Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. har følgende kerneydelser: Kerneydelsen på er læring. Alle elever skal lære så meget, de kan, mens de er elever på. At være skole for skoledistriktets børn og unge. Der går på skolens to afdelinger (Afd. Fuglebjerg og Afd. Grønbro) ved aftalens formulering 406 elever i almenklasser fra klasse og herudover 25 elever i skolens specialklasserække. Der er SFO på begge afdelinger. På afd. Grønbro skal der jf. politisk beslutning ved seneste skolestrukturændring i 2011 være en klasse pr. klassetrin på 0.-6.klassetrin. Høj faglig og pædagogisk kvalitet i den samlede læring er skolens væsentligste opgave. Elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer og potentialer udfordres og udvikles optimalt. Gennem ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem alle skolens faggrupper styrkes skolens kernefaglighed at give alle elever så god en samlet læring som muligt. Et udbygget og godt skole-hjem-samarbejde ses som en forudsætning for den gode skole. I den forbindelse er forældre en ressource for deres børns læring, hvilket Borup Ris Skolen i hele sin tilgang og kommunikation arbejder på at have fokus på. Forældre har sammen med skolen et ansvar for, at de enkelte børn udvikler sig fagligt og socialt. samarbejder med andre institutioner i vores område distrikt. Det drejer sig om Sognefogedgården, Skovens Børnehus, Rødehus Naturinstitution, Tjørnehuset og Sandved Børnegård. Side 2

3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Side 3

4 Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : 1. Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær 2. Tværgående indsatsområde Energiledelse 3. Politikområdemål 2015 Implementering af folkeskolereformen 4. Fagudvalgsmål 2014 Fremme elevernes fremmøde i skolen 5. Resultataftalemål 2014 Økonomi Mål i overskrift: Selvforvaltningsmål om sundhed og sygefravær. Fortsat nedbringelse af sygefraværet for ansatte ved Borup Ris Skolen. Mål for 2014/15 er at komme under en samlet fraværsprocent på 4,8% Selvforvaltningsmål om energiledelse. Nedbringelse af det samlede energiforbrug på Borup Ris Skolen med mindst 2% i 2014/15. Selvforvaltningsmål om politikområde Undervisning, Børneog Skoleudvalget. Sikre en implementering af folkeskolereformen på Borup Ris Skolen, således at reformen 3 hovedmål opfyldes. Selvforvaltningsmål med baggrund i fagudvalgsmål for 2014 Børneudvalget Undervisning om at fremme elevernes fremmøde i skolen. Fortsat nedbringelse af det ulovlige fravær for eleverne på. Mål for skoleåret er at nå under 0,8 % ulovligt elevfravær Selvforvaltningsmål med udgangspunkt i resultataftalemål nr.1: Alle virksomheder overholder årets budget inden for selvforvaltningsreglerne og de politisk godkendte handleplaner. Sikre at fremadrettet overholder budget og afvikler akkumuleret underskud jf. aftaler og godkendte handleplaner. Målet for 2014/15 er nedbringelse af det akkumulerede underskud med minimum kr. 6. Resultataftalemål 2014 Personale / kompetenceudvikling Selvforvaltningsmål med udgangspunkt i resultataftalemål nr.2: Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere i forhold til folkeskolereformen. Sikre at s samlede personale udvikler Side 4

5 kompetencer i forhold til at kunne indfri kravene i forbindelse med bl.a. læringsledelse, feedbackkultur, professionsfaglighed og 2020-målsætningen om læringsmedarbejdernes undervisningsfag. 7. Resultataftalemål 2014 Faglighed / inklusion Selvforvaltningsmål med udgangspunkt i resultataftalemål nr. 3: Inklusion Fortsat arbejde med at sikre, at alle s elever har/får muligheder for fysisk, social og faglig inklusion i skolen. 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Side 5

6 1. Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Fortsat nedbringelse af sygefraværet for ansatte ved. Mål for 2014/15 er at komme under en samlet sygefraværsprocent på 4,8 % Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At lever op til de 4 målepunkter i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er for 2014/15 at sygefraværsprocenten kommer under 4,8 %. Det måles ved løbende udtræk fra det administrative system KMD RI og foreligges til drøftelse i ledelse og MED-udvalg. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Sikre at lever op til retningslinjer for sygefravær, stress, sundhedsfremme og vold, mobning og chikane. - MED-udvalget laver lokale retningslinjer, hvor det er påkrævet. MED-udvalget sikrer i 2014/15, at alle sådanne lokale retningslinjer er udformet herunder at en handlingsplan for sundhedsfremmende tiltag er udarbejdet. - Måltallet for sygefravær er at komme under 4,8 % i skoleåret 2014/15. - Gennem arbejdet i AMG sikre, at vi tager hånd om den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Foregående skoleår havde et alt for højt sygefravær blandt personalet på 8,41 %. Sidste skoleår faldt dette sygefravær markant til 5,42 %, hvilket gør at vi kommer fra et udgangspunkt, der er godt og giver muligheder for fortsat at nedbringe sygefraværet. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål 2 og 4 Politikområdemål 2015 om folkeskolereformen Fagudvalgsmål om at fremme eleverne fremmøde i skolen Resultataftalemålene om økonomi, kompetenceudvikling og inklusion Side 6

7 2. Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: Nedbringelse af det samlede energiforbrug på med mindst 2% i 2014/15 Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At lever op til de 4 målepunkter i det tværgående indsatsområde Energiledelse Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er en nedbringelse af s energiforbrug med 2 % for 2014/15 sammenlignet med 2013/14. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): får gennem energiprojektet i kommunen foretaget forskellige ændringer i bygningsmasse og tekniske installationer jf. beskrivelse og udførelse af Siemens. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Et for højt energiforbrug med en for for forbrugsprocent på området til følge. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål nr. 8 Resultataftalemål om økonomi. Side 7

8 3. Politikområdemål 2015 Implementering af folkeskolereformen Beskriv målet for virksomheden: Sikre en implementering af folkeskolereformen på, således at reformen 3 hovedmål opfyldes. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At lever op til folkeskolereformens 3 klare mål: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - Karaktererne ved folkeskolens 9.klasses prøve ligger på eller over landsgennemsnittet. - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests i dansk og matematik skal falde. - Trivselsmålinger på iværksættes og viser øget trivsel. - Undervisningen på gennemføres med høj faglighed, der tilgodeser nye og varierede undervisningsformer med henblik på at opnå bedre resultater og større trivsel. - Der arbejdes med individuelle og fælles læringsmål og evaluering. - Bevægelse mindst 45 minutter i snit pr. dag iværksættes og kan dokumenteres. - arbejder med Den åbne Skole. Der skal fastsættes et princip for dette i skolebestyrelsen. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Arbejde med individuelle og fælles læringsmål - Bevægelse i undervisningen udføres og dokumenteres gennem årsplaner og tydelig sammenhæng med læringsmålene og de varierede undervisningsformer. - Ledelsen skal sikre, at evidensen for effekten af læring på skolen samles. - Øge fokus på vejlederes rolle etablering af ressourcecenter og sikring af alle læringsmedarbejderes brug af vejlederne. - Mulighed for koncentrerede indsatser i multibånd. - Aktiv brug af IT-rygsække. - Klassekonferencer med fokus på læring individuelle og fælles læringsmål. - Forældreinddragelse. Skolebestyrelsen arbejder med hvordan forældre gennem samarbejdet med skolen indgår som ressourcer i skolen for den enkelte elev. - Fokus på innovation og entreprenørskab i undervisningen. deltager Side 8

9 massivt i det kommunale projekt (A.P.Møller) om innovation og entreprenørskab. Det gøres ved, at vi deltager med 2 ledere i Danish Entreprenørship Award, 2 klasser i den lokale Edison-finale med mulighed for at gå videre til landsfinalen, 2 lærere og 2 pædagoger på pædagogisk innovationsuddannelse, 2 lærere og 2 pædagoger på workshop om uddannelse i Campmodel og alle læringsmedarbejdere og ledelse som deltagere i innovationskonference i sommeren medarbejdere tager uddannelse i konfliktmægling. Det er nødvendigt med en indfasning i forhold til opnåelse af målene, idet den samlede reforms gennemførelse ses som en fortsat proces. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Udgangspunktet er, at vi ved skolestart starter op med en ny skoledaglighed ud fra folkeskolereformen. En del af tiltagene i reformen er allerede inden reformen helt eller delvist implementeret i skolens virksomhed bl.a. er der i forvejen en kultur for inddragelse af bevægelse i undervisningen. Ved afgangsprøverne fik et gennemsnit på 5,88 og ved afgangsprøverne et gennemsnit på 5,42, ved afgangsprøverne et gennemsnit på 5,02. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Fagudvalgsmål om at fremme elevernes fremmøde i skolen Resultaftalemål nr. 3 om inklusion Resultataftalemål nr. 2 om kompetenceudvikling Side 9

10 4. Fagudvalgsmål 2014 Fremme elevernes fremmøde i skolen Beskriv målet for virksomheden: Fortsat nedbringelse af det ulovlige fravær for eleverne på. Mål for skoleåret er at nå under 0,8 % ulovligt elevfravær Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er at sikre, at eleverne er til stede i undervisningen, således at de lærer mest muligt og bliver så dygtige, de kan. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Højere fremmøde. I skoleåret er det konkrete mål at nå under 0,8 % ulovligt elevfravær. Målet er nået, når der ikke længere er ulovligt elevfravær på. Det måles ved udtræk og løbende opfølgning via det administrative system TEA. Øget trivsel hos eleverne Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Skolen har et princip fastsat af skolebestyrelsen om elevfravær, der følger reglen. Målet er at kortlægge og nedbringe elevfraværet på skolen. Der følges op på dette princip af alle involverede parter hvilket vil sige, medarbejdere, ledelse, forældre, elever, skolebestyrelse. Ved 5 bekymrende fraværsdage retter klasselærer henvendelse til hjemmet. Ved 10 bekymrende fraværsdage retter skoleledelsen henvendelse til hjemmet. Ved 15 bekymrende fraværsdage retter skolelederen henvendelse til skoleafdelingen i Næstved Kommune. I særlige tilfælde underrettes frontgruppen socialfagligt team. Årlige trivselsmålinger. Medarbejdere skal sikre korrekt fraværsregistrering. Tidlig og konsekvent kontakt til forældre ved stort fravær. Kontakt til forældre ved ulovligt fravær. Drøftelse af elevfraværet indgår som en del af klassekonferencer. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Et for højt ulovligt elevfravær - 1,7 % for skoleåret Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Side 10

11 Politikområdemål 2015 om folkeskolereformen Byrådsmål 2: Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre. Resultaftalemål nr. 3 om inklusion 5. Resultataftalemål 2014 Side 11

12 Økonomi Beskriv målet for virksomheden: Sikre at fremadrettet overholder budget og afvikler akkumuleret underskud jf. aftaler og godkendte handleplaner. Målet for 2014/15 er nedbringelse af det akkumulerede underskud med minimum kr. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er både at overholde budgettet fremadrettet og at afvikle den akkumulerede gæld jf. handleplaner. Herved sikres skolen en god og sund økonomi, der er grundlaget for den daglige drift og hensigtsmæssige prioriteringer og investeringer med henblik på at kunne opfylde ønskerne og kravene om at lave god skole for distriktets børn. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opfyldt for ved at den akkumulerede gæld afdrages med mindst kr. Det er et mål at kunne fortsætte dette afdrag i en progression, så skolen er gældfri indenfor 3 år. Det måles ved regnskabsafslutning for 2014/15. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Det planlagte budget holdes. Månedlige forbrugsprocenter med tilhørende vurdering af årsresultatet Løbende fokus på overholdelse af budget i samarbejde med CUD og COA. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Udgangspunktet for målet er et akkumuleret underskud for på kr. ved udgangen af skoleåret Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Tværgående indsatsområde om energiledelse Tværgående indsatsområde om sundhed om sygefravær Resultataftalemål nr.3 om inklusion 6 Resultataftalemål 2014 Side 12

13 Personale / kompetenceudvikling Beskriv målet for virksomheden: Sikre at s samlede personale udvikler kompetencer i forhold til at kunne indfri kravene i forbindelse med bl.a. læringsledelse, feedbackkultur, professionsfaglighed og 2020-målsætningen om læringsmedarbejdernes undervisningsfag. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er at kvalificere implementeringen af folkeskolereformen. Således skal kompetencer hos både ledelse og medarbejdere videreudvikles, så vi bliver i stand til at opfylde kravene i folkeskolereformen Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opnået når s personale samlet set har kompetencer i forhold til ovennævnte. Det vil være nødvendigt løbende at tilpasse målene. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Drøftelser af kompetenceudvikling i MED-udvalget (Efterår 2014) - Kompetenceafklaringsskemaer finpudses (september 2014) med henblik p åoverblik i forhold til undervisningsfag og 2020-målsætningen. - 4 medarbejdere på inklusionsuddannelse i skoleåret 2014/14 - Massiv deltagelse i det kommunale projekt (A.P.Møller) om innovation og entreprenørskab i skoleåret 2014/15. Det gøres ved, at vi deltager med 2 ledere i Danish Entreprenørship Award, 2 klasser i den lokale Edison-finale med mulighed for at gå videre til landsfinalen, 2 lærere og 2 pædagoger på pædagogisk innovationsuddannelse, 2 lærere og 2 pædagoger på workshop om uddannelse i Campmodel og alle læringsmedarbejdere og ledelse som deltagere i innovationskonference i sommeren medarbejdere gennemfører uddannelsen i konfliktmægling. - En lærer gennemfører i skoleåret 2014/15 meritlæreruddannelsen - Ledelsens deltagelse og involvering i gennemførelse af resultatkrav i forhold til ledelse beskrevet i resultataftale mellem direktion og CUD. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): kommer fra, at en del medarbejdere ikke har været på større efteruddannelseskurser i en del år, idet skolens budget til kurser har været under pres. har haft kultur for, at begrebet tilsvarende kompetencer i forhold til linjefag har været accepteret og anvendt. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Politikområde 2015 om implementering af folkeskolereformen. Tværgående indsatsområde om sundhed og sygefravær. Side 13

14 Resultataftalemål nr. 3 om inklusion Resultataftalemål nr. 1 om økonomi. Side 14

15 7. Resultataftalemål 2014 Faglighed / inklusion Beskriv målet for virksomheden: Fortsat arbejde med at sikre, at alle s elever har/får muligheder for fysisk, social og faglig inklusion i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er at øge skolens muligheder for inklusion ved bl.a. at fokusere på alle elevers muligheder for fysisk, social og faglig inklusion. Alle elever i distriktet har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet og på at være en del af fællesskabet. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): - Antallet af visiterede elever til andre skoletilbud er fortsat faldende. - Antal medarbejdere med inklusionsuddannelse forøges og deres kompetencer bliver sat i spil - Ressourceteams samlede kompetencer sættes i spil som såkaldte stilladser om undervisningen. - Det opleves, at ressourceteam er et fleksibelt og kompetent stillads for skolens samlede læring. - Det måles ved opgørelse af antal og ved samtaler med medarbejdere ved MUS. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Anvendelsen af inklusionskataloget markedsføres og anvendelsen af tilbuddene i kataloget øges. - Tilgangen til elever og forældre skal være anerkendende og med fokus på, at vi som skole er her af en eneste grund nemlig for sammen med forældre at sikre den enkelte elevs faglige læring og sociale udvikling. - Videreudvikling af inkluderende læringsmiljøer. - Medarbejdere på inklusionsuddannelse og en plan for hvordan kompetencerne anvendes i dagligdagen. Inklusionsmedarbejdere indgår i ressourceteams. - Massiv deltagelse i kommunens projekt (A.P.Møller) om innovation og entreprenørskab. Det gøres ved, at vi deltager med 2 ledere i Danish Entreprenørship Award, 2 klasser i den lokale Edison-finale med mulighed for at gå videre til landsfinalen, 2 lærere og 2 pædagoger på pædagogisk innovationsuddannelse, 2 lærere og 2 pædagoger på workshop om uddannelse i Campmodel og alle læringsmedarbejdere og ledelse som deltagere i innovationskonference i sommeren medarbejdere gennemfører uddannelsen i konfliktmægling. - Fortsat udvikling af vores ressourceteam der skal laves en samlet beskrivelse og der skal laves en beskrivelse af de enkelte dele i det samlede ressourceteam. - At vores specialklasserække i højere grad opleves som en del af skolen vi skal være på jagt efter de synergieffekter, der kan høstes i møderne mellem almen og specialområdet det gælder både i forhold til eleverne og i forhold til medarbejderne. Side 15

16 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vi kommer fra et udgangspunkt, hvor medarbejderne deler ønsket om at arbejde inkluderende, men samtidig udtrykker, at de fortsat oplever det som en svær og vanskelig udfordring, der kræver ressourcer, kompetenceudvikling og en høj grad af evne og vilje til at praktisere tydelig klasseledelse. Skolen har fortsat forholdsvist mange elever i eksterne tilbud. Det kommer også til udtryk i de socioøkonomiske forhold i s distrikt. Der er et behov for at se på udvikling og tilpasning af de fysiske rammer i læringsmiljøet for at tilgodese kravene i forbindelse med inklusion. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Politikområde 2015 om implementering af folkeskolereformen Tværgående indsatsområde om sundhed og sygefravær Fagudvalgsmål om elevernes fremmøde Resultataftalemål nr-1 om økonomi. Resultataftalemål nr. 2 om kompetenceudvikling Side 16