Arbejdsgivernes mål i koordinationsudvalgene

Transkript

1 Arbejdsgivernes mål i koordinationsudvalgene

2 Forord I det daglige arbejde i koordinationsudvalgene er det ofte vanskeligt som arbejdsgiverrepræsentant at afgøre, hvordan arbejdsgivernes interesser og målsætninger på det sociale område helt konkret fremmes lokalt. Der kan se ud til at være langt fra overordnede mål om større udbud af arbejdskraft, færre offentligt forsørgede, mere aktiv socialpolitik og til arbejdet i koordinationsudvalgene. Derfor er det målet med denne pjece at give gode råd om, hvordan arbejdsgivernes målsætninger kan forfølges i koordinationsudvalgene. Pjecen giver bud på, hvordan koordinationsudvalgene kan medvirke til at afdække områder, hvor der er behov for at gøre en indsats lokalt. Der gives endvidere inspiration til, hvilke mål der kan opstilles for den fremtidige lokale indsats. Vi håber, at pjecen kan blive et nyttigt redskab for arbejdsgiverrepræsentanterne i koordinationsudvalgene. God arbejdslyst! Tina Voldby Arbejdskraftchef, Dansk Arbejdsgiverforening August 2001

3 Indhold Arbejdsgivernes målsætninger Arbejdsfastholdelse og sygefravær Genoptræning af personer med nedsat arbejdsevne Job for personer med nedsat arbejdsevne Førtidspension Kontanthjælpsmodtagere en potentiel arbejdskraft Samarbejdet mellem virksomheder og kommuner Kontaktpersoner centralt og lokalt Regeloversigt / 4 / 7 / 12 / 15 / 19 / 21 / 25 / 31 / 34 Lokale handlingsplaner / flap på omslag / 3

4 Arbejdsgivernes målsætninger Der befinder sig i dag ca. 1 2 mio. mennesker i sociale ordninger et tal, som har været næsten konstant trods de senere års højkonjunktur. Behov for at øge arbejdsstyrken En af vejene er en mere aktiv socialpolitik Det store antal offentligt forsørgede gør det vanskeligt for arbejdsgiverne at rekruttere den arbejdskraft, der er brug for. Tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og mindre ungdomsårgange vil i de kommende år forstærke denne situation og trække i retning af mangel på arbejdskraft. Derfor ønsker arbejdsgiverne en mere aktiv socialpolitik, der i højere grad tilskynder offentligt forsørgede til at søge beskæftigelse. Det sociale system skal indrettes, så det tilskynder den enkelte og kommunen til at vælge løsninger, der fører tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Aktiv socialpolitik skabes ikke alene via lovgivningen. Det er kommunerne, som har ansvaret for administrationen og den lokale udmøntning af socialpolitikken. Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner griber opgaven an, og hvor stor effekten af indsatsen er. Koordinationsudvalgene giver arbejdsgiverne indflydelse Koordinationsudvalgene giver arbejdsgiverne mulighed for at øve indflydelse på den kommunale indsats og dermed udviklingen af socialpolitikken i praksis. Her har arbejdsgiverne mulighed for at arbejde for, at indsatsen indrettes på en sådan måde, at flere fastholdes på arbejdsmarkedet, og færre ender på offentlig forsørgelse. / 4

5 Handlingsplaner for et mere rummeligt arbejdsmarked Kommunen skal udarbejde handlingsplan Regeringen og kommunerne har aftalt, at kommunerne fremover skal udarbejde lokale handlingsplaner for, hvordan den enkelte kommune fremmer et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er hensigten, at handlingsplanerne udarbejdes i samarbejde med koordinationsudvalgene. Tankerne bag handlingsplanerne falder godt i tråd med arbejdsgivernes opfattelse af koordinationsudvalgenes formål og arbejdsopgaver. Det er således arbejdsgivernes opfattelse, at der ikke fra centralt hold kan opstilles meningsfulde mål for et mere rummeligt arbejdsmarked, f.eks. ved at fastsætte mål for antallet af fleksjob. Det kan kun ske i den enkelte kommune og med udgangspunkt i det lokale arbejdsmarked. Figur 1 Analyse Pejlemærker Initiativer Opfølgning Handlingsplanerne giver det enkelte koordinationsudvalg et godt redskab til at strukturere udvalgets arbejde på og til at opnå større indflydelse på målene for den arbejdsmarkedsrettede indsats i kommunen. Koordinationsudvalget kan gøre sin indflydelse gældende i alle fire faser af udarbejdelsen af handlingsplanen, jf. figur 1. Kortlæg lokale udfordringer Udgangspunktet for koordinationsudvalgets arbejde er her en afdækning af de udfordringer og problemer, som findes i kommunen. Koordinationsudvalget kan bede kommunen om analyser m.v., som kan belyse de lokale forhold og den kommunale indsats i relation hertil. / 5

6 Opstil mål Beslut initiativer og følg op på målene På baggrund af det billede, som analyserne tegner af de lokale udfordringer, kan kommune og koordinationsudvalg i samarbejde opstille mål for den fremtidige forebyggende indsats. Koordinationsudvalget kan herefter diskutere og beslutte, hvilke initiativer der bør sættes i værk for at nå målene, og hvilke anbefalinger udvalget i den forbindelse bør give kommunalbestyrelsen. Endelig er det naturligvis også vigtigt, at koordinationsudvalget evaluerer de initiativer, der sættes i gang for at nå de opstillede mål. Undervejs i pjecen gives eksempler på spørgsmål eller temaer, som arbejdsgiverne kan tage op i koordinationsudvalget, og som på den måde kan give et grundlag for at opstille mål for den lokale indsats. Pjecen giver også eksempler på, hvilke pejlemærker/mål der afhængigt af analysen af de lokale forhold kan opstilles. Bagest i pjecen findes en samlet oversigt over de forslag til analyse og til pejlemærker, som er nævnt undervejs i pjecen. / 6

7 Arbejdsfastholdelse og sygefravær Erfaringerne viser, at der er størst chance for at hjælpe personer med nedsat arbejdsevne med at forblive på arbejdsmarkedet, mens de stadig er tilknyttet en arbejdsplads. Der er således ingen tvivl om, at arbejdsfastholdelse er det mest effektive redskab til at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet. For den enkelte virksomhed kan arbejdsfastholdelse være en god forretning. De positive effekter kan f.eks. være nedbringelse af sygefraværet og dermed højere produktivitet og færre udgifter til vikardækning. Ved i højere grad at fastholde medarbejdere kan den enkelte virksomhed bibeholde viden og erfaring og samtidig reducere omkostninger til rekruttering og oplæring. I en tid, hvor mange virksomheder har sværere ved at få folk til ledige stillinger, kan fraværspolitik, som tager hånd om sygemeldte medarbejdere, også være med til at tiltrække nye medarbejdere. Fastholdelse har 1. prioritet for arbejdsgiverne Derfor er arbejdsfastholdelse arbejdsgivernes vigtigste indsatsområde i koordinationsudvalgene. Det er en indsats, der på længere sigt kan mindske tilgangen til varig offentlig forsørgelse og dermed øge udbuddet af arbejdskraft. Arbejdsfastholdelse er imidlertid ofte en kompliceret opgave, som virksomhederne ikke kan løfte alene. Her er de afhængige af kommunernes aktive medvirken. Sygedagpenge Tidlig opfølgning afgørende Op imod halvdelen af de personer, som har været sygemeldt i mere end 13 uger, vender aldrig tilbage til arbejdsmarkedet igen. Derfor er en tidlig kommunal opfølgning i sager om sygedagpenge altafgørende for at begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse. / 7

8 Kommunen har pligt til at foretage en så tidlig opfølgning i sygedagpengesager som muligt, senest efter 8 ugers sygefravær, og herefter hver 8. uge. For personer med et forudsigeligt sygdomsforløb, f.eks. et brækket ben, har kommunen dog ikke pligt til at foretage så tæt en opfølgning. Virksomheden skal inddrages Fokus på lægerne Figur 2 Kommunen skal også inddrage virksomheden, hvis der er mulighed for at fastholde den ansatte der. Kommunen kan på den måde være med til at understøtte virksomhedernes egne initiativer i forhold til at fastholde langvarigt syge ansatte. Opfølgningen skal også ske i samarbejde med den sygemeldtes praktiserende læge og faglige organisation. Den praktiserende læge er ofte nøglen til at få løst problemerne i en sygedagpengesag. Mange læger er imidlertid ikke opmærksomme på deres rolle og på, at en lægeerklæring ikke altid er den bedste måde at tilgodese patientens og samfundets interesser på. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet med lægerne prioriteres højt. Sygedagpengeopfølgning Procent af samtlige sager Opfølgning senest efter 8 uger Udarbejdelse af opfølgningsplan Inddragelse af virksomhed/ faglig organisation / 8 KILDE: DEN SOCIALE ANKESTYRELSE, 1999.

9 Mangelfuld kommunal opfølgning Det er dog langt fra alle kommuner, som lever op til deres forpligtelser i sygedagpengesager, jf. figur 2. Kun i lidt over halvdelen af sagerne sker opfølgningen til tiden, mens virksomhederne blot inddrages i 7 pct. af tilfældene. Der er normalt ikke mulighed for at få sygedagpenge i mere end 1 år. Kommunerne har imidlertid mulighed for at forlænge sygedagpengesager, og den mulighed benytter de i stigende omfang. Forlængelserne er problematiske, fordi de øger risikoen for, at den enkelte ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. Fokus på sygemeldte ledige I de seneste år er antallet af sygemeldte dagpengemodtagere vokset markant. Det er væsentligt at få afdækket problemets omfang, da langtidsledige har særlig stor risiko for at falde helt ud af arbejdsmarkedet efter en langvarig sygdomsperiode. Kommunen kan hjælpe virksomhederne med rådgivning og vejledning, så der er mulighed for at nå til løsninger, der er til gavn for både virksomhed og medarbejder. Der findes en række aktive redskaber i lovgivningen, som kan anvendes i den forbindelse. Boks 1 beskriver de forskellige muligheder. / 9

10 Boks 1 Aktive redskaber til arbejdsfastholdelse Delvis raskmelding En mulighed for at fastholde flere på arbejdsmarkedet er i højere grad end i dag at benytte delvise raskmeldinger. En delvis raskmelding giver en sygemeldt medarbejder mulighed for gradvist at genoptage arbejdet med delvis sygedagpengedækning. Særlige arbejdsredskaber mv. Kommunen kan give virksomhederne støtte til særlige arbejdsredskaber eller til en særlig indretning af arbejdspladsen for en medarbejder med nedsat arbejdsevne. 28-aftaler ved kronisk eller langvarig sygdom Lovgivningen giver mulighed for at hjælpe virksomheder til at fastholde medarbejdere, der har fravær som følge af kronisk eller langvarig sygdom. Medarbejder og virksomhed kan indgå en 28-aftale, hvis medarbejderen forventes at have mere end 10 sygedage årligt på grund af en kronisk sygdom eller lidelse. Her får virksomheden refunderet sygedagpengebeløbet fra første fraværsdag af kommunen. / 10 Virksomhedsrevalidering Er der tale om en medarbejder, der ikke længere er i stand til at varetage sin hidtidige jobfunktion, kan kommunen give tilladelse til, at medarbejderen bliver arbejdsprøvet i andre jobfunktioner på virksomheden, mens vedkommende er på sygedagpenge eller kommunen giver et løntilskud. Det kaldes også virksomhedsrevalidering.

11 Sæt fokus på Arbejdsgiverne kan konkret sætte fokus på følgende spørgsmål: Hvordan er udviklingen i kommunernes sygedagpengeudgifter i forhold til nabokommunerne? Hvem modtager sygedagpenge og hvor længe (sygedagpengeprofil)? Hvor mange sygedagpengesager er blevet fulgt op inden 8 uger? Hvor mange sygedagpengemodtagere har fået udarbejdet en opfølgningsplan? Hvor mange sygedagpengesager forlænges ud over 52 uger? Bliver arbejdsgiver og faglige organisationer inddraget i opfølgningen? I hvor høj grad benyttes de aktive redskaber i forhold til arbejdsfastholdelse (delvis raskmelding, 28-aftaler mv.)? Pejlemærker Med en sygedagpengeprofil og et overblik over den kommunale indsats kan der nu opstilles mål for den fremtidige indsats på området. Her er forslag til pejlemærker: Sygedagpengeudgifterne reduceres med x procent inden y år. Sygedagpengesager ud over 52 uger skal reduceres med x procent inden år y. X procent af sygedagpengesagerne skal følges op inden for y uger. Øget inddragelse af arbejdsgiver og faglig organisation. / 11

12 Genoptræning af personer med nedsat arbejdsevne Revalidering - omskoling eller genoptræning Revalidering er omskoling eller genoptræning af personer, der på grund af nedsat arbejdsevne ikke længere kan varetage et arbejde inden for det faglige område, som vedkommende har arbejdet indenfor. For virksomhederne kan revalidering være et effektivt redskab til at sikre, at medarbejdere med en nedsat arbejdsevne, f.eks. efter en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, vender tilbage til et almindeligt arbejde i stedet for at ende på offentlig forsørgelse. Som figur 3 viser, så kommer 60 pct. i beskæftigelse efter endt revalidering. Arbejdsmarkedsrettede forløb får flere i job Figur 3 Der er dog stor forskel på effekten af forskellige revalideringstyper. Der er størst sandsynlighed for at få job efter endt revalideringsforløb, når der er tale om erhvervsrettet revalidering. Dvs. arbejdsprøvning og optræning på en virksomhed med løntilskud (virksomhedsrevalidering) eller erhvervsrettet uddannelse. Derfor er det et problem, at mange revalideringer består af kurser eller højskoleophold, der ikke i nær samme omfang bringer den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelse efter revalidering Andel af samtlige revalidender, der 1 år efter afsluttet revalidering er i ordinær beskæftigelse, procent I arbejde Ikke i arbejde Løntilskud mv. Revalideringsydelse Total / 12 ANM.: Revalideringsforløb afsluttet i Beskæftigelsesstatus opgjort i KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.

13 Revalidering bruges som aktivering Også fokus på de beskæftigede Noget tyder på, at kommunerne bruger revalidering til at aktivere kontanthjælpsmodtagere, idet ledige kontanthjælpsmodtagere revalideres 10 gange så ofte som ledige i dagpengesystemet. Derimod udgør kernemålgruppen for revalidering personer, der har været udsat for en arbejdsskade eller en erhvervssygdom - kun 7 pct. af revalidenderne. Der går også ofte lang tid, fra en person sygemeldes og til, at en revalidering iværksættes. Det giver en øget risiko for, at sygemeldte, der stadig er i beskæftigelse, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her er der behov for, at kommunerne foretager en hurtigere visitation af personer i beskæftigelse, som har behov for revalidering. Sæt fokus på Arbejdsgiverne kan tage initiativ til, at koordinationsudvalgene sætter fokus på brugen af revalidering i kommunen. Her er spørgsmål, som kan belyse den hidtidige indsats: Hvilke personer revalideres i kommunen? Hvilke jobtyper og brancher er revalideringen rettet mod? Hvilke revalideringstyper benyttes, hvilken varighed og effekt har revalideringen? Hvor lang er ventetiden på visitation til og iværksættelse af revalidering? Har kommunen samarbejde med revalidendernes tidligere eller nuværende arbejdsplads? Pejlemærker Med et overblik over effekt og omfang af den kommunale revalideringsindsats kan koordinationsudvalget i samarbejde med kommunen opstille pejlemærker for den fremtidige indsats. Det kunne f.eks. være: / 13

14 / 14 Antallet af samarbejdsaftaler med virksomheder om arbejdsprøvning mv. skal øges med x procent inden år y. Kommunens sagsbehandlingstid ved visitering af personer, der har arbejde, skal reduceres med x uger. Effekten af revalidering skal øges med x procent i hvert af årene frem til og med år y. X procent af revalidenderne skal revalideres inden for jobområder med flaskehalse og/eller stor jobomsætning.

15 Job for personer med nedsat arbejdsevne To slags job på særlige vilkår For nogle personer med en betydelig nedsat arbejdsevne er det ikke muligt at varetage et job på almindelige lønog arbejdsvilkår. Her kan et job på særlige vilkår være en mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er to typer job på særlige vilkår: Job med offentligt løntilskud (fleksjob eller skånejob) Job uden løntilskud (job via de sociale kapitler i overenskomster) Sociale kapitler Stort set alle overenskomster på DA/LO-området har i dag indføjet såkaldte sociale kapitler, hvor arbejdsmarkedets parter forpligter hinanden til at bidrage til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. De enkelte sociale kapitler varierer en del i form og indhold. I nogle kapitler forpligter partnerne sig til at iværksætte en informationsindsats, som skal udbrede kendskabet til det rummelige arbejdsmarkeds muligheder på den enkelte virksomhed. Andre sociale kapitler opfordrer virksomhederne på det pågældende område til at formulere en politik i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Der er også sociale kapitler, hvor arbejdsgiver- og arbejdstagerside forpligter hinanden til at arbejde med konkrete projekter for at fremme det sociale engagement på det pågældende overenskomstområde. Job uden tilskud via de sociale kapitler Det er imidlertid et gennemgående træk, at de sociale kapitler giver mulighed for at fravige de gældende lønog arbejdsvilkår for medarbejdere med nedsat arbejdsevne i form af kortere arbejdstid og/eller lavere løn end den overenskomstmæssige. / 15

16 For den enkelte virksomhed vil job via overenskomsternes sociale kapitler i mange tilfælde være en god mulighed for at fastholde en erfaren medarbejder, der på grund af nedsat arbejdsevne ikke længere kan varetage sit hidtidige arbejde eller andet arbejde på ordinære vilkår. De sociale kapitler på de forskellige overenskomstområder kan rekvireres ved henvendelse til DA s medlemsorganisationer, der også kan fortælle nærmere om indhold og muligheder i kapitlerne inden for deres område. Fleksjob Job med tilskud ved varig nedsat arbejdsevne Personer, som har en betydeligt nedsat arbejdsevne vil ofte ikke kunne oppebære et rimeligt eksistensgrundlag, hvis de fik en løn, der afspejlede deres arbejdsindsats. Derfor giver det offentlige et løntilskud, som kompenserer for den manglende arbejdsevne. Fleksjob er et sådant tilskudsjob til personer med varigt nedsat arbejdsevne. Figur 4 Ansættelsessted for fleksjobbere Anden off. + uoplyst Privat Stat Amt / 16 1 Kommune KILDE: Danmarks Statistik, Center for ligebehandling af handicappede og Amtsrådsforeningen

17 Private ansætter flest i fleksjob Der er en voksende vilje til at skabe plads til personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur 4, er mere end halvdelen af fleksjobbene, blevet skabt inden for det private område. Der er imidlertid en risiko for, at tilskud til personer i fleksjob medvirker til at fortrænge ordinære job og job efter de sociale kapitler. Derfor er det vigtigt, at kommunernes praksis ved godkendelse af personer til fleksjob ikke er for lempelig. Fleksjob kun et alternativ til førtidspension Det er vigtigt for arbejdsgiverne, at det ikke bliver et mål i sig selv at oprette så mange fleksjob som muligt. Fleksjob skal være sidste mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og skal kun være et alternativ til førtidspension. Målet er først og fremmest at fastholde personer med nedsat arbejdsevne i job på ordinære vilkår. Hvis det ikke er muligt, så vil det være oplagt at forsøge at etablere job på særlige vilkår efter overenskomsternes sociale kapitler. Først i situationer, hvor dette heller ikke er en mulighed kan fleksjob komme på tale. Sæt fokus på Hvis koordinationsudvalget ønsker at undersøge grundlaget for oprettelse af job på særlige vilkår i kommunen og den kommunale praksis på området, kan der f.eks. sættes fokus på følgende spørgsmål: I hvor høj grad benytter kommunen mulighederne i de sociale kapitler, inden der visiteres til fleksjob? Hvor mange potentielle job på særlige vilkår vurderes der at være i kommunen? Hvordan fungerer visitationen til job på særlige vilkår i dag? Hvor mange fleksjobbere er forsøgt revalideret til ordi- / 17

18 nær beskæftigelse inden visitering til fleksjob? Hvordan sikres det rette match mellem virksomhed/ job og personer med nedsat arbejdsevne? Hvordan følges der op efter ansættelse? Hvilken støtte og service tilbydes virksomhederne i forbindelse med ansættelser af personer efter de sociale kapitler eller fleksjob? Pejlemærker Efter at have kortlagt det lokale behov for job på særlige vilkår for personer med nedsat arbejdsevne og den kommunale praksis kan der f.eks. opstilles følgende mål for den fremtidige indsats: Job efter de sociale kapitler forsøges etableret før visitation til fleksjob. Alle revalideringsmuligheder skal være udtømt inden visitation til fleksjob. Kommunen forestår papirarbejdet ved ansættelser på særlige vilkår. Kommunen skal følge op efter ansættelse i job på særlige vilkår. Sagsbehandlingstiden for personer i arbejde, der indstilles til fleksjob, må maksimalt være x uger. Visiterede personer må ikke vente på et fleksjob i mere end x måneder. / 18

19 Førtidspension Førtidspension er ifølge loven forbeholdt personer, som har en varig nedsat erhvervsevne, der forhindrer dem i at opnå beskæftigelse på enten ordinære eller særlige vilkår. Aktiv indsats før førtidspension....men ikke alle kommuner lever op til kravet Kommunen har pligt til at sikre, at mulighederne for at forbedre erhvervsevnen ved revalidering, omskoling eller andet arbejdet, f.eks. på særlige vilkår, er afprøvede og udtømte i hver enkelt pensionssag. Langt fra alle kommuner lever op til lovens krav på dette punkt, jf. figur 5. Under halvdelen af nye førtidspensionister har deltaget i aktivering, revalidering, behandling e.l. før tilkendelsen. Derfor vil antallet af førtidspensionstilkendelser og dermed personer, som permanent offentligt forsørges, formentligt kunne reduceres via en mere aktiv indsats. I 2003 træder nye regler om førtidspension i kraft. De nye regler betyder, at der nu bliver lagt endnu større vægt på, at alle muligheder er afprøvet før der gives førtidspension. Figur 5 Forudgående aktiv indsats? Nye ansøgere, 1999, procent 100 Forudgående aktivt tilbud Intet aktivt tilbud Højeste Mellemste Stk. 3.1 Stk. 3.2 Stk. 3.3 Alle der fik pension Afslag ANM.: Aktive tilbud omfatter arbejdsprøvning, uddannelser, puljejob mv. Stk refererer til tilkendelse af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension på baggrund af helbredsmæssige og behovsbestemte kriterier. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse. Årsstatistik 1999 / 19

20 Sæt fokus på Arbejdsgiverne bør tage initiativ til, at kommunernes praksis for tilkendelse af førtidspension diskuteres i koordinationsudvalget. Her er nogle af de spørgsmål, det er vigtigt at få afklaret, før der kan opstilles pejlemærker for indsatsen: Hvordan er udviklingen i tilkendelser af førtidspension i forhold til nabokommuner? Hvor mange førtidspensionister er forsøgt revalideret inden tilkendelse af førtidspension? Hvordan fungerer samarbejdet med lægerne? Hvordan er samarbejdet med virksomhederne om forebyggelse? I hvor stor udstrækning revurderer kommunen sager om førtidspension? Pejlemærker På førtidspensionsområdet kan der f.eks. opstilles følgende pejlemærker i forbindelse med den lokale handlingsplan: Mulighederne for revalidering til ordinær beskæftigelse, job efter de sociale kapitler samt fleksjob skal være udtømt inden ansøgning om førtidspension. Der iværksættes arbejdsfastholdelsesinitiativer inden for områder, der har højt sygefravær. Antallet af tilkendelser af førtidspension reduceres med x procent. inden y år. / 20

21 Kontanthjælpsmodtagere en potentiel arbejdskraft To grupper af kontanthjælpsmodtagere Ledige skal stå til rådighed Kontanthjælpsmodtagere er en af de grupper i det sociale system, som ved en aktiv indsats fra kommunens side kan bidrage til at skabe et større udbud af arbejdskraft. Kontanthjælpsmodtagere kan opdeles i: personer, der kun har ledighed som problem, og som derfor umiddelbart kan komme i beskæftigelse. personer med sociale problemer, som betyder, at de ikke umiddelbart kan beskæftiges på normale vilkår. Kontanthjælpsmodtagere, som ikke har problemer ud over ledighed, kunne lige så godt være i dagpengesystemet. Derfor skal de i lighed med ledige dagpengemodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at de skal tilmelde sig AF, aktiveres og tage imod job, hvis de tilbydes det. Hvis de undlader det skal kommunen bruge sanktioner som f.eks. at stoppe kontanthjælpen. Mange kommuner anvender imidlertid ikke sanktioner, selvom loven kræver det. Stor forskel på kommunal visitation Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne vurderer, hvilke personer der hører til i de to nævnte grupper. For arbejdsgiverne er det et problem, at kommunernes praksis på dette område er så forskellig. Det betyder nemlig, at der ikke er klart overblik over, hvilket udbud af arbejdskraft der er til rådighed for virksomhederne blandt de ledige. Kommunernes ofte mangelfulde vurderinger af kontanthjælpsmodtageres muligheder for at opnå beskæftigelse kan også have den konsekvens, at de ledige i sidste ende marginaliseres yderligere fra arbejdsmarkedet. / 21

22 Figur 6 Kontanthjælpsmodtagere Passive og aktiverede kontanthjælpsmodtagere, helårspersoner Øvrige Ledige ANM: Antallet er korrigeret for dobbelttællinger i kontanthjælpsstatistikken. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet Der er blevet færre ledige kontanthjælpsmodtagere og flere kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed i de senere år, jf. figur 6. Det betyder, at færre kontanthjælpsmodtagere umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet. En stor del af kontanthjælpsmodtagerne er således kommet længere væk fra arbejdsmarkedet i en periode, hvor der ellers har været gode muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsrettet aktivering For lidt aktivering rettes mod arbejdsmarkedet Den kommunale aktiveringsindsats er i dag ikke et tilstrækkeligt effektivt redskab til at bringe ledige kontanthjælpsmodtagere tilbage til arbejdsmarkedet. Alt for mange aktiveres i kommunale beskæftigelsesprojekter uden perspektiv i stedet for i jobtræning, der giver betydelig større beskæftigelseseffekt. / 22 For at styrke den enkelte kontanthjælpsmodtagers mulig-

23 heder for at finde beskæftigelse og arbejdsgivernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft er der behov for, at aktiveringsindsatsen i størst muligt omfang rettes mod områder med udsigt til mangel på arbejdskraft. For at sikre, at aktiveringsindsatsen er rettet mod arbejdsmarkedet, bør kommunerne udarbejde handlingsplaner med klart fastlagte beskæftigelsesmål for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Bedre samspil med AF om jobformidling Samtidig bør kommunernes samarbejde med AF forbedres markant. Det bør sikres, at AF spiller med og prioriterer formidlingen af job til kontanthjælpsmodtagere. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne sikrer, at alle ledige kontanthjælpsmodtagere er tilmeldt AF. Sæt fokus på Arbejdsgiverne kan sætte fokus på, om der kan gøres mere for, at kommunens kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse. Koordinationsudvalget kan således tage initiativ til, at følgende spørgsmål undersøges: Hvordan foregår visitationen af kontanthjælpsmodtagere? Hvordan er udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere kun med ledighed som problem og øvrige kontanthjælpsmodtagere i forhold til nabokommuner? Hvordan er samarbejdet med AF? Hvilken beskæftigelseseffekt har aktiveringsindsatsen? Hvilke sanktioner anvendes ved afslag på job, aktivering mv.? Hvor mange kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet? / 23

24 / 24 Pejlemærker På kontanthjælpsområdet kan der f.eks. opstilles følgende pejlemærker i forbindelse med den lokale handlingsplan: Udarbejdelse af arbejdsmarkedsrettede handlingsplaner for alle ledige kontanthjælpsmodtagere. Anvendelse af sanktionsmulighederne, når kontanthjælpsmodtagerne afslår eller udebliver fra et formidlet job eller et aktiveringstilbud. Kommunen følger løbende op på, hvor mange der tilmeldes AF. X procent af de ledige skal være i ordinær beskæftigelse efter y måneders endt aktivering. Indgåelse af x antal aftaler med virksomheder om private jobtræningstilbud.

25 Samarbejdet mellem virksomheder og kommuner Et godt og smidigt samarbejde mellem virksomhederne og forvaltningen i den enkelte kommune er afgørende i forhold til effektivt at kunne forebygge, at personer ikke udstødes fra arbejdsmarkedet. Kommunerne besidder den viden og de redskaber, som virksomhederne skal bruge for at kunne løfte opgaven med at fastholde egne medarbejdere og integrere personer fra det sociale system. Den kommunale opbakning er således en væsentlig forudsætning for, at virksomhederne har mulighed for at påtage sig et større socialt engagement og medvirke til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Kommunal virksomhedsservice, sociale partnerskabsaftaler og sociale klausuler er mange steder med til at sætte rammer og spilleregler for samarbejdet mellem virksomhederne og kommunerne. Virksomhedsservice Kommunal pligt til virksomhedsservice Siden 1. januar 2000 har kommunerne haft pligt til at etablere en såkaldt kommunal virksomhedsservice. Virksomhedsservicen har til formål at gøre det nemmere for virksomhederne at overskue og anvende de forskellige ordninger og støttemuligheder, så virksomhedernes tilskyndelse til at gøre en aktiv social indsats øges. Ikke alle kommuner er gået i gang med opgaven endnu, og mange steder lader kommunens service over for virksomhederne stadig meget tilbage at ønske. Service forudsætning for større socialt engagement En velfungerende kommunal virksomhedskontakt/service er en væsentlig forudsætning for, at virksomhederne har mulighed for at udvikle indsatsen i forhold til fastholdelse / 25

26 af eksisterende medarbejdere samt integration af personer fra det sociale system. Hjælp til andet end fleksjob For virksomhederne er det imidlertid helt afgørende, at den kommunale virksomhedsservice kommer til at omfatte alle de ordninger på det sociale område, som de er i berøring med i forbindelse med f.eks. sygefravær, barsel, brug af virksomhedsrevalidering, rekruttering af personer fra kontanthjælpssystemet mv. I boksen gives eksempler på, hvad den kommunale virksomhedsservice kan indeholde. / 26 Boks 2 Kommunal virksomhedsservice - Hvad man kan arbejde for Én indgang til kommunen, så det er nemmere for arbejdsgiverne at få den rigtige kontakt i forvaltningen. Det kan f.eks. være et telefonnummer, hvor man kan henvende sig og få hjælp og vejledning. Kommunen skal forestå alt papirarbejde i forbindelse med ansættelse af personer i job på særlige vilkår. Servicen bør omfatte alle dele af sociallovgivningen, som virksomheder kan komme i berøring med. Hjælp til ansatte med bopæl i andre kommuner, så større virksomheder ikke skal henvende sig til flere forskellige kommuner, når de f.eks. ønsker hjælp til en sag om sygefravær. Kontaktpersoner til virksomheder, der indgår aftaler om f.eks. jobtræning, arbejdsprøvning, fleksjob osv. Kommunens kontaktpersoner/jobkonsulenter skal have bred kompetence, så de kan løse problemer uden at skulle henvise til andre steder i forvaltningen.

27 Sociale partnerskaber Det er efterhånden blevet almindeligt, at kommuner og koordinationsudvalg tager initiativ til at indgå et mere forpligtende samarbejde om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats med virksomheder, faglige organisationer, a-kasser o.l., f.eks. i form af skriftlige partnerskabsaftaler. Partnerskaber kan være et godt redskab. men stor forskel på indholdet Partnerskabsaftaler kan være et godt redskab til at sikre kommunens aktive indsats over for virksomhederne, f.eks. i forbindelse med sygefravær og arbejdsfastholdelse. Formelle skriftlige aftaler er dog ikke den eneste vej til at etablere et godt samarbejde mellem virksomheder og kommune. En skriftlig aftale kan også i nogle henseender virke begrænsende for samarbejdet. Der er stor forskel på de eksisterende partnerskabsaftaler. Nogle partnerskabsaftaler indeholder kun, hvad kommunen i forvejen lovgivningsmæssigt er forpligtet til at yde af service over for den enkelte virksomhed. Andre aftaler stiller vidtrækkende krav til den enkelte virksomheds personalepolitik. Der er således god grund til at vurdere, om partnerskabsaftalerne har nogen værdi for virksomhederne. I boksen nedenfor er nævnt en række af de ting, som man må være opmærksom på i forbindelse med indgåelse af partnerskabsaftaler. / 27

28 Boks 3 Sociale partnerskabsaftaler - Vær opmærksom på: Sygedagpenge at aftalen rummer mere end opfyldelse af sygedagpengelovens almindelige opfølgningsbestemmelser. at kommunen er initiativtager til en evt. tidligere opfølgning. at indsatsen også omfatter de ansatte, som har bopæl i en anden kommune. Job på særlige vilkår at aftalen ikke forpligter virksomheden til at oprette et bestemt antal job på særlige vilkår. at kommunen tilbyder at lette de administrative byrder ved ansættelse af personer på særlige vilkår. at virksomheden selv forestår ansættelse og afskedigelse af personer på særlige vilkår. at kommunen løbende følger op på stillingerne. Virksomhedsrevalidering at virksomhedsrevalidering anvendes til både virksomhedens egne medarbejdere og til personer, som ikke tidligere har været tilknyttet til virksomheden. at kommunen udpeger en kontaktperson, som virksomheden kan benytte sig af og som løbende følger op. at der ikke stilles krav om, at virksomheden efterfølgende skal ansætte revalidenden. / 28

29 Sociale klausuler Krav til virksomheder ved udbud Sociale klausuler er betingelser, som offentlige myndigheder kan stille til virksomheder i forbindelse med offentlige udbud. Klausulerne kan være vidt forskellige både hvad angår indhold og rækkevidde. De mest vidtgående klausuler stiller krav om ansættelse af et antal personer på særlige vilkår. I den modsatte ende af spektret finder man f.eks. krav om, at virksomheden formulerer en personalepolitik, som udtrykker åbenhed over for f.eks. personer med nedsat arbejdsevne. Regeringen opfordrer kommunerne til at bruge sociale klausuler ved udbud. Tanken er, at klausulerne kan presse virksomhederne til at påtage sig et større socialt engagement. Klausuler er tvang, der skader socialt engagement Sociale klausuler er imidlertid et meget uheldigt instrument, som kan virke skadeligt, hvis målet er at skabe plads til flere på arbejdsmarkedet. Klausuler bryder fundamentalt med princippet om frivillighed - at forudsætningen for integration på arbejdsmarkedet er, at både virksomheden og den enkelte person har en interesse i at etablere et ansættelsesforhold. Sociale klausuler kan betyde, at virksomheder føler sig tvunget til at oprette job på særlige vilkår for personer, som de i dag har ansat i uformelle skånejob på ordinære vilkår. Endeligt fremmer brugen af klausulerne opdelingen af A- og B-medarbejdere i virksomhederne og kan ad den vej skabe barrierer for større socialt engagement på den enkelte arbejdsplads. / 29

30 Fraråd kommunerne at bruge klausulerne Derfor bør arbejdsgiverne via koordinationsudvalgene gøre kommunen opmærksom på sociale klausulers skadelige virkninger og fraråde deres anvendelse. Hvis kommunen alligevel ønsker at benytte klausulerne, så bør der arbejdes for, at det bliver de mindst indgribende former. I boksen nedenfor er nævnt nogle af de ting, som man bør være opmærksom på i forbindelse med sociale klausuler. Boks 4 Sociale klausuler - Vær opmærksom på: Sociale klausuler kan ikke anvendes som et konkurrenceparameter. Sociale klausuler kan kun anvendes i forhold til den konkrete udbudte opgave. Sociale klausuler kan kun anvendes ved opgaver, som kan udføres på stedet og ikke i forhold til leverancer, der kan udføres over en længere distance. Arbejdsgivernes ledelsesret gælder fortsat ved ansættelse af personer som følge af sociale klausuler. Der må ikke stilles krav om ansættelse af flere personer, end arbejdsgiveren skal bruge for at udføre den udbudte opgave. Pga. EU s konkurrenceregler må der ikke stilles krav om ansættelse af f.eks. x antal personer i fleksjob, men kun om x antal personer med nedsat arbejdsevne. / 30

31 Kontaktpersoner centralt og lokalt Afdelingen for Arbejdskraft Arbejdskraftchef Tina Voldby Chef for Arbejdskraft Chefkonsulent Nikolaj Bøgh Rådgivning om aktiv socialpolitik, virksomhedernes sociale engagement og koordinationsudvalg Arbejdsmarkedskonsulent Stine Pilegaard Jespersen Rådgivning om aktiv socialpolitik, virksomhedernes sociale engagement og koordinationsudvalg Chefkonsulent Erik Simonsen Rådgivning om arbejdsløshedsforsikring, aktiv socialpolitik og efterløn Arbejdsmarkedskonsulent Jørgen Bang-Petersen Rådgivning om arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsrådene, Arbejdsformidlingen og aktivering Arbejdsmarkedskonsulent Berit Kjær Andersen Rådgivning om arbejdsmarkedsrådene, Arbejdsformidlingen, aktivering, integration og orlov Arbejdsmarkedskonsulent Jens Henrik Højlund Rådgivning om arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsrådene, Arbejdsformidlingen og aktivering Medarbejderne i afdelingen for Arbejdskraft kan kontaktes på telefon eller sub@da.dk / 31

32 Lokalkredse/DA-konsulenterne Lokalchef Per Hersby, Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V telefon , pdh@da.dk Bornholms Amt Lokalchef Per Hersby Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V telefon , pdh@da.dk Roskilde Amt DA-konsulent Agnete Taaning Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V telefon , agt@da.dk Frederiksborg Amt DA-konsulent Jesper Bengtson Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V telefon , jbe@da.dk København, Frederiksberg og Københavns Amt DA-konsulent Eivind Møller Chefsekretær Vinnie Røslau Vester Voldgade 113, 1790 København V telefon , eim@da.dk Vestsjællands Amt og Køge-området DA-konsulent Arne T. Hansen Sekretær Hanne Hansen Østergade 21, 4700 Næstved telefon , ath@da.dk / 32

33 Storstrøms Amt DA-konsulent Sven-Peter Nygaard Sekretær Hanne Hansen Østergade 21, 4700 Næstved telefon , Fyns Amt DA-konsulent Jytte Reinholdt Sekretær Inge Lise Sørensen Lahnsgade 70, 5000 Odense C telefon , jre@da.dk Vejle Amt, Sønderjyllands Amt og Ribe Amt DA-konsulent Johan Hungeberg Pedersen DA-konsulent Morten Karlsbjerg Sekretær Grethe Dybvad Hansen Sekretær Anni Hoffmann Søndergade 26, postboks 449, 7100 Vejle, telefon , jhp@da.dk og mok@da.dk Ringkøbing Amt DA-konsulent Ane Marie Clausen Sekretær Anette Sørensen amc@da.dk Århus Amt og Viborg Amt DA-konsulent Jens Albertsen DA-konsulent Arne Vesterdal Paludan Müllers Vej 82, 1. sal, 8200 Århus N telefon , jea@da.dk og arv@da.dk Nordjyllands Amt DA-konsulent Helle C. Christensen DA-konsulent Andy Jensen Sekretær Charlotte Vollmer Fjordgade 21, Postboks 855, 9100 Aalborg telefon , hcc@da.dk og aje@da.dk Pr. 1. november 2001 ændres DA s lokalkredsstruktur til en regionsstruktur. / 33

34 Sygedagpenge Kontanthjælp Aktivering Hvem er berettiget? Alle sygdoms- eller skadesramte med mindst 74 arbejdstimer inden for de sidste 8 uger. Personer berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Alle, der har været ude for en ændring i eller bortfald af indkomstgrundlaget f.eks. som følge af arbejdsløshed eller samlivsophør, og som ikke kan opnå anden forsørgelse. Alle modtagere af kontanthjælp har ret og pligt til aktivering. Personer under 30 år skal aktiveres inden 13 uger. Personer under 30 år skal aktiveres inden 12 mdr. Ydelsens/ tilskuddets størrelse og ydelsesperioden 100% af tidligere løn, dog maksimalt kr. pr. uge svarende til ca kr. pr. måned. Sygedagpenge gives som udgangspunkt maksimalt i 1 år. Men der er en række muligheder for forlængelser. Forsørgere: kr. pr. måned. Ikke-forsørgere over 25 år: kr. pr. måned. Under 25 år: kr. pr. måned for udeboende, kr. pr. måned for hjemmeboende. Ydelsen er ikke tidsbegrænset. Ydelsen afhænger af aktiveringsformen. Hvis kun ledighed som problem: For personer under 30 år er forløbet på 18 mdr., hvis personen er uden uddannelse og 6 mdr., hvis personen har uddannelse. For personer over 30 år er varigheden af forløbet op til kommunen. Hvis andre problemer end ledighed: Tilsvarende, men alle under 30 år skal aktiveres i mindst 18 mdr. Sagsbehandling Kommunen skal som udgp. følge op så tidligt som muligt, og senest vurdere sagen hver 8. uge. Ved ikke forudsigelige sygdomsforløb skal sygemeldte indkaldes til en personlig samtale. Der skal laves en opfølgningsplan efter senest 6 mdr. Arbejdsgiver og faglig organisation skal som udgp. inddrages i sagen. Vurdering senest efter 8 uger, og derefter opfølgning senest hver 3. måned. Kontanthjælpsmodtagere visiteres i to grupper: Personer med ledighed som problem personer ned øvrige problemer Svarende til kontanthjælp. Der skal udarbejdes en skriftlig plan for aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med øvrige problemer. Hvem betaler? Private og offentlige arbejdsgivere betaler i de første 2 uger. Resten finansieres med 100% af staten før 5. uge og 50% efter 5 ugers sygefravær. Efter 52 uger finansierer kommunen 100%. Kommune og stat finansierer 50% hver. Stat og kommuner betaler hver 50% af udgifterne. Særlige regler? / 34 Mindre private arbejdsgivere kan forsikre sig mod udgiften i de første 2 uger. Hvis der udbetales løn under sygdom kan private arbejdsgivere få refusion af dagpenge fra kommunen. Ydelsen gives ikke, hvis en evt. ægtefælle kan forsørge personen. personen har en formue på over kr. Modtagere skal stå til rådighed for rimeligt arbejde. Der er ikke faste regler for rådighedsvurdering. Der betyder, at der er store forskelle mellem kommunerne i deres vurdering af rådighed.

35 Revalidering Fleksjob Førtidspension Skånejob med løntilskud Personer med nedsat arbejdsevne begrundet i fysiske, psykiske eller sociale årsager. Tilbudet består i erhvervsmodnende aktiviteter, optræning, uddannelse eller etablering af selvstændig virksomhed. Personer med varigt nedsættelse af arbejdsevnen, således at et almindeligt arbejde ikke kan opretholdes. Revalideringsmulighederne skal være udtømte. Personer med en varig nedsættelse af erhvervsevnen pga. sociale eller helbredsmæssige problemer. Revalideringsmulighederne skal være udtømte. Personer, der modtager førtidspension, kan få tilbudt et skånejob med løntilskud. Revalideringsydelse ydes ved uddannelse og erhvervsmodnende aktiviteter m.v. Der ydes kr. pr. mdr. og 1 2 sats, hvis personen er under 25 år. Løntilskud ydes ved optræning hos en arbejdsgiver (varierende tilskud). Etablering af selvstændig virksomhed (varierende tilskud/lån). Et revalideringsforløb kan maksimalt vare 5 år. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges. Personerne skal tilbydes fuldtidsjob, hvis det ønskes. Lønnen er overenskomstmæssig. Tilskuddet kan udgøre 1/3, 1 2 eller 2/3 af lønnen og tilpasses efter personens arbejdsevne. Tilskuddet er permanent, så længe arbejdsevnen er nedsat. Muligheden for 1/3 løntilskud bortfalder i løbet af Der er 4 hovedtyper af førtidspension. Alm. og forhøjet førtidspension, som ydes til personer, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst 50%. Mellemste førtidspension som kan ydes til personer med mindst 2/3 nedsat erhvervsevne. Højeste førtidspension til personer med ubetydelig erhvervsevne Ydelsen er afhængig af graden af nedsat erhvervsevne, civilstand samt omfanget af anden indkomst. Førtidspension er en permanent ydelse, der løber til fyldte 65. år. Lønnen aftales med arbejdsgiveren. Løntilskuddet udgør halvdelen af lønnen, dog højest 1/6 af den mindste overenskomstmæssige løn for området. Skånejob med løntilskud er permanente stillinger. Kommunen skal følge op hver 3. måned. Der skal laves en individuel handlingsplan. Ved selvstændig virksomhed skal kommunen løbende følge projektet. Hvis personen uforskyldt afskediges, skal kommunen finde et nyt fleksjob. Der følges op 6 mdr. efter, at ledighedsydelse første gang udbetales og herefter hver 12. mdr. Ved ledighedsydelse i mere end 18 mdr. inden for 24 mdr. skal sagen revurderes Der skal træffes afgørelse senest 3 måneder efter sagens påbegyndelse. Sagen kan løbende revurderes, hvis der f.eks. ansøges om en forhøjelse af pensionen. Der er ikke faste regler for opfølgning eller sagsbehandling. Udgifterne til revalideringsydelse og løntilskud deles mellem kommuner og stat. Staten refunderer dog 65% af kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud ved virksomhedsrevalidering Arbejdsgiveren betaler løn. Staten refunderer 65% af kommunernes udgifter til løntilskud og ledighedsydelse. Sygedagpengeudgifter for fleksjobbere finansieres 100% af staten. Arbejdsgiveren betaler ikke i de første uger Staten finansierer 35% af udgifterne og kommunerne 65% af udgifterne. Stat og kommune finansierer hver 50% af tilskuddet. Der iværksættes forrevalidering før den egentlige revalidering. Denne har ingen fast varighed. Forrevalidering kan ske med sygedagpenge eller kontanthjælp som forsørgelse. Der kan ydes hjælp til arbejdsredskaber som en form for revalidering. Der udbetales ledighedsydelse ved uforskyldt ledighed,sygdom, barsel og ferie samt i perioden fra visitation til ansættelse i fleksjob (91% af maksimale dagpenge). Der kan ydes forskellige tillæg til pensionerne. Tillæggene kan eksempelvis være bestemt af bistandseller plejebehov. Pr. 1. januar 2003 indføres nye regler om førtidspension. Personer på førtidspension har ret til at påtage sig et arbejde. Skånejob med løntilskud tilbydes kun til dem, der ikke selv kan opnå normal beskæftigelse. / 35

36 Lokale handlingsplaner for den fore Analyse af lokale forhold Sygefravær og fastholdelse Udvikling i sygedagpengeudgifterne i forhold til nabokommuner? Hvem modtager sygedagpenge og hvor længe? Hvor mange sygedagpengesager er blevet fulgt op inden 8 uger? Hvor mange sygedagpengemodtagere har fået udarbejdet en opfølgningsplan? Hvor mange sygedagpengesager forlænges ud over 52 uger? Inddrages arbejdsgiver og faglig org. i opfølgning? Benyttes de aktive redskaber i loven? Revalidering Hvilke personer revalideres? Hvilke jobtyper og brancher er revalideringen rettet mod? Hvilke revalideringstyper benyttes, hvilken varighed og effekt har revalideringen? Hvor lang er ventetiden på visitation til og start på revalidering? Har kommunen samarbejde med revalidendernes tidligere og nuværende arbejdsplads? Job på særlige vilkår Benyttes mulighederne i de sociale kapitler inden visitation til fleksjob? Hvor mange potentielle job på særlige vilkår vurderes der at være? Hvordan fungerer visiteringen til job på særlige vilkår i dag? Hvordan sikres det rette match mellem virksomhed/job og fleksjobperson? Hvor mange fleksjobbere er forsøgt revalideret inden visitering til fleksjob? Hvordan følges der op efter ansættelse? Hvilken service tilbydes virksomhederne i forbindelse med ansættelser af personer på særlige vilkår? Førtidspension Kontanthjælps -modtagere og aktivering Udvikling i tilkendelser af førtidspension i forhold til nabokommuner? Hvor mange førtidspensionister er forsøgt revalideret inden tilkendelse af førtidspension? Hvordan er samarbejdet med lægerne? Hvordan er samarbejdet med virksomhederne om forebyggelse? I hvor stor udstrækning revurderes sager om førtidspension? Hvordan foregår visitationen af kontanthjælpsmodtagere? Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere kun med ledighed som problem og øvrige kontanthjælpsmodtagere? Hvordan er samarbejdet med AF? Hvilken beskæftigelseseffekt har aktiveringen? Anvendes sanktioner ved afslag på job og aktivering? Hvor mange kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet?

37 byggende arbejdsmarkedsindsats Pejlemærker for den lokale indsats Sygedagpengeudgifterne reduceres med x procent inden y år. Sygedagpengesager ud over 52 uger skal reduceres med x procent inden år y. X procent af sygedagpengesagerne skal følges op inden for y uger. Øget inddragelse af arbejdsgiver og faglig organisation. Sygefravær og fastholdelse Antallet af arbejdsprøvningsaftaler med virksomheder skal øges med x procent inden år y. Sagsbehandlingstid ved visitering af personer, der har arbejde, skal reduceres med x uger. Effekten af revalidering skal øges med x procent i hvert af årene frem til og med år y. X procent af revalidenderne skal revalideres inden for jobområder med flaskehalse og / eller stor jobomsætning. Revalidering Job efter de sociale kapitler forsøges etableret før visitation til fleksjob. Alle revalideringsmuligheder skal være udtømt inden visitation til fleksjob. Kommunen forestår papirarbejdet ved ansættelser på særlige vilkår. Kommunen skal følge op efter ansættelse i job på særlige vilkår. Sagsbehandlingstid for personer i arbejde, der indstilles til fleksjob, må maks. være x uger. Visiterede personer må ikke vente på et fleksjob i mere end x måneder. Job på særlige vilkår Revalideringsmuligheder til ordinær beskæftigelse, job efter de sociale kapitler og fleksjob skal være udtømt inden førtidspensionering. Der iværksættes arbejdsfastholdelsesintitiativer på områder med højt sygefravær. Antallet af tilkendelser af førtidspension reduceres med x pct. inden y år. Førtidspension Udarbejdelse af handlingsplaner for ledige kontanthjælpsmodtagere. Sanktionsmulighederne skal anvendes. X procent af de ledige skal være i ordinær beskæftigelse efter y måneders endt aktivering. Indgåelse af x antal samarbejdsaftaler med virksomheder om privat jobtræning. Kommunen skal løbende følge op på, hvor mange ledige kontanthjælpsmodtagere der er tilmeldt AF. Kontanthjælps -modtagere og aktivering

38 Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon