsætningerne for projektet er klare. Der oplyses hovedelementer som f.eks. forventet antal m2, antal rum/opdelinger/funktioner mv. 5.3 Kvalitetssikring af budgetbidrag i finansloven Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender gennemgår budgetbidragene og foretager nødvendige tekniske ændringer, så bidragene kan indgå i det samlede forslag til finanslov. Bidragene udformes som landsstyrets forslag og ikke som de enkelte landsstyreområders. Gennemgangen af budgetbidragene skal bl.a. sikre, at landsstyrets økonomiske politik og enkeltbeslutninger på bestemte områder er indarbejdet både tekst- og bevillingsmæssigt. Budgetbidraget udgør landstingets grundlag for at beslutte den pågældende bevilling og indgår dermed også i landstingets samlede prioriteringsovervejelser. Det er derfor væsentligt, at budgetbidraget udgør et solidt grundlag herfor, dvs. at baggrunden og formålet med bevillingen, det forventede udbytte, aktivitet, produktivitet mv. er fyldestgørende beskrevet. 5.4 Ændringsbudgetbidrag I sagens natur skal budgetbidrag med ændringsforslag til finansloven indeholde en beskrivelse af de foreslåede ændringer i forhold til finanslovsforslaget. I budgetbidraget skal kun angives forslag til ændring af bevillinger, forslag til ændring af tekst og forslag til ændring af personaleoplysninger, aktivitetstal mv. Ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder oplysninger om afledte økonomiske konsekvenser for hjemmestyret og kommunerne, både for finansåret og følgende år. De afledte udgifter kan eksempelvis være udgifter til tolkene. I den færdige finanslov foretages en sammenskrivning af budgetbidraget i finanslovsforslaget og de ændringer til budgetbidraget, som landstinget vedtager under behandlingen af finanslovsforslaget. 22

23 De budgetbidrag, der udarbejdes til tillægsbevillingsansøgninger, indgår i tillægsbevillingsloven som vedtages efter udgangen af finansåret. For den konkrete opstilling af ændringsbudgetbidrag henvises der til vejledning til finanslovsmodulet i XAL. 23

24 6. Eventualforpligtigelser Eventualforpligtigelser er økonomiske forpligtigelser, som hjemmestyret kun kommer til at udbetale under visse omstændigheder, eksempelvis garantier. Når landsstyret indgår kontrakter eller aftaler, som medfører eventualforpligtigelser, der kan komme til udbetaling på en senere tidspunkt, skal disse meddeles Økonomi- og Personalestyrelsen, DcR, der skal vurdere, om eventualforpligtigelsen skal oplyses i landskassens regnskab. Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, ØP, skal kontaktes med henblik på en vurdering af, om forpligtigelsen forudsætter bevillingsmæssig hjemmel. Eventuel bevillingsmæssig hjemmel afhænger af forpligtigelsens karakter, forpligtigelsen størrelse og sandsynlighed for, at forpligtigelsen senere vil medføre en udbetaling fra landskassen. Hvis landsstyret ønsker at stille garanti, afgive erklæringer mv., og herved forpligte hjemmestyret, skal der optages en tekstanmærkning på en bevillingslov. Landsstyret skal desuden, når sagen anses for at have væsentlig betydning, indhente en økonomisk og juridisk vurdering fra uvildige eksperter. Disse erklæringer skal vedlægges sagen, når den forelægges finansudvalget eller landstinget. Garantier forudsætter ikke bevillingsmæssig hjemmel, hvis der er hjemmel i anden lovgivning. I servicekontrakter, hvor der udover den aftalte betaling påhviler Grønlands Hjemmestyre eventualforpligtigelser, skal hæftelsens anslåede størrelse samt en beskrivelse af opgørelsesprincipperne vedlægges som bilag til kontrakten. En eventualforpligtigelse kan eksempelvis være kompensation for operatørens nettoafviklings-omkostninger ved ophævelse eller ikke-forlængelse af servicekontrakt. Opgørelsen skal være påtegnet af selskabets revisor. Dette påbud gælder også for eventualforpligtigelser, som Grønlands Hjemmestyre påtager sig over for hjemmestyreejede selskaber. 24

25 7. Anlægsområdet 7.1 Projektbevillinger Bevillingsniveauet på anlægsområdet er ikke hovedkontoen, men det enkelte anlægsprojekt. Landstinget vedtager en total projektbevilling til hvert anlæg. En projektbevilling er en godkendelse af, hvad et anlæg må koste i alt. Landstinget vedtager desuden årligt en anlægsbevilling til det enkelte anlæg. Summen af de årlige anlægsbevillinger til det enkelte anlæg skal være lig med projektbevillingen. De årlige anlægsbevillinger viser det forventede forbrug i de enkelte år. 7.2 Anlægs- og renoveringsfonden Da projekterne tidsmæssigt aldrig helt følger det planlagte, er der oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond til at opfange byggetaktforskydningerne. Regnskabsteknisk foregår det ved, at de årlige anlægsbevillinger overføres til Anlægs- og renoveringsfonden, og at betalingerne til de enkelte projekter trækkes i fonden. Tidsmæssige betalingsforskydninger på anlægsområdet (forsinkelser eller fremrykninger) får dermed ikke bevillingsmæssige konsekvenser. For en uddybende beskrivelse af anlægs- og renoveringsfonden henvises til regnskabshåndbogens afsnit Budgetafvigelser på projektniveau Hvis der bliver behov for yderligere anlægsudgifter til et anlæg, skal der søges bevilling til dette. Projektbevillingen kan forhøjes ved en tillægsbevilling eller i den næstkommende finanslov. Når et projekt er afsluttet udarbejdes et anlægsregnskab. Hvis afvigelsen mellem budget og regnskab er over bestemte grænser, skal der søges en tillægsbevilling. Afvigelser under den nævnte grænse har ikke bevillingsmæssige konsekvenser, men alene konsekvenser for anlægsregnskabet (jvf. regnskabshåndbogens sektion 3.5). Grænserne fremgår af 25

26 tekstanmærkningerne i det pågældende års finanslov. 7.4 Afledte udgifter Når der i bevillingsloven afsættes midler til nye anlæg, skal der samtidig afsættes midler til afledte driftsudgifter. De afledte driftsudgifter kan eventuelt i første omgang afsættes på en reserve, indtil der foreligger et færdigt beslutningsgrundlag. Det anbefales, at der årligt afsættes 1,5-2,0 % af anlægssummen, jvf. cirkulære om vedligeholdelse af Grønlands Hjemmestyres bygninger. 7.5 Reserver på anlægsområdet Anlægsprojekter kan afsættes på reserverne på finanslovens anlægsafsnit. I disse tilfælde forudsættes det, at finansudvalget godkender en rokering, inden bevillingen kan overføres til en projektbevilling i anlægs- og renoveringsfonden. Landsstyret kan således ikke disponere midler fra det pågældende projekt, før finansudvalgets godkendelse foreligger. Formålet med i første omgang at afsætte en reserve er, at forbedre beslutningsgrundlag, så der først træffes endelig politisk beslutning om et anlægsprojekts gennemførelse, når alle økonomiske konsekvenser er afdækket. 7.6 Kompetence og ansvarsfordeling på anlægsområdet Landsstyret har godkendt en beskrivelse af organiseringen af Hjemmestyrets bygge- og anlægsaktivitet, der fastlægger ansvarsfordelingen mellem bygherre (ressortansvarlige departement) og Departementet for Infrastruktur og Miljø i en byggeproces. Den til enhver tid gældende beskrivelse kan rekvireres i Departementet for Infrastruktur og Miljø 26

27 8. Hjemmestyrets aktiebeholdning 8.1 Bevillingsmæssig hjemmel Landsstyreformandens Departement varetager landsstyrets interesser som ejer af de helt og delvist hjemmestyreejede aktieselskaber. Dispositioner, der træffes af selskabets ledelse (bestyrelse og direktion), kræver ikke bevillingsmæssig hjemmel, idet selskabets udgifter og indtægter ikke indgår på finansloven. Visse dispositioner, som landsstyret foretager som ejer af aktieselskaber, kræver bevillingsmæssig hjemmel. Det gælder dispositioner, der medfører indtægter eller udgifter for landskassen, dispositioner, der medfører fremtidige fordringer eller forpligtelse for landskassen, eller dispositioner, der er i uoverensstemmelse med det oprindelige formål med hjemmestyrets selskabsdeltagelse. 8.2 Køb og salg af aktier Salg af hjemmestyrets aktier medfører indtægter i landskassen. En sådan disposition vil derfor forudsætte en forudgående bevillingsmæssig hjemmel i form af en indtægtsbevilling. Tilsvarende forudsætter erhvervelse af aktier en forudgående udgiftsbevilling. 8.3 Udbytte, kapitalnedsættelse og kapitalindskud Beslutninger om kapitalnedsættelse og kapitalindskud er ifølge aktieselskabsloven henlagt til generalforsamlingen og kræver et flertal på mindst 2/3. Det forudsætter forudgående hjemmel fra Landsting eller Finansudvalg, i form af henholdsvis en tilskudsbevilling og en indtægtsbevilling, hvis landsstyret skal stemme for kapitalforhøjelser henholdsvis kapitalnedsættelser. I bevillingslovene optages forventede indtægter fra udbytter på baggrund af et skøn. 8.4 Apportindskud Apportindskud, dvs. indskud af andet end kontanter i et aktieselskab, eksempelvis aktier i andre selskaber forudsætter forudgående hjemmel i form af en tekstanmærkning. Udlodning af andet end 27

28 kontanter fra aktieselskaber til hjemmestyret forudsætter ligeledes forudgående hjemmel i form af en tekstanmærkning. 8.5 Aktionæroverenskomst Indgåelse eller ændring af en aktionæroverenskomst forudsætter forudgående hjemmel, hvis overenskomsten giver hjemmestyret en økonomisk forpligtelse eller indskrænker hjemmestyrets handlemuligheder væsentligt, f.eks. ved at give en medaktionær en forkøbsret. 8.6 Ændring af aktieselskabs formål Beslutninger om ændring af selskabets vedtægtsbestemte formål er ifølge aktieselskabsloven henlagt til generalforsamlingen og kræver et flertal på 2/3-dele. Det forudsætter forudgående hjemmel fra landsting eller finansudvalg, hvis landsstyret skal stemme for væsentlige ændringer af formålet i de helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber. Det skyldes, at en ændring af formålet vil ændre de forudsætninger, der har været grundlaget for landstingets godkendelse af tidligere kapitalindskud. Formålet i de hjemmestyreejede aktieselskaber er i visse tilfælde fastsat i lovgivningen. I disse tilfælde forudsættes det naturligvis, at lovgivningen ændres, inden landsstyret stemmer for ændringer på generalforsamling. Der skal i disse tilfælde ikke søges om særskilt hjemmel i bevillingslovene. 8.7 Økonomisk og juridisk vurdering Ved kapitalindskud i aktieselskaber eller køb af nye aktier skal det ansvarlige landsstyreområde, når Landsstyreområdet for Finanser skønner at sagen har væsentlig betydning, indhente en økonomisk og juridisk vurdering fra uvildige eksperter. Disse erklæringer skal vedlægges sagen, når den forelægges finansudvalget eller landstinget. 28

29 9. Materielle aktiver 9.1 Køb af ejendomme Køb af ejendomme forudsætter en anlægsbevilling. Bevillingen skal omfatte købsprisen og de tilhørende transaktionsomkostninger, eksempelvis stempelafgift, syns- og vurderingsomkostninger og udgifter til berigtigelse af handel og udfærdigelse af dokumenter. I forbindelse med købet skal den ansvarlige enhed godtgøre, at fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter kan afholdes indenfor enhedens driftsbevillinger. Bolig- og Ejendomsstyrelsen varetager sagsbehandlingen i forbindelse med købet efter optagelse på en bevillingslov. 9.2 Ophør af brugsret til aktiver og sanering af ejendomme Driftsansvaret for et aktiv påhviler den enkelte enhed indtil sanerings- eller afhændelsestidspunktet eller indtil det tidspunkt, hvor brugsretten overgår til en anden enhed i Hjemmestyret. Hvis en enhed planlægger at ophøre med at bruge et aktiv, skal en ansøgning om afståelse af brugsret, ansøgning om ændret brug eller ansøgning om tilladelse til sanering, fremsendes til Bolig- og Ejendomsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for konsekvenser for fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Bolig- og Ejendomsstyrelsen udarbejder retningslinier for høringsprocedurer og forelægger sagen for den besluttende myndighed. 9.3 Afhændelse af aktiver Ved salg af materielle aktiver skal der søges det størst mulige provenu. Dette kan ske ved offentlig auktion eller ved salg på anden måde, hvor det kan godtgøres, at prisen svarer til markedsprisen, f.eks. ved at der foreligger en uvildig vurdering. Afhændelse af aktiver (fast ejendom, løsøre og driftsaktiver) forudsætter en forudgående bevilling. Landsstyret er ved tekstanmærkning bemyndiget til at afhænde aktiver til en værdi under 5 mio. kr. 29

30 For så vidt angår afhændelse af aktiver til en pris mellem 1 og 5 mio. kr. skal Landstingets Finansudvalg orienteres herom. Enheder, der ønsker at sælge aktiver med en værdi over kr., skal indsende ansøgning om afhændelse til Bolig- og Ejendomsstyrelsen. Under driftskonti fastsætter Landsstyret en generel bemyndigelse til at afhænde mindre driftsaktiver og løsøre med en værdi under kr. Undtaget herfor er dog afhændelse af større driftsaktiver til en værdi over kr., der indgår i en byttehandel, eksempelvis kontormaskiner, kopimaskiner, kontormøbler, biler og lignende. Indtægter fra salg af mindre driftsaktiver indtægtsføres under enhedens driftskonto. Indtægter fra salg af aktiver til en værdi over kr. indtægtsføres på finanslovskontoen andre indtægter, der er placeret under Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender. Bolig- og Ejendomsstyrelsen varetager sagsbehandlingen i forbindelse med afhændelse af ejendomme og udsender retningslinier for oplysninger i ansøgninger om afhændelse. For nettostyrede virksomheder gælder særlige regler, der henvises til kapitel 11 nedenfor. 9.4 Forsikringer Bolig- og Ejendomsstyrelsen varetager Hjemmestyrets centrale og koordinerende opgaver på forsikringsområdet. Styrelsen fastlægger valg af overordnede forsikringsområder samt procedure ved anmeldelse af skader. Alle Hjemmestyrets departementer, styrelser, institutioner og nettostyrede virksomheder, er omfattet af Hjemmestyrets generelle forsikringsordninger. Udgifter til selvrisiko i forbindelse med forsikringer afholdes af ressortdepartement. 30

31 10. Hjemmestyrets finansforvaltning 10.1 Ansvar for finansielle aktiver og passiver Forvaltningen af hjemmestyrets finansielle aktiver og passiver, herunder hjemmestyrets låntagning, varetages af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender Lån og leasing Ingen andre hjemmestyreenheder end Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender må indgå aftaler om leasing, kreditter eller optagelse af lån Hjemmestyrets Likviditet Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender foretager en central styring og placering af hjemmestyrets likvide midler for at sikre det størst mulige afkast. Decentral likviditet skal begrænses mest muligt, og ingen andre enheder end Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender må erhverve obligationer, foretage aftaleindskud mv. Se Regnskabshåndbogen kapitel 4. 31

32 11. Nettostyrede virksomheder 11.1 Afgrænsning af nettostyrede virksomheder De nettostyrede virksomheder er kendetegnet ved, at de direkte er underlagt politisk ledelse, og at landskassen direkte hæfter for deres virksomhed. Juridisk er de en del af hjemmestyret. I modsætning til den almindelige forvaltning er deres formueforhold og regnskabsaflæggelse dog delvist selvstændig i forhold til landskassen. I finansloven bevilges muligvis et nettotilskud til virksomheden, og virksomheden forpligtes muligvis til at aflevere en sum penge til landskassen. Forskellen mellem det faktiske resultat og det budgetterede resultat (bevillingen) bliver henlagt i virksomheden. De nettostyrede virksomheder aflægger særskilt regnskab efter principper svarende til årsregnskabsloven. Der henvises til hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v. Retningslinjerne i budgetregulativet gælder også de nettostyrede virksomheder. Der er dog følgende undtagelser og tilføjelser Hensættelser De nettostyrede virksomheders investeringer fra virksomhedens hensættelser forudsætter forudgående godkendelse fra de bevilgende myndigheder i form af en tekstanmærkning i bevillingslovene Afhændelse af aktiver De nettostyrede virksomheder skal kun indsende ansøgning om afhændelse, hvis salgsværdien af aktivet overstiger kr., og hvis afhændelsen ikke sker som et led i den løbende udskiftning af driftsaktiver og løsøre. Indtægten fra afhændelse af driftsaktiver tilfalder i alle tilfælde den nettostyrede virksomhed. 32

33 12. Tilskud til råd, nævn og foreninger mv. Det ansvarlige Landsstyremedlem skal sikre, at de råd, nævn og foreninger mv., som Landstinget yder økonomisk støtte til over bevillingslovene, anvender støtten i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne. Det ansvarlige Departement skal senest 1. juli i det efterfølgende år modtage en beretning. Beretningen skal indeholde en skriftlig beretning og et regnskab for det foregående år samt et budget for det igangværende år. For bevillinger over skal beretningen desuden indeholde Aktivitetstal/statistiske oversigter samt målsætning og handlingsplan. 33