Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Kvalitetsrapport Vandhandleplan 1 - Forslag til godkendelse 8 4 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk (2. behandling) 14 5 Virksomheders benyttelse af Genbrugspladsen Sundsholmen 19 6 Forslag til Plan- og budgetprocedure Etablering af Letbanesekretariat Tillægsbevilling 2015 og 2016, anlæg 28 8 Administrativ forskrift nr. 17 Kontingenter faglige organisationer 32 9 Høringssvar til forslag til Natura 2000-planer Bolig- og erhvervsområde nord for Stigsborg Brygge. Lokalplan med Miljørapport (1. forelæggelse) Vestbyen, Ryesgade 52-60, Boliger. Lokalplan , tillæg til Lokalplan (1. forelæggelse) 12 Vindmølleområde ved Lyngdrup. Kommuneplantillæg 5.016, Lokalplan og Miljørapport (MV og VVM) (1. forelæggelse) 13 Nørresundby Midtby, Thistedvej og Sydvestvej, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse). 14 Hobrovejkvarteret, Forchhammersvej. Plejeboliger og institution. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse) 15 Farstrup, Engdraget, Højageren og Præstegårdsvej, boliger. Lokalplan (2. forelæggelse) 16 Vivabolig - Rughaven og Hørhaven m.fl almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (Skema B) 17 Lejerbo Aalborg - Thulevej almene familieboliger - Renoveringssag - Endelig anskaffelsessum (skema C) 18 Ekspropriation af arealer til pumpestationer og rettigheder til etablering og sikring af spildevandsledninger mv. i området v. Krøjbergsvej, Marksvinget og Torndalstrand m. fl. 19 Ekspropriation af arealer til etablering af ny offentlig adgangsvej til fugletårn ved Tofte Sø, Lille Vildmose Udviklingsstrategi Lukket 21 Lånoptagelse i Lånerammen for Tillægsbevilling 22 Ansættelse af Aalborg Byråds borgerrådgiver

3 Tid Mandag 23. marts 2015, kl Sted Medborgerhuset Afbud Til stede Mette Ekstrøm, Jens Toft-Nielsen, Mariann Nørgaard, Nuuradiin S. Hussein, Kirsten Algren, Jørgen Hein, Tommy Eggers, Anja Lundtoft Thomsen, Helle Frederiksen, Daniel Nyboe Andersen, Rose Marie Sloth Hansen, Lasse Frimand Jensen, Per Clausen, John Gregers Nielsen, Mads Duedahl Johansen, Lisbeth Lauritsen, Tina French Nielsen, Jan Nymark Thaysen, Christian Korsgaard, Lasse Puertas Navarro Olsen, Lars Peter Frisk, Mads Sølver Pedersen, Hans Peter Beck, Hans Thorup, Anne Honoré Østergaard, Mai-Britt Iversen, Thomas Kastrup-Larsen, Lene Krabbe Dahl, Anna Kirsten Olesen, Hans Henrik Henriksen, Niels Thomas Krarup Øvrige deltagere Øvrige deltagere Mariann Nørgaard og Daniel Nyboe Andersen var fraværende under punkterne 20, 21 og 22.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 181

5 Punkt 2. Kvalitetsrapport Skoleudvalget fremsender til byrådets drøftelse "Kvalitetsrapport for 2014". Tina French Nielsen, Jan Nymark Thaysen og Per Clausen var fraværende. Magistraten fremsender sagen til byrådets drøftelse. Beslutning: Godkendt. kl Side 12 af 681

6 Sagsbeskrivelse Punktet Kvalitetsrapport for Aalborg Kommune 2014 fremsendes til byrådet, fordi Aalborg Kommune jf. Folkeskoleloven skal udarbejde en kvalitetsrapport, der skal understøtte en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Inden Skoleudvalget blev orienteret i møde den 3. marts 2015 har der været gennemført en høring i skolebestyrelserne. Kvalitetsrapporten har ligeledes været fremsendt til høring i Familie- og Socialudvalget, fordi den foreslåede indsats vedr. helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund også vedrører Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens ressortområde. Fra kvalitetsrapport til kvalitetsrapport 2.0 De hidtidige kvalitetsrapporter (i perioden ) har indeholdt oplysninger om Rammebetingelser (Elevtal, ressourcer i skole og DUS, ressourcer og elevtal vedr. specialskoler, elevfravær, sygefravær for lærere og pædagoger, antal computere, gennemførte timer/aflyste timer, linjefagskompetencer/kompetence svarende til linjefagsuddannelse) Resultater (karaktergivning, nationale test og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse) Skolernes pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde mv.) Opfølgning på resultater. Kvalitetsrapporten skal fremover have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de tre nationale mål og fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Der er således fokus på skolens resultater (karakterer, resultater af nationale test, overgang til ungdomsuddannelse osv.) i højere grad end deres rammebetingelser. Kvalitetsrapportens data stammer fra Undervisningsministeriets nye ledelsesinformationssystem. Der er endnu ikke i ledelsesinformationssystemet mulighed for at trække oplysninger om trivsel. Derfor indgår denne oplysning ikke i indeværende års kvalitetsrapport. Nationale test Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige medfører, at der er tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Derfor er der ikke i kvalitetsrapporten angivet specifikke resultater på skoleniveau eller kommunalt niveau. Skoleudvalget og byrådet har dog adgang til resultaterne men af hensyn til fortroligheden er de medtaget som et lukket bilag. Læringssamtaler Som noget nyt er der gennemført læringssamtaler med udgangspunkt i kvalitetsrapportens data for den enkelte skole. Formålet med læringssamtalen har været at få skabt et fælles billede af skolens resultater og kultur i relation til de nationale mål, herunder de fire operationelle mål, samt for at drøfte om, der er behov for igangsætning af eventuelle handleplaner. I læringssamtalerne har skolerne sat mål for deres udvikling. Der gennemføres i maj/juni opfølgende læringssamtaler med alle skoler. Det har været væsentligt for Skoleforvaltningen at understrege, at data i kvalitetsrapporten udgør én fortælling om skolen og at mange andre parametre har ligeså stor betydning for en skoles kvalitet. Der skal som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan for de skoler og særlige områder, hvor niveauet i forhold til ovenstående mål ikke er tilfredsstillende. Handlingsplanen skal indeholde en redegørelse for de tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet på den enkelte skole og i skolevæsenet. Fordi mange data har været sent tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, er der kun igangsat få handlinger rettet mod enkelte skoler. I stedet er der igangsat handlinger inden for emner og områder, som har mere generel kommunal karakter. Det er forventningen, at handleplaner i de kommende års kvalitetsrapporter i højere grad vil have fokus på enkeltskoler end det samlede skolevæsen. Handlinger i kvalitetsrapporten Der foreslås i Kvalitetsrapporten en række handlinger: kl Side 23 af 681

7 Indsats vedr. drenge pigerne får markant bedre karaktergennemsnit end drengene i de bundne prøvefag og i dansk. Drengene derimod klarer sig marginalt bedre i matematik. Der foreslås en analyse af, hvad der er årsager til de store forskelle mellem drenge og piger med henblik på igangsætning af eventuelle handlinger. Elevernes progression skolerne har i en prøveperiode adgang til værktøjet Beregneren, der letter skolernes mulighed for at følge elevernes læringsprogression og dermed muligheden for at iværksætte en pædagogisk indsats overfor de elever, der ikke har en læringsprogression med den ønskede stigning Læringsmål/læringssamtaler Aalborg Kommune har igangsat efteruddannelse af alle pædagogiske medarbejdere i forhold til Folkeskolereformens øgede fokus på målstyret undervisning/læring Uddannelse af vejledere Aalborg Kommune har afsat ressourcer til at uddanne læringsvejledere ligesom der arbejdes på at afdække behovet for yderligere vejledere - indsatsen skal skærpe skolernes fokus på elevernes faglige udvikling De nye Fælles Mål 41 skoler i Aalborg Kommune deltager i forsøgsprogrammet omkring Fælles Mål Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund - Skoleforvaltningen ønsker i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen at igangsætte en fælles helhedsorienteret indsats med fokus på at nedbringe betydningen af den negative sociale arv. Indsatsen omfatter i første omgang en analyse. Kompetenceafdækning Der gennemføres kompetenceafdækning med henblik på yderligere uddannelse for at nå målet om, at 95 % af alle undervisningstimer varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Udvikling af en inklusionsstrategi Skoleforvaltningen arbejder i øjeblikket på en inklusionsstrategi med fokus på, hvordan der skabes inkluderende læringsfællesskaber for så mange børn som muligt. Udover ovenstående handlinger er der lavet konkrete aftaler med enkelte skoler i forhold til opfølgning på konkrete data i kvalitetsrapporten hvis fx karaktergennemsnittet er meget lavt i bestemte fag eller elevfraværet er højt. Høring i skolebestyrelser og i Familie- og Socialudvalget Der har i perioden 22. januar til 13. februar været gennemført høring i skolebestyrelserne og i Familie- og Socialudvalget. Der er i alt kommet 15 høringssvar. Nedenstående er høringssvarene kort gengivet. Skole Høringssvar Skoleforvaltningens kommentarer til høringssvaret Gistrup skole Skolen kommenterer på egne resultater Herningvejens skole Skolen har ønske om at få adgang til egne data De socioøkonomiske forhold har stor betydning herunder andelen af tosprogede elever Ønske om oplysning om spredningen i data Ønske om målinger, der følger klasserne Der kunne lige så vel igangsættes en indsats vedr. piger, fordi pigerne ligger lavere i matematik Kvalitetsrapportens data om inklusion siger ikke noget om kvaliteten af inklusionen Skolen vurderer, at der fortsat er behov for at afsætte ekstra ressourcer i forhold til indsatsen vedr. elevfravær Skolen beskriver en række konkrete ændrings- Alle data er tilgængelige på skolen dog er oplysninger vedr. nationale test fortrolige Enig der vil blive arbejdet på at dette bliver muligt i næste kvalitetsrapport Det er ikke muligt i den samlede kvalitetsrapport at levere data på klasseniveau. Enig. Pigernes præstationer i matematik tænkes ind i analysen. Der vil blive arbejdet med at udvikle andre data om inklusion, der siger mere om kvaliteten. Ændringsforslagene er i videst kl Side 34 af 681

8 Skole Høringssvar Skoleforvaltningens kommentarer til høringssvaret forslag mulig omfang forsøgt indarbejdet Klarup skole Skolen kommenterer egne data, hilser de valgte indsatser velkommen og har opmærksomhed på, at skolen skal gøre en særlig indsats i Kollegievejens skole Kærbyskolen Løvvangskolen Mou skole Nøvling skole forhold til at leve op til 80% målsætningen. Skolen havde håbet på en anden type rapport. Tal er ikke nødvendigvis lig med kvalitet dette ses bl.a. i forhold til inklusionsafsnittet Kommenterer egne data og udtrykker ønske om flere data på skoler uden overbygning. Skolen kommenterer på egne data Skolebestyrelsen udtrykker, at det er vigtigt, at alle aflægger afgangsprøve og finder det ærgerligt, at overgangsfrekvenser vedr. enkelte skoler ikke er med Der kan være store udsving i de nationale testresultater på en lille skole. Fraværsoplysninger er ikke relevante på en indskolingsskole. Oplysninger vedr. linjefagsdækning er vanskelige at ændre på, fordi skolen prioriterer teamsamarbejdet højere end linjefagskompetencedækningen. Bekendtgørelsen og det nye ledelsesinformationssystem har meget fokus på resultatmålene. I læringssamtalerne har det dog ofte været pointeret, at tallene kun udgør en lille del af fortællingen om en skoles kvalitet. Enig. Der vil blive arbejdet på at udvikle nye parametre i forhold til kvalitetsrapport 2015 Sofiendalskolen Ønske om information om spredning af data Enig. Der vil blive arbejdet på, at dette bliver muligt i næste kvalitetsrapport Sønderbroskolen Sønderholm skole Specialklasser gør det vanskeligt at sammenligne skolerne Skolen har et ønske om at få forvaltningens kommentarer på egne data Skolen kommenterer på egne resultater Skolen er betænkelig ved, at der ikke tages højde for de store udsving, der vil ligge i måltallene for en mindre skole og er bekymret for at det ikke altid er muligt at give eleverne de mest optimale vilkår i testsituationen, og derved give et retvisende billede af skolernes reelle niveau. Enig er dog med det nuværende datagrundlag vanskeligt at ændre på. Det er ambitionen i næste kvalitetsrapport, at hver skole vurderes i forhold til om der skal igangsættes handlinger. Tornhøjskolen Tylstrup skole Ulsted skole Skolen kommenterer på egne resultater Skoler uden overbygning har meget få data at forholde sig til. Der er ønske om flere parametre til at måle en skoles kvalitet Enig. Der vil blive arbejdet på at udvikle nye parametre i forhold til kvalitetsrapport 2015 Enig. Der vil blive arbejdet på at udvikle nye parametre i forhold til kvalitetsrapport 2015 kl Side 45 af 681

9 Vejgaard Østre skole Høringssvarene er vedhæftet som bilag Der ikke er et absolut mål ift. andelen af elever med dårlige resultater; men kun et mål om at vi skal blive bedre og bedre (et relativt mål). Kommune- og landsgennemsnit mangler for drenge og piger i bunden af tabellerne Skolen har opmærksomhed på egne resultater i forhold til afgangsprøver og nationale test Tidsplan 3. marts Orientering i Skoleudvalget 16. marts Orientering i Magistraten 23. marts Drøftelse i byrådet Juni 2015 Opfølgende læringssamtale på alle skoler. Skole Høringssvar Skoleforvaltningens kommentarer til høringssvaret Bør der ligeledes være en særlig indsats vedr. piger i forhold til matematik Enig. Pigernes præstationer i matematik tænkes ind i analysen Kvalitetsrapporten skal følge op på de nationale mål og her fremgår det at eleverne skal blive bedre. Fortroligheden omkring de nationale mål gør det vanskeligt at medtage et absolut mål. Kommune- og landsgennemsnittene for dette område er ikke tilgængelige i ledelsesinformationssystemet. kl Side 56 af 681

10 Bilag: Byrådet Samlet rapport docx Bilag Kvalitetsrapporten 2.pdf kl Side 67 af 681

11 Punkt 3. Vandhandleplan 1 - Forslag til godkendelse Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 18 af 681

12 Sagsbeskrivelse Vandplaner Naturstyrelsen har den 30. oktober 2014 vedtaget vandplanerne (for perioden ). Planerne er udarbejdet med baggrund i miljømålsloven. For Aalborg Kommune drejer det sig om vandplanerne for Limfjorden og Nordlige Kattegat/Skagerrak. Vandplanen er overordnet planlægning, som al øvrig kommunal planlægning skal efterleve. Formålet med planen er at sikre en god økologsik tilstand i vandmiljøet. Miljø- og Energiudvalget har på sit møde den 12. februar 2015 (punkt 10) taget status på Vandplanens 1. planperiode til orientering. Vandhandleplan I henhold til Miljømålsloven (september 2009) og Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes vandhandleplaner (dec. 2011) skal Aalborg Kommune udarbejde en vandhandleplan, som fastsætter krav til indhold, prioritering og tidsfrist for gennemførelse af handleplanen. Forslag til Aalborg Kommunes vandhandleplan er vedlagt som bilag. Aalborg Kommunes forslag til vandhandleplan skal være offentliggjort senest 30. april Vandhandleplanen skal være endelig vedtaget senest 1 år efter, at vandplanerne er vedtaget. Det vil sige senest den 30. oktober Implementeringen af vandhandleplanens indsatser vil betyde en væsentlig forbedring af tilstanden i vandområderne, og indsatserne understøtter på mange områder Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Proces forud for vedtagelsen af vandplanerne. Forud for vedtagelsen af vandplanerne har der været en længere proces, idet vandplanerne første gang blev vedtaget den 22. december Aalborg Kommune udarbejdede på den baggrund en vandhandleplan, som blev vedtaget af byrådet den 26. november 2012 (punkt 2). I december 2012 kendte Natur- og Miljøklagenævnet de statslige vandplaner ugyldige og hjemviste planerne til fornyet behandling i Naturstyrelsen med den begrundelse, at den supplerende høring var for kort. Naturstyrelsen sendte nye reviderede vandplaner i offentlig høring igen i perioden 23. juni til 23. december Aalborg Kommunes høringssvar blev godkendt af byrådet den 16. december 2013 (punkt 3). Naturstyrelsen har som konsekvens af indkomne høringssvar foretaget en række ændringer i forhold til vandplanerne, som var i offentlig høring i De konkrete ændringer, der fastsætter forpligtigelser i forhold til myndigheder, blev i henhold til Miljømålslovens 30 aktuelt sendt ud i en supplerende høring i 8 uger. Indsigelsesfristen for Aalborg Kommune til den supplerende høring var 26. august Aalborg Kommunes indsigelser blev godkendt af Miljø- og Energiudvalget den 20. august 2014 (punkt 14). Siden Aalborg Kommune udarbejdede en vandhandleplan i 2012, er der sket betydelige ændringer i de indsatser, som der skal ske i første vandplanperiode. Dette gælder især med hensyn til vandløbsindsatserne. Indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse er helt udgået som instrument. Antallet af spærringer, der skal fjernes, antal km rørlagte vandløb, som skal åbnes og antal km vandløb, som skal restaureres, er blevet reduceret. Antallet af regnvandsbetingede udløb, som skal fjernes, antallet af ejendomme i det åbne land, der skal rense deres spildevand, samt indsatser mod reduceret forurening fra dambrug, er ligeledes blevet reduceret. Målene og indsatsprogrammet for 1. vandplan er således stærkt reduceret i forhold til 1. udkast til vandplan af december Målet for reduktion af kvælstof til Limfjorden er reduceret fra t til t pr. år. Antal km vandløb, hvor der skal ske indsatser, er reduceret fra 285 km til 31,5 km, og antallet af spærringer, som skal fjernes, er reduceret fra 60 til 50 stk. Antallet af regnvandsbetingede udløb er reduceret fra 42 til 35. Tidspunktet for indsatsernes færdiggørelse kan forventes at blive forsinket 3-5 år som konsekvens af de stærkt forsinkede vandplaner. Indsatserne kl Side 29 af 681

13 Vandhandleplanen udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i vandplanen og dens indsatsprogram. Der skal kun udarbejdes en samlet vandhandleplan for Aalborg Kommune, selv om kommunen er omfattet af 2 statslige vandplaner (Limfjorden og Kattegat). Af nedenstående skema fremgår, hvilke indsatser, der skal gennemføres i Aalborg Kommune. Indsatser som Aalborg Kommune skal løfte i 1. planperiode ( ) Vandløb Fjernelse af spærringer i vandløb Åbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering Punktkilder Indsatser for regnvandsbetingede udløb Indsatser for spildevandsrensning i spredt bebyggelse Dambrug Kystvande Vådområder til fjernelse af næringssalte 50 indsatser, heraf varetages 4 i nabokommuner 18 indsatser, 4,5 km vandløb 14 indsatser, 27 km vandløb, heraf varetages 1 projekt på 5,9 km i nabokommuner 35 stk. 20 områder 4 stk. I alt 415 tons kvælstof for Limfjorden Indsatsernes placering ses af kortbilag 1 og 2, som er vedhæftet sagen. Der er ikke krav i vandplanerne for indsatser om søer, fosforvådområder og renseanlæg i Aalborg Kommune. Indsatserne, som er angivet i vandplanerne, er bundne indsatser. Aalborg Kommune kan ikke undlade at gennemføre indsatserne og har således alene kompetence til at bestemme rækkefølge og projektindhold. Bemærkninger til gennemførelse af indsatserne Bemærkninger til vandløbsindsatserne Aalborg Kommune har allerede påbegyndt en lang række af indsatserne, jf. orienteringssagen omkring vandløbsprojekterne, forelagt på Miljø- og Energiudvalgets møde den 12 februar 2015 (punkt 9) Folketinget vedtog den 3. maj 2013 en ny bekendtgørelse, som angiver, at kommunerne allerede før vandplanernes vedtagelse kunne begynde at ansøge om midler til at opstarte vandløbsindsatserne. Indsatserne består af 2 faser: En forundersøgelses- og en realiseringsfase. I nedenstående figurer ses status for, hvor langt Aalborg Kommune er med de enkelte indsatser. Figur 1 viser status for Aalborg Kommunes vandløbsindsatser. Det er angivet i % af antallet af indsatser. kl Side 310 af af 681

14 Prioritering af vandløbsprojekterne I foråret 2015 vil der blive ansøgt om midler til forundersøgelse for resten af indsatserne (19 indsatser), således at alle indsatser er igangsat (ansøgt) inden udgangen af Sideløbende med forundersøgelserne vil der i 2015 blive ansøgt om realisering på yderligere ca. 16 indsatser. Det forventes desuden, at ca. 5 indsatser vil blive endelig gennemført i 2015, jf. sagen omkring status for vandløbsprojekterne forelagt Miljø- og Energiudvalgets møde den 12. februar 2015 (punkt 9). Vedtagelsen af vandhandleplanen giver ikke i sig selv lovhjemmel til at gå i gang med indsatsen. Den sikrer, at Aalborg Kommune over for staten har forpligtiget sig til at gennemføre projekterne. Lodsejere, borgere, interesseorganisationer mm. skal efter gældende lovgivning inddrages efterfølgende i processer i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte indsatser, anført i nærværende vandhandleplan. Tidsforløbet for gennemførelsen af den enkelte indsats kan på den baggrund være meget forskellig. Indsatser for vandløbene skal behandles efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven med mulighed for klageadgang. Der bliver udarbejdet et særskilt projekt for hver indsats, som vil blive offentliggjort. Lodsejere, som lider tab ved indsatsen, vil kunne søge erstatning efter gældende lovgivning. Det er staten og EU, der finansierer indsatser i vandløb med restaurering, fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger. Aalborg Kommune søger staten om midler til forundersøgelse og gennemførelse af de enkelte projekter. Midlerne kan søges inden for tidsbegrænsede ansøgningsrunder, vinduer, hvor kommunernes ansøgninger bliver behandlet. Hvis der er flere ansøgninger end staten har afsat midler til i det enkelte vindue, foretager staten en prioritering af projekterne. Prioriteringen sker ud fra et princip om omkostningseffektivitet og først-til-mølle-princippet. Vandplanerne (Vandplan 1) og dermed vandhandleplanen er stærkt forsinket. Det betyder, at det ikke er muligt for Aalborg Kommune at gennemføre alle indsatser inden udgangen af Der er ikke kommet officielle udmeldinger fra Naturstyrelsen om, hvordan den videre proces bliver, men det forlyder fra Naturstyrelsen, KL og dialogportalen, at de resterende Vandplan 1 indsatser skal udføres sideløbende med indsatser i 2. vandplanperiode (vandområdeplan ). Som det er Miljø- og Energiudvalget bekendt, er Vandområdeplan netop sendt i høring. Der er stor forskel på de enkelte indsatsers omfang og kompleksitet ikke mindst i forhold til forhandling af løsninger med lodsejere, myndighedsbehandling mm. Dertil kommer, at Aalborg Kommunes tidsplanlægning for gennemførelse af indsatserne i mange tilfælde er underlagt faktorer, som kommunen ikke selv kan forudse og har indflydelse på. Det er især faktorer som: Tidspunkter for ansøgningsvinduer Finansiering i finansloven Omkostningseffektivitet af enkelte projekter og om staten bevilliger midler til gennemførelse Udfordringer ved forhandlinger med berørte lodsejere. Disse faktorer kan også få betydning for rækkefølgen og tidspunktet for gennemførelse af de enkelte indsatser, som derfor løbende vil blive justeret. Dog vil Miljø- og Energiforvaltningen have fokus på at få midler til de store projekter, og således prioriterer ansøgningerne til gennemførsel af disse projekter i realiseringsfasen. Se bilag Detaljeret bemærkninger til vandhandleplanen I praksis vil alle indsatser være påbegyndt inden udgangen af Ifølge udmeldinger fra Naturstyrelsen vil projekterne kunne fortsætte sideløbende med Vandplan 2-projekterne. Forvaltningen forventer derfor at kunne komme i mål med udførelse af indsatserne fra 1. vandplan i løbet af 2. vandplanperiode (vandområdeplan ). Samlet vurdering Byrådet er forpligtet til at vedtage vandhandleplanen og har ikke mulighed for at ændre på de indsatser som den statslige vandplan udpeger. Byrådet/udvalget beslutter rækkefølge og tidsplan. Forvaltningen anbefaler kl Side 411 af af 681

15 at de store vandløbsprojekter prioriteres højst, samt at forvaltningen prioriterer at få igangsat alle vandløbsprojekter anført i vandplan 1 inden udgangen af kl Side 512 af af 681

16 Bilag: Byrådet Vandhandleplan for Aalborg Kommune, udgave sendt til Michael Damm.doc Bilag 1 til Vandhandleplan 2015 Bilag 2 til Vandhandleplan 2015 Bilag 3 til Vandhandleplan 2015 Detaljeret bemærkninger til vandhandleplanen kl Side 613 af af 681

17 Punkt 4. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk vedtages endeligt, at høringssvar besvares i overensstemmelse med vedhæftede bilag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, at den del af Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse - OSD 13 Hammer Bakker og Tylstrup, der omhandler Tylstrup Vandværk, ophæves under forudsætning af, at indsatsplanen for Tylstrup Vandværk vedtages, og at udgiften til jordfordeling ved Tylstrup Vandværk medtages i Miljø- og Energiudvalgets budgetoplæg for 2016, såfremt det viser sig, at der er behov for yderligere midler til gennemførelse af jordfordeling. Lars Peter Frisk og Jan Nymark Thaysen kan ikke anbefale indsatsplanen, da de ikke mener, at et nitratindhold tæt på 0, som i Tylstrup-boringerne, berettiger til omfanget af de planlagte tiltag i indsatsplanen, og derfor ikke ønsker at pålægge forbrugerne en unødig omkostning. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen, Mads Duedahl og Thomas Krarup kan ikke anbefale indstillingen, og tilslutter sig bemærkningerne fra Lars Peter Frisk og Jan Nymark Thaysen. Beslutning: For stemte 19. Imod stemte 11 (Ventre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance). Indstillingen var herefter godkendt. Hans Henrik Henriksen var fraværende. kl Side 14 af af 581

18 Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den 8. september 2014 (punkt 1) forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk (1. behandling). Planforslaget omfatter indvindingsoplandet til Tylstrup Vandværk, som i 2013 fik en forøget indvindingstilladelse på m 3 årligt. Den fremtidige vandforsyning i området er baseret på Tylstrup Vandværk, der ligeledes forsyner Luneborg og omegns Vandværk. Vandværket ligger isoleret i forhold til øvrige større vandværker. En sikker råvandsforsyning har derfor stor betydning for forsyningssikkerheden i området. Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Staten udpeger bl.a., hvilke områder, der er sårbare over for nitrat, samt inden for hvilke områder, der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder). Aalborg Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af planen suppleret den statslige kortlægning med sårbar nærzone, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt sårbare områder. Miljø- og Energiforvaltningen har i den offentlige høring genberegnet den sårbare nærzone for Tylstrup Vandværk med nyest tilgængelige nitratudvaskningsdata fra Med baggrund i genberegningen udpeges den sårbare nærzone for Tylstrup Vandværk uændret og svarende til den optegnede kildepladszone. Der er fem private lodsejere, Aalborg Kommune og en idrætsforening, der ejer arealer beliggende i sårbar nærzone. Det er disse lodsejere, der vil bliver omfattet forhandlinger vedrørende målsætninger for nitrat og pesticider. Offentlighedsfasen Forslag til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk har været i offentlig høring fra den 24. september 2014 til 17. december Forslaget er fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet, følgegruppen samt alle lodsejere i området. Forslaget til indsatsplanen er endvidere annonceret i pressen, og det er lagt ud på forvaltningens hjemmeside. I høringsperioden blev der afholdt et offentligt møde, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Den offentlige høring har givet anledning til enkelte ændringer, som er indarbejdet i forslag til indsatplan for Tylstrup Vandværk, jf. bilag 1. Ændringerne er gennemgået i nedenstående liste: Der er efter nærmere korrespondance med Region Nordjylland fjernet seks forurenede lokaliteter, der fremgik af forslaget til indsatsplanen i den offentlige høring. Region Nordjylland har vurderet, at disse ikke udgør en risiko for forurening af grundvandsressourcen. Af forslag til indsatsplan for Tylstrup Vandværk fremgik det, at en række indsatser skulle startes op i Dette er selvsagt ikke muligt, hvorfor indsatsernes opstartstidspunkt konsekvent er ændret til Indsatsplanen fremgår af bilag 1. Når planen er vedtaget, vil den digitale plan ligge tilgængelig for borgerne på kommunens hjemmeside. Høringssvar Der er i høringsperioden indkommet 7 høringssvar fra offentlige myndigheder (2 stk.), private lodsejere (2 stk.), Tylstrup Vandværket (2 stk.) og landbrugsorganisation (1 stk.). De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde af bilag 2. I bilag 3 er alle høringssvarene refereret, og Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til samt svar på de enkelte indsigelser fremgår. Jordfordeling I den offentlige høring angiver landbrugsorganisationen AgriNord, at jordfordeling bør være en del af indsatsplanen. Der er derudover to private lodsejere, der angiver jordfordeling som et ønske. Disse to lodsejere kl Side 215 af af 581

19 har dog ikke arealer i sårbar nærzone og bliver dermed ikke pålagt dyrkningsrestriktioner. Der er i den offentlige høring ikke modtaget høringssvar fra private lodsejere, der på baggrund af indsatsplanen vil blive berørte af dyrkningsrestriktioner, og dermed heller ikke nogen tilkendegivelse af ønske om jordfordeling fra berørte lodsejere. Byrådet har tidligere givet grønt lys for undersøgelse af muligheden for jordfordeling med henblik på grundvandsbeskyttelse i Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse for OSD 1435, Aalborg Sydøst. Det indstilles, at nedenstående kommunale indsats skrives ind i indsatsplan for Tylstrup Vandværk. Muligheden for jordfordeling i indsatsområdet skal undersøges, og jordfordelingen skal om muligt gennemføres. Starttidspunktet for vandværkernes gennemførelse af målsætninger for nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer i sårbar nærzone udskydes til muligheden for jordfordeling er undersøgt. Gennemførelsen af målsætningerne skal dog senest igangsættes primo Det undersøges, om det er muligt at gennemføre en jordfordeling i Tylstrup-området. Herefter undersøges det, om der er behov for yderligere midler til at gennemføre en evt. jordfordeling og i givet fald forelægges dette byrådet ved den kommende budgetforhandling. Grundvandsrådet Grundvandsrådet er på møde den 3. februar 2015 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar samt det tilrettede forslag til indsatsplanen. Grundvandsrådets bemærkninger fremgår af referatet fra mødet, jf. bilag 4. Pålæg af dyrkningsrestriktioner Byrådet vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at vise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger til godkendelse af nye indsatsplaner vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Indsatsplanens økonomiske konsekvenser Der er gennemført en overordnet vurdering af de økonomiske konsekvenser af indsatsplanen, herunder tab af arbejdspladser samt udgifter til pålæg af dyrkningsdeklarationer, jf. bilag 5. Herudover har Miljø- og Energiforvaltningen vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune. Overordnet set vurderes vedtagelsen af indsatsplanen for Tylstrup Vandværk kun at få begrænsede økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune, jf. bilag 6. Det videre forløb kl Side 316 af af 581

20 Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få en skriftlig underretning herom og om indholdet af planen. Når indsatsplanen er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Når indsatsplanen er vedtaget, ophæves den del af i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse - OSD 13 - Hammer Bakker og Tylstrup, der omhandler Tylstrup Vandværk. Indsatsplanen blev vedtaget af Nordjyllands Amt i december kl Side 417 af af 581

21 Bilag: Byrådet Bilag 1 - Tylstrup indsatsplan - marts 2015 Bilag 2 - Høringssvar til indsatsplan for Tylstrup Vandværk (samlet) Bilag 3 - Indkomne høringssvar til indsatsplan for Tylstrup med Miljø- og Energiforvaltnings forslag til besvarelse Bilag 4 - Referat fra møde i Grundvandsrådet den 3. februar 2015 Bilag 5 - Vurdering af de økonomiske konsekvenser af Indsatsplan for Tylstrup Vandværk Bilag 6 - Indsatsplanens økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune - Tylstrup Vandværk kl Side 518 af af 581

22 Punkt 5. Virksomheders benyttelse af Genbrugspladsen Sundsholmen Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at gebyrerne for virksomheders benyttelse af Genbrugspladsen Sundsholmen nedsættes, så de afspejler de reelle affaldsmængder, som virksomhederne afleverer på pladsen, og at Aalborg Forsyning, Renovations takster for erhvervsdrivendes brug af Genbrugsplads Sundsholmen justeres pr. 1. april 2015, jf. takstoversigten. Lene Krabbe Dahl og Anna Kirsten Olesen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 19 af af 481

23 Sagsbeskrivelse Der er i 2014 gennemført en brugerundersøgelse for virksomheder, som benytter Genbrugsplads Sundsholmen. Undersøgelsen viser, at virksomhederne ved benyttelse af pladsen medbringer væsentligt mindre affaldsmængder i forhold til de ved ordningens opstart beregnede gebyrer. Med ændring i lovgivningen i 2012 blev genbrugsplads-ordningen for virksomheder ændret fra at være en obligatorisk ordning for alle virksomheder til en tilmeldeordning, hvor kun virksomheder, som benytter genbrugspladserne betaler for benyttelsen af pladserne. I Aalborg Kommune blev ordningen, at virksomheder skulle betale gebyr pr. besøg på genbrugspladsen, og at virksomheder kun måtte benytte Genbrugsplads Sundsholmen. I den forbindelse blev størrelsen af gebyrer for benyttelse af pladsen på baggrund af beregnede, forventede mængder, fastlagt. Byrådet besluttede i mødet den 11. februar 2013 (punkt 1), at Genbrugsplads Sundsholmen skulle udvide åbningstiden for virksomheder, så virksomhederne også har adgang til pladsen i formiddagstimerne på hverdage. Miljø- og Energiforvaltningen gennemførte i 2014 en brugerundersøgelse blandt virksomhederne, som benytter Genbrugsplads Sundsholmen. Undersøgelsen blev gennemført som en stikprøveundersøgelse blandt 311 virksomheders biler. Det blev undersøgt, hvilke affaldstyper og -mængder bilerne medbragte, og om affaldet var placeret i bil eller trailer. Undersøgelsen viste følgende: Bilerne medbragte pr. besøg væsentligt mindre mængder affald end forudsat i beregninger ved ordningens opstart. Bilerne medbragte forholdsmæssigt større mængder af affaldstyper, hvor behandlingsomkostningerne er lave end forudsat i beregningerne ved ordningens opstart. Mængderne pr. besøg var gennemsnitligt i samme størrelsesorden, uanset om bilen medbragte trailer eller ej. Forskellen på gennemsnitlige, medbragte mængder mellem de tre kategorier (personbil, kassebil og ladbil) afspejlede udmærket forskellen i gebyrstørrelser. Miljø- og Energiforvaltningen vurderer på baggrund af undersøgelsen, at gebyrerne skal nedsættes, så de afspejler de reelle mængder, som virksomhederne medbringer på Genbrugsplads Sundsholmen. På baggrund af genberegning af gebyrerne i henhold til undersøgelsen foreslås det, at kategorierne ændres fra 6 til 3, således at gebyret pr. besøg er uafhængigt af, om bilen er med eller uden trailer. Nuværende gebyr (kr., eksklusive moms) Fremtidigt gebyr (kr., eksklusive moms) Varebil/personbil, pr. gang 200 Varebil/personbil med trailer, pr. gang 370 Varebil/personbil med/uden trailer pr. 200 gang Kassebil, pr. gang 370 Kassebil med trailer, pr. gang 540 Kassebil med/uden trailer, pr. gang 325 Ladbil, pr. gang 540 Ladbil med trailer, pr. gang 710 Ladbil med/uden trailer, pr. gang 450 Administrationsgebyr Miljø- og Energiforvaltningen kan i øvrigt oplyse følgende vedrørende gebyrer for virksomheder: Alle virksomheder betaler et administrationsgebyr til kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger, som vedrører virksomheder, og som ikke kan henføres til de enkelte affaldsordninger. I 2014 var det ca virksomheder. kl Side 20 af af 481

24 Virksomheder, som har tilmeldt sig genbrugspladsordningen, betaler for benyttelse af genbrugspladsen pr. besøg. I 2014 var knap 900 virksomheder tilmeldt genbrugspladsordningen. Det er ikke en mulighed at reducere virksomhedernes generelle administrationsgebyr i stedet for at reducere det gebyr, virksomhederne betaler ved aflevering af affald på Genbrugsplads Sundsholmen, da dette ikke er lovligt. En hver affaldsordning er underlagt et princip om hvile-i-sig-selv, hvorfor der er en forpligtelse for kommunen at fastsætte særskilt gebyr for hver enkelt affaldsordning, baseret på de omkostninger, der er forbundet med ordningen. Der er således ikke mulighed for krydssubsidiering mellem ordningerne. Takstblad Det indstilles således, at taksterne ændres pr. 1. april 2015 på baggrund af sagsbeskrivelsen, jf. vedhæftede takstblad. Aalborg Forsyning, Renovation er ved at udarbejde en ny generel sag om erhvervs adgang til Aalborg Kommunes genbrugspladser, som forventes behandlet til maj. kl Side 321 af af 481

25 Bilag: Byrådet Aalborg Forsyning, Renovation - Takstoversigt pr kl Side 422 af af 481

26 Punkt 6. Forslag til Plan- og budgetprocedure Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at budgetoverslagsårene i det vedtagne korrigeret budget (drift og anlæg) som udgangspunkt udgør de økonomiske rammer for udarbejdelse af budget , at der udsendes et notat godkendt budgetoverslag inklusive godkendte justeringer til byrådets medlemmer, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen medio august 2015 som grundlag for den videre politiske rammefastsættelse, at plan- og budgetprocessen for 2016 sker som foreslået i sagsbeskrivelsen, og at emneområderne til et forslag om 3 temadrøftelser i byrådet i 1. halvår 2015 aftales i Magistraten med vægten lagt på væsentlige økonomiske emneområder. Byrådet og Hoved MED vil umiddelbart efter indgåelse af økonomisk aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for 2016 skriftligt få en overordnet orientering om indhold i aftalen. Aftaletidspunktet er normalt medio juni måned. Beslutning: Godkendt. kl Side 123 af af 581

27 Sagsbeskrivelse Økonomi- og Planlægningsgruppen og Direktørgruppen har behandlet forslaget. Hoved MED er blevet orienteret i mødet den 28. november Procedure og rammer Det er Magistratens ansvar, at der udarbejdes et budgetforslag til byrådets behandling. Fagudvalgene og FMU vil som hidtil blive inddraget mest muligt og tidligst muligt i processen. Ældrerådet, Handicaprådet og Integrationsrådet har høringsret. Forvaltningerne fremsender emner til Ældreog Handicapforvaltningen vedrørende Ældrerådet samt til Sundheds- og Kulturforvaltningen vedrørende Handicaprådet og Integrationsrådet med henblik på høring, hvor det er relevant. De økonomiske rammer til henholdsvis drifts- og anlægsvirksomhed er som udgangspunkt identisk med overslagsårene beløbene i det vedtagne budget Det betyder også, at overslagsåret 2019 (drift og anlæg) vil være lig med 2018 i det vedtagne budget 2015 inklusive givne tillægsbevillinger. Inden budgetdrøftelserne igangsættes foreslås der medio august 2015 udarbejdet en foreløbig rammeoversigt, som illustrerer godkendt budgetoverslag inklusive godkendte justeringer. Indholdet vil f.eks. være Ajourført resultatopgørelse, inklusive politisk vedtagne ændringer pr. 30. juni 2015 Driftsrammer , som vedtaget i budget Anlægsrammer , som vedtaget i budget Øvrige relevante emneområder (f.eks. aftalen om kommunernes økonomi for 2016). Rammeoversigten udsendes til byrådets medlemmer, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen. Med henblik på at få et økonomisk overblik over aftalegrundlag, udvikling i befolkningen, lovændringer, helårsvirkninger, sats- og takstreguleringer mv. vil der - i et samarbejde mellem Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning og forvaltningerne - blive udarbejdet oversigt over økonomiske konsekvenser medio august Disse konsekvenser indgår i de politiske budgetdrøftelser i dagene den 31. august 2015 til den 3. september Der vil medio august måned 2015 blive udarbejdet et program for forløbet, hvilket vil indgå i budgetmappen til budgetdrøftelsen. I programmet vil der blive lagt mest mulig vægt på fællesmøder, hvor hele byrådet deltager. Dette sikrer størst mulig dialog, videndeling og inddragelse i rammeudmøntning og prioritering. Igen i år foreslås der en dags overnatning på Hotel Scandic, Aalborg fra mandag, den 31. august 2015 til tirsdag, den 1. september hvor byrådets medlemmer, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen overnatter. Mødet fortsætter tirsdag, den 1. september 2015 på Hotel Scandic. Såfremt der er politisk behov for yderligere drøftelser, vil det kunne fortsætte onsdag, den 2. september 2015 fra kl kl , Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13, hvor den udvidede magistrat bestående af Magistraten samt 1 repræsentant fra hver af de byrådsgrupper, der ikke er repræsenteret i Magistraten (Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance) samt Direktørgruppen deltager. Økonomi- og Planlægningsgruppen vil være til stede på Boulevarden 13. Efterfølgende vil der ske en orientering om Magistratens budgetforslag dvs. : Onsdag, den 2. september 2015, kl : Orientering om Magistratens budgetforslag for byrådet Onsdag, den 2. september 2015, kl. 14:30: Orientering for Hoved MED Onsdag, den 2. september 2015, kl. 15:00: Pressemøde med deltagelse af byrådet, Direktørgruppen og pressen. Mødestedet for orientering og pressemøde vil være på Utzon Centret. kl Side 24 af af 581

28 Budgetvejledning for 2016 vil blive fremsendt til de enkelte forvaltninger ultimo april måned 2015, hvori bl.a. budgetmaterialets form og indhold under budgetprocessen nærmere vil blive beskrevet. Hoved MED, Direktørgruppen og relevante tværgående grupper deltager i byrådets temamøder i foråret Forslag til tidsplan Mandag den 23. marts 2015, kl i Medborgerhuset (frokost fra kl. 12:00) Byrådets 1. temadag Der udarbejdes program i henhold til væsentlige økonomiske emner aftalt i Magistraten: Forslag: Jf. 2. behandling af budget er Budgetforligspartierne enige om, at byrådet inden budgetlægningen for principfastlægger rammerne og betingelserne for ældreområdets udvikling og økonomi for hele budgetperioden Drøftelsen kan med fordel tage udgangspunkt i ÆHU s vision og strategier for området. Processen igangsættes med en temadrøftelse for byrådet, der holdes inden udgangen af 1. kvartal Mandag den 27. april 2015, kl i Medborgerhuset (frokost fra kl ) Byrådets 2. temadag Der udarbejdes program i henhold til væsentlige økonomiske emner aftalt i Magistraten. Forslag: Regnskab 2014 og Overførsler mellem årene (drift og anlæg). Mandag den 8. juni 2015, kl i Medborgerhuset (frokost fra kl ) Medio juni 2015 Primo august 2015 Medio august 2015 Mandag den 17. august 2015, kl Mandag den 24. august 2015 Byrådets 3. temadag Der udarbejdes program i henhold til væsentlige økonomiske emner aftalt i Magistraten. Byrådet, Hoved MED, Direktørgruppen m.fl. orienteres skriftligt om Kommuneaftalen 2016 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Økonomikontoret, Boulevarden 13 holder administrative møder med forvaltningerne om teknisk, administrative problemstillinger f.eks. sats- og takstreguleringer, lønfremskrivning, lov- og cirkulæreprogrammet samt øvrige praktiske forhold i forhold til budgetmaterialet til budgetdrøftelsen. Notat vedrørende godkendt budgetoverslag inklusive godkendte justeringer udsendes til byrådets medlemmer, Hoved MED, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen. Magistraten samt 1 repræsentant fra hver af de byrådsgrupper, der ikke er repræsenteret i Magistraten (Den Udvidede Magistrat), drøfter status for budgetlægningen, endeligt program og materiale til budgetdrøftelserne. Direktørgruppen deltager. Økonomikontoret modtager fagudvalgenes budgetmateriale, jf. budgetvejledning Forinden er FMU orienteret om budgetmaterialet fra forvaltningen. kl Side 325 af af 581

29 Torsdag den 27. august 2015 Økonomikontoret udsender fagudvalgenes budgetmateriale (budgetoplæg ), økonomisk redegørelse samt aftalte beslutningsoplæg til Magistratens budgetdrøftelse samt forslag til program for udarbejdelsen af Magistratens budgetforslag. Økonomi- og Planlægningsgruppen orienteres om det materiale, som udsendes til byrådet og Direktørgruppen. Fredag den 28. august 2015, kl Ældre- og Handicapforvaltningen orienterer Ældrerådet om forvaltningens fremsendte budgetmateriale. Sundhed- og Kulturforvaltningen orienterer Handicaprådet og Integrationsrådet om relevante forvaltningers fremsendte budgetmateriale. Mandag den 31. august fra kl til ud på aftenen på Hotel Scandic, Aalborg. Der er frokost, middag og overnatning. Eventuelt ordinært magistratsmøde. Byrådets medlemmer og Direktørgruppen samles med henblik på en drøftelse af aktuelle budgetemner til brug for udarbejdelsen af Magistratens foreløbige budgetforslag og status for Aalborg Kommunes økonomi. Hoved MED deltager under den indledende overordnede orientering fra kl til kl Drøftelserne foregår i et løbende samspil mellem de forskellige aktører. Dvs. at der vil blive lagt mest mulig vægt på fællesmøder, hvor hele byrådet deltager. Dette sikrer størst mulig dialog, videndeling og inddragelse i prioriteringen. De enkelte udvalg og de politiske grupper vil også indgå i drøftelserne, hvor det skønnes relevant. Byrådets medlemmer, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen overnatter. Tirsdag den 1. september 2015, kl til kl. ca (inkl. frokost og middag) på Hotel Scandic, Aalborg Onsdag den 2. september, kl til kl , Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13 Onsdag den 2. september, kl Onsdag den 2. september 2015, kl. 14:30 Onsdag den 2. september 2015, kl Onsdag den 2. september 2015 fra f.eks. Byrådets medlemmer og Direktørgruppen fortsætter deres drøftelse af aktuelle budgetemner. Økonomi- og Planlægningsgruppen vil være på Scandic Hotel. Såfremt det politisk skønnes nødvendigt, vil Den Udvidede Magistrat og Direktørgruppen fortsætter budgetdrøftelserne. Økonomi- og Planlægningsgruppen vil være på Boulevarden 13. Byrådet orienteres om Magistratens foreløbige budgetforslag Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Ipad medbringes. Hoved MED orienteres om Magistratens foreløbige budgetforslag Ipad medbringes. Pressemøde. Byrådet, Direktørgruppen og pressen deltager. Fagforvaltningerne tilrettelægger og holder selv orientering af kl Side 426 af af 581

30 kl eller torsdag, den 3. september kl FMU. Torsdag, den 3. september 2015, kl holder Ældre- og Handicapforvaltningen møde med Ældrerådet og Sundhedog Kulturforvaltningen holder møde med henholdsvis Handicaprådet og Integrationsrådet vedrørende en orientering om Magistratens foreløbige budgetforslag Frist for fremsendelse af høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet er torsdag, den 10. september 2015 til Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning. Torsdag den 3. september 2015 KL-borgmestermøde om budget Senest torsdag den 10. september 2015, kl Fredag den 11. september 2015 Forvaltningerne færdiggør Magistratens foreløbige budgetforslag i henhold til budgetvejledning og fremsender materialet til Økonomikontoret. Økonomikontoret udsender Magistratens budgetforslag til byrådets 1. behandling. Torsdag den 17. september 2015, kl Mandag den 28. september 2015 Mandag den 21. september 2015, kl. 19:00 Byrådets 1. behandling af Magistratens budgetforslag Byrådet behandler eventuelle tillægsbevillinger til budget 2015, der har været behandlet under Magistratens budgetdrøftelser den 31. august september Der foreslås holdt borgermøde i Nordkraft med henblik på emneområder i Budgetforslag Forslag til program udarbejdes. Torsdag, den 24. september 2015 KL-borgmestermøde om budget 2016 Torsdag den 24. september 2015, kl. Forligsforhandlinger. Byrådet bliver forinden gjort bekendt med betydende ændringer i budgetforudsætningerne siden forslagets 1. behandling. Torsdag den 1. oktober 2015, kl Frist for indlevering af politiske ændringsforslag til Økonomikontoret. Torsdag 8. oktober 2015, kl Byrådets 2. behandling af budgetforslag kl Side 527 af af 581