Torsdag 12. marts kl Payare & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Payare Solist: Enrico Dindo, cello PRO

Transkript

1 Torsdag 12. marts kl Payare & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Payare Solist: Enrico Dindo, cello PRO

2 Torsdagskoncert Payare & Beethoven Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/ /09 2 Torsdag 12. marts kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Payare Solist: Enrico Dindo, cello Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 15. marts kl Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 1, C-dur, op. 21 (ca. 1800) I II III IV Adagio molto. Allegro con brio Andante cantabile con moto Menuetto: Allegro molto e vivace Adagio. Allegro molto e vivace Varighed: ca. 26 Alfredo Casella ( ) Cellokoncert, op. 58 ( ) I Allegro molto vivace II Largo, grave III Presto vivacissimo Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Varighed: ca. 18 Ottorino Respighi ( ) Adagio con variazioni (1921) For cello og orkester Varighed: ca. 12 I koncertpausen vil solisten Enrico Dindo signere cd'er i foyeren Pause ca Uddeling af: Fritz Busch' Mindelegat Antonín Dvořák ( ) Symfoni nr. 8, G-dur, op. 88 (1889) I II III IV Allegro con brio Adagio Allegretto grazioso. Molto vivace Allegro ma non troppo Varighed: ca. 38' Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Morten Mogensen Musikteknik: Mikkel Nymand Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Da Beethoven slog sig ned i Wien som 22-årig i 1792, tog han byen med storm. Han var gnistrende talentfuld og energisk. En idealist, en provokatør og noget af en særling. Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 1 Af Jens Cornelius I sin 1. Symfoni tager Beethoven afsæt i traditionerne, men han tager samtidig afsked med dem. Alene de indledende takter rummer et helt manifest: Symfonien begynder 'forkert' tre gange, hvor musikken bliver ført i gale retninger. Først efter vildledningerne slår Beethoven fast, at symfonien skam står i C-dur som lovet. Også på mikroplanet udfordrer Beethoven de gamle vaner. Strygerne skal undertiden knipse på strengene, ikke stryge med bue, og træblæsernes akkord har en bizar, udhulet klang. Konservative lyttere på Beethovens tid må have fundet den slags påfund helt unødvendige. For eftertiden er det derimod netop den originalitet, der gør, at Beethovens musik skiller sig ud. Symfonien blev spillet første gang i foråret Beethoven opførte også sin Klaverkoncert nr. 2. Flere omvæltninger kommer i 3. sats. Helt efter bogen kalder Beethoven tredjesatsen for en menuet, og på papiret ser den også nogenlunde normal ud. Men Beethoven har sat tempoet op og lader denne traditionelle 'pausesats' koge og boble med grovkornet humor. I realiteten bliver det en helt ny satstype, som han senere gik over til at kalde for en scherzo. Også i den sidste sats trækker Beethoven den skæve humor frem. Efter den kraftige indledningsakkord går musikken i stå, og det lyder nærmest, som om violinerne må stave sig frem. Bid for bid når man endelig startskuddet til en yderst veloplagt finale. Wienerne kan ikke have været i tvivl: Mozart var død, Haydn gammel. Fremtiden begynder med Beethoven. Alfredo Casella: Cellokoncert Casella og Respighi var blandt de italienske komponister, der i mellemkrigstiden levede sig stærkt ind i tanken om en ny storhedstid for italiensk kultur. I aften er de begge to på programmet.

4 Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Casella fik cellomusik ind med barnemaden: Både hans far, farfar og farbrødre var cellister. Alfredo Casella blev født 1883 i Torino. Han var bare 13 år, da han blev optaget på konservatoriet i Paris og studerede hos den gamle mester Fauré. Men han valgte at vende tilbage til Italien, og som komponist toppede han i 1920 erne og 1930 erne. Grebet af national begejstring satte han sig for at genrejse italiensk orkester- og instrumentalmusik, selv om publikum vel egentlig hellere ville have opera. Han genudgav musik af de dengang glemte italienske barokkomponister Vivaldi, Scarlatti og Clementi, og han skrev selv musik i en neo-barok stil. Hans cellokoncert fra 1935 er et godt eksempel. Den er udformet i tre korte satser helt efter bogen (hurtig, langsom, hurtig), men indholdet er fornyet på alle måder. Det er temmelig dissonant og mørk musik, og satserne spilles uden pause. Cellokoncerten begynder uden tøven med en selvsikker energi, der kombinerer Vivaldis rastløse temperament med en futuristisk begejstring for det moderne. Andensatsen bygger på en melodi, som Casella mente var en af de bedste, han nogensinde havde skrevet. Den hvirvlende finale kaldte han i spøg Humlebiens forbedrede flugt en omskrivning af titlen på Rimskij-Korsakovs gamle virtuosnummer Humlebiens flugt. Casella var ligesom sin kollega Respighi grebet af Mussolinis paroler om et nyt Romerrige. Drømmene gik som bekendt ikke i opfyldelse, og Respighi døde kort inden krigen. Casella, der accepterede Mussolinis racelove, måtte i 1943 flygte fra nazisternes besættelse af Rom, fordi han var gift med en jødisk kvinde. Han døde i Ottorino Respighi: Adagio con variazioni Efter nogle år som musiker i Rusland og Tyskland vendte Respighi i 1913 tilbage til Italien. Han blev ansat som kompositionsprofessor i Rom, og byen kom til at sætte et stærkt præg på hans liv og musik. Mange kender hans fantastiske orkesterværker Roms fontæner, Roms pinjer og Romerske fester. Det smukke lille stykke for cello og orkester, Adagio med variationer, er et ungdomsværk. Egentlig er det midtersatsen fra en kasseret cellokoncert, Respighi skrev så tidligt som I 1921 tog han den langsomme 2. sats frem igen og forvandlede den til dette selvstændige stykke.

5 Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 Respighi var fabelagtig dygtig til at skrive for orkester hans musik klinger af luksus, forgyldninger og bløde silkepuder. Musikken er helt klassisk udformet med et tema, der undergår ni forvandlinger. Variationerne spilles ud i ét. Meget raffineret lader Respighi celloen have forskellige roller undervejs. I 3. variation spiller den hurtige forsiringer, mens temaet gives til træblæserne. 4. variation er et recitativ for cello, og 5. variation en stor, smuk arie. I den 7. variation har violinerne melodien, mens celloen hviler ud inden 8. variation, hvor den spiller duet med harpen og i sidste 9. variation vender blikket mod himlen. Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 Dvořáks 8. Symfoni er skrevet af en komponist på toppen af sin kreativitet. Dvořáks evne til at skrive melodier er så stor, at han ikke ser grund til at tygge drøv på et enkelt tema eller to. I stedet udvikler han symfonien gennem et væld af temaer. Cellogruppen har en stor rolle i symfonien, for de vigtigste temaer præsenteres som regel af celloerne. Det første tema er overraskende i mol. Det lægger en melankolsk erindring bag den udbredte munterhed, der viser sig inden længe. Dvorak skrev ni flotte symfonier de oftest spillede er nr. 7, 8 og 9. En af grundene til, at symfonien flyver sådan afsted, er, at den langsomme sats (andensatsen) faktisk går ret hurtigt! Den begynder som en mystisk nocturne, men fløjternes melodi en af de mange i symfonien, der lyder som en børnesang, mildner mørket, og ud af akkompagnementet vokser en yndefuld sangleg. Også tredjesatsen danser. Det er en svingende vals med en bittersød, melankolsk melodi. Dvořák sætter den sammen med endnu en 'sangleg', og kombinationen af det melankolske og det barnlige giver en speciel dimension til musikken. De to midtersatser kan måske høres som refleksioner over Dvoráks private tragedie; han havde tidligere i livet mistet tre af sine børn på ganske kort tid. Sidste sats begynder med trompetfanfarer. Så spiller celloerne (igen!) et stolt og rørende tema, der bliver udgangspunkt for en række temmelig vilde variationer. Det er noget af Dvořáks mest udadvendte og effektfulde musik, og de klassiske Hollywood-komponister har lært meget af en sats som denne. Dvořák fik sin saft og kraft fra folkemusikken, som han kendte fra sin opvækst. Hans 8. Symfoni kan godt høres som en hyldest til alle Bøhmens spillemænd og folkesangere.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Rafael Payare Til april er der igen Malko Konkurrence for unge dirigenter her i DR Koncerthuset. Og deltagerne burde faktisk være til stede ved aftenens koncert, for her kan man opleve vinderen af den seneste Malko Konkurrence: Rafael Payare fra Venezuela. 34-årige Rafael Payare er blandt de mest succesrige vindere i Malko Konkurrencens historie. I de forløbne tre år har han fået et tæt samarbejde med en række fremragende orkestre, og sidste år blev han udnævnt til chefdirigent for det nordirske nationalorkester, Ulster Orkestret i Belfast. Venezuelansk dirigent, født 1980 i Caracas Vinder af Malko Konkurrencen i DR Koncerthuset 2012 Chefdirigent for Ulster Orkestret i Nordirland Har gæstedirigeret bl.a. Wiener Filharmonikerne og London Symfonikerne De sidste par måneder har Rafael Payare fået er par helt særlige fjer i hatten: I oktober dirigerede han for første gang London Symfonikerne og i januar tre koncerter med Wiener Filharmonikerne. Payare udspringer af Venezuelas enestående musikuddannelsesprogram El Sistema, som udklækker tusindvis af unge musikere og giver børn fra selv de fattigste familier mulighed for et liv med klassisk musik. Spydspidsen er det store Simon Bolivar Ungdomssymfoniorkester, hvor Rafael Payare var solohornist, inden han begyndte at uddanne sig til dirigent. Hans talent viste sig hurtigt så stort, at nogle af verdens mest berømte dirigenter har bakket op om hans karriere. Rafael Payare har arbejdet som assistent for blandt andre Claudio Abbado, Daniel Barenboim og for Gustavo Dudamel, chefdirigent for Los Angeles Filharmonikerne og selv uddannet af El Sistema. For øvrigt er Rafael Payare efter sin sejr blevet flettet ind i Malko Konkurrencens historie i endnu højere grad: I 2013 blev han gift med den amerikanske cellostjerne Alisa Weilerstein, som er søster til Malko-vinderen fra 2009, Joshua Weilerstein han dirigerer for øvrigt Torsdagskoncerten i næste uge. Rafael Payare er sponsoreret af Nordea Danmark-fonden.

7 Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Enrico Dindo Den italienske cellist Enrico Dindo var indtil for få år siden ukendt i Danmark. Det ændrede sig i 2012, da han for første gang optrådte med DR SymfoniOrkestret. Sammen indspillede de også en fremragende cd med Sjostakovitjs to cellokoncerter, der måler sig med de bedste fortolkninger nogensinde. Enrico Dindo er ganske enkelt en musiker på tårnhøjt niveau. Han er født og uddannet i Torino, og i en alder af bare 22 blev han udnævnt til solocellist ved Scala Operaen i Milano. Her var han ansat indtil Italiensk cellist, født 1965 i Torino Fhv. koncertmester på Scala Operaen i Milano Verdensomspændende karriere som solist og kammermusiker Udgav i 2012 en fremragende Sjostakovitj-cd med DR SymfoniOrkestret Skiftet fra orkestermusiker til solist begyndte i 1997, da han vandt cellokonkurrencen arrangeret af Mstislav Rostropovitj vor tids største cellist, som Sjostakovitj skrev sine cellokoncerter til. Førstepladsen satte gang i en solistkarriere, der har bragt Enrico Dindo til Nordamerika, Japan og rundt i hele Europa. Han har været solist med flere af verdens bedste orkestre, bl.a. Chicago Symfonikerne, Skt. Petersborg Filharmonikerne og Concertgebouw Orkestret. To gange har han turneret Europa rundt med Gewandhaus Orkestret og dirigenten Riccardo Chailly. I 2001 grundlagde Enrico Dindo sit eget kammerorkester, I Solisti di Pavia, som han også dirigerer. Han finder også tid til at passe arbejdet som celloprofessor ved konservatoriet i sin hjemby, Pavia. For pladeselskabet Decca har han indspillet de fleste af cellomusikkens hovedværker, bl.a. Bachs solosuiter, Haydns cellokoncerter og de fem Cellosonater af Beethoven. Enrico Dindo spiller på en italiensk cello bygget helt tilbage i 1717 også når han opfører de nye cellokoncerter, der er skrevet specielt til ham.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden