7. semester speciale, VIA University College. BIM for bygherren. Forbedring af formidlingen af BIM til bygherren. Mikkel Bülow Petersen

Transkript

1 7. semester speciale, VIA University College BIM for bygherren Forbedring af formidlingen af BIM til bygherren Mikkel Bülow Petersen November, 2012

2 Titelblad Titel: BIM for bygherren Undertitel: Forbedring af formidlingen af BIM til bygherren Uddannelsesinstitution: VIA University College Uddannelse: Bygningskonstruktør Opgave: 7. semester speciale Forfatter Mikkel Bülow Petersen Vejleder: Stig Ilkrone Udgivelsesdato: 26. november 2012 Sprog: Dansk Sidetal: 50 sider (i alt 59 sider med bilag) Anslag: anslag med mellemrum (for siderne 8 50) svarende til 30,35 sider á 2400 anslag.

3 Forord Denne rapport er det endelige resultat af specialet på 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Rapporten er dybdegående omkring emnet BIM og dets muligheder samt formidlingen af BIM til bygherren. Specialet er udarbejdet under vejledning af Stig Ilkrone, som har en Master i Bygherrerådgivning og Værdidesign. Specialet udgør 1/3 del af arbejdet på 7. semester, og det tager udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan formidlingen af BIM mellem Rådgivere og bygherrer samt brugere forbedres? Rapporten henvender sig hovedsageligt til personer, der arbejder indenfor byggebranchen eller har en byggeteknisk viden. Derudover henvender den sig til personer, der har interesse indenfor fremtiden og udviklingen indenfor digitalisering af byggebranchen. Jeg vil gerne takke Stig Ilkrone for vejledningen på specialet, hvor han har bidraget med væsentlige input undervejs samt forholdt sig kritisk til min tilgang til problemstillingen. Jeg vil også gerne takke Leif Kruse fra Arbejdernes Andelsboligforening for at tage sig tid til at informere omkring deres omstrukturering, samt sætte mig ind i hvordan de fremadrettet arbejder med BIM i deres drift og vedligeholdelsessystem. Til sidst skal der også lyde en stor tak til Allan Wright fra Arkitektfirmaet A/S Hune & Elkjær, for at have haft mig i praktik på 6. semester og for at have bidraget med information om deres nye produkt, som henvender sig til bygherren Mikkel Bülow Petersen

4 Resume Denne rapport undersøger hvordan digitaliseringen af byggebranchen kan formidles på en fornuftig og overskuelig måde fra rådgiverens side og til bygherren. Rapporten tager udgangspunkt i de driftsmæssige informationer, som er væsentlige når bygningen går fra færdig udførelse til drift. For at rapporten skal give sammenhæng for læseren, er der indledningsvis givet en introduktion til de begreber og aktører, som der behandles undervejs i rapporten. Derudover følger rapporten to eksempler på, hvordan BIM kan bruges i en driftsmæssig sammenhæng. Grundlaget for de to sager er fremkommet gennem interviews med to parter, der hver især har sin rolle i byggebranchen. Begge parter har været i branchen i mange år og repræsenterer henholdsvis bygherredelen og rådgiverdelen. Samtidig er begge repræsentanter for to forskellige målgrupper, som henholdsvis er større forvaltninger og den anden arbejder med mindre bygherrer. Gennem de to sager fremgår det, at værktøjerne som er til rådighed i dag, enten kræver en meget professionel tilgang eller ikke har den fornødne brugervenlighed. Efter hver sag er der skrevet et muligt løsningforslag, som tager udgangspunkt i analysen af sagen. Heriblandt indgår mit eget forsøg på at gøre BIM til et brugbart værktøj til driftsinformationer. Konklusionen giver et indblik i hvad der skal til for at udnytte BIM i driftsfasen. Derudover giver perspektiveringen mit eget bud på, hvilken fremtid BIM går i møde.

5 Abstract. This report examines how the digitization of the construction industry, can be communicated in a reasonable and orderly manner from the consultant's side to the client. The report is based on the information from Facilities management that finds importance, when a building goes from construction and in to daily management. To ensure the report provides the right context for the reader, it initially gives an introduction to the concepts and the characters, which are dealt with throughout the report. In addition to this, the report researches two examples, of how BIM can be used as a tool for facility management. Basis for these two examples is obtained through interviews with different actors, each with their different role in the construction industry. Both individuals have been in the construction industry for many years and represent both the client part and the advisor part. Both individuals represent an area, which respectively are larger management organizations and smaller organized clients. Throughout the two cases it is applied, that the tools available today, either require a very professional approach, or do not have the ease of use. After each case is presented a possible solution, which is based on the analysis of the case. Among them is my own solution, on how to make BIM a useful tool for facility management. The conclusion provides an insight into what it takes to gain the full advantage of BIM and its use in daily management. Furthermore I give my own perspective view on, what the future might hold for BIM.

6 Indhold 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og struktur 10 Læsevejledning 11 2 Introduktion til aktører og begreber Bygningsejeren, Bygherren, Driftsherren og deres roller Bygherren: Driftsherren: Bygningsejeren: Facility Management (FM): Building Information Modelling (BIM): Definitionen af BIM: 17 3 Tunge skridt til en digital verden IKT Bekendtgørelsen: Delkonklusion på IKT Bekendtgørelsen: BIM for bygherren: 21 4 Case: AAB s omlægning til BIM: Historisk om AAB: Den gamle strukturering: Det nye klassifikationssystem: Delkonklusion på forvaltningsklassifikationssystemet: 32 5 Løsningsmodellen for AAB AAB s metode: Anvendelse af metoden i praksis: Styringen af informationerne med MdocFM: Delkonklusion på MdocFM: 38 6 Case: Hune & Elkjær og Husets DNA Baggrundsviden: Ideen: Analyse: 42 7 BIM løsning for Hune & Elkjær 43

7 8 Konklusion 48 9 Perspektivering Bibliografi Bilag Bilag A diskussionsområder ved interview med Allan Wright d : Bilag B diskussionsområder ved interview med Leif Kruse d : Bilag C Pentagon: Bilag D og E interviews med Allan Wright og Leif Kruse: 59 Indholdsfortegnelse figurer: Figur 1, Oversigt over rapportens opbygning og indhold 11 Figur 2, De styrende parter i en byggesag 13 Figur 3, Bygherrens og driftsherrens centrale arbejdsopgaver, udviklingstendenser og digitaliseringsbehov 14 Figur 4, Model for Facilities Management 15 Figur 5, Forskel i konkretiseringsgrad over tid mellem digitalt byggeprojekt og traditionelt byggeprojekt 19 Figur 6, Krav jf. IKT bekendtgørelsen 19 Figur 7, Eftersyn af ventilationsaggregat 22 Figur 8, fordeling af omkostningerne i bygningsdriften 23 Figur 9, Fokusområder ved implementeringen af det nye klassifikationssystem 26 Figur 10, Fordeling af kategorier til kontoplan 115 og Figur 11, Skema til organisering af bygningsdele iht. kontoplan 115 og Figur 12, kategorisering af dør 29 Figur 13, Metodeform til syring af vedligehold iht. det nye klassifikationssystem 30 Figur 14, Eksempel på bygningsdelskort 31 Figur 15, Plantegning med stykliste 34 Figur 16, Processen som den skal anvendes i praksis 35 Figur 17, Brugerflade til MdocFM 36 Figur 18, Økonomisk langtidsplanlægning i MdocFM 37 Figur 19, Oversigt over brugerindflydelse og huslejestigning 38 Figur 20, Koncept ide fra Hune & Elkjær som gør brug af QR koder 41

8 Indledning Kap: Indledning Som en del af 7. semester skal jeg skrive et speciale, som er en dybdegående analysering og konkluderen på en specifik problemstilling. Specialet skal omhandle et relevant fagligt område, som både jeg selv og andre fagligt interesserede kan drage gavn af at læse. Jeg har valgt at undersøge en problematik indenfor BIM projektering, som omhandler de fordele, som en bygherre burde have til rådighed, når bygningen overgår til driftsfasen. Det drejer sig bl.a. om hvilke værktøjer, der er til rådighed for bygherren, men ligeledes også hvordan tegnestuerne forholder sig til begrebet BIM, og hvordan de egentlig bruger det og forstår det. Grunden til jeg har valgt at fokusere på dette område skyldes bl.a. min egen interesse for BIM som et værktøj. Jeg ser BIM som et fornuftig bidrag til byggebranchen gennem alle dets faser, da det både økonomisk og tidsmæssigt har vist sig at være et holdbart tiltag. Det er min erfaring, at der som udgangspunkt er mangel på viden omkring BIM i overgangen fra udført byggeri til driftsfasen. Derfor er det vigtigt, både for mig selv og andre, at få indblik i hvilke værktøjer og mulige tilgange, der vil kunne skabe en bredere viden om netop dette område. Gennem mine undersøgelser og analyser håber jeg, at kunne ende med og vide tilstrækkeligt omkring, hvordan man bør tilgå en bygherre i opstartsfasen for at klarlægge hans krav til drift og vedligeholdelse og ud fra dette kunne indarbejde disse krav i en BIM model. Derudover håber jeg, at jeg får nok viden omkring hvilke værktøjer, der er til rådighed for bygherren og at disse værktøjer vil have mulighed for indarbejdelse i en BIM model. 1.1 Problemformulering Arbejdsmetoden i en byggesag, som vi kender den i dag, bygger typisk på, at når et byggeri afleveres modtager bygherren en masse informationer, som er fordelt over mange forskellige dokumenter. De informationer er ofte skrevet af mange forskellige mennesker, og de har alle deres måde at forklare tingene på og ligeledes strukturerer de tingene på deres egen måde. Det betyder, det ofte kan være svært for en bygherre at indarbejde disse informationer i driftsfasen, da bygherren ikke kan danne sig et overblik over de informationer, som er nødvendige i selve driften. Det betyder også, at materialet ofte bliver placeret i en kasse, som sjældent bliver brugt, og når bygherren endelig finder behov for materialet, mister han hurtigt overblikket og har svært ved at finde de nødvendige dokumenter. Det er både tidskrævende for bygherren, og det er en tilbagevendende Side 8

9 Indledning Kap: problematik, som giver anledning til frustration. Det er muligt at imødekomme og simplificere denne problematik gennem brugen af BIM. Ideen bag brugen af BIM er netop at de informationer, som implementeres i bygningsmodellen forbliver konsistente og under revideringer tilpasser informationerne sig gennem de parametriske egenskaber, der er givet i bygningsmodellen. Teorien bag udnyttelsen af BIM i driftsfasen baserer på, at bygherren modtager en digitalt afleveret bygningsmodel. Det er i sig selv simpelt at indskrive i en aftale med rådgiveren, men i praksis har bygherren svært ved at definere overfor rådgiveren, hvilke informationer der er nødvendige for, at han kan anvende det i driften. Derfor er det vigtigt, at bygherren gennem et særskilt dokument bliver i stand til at definere, hvilke egenskaber/parametre, der findes nødvendige til netop hans bygning. Det er en proces, som er unik for hver individuel opgave, og det kan være nødvendigt for en bygherre, at inddrage brugerne i denne proces alt afhængig af opgavens art. Dette giver derfor anledning til følgende hovedproblematik for denne rapport. Hvordan kan formidlingen af BIM mellem Rådgivere og bygherrer samt brugere forbedres? 1.2 Afgrænsning Denne opgave omhandler digitaliseringen af driftsmæssige informationer, som rådgiveren realiserer ud fra bygherrens krav. For at kunne afdække problematikken vil bl.a. IKT bekendtgørelsen blive behandlet med indblik i bygherrens krav om digitalt aflevering. Rapporten vil også omhandle et nyt forvaltningsklassifikationssystem, som loven kræver visse offentlige virksomheder på sigt omstrukturerer deres vedligeholdelsessystem efter. Opgavens empiri tager udgangspunkt i arkitektvirksomheders erfaringer med tilgangen til bygherren og deres indsigt i BIM, som et værktøj til bygherren. Derudover fokuseres der på formidlingen af BIM, i form af de værktøjer bygherren har til rådighed i driften. I forlængelse af brugen af disse værktøjer vil det være med udgangspunkt i, hvordan de anvendes hos Arbejdernes Andelsboligforening (AAB). Problematikken i denne rapport omhandler ikke de problemer, som der kan opstå mellem arkitekt og ingeniør under projekteringsfasen. Der er mange problematikker under projektering af en BIM model, og der opstår ofte konflikter, når arkitekter og ingeniører skal udveksle og implementere informationer i BIM modeller. Der er mange parter, som skal blive enige om, hvordan en bygning skal sammensættes og erfaringen her i Danmark viser meget ofte, at forståelsen for BIM er vidt forskellig og firmaerne har deres egen tilgang til brugen af BIM. De problemer arkitekter og ingeniører sidder med under projekteringsfasen er kommunikationsproblemer mellem hinanden, og de opstår i en fase af projekteringen, hvor bygherren har afklaret hans krav til sin bygning. Derfor ser jeg det ikke som en relevant problematik, der inddrages i denne rapport. Ydermere omhandler rapporten ikke de problematikker, der opstår mellem rådgiverne og entreprenørerne. Den problematik jeg her Side 9

10 Indledning Kap: refererer til, omhandler brugen af BIM i udførelsesfasen, når selve bygningen skal opføres. De problematikker, som opstår i denne fase, omhandler teknisk viden fra entreprenørenes side, som rådgiverne skal kunne supplere og hjælpe med at løse. 1.3 Metode og struktur For at klarlægge og forberede læseren på de grundlæggende emner, som analyseres og diskuteres i rapporten anvendes sekundære data til de teoretiske områder. Den teoretiske del består af en række begreber og emner, som forklares for at give forståelse igennem rapporten. Der er lagt vægt på, at de sekundære data er pålidelige, hvilket betyder, der er prioriteret at forfattere og personer, der har udarbejdet de rapporter og artikler, der anvendes har en dybdegående viden omkring emnet. De primære data danner grundlag for rapportens to cases. De primære data er indsamlet gennem interviews med fagfolk, der har mange års erfaring indenfor deres område. Dataene fra interviewene er kvalitative og bliver i rapporten analyseret ud fra et kritisk synspunkt. De kvalitative data bliver også diskuteret og delkonkluderet undervejs i rapporten. Det er i høj grad interviewene der danner grundlag for empirien i rapporten. Interviewene er foretaget på to repræsentanter indenfor byggebranchen. Leif Kruse Inspektør hos AAB (Arbejdernes Andelsboligforening) i Århus Allan Wright Administrerende direktør og partner hos Arkitektfirmaet A/S Hune & Elkjær Rapportens struktur er bygget op af en indledning, som indeholder baggrunden for denne rapport. Indledningen indeholder også problemformuleringen, som definerer hovedproblemstillingen i rapporten. Derudover indeholder indledningen en afgrænsning af det valgte emne. Hovedafsnittet i rapporten omhandler de førnævnte sekundære data, som beskriver noget om de begreber og emner, der arbejdes med undervejs i rapporten. De primære data er opdelt, så de præsenterer de involverede parter i de cases, der analyseres og efterfølgende bliver diskuteret ud fra mulige løsningsforslag til den opstillede problematik. Til sidst i rapporten præsenteres konklusionen på hovedproblematikken samt en perspektivering gjort ud fra egne vurderinger og holdninger indenfor det overordnede emne. For at give læseren et overblik over hvilke afsnit der indeholder hvad, er der på næste side udarbejdet en læsevejledning, som giver et overblik over rapportens indhold. Side 10

11 Indledning Kap: Læsevejledning Efter denne indledning følger der 7 kapitler, som det er illustreret på figur 1. Kapitel 2 og 3 omhandler den grundlæggende teori, som danner grundlag for resten af rapporten. Derefter følger kapitel 4, 5, 6 og 7 som omhandler empirien i rapporten samt analysering og indblik i løsningsmodeller til de problemstillinger, der opstår under analysen. Til slut konkluderes rapporten, og der gives en perspektivering på den fremtidige udsigt indenfor BIM. 2. Introduktion til aktører og begreber Afsnittet omhandler en forklaring af de aktører og begreber, som rapporten arbejder med. Afsnittet er ment som et forståelsesgrundlag for resten af rapporten. 3. Tunge skridt til en digital verden Afsnittet omhandler en tilgang til IKT bekendetgørelsen og dens implementering i en byggesag. Afsnittet omhandler også indblik i bygherrens tilgang til BIM. 4. Case: AAB's omlægning til BIM Afsnittet omhandler en præsentation af AAB og en gennemgang og analysering af deres arbejde med det nye forvaltningsklassifikationssystem. 5. Løsningsmodellen for AAB. Afsnittet giver et indblik i AAB's nye digitale værktøj MdocFM som implementeres med alle deres D&V data. 6. Case: Hune & Elkjær og "Husets DNA" Afsnittet omhandler en præsentation af Arkitektfirmaet A/S Hune & Elkær, samt et indblik i deres nye applikation, som skal forbedre bygherrens forhold indenfor Drift og vedligehold 7. BIM løsning for Hune & Elkjær. Afsnittet omhandler et foreslag til, hvordan Hune & Elkjær kan udnytte BIM sammen med deres nye applikation. Forslaget er udarbejdet i forbindelse med mit eget fgangsprojekt. 8. og 9. Konklusion og perspektivering Afsnittene indeholder den endelige konklusion, hvor der følges op på hele rapportens indhold. Efterfølgende perspektiveres der på de fremtidsmuligheder, der er indenfor BIM. Figur 1, Oversigt over rapportens opbygning og indhold Side 11

12 2. Introduktion til aktører og begreber Kap: Introduktion til aktører og begreber Denne rapport gør brug af en række faglige udtryk og begreber, som har stor betydning for sammenhængen i rapporten, derfor vil jeg i det følgende klarlægge en del af de faglige udtryk og begreber, som bliver nævnt i rapporten. Det er også disse udtryk og begreber, som senere i rapporten bliver brugt som omdrejningspunkt for mine analyseringer og konklusioner undervejs i rapporten. Afsnittet omhandler også en forståelse for de aktører og begreber, som ofte er omfattet i et byggeprojekt, og hvilken rolle de spiller i projektforløbet. 2.1 Bygningsejeren, Bygherren, Driftsherren og deres roller. Tilbage i 2002 blev der vedtaget en ny lov, som har betydet store ændringer for almene boligorganisationer. Loven indførte et nyt begreb kaldet driftsherren, som betød at der pludselig kunne være tre aktører i en byggesag. I samme lov blev det også vedtaget, at kommunerne skulle sørge for åben konkurrence om bygherreopgaven, når der var tale om støttet alment nybyggeri. I mange tilfælde er bygherren og driftsherren beskrevet som den samme person. Det kan i mange tilfælde skabe forvirring i byggesager, når bygherrens og driftsherrens behov skal afklares. Der kan være mange forskellige sammensætninger af organisationer, som sammen med typen af byggeri betyder, at bygherren og driftsherren kan blive sammenblandet på flere mulige måder. Formålet ved at adskille bygherre og driftsherre er, at sikre bygherreopgaven varetages af den person, der er bedst egnet til opgaven. Dermed er det også underforstået, at boligorganisationerne, som tidligere var både drifts og bygherre, ikke altid levede op til det, der var forventet. (Ørnebjerg, Maj 2003) Udover bygherren og driftsherren er der også en tredje part i en byggesag. Den tredje part er bygningsejeren, som i mange tilfælde kan være bygherren. Men har bygningsejeren ikke kompetence til at stå som egen bygherre, bliver rollerne splittet op. Hvis det er tilfældet, er det bygningsejerens ansvar at vælge både driftsherre og bygherre til den gældende byggesag. Alle tre aktører har hver deres tilgang til en byggesag, hvilket jeg vil klarlægge i de kommende tre afsnit. Side 12

13 2. Introduktion til aktører og begreber Kap: Bygherren: Bygherren er den centrale figur i organiseringen af bygge og anlægsprojekter. Rollen som bygherre varetages typisk af en professionel bygherrevirksomhed, som har de rette kompetencer. Som bygherre er man køber på et marked og står sædvanligvis for, at kontrollere byggeprocessen kører efter planen. Men i fremtiden hælder bygherren mere mod en rolle som facilitator. (Bygherreforeningen, 2009) Det vil sige, hans rolle bliver at hjælpe de involverede i byggesagen med, at forstå det fælles mål uden at tage en bestemt position, når der opstår konflikter. På denne måde bliver bygherren en, der skaber mere effektivitet i arbejdet med brug af sin viden indenfor det faglige område. Bygherren vil stadig skulle tage det store initiativ i de tidlige faser af en byggesag og her være særlig skarp, da mange af de tidlige beslutninger får afgørende betydning for hele byggesagen og dens forløb. Bygherrens tilgang og behov er altid afhængig af hvilken type byggesag, der er tale om. Derfor kan han enten stile efter en bygning, der svarer til markedets efterspørgsel, eller der kan ligge analyser og beregninger til grund for bygningens endelige fremtræden. (Bygherreforeningen, 2009) Men uanset hvilken tilgang bygherren vælger, vil han altid stræbe efter at få så meget kvalitet for pengene som muligt og sikre en overskudsgrad, som er tilfredsstillende. Figur 2, De styrende parter i en byggesag Driftsherren: Driftsherren har til ansvar at skulle styre bygningen, når den afleveres til brug. Styring af en bygning omfatter mange områder, som f.eks. kan være stillingtagen vedrørende renovering, vedligeholdelse af inventar, etc. Som nævnt tidligere kan driftsherre og bygherre godt være en og samme person, hvilket også betyder, at selvom rollerne er opdelt, bidrager driftsherren stadigvæk i en tidlig fase med de forventninger og ideer, han har til bygningen, når han skal overtage den. Det betyder også, at der ret tidligt i byggesagen kan opstå en interessekonflikt mellem de to parter, da deres forventning med bygningen kan være vidt Side 13

14 2. Introduktion til aktører og begreber Kap: forskellig. I mange byggesager er det ofte tilfældet at driftsinformationerne til bygningen er upræcise og mangelfulde. Det skyldes bl.a. at rådgivere og entreprenører ikke har den nødvendige fokus på driften af det færdige byggeri. (Lambrecht, 2010) Det der burde være en simpel afklaring tidligt i byggesagen, bliver til en interessebrist og det udarbejdede driftsmateriale giver kun driftsherren anledning til spørgsmål. Derfor er driftsherrens vigtigste formål, at være skarp og konkret tidligt i byggesagen, hvor argumentation og dokumentation skal overbevise alle parterne i byggesagen om driftsinformationernes vigtighed. Figur 3, Bygherrens og driftsherrens centrale arbejdsopgaver, udviklingstendenser og digitaliseringsbehov Bygningsejeren: Bygningsejeren er ikke involveret i en byggesag på samme niveau som bygherren og driftsherren. Det gælder især i de tilfælde, hvor rollerne er adskilt. Det betyder ikke, at bygningsejeren kan fralægge sig alt ansvar. Det er stadig hans ansvar at følge op på bygherren og driftsherrens ideer og valg, samt forholde sig kritisk til disse. Det er som tidligere nævnt også bygningsejeren, der står for udvælgelsen af bygherre og driftsherre, medmindre vedkommende kan administrere begge dele selv. Bygningsejeren kan have mange forskellige ansigter. Det kan f.eks. være en sammensmeltning af flere personer, som investerer i udlejningsejendomme. Derfor er bygningsejerens største interesse i en Side 14

15 2. Introduktion til aktører og begreber Kap: byggesag, hvor mange kroner og øre han i sidste ende får ud af sin investering. (Bygherreforeningen, 2009) Bygningsejeren kan i samarbejde med bygherren også stå for inddragelse af brugerne. Den del af processen i en byggesag har altid været et problematisk område, da bygningsejeren og bygherren ofte mener, brugernes inddragelse kan blive for omfangsrig og omkostningsmæssig for stor. 2.2 Facility Management (FM): Begrebet Facility Management er trods den udenlandske oprindelse blevet almindeligt at anvende i Danmark. Ifølge FM standarden fra 2006 er FM: integration af processer inden for en organisation for at fastholde og udvikle de aftalte services, som understøtter og forbedrer effektiviteten af de primære aktiviteter. Definition af FM i europæisk standard fra 2006 Dermed kan man sige at FM er et serviceerhverv, som konstant er i udvikling. FM er også baseret på en tankegang med udbud og efterspørgsel som figur 4 viser. FM er ikke et Figur 4, Model for Facilities Management værktøj, men et begreb som f.eks. BIM og det indebærer mange forskellige aspekter i en virksomhed eller organisation. Den måde de fleste kender FM på i byggebranchen, er i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af bygningen. Men derudover indebærer FM også arbejdsmiljøet, da driften af et byggeri afhænger af medarbejdernes daglige velbefindende. Det er derfor en forkert forståelse, at tro drift og vedligeholdelse er det Side 15

16 2. Introduktion til aktører og begreber Kap: samme som FM. FM er en ledelsesdisciplin, som indebærer, man kan tænke strategisk, taktisk og være i stand til at handle operationelt, som ligeledes er vist på figur 4. Udviklingen indenfor FM er stadig ung, og derfor har mange lande deres måde at gøre tingene på. I Nordiske lande er der tendens til at ligge meget vægt på kvaliteten af bygninger både designmæssigt og byggeteknisk. Det betyder også, at den store fokus ligger på den byggetekniske drift, samt at arbejdspladsernes indretning sammen med miljøforholdene bliver specielt vigtig. (Jensen, 2006) Tilbage i 1999 dannede nogle af Danmarks største bygningsejere DFM, som er Dansk Facilities Management netværk. Formålet med netværket var, at udbrede viden omkring FM og samtidig gøre mere i uddannelse og forskning af FM. (Jensen, 2010) Udviklingsmæssigt er Danmark et stykke efter vores nabolande, som bruger mange penge på forskning og uddannelse indenfor området. Det potentielle marked er på flere hundrede milliarder af kroner alene i Norden, hvilket også giver anledning til at Danmark burde spekulere i hvordan de fremover vil tilgå FM. 2.3 Building Information Modelling (BIM): BIM er en forkortelse for Building information modeling og er et begreb, som er blevet mere og mere anvendt i byggebranchen. Selvom det for alvor først er i de seneste år, at BIM er begyndt og gøre sit indtog, er det ikke noget nyt koncept. Der findes eksempler på prototyper af BIM systemer, som stammer tilbage fra 1975, hvor udviklingen så småt begyndte. Den fundamentale ide med BIM er, at skabe en anderledes måde hvorpå man kan bruge og dele alle nødvendige livscyklus data vedrørende en bygning. (Eastman, et al., 2011) Ideen bygger på mange års analysering og forskning af CAD, som har givet anledning til at udvikle og simplificere bygningers informationer. Begrebet BIM er noget de fleste bygge og anlægs virksomheder gerne vil forbindes med, men forståelsen af BIM er meget forskellig, hvilket ofte giver anledning til forvirring af dets betydning. I virksomheder hvor introduktionen af BIM er forholdsvis ny, forveksles begrebet ofte med det at skabe en 3D model. Det er rigtigt at en BIM model sandsynligt ender som en 3D model, men en 3D model i sig selv understøtter nødvendigvis ikke BIM. 3D modeller bruges ofte til visualiseringer af bygninger, og det kan gøres på mange forskellige måder. Men forskellen fra en visualiseringsmodel og en direkte BIM model ligger i ordet information, som kort sagt er den intelligens, der er indarbejdet i de bygningsdele, som en bygningsmodel består af. Intelligensen i en bygningsmodel opstår når bygningsdelene bliver parametriske, hvilket groft sagt betyder, at man kan give bygningsdelene nogle egenskaber, som gør, at bygningsdelen opfører sig som et objekt, der tilpasser sig dets miljø. Et objekt indeholder derfor en masse data, som er relevante for dens virke. Disse data er den Side 16

17 2. Introduktion til aktører og begreber Kap: information, der er hovedfilosofien bag BIM, fordi den bliver let tilgængelig og kan formidles videre gennem hele bygningens levetid. (Eastman, et al., 2011) Definitionen af BIM: BIM håndbogen definerer BIM på følgende måde: "vi definerer BIM som en modelleringsteknologi og en række tilhørende processer til at producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller. (Eastman, et al., 2011) Denne definition er en af mange, og er derfor kun en måde at forstå ideen bag BIM. Det er dog hovedsageligt denne definition, jeg vil forholde mig til i rapporten, da BIM håndbogen er lavet af fire personer med lang erfaring og viden omkring BIM. For at forstå definitionen er det væsentligt at vide, hvordan bygningsmodeller karakteriseres. BIM håndbogen opdeler bygningsmodellen i følgende fire kategorier: Bygningsdele der er beskrevet med en intelligent digital repræsentation (objekter), som "ved" hvad de er, og kan tilknyttes grafik og data attributter samt parametriske regler. Bygningsdele der indeholder data, der beskriver hvorledes de opfører sig, hvilket er nødvendigt til analyse og arbejdsprocessor såsom mængdeberegning, specifikation og energianalyse. Konsistent og ikke redundant data således at ændringer i data om en bygningsdel er repræsenteret i views af denne bygningsdel. Koordinerede data således at alle views af en model er repræsenteret på en koordineret måde. (Eastman, et al., 2011) Som supplering til denne definition, mener jeg det er væsentligt at inddrage et par punkter, som M.A, Mortonson Company ser BIM. De ser også BIM som en faktor, der skal være tilgængelig for alle parter i en byggesag, samt et produkt som er vedvarende i hele byggeriets levetid. Til trods for de mange definitioner af BIM gennem årene, findes der endnu ingen software, der alene understøtter alle definitionerne og koncepterne bag BIM. Side 17

18 3. Tunge skridt til en digital verden Kap: Tunge skridt til en digital verden Formålet med følgende afsnit er at give et billede af hvilke områder indenfor byggebranchen, der kræver en særlig opmærksomhed, hvis BIM skal kunne virke efter de optimale hensigter. Derfor vil der blive sat fokus på IKT bekendtgørelsen, og hvordan den eksempelvis kan tilgås i bygge og anlægs projekter. Men også bygherrens rolle, engagement og forståelse for den nye digitale verden vil blive berørt. 3.1 IKT Bekendtgørelsen: Tilbage i 2010 blev Bekendtgørelsen om anvendelse af Informations og kommunikations teknologi i byggeri revideret. Formålet med bekendtgørelsen er, at få bygherrer til at indgå en aftale med rådgiveren angående brug af digitale medier til udvikling af byggeriet, samt kommunikere med andre parter som f.eks. entreprenører. (Lambrecht, 2010) Derudover har bekendtgørelsen til formål, at bygherren stiller krav om brug af digitale bygningsmodeller i 3D samt en digital aflevering, som bl.a. indeholder drift og vedligeholdelses information. Foreningen BIPS 1 har udgivet en publikationsserie, som er udviklet til at skulle hjælpe bygherren med processen ved udarbejdelse af en IKT aftale. Publikationen er samtidig en anvisning til projekt og projekteringsledere, som skal sørge for koordineringen af digitaliseringen i byggeprocessen. Jeg vil ikke gå i dybden med selve publikationen i denne rapport, da det vil blive en for dybdegående analysering i forhold til min egen problemstilling. De nye krav som stilles til bygherren jf. IKT bekendtgørelsen betyder også, at der forventes en større viden omkring det digitaliserede byggeri. Både bygherrer og rådgivere forventes at have en dybdegående forståelse for de digitale værktøjer, som skal bruges i en byggesag. Tilgangen til et byggeprojekt bliver derfor også en anden i og med arbejdsprocesser, ydelsesbeskrivelser og udbudsformer får nogle forskydninger i forhold til den traditionelle fasemodel som det er vist på figur 5. Det hænger sammen med, at mange af beslutningerne skal klarlægges i tidligere faser. Klarlæggelse af IKT specifikationerne kræver god forberedelse og et tidligt samarbejde mellem parterne i projektet. Det er vigtigt at forstå specifikationerne og paradigmet til specifikationerne, for at kunne udfylde det. 1 Byggeri, Informationsteknologi, produktivitet og samarbejde Side 18

19 3. Tunge skridt til en digital verden Kap: Figur 5, Forskel i konkretiseringsgrad over tid mellem digitalt byggeprojekt og traditionelt byggeprojekt UBST 2 foreslår, at man som noget af det første etablerer en projektgruppe, som tilegner sig den fornødne viden omkring IKT specifikationerne. Denne projektgruppe har også til formål at samarbejde med bygherren og sørge for, at bygherren har viden og færdigheder indenfor IKT specifikationerne. Har bygherren ikke den fornødne viden, skal projektgruppen sikre sig, at bygherren har personer tilknyttet med de rigtige kompetencer. (Lambrecht, 2010) Tillige er det også vigtigt at sikre driftsherrens krav inkluderes, så der er overblik over, hvilke digitale ydelser, der forventes opfyldt mht. Drift og vedligeholdelse. I denne sammenhæng vil det også give god mening at inddrage leveranceteamet og opstille kravene til hvilke ydelser der ønskes fra deres side. Da der er stor usikkerhed omkring tilgangen til IKT aftalen pga. den udvikling, der sker indenfor området, er det vigtigt at forholde sig meget konkret til hvad bekendtgørelsen helt præcist forlanger. (Lambrecht, 2010) Som det er vist på figur 6 indeholder IKT bekendtgørelsen en række krav, når der er tale om statslige bygherrer. Det skal dog siges, at der på nuværende tidspunkt er ved at blive udarbejdet en ny IKT bekendtgørelse, 2 Universitets og Bygningsstyrelsen Figur 6, Krav jf. IKT bekendtgørelsen Side 19

20 3. Tunge skridt til en digital verden Kap: som er anderledes på nogle af de nuværende gældende punkter. Det er ofte en krævende opgave at holde styr på alle disse informationer, og mange virksomheder er begyndt, at gøre brug af koordinatorer, som udelukkende arbejder med dette område. I mange tilfælde kan det også være en god ide at lade projekteringslederen være koordinatoren indenfor IKT området, da vedkommende ofte har erfaring med fra andre byggesager. (Lambrecht, 2010) Delkonklusion på IKT Bekendtgørelsen: Ideen med en IKT aftale er, at sætte et regelsæt op for hvad der rent digitalt kræves i et byggeprojekt. BIPS har lavet en publikation, som er et forsøg på at standardisere disse krav. Problemet ved publikationen er, at den forlanger stor indsigt i mange ting, hvilket gør det uoverskueligt for mange virksomheder, at finde den brugbar i deres projekter. Det skyldes bl.a. virksomhedernes manglende kendskab indenfor området, men i stor grad også bygherrernes kendskab til digitalisering af byggeriet. Det ender derfor ofte med, at de enkelte virksomheder sammenfatter deres egne IKT specifikationer, som de bliver enige med bygherren omkring og derved ikke altid opnår muligheden for et komplet digitaliseret projekt. Det betyder også, at både virksomheder og bygherrer går glip af nogle økonomiske fordele i forbindelse med driften af bygningen. Figur 5 viser, at det kun er 20 % af vugge til grav omkostningerne, der ligger i projekterings og udførelsesfasen. De resterende 80 % fordeler sig udover bygningens levetid, som er det område, der digitalt set er mest mangelfuldt i de fleste bygge og anlægs opgaver. Dermed er det ikke sagt at BIPS publikationen ikke finder anvendelse, men det kræver en forståelse for, at der skal nye arbejdsrutiner og nye roller til, hvis det skal fungere. Publikationen er et professionelt værktøj, hvilket betyder den kræver en professionel tilgang. For at opnå den faglige kompetence, der hermed er nødvendig, betyder det, at de ansatte i virksomhederne skal uddannes mere indenfor bl.a. BIM og de BIM relaterede værktøjer, der findes. Men som den økonomiske situation er for mange virksomheder for tiden, er det en uoverskuelig omkostning at tilsidesætte. Derfor er det vigtigt, at nyuddannede indenfor branchen kan bidrage med viden omkring digitalisering og sammenkoble den med den erfaring, som virksomhederne har indenfor byggeriets andre faser. Generelt har bygherren via øget kravstillelse indenfor nye digitale områder og pga. den øgede anvendelse af digitale værktøjer behov for at opgradere sine digitale kompetencer. Dette gælder især den taktiske ledelse og de operationelle medarbejdere, som direkte skal omsætte den digitale dagsorden til praksis. Men det gælder også den strategiske ledelse, hvis primære opgave i denne forbindelse er at igangsætte en forandrings proces med nye digitale målsætninger. Jan Fuglsig Lambrecht Side 20

21 3. Tunge skridt til en digital verden Kap: BIM for bygherren: I byggebranchen har BIM efterhånden gjort et stort nok indtryk på de aktører, der står for projekteringen og udførelsen og flere og flere begynder at anvende det. Danmark er det land i Norden, der på nuværende tidspunkt halter lidt bagefter, når det gælder implementeringen af BIM, men vi er godt i gang med at fokusere på hvilke muligheder og fordele, der er i BIM. Desværre mangler der et mere direkte fokus fra bygherrer, som ikke har indblik i hvad BIM kan, samt hvad de får ud af at bruge det. For bygherrer er det vigtigt, at de ikke ser BIM som selve bygningsmodellen, men som et værktøj til at forvalte og drive deres bygning. (Østergaard, 2011) Ved at anvende BIM i et byggeprojekt kan bygherren mindske problemerne ved de projektændringer, der ofte foretages i en byggeproces. Det drejer sig typisk om ændringer af design, byggeudgifter og ikke mindst revideringer af tidsplaner. Men tendensen er, at bygherrer tænker mere kortsigtet og er svære at overbevise om fordelene ved BIM. Derfor er det vigtigt, at rådgivere i særdeleshed kan bidrage med viden og overbevisning til bygherren om potentialet i BIM. Men det er også op til bygherrerne selv at gøre en indsats. I de tilfælde, hvor bygherren ønsker deres byggeprojekt udført som en BIM model, spørger de ofte hvad modellen kan give dem. Men for at bygningsmodellen kan give bygherren noget, skal de først spørge sig selv, hvad de har brug for. Hvis det drejer sig om større byggeprojekter er det derfor vigtigt at bygningsejeren, bygherren og driftsherren bliver enige om, hvor højt et informationsniveau de ønsker til netop deres bygning. (Østergaard, 2011) BIM har en række områder, som specielt er interessante for de tre aktører, det omfatter følgende områder: Optimere bygningens ydeevne gennem BIM baseret energi og belysnings design, samt muligheden for analysering af hvilke forbedringsmuligheder, der yderligere kan optimere bygningens ydeevne. Reducering af de finansielle risikoer, der er forbundet med byggeprojekter gennem tidlige overslagsberegninger. Herunder giver det også mulighed for et forbedret samarbejde med andre parter i byggeprojektet. Opnå præcise overslagsberegninger gennem mængdeudtagning Optimere tidsplanen gennem koordinering med det timeforbrug, som overslagsberegninger og mængdeudtagning er grundlag for. Optimere Facility Management ved at eksportere relevant information, som skal bruges i løbet bygningens levetid. (Eastman, et al., 2011) Side 21

22 3. Tunge skridt til en digital verden Kap: Alle nævnte punkter er nogle, som er til rådighed for stort set alle projekter, men det er dog en forudsætning, at der på et tidligt stadige tages stilling til, hvordan de skal udnyttes. Det indebærer inddragelse af rådgivere, leverandører og muligvis også brugere, hvilket kan gøre tilgangen uoverskuelig. En god måde at gribe det an på er ved at udvikle en strategi, som klarlægger de krav og hensigter, der ønskes i det specifikke projekt. Det kan være svært at komme i gang med og i mange tilfælde er problemet, at bygherren føler han skal have indarbejdet alt i første projekt. Det er nødvendigt at starte et sted, så man begynder at se fornuften i at indarbejde informationerne i en bygningsmodel. Det kan være enkelte områder, som man fra erfaring ved er omkostningsmæssigt til stor ballast på lang sigt. F.eks. er det en typisk kendt problematik, at installationer udføres på minimal plads og er svære at servicere. Der findes bygningskomponenter, som årligt skal efterses og muligvis laves vedligehold på. (Østergaard, 2011) Et ventilationsaggregat kan være et sådan komponent, og som det fremgår af figur 7, er der mange punkter, som skal gennemføres under et eftersyn. Det er på punkter som disse, at man med brugen af BIM kan effektivisere denne arbejdsgang. Tager vi udgangspunkt i punkt nr. 3, kunne det være praktisk at kende 1. Tilsmudsning af aggregatet Spjæld Varmegenvinding Køleflade Varmeflade Befugter Ventilator/motor Aggregathus. 2. Spjæld (afspærring) Fysisk visuel inspektion af spjældgang (0 90 og 90 0 grader) Overensstemmelse mellem spjældgang og pilvisning udenpå aggregatet Tæthed. 3. Filter Type og størrelse Tilsmudsning eller trykfald i henhold til specifikation Tæthed mellem filter og ramme Differenstryk følere. 4. Varmegenvinding Afløbsforhold Tilstand af drivremme og rotationsretning Måling af frostsikringstemperatur Kontrol af by pass spjæld/blandespjæld. 5. Køle og Varmeflade Kontrol af evt. beskadigede lameller Kontrol af afløbsforhold. 6. Ventilatorer og motorer Slid på remtræk. Tilstand af fleksible forbindelser Tilstand for lejer. 7. Funktionsafprøvning/Stop Spjæld lukker Cirkulationspumper til køle og varmeflade stopper Funktionsafprøvning/Frost Ventilatorer stopper Spjæld lukker Varmeflade åbner Cirkulationspumpe starter. 9. Funktionsafprøvning/Brand Ventilatorer stopper Spjæld lukker. 10. Regulering Visuel kontrol af drift tider/ur Umiddelbare visuelle observationer. Figur 7, Eftersyn af ventilationsaggregat Dansk Klima ApS filtertypen på forhånd, så ventilations håndværkeren eller varmemesteren allerede ved hvad de skal bruge. Derudover kan opdatering af, hvornår det blev udskiftet og hvornår det forventes, det skal igen indføres og synkroniseres med en ekstern database. På denne måde springer man flere led over i processen og de arbejdstimer, der normalvis bruges kan i mange tilfælde halveres. Der har længe været en strategi for, hvordan vi skal mindske forbruget af energi på en bygning, og det er en proces i udvikling. Men i dag har man rigtig mange værktøjer, som gør det muligt at overvåge bygningers Side 22

23 3. Tunge skridt til en digital verden Kap: energiforbrug. Energiforbruget står for ca. 26 % af omkostningerne ved almindelig bygningsdrift og det bliver efterhånden mindre med udviklingen af mere energirigtige materialer. Men kigger vi på udgifterne til FM, står de for mere en halvdelen af udgifterne, og der har vi så få værktøjer til effektvisering af forbruget. (Østergaard, 2011) Energi står for en fjerdedel af omkostningerne ved almindelig bygningsdrift. Det har vi nu en national strategi for at reducere. Men drift og vedligeholdelse (O&M, Operation and maintenance) står for mere end halvdelen. Hvorfor har vi ingen strategi for det? Figur 8, fordeling af omkostningerne i bygningsdriften Birgitta Foster. Side 23

24 4. Case: AAB s omlægning til BIM Kap: Case: AAB s omlægning til BIM: Som tidligere nævnt er et af de store formål med BIM, at det skal være et redskab til byg og driftsherren. De informationer som er tilgængelige gennem en bygningsmodel kan spare mange timers arbejde, når en bygning går over i driftsfasen. Sammenhængen mellem FM og BIM har længe været et overset kapitel. Der har længe været fokus på, at værktøjerne ikke var til rådighed, og de værktøjer der endelig var krævede en professionel tilgang og var derfor ikke altid lige egnet til de personer, der i virkeligheden skulle bruge dem. På baggrund af mangel på disse værktøjer er der fra boligforeningers og tegnestuers side blevet spekuleret i, hvordan denne proces kan simplificeres på en måde, der gør arbejdet nemmere for alle parter. Dette afsnit omhandler AAB s tilgang til BIM og FM ud fra nye klassifikationer og nye værktøjer. 4.1 Historisk om AAB: Arbejdernes Andelsboligforening er den ældste almene boligorganisation i Århus. Den er grundlagt tilbage i 1919 og blev stiftet med det formål, at give arbejderklassen mulighed for en bolig med have og frirum. Boligforeningens første afdeling blev opført ved Marienlund og er kendt som Villabyen. Siden dengang har AAB udviklet sig til at indeholde 55 afdelinger, som i dag huser ca beboere, som er fordelt på boliger. (AABnet, 2009) Med så mange boliger og beboere betyder det også, at FM området har en stor post hos boligforeningen. Det vil sige, det indebærer mange forgreninger mellem det ansatte personale. Der kommunikeres på kryds og tværs mellem administrationen, ledelsen, bestyrelsen, lokalinspektørerne, varmemestrene og brugerne. Derfor kræves der en god organisering og strukturering for at alle led i boligforeningen kan arbejde sammen og forstå hinanden. 4.2 Den gamle strukturering: AAB har siden 1977 arbejdet med digitalisering af deres bogføring og langtidsplanlægning. Det vil sige, de kan gå ind og følge en specifik bygningsdel i en gældende afdeling og se dens udvikling gennem årene. For at holde en nem og overskuelig struktur på alle disse informationer, har boligforeningen anvendt SfB systemet, som er kendt i byggebranchen. Side 24

25 4. Case: AAB s omlægning til BIM Kap: (Kruse, 2012) Princippet i SfB systemet bygger på en opbygning af en trefaset kode, som består af en sammensætning af cifre og bogstaver. Eksempel på SfB kodning: (21) E f2. Her angiver første facet, hvilken bygningsdel der er tale om i dette tilfælde en ydervæg. Anden facet angiver konstruktionen, som her er en in situ 3 støbt konstruktion. Tredje facet angiver ressourcen, som i dette tilfælde er beton. Ud fra denne struktur kan man kategorisere et helt byggeri og ligeledes kan denne struktur med fordel anvendes til den efterfølgende it behandling af byggesagens data. 4.3 Det nye klassifikationssystem: I 2009 udkom der et udkast til det nye forvaltningsklassifikationssystem, som staten har udviklet til at erstatte de systemer, som bl.a. boligforeninger bruger i deres strukturering. Formålet med systemet er, at gøre struktureringen mere dybdegående og detaljeret og på denne måde effektivisere driften af almene boliger. (Kruse, 2012) Den første udgave af det nye klassifikationssystem mindede på mange måder om SfBsystemet, da det også bestod af bogstaver og cifre. Det er igen blevet ændret til at bestå udelukkende af bogstaver, som har en lang række underopdelinger, hvilket giver muligheden for meget præcis specificering af en bygningsdel. I 2012 ændrede ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bekendtgørelsen om drift af almene boliger mv. Det betyder at det nye klassifikationssystem, skal indarbejdes i de driftssystemer, som omhandler almene boliger. Det nye klassifikationssystem har ligesom SfB systemet en metode til at holde orden på sine bygningsdele. Det nye system har nogle udbyggede elementer, som gør, at det også bliver nemmere at holde styr på bygningsdelenes egenskaber, da der i det nye system er indarbejdet en systematik for beskrivelse af egenskabsdata. Men der, hvor det nye system har sin væsentligste nyskabelse, er i og med den omfatter den samlede systematik, som er nødvendig, når man bevæger sig fra en dokumentbaseret verden og over til en moderne digital baseret verden. (Landsbyggefonden, 2012) Når der her skelnes mellem den dokumentbaserede verden og den digitale verden menes, at man i dag har mange af de samme informationer liggende flere steder, og det skaber ofte flere varianter af denne information den dokumentbaserede verden. Fremover vil informationer blive lagret og opdateret et sted, som er tilgængelig for alle den digitale verden. Klassifikationen er 3 In situ er latin for på stedet, hvilket i denne sammenhæng betyder en beton støbning på stedet. Side 25

26 4. Case: AAB s omlægning til BIM Kap: udviklet til anvendelse i ejendomsforvaltning, hvor totaløkonomien er i fokus. Hvorvidt klassifikationssystemet kan bruges til andet end forvaltning må tiden vise, da det vil kræve nogle konkrete byggesager, hvor systemet har været anvendt. For at kunne implementere klassifikationssystemet, er det en betingelse at udbyderne af de IT systemer, der er til rådighed i dag, indarbejder klassifikationen i deres software. Implementeringen skal derfor gøres til en prioritet hos den gældende forvaltning, for at processen ikke fortsætter i det uendelige. Det giver samtidig også mulighed for læring af det nye system, da forvaltningen automatisk vil komme til at arbejde med systemet under implementeringen. Læringen er kun en lille del af den lagkage, som er nødvendig for at opnå det endelige resultat, som figur 9 viser, er resultatet afhængig af, at forvaltningen kommer omkring en række overordnede punkter under implementeringen. (Landsbyggefonden, 2012) Figur 9, Fokusområder ved implementeringen af det nye klassifikationssystem For at forstå helheden i det nye klassifikationssystem, er der udviklet ni vejledninger, som alle hver især giver en forklaring af de principper, der ligger til grund for systemet. Jeg vil ikke forklare hver enkelt vejledning i denne rapport, men i stedet fokusere på, hvordan systemet skal anvendes af denne gældende forvaltning. Side 26

27 4. Case: AAB s omlægning til BIM Kap: I det nye klassifikationssystem er der udarbejdet en kontoplan for konto 115 og 116, som strukturerer og placerer udgifter logisk i forhold til de sammenhængende aktiviteter. Kontoplanen opdeler bygningen i 6 hoved kategorier med hver sin tilhørende farve. Disse 6 hovedkategorier er opdelt i 23 kontonumre (se figur 10). Det betyder, at aktiviteter som foregår på den samme bygningsdel kan tilhøre forskellige konti. Vejledninger til klassifikationssystemet: 1. Vejledning 2. Ressourcer og processer 3. Form og anvendelse 4. Metode til styring af vedligehold 5. Bygningsdelstavle 6. Egenskabsdata 7. Mappingtabel, bygningsdele 8. Kontoplan 115 og Begrebskatalog Figur 10, Fordeling af kategorier til kontoplan 115 og 116 Side 27