Referat fra møde i lokalt samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt

Transkript

1 Referat fra møde i lokalt samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt Tidspunkt: Tirsdag d. 29. marts, kl Sted: Vejle Sygehus Deltagere: Sundhedschef Lis Huge, Middelfart Kommune Pleje og Sundhedschef Mona Nederby Larsen, Fredericia Kommune Sundhedschef Helle Nyborg Rasmussen, Kolding Kommune Sundhedschef Marit Nielsen-Man, Vejle Kommune Sundhedsplanlægger Søren Holst Jensen, Vejle Kommune Udførerchef for Rehabilitering Lisbeth Lange, Billund Kommune Praksiskoordinator Jørgen Graversen, praktiserende læge Kolding Praksiskoordinator Erik Warncke, praktiserende læge Vejle Sygeplejefaglig direktør Sygehus Helle Adolfsen, Sygehus Lillebælt Lægelig direktør Dorthe Gylling Crüger, Sygehus Lillebælt Ledende overlæge Kjeld Erik Otte, medicinsk afd. Fredericia, Sygehus Lillebælt Oversygeplejerske Dorthe Skjødt, ortopædkirurgisk afd. Kolding, Sygehus Lillebælt Oversygeplejerske Kirsten Bisgaard, medicinsk afd. Vejle, Sygehus Lillebælt Oversygeplejerske Birthe Nielsen, økonomi og planlægningsafd., Sygehus Lillebælt Overlæge Tove Vejlgaard, Palliative Team og økonom Lejf Hansen, Sygehus Lillebælt Afbud: Koordinator for Visitation Anni Steffensen, Hedensted Kommune, sundhedsaftalekoordinator Birgitte Munk Grunnet, Haderslev Kommune og ældrechef Kirsten Dyrholm Hansen, Vejen Kommune Mødeleder: Marit Nielsen-Man Dagsorden: 1. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark - ved Tove Vejlgaard Sagsfremstilling Samarbejdsaftalen Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark er del af Sundhedsaftalen og udgør dermed et fælles udgangspunkt for samarbejdet. Konkret skal aftalen på sygehusene omsættes i forhold til følgende standarder i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM): Ved livets afslutning - Palliativ behandling af den uhelbredelige patient (standard ) og Omsorg for den afdøde patient, samt patientens pårørende (standard ). Implementering vil blive understøttet regionalt og forventes introduceret efter samme model som Sam-Bo. Udkast til implementeringsforslag fra SamBo-følgegruppen er vedlagt. Link til samarbejdsaftalen: Indstilling At parterne drøfter: - Evt. uklarheder og områder, der bør præciseres - Hvordan de gensidigt vil understøtte formålet med aftalen? - Hvordan implementeringen skal effektueres, jf. udkast fra Sam-Bo følgegruppen?

2 Tove Vejlgaard introducerede sig som aktør i feltet mellem sektorerne og patienter, fortrinsvis i primærsektoren. Med baggrund i Toves erfaring i forhold til, at være i kontakt med terminale forløb på årsbasis og ud fra vedlagte spørgsmål, indledtes drøftelsen: Begrebsafklaring Der er enighed om, at forventet kort levetid defineres som 3-6 måneder. I disse patientforløb anvendes skema til socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165). Kompetencebehov Kommunerne bør beskrive, hvilke kompetencer, der ønskes vedligeholdt og udviklet i relation til implementering af den nye samarbejdsaftale. Set fra det palliative aspekt er der umiddelbart behov for såvel organisatoriske forbedringer som udvikling af specifikke faglige kompetencer: Ressourceperson/kontaktperson tilknyttet den enkelte patient (patientforløbet inkl. netværk/pårørende); Kompetence i forhold til den svære samtale; Vurdere symptomer; At der er adgang til sygeplejerskebistand i hele døgnet, uanset hvor den døende har ophold; At det faglige niveau på plejecentre kan løfte ordinationer, herunder anvendelse af tryghedskassen. Det palliative team vil gerne medvirke til at uddanne og sikre det kvalitative niveau. I forhold til opfølgning på kvalitet og udfordringer, der ligger i ovenstående, opfordres parterne til at se på, hvordan opgaverne håndteres i det enkelte regi og hvilke indikatorer, der kan sige noget om niveauet. I henhold til Sam-Bo er kommunerne forpligtiget til, at stille sygeplejefaglig bistand til rådighed, jf. indsatsen før evt. ambulantforløb/indlæggelse og efter en udskrivelse, samt i relation til forløbene i aktuelle samarbejdsaftale. Det er besluttet, at regionen finansierer tryghedskassen. I relation til palliativ fysioterapi er aftale med de praktiserende fysioterapeuter endnu ikke helt på plads. Opsamling og det fortsatte arbejde med implementering Det er en aftale med opmærksomhedspunkter, som meget fint er ridset op. Samordningsforum ved SLB vil følge de regionale råd for implementering og tilstræbe et passende højt palliativt niveau. Implementering og øvrige spørgsmål fra Tove Vejlgaard samt Planlægnings afdelingen SLB (vedlagt) overgår til Underudvalg for indlæggelse og udskrivelse. Det påpeges afslutningsvis, at samarbejdsaftalen omfatter alle patientforløb med forventet kort levetid. Hidtil har anslået 95 % af patienterne været cancerpatienter. 2. Godkendelse af referat fra den 27. januar 2011 Referatet er godkendt med følgende kommentar til punkt 3: - Sygehus Lillebælt tilslutter sig en fælles indgang til diabetesskoler, som modtager alle henvisninger fra egen læge og sygehus samt gør opmærksom på, at Kolding diabetesskolemodellen endnu ikke er evalueret, men under afprøvning. Den fælles indgang er koordinerende, og modellen må ikke give adgang til kommunal styring af udgifter til den specialiserede del af diabetespatientskoleforløbet. Side 2 af 6

3 IT-opfølgning: Videokonferencer sendes via sikker sundhedsdatanetforbindelse. Opsætning af medicinoversigt i epikriser drøftes med praksiskoordinator i IT-regi. Afrapportering 2010 til Sundhedskoordinationsudvalget bedes taget til efterretning. Opfølgning på mødet d. 8. december 2010 vedr. hygiejnerådgivning: Kommunerne drøfter og tilkendegiver skriftligt det kommunale behov for hygiejnerådgivning. Hygiejneenheden gennemgår de kommunale henvendelser og konkretiserer de områder, hvor hygiejnerådgivning efterspørges. Vejle Kommune: Ved forespørgsel i organisationen angives, at hygiejneenheden i SLB kun anvendes i meget begrænset omfang. Der rettes altovervejende henvendelse til embedslægeinstitutionen. Billund Kommune: Kontakter Sydvestjydsk Sygehus. Middelfart Kommune: Henvender sig ved behov i relation til specialiserede sygdomme omfang er ukendt. Der efterspørges ikke generel vejledning. Kolding Kommune: Der rettes henvendelse engang imellem. Fredericia Kommune: Har hygiejnesygeplejerske ansat som også varetager undervisning i organisationen. I forhold til specifikke problemstillinger ved sektorgrænser og konkrete behandlingsspørgsmål, rettes der henvendelse. Overordnet: Der afventes afklaring fra Sundhedsstyrelsen i relation til almene hygiejneforespørgsler. Der henvises til vejledning fra Sundhedsstyrelsen om Regionernes forebyggelsesopgaver af 17. december 2009, hvor dette fremgår. Der ønskes mulighed for ad hoc træk på hygiejnerådgivning fra SLB, mod betaling. Konklusion: Ovenstående tages til efterretning. Der rettes henvendelse til de respektive områder ved uklarheder i forhold til at trække på hygiejnerådgivningen. 3. Økonomi og kapacitet - status fra Sund Økonomigruppen og fælles oplæg fra sundhedscheferne Sagsfremstilling Jf. årshjul aflægges status vedr. økonomi og kapacitet: Sund Økonomigruppen har fået til opgave at præsentere 4 områder, som udfra gruppens vurdering, giver et godt billede af status på det tværsektorielle samarbejde udfra et økonomisk synspunkt. Sundhedscheferne vil bidrage med et oplæg om økonomi udfra følgende overvejelser: Sundhedsaftalerne er vedtaget. Inden vi kommer for langt med implementering er der god grund til at stoppe op og drøfte nogle af elementerne ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. Målet med drøftelsen er, at det lokale Samordningsforum får et fælles billede af de muligheder og udfordringer, der ligger set fra et økonomisk perspektiv inden for følgende områder: Implementering af Sundhedsaftalen om patientforløb: Eksempler på omkostningsberegning af et par af kronikerforløbene. Drøftelse af de spørgsmål til implementering, beregningen medfører; Genoptræning: På baggrund af data om variationer kommunerne i mellem af fordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning, lægges der op til drøftelse af, hvordan overordnede principper/regimer for brug af selvtræning og af henvisning til privat-praktiserende fysioterapeuter kan udvikles; Sundhedsøkonomiske konsekvenser af implementering af Fødeplanen. Med udgangspunkt i en case lægges der op til fælles drøftelse af, hvad der kunne være relevant at have sundhedsøkonomisk fokus på; Side 3 af 6

4 Fup og Fakta om den ældre medicinske patient. Med udgangspunkt i fakta fra en af kommunerne lægges der op til en drøftelse af, hvad kommunerne og de praktiserende læger reelt kan gøre for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Indstilling At de fremlagte data drøftes. Status fra Sund Økonomigruppen ved Lejf Hansen: I udvalget indgår 5 kommuner inkl. Billund. Der er høj mødedeltagelse og bred opbakning til gruppens arbejde, herunder afholdt temadag for nyansatte. Kommunerne har ikke samme adgang til data som sygehusene og der er forsinkelse på E- Sundheds data. Ønsket om faste statistiske opgørelser via Det kommunale Vindue på Regionens hjemmeside på feks. akutte og planlagte indlæggelser samt den kommunale fordeling, bliver formentlig ikke tilgængelig. Sund Økonomi må selv udarbejde materiale. Fokus områder - og områder hvor der kan være kommunale muligheder for data adgang, vil være genoptræning, forlagt sygehusbehandling, færdigbehandlede patienter, forløbsprogrammer, kommunale kontakter/sygehus tilknytning m.v.. Bidrag fra mødet i dag, kan evt. indgå i udarbejdelse af skabelon for opfølgning. Ellers vil det udover ovenstående være kommunale nøgletal og fødeplanen der står øverst på dagsordnen i Sund Økonomigruppen. Økonomi er i centrum og det er en vanskelig balance, at opnå så god en patientbehandling som mulig at bruge pengene rigtigt. Netværksdannelse ses som et vigtigt udbytte af arbejdet i Sund Økonomigruppen. Sundhedschef Marit Nielsen-Man og Helle N. Rasmussen fremlagde inden for nedenstående områder data til belysning, og med henblik på debat i forhold til, hvilken betydning Sundhedsaftalen, takstomlægning/medfinansiering, herunder incitamentsstruktur, kan få for den kommunale økonomi (vedlagt PP) Implementering af Sundhedsaftale om patientforløb: Gennemgået eksempel på diabetesskole og hjerterehabilitering, hvor udgiften ved den ændrede finansieringsmodel medfører en betydelig omkostningsforøgelse. Der stilles spørgsmål ved, hvordan det økonomiske råderum til indsatsen sikres? Der findes ingen DRG-takster for hold. Genoptræning: Udviklingen følges. Der ses en stigning i antal almene genoptræningsplaner (GOP), og totalt er antallet noget højere end det forventede regionale niveau. Der er divergens mellem antal registrerede og modtagne GOP. Den måde, de enkelte behandlingsforløb er sammensat på i forhold til regimer eller egentræning, kan have betydning for de overordnede tal. Kommunerne ser en evt. harmonisering som en tilgang til regulering på dette område. Middelfart Kommune nævnes som et eksempel. Her er antal GOP faldende, men udgiften stiger. Henvisning til praktiserende fysioterapeuter ses også som udfordring. På landsbasis overvejes det, hvordan der kan samles op på registreringspraksis. Sundhedsøkonomiske konsekvenser af Fødeplan: Eksempel gennemgås og i relation til ændrede takster vil det fremlagte forløb betyde en udgiftsforøgelse i forhold til den kommunale medfinansiering på knap 50 % i Fup og Fakta om den ældre medicinske patient: Incitamentet til at tilvejebringe økonomi til betaling af den øgede medfinansiering af indlæggelser, fremhæves forebyggelse herunder forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, som en løsning. På baggrund af Sundhedsstyrelsens liste over forebyggelige sygdomme, hvor kommunerne kan lave forebyggende indsats, viser data fra Vejle Kommune imidlertid, at de borgere over 65 år - der indlægges med disse sygdomme og er kendt i kommunen - udgør en lav Side 4 af 6

5 sundhedsøkonomisk andel af kommunens samlede omkostninger til aktivitetsbestemt medfinansiering. Fokus er derfor ikke i kommunen, men hos de praktiserende læger. Kommentarer: Leif Hansen SLB - Påpeger at tanken med den kommunale medfinansiering af sygehusaktiviteten, er at give kommunerne et incitament til at begrænse borgernes behov for behandling i det regionale sundhedsvæsen men i mange tilfælde er udfordringen, at der er tale om langsigtede investeringer, hvor gevinsten først viser sig senere. Ved en omlægning af modellen for den kommunale medfinansiering, hvor kommunernes grundbidrag overføres til den aktivitetsbestemte finansiering, ville det være ønskeligt, at betalingen differentieres i stedet for en fast procentsats af DRG-værdien. Det kunne være med en større vægt på betaling på områder, hvor kommunerne har reelle muligheder for at iværksætte initiativer som afspejler sig i et mindre træk på det regionale sundhedsvæsen eller, hvor det understøtter en ønsket udvikling f.eks. øget ambulant behandling i stedet for indlæggelse, færre akutte indlæggelser, afkortning af lange indlæggelsesforløb. - Den kommunale medfinansiering af aktiviteten i de specialiserede patientskoler, kan godt synes høj i forhold til sygehusenes faktiske udgift men omvendt kan der peges på andre områder, hvor det modsatte gør sig gældende, f.eks. de langvarige indlæggelsesforløb for apopleksipatienterne. Det er et udslag af, at DRG-systemet er baseret på gennemsnitsberegninger og ikke i alle tilfælde afspejler den faktiske udgift isoleret set. Man kan selvfølgelig spørge, om det så virker både forebyggelsen og incitamentmodellen? På visse områder f.eks. indenfor hjertesygdomme ses efterhånden en vigende patienttilgang som dog ikke alene kan tilskrives hjerteskoler, men både den primære og sekundære forebyggelse på området. I forhold til økonomien opleves også et øget fokus fra kommunernes side i forhold til prioriteringen og det giver anledning til drøftelse af hvordan ressourcerne anvendes rigtigt, for at opnå kvalitet og værdi for patienterne. Med hensyn til forskelle i tilbuddene/set up for patientskolerne er det relevant at drøfte, hvorvidt forskellen i udgiftsniveauet både for kommune og sygehuse står mål med udbyttet. - SLB har fortsat en udfordring i forhold til registreringsdisciplinen for almene genoptræningsplanen selv om der er gjort flere tiltag for at få strammet op. Problemstillingen er også gældende på landsplan og der er derfor overvejelser omkring en automatiseret indberetning baseret på Medimail i stedet for sygehusenes patientadministrative systemer. - Eksemplet med barselsforløbet illustrerer ikke god kvalitet og er ikke den standard der tilstræbes, men forløbet kan ikke tilskrives den nye Fødeplan. Fra Sygehus Lillebælt tilbydes udarbejdelse af en statistik for udviklingen i indlæggelsesvarigheden for fødende og efterfølgende ambulante kontakter før og efter implementeringen af den nye Fødeplan. Opgørelsen specificeres på kommunekoder og det endelige set up drøftes i Sund Økonomigruppen. Der vil hermed være et godt grundlag for, for at vurdere eventuelle økonomiske konsekvenser af den nye Fødeplan i forhold til den kommunale medfinansiering. - Potentialet ved besparelser i aktivitetsbestemte udgifter til borgere som kommunen har kontakt til foreslås opgjort bredere end alene med fokus på forebyggelige sygdomme. Sund Økonomigruppen vil arbejde videre med at udvikle modeller/opgørelser med udgangspunkt i de muligheder som er skitseret i KØS (Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag). SLB - Se på, hvor der kan forebygges i forhold til indlæggelser, som evt. kan være begrundet i kompetenceniveau hos de involverede sundhedsfaglige. At der ikke observeres og handles på ændringer, der sluttelig medfører en indlæggelse. - Den primære forebyggelse virker, men det er opfattelsen, at den sekundære forebyggelse med en samlet koordineret indsats virker bedre. Side 5 af 6

6 - Gennemgang af 20 AVA patientforløb < 24 timer viser, at der er indlæggelsesforløb som, ved alternative tilbud/muligheder, vil kunne forebygges. Praksis - Vi kan stratificere og implementere forebyggelse i praksis ved sygeplejersker. - Hvor meget forebyggelse kan kommunerne levere, jf. diabetesskole i Kolding, hvis alle patienter henvises? Opsamling Det er afgørende at finde ud af, hvor det virkelig vil have effekt at arbejde med forebyggelse. Mange patientskoler og tiltag på forebyggelsesområdet er understøttet af projektmidler, der vil falde bort i Arbejdsmarkedsområdet er ikke i fokus her, men det burde det måske være. Politikkerne skal have klare og overbevisende argumenter for at bevilge penge, når der ikke ses et fald i den aktivitetsbestemte medfinansiering. På sygehusene tilpasses der over hele linjen, bl.a.ved nedlæggelse af sengepladser på fx hjerteområdet. Sygehusene kan bruge flere penge, men der vil blive indført et produktionsloft, hvor afregning tilgår staten, hvis loftet overskrides. Kommunerne vil gerne kommunikere samt følge udvikling og tiltag på tværs af kommunerne, hvilket der også er mulighed for. Fokus er måske slet ikke den ældre medicinske patient men andre steder, eksempelvis på indsatsen i forhold til de kroniske patienter. I forhold til almen praksis vil det især være væsentligt at se på forebyggelsesindsatsen og tovholderfunktionen, som beskrevet i den nye overenskomst. Konklusion: Det har været meget interessant at drøfte kronikerområdet, og der er behov for opfølgning evt. i form af temaeftermiddag, hvor også arbejdsmarkedet evt. er repræsenteret. Til næste møde sættes kronikerområdet samt de udarbejdede sundhedsprofiler på dagsordnen. 4. Gensidig orientering, alle Kvalitetsstrategi i Region Syddanmark (vedlagt): Regionsrådet vedtog den 28. februar 2011 strategien for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet ( ). Strategien rammesætter arbejdet med kvalitetsudvikling i den næste 4-årsperiode. LSF bedes forholde sig til, hvad der ønskes sat fokus på i dette forum og samspil i forhold til kvalitetsstrategien. Billund Kommune har igangsat Fredericia-konceptet Længst mulig i eget liv. 5. Evt. Næste møde afholdes den 23. juni i Kolding. Side 6 af 6