Marts 2014 Rapport. Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

Transkript

1 Marts 2014 Rapport Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 4 Områdets udgifts- og serviceniveau 4 Sagsbehandling og visitationspraksis 5 Samarbejde og snitflader 6 1. Indledning Baggrund og formål Analysens fokus Analysens datagrundlag Læsevejledning Benchmarkanalyse af udgifts- og aktivitetsniveauet på handicap- og psykiatriområdet Benchmarkanalyse Udgiftsniveau Enhedsomkostninger og serviceadgang Sociale profiler Anvendelsen af 85-bostøtte og -botilbud samt STU Botilbudsområdet i Frederikssund Kommune bostøtte i eget hjem jf. lov om social service Anbefalinger på 85-området Midlertidige botilbud efter Anbefalinger på 107-området Længerevarende botilbud efter Anbefalinger til 108-tilbud bostøtte i botilbud Anbefalinger på 85-støtte i botilbudslignende tilbud Tværgående vurdering af anvendelsen af botilbud Særligt tilrettelagt ungdoms-uddannelse Konklusioner og anbefalinger Sagsbehandling på voksenområdet Myndighedsfunktionen i Frederikssund Kommune Sagsgennemgang Sagsoplysning Den faglige vurdering Afgørelse og begrundelse 51

3 Mål og handleplan Opfølgning Konklusioner og anbefalinger sagsbehandling Samarbejde og snitflader Myndighed og udfører Overgang fra ung til voksen Anbefalinger 60

4 Sammenfatning Analysen viser, at Frederikssund Kommune har et relativt velfungerende handicap- og psykiatriområde, men at et højt serviceniveau betyder, at kommunen har relativt høje udgifter på området. De fremadrettede indsatser bør have fokus på serviceniveau, fagligt styringsgrundlag og et styrket samarbejde mellem myndighed og udfører samt mellem voksenområdet og udsatte børn- og ungeområdet. Deloitte har gennemført en analyse af kommunens handicap- og psykiatriområde med henblik på at styrke grundlaget for udvikling af Frederikssund Kommunes strategi og indsatser på området. I det følgende sammenfattes analysens resultater og primære anbefalinger. Analysen er gennemført i perioden fra november 2013 til februar 2014 og har omfattet området for voksne borgere med handicap, sindslidelse, misbrug og/eller sociale problemer (herefter benævnt voksne med særlige behov). Analysen har haft et særligt fokus på følgende forhold: Områdets udgifts- og serviceniveau Myndighedsområdets visitationspraksis Samarbejdsstrukturerne mellem myndighed/udfører og snitfladen til Familieafdelingen. I forhold til ovenstående elementer har vi oplistet en række anbefalinger, vi vurderer, kan styrke områdets fremadrettede faglige og økonomiske grundlag. Områdets udgifts- og serviceniveau Analysen viser, at Frederikssund Kommune i forhold til en række sammenlignelige kommuner og i forhold til kommunens sociale vilkår har relativt høje udgifter på handicap- og psykiatriområdet, og at kommunen anvender en relativt stor andel af det samlede budget til borgere i botilbud, og at dette primært skyldes en relativt høj serviceadgang. På den baggrund er der gennemført en nærmere analyse af udgifts- og aktivitetsudviklingen indenfor 85-, 107-, 108- samt 85-bostøtte i botilbud efter almenboligloven. Analysen viser, at Frederikssund Kommune anvender cirka 115 mio. kr. til borgere placeret i andre kommuner i 107- og 108- tilbud, og at en stor del af disse er relativt gamle sager, herunder er en stor 4 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

5 del af sagerne fra før kommunesammenlægningen. Analysen indikerer således, at det nuværende udgiftsniveau i nogen grad skal henføres til serviceniveauet i de tidligere kommuner og til valgt serviceniveau og takst i udenbys tilbud. Deloitte har på baggrund af analysen peget på følgende anbefalinger: At kommunen i forlængelse af VUM-implementering udreder alle borgere med henblik på at koble valg af indsats og takstniveauer, da dette vil synliggøre sammenhængen mellem borgerens behov, den bevilligede indsats og kommunens serviceniveau. At Frederikssund Kommune forholder sig til 107- og 108-området i forhold til hjemtag af pladser eller etablering af nye tiltag, og at kommunen herunder tager kontakt til anvendte tilbud i andre kommuner med henblik på at vurdere, om indsats og takst modsvarer borgerens nuværende behov og Frederikssund Kommunes serviceniveau. At der formuleres en ny strategi i forhold til blandt andet de unge udviklingshæmmede, herunder i forhold til hvilket tilbud borgeren skal modtage, når denne bliver ældre, hvor målgruppen i dag typisk fastholdes i det samme 107 tilbud. At der i forhold til fx misbrugere eller andre sårbare med 85-bostøtte i eget hjem etableres en døgnvagt, som kan forebygge, at de får behov for et botilbud, og at der på dette område fortsat arbejdes videre med at udvide tilbudspaletten i forhold til fx inddragelse af frivillige tilbud, eller gennem gruppetilrettelagte 85-forløb for de mindst sårbare. Sagsbehandling og visitationspraksis Analysen, herunder Deloittes sagsgennemgang, viser, at Frederikssund Kommunes myndighedsområde udøver en sagsbehandling, der på mange områder er fyldestgørende og sikrer en såvel saglig som faglig myndighedsudøvelse med borgeren i centrum. Gennemgangen peger dog også på muligheder for at styrke sagsbehandlingen gennem systematik, direkte involvering af borgerperspektivet og øget fokus på opstilling af mål for indsatsen samt en mere systematisk opfølgning. Deloitte har på baggrund af analysen peget på følgende anbefalinger: At der i forhold til udredningen af borgere arbejdes med at sikre en mere fælles og systematisk tilgang til sagsoplysningen, og at der sikres et øget fokus på at inddrage og tydeliggøre borgerens egne perspektiver og afdække såvel problemer som ressourcer. At der sættes fokus på begrundelserne i afgørelserne, og herunder hvad der ligger til grund for afgørelsen i de enkelte sager. 5 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

6 At det som minimum dokumenteres, om borgeren er tilbudt en handleplan, men endnu bedre, at der som udgangspunkt altid udarbejdes handleplaner i sagerne, medmindre borgeren ikke ønsker det. At myndigheden i højere grad arbejder med opstilling og opfølgning på operationaliserbare og individuelle mål, og at der anvendes en fast systematik i opfølgningen, der sikrer opfølgning på både mål, behov og indsats. Det er Deloittes vurdering, at Frederikssund Kommune gennem implementering af Voksenudredningsmetoden (VUM) og de tilhørende redskaber i vidt omfang får det faglige og redskabsmæssige grundlag for at kunne realisere ovenstående anbefalinger. Den manglende anvendelse af et relativt enkelt redskab som Gradueringsmodellen i Frederikssund Kommune viser dog også, at en succesfuld implementering af VUM vil kræve en væsentlig indsats og et stort fokus fra såvel ledelse som medarbejdere. Det er i den sammenhæng Deloittes erfaring med implementering af VUM, at en hyppig opfølgning er helt central, indtil metoden er fuldt forankret i den daglige praksis. Samarbejde og snitflader Gennem de forskellige delanalyser og gennemførte interview har Deloitte fået indsigt i samarbejdet mellem Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen og mellem voksenområdet og børn og ungeområdet. Det er Deloittes indtryk, at Frederikssund Kommune generelt oplever en række af de samme snitfladeproblemstillinger, som mange andre kommuner, og der på baggrund heri kan peges på følgende anbefalinger: Frederikssund Kommune bør etablere et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen, herunder særligt i forhold til Dag- og døgnafdelingens tilrettelæggelse af 85-støtte i eget hjem. En tæt faglig dialog mellem de to enheder er således afgørende for sammenhængen i de enkelte sagsforløb og forudsætningen for, at egentlige fælles faglige og styringsmæssige tiltag får gennemslagskraft ud i den samlede organisation. I den sammenhæng er implementering af VUM i organisationen en oplagt anledning til at etablere en fælles faglig begrebsramme og kultur i organisationen. Frederikssund Kommune bør tilrettelægge en systematisk arbejdsproces omkring overgangssagerne, allerede fra den unge fylder fx 16 år. Arbejdsprocessen skal konkret beskrive, hvordan dialogen skal foregå, hvem der skal inddrages, og hvornår det skal ske. Arbejdsprocessen skal beskrives i tæt samarbejde mellem Familieafdelingen, Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen samt Jobcenter. Det kan desuden overvejes, om der kan være fordele ved mere vidtgående ændringer i den nuværende organisering, herunder om myndigheden skal 6 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

7 samles på tværs af unge- og voksenområdet, som det ses i en række af Frederikssund Kommunes nabokommuner. 7 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

8 1. Indledning I denne rapport præsenteres Deloittes analyse af handicapog psykiatriområdet i Frederikssund Kommune. Indledningsvis præsenteres analysens baggrund, fokus og gennemførelse samt en skitsering af analysens opbygning Baggrund og formål Handicap- og psykiatriområdet er i Frederikssund Kommune som i mange øvrige kommuner præget af stigende efterspørgsel på ydelser samtidig med krav om besparelser og effektiviseringer. For bedst muligt at håndtere fremtidens udfordringer er der fokus på udvikling af opgaveløsningen gennem blandt andet digitalisering, nye metoder til udredning af borgere, øget fokus på rehabilitering og recovery, en større inddragelse af borgerens ressourcer og netværk, inddragelse af frivilligområdet samt mere koordinerede og flere tværgående indsatser mv. Samtidig har Frederikssund Kommune i lighed med øvrige kommuner fokus på de økonomiske og styringsmæssige muligheder ved i højere grad at servicere borgerne i egne tilbud fremfor køb af indsatser i andre kommuner. Ovenstående elementer skal være en naturlig del af den langsigtede faglige og økonomiske strategiplan, som Frederikssund Kommune i 2014 skal opstille for handicap- og psykiatriområdet. Deloitte har på denne baggrund gennemført en analyse af kommunens handicap- og psykiatriområde for at styrke kommunens afsæt for formulering af en fremtidig strategi på området, herunder har vi oplistet en række anbefalinger, vi vurderer, kan styrke områdets fremadrettede faglige og økonomiske grundlag Analysens fokus Analysen omfatter området for voksne borgere med handicap, sindslidelse, misbrug og/eller sociale problemer (herefter benævnt voksne med særlige behov). Analysen har haft et særligt fokus på følgende forhold: Kortlægning af områdets udgifter og aktiviteter Myndighedsområdets visitationspraksis 8 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

9 Samarbejdsstrukturerne mellem myndighed/udfører og snitfladen til Familieafdelingen. Analysen er med afsæt i ovenstående gennemført i perioden fra november 2013 til februar Analysen omfatter følgende tre dele, der også udgør strukturen i nærværende rapport: Del 1: Aktuelle udgifter og aktivitetsniveauer er kortlagt med afsæt i en databaseret analyse. Herunder er der gennemført en dybdegående kortlægning af Frederikssund Kommunes aktivitets- og udgiftsniveau på en række udvalgte paragraffer. Analysen er suppleret med en benchmarkanalyse, der anskueliggør kommunens omkostnings- og serviceniveau i forhold til en række sammenlignelige kommuner. Der er herudover foretaget screening af 79 borgeres funktionsniveau, som sættes i relation til udgiftsniveauer. Del 2: Myndighedsområdets sagsbehandling er belyst ved en gennemgang af 49 udvalgte sager med fokus på kommunens visitationspraksis, herunder på over- og underbelysning i sagerne. Del 3: Samarbejde og snitflader er belyst med fokus på myndighedens samarbejder med udførerområdet samt voksenområdets samarbejde med familieområdet. Nærværende rapport indeholder løbende opstilling af anbefalinger til en ny strategi på handicap- og psykiatriområdet og udvikling af kommunens faglige og økonomiske styring Analysens datagrundlag Analysen bygger på et bredt datagrundlag, herunder indsamling af lokale og nationale data, interview, fokusgrupper, workshops og gennemgang af umiddelbart tilgængeligt materiale. Benchmarkanalysen tager primært afsæt i data indhentet fra nationale datakilder som fx Danmarks Statistik, men inddrager også data fra analyser, som Deloitte tidligere har gennemført på området. Den mere dybdegående gennemgang af Frederikssund Kommunes udgifter og aktiviteter tager afsæt i datamateriale tilvejebragt af Frederikssund Kommune, herunder referater fra visitationsmøderne fra de seneste tre år. Det samme gør sig gældende i forhold til de 79 sager, der er screenet af kommunen efter VUM og de 49 sager, der er gennemgået af Deloitte for at vurdere kvaliteten i sagsbehandlingen. I boks 1 ses en opgørelse over anvendte datakilder: Boks 1: Datakilder Frederikssund Kommune Danmarks Statistik KL s benchmarkingværktøj UNI C. 9 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

10 Screeninger af funktionsniveauer I den gennemførte screening af 79 sager har sagsbehandlerne foretaget en funktionsevnevurdering ud fra en 0-4-skala på 10 temaer og har på den baggrund foretaget en vurdering af borgerens samlede behov. 1 I nedenstående boks fremgår de screenede sager fordelt på paragraffer, hvor borgerne er screenet efter VUM. En del af borgerne modtager mere end én foranstaltning, men den enkelte borger indgår kun i opgørelsen i forhold til den mest indgribende indsats. Boks 2: Screenede sager fordelt på paragraffer Paragraf Antal sager 85-bostøtte i eget hjem bostøtte i botilbud 18 I alt 79 Gennemgangen og vurderingen af borgernes funktionsevne er gennemført af Voksenafdelingens rådgivere. Der er i forhold til 85-sager sket efterfølgende inddragelse af udførerområdet med henblik på kvalitetssikring. Deloitte har stillet et digitalt registreringsværktøj til rådighed for rådgiverne, så vurderingerne er blevet samlet i én fælles database. Deloitte har gennem analysen haft et tæt samarbejde med chefer, ledere og medarbejdere fra Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen i Frederikssund Kommune. Den tætte dialog har fx gjort det muligt at sikre datavalidering undervejs og sikre en fælles tilgang til de gennemførte processer Læsevejledning Foruden denne indledning er rapporten inddelt i fire kapitler, der beskrives i korte træk nedenfor, samt efterfølgende bilag. 1 Denne vurdering foretages på en skala fra A til E, hvor A er udtryk for intet problem, mens E er udtryk for et fuldstændigt problem. Den samlede vurdering er ikke et gennemsnit af den funktionsniveauvurdering, der er foretaget for hvert tema på en 0-4-skala, hvor 0 er udtryk for intet problem, og 4 er udtryk for et fuldstændigt problem. Det skyldes, at der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige temaer vægter i de konkrete sager. Derudover er kombinationen af problemer og deres kompleksitet afgørende for den samlede vurdering. Den samlede vurdering er den faglige vurdering af, hvordan borgerens funktionsevne i forhold til de enkelte temaer spiller sammen og udtrykker sig i et samlet behov hos borgeren. 10 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

11 Kapitel 2 indeholder en analyse af udgifts- og aktivitetsniveauet i Frederikssund Kommune gennem en benchmarkanalyse. Kapitel 3 ser nærmere på anvendelsen af 85-bostøtte og botilbud samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse STU. Kapitel 4 belyser sagsbehandlingen gennem en sagsgennemgang af 49 sager. Kapitel 5 fokuserer på samarbejde og snitflader på tværs af myndighed og leverandører samt snitfladen mellem Voksen- og Familieafdelingen. Bilag 1 indeholder en beskrivelse af det datagrundlag, der indgår i den sociale profil, der beskrives for Frederikssund Kommune og en række sammenlignelige kommuner. 11 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

12 2. Benchmarkanalyse af udgifts- og aktivitetsniveauet på handicap- og psykiatriområdet Benchmarkanalysen viser, at Frederikssund Kommune i forhold til sammenligningsgrundlaget og kommunens sociale vilkår har relativt høje udgifter på handicap- og psykiatriområdet, og at kommunen anvender en relativt stor andel af det samlede budget til borgere i botilbud på grund af en relativt høj serviceadgang. Benchmarkanalysen har på et overordnet niveau til formål at afdække kommunens udgifts- og aktivitetsniveau som grundlag for identifikation af relevante fokusområder. Analysen udgør grundlaget for at vurdere de overordnede økonomiske potentialer på området, herunder mere langsigtede potentialer ved at justere indsatsen og strategien på voksenområdet. Analysen suppleres i det efterfølgende kapitel 3 med en mere dybdegående analyse af udvalgte paragrafområder Benchmarkanalyse I nedenstående afsnit sammenholdes udgifts- og aktivitetsniveauet i Frederikssund Kommune med en række øvrige kommuner. Frederikssund Kommune sammenlignes dels med Helsingør og Køge Kommune, da de jf. KL s værktøj til kommunebenchmark er de to mest sammenlignelige kommuner ud fra en række overordnede rammebetingelser. Analysen indeholder desuden en sammenligning med en række anonymiserede kommuner, som Deloitte tidligere har analyseret, og hvor det derfor er muligt at gennemføre en mere detaljeret analyse. Kommunerne er i forhold til størrelse og generelle rammevilkår sammenlignelige med Frederikssund Kommune. Benchmarkanalysen af udgifts- og serviceniveau perspektiveres med en analyse af kommunens sociale profil, der giver mulighed for at sammenligne Frederikssund Kommunes sociale vilkår med øvrige kommuner ved anvendelse af en række konkrete socioøkonomiske indikatorer. 12 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

13 Udgiftsniveau Med afsæt i data fra Danmarks Statistik præsenteres i nedenstående tabel en benchmark af udviklingen i de samlede nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov per indbygger over 17 år sammenholdt med udviklingen i Køge og Helsingør Kommune, i Region Hovedstaden og på landsplan. Tabel 1: Benchmarking af de samlede nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov per borger over 17 år (kr.) Udgiftsvækst fra 2008 til 2012 (%) Frederikssund ,08 Helsingør ,44 Køge ,70 Region Hovedstaden ,68 Hele landet ,70 Kilde: Danmarks Statistik Note: Beregningerne af de samlede nettodriftsudgifter er beregnet ud fra følgende funktioner i den kommunale kontoplan Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer, Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, Behandling af stofmisbrugere, Botilbud til længerevarende ophold, Botilbud til midlertidigt ophold, Kontaktperson- og ledsagerordninger, Beskyttet beskæftigelse og Aktivitets- og samværstilbud. Frederikssund Kommunes udgiftsniveau til voksne med særlige behov per borger over 17 år udgør i kr. Dette er 5,4 procent højere end regionsgennemsnittet og 21,7 procent højere end landsgennemsnittet. Helsingør Kommune har et højere udgiftsniveau (5.408 kr.), mens Køge Kommune har et markant lavere niveau (4.341 kr.). I perioden har der været stigninger i nettodriftsudgifterne i de to sammenligningskommuner på henholdsvis 6,4 procent i Helsingør og 17,7 procent i Køge Kommune. I Frederikssund Kommune har der omvendt været en reduktion på cirka 2 procent, hvilket svarer til udviklingen på landsplan, mens der i Region Hovedstaden har været et fald i udgifterne på knap 8 procent. Frederikssund Kommunes udgifter er således i dag på niveau med regionen og gennemsnittet i sammenligningskommunerne som følge af en periode med reduktion i udgifterne. Det bemærkes dog, at kommunen i 2012 igen havde øgede udgifter, hvilket sammenholdt med forventningerne til regnskab 2013, der peger på en udgiftsstigning for de omkostningstunge 107- og 108-områder, indikerer, at der er et udgiftsmæssigt pres på området. 13 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

14 Samlede nettodriftsudgifter fordelt på ydelser I nedenstående tabel er nettodriftsudgifterne til voksne med særlige behov fordelt på typen af ydelse. Tabel 2: Benckmarking af nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov fordelt på ydelser per borger over 17 år, 2012 (kr.). Frederikssund Helsingør Køge Region Hovedstaden Hele landet Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede ( 141 i Sundhedsloven) Behandling af stofmisbrugere ( 101 samt 141 i Sundhedsloven) 119,7 158,8 88,5 84,1 70,2 130,5 203,4 159,4 290,1 197,3 Botilbud ( 107, 108, 109 og 110) , , , ,9 Kontaktperson- og ledsagerordninger ( 97,98 og 99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 58,3 224,8 47,2 124,4 99,2 541,5 385,1 136,4 217,6 240,9 405,9 637,1 506,0 597,3 532,3 Kilde: Danmarks Statistik Note: Opdelingen på de forskellige ydelser og indsatser følger funktionsopdelingen i den kommunale kontoplan, eksklusive fkt Se note til tabel 1 for uddybende herom. Kommunerne har generelt de højeste udgifter til 107- og 108-botilbud. For Frederikssund udgør udgiftsposten på de to områder knap 70 procent af de samlede udgifter, hvilket er på niveau med Køge Kommune (70,9 procent), men over det tilsvarende niveau i Helsingør Kommune (63,7 procent), i Region Hovedstaden (64,6 procent) og på landsplan (64,9 procent). Dette kan henføres til, at Frederikssund Kommune i forhold til sammenligningskommunerne generelt har høje nettodriftsudgifter for både midlertidige og længerevarende botilbud. Endvidere fremgår det, at Frederikssund Kommune har et relativt højt udgiftsniveau for rådgivning og rådgivningsinstitutioner og i forhold til beskyttet beskæftigelse, hvor udgifterne er cirka dobbelt så høje som gennemsnittet i sammenligningskommunerne og regionen, hvilket dog bør sammenholdes med relativt lave udgifter til aktivitets- og samværstilbud, hvilket betyder, at kommunen på tværs af 103- og 104-ydelser kun er en smule over gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. Det relativt høje udgiftsniveau i Frederikssund Kommune kan ikke umiddelbart forklares med, at kommunen er underlagt særligt vanskelige rammebetingelser sammenlignet med de andre kommuner, jf. nedenstående afsnit om de sociale profiler. 14 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

15 Enhedsomkostninger og serviceadgang Kommunens udgiftsniveau er alt andet lige bestemt af kommunens serviceadgang og kommunens serviceniveau, herunder enhedsomkostningerne til de leverede ydelser. I nedenstående afdækkes nærmere, i hvilken grad Frederikssund Kommunes udgiftsniveau kan henføres til høje enhedsomkostninger (opgjort som udgifter per helårsmodtager) eller en generel høj serviceadgang (opgjort som antal modtagere per indbyggere). I opgørelsen sammenlignes Frederikssund Kommune med en række kommuner, som Deloitte tidligere har indsamlet detaljerede oplysninger fra. Da data fra de tre kommuner blev indsamlet i anden sammenhæng, fremstår data herfra i anonymiseret form. Kommunerne er dog i forhold til størrelse og generelle rammevilkår sammenlignelige med Frederikssund Kommune. Opgørelsen er for alle fire kommuner baseret på den samme dataindsamlingsskabelon, og data er valideret med de enkelte kommuner for yderligere at sikre sammenlignelighed i datagrundlaget. Udgifter per helårsperson Nedenstående tabel viser en oversigt over udgifterne per helårsperson for en række udvalgte paragraffer. Tabel 3: Udgifter per helårsperson i 2012 (målt i kr pl) fordelt på kommuner og paragraffer. 85: Socialpædagogisk bistand inde ( 85-botilbud) Socialpædagogisk bistand ude ( 85 i eget hjem) 95: Tilskud til personlig og praktisk hjælp 96: Borgerstyret personlig assistance 103: Beskyttet beskæftigelse Frederikssund Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 303,0 677,3 142,1 633,9 41,69 53,88 81,57 147,21 168,5 701,0 na 918, ,7 998,2 107,3 887,7 136,8 145,8 76,9 117,8 104: Aktivitets- og samværstilbud 107: Midlertidige botilbud 108: Længerevarende botilbud 165,7 190,8 246,4 132,3 442,9 662,5 778,3 603,2 785,3 953,3 932,0 725,5 Note: Data fra kommune 1, 2 og 3 er fra 2011, men er prisfremskrevet til Som det fremgår, er der relativt stor spredning mellem kommunens enhedsomkostninger, hvilket skal henføres til forskelle i den gennemsnitlige støtte per modtager. Frederikssund har relativt lave enhedsomkostninger til 107- og 108-tilbud, hvilket indikerer, at borgerne gennemsnitligt modtager mindre omfattende støtte i Frederikssund Kommune. Omvendt har Frederiks- 15 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

16 sund Kommune relativt høje udgifter til 96-ydelser, hvilket tyder på relativt omfattende støtte til de enkelte modtagere i BPA-ordningen. Serviceadgang I tabellen nedenfor ses en oversigt over kommunernes serviceadgang i forhold til en række udvalgte paragraffer. Tabel 4: Serviceadgang (antal borgere, der modtager ydelse per tusinde borgere over 18 år) fordelt på kommuner og paragraffer (2012). 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA) Frederikssund Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 11,08 6,87 13,48 12,29 0,09 0,58 0,27 0,14 97: Ledsagerordning voksne 100: Dækning af nødvendige merudgifter 101 og 102: Behandlingstilbud 103: Beskyttet beskæftigelse 104: Aktivitets- og samværstilbud 107: Midlertidige botilbud 108: Længerevarende botilbud 0,49 1,96 0,70 1,14 1,34 5,09 2,55 na 3,24 0,47 0,21 5,56 3,65 1,74 1,32 2,93 2,05 4,28 3,26 2,08 2,66 2,15 1,47 0,74 2,78 3,52 1,22 2,24 Note: For kommune 1, 2 og 3 er opgørelsen for Serviceadgangen til 103, 104, 107 og 108 er opgjort på helårspersoner. Som det fremgår af tabel 4, er der betydelig forskel på serviceadgangen til de forskellige paragraffer på tværs af de fire kommuner. Frederikssund Kommune har den laveste serviceadgang til både 96 og 97, men ligger i den høje ende i forhold til behandlingstilbud efter 101 og 102. For 100 har Frederikssund Kommune en serviceadgang, der er markant lavere end sammenligningsgrundlaget. Frederikssund Kommune har i forhold til bostøtte til borgere i eget hjem efter 85 en serviceadgang på niveau med gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget, mens kommunen på 107- og 108-områderne har en relativt høj serviceadgang. Det kan således konkluderes, at Frederikssund Kommune på flere områder ligger højt i forhold til de samlede nettodriftsudgifter til borgere med særlige behov. Det kan blandt andet henføres til, at Frederikssund Kommune har et højt udgiftsniveau på de omkostningstunge 107- og 108-områder, men det skyldes også en relativt høj serviceadgang, hvilket kun delvis modsvares af lave udgifter per helårsmodtager. 16 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

17 Sociale profiler I nedenstående er Frederikssund Kommunes sociale profil sammenholdt med såvel Helsingør som Køge kommuner samt alle kommuner i Region Hovedstaden og hele landet. I tabellen er der for de enkelte indikatorer angivet med henholdsvis grøn eller rød, om den enkelte indikator viser gunstige eller mindre gunstige vilkår for Frederikssund Kommune. Tabel 5: Indikatorer for sociale profiler fordelt på udvalgte kommuner, Region Hovedstaden og hele landet. Andelen af voksne med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse Ungdomskriminalitet målt ift. strafferetlige afgørelser for årige Misbrug andelen af borgere i ambulant- eller døgnbehandling for stof- eller alkoholmisbrug Overførselsindkomster andelen af offentligt forsørgede Specialklasser andelen af børn og unge i specialklasser Tosprogede andelen af tosprogede børn og unge i folkeskolen Unge mødre under 22 år I forbindelse med en række nationale projekter på det sociale område har Deloitte udviklet en metode til at belyse og sammenligne kommuners sociale rammevilkår. Den sociale profil kan således bidrage til at forklare kommunens serviceadgang og serviceniveau, jf. ovenstående afsnit. Metoden er baseret på en række udvalgte indikatorer, som er uddybet i bilag 1, hvor der fremgår en nærmere beskrivelse af indholdet samt datakilden for hver indikator. Frederikssund Helsingør Køge Region Hovedstaden Hele landet 27,2 % 29,6 % 30,2 % 30,6 % 31,3 % 3,7 % 4,4 % 4,7 % 3,9 % 4,0 % 0,2 % 0,7 % 0,6 % 0,7 % 0,5 % 21,6 % 22,5 % 23,3 % 19,6 % 23,7 % 4,4 % 0,9 % 2,3 % 2,4 % 2,0 % 5,6 % 11,2 % 9,8 % 15,9 % 10,4 % 0,5 % 0,6 % 0,6 % 0,5 % 0,6 % Ungdomsuddannelser andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Kommunale nettodriftsudgifter til sundhedsydelser per borger 89,1 % 88,5 % 87,8 % 87,5 % 88,4 % kr kr kr kr kr. Refusion vedr. særligt dyre enkeltsager på området for voksne med særlige behov 433 kr. 312,1 kr. 354,2 kr. 392 kr. 287 kr. Kilde: Danmarks Statistik Note: Opdelingen på de forskellige ydelser og indsatser følger funktionsopdelingen i den kommunale kontoplan. Se note til tabel 1 for uddybende herom. 17 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

18 Som det fremgår, er det kun i forhold til de to indikatorer vedrørende andel elever i specialklasser og refusion af særligt dyre enkeltsager, at Frederikssund Kommune fremstår med en mere udfordret social profil end sammenligningsgrundlaget. Kommunens sociale profil indikerer således ikke, at serviceadgangen naturligt bør være højere i Frederikssund Kommune i forhold til sammenligningskommunerne eller i landet som helhed. Men det bemærkes, at Frederikssund Kommunes høje andel af børn/unge i specialklasser på sigt kan være et opmærksomhedspunkt i forhold til områdets tilgang. 18 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

19 3. Anvendelsen af 85- bostøtte og -botilbud samt STU Frederikssund kommune kan med fordel sætte mere systematisk fokus på sammenhængen mellem borgernes støttebehov, anvendte tilbudstyper og takstniveauet I det følgende sættes fokus på aktivitets- og udgiftsudviklingen i forhold til de mest omkostningstunge indsatser på området, som derfor også er centrale i forhold til den fremtidige strategi på området, herunder: 85 i eget hjem, 85 i tilknytning til botilbud efter almenboligloven, 107 og 108. For at vurdere sammenhængen mellem den valgte indsats og behovet for støtte kombineres aktivitets- og udgiftsudviklingen med tal fra de screeninger af funktionsniveauer, som Frederikssund Kommune har gennemført i 79 sager efter VUM. 2 Kapitlet har afslutningsvis også en gennemgang af STU-området, som udgiftsmæssigt også er et fokusområde i Frederikssund Kommune. I gennemgangen er der til hvert botilbudsområde opstillet en række anbefalinger, mens der sidst i kapitlet er samlet i en række mere tværgående anbefalinger Botilbudsområdet i Frederikssund Kommune I nedenstående tabel fremgår Frederikssund Kommunens botilbud samt antal pladser på området. Som det fremgår, har Frederikssund en række 107- botilbud og et 108-botilbud. 2 Deloitte har i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet udviklet en national standard for udredning af borgere med henblik på at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen. VUM har særligt fokus på, at der tages udgangspunkt i den enkelte borger. I forbindelse med udredning vurderer sagsbehandleren borgerens funktionsevne ud fra 10 temaer, der tilsammen afdækker borgerens fysiske, psykiske og/eller sociale problemer, og hvordan disse påvirker borgerens mulighed for at deltage aktivt i samfundet. 19 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

20 Dertil kommer de botilbud, som Frederikssund Kommune selv benævner 107-lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte eller 108-lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte. Disse botilbudstyper har lovhjemmel i almenboliglovens 105, og benævnes herefter under ét som 85-bostøtte i botilbud. I nedenstående tabel ses en oversigt over Frederikssund Kommunes egne botilbud. Tabel 6: Frederikssund Kommunes egne botilbud. Tilbudsform Frederikssund Kommunes botilbud Antal pladser Linde Allé 5 Møllehaven 13 Kongshøj Allé midlertidige botilbud Skibet 7 Saltsøvej 4 Parkvej 10 A-E 5 Egeparken 6 Skibbyhøj i alt længevarende botilbud i alt Lunden 14 Vangedevej lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte (efter lov om almene boliger) Parkvej 12 6 Ungekollegiet Lundevej 8 Birkemosevej 9 H 3 Nordmandshusene lignende tilbud i alt lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte (efter lov om almene boliger) Rosenfeldthusene 17 I alt 128 Kilde: Frederikssund Kommune Som det fremgår af ovenstående tabel, har kommunen eller 107- lignende tilbud og i alt eller 108-lignende tilbud svarende til 128 pladser samlet set på botilbudsområdet. En række af pladserne er optaget af borgere fra øvrige kommuner, og Frederikssund Kommune køber samtidig også et stort antal pladser i andre kommuner. I nedenstående tabel ses det samlede antal aktive sager, inklusive borgere i botilbud i andre kommuner, fordelt på de tre botilbudstyper og 85- bostøtte i eget hjem. 20 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

21 Tabel 7: Antal aktive sager fordelt på botilbud og 85-bostøtte i eget hjem. 85- bostøtte i eget hjem bostøtte i botilbud I alt i botilbud Antal aktive sager Kilde: Frederikssund Kommune Note: For 85-bostøtte i eget hjem er opgørelsen per 22. januar 2014, mens opgørelsen for 107, 108 og 85-bostøtte i botilbud er opgjort 5. november Kommunen anvender således i alt 213 pladser på botilbudsområdet, mens den yder 85-støtte til 305 borgere i eget hjem. Der vil således i forhold til kommunens eget samlede antal pladser i den nuværende struktur fortsat være behov for køb af et stort antal pladser i øvrige kommuner, også selvom de kommuner, der i dag køber pladser i Frederikssund Kommune, fremadrettet kan forventes i højere grad at anvende egne tilbud. Nedenfor gennemgås de enkelte tilbudstyper på botilbudsområder i forhold til udgifter, antal sager, resultat af screening og vurdering af borgernes tyngde sammenholdt med enhedsudgifter i form af aktuelle takster bostøtte i eget hjem jf. lov om social service I dette afsnit sættes fokus på forløb med 85-bostøtte til borgere i eget hjem. Området er styringsmæssigt rammefinansieret med et fast budget og havde i 2012 et samlet budget på cirka 16 mio. kr. I nedenstående tabel ses en opgørelse over sager med 85-bostøtte i eget hjem fordelt på Frederikssund Kommunes målgruppeopgørelse. Tabel 8: Oversigt over sager med 85-bostøtte i eget hjem fordelt på målgrupper. Målgruppe Erhvervet hjerneskade Antal sager Samlet ugentligt tidsforbrug (timer) Gennemsnitlig støtte (ugentlige timer) Højeste støtte (ugentlige timer) Mindste støtte (ugentlige timer) 23 71,5 3, ,5 Sindslidelse, psykisk ,5 2,17 7,5 0,5 sårbare eller sociale problemer Sindslidelse, psykisk ,36 6 0,5 sårbare, socia- le problemer og misbrug Udviklingshandicap , (udviklingshæmning) I alt , ,5 Kilde: Frederikssund Kommune 22. januar Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

22 Gennemsnitligt fnktionsniveau på 0-4-skalaen Som det fremgår, modtager i alt 305 borgere 85-støtte. Borgere med et udviklingshandicap og borgere med erhvervet hjerneskade udgør de mest komplekse målgrupper og udgør samlet 29 procent af 85-sagerne. Dels har disse målgrupper en markant højere gennemsnitlig ugentlig ydelse, dels er det også her, den største spredning i omfanget af hjælpen er. Tabellen viser også, at det samlede timeforbrug for de 64 borgere med udviklingshandicap svarer til forbruget for de 164 borgere tilhørende målgruppen borgere med sindslidelse, psykisk sårbare eller sociale problemer. Screening af funktionsniveau i forhold til 85-bostøtte i eget hjem I nedenstående figur ses resultaterne for screeningen af funktionsniveauet hos 21 borgere med 85-bostøtte i eget hjem. Figuren viser, at borgerne i de 21 sager har størst udfordringer i forhold til psykisk funktionsnedsættelse, praktiske opgaver i hjemmet og samfundsliv, hvilket omfatter job og bolig m.m. Her er der således det laveste funktionsniveau på skalaen 0-4, hvor 4 er totale udfordringer. Derimod har borgerne i gennemsnit færrest udfordringer i forhold til fysisk funktionsnedsættelse og mobilitet. Figur 1: Screening af funktionsniveau. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 I nedenstående tabel er borgerens samlede behov opgjort i forhold til skalaen i VUM, som går fra intet problem til fuldstændigt problem, jf. nedenstående. Den viser, at 13 ud af 21 borgere samlet set er vurderet til at have svære problemer (E). 22 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

23 Tabel 9: Borgerens samlede behov og gennemsnitlig ugentlig udgift i sager med 85-bostøtte i eget hjem A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem Antal Gennemsnitligugentlig udgift (kr.) Kilde: Frederikssund Kommunes screening af funktionsniveauer og økonomiopgørelser. Der har ikke kunnet indhentes takstoplysninger i alle sager. I ovenstående tabel er borgerens samlede behov endvidere sammenholdt med den gennemsnitlige ugentlige udgift. I forhold til 85-sagerne med bostøtte er der ikke en egentlig takstberegning, men udgiften svarer til 359 kr. per time. Idet ydelserne på 85-bostøtte i eget hjem opgøres i timer per uge, opgøres den gennemsnitlige udgift per uge på denne paragraf, mens det for botilbuddene opgøres på dag- eller døgntakst. De store udsving i taksten skyldes en sag med et særligt stort støttebehov på 24 ugentlige timer. Hvis der ses bort fra denne sag, er takstniveauet for 85- bostøtte proportionalt stigende med omfanget af problemer hos borgeren, og der er således relativ tæt sammenhæng med screeningens resultater og den tildelte støtte. Varighed af indsatsen i 85-bostøtte i eget hjem På tværs af målgrupperne for 85-bostøtte i eget hjem ses betydelige forskelle i den nuværende gennemsnitlige varighed af indsatsen. Af nedenstående tabel fremgår det, at gruppen af borgere med udviklingshandicap og gruppen med erhvervet hjerneskade har den længste gennemsnitlige varighed på 4,5 år og 3,1 år. Blandt de to målgrupper med sindslidende ses en gennemsnitlig varighed på mellem 1,6 år og 2,6 år. Tabel 10: Oversigt over varighed af indsatsen for 85-bostøtte i eget hjem fordelt på målgrupper. Opgjort 22. januar Gennemsnitlighed Højeste varighed (år) varighed af indsats (år) Erhvervet hjerneskade 3,1 7,1 Sindslidelse, psykisk sårbare eller sociale problemer Sindslidelse, psykisk sårbare, sociale problemer og misbrug Udviklingshandicap (udviklingshæmning) 2,6 7,1 1,6 5,8 4,5 7,1 I alt 2,8 7,1 I alt Kilde: Frederikssund Kommune Som det fremgår, har en række sager en varighed på mere end 7 år, hvilket bør sammenholdes med borgerens fortsatte udviklingspotentiale, herunder om der er behov for en ændret indsats. 23 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

24 Tilgang til 85-bostøtte i eget hjem Nedenstående tabel viser borgernes alder ved opstartstidspunktet for iværksættelse af 85-bostøtte for sager, der var aktive per 22. januar Det fremgår, at 32 ud af 89 sager med opstart i 2013 skal findes blandt de 18- og 23-årige, hvilket bør være et fremadrettet fokuspunkt. Samlet set udgør de unge under 31 år i 2013 mere end 50 procent af tilgangen på området, og de unge udgør en stigende del af tilgangen, hvilket fremgår af faldet i gennemsnitalderen fra 45 år i 2008 til 34 år i En del af årsagen til det øgede antal unge modtagere henføres til, at flere unge under finanskrisen har mistet tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket har affødt øget sårbarhed. Samtidig er der mere generel tendens til, at flere børn og unge får diagnoser, hvilket medfører et øget pres på voksenydelserne, efterhånden som disse grupper bliver ældre. I forhold til udviklingen generelt på 85-området, er det Frederikssund Kommunes erfaring, at en del borgere fra andre kommuner ved udflytning fra et botilbud i Frederikssund ønsker at bosætte sig i kommunen, hvilket er udgiftsdrivende for 85-området. Omvendt har Frederikssund Kommune selv en forholdsvis stor andel borgere i tilbud i andre kommuner, hvor der må formodes at være samme tendens. Tabel 11: Tilgang til 85-bostøtte i eget hjem opgjort på borgerens alder ved opstartstidspunkt for aktive sager per 22. januar 2014 (antal). Alder I alt Gennemsnitsalder 42,1 45,0 43,7 35,0 40,2 33,2 34,1 41,8 Kilde: Frederikssund Kommune Samtidig vurderer Frederikssund Kommune, at kommunen har fået flere kompetencer til at håndtere udfasning af 85 i eget hjem, hvor der ikke længere er basis for en udvikling af borgerens funktionsniveau. I disse tilfælde vil der typisk være behov for en mere indgribende indsats, hvilket kan øge efterspørgslen på fx 107, men det kan også betyde, at hjælpen kan ydes efter 83. Der er således også afgang på området, og i perioden fra 14. december til 2013 til 22. januar 2014 er der eksempelvis afsluttet sager, mens der i samme periode er igangsat 85-støtte til syv borgere. Det skal dog sammenholdes med, at 16 borgere afventer opstart af visiteret 85-bostøtte. 24 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

25 Anbefalinger på 85-området Det er Deloittes vurdering, at Frederikssund Kommune bør have et stærkt strategisk fokus på området for bostøtte i eget hjem, herunder om en række 107-foranstaltninger med fordel kan iværksættes i eget hjem, og om det omvendt er hensigtsmæssigt, at nogle forløb med 85-bostøtte forløber i mere end 7 år. Det kunne være tilfældet, at nogle borgere med 85-bostøtte i eget hjem reelt tilhører målgruppen for 83. Forholdet er også belyst i forbindelse med resultatet af sagsscreeningen i kapitel 3, hvor en række sager med 85-bostøtte i eget hjem overraskende vurderes med sværere problemer på flere dimensioner end en række borgere i 107. Et konkret forslag til at forebygge, at fx misbrugere eller andre sårbare med 85-bostøtte får behov for et botilbud, er at etablere en døgnvagt. Rationalet er, at selv den mindste rådgivning eller aftale om et møde i en ellers potentiel krisesituation kan være nok til at berolige borgeren, eller få en aftale om et møde på plads den næste dag hos en rådgiver. En sådan døgntilkaldevagt kunne organiseres på et af de eksisterende botilbud med døgnbemanding. Det er ikke ud fra det foreliggende datagrundlag muligt generelt at vurdere, om det er det rette støtteniveau, der er tildelt den enkelte borger. Deloitte anbefaler dog, at der sættes fokus på, hvilken gavn støtte på 0,5 time og 1 time ugentligt udgør for henholdsvis de 11 og 31 borgere, der modtager støtte på disse niveauer, herunder om nogle af borgerne eventuelt kan støttes udenfor paragrafferne i lov om social service, fx ved inddragelse af frivillige tilbud, eller måske kan håndteres gennem et gruppetilrettelagt 85-forløb Midlertidige botilbud efter 107 Frederikssund Kommune har i 2013 forventelige udgifter på cirka 49 mio. kr. til midlertidige botilbud. I nedenstående tabel ses udviklingen i udgifterne på området. Fra regnskab 2010 til regnskab 2012 har der været en udgiftsstigning på 13,4 procent, mens stigningen fra 2010 i forhold til forventet regnskab for 2013 svarer til 16 procent. Tabel 12: Udgiftsudviklingen på 107-området i Frederikssund Kommune i perioden (målt i kr pl) Kilde: Danmarks Statistik og Frederikssund Kommune Note: Regnskabstallene er opgjort med afsæt i udgifterne konteret på den kommunale kontoplan : Botilbud til midlertidigt ophold. For 2013 er forventet regnskab opgjort med afsæt i Frederikssund Kommunes egne data. I nedenstående tabel fremgår det, at kommunen i 2013 har haft 97 sager, hvoraf 91 sager fortsat er aktive per 5. november Mere end tre ud af fire (75,26 procent) borgere fra Frederikssund Kommune, der i 2013 har modtaget et 107-tilbud, er indskrevet på et tilbud i en anden kommune. 25 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

26 Antal sager Samlet set forventer Frederikssund Kommune derfor i 2013 at købe pladser i andre kommuner svarende til 81,4 procent af de samlede udgifter på 107- området. Tabel 13: Udgifts- og aktivitetsopgørelse for Frederikssund Kommunes forbrug af 107 i 2013 opgjort 5. november Udgifter - forventet Aktiviteter Gennemsnitlig årlig årsforbrug antal sager udgift per borger Egne tilbud Tilbud øvrige kommuner I alt Kilde: Frederikssund Kommune Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige årsudgift er væsentligt større til tilbud i andre kommuner sammenlignet med kommunens egne tilbud. Differencen skal ifølge Frederikssund Kommune forklares ved forskelle i borgernes omfang af problemer og behov for støtte, og at pladserne købt i andre kommuner således typisk også vedrører mere specialiserede tilbud. Figur 2: Årligt udgiftsniveau i 2013 for aktive 107-sager per 5. november I ovenstående figur er fordelingen af årsudgifterne til de enkelte 107-forløb grupperet efter en række forskellige udgiftsniveauer. 46 sager svarende til 50,5 procent af sagerne har et årligt udgiftsniveau i intervallet kr. til af disse sager er på egne botilbud i Frederikssund Kommune, der netop også har lavere gennemsnitlige udgifter i forhold til tilbud i andre kommuner. Otte sager koster årligt Frederikssund Kommune mere end 10,58 mio. kr. Den gennemsnitlige udgift til sagerne over 1 mio. kr. er 1,32 mio. kr., og det vedrører i alle tilfælde pladser købt i andre kommuner. Den dyreste sag kostede i 2013 Frederikssund Kommune 2,12 mio. kr. 26 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

27 Gennemsnitligt fnktionsniveau på 0-4-skalaen De samlede udgifter til sager over 1 mio. kr. i 2013 udgør 24 procent af det forventede årsforbrug. Det er Deloittes erfaring, at det ofte kan betale sig at foretage en grundig gennemgang af disse sager, herunder sikre en tæt dialog med leverandørerne, med henblik på at vurdere, hvorvidt taksten og serviceniveauet er det rette. Derfor er det et vigtigt tiltag, at Frederikssund Kommunes myndighedsafdeling aktuelt er i dialog med 107-botilbuddene med henblik på en genvurdering af, om borgerne fx kan bo i egen bolig med egen støtte. Screening af funktionsniveau i forhold til 107 I nedenstående figur ses resultaterne af screeningen af funktionsniveauet hos 11 borgere, der modtager et botilbud efter 107. Det fremgår tydeligt, at disse borgere vurderes til at have de sværeste problemer i forhold til psykisk funktionsnedsættelse og socialt liv. Figur 3: Screening af funktionsniveau. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 I nedenstående tabel er borgerens samlede behov opgjort i forhold til skalaen i VUM, som går fra intet problem til fuldstændigt problem. Tabel 14: Borgerens samlede behov og gennemsnitlig døgntakst for borgere i 107-botilbud. A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem Antal Gennemsnitlig døgntakst (kr.) Kilde: Frederikssund Kommunes screening af funktionsniveauer og økonomiopgørelser. I alt Det fremgår, at 4 af de screenede borgere vurderes at have moderate problemer, mens 17 vurderes at have svære problemer, og at disse også er i et botilbud med en væsentlig højere takst i sammenligningen med de borgere, der er vurderet med moderate problemer. 27 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

28 Tilgang til 107 Målgruppen for de unge mellem 18 og 23 år udgør størstedelen af tilgangen til 107-botilbud over de seneste fem år. Dette fremgår af nedenstående tabel, der viser borgerens alder ved opstartstidspunktet for opholdet i botilbuddet for de 107-sager, der var aktive per 5. november Tabel 15: Tilgang til 107 opgjort på borgerens alder ved indskrivning for aktive sager per 5. november 2013 (antal) år år år år år år I alt Gns. alder 34,6 22, ,4 30,2 Kilde: Frederikssund Kommune Note: Opgørelsen for 2009 inkluderer sager fra de fire sammenlagte kommuner (Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup) og de sager, der er tilgået i 2007 og Med udgangspunkt i referaterne fra Visitationsudvalget i perioden præsenteres i nedenstående tabel en uddybende gennemgang af de sager, der er visiteret til En gennemgang af de 40 sager, der i Visitationsudvalget er visiteret til 107 i perioden , viser, at der i 26 tilfælde er tale om helt nye sager. Med nye sager forstås, at borgeren ved visitationstidspunktet ikke har haft en anden indsats efter lov om social service. I seks sager havde borgeren i forvejen en indsats på voksenområdet i Frederikssund Kommune, mens borgeren i seks andre sager havde et tilbud i en anden kommune. Endelig var en af sagerne en overdragelse fra kommunens familieområde. De 40 sager visiteres primært til tilbud i andre kommuner (22 sager), mens 15 borgere visteres til egne tilbud. I de 26 nye sager gælder det, at visitationen i næsten tre ud af fire tilfælde sker til tilbud i andre kommuner. Derudover er hjemtagning af sager ved revisitation begrænset, da der kun er sket hjemtagning fra to 107-tilbud. 3 De summerede opgørelser herfra afviger i mindre grad fra ovenstående tabel. Det skyldes, at ovenstående tabel kun har medtaget de sager, der reelt er igangsat, mens gennemgangen nedenfor tager afsæt i en opgørelse af visitationer, og dækker derved over, at der fortsat afventer afklaring eller igangsættelse af indsatsen. 28 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet