OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Indledningsvist beskrives udviklingen i beskæftigelsen, hvorefter rapporten sætter fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Afslutningsvist indeholder rapporten en kort status for de fire ministermål. I nærværende rapport belyses følgende to områder: Ny indsats for dagpengemodtagere i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Udviklingen i unge på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. I rapporten sammenlignes Faaborg-Midtfyn med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som Faaborg-Midtfyn. Kommunerne i klyngerne varierer afhængigt af, hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl i Faaborg-Midtfyn, maj maj ,8-0,7 0,7 0 0,4 1,8 Stigning i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Faaborg-Midtfyn Kommune var i maj 2014 på fuldtidspersoner. Antallet af lønmodtagere er steget med 0,7 pct. det seneste år, hvilket svarer til at der i dag er ca. 290 flere end for et år siden. Til sammenligning har Syddanmark ligeledes oplevet en stigning i beskæftigelsen på 0,4 pct. i samme periode. 0,8 0,7 1,3-1,9 0,7 Der forventes fremgang på arbejdsmarkedet i de kommende 1,2 0,4 år. Det viser regeringens seneste prognose i Økonomisk Redegørelse, maj I Syddanmark ventes beskæftigelsen at 0 1,1 0,5 0,2 stige til ultimo 2014 og til ultimo Det -0,6 er en stigning på beskæftigede svarende til en stigning -0,7 0,1-1,9 på 0,7 pct. i I 2015 ventes beskæftigelsen at stige med svarende til en stigning på 0,5 pct. Prognosen viser, at beskæftigelsen især vil stige inden for privat service herunder handel, vidensservice (reklame, forskning og rådgivning mv.) og operationel service (rengøring, rejsebureauer mv.). Derudover forventes beskæftigelsen at stige inden for bygge- og anlæg. Industrien som helhed vil have en mindre tilbagegang ifølge prognosen. Der er dog underbrancher i industrien, som forventes at have fremgang. Reduktion i antallet af offentligt forsørgede I Faaborg-Midtfyn har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med ca. 4 pct., hvilket er en lidt større reduktion end i klyngen. Når de enkelte ydelsesgrupper anskues ses især en reduktion i antallet af dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere på førtidspension. Faaborg-Midtfyn har en stigning i antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, hvorimod klyngen har et lille fald. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i Faaborg-Midtfyn og klyngen. Periode Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Faaborg- Faaborg- Faaborg- Faaborg- Klynge Midtfyn Midtfyn Midtfyn Midtfyn Klynge Dagpenge jun ,3 2,4-21,9-17,9 Uddannelsesydelse jun ,1 0,1-60,7-58,8 Arbejdsmarkedsydelse jun ,2 0,2 Kth og udd.hjælp i alt. maj ,3 3,5 7,5-1,0 - Kontanthjælp maj ,4 2,3 - Uddannelseshjælp maj ,9 1,2 Sygedagpenge maj ,4 2,2-6,5-0,9 For- og revalidering jul ,2 0,2 27,7-13,4 Ledighedsydelse maj ,3 0,4-10,4-12,3 Fleksjob maj ,0 1,8 3,2 10,0 Ressourceforløb jul ,2 0,2 Førtidspension jul ,2 6,5-4,9-4,2 Forsørgede i alt ,1 18,4-3,8-3,0 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: I alt målingen summerer de nyeste månedstal fra hver måling.

3 Middelfart Fredericia Vejle Billund Vejen Aabenraa Kerteminde Tønder Langeland Esbjerg/Fanø Ærø Nyborg Sønderborg Faaborg-M. Assens Haderslev Nordfyns Kolding Varde Odense Svendborg Syddanmark Beskæftigelsesreformen og indsatsen for dagpengemodtagere Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en reform af indsatsen for dagpengemodtagere. Reformen skal bl.a. sikre, at ledige kommer hurtigt i varig beskæftigelse, at ledige får en individuel og målrettet indsats og en målretning af uddannelsesindsatsen. Nedenfor sættes fokus på den nuværende indsats for dagpengemodtagere og på centrale ændringer i indsatsen som følge af reformen. Fokusområder i forhold til indsatsen for dagpengemodtagere: Individuel indsats målrettet den enkelte lediges behov Hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet Virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder Målrettet opkvalificering ift. behovene på arbejdsmarkedet, for ledige der mangler kompetencer I juni 2014 var 758 borgere på dagpenge i Faaborg-Midtfyn. Det er ca. 210 færre end i juni Faaborg- Midtfyn har samtidigt en ledighedsprocent som er lavere end gennemsnittet for Syddanmark. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen skal de ledige i de første 6 måneders ledighed have et intensivt kontaktforløb med månedlige samtaler i jobcenteret, og en kontakt der er koordineret med og inddrager a-kassen. Den enkelte ledige får samtidig større indflydelse på indsatsen, f.eks. ved selv at have ansvar for at booke samtaler. Det intensive kontaktforløb i den nye reform indebærer, at der skal ske en væsentlig stigning i antallet af samtaler i forhold til den mængde samtaler, de ledige typisk får i dag. I 2013 fik de ledige i Syddanmark i gennemsnit ca. 2 samtaler i løbet af de første 6 måneders ledighed. Mange undersøgelser dokumenterer, at samtaler er et effektivt redskab til at hjælpe ledige i job særligt i første del af ledighedsforløbet 1. 8 syddanske kommuner har i 2013 og -14 deltaget i et projekt med hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet og tilknytning af en personlig jobformidler til ledige i risiko for langtidsledighed. De første resultater af projektet tyder på, at deltagerne i projektgruppen kommer hurtigere i job end øvrige ledige selv om deltagergruppen i projektet er ledige der er vurderet at være i risiko for langtidsledighed. Individuel indsats med fokus på virksomhedsrettede tilbud Figur 2. Hvordan aktiveres dagpengemodtagerne? Fuldtidsaktiverede, 2. kvt ledige hurtigere i job. Med reformen får alle ledige ret og En tidlig, aktiv og individuel indsats kan ligeledes hjælpe 100% pligt til ét aktivt tilbud senest efter 6 måneders ledighed for 80% årige og senest efter 3 måneders ledighed for under 30-årige og over 50-årige. I 2013 fik 41 pct. af de ledige i 60% Faaborg-Midtfyn første tilbud inden for disse perioder 2. 40% 20% 0% Vejledning og opkval. Off. Løntilskud Jobrotation Privat løntilskud Virksomhedspraktik dagpengemodtagere, der kommer i privat løntilskud og jobrotation. Jobcenteret fastlægger i dialog med den enkelte ledige, hvilket indhold den enkelte har behov for i det aktive tilbud. Hele den eksisterende tilbudsvifte kan anvendes. Mange undersøgelser viser, at virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder er den mest effektive aktiveringsform til at hjælpe ledige i job, og reformen lægger også op til at virksomhedsrettede tilbud skal prioriteres. Som figur 2 viser, anvender Faaborg-Midtfyn især vejlednings- og opkvalificeringstilbud til dagpengemodtagerne, mens det er relativt få Målretning af uddannelsesindsatsen Aftalen betyder samtidig, at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest kompetencer og til forløb målrettet behovene på arbejdsmarkedet. Det indebærer bl.a. at 6 ugers selvvalgt uddannelse erstattes af ret til 6 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte ledige og en mulighed for ufaglærte ledige til at tage uddannelse på 80 pct. af dagpengesatsen. 1 Se bl.a. Rosholm og Svarer (2010): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 2 Opgjort for dagpengemodtagere der blev ledige i perioden 3. kvt kvt og som var på dagpenge 3/6 måneder efter nyledighed. I hele regionen fik 43 pct, tilbud inden for 3/6 mdr.

4 Kontant- og uddannelseshjælp i Faaborg-Midtfyn Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft, hvilket bl.a. indebærer en ny indsats for de unge på kontanthjælp, og at unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp. Nedenfor sættes fokus på udviklingen i unge på kontant- og uddannelseshjælp i Faaborg- Midtfyn i de første måneder efter, at kontanthjælpsreformen er trådt i kraft. Fokusområder i forhold til indsatsen for unge på kontant- og uddannelseshjælp: Fortsat udvikle den uddannelsesrettede indsats, f.eks. i forhold til brobygningsforløb og ved at fastholde og udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Tværgående og koordineret indsats og brug af mentorer for at hjælpe unge med barrierer i uddannelse eller job. Brug af virksomhedsrettede tilbud bl.a. til uddannelsesafklaring og til at lade de åbenlyst uddannelsesparate og jobparate arbejde for ydelsen. Kontanthjælpsreformen styrker den uddannelsesrettede indsats Med kontanthjælpsreformen styrkes uddannelsesfokus for de unge uden uddannelse. Alle unge under 30 år skal have et uddannelsespålæg tidligere var det kun de unge under 25 år. Den uddannelsesrettede indsats styrkes bl.a. gennem vejledningsindsats, brobygningsforløb og ved at lade indsatsen foregå i et uddannelsesmiljø. Unge med f.eks. sociale og psykiske barrierer skal hjælpes i uddannelse bl.a. gennem brug af mentorer og en koordineret og tværgående indsats. De unge, der har en uddannelse, modtager fortsat kontanthjælp. For dem er målet hurtigst muligt at komme i job. Faaborg-Midtfyn har flere tiltag, der styrker den uddannelsesrettede indsats. F.eks. har Faaborg-Midtfyn fokus på at øge samarbejdet med UU og erhvervsskolerne, ligesom brugen af brobygning og mentorer spiller en vigtig rolle i forhold til at understøtte, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Flere unge under 25 år modtager kontant- eller uddannelseshjælp i Faaborg-Midtfyn Figur 3. Udvikling i unge på kontant- og uddannelseshjælp, fuldtidspersoner, maj 13 maj 14, pct. I maj 2014 fik ca. 380 unge enten kontant- eller uddannelseshjælp i Faaborg-Midtfyn. Andelen af unge, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp i Faaborg- Midtfyn (5,6 pct.) er lidt lavere end andelen af unge, der modtager ydelsen i sammenlignelige kommuner (6,0 pct.). Størstedelen af de unge er uden uddannelse ca. 80 pct. og dermed på uddannelseshjælp. Det er især er de helt unge under 25, der modtager uddannelseshjælp (70 pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne er under 25 år). Som det ses i figur 3 er antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp uændret i Faaborg-Midtfyn over det seneste år. Til sammenligning er der i gennemsnit sket et fald i Syddanmark og i klyngen. At der ikke er et fald i den samlede gruppe af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i Faaborg-Midtfyn skyldes, at faldet i antallet af ydelsesmodtagere over 25 år udlignes af, at der er sket en stigning i gruppen af ydelsesmodtagere under 25 år. Figur 4. Antal påbegyndte forløb på kontant- og uddannelseshjælp, Faaborg- Midtfyn En analyse foretaget af Beskæftigelsesministeriet viser, at andelen af unge, der er gået fra kontant- eller uddannelseshjælp til uddannelse på landsplan er steget fra 2013 til 2014 særligt blandt de årige. Det generelle fald i antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på landsplan og i Syddanmark, skyldes dog også, at færre unge i 2014 starter i et forløb på kontant- eller uddannelseshjælp. Som figur 4 viser, er dette dog ikke tilfældet i Faaborg-Midtfyn, hvor antallet af påbegyndte forløb på kontant- eller uddannelseshjælp er højere i 2014 end i 2013.

5 Kort status for de nye ministermål Fig. 5: Udvikling i antallet af unge dagpenge- og uddannelseshjælps-, kontanthjælpsmodtagere, juni. 13 juni. 14. Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp Faaborg-Midtfyn har en mindre reduktion i antallet af unge på dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp end klyngen og Syddanmark. Faaborg-Midtfyn har dog en mindre andel af unge på offentligt forsørgelse end klyngen generelt. Fig. 6: Udvikling i tilgangen til førtidspension, jul. 13 jul. 14 (rullende år) Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med ca. 74 pct. i Faaborg-Midtfyn, hvilket er mere end i både klyngen og Syddanmark. Tilgangen til førtidspension samtidigt mindre end i Syddanmark og klyngen, når der er taget højde for befolkningens størrelse. Fig. 7: Udvikling i antallet af langtidsledige, maj. 13 maj. 14 Langtidsledige Det seneste år er antallet af langtidsledige i Faaborg-Midtfyn faldet ca. 12 pct. Reduktionen er lidt mindre end reduktionen i både Syddanmark og klyngen generelt. I både Faaborg-Midtfyn, Syddanmark og klyngen udgør de langtidsledige 1,5% af arbejdsstyrken. Fig. 8: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan.13 dec. 13 Virksomhedssamarbejdet Andelen af Faaborg-Midtfyns virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er på niveau med både Syddanmark og klyngen.