program

Transkript

1 program HØRHAVEGÅRDEN STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA

2

3 istandsættelse & transformation HØRHAVE GÅRDEN STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA 8. semesteropgave udarbejdet af: MARIA RØNBØG WESTERGAARD VEJLEDER: Lars Nicolai Bock

4

5 forord Projektet omhandler en transformation af den gamle skovfogedbolig Hørhavegården fra gård til spisested. I transformationen arbejdes der med at skabe en oplevelse, der aktiverer den besøgende og opmuntrer denne til fortolkning og fordybelse i gårdens fortælling og livet, der engang er blevet levet heri. Hertil anvendes historiske og sanselige virkemidler, der anses for at være relevante for fortællingen; spor fra gårdens tidligere stadier, ildstederne, nyttehaven samt måltidet

6

7 MENU FORORD INDHOLD INTRODUKTION s /01 HVAD Præsentation af stedet Mødet mellem gården og landskabet Bygningshistorisk udvikling identifikation af kvaliteter & værdier Bevaringsvurdering s /02 HVORFOR teoretisk holdning og tilgang Restaureringsholdning Intention for restaureringen af Hørhavegården s /03 HVORDAN forretningsidé forretningsmæssige cases Varna Palæet Moesgård Skovmølle madkultur s /04 HVORNÅR projektet Fokus og afgrænsning Afleveringsmateriale Ophængningsplan tidsplan måltidet ildstedet mad & arkitektur Nyttehaven rumprogram cases: inspiration arkitektonisk vision + temaformulering Arkitektonisk vision Temaformulering

8 introduktion følgende afsnit er en introduktion til projeket Dette transformationsprojekt bygger videre på mit 7. semesters projekt, hvor jeg i samarbejde med Christina Pontoppidan, Josefin Karlsson og Kristina Duedahl udarbejdede en bygningsarkæologisk rapport over Hørhavegården. Den bygningsarkæologiske undersøgelse er en grundig kortlægning af Hørhavegården og dens bevaringsværdier. Rapporten er baseret på en opmåling og en registrering af gården, et studium af tidsmæssige tendenser og egnspræg for det østjyske bindingsværk samt ligeledes kildemateriale fra forskellige arkiver. Slutteligt munder rapporten ud i en teori omkring den bygningshistoriske udvikling samt en bevaringsvurdering. Det forventes, at denne forudgående undersøgelse vil være et solidt grundlag for dette transformationsprojekt. Forudsætning Projektet bygger på den udarbejdede teori omkring gårdens bygningshistoriske udvikling. Da en yderligere undersøgelse af gårdens bygningselementer (opbygningen) ikke er mulig, anvendes de i teorien opstillede antagelser som gældende. Motivation Aarhus Kommune, der i en lang årrække har ejet Hørhavegården og udlejet den som lejebolig, har nu valgt at sætte gården til salg. Denne aktualisering af gården bør åbne op for diskussion og overvejelse omkring, hvordan gården bedst muligt bevares i fremtiden. Problemstilling Hørhavegården har under tiden gennemgået mange om- og tilbygninger, og har antageligt udviklet sig fra at være et ganske lille stuehus til at være en tolænget gård. Gården ligger placeret lige hvor Højbjerg kobler sig på skoven; en placering der uden tvivl ikke har været tilfældig, da skovfogedens arbejde blandt andet bestod i at holde tyve væk. Den dag i dag er skovfogeden for længst afgået, og omgivelserne omkring gården har ændret sig fra at være funktionspræget nytteskov til oplevelsesfokuseret lystskov, og Hørhavegården ligger nu og gemmer sig bag en stor bøgehæk i et forsøg på at værne om privatsfæren. Jeg stiller mig kritisk overfor den idyllisering, der er blevet foretaget på gården op igennem 1900-tallet, idet jeg mener, at det slører gårdens egentlige fortælling; Gården er ikke bare den ældste bygning i skoven, men den er også det ældste vidnesbyrd, vi har om Marselisborg Gods, og den har dermed stor fortælleværdi for både godsets og skovenes historie, samt ikke mindst som formidling af skovfogedens kår fra slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Idylliseringen har formentlig været et forsøg på at trække gården med op i tiden, hvor den har skullet bidrage til oplevelsen af skoven. Udviklingen fra nytteskov til lystskov er en naturlig funktion af tiden. Denne udvikling stiller jeg mig som sådan ikke kritisk overfor, men jeg mener, at det er vigtigt at bevare de historiske og æstetiske værdier, der findes i vores omgivelser, og det mener jeg ikke, der - 8 -

9 er blevet taget hensyn til gennem de mange restaureringer, gården har undergået. Intension Gården har tidligere haft stor betydning for skovene og bør have sin retmæssige plads heri tilbage. En konvertering fra privat til offentlig funktion vil bidrage til at skabe samklang mellem gården og omgivelserne, idet gården mere aktivt vil kunne bidrage til skovenes oplevelsesøkonomi på en autentisk måde. Det er således projektets hensigt at konvertere Hørhavegården fra gård til spisested med fokus på formidlingen af gårdens fortælling gennem underbygning og fremhævelse af stedets kortlagte kvaliteter og spor i højere grad end, de fremtræder i dag. Projektets hovedvægt lægges på en bearbejdning af bygningen i 1:50 samt en nyfortolkning af husets ildsteder i 1:20. Yderligere er det intentionen at lave en landskabelig bearbejdning af uderummene i 1:

10 - 10 -

11 s /01 22 HVAD Præsentation af stedet Mødet mellem gården og landskabet Bygningshistorisk udvikling identifikation af kvaliteter & værdier Bevaringsvurdering

12 N

13 præsentation af stedet mødet mellem gården og landskabet HØRHAVEGÅRDEN HAR VÆRET VIDNE TIL STORE ÆNDRINGER I DENS OMGIVELSER GENNEM DE SIDSTE 235 ÅR. FØLGENDE AFSNIT INDEHOLDER EN KORT BESKRIVElse af, HVORDAN GÅRDEN LIGGER PLACERET I LANDSKABET, SAMT HVORDAN DETTE HAR UDVIKLET SIG GENNEM TIDEN I FORHOLD TIL GÅRDEN. Fem kilometer fra Aarhus midtby finder man Hørhavegården. I dag strækker byens parcelhuskvarterer sig helt ud til skovens begyndelse, og der er således kun to kilometer med skovbevoksning mellem by og gård. Dette betyder, at hørhavegården ikke længere ligger afsides i en engang privat skov, men derimod centralt i den nu offentlige Marselisborg skov, hvor stierne vrimler med motionister, der er ude for at nyde områdets skønne natur. Fra vest falder landskabet fra Højbjerg ned mod gården, der derfor ligger under Ørneredevej. I det åbne areal omkring Hørhavegården flader landskabet ud, hvorefter det igen falder ned mod kysten i øst. Hørhavegården har haft stor indflydelse på, hvordan omgivelserne omkring den Trods denne bynære beliggenhed formår Hørhavegården at gemme sig i landskabet og skaber sit eget rum i skoven. Det kuperede landskab omkring Hørhavegården skaber en visuel afgrænsning, hvor de høje og tætstående bøgetræer skaber fornemmelsen af at være langt væk fra byen. Fra nord og øst indrammes den af Thorskov, der som en høj mur skærmer for det åbne landskab. Ørneredevej afgrænser grunden mod syd og vest. Samtidig skaber den et mellemrum mellem gården og Skåde Skov, der rejser sig i syd. Nord Øst Havet har set ud. De store åbne arealer omkring gården har tidligere været anvendt til agerbrug, ligeledes forholder det sig med dele af det, der i dag er skov. En ændring af skovens brug har dog vendt denne tendens, og det er nu i højere grad det oplevelsesfokuserede miljø omkring gården, der sætter dagsordenen. thorskov Hørhavegården Hørhavegården skåde skov ørneredevej Syd Vest

14 - 14 -

15 præsentation af stedet BYGNINGSHISTORISK UDVIKLING DEN BYGNINGSARKÆOLOGISKE RAPPORT MUNDEDE UD I EN TEORI OMKRING HØRHAVEGÅRDENS BYGNINGSHISTORISKE UDVIKLING. TEORIEN ER UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF OPMÅLINGSTEGNINGER, REGISTRERINGER, GAMLE FOTOS OG TEGNINGER SAMT INDHENTET VIDEN OM SAMTIDENS ØSTJYSKE BONDEGÅRDE OG BYGGESKIK. DENNE TEORI VIL I FØLGENDE AFSNIT BLIVE FREMLAGT I KORTE TRÆK. DET SKAL POINTERES, AT DETTE BLOT ER EN TEORI OG IKKE ET ENDEGYLDIGT FACIT

16 rekonstruktionsforsøg på grundlag af kilder og fundne spor storstue storstue forstue dagligstue åben kamin forstue dagligstue Den åbne kamin er taget ud af brug bryggers bagerovn bagerovn bryggers yderbryggers stald lo/lade stald

17 1777: Da Hørhavegården i 1777 blev bygget af Jens Hansen, var det som en skovfogedbolig og ikke et landbrug. Der har sandsynligvis ikke eksisteret andre bygninger end selve stuehuset, om hvilket, vi fra kilder ved, bestod af to små stuer og et køkken. Dette blev ud fra en analyse af gårdens bindingsværk anslået til at have været ni fag langt. Ud fra opmålingstegningerne er det tydeligt, at nogle af skillevæggene er tykkere end andre, hvilket indikerer, at der bag gipspladerne kunne gemme sig nogle gamle bindingsværksvægge. Da også skillevæggene dengang blev konstrueret af bindingsværk, kunne disse vægge være henholdsvis to ydervægge og én skillevæg. Mod syd ser man endda stadig en stolpe og en løsholt i væggen. Sammenligner man Hørhavegårdens plan med en typisk planløsning for østjyske bondegårde, finder man også en del ligheder. Entreen minder meget om datidens forstue, som ofte lå i forbindelse med én af stuehusets to skorstene. Den åbne kamin, som vi kender den fra kaminhuset, var placeret i dagligstuen, hvor vi fra kilder også ved, at Hørhavegårdens eneste kakkelovn var placeret. Dagligstuen gjorde det oftest også ud for soverum og var møbleret med alkover. Bryggersets skorsten har sandsynligvis været forbundet til en bagerovn I Lars Rasmussens tid bestod Hørhavegården ifølge kilder af et stuehus på 11 fag og et udhus på 20 fag. Mod nord er stuehuset forlænget med to fag til sin nuværende længde. I forbindelse med denne udbygning tilføjes en tredje skorsten til gården, således at også den nordlige ende kan varmes op. Typisk var østjyske bondegårde bygget med to skorstene placeret så langt fra hinanden som muligt for at kunne varme hele huset op. Da man har tilføjet den tredje skorsten, bliver den midterste overflødig og tages måske netop derfor ud af brug enten i forbindelse med tilbygningen eller på et andet tidspunkt i løbet af 1800-tallet. Herefter fremstår gården med to skorstene. To staldbygninger eller udhuse er desuden bygget til for at huse skovfogedens fem køer og otte får. Mod syd er stuehuset forlænget med en fag lang stald. I den forbindelse har man formodentlig sat en dør i stuehusets sydgavl, således at man fra bryggerset kunne træde direkte ind i stalden, hvilket var meget typisk for datidens bondebyggeri. Mod vest var en ca. 8 fag lang tværlænge tilbygget. Tværlængen var fritstående, jvf. den fine østvendte bindingsværksgavl, og taget var halvvalmet. Døren til tværlængen var placeret mod nord. Med de to nye bygninger tilsammen opnås et udhus på ca. 20 fag. Vestfacaden fremstår mere regelret end østfacaden, hvilket kan forklares ved, at man gerne ville præsentere gården på bedste vis mod den offentlige Ørneredevej

18 rekonstruktionsforsøg på grundlag af kilder og fundne spor tegllade soveværelse storstue stue forstue dagligstue Den åbne kamin er taget ud af brug entre Den åbne kamin er taget ud af brug bryggers yderbryggers bagerovn køkken bad/tiolet stald kørelo lo/lade væggen er fjernet stald

19 1893 I løbet af 1800-tallet bliver køreloer almindelige på de danske bondegårde. På en tegning fra 1893 ses det da også, at tværlængen er blevet koblet sammen med stuehuset og stalden med vognporte ind til køreloen. Samtidig er alle bygningerne blevet samlet under ét tag, hvorfor væggen mellem vognporten og laden formodentlig er blevet fjernet. Vi ved, at der i Anders Jensens tid på Hørhavegården ( ) hørte 12 køer, et varierende antal ungkreature, tre heste og nogle grise til gården. På tegningen fra 1893 ses for første gang en lade af tegl, placeret på grundens nordvestlige hjørne. Yderligere ses for første gang spor af gårdspladsens kældernedgang. Det er dog muligt, at kælderen er kommet til langt tidligere, eventuelt i forbindelse med udvidelsen af stuehuset. Selvom østjysk bindingsværk generelt var præget af en vis farveglæde, fremgår det af tegningen, at Hørhavegårdens bindingsværk var overkalket, hvilket formodentlig har skyldtes de høje priser på tjære og maling Den (grundige) billedemateriale fra 1900-tallet viser hvordan gården i denne periode undergår en idyllisering, der skal bidrage til oplevelsen af skoven som lystskov fremfor nytteskov; Bindingsværket kommer til at stå tydeligt frem med tjæret tømmer og der kommer kragtræer på taget. Tværlængen forkortes med ca. seks fag, formodentlig i forbindelse med en udvidelse af Ørneredevej. Gavlen bliver her opført med grundmuret helgavl med gavltrekant af bræddebeklædning. Den midterste skorsten bliver desuden reetableret, og gården fremstår således med tre skorstene. 1985: På tegningsmaterialet fra opmålingen i 1985 er bryggerset eller køkkenet delvist adskilt på langs ad bygningen. Dagligstuen og forstuen fylder i bredden fem et halvt fag og er mod nord adskilt fra endnu et rum af en tynd skillevæg, der er bygget midt i et fag. I dagligstuen findes en kamin, der er åben mod øst, mens gårdens kakkelovn ikke er at finde. Desuden er der nu kommet haveudgang fra dagligstuen. På planen ser vi for første gang, at yderbryggerset er inddraget til et badeværelse og en baggang, selvom dette sandsynligvis er sket langt tidligere. En dør fører fra vognporten til stalden, der nu er blevet adskilt fra laden af en tynd skillevæg. I 1985 registreres det for første gang, at østfacadens bindingsværk delvist er udskiftet med grundmur

20 HØRHAVEGÅRDEN Ørneredevej Aarhus Aarhus TEGNING NR: 02a//10 TITEL: PLAN SKALA: 1:50 OPMÅLT: NOVEMBER AF: JOSEFIN KARLSSON, KRISTINA DUEDAHL, CHRISTINA PONTOPPIDAN & MARIA RØNBØG WESTERGAARD AAA-STUDIOTRANSFORMATIONOFARCHITECTURALHERITAGE - TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE B B A A N opmålt plan værksted entre køkken lade /lo bad/tiolet 2011: Husets er blevet inddelt i en del flere rum siden I køkkenet er opført et lille opbevaringsrum, fra dagligstuen har man taget areal af til rum 105 og 106, mens forstuen er blevet gjort til et gennemgangsrum. I det nordligste værelse har man desuden bygget et lille lydisoleret rum. stald

21 IDENTIFIKATION AF KAVLITETER & VÆRDIER BEVARINGSVURDERING DEN BYGNINGSARKÆOLOGISKE RAPPORTS BEVARINGSVURDERING AF HØRHAVEGÅRDEN BLEV LAVET MED UDGANGSPUNKT I SAVE-METODEN. JEG VÆLGER HER AT OPSÆTTE HØRHAVEGÅRDENS BEVARINGS- VÆRDIER UD FRA ET KULTURHISTORISK, ET ARKITEKTURHISTORISK, ET ARKITEKTONISK SAMT ET OPLEVELSESMÆSSIGT FUNDAMENT, DA JEG STILLER MIG KRISTISK OVERFOR RELEVANSEN AF SAVE-METODENs FEM PARAMTRE. KULTURHISTORIE Hørhavegårdens højeste bevaringsværdi findes i det faktum, at gården, ud over at være den ældste bygning i Marselisborgskovene, er den ældste tilbageværende bygning fra det tidligere Marselisborg Gods, og dermed det tidligste synlige bevis på den gamle kongelige hovedgård. Gården har dermed stor fortælleværdi for både godsets og skovenes historie, samt ikke mindst som formidling af skovfogedens kår fra slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. ARKITEKTURHISTORIE Hørhavegårdens facader fremstår som typisk østjysk bindingsværk, hvor man både ser fag med én øvre og to nedre dokke og fag med én øvre og én nedre dok. Samtidig er gården et godt eksempel på den uddøende byggeskik indenfor ældre dansk bygningskultur. ARKITEKTUR Den tidligste del af Hørhavegården, der er bygget i 1777, fremstår som typisk østjysk bindingsværk med én øvre og to nedre dokker i hvert fag. Denne del af bygningen har en taktfast rytme, og der er symmetri i bindingsværket. Hørhavegården har gennem årene gennemgået en del til- og ombygninger, og derfor findes der spor af forskellige tidsperioder og stilarter. I forbindelse med gårdens ombygninger er den arkitektoniske værdi forringet, da meget er ændret uden omtanke for bygningens oprindelige udtryk. Dette resulterer flere steder i et arkitektonisk rodet udtryk bestående af forskellige materialer, byggemetoder og stilarter. Interiøret er sløret af en tydeligt uoriginal rumopdeling og nye materialer på gulve, vægge og lofter. Interiøret kan således ikke tilskrives større arkitektonisk værdi. KONKLUSION Den kulturhistoriske værdi er Hørhavegårdens højeste, ved en restaurering bør der derfor fokuseres på en formidling af denne fortælling

22 - 22 -

23 s /02 HVORFOR teoretisk holdning og tilgang Restaureringsholdning Strategi

24 - 24 -

25 RESTAURERINGSGRUNDLAG ReSTAURERINGSHOLDNING som grundlag for projektet ligger min Restaureringsholdning, hvorfor denne vil blive klarlagt i følgende afsnit. Arkitekturen er den scene, i hvilken vores kulturhistorie har udspillet sig. Derfor er der i den arkitektoniske kulturarv lagret en masse værdier og fortællinger, der vidner om vores etnologiske udvikling. Det er vigtigt at bevare denne forbindelse til historien ikke for at vende tilbage til fortiden, men for at skrive videre på den. Bygninger bevares bedst, hvis de bliver brugt. De skal tilpasses nutidens funktioner og behov, samtidig med at den æstetiske og historiske værdi i vores omgivelser bevares. Gennem bevaring af disse kan der skabes miljøer med en stærk karakter og identitet, der beretter om fortiden, repræsenterer nutiden og giver plads for fremtiden. For det utrænede øje kan det være svært at læse de omtalte fortællinger og værdier i bygningsmasserne. Derfor må det være et mål i restaureringsarbejdet at røbe bygningens historiske og æstetiske værdier. Man bør hver gang holde sig klart, at en restaurering er arkitektens historiefortælling på grundlag af det overleverede. Selv de mest ydmyge bygninger har mange lag og mange historier at fortælle. Men som arkitekt er man privilegeret, men også tvunget til at vælge vinklen. Det er arkitekten, der iscenesætter og derved fortæller kommende generationer den valgte historie om huset. Bue Beck, Arkitekten 8, s. 34 splt. 3, l I og med en istandsættelse altid i større eller mindre omfang vil ændre på en bygning, skal en grundig forundersøgelse og dokumentation af bygningen sørge for, at ændringerne sker med bevidsthed og omtanke for bygningens historie og arkitektur. Det er netop denne viden, som sikres gennem grundige bygningsarkæologiske undersøgelser samt dokumentationen heraf. Restaurering er et fag, der på mange måder bygger videre arkitektens kundskaber til at skabe nyt. Arbejdet med den arkitektoniske kulturarv kræver i høj grad stor hensynstagen til den eksisterende kontekst; et helt landskab, en by, et kvarter, en bygning. Udfordringen for restaureringsarkitekten er både at kunne se frem og tilbage på én gang. Det hører også til restaureringsfaget at tegne nye bygninger i en følsom og måske vanskelig historisk kontekst. Viden om stedlige traditioner og nye idéer kan forenes i en berigende bygningskunst. Arkitekten 8, 2007, Lars Nicolai Bock (Find det præcise sidetal + linietal) Jeg mener, at det skal være muligt for alle at engagere sig og tilføre viden til sager omhandlende bevaringen af kulturarven. Derfor skal arkitekterne ikke blot inddrage dygtige fagfolk, men også bygningens forskellige brugere; tidligere, nutidige, fremtidige. Deres meninger og historier har stor værdi for formgivningsprocessen. Hver enkelt bygning er særegen og fortjener derfor også sin særegne restaureringsteori. En restaureringsholdning bør således være plastisk og nøje afvejes i den enkelte situation

26 - 26 -

27 RESTAURERINGSGRUNDLAG STRATEGI som det blev beskrevet i afsnittet restaureringsholdning, bør hver bygning have sin særprægede restaureringsteori. i følgende afsnit klarlægges det, hvilken strategi, der anses passende for hørhavegården. Hørhavegården har efter 235 år sat sig godt i terrænet og både tømmer og tavl bærer tidens præg. Dette anses som en del af bygningens kvalitet og karakter, og det er derfor en højt vægtet udfordring i projektet at røre så lidt som muligt ved de originale (oprindelige) materialer, for at bevare gårdens autenticitet. Gården har gennemgået mange til- og ombygninger gennem tiden. Det har efterladt den med et lettere rodet udtryk. Derfor skal udgangspunktet for istandsættelsen være at rydde op i gårdens bindingsværk og således fjerne, hvad der er tilføjet og reversibelt. (såsom knægte og planken, der dækker ovsbordet) De blanke helmurede dele af bygningen vurderes ikke som bevaringsværdige og anses derfor som mulige steder at bygge til. Her er det vigtigt, at der skelnes tydeligt mellem nyt og gammelt i konstruktionen. Interiøret er sløret af en tydeligt uoriginal rumopdeling og nye materialer på gulve, vægge og lofter. Interiøret kan således ikke tilskrives større arkitektonisk værdi, hvorfor målet her må være at afdække så meget af det originale (oprindelige) interiør som muligt samt at skabe nyt med respekt for gårdens historie og fortælling. Nye tilføjelser i interiøret synliggøres ligesom tilbygning tydeligt gennem materialevalg og udformning, mens det underlægger sig gårdens oprindelige konstruktion som et sekundært lag. Gården har opnået en bevaringsværdi på 3, hvor hovedsageligt den kulturhistoriske værdi er den bærende. Denne skal dermed også være bærende i både istandsættelsen og transformationen. Kildematerialet for en genopførelse af huset, som det har stået på opførelsestidspunktet, er utilstrækkelig. En sådan restaurering ville dermed baseres på rene gætterier og anses dermed ikke som acceptabel. Den bygningshistoriske udvikling må gerne tydeliggøres gennem transformationen. Men da denne blot er en teori betyder dette blot, at spor herfra skal afdækkes/markeres, således de kan tale til de fremtidige brugeres fantasi. Men ligesom helstøbt arkitektur kan give oplevelser, kan de mange spor af hændelser, en bygning har været igennem, være stærke oplevelser for sanser og forståelse. Sporene af tid og de skæve elementer frembyder muligheder for at stille spørgsmål og undre sig, for at mennesker kan fremkomme med tolkninger, altså flere muligheder end det rensede rum. Lars Nicolai Bock, Arkitekten 8, s Spalte l Udearealerne skal ligeledes gennemgå en opstramning, der skaber samklang mellem skoven, landskabet og gården

28 - 28 -

29 s /03 HVORDAN forretningsidé forretningsmæssige cases Varna Palæet Moesgård Skovmølle madkultur måltidet ildstedet mad & arkitektur Nyttehaven rumprogram cases: inspiration arkitektonisk vision + temaformulering Arkitektonisk vision Temaformulering

30 - 30 -

31 NY FUNKTION FORRESTNINGS IDE FØLGENDE AFSNIT INDEHOLDER EN FORRETNINGSPLAN, HVIS FORMÅL DET ER AT BESKRIVE VISION OG STRATEGI FOR HØRHAVEGÅRDENS FREMTID. Hørhavegårdens største bevaringsværdi ligger i det faktum, at gården, udover at være den ældste bygning i Marselisborgskovene, er den ældste tilbageværende bygning fra Marselisborg Gods, hvorunder den har fungeret som fæstebolig. Gården er dermed det tidligste synlige bevis på den gamle kongelige hovedgård. Hørhavegården har således stor fortælleværdi og betydning både for Marselisborg Gods og for Marselisborgskovens fortælling; en fortælling, der er vigtig for oplevelsen af skoven og således en fortælling, der bør blive formidlet i højere grad, end den bliver det i dag. Marselisborgskov har tidligere været nytteskove er nu blevet oplevelsesfokuseret lystskov. Dette er en funktion af tiden, og er således en funktion, man bør forholde sig til i en restaurering af Hørhavegården. En konvertering af gården fra privat til offentlig funktion vil bidrage til at skabe samklang mellem gården og omgivelserne, idet gården mere aktivt vil kunne bidrage til skovenes oplevelsesøkonomi på en autentisk måde. Ifølge Turistchef Dorte Frandsen er den autentiske oplevelse den væsentligste drivkraft i turismen. At opleve sammen med muligheder for udfoldelse, læring og aktivitet er det den moderne turist leder efter. [Kirsebærrets hus] Denne naturlige lyst til at opleve og lære simultant bør udnyttes til at give de besøgende en oplevelse af Hørhavegården, der formidler gårdens fortælling. I det nordiske klima har ilden været en forudsætning for overlevelse. Den er blevet anvendt til madlavning og som varmekilde, hvorfor ildstedet også har været husets samlende kerne. Det er derfor også logisk, at ildstedets placering og udformning indtager en central plads i skildringen af grundplanens udvikling. Ildstederne har således indtaget en central plads i Hørhavegårdens udvikling og i det liv, der har udspillet sig heri. For at bevare og formidle gårdens fortælling er det interessant netop at tage udgangspunkt i disse ildsteder som grundsten for gårdens nye funktion. Hørhavegården skal således konverteres til et spisested, hvor en aktivering af ildstederne vil bidrage til en autentisk og sanselig oplevelse af gården

32 Varna i åbningsåret 1909 Varna Palæet 2012 Varnas interiør 1932 Varnas interiør 1971 Varnas interiør

33 NY FUNKTION forretningsmæssige cases I DET FØLGENDE AFSNIT ANALYSERES VARNA PALÆET OG MOESGAARD SKOVMØLLE UD FRA INGE METTE KIRKEBYS FORSTÅELSESRAMME MED HENBLIK PÅ AT KUNNE PLACERE HØRHAVEGÅRDEN I ET SOM BEV- ARET ELEMENT I SKOVENES STØRRE HELHED. DA NETOP DISSE TO ER VALGT, ER DET FORDI, DE BEGGE FUNGERER SOM SPISESTEDER OG SÅLEDES KAN KOMME TIL AT HAVE INDFLYDELSE PÅ HVILKEN TYPE SPISESTED HØRHAVEGÅRDEN SKAL KONVERTERES TIL. VARNA PALÆET Århus Kommune købte i 1896 Marselisborgs Gods og overtog således også godsets jord, hvorved de store arealer kunne indgå i den voksende bys planer om at gøre de smukke områder omkring kysten og skoven mere tilgængelige for byens beboere. Varna Palæet, der er tegnet af arkitekten Eggert C. Achen, blev opført i [Varna. Artikel. 1909] Pavillonen har klare national romantiske træk med aner fra det danske renæssance palæ og middelalderens borge. Palæet har en bevaringsværdi på 2, hvor især den arkitektoniske værdi vægtes højt. Huset er grundmuret og overfladebehandlet med puds. Det er udsmykket med detaljer i natursten, puds, cement og metal, specielt nævneværdigt er midtrisalitten, der afsluttes med en trekantfronton, hvori Århus byvåben er malet. Palæet er blevet restaureret over flere omgange, hvorunder interiøret har antaget flere forskellige mere tidssvarende udtryk, mens eksteriøret har fået lov til at stå nogenlunde som i Specielt restaureringen i 1971 var opsigtsvækkende. Her blev den kendte indretningsarkitekt Verner Panton ansat til at forestå indretningen, og interiøret blev således omdannet til en Verner Pantons fantasiverdener med otte hovedfarver fra orange til turkis i 54 hvinende nuancer. Efter blot 5 år ville folk dog have det gamle tilbage og interiøret undergik endnu en restaurering og kom i 1980 til at fremstå i en mere diskret stil. Den seneste restaurering blev foretaget i 2010, under hvilken palæet fik nye trægulve, vægge, lamper, lofter, inventar og nyt køkken. [Varna. Artikel ] Palæet er således blevet restaureret ud fra det synspunkt, at den arkitektoniske grundidé var vigtigere at bevare end original substansen. Restauranten har plads i dag til 500 personer og er et yndet sted at afholde større arrangementer som konfirmationer, bryllupper, sølvbryllupper o.l. Stedet tilbyder ud over selskab brunch, kagebuffet og forskellige special arrangementer, men intet herudover. Nutidsmarkør Varna Palæet Idé Ikke-nutidsmarkør Original substans

34 Moesgård Skovmølle omkring år 1900 Moesgård Skovmølle omkring år 1900 Moesgård Skovmølle 2005 Moesgård Skovmølles interiør

35 SKOVMØLLEN Skovmøllen, der ligger ved Giber å én kilometer fra Moesgård strand, har altid har hørt under herregården Moesgård. Møllen er opført i årene , men har formentlig ligget der siden begyndelsen af 1600-tallet. Møllebygningen har et fundament af kampesten, langside og gavle er opført i bindingsværk, og det halvvalmede tag er tækket med rør. Møllen var med den national romantiske bølge blevet et yndet udflugtsmål for århusianerne, og i 1910 blev mølledriften indstillet, og Skovmøllen kom til at fungere som traktørsted. Her blev møllehset og selve mølleværket bevaret, og i 1959 blev Skovmøllen så fredet. [FBB II ] I 1991 lader Moesgård hele anlægget restaurere, hvorefter møllen igen blev funktionsdygtig, mens beboelsesbygningen er konverteret til restaurant.[fbb ] I 2007/2008 undergik Skovmøllen endnu en restaurering. Her blev råddent tømmer i facader og tagkonstruktion samt det meste af murværket i bindingsværkets udskiftet. Indvendigt er der udført en helt ny indretning og nyt møblement med omtanke for bygningen og dens fortælling. Skovmøllen er således blevet restaureret ud fra den holdning, at så meget som muligt af original substansen skulle bevares, mens det nye interiør skulle formidle husets historie fremfor at lægge sig som et nyt lag oven på det gamle. Møllen fungerer i dag som restaurant med frokostkort og specielle arrangementer. Yderligere kan den lejes til forskellige arrangementer. KONKLUSION Varna Palæet og Moesgård Skovmølle er to vidt forskellige spisesteder, der er bevaret på to vidt forskellige måder. Hørhavegården ligger både fortællingsmæssigt og konstruktionsmæssigt tættest på Moesgård Skovmølle, og det anses som vigtigt, at restaureringen foretages på en måde, der formidler Hørhavegårdens fortælling på en anden måde end Skovmøllens. Restaureringen af Hørhavegården vil således komme til at spille mere på en aktivering af den besøgendes fantasi og sanser. Idé Nutidsmarkør skovmøllen Ikke-nutidsmarkør Original substans

36 Definition på madkultur: Den danske madkultur skabes gennem et sammenspil af råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, viden, færdigheder mm. Den er formet af vores klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, teknologi, viden, uddannelse m.m. [Jacobsen, J.K S. 4 l ]

37 NY FUNKTION Madkultur I STILLINGSTAGNINGEN TIL, HVILKEN TYPE SPISESTED HØRHAVEGÅRDEN SKAL KONVERTERES TIL, ER DET INTERESSANT AT UNDERSØGE BEGREBET DANSK MADKULTUR OG UDVIKLINGEN HERAF. Ordet kultur stammer fra det latinske ord cultura og er en afledning af det ordet culere at dyrke. Ordets etymologiske udredning beskriver hvordan begrebet i sin oprindelige brug omfattede kultivering af afgrøder og avling af husdyr. [Madkultur Jacobsen, J.K s. 1 l. 17] Men begrebets betydning har ændret sig meget siden. I 1500-tallet kom begrebet til ligeledes at omfatte menneskelig udvikling, mens det yderligere i 1700-tallet begyndte at blive betegnende for noget åndeligt. Omkring 1800-tallet opstod det antropologiske kulturbegreb, der opfatter dets samfunds kultur som et kompleks af tro, religion, skikke, forestillinger, værdier, normer, kunst, materielle og åndelige frembringelser, værktøjer m.m. [Madkultur Jacobsen, J.K s. 2-3] Det er denne betegnelse for kultur, vi kender i dag. Madkulturen er således et aspekt af et samfunds kultur, om end en smule underkendt. Verden er blevet mindre. Den voksende rejseaktivitet og det faktum, at råvarer fra hele verden nu er i almindelig distribution, har haft stor indflydelse på udviklingen af den danske madkultur. [Madkultur Jacobsen, J.K s. 3 l ] Blandt andet har en række etniske madkulturer slået rod i Danmark, mens den traditionelle mad specielt i unge hjem stadig sjældnere bliver sat på middagsbordet. Yderligere er det blevet betydeligt sværere at gennemskue, hvad maden er lavet af, og hvordan den er tilberedt. Man oplever en voksende mistillid til den industrielle levnedsmiddelproduktion og derfor samtidig større krav fra forbrugerne til bedre fødevarer.[madkultur Jacobsen, J.K s. 5 l ] Det enkelte menneskes madkultur er ikke længere givet af traditioner og af et yderst begrænset, sæsonpræget marked. Den skal konstrueres mere eller mindre bevidst ud fra tilbuddene på et overflodsmarked. (...) Sammenbruddet af traditioner og rutiner kombineret med en voldsom vækst i mængden af tilbud og muligheder er karakteristisk for den tilstand, men har kaldt moderniteten. Det er i langt højere grad end tidligere overladt til det enkelte menneske at konstruere sin krop, sjæl og hele tilværelse ud fra tilbuddene på et stort marked med frit valg på alle hylder. Det kræver en lang række vigtige valg, der volder store vanskeligheder. [Madkultur Jacobsen, J.K s. 6 l ] Som modreaktion på dette er der opstået en lyst til at forenkle madlavningen. Én af hovedpersoner indenfor dette felt er Claus Meyer, der blandt andet med initiativet New Nordic Diet er fortaler for en mere lokalitets- og sæsonpræget madkultur. Fremtidens sunde madkultur ligger i fortiden. Dengang vi spiste mangfoldigt, i de rette mængder, og hvor naturen ikke led overlast. New Nordic Diet er en ny kostbevægelse, men også et gensyn med de gode gamle dage tilsat lidt innovation. [Lykke, L. l. 1-16] Sådan indledes en artikel omhandlende New Nordic Diet, hvori Claus Meyer poin

38 - 38 -

39 terer, at New Nordic Diet ikke er et korstog mod shawarma og pizza, men derimod et forsøg på at vise det nordiske køkkens potentialer. Vi lever anderledes i dag, end vi er genetisk skabt til. Vi er skabt til at leve i en jæger-samlerkultur. Og dengang behøvede vi altså ingen ernæringseksperter til at tælle kalorier for os, for kroppen gjorde det selv. I dag har vi mistet navigationen og evnen til at stole på kroppen og naturen, og vi spiser de forkerte ting, f.eks. en masse fødevarer med et højt glykæmisk indeks. Det er ikke sådan, naturen har tænkt os det. Tor Nørretranders, forfatter. Mennesket har tidligere gennem et afhængighedsforhold levet i pagt med naturen, idet nyttehaven har haft stor betydning for husstandens økonomi. Senere i dette program laves et studium af nyttehaven og dens betydning (s.???) Fra jord til bord konceptet giver et sæsonpræget forråd af friske naturlige produkter, mens den yderligere tilberedning vil have betydning for formidlingens budskab. og Arkitektur, s. 67, top. I og med der tilføres kultur har det stor indflydelse på maden, hvilke redskaber, der bruges til at lave den, hvilke omgivelser den laves i og hvilke den serveres i. Senere i dette program laves en undersøgelse af forholdet mellem mad og arkitekturen, og hvordan kombinationen af disse har indflydelse på den sansemæssige oplevelse. Madkulturen kan konkluderes at være en vigtig bestanddel af vores kulturhistorie. Som tidligere beskrevet havde ildstederne haft stor betydning for det liv, der udspillede sig på gården. Disse har ligesom nyttehaven stor kulturhistorisk fortælleværdi, og anses derfor som stærke formidlingsfaktorer. Dette projekt søger således at anvende madkulturen aktivt i en formidling af Hørhavegårdens fortælling.»det er et muntert, ufordærvet og naturligt køkken, der forener jordens produkter som en favnfuld markblomster.«blomsterne er naturlige, javel, siger Stjernfelt, men det er buketten ikke. Mad og Arkitektur, s. 63, l Kokken, der tilbereder maden, tilfører den noget, som den ikke har i sin oprindelige og naturlige form. Det, der tilføres, er ganske enkelt kultur. Mad

40 Babettes Gæstebud: Gæsterne sidder fordybet og nyder Babettes måltid

41 NY FUNKTION måltidet Mad er vel for de fleste af os synonymt med måltidet. Men det fælles måltid i familiens skød, som vi danskere tager for givet, er ikke en naturlig tradition i alle folkeslag. [Skaarup, B S. 3 l ] Det fælles måltid er en dybt rodbundet tradition i det danske samfund. Helt tilbage til vikingetiden findes efterretninger om, at familien eller hele husholdningen har spist sammen mindst én gang, men gerne to gange dagligt. Her kunne bonden mødes med de øvrige folk på gården efter en lang dag i marken, og oplevelser og meninger kunne udveksles mellem mænd og kvinder. Denne tradition blev århundreder senere taget med ind i købstæderne, hvor den udearbejdende husfader kom hjem til middag midt på dagen og indtog middagsmåltidet i familiens skød, inden han på ny drog ud i byen. Da den fælles spisning midt på dagen ikke passede ind i industrialismens mere effektive arbejdsdag, blev måltidet opgivet, og resultatet heraf blev et større fokus på aftensmåltidet. [Skaarup, B S. 3 l ] må have gjort på Hørhavegården. I en tid hvor arbejdsdagene bliver længere og begynder at trænge sig ind på familietiden, kunne det være interessant at sætte fokus på det fælles måltid. [Madkultur Jacobsen, J.K s. 6 l ] Måltidet indebærer ligeledes en yderligere kultivering af maden; hvordan den serveres. Maden og de fælles måltider har altid været en stor del af den danske kultur. Middagsbordet udgør i de fleste danske hjem et centralt og naturligt samlingspunkt for familien, hvilket det også

42 Plan Snit

43 NY FUNKTION ildstedet I det nordiske klima har ilden været en forudsætning for overlevelse, madlavningen og varmen, hvorfor ildstedet også har været husets samlende kerne. Det er derfor også logisk, at ildstedets placering og udformning indtager en central plads i skildringen af grundplanens udvikling. Ud over ildstedets livsessentielle egenskaber, bar det nogle farer og gener med sig, det være i form af røgudvikling i beboelsesrummene og naturligvis en reel brandfare. Disse faktorer har været afgørende for ildstedets fysiske udvikling. Hvor man har haft den åbne bålplads midt på gulvet som det mest almindelige ildsted helt frem til 1600-tallet, udvikles i 1700-tallet to stuehustyper; ovnhuset og kaminhuset. I ovnhuset er husets ildsteder samlet i én skorsten, og madlavningen foregår således inde i selve skorstenen. I kaminhuset, som er det mest almindelige i Østjylland, findes en stor åben kamin, der enten vendte ud mod køkkenet eller yderstuen, hvor den anvendtes som kombineret varmekilde og madlavningsildsted. Fra den åbne kamin kunne der fyres op i flere bilæggerovne, der førte ind i de tilstødende rum. Derudover havde man en bagerovn og gruekedel i bryggerset. Om sommeren foregik al madlavning i bryggerset, kaminen tændte man kun op i om vinteren, når det var nødvendigt med opvarmning af rummene. 22 De to ildsteder placeredes gerne så langt fra hinanden som muligt, så hele gården kunne varmes op. Hvor det i flere andre landsdele var typisk for gårde kun at have én skorsten, havde de østjyske bondegårde gerne to

44 - 44 -

45 NY FUNKTION mad & arkitektur MANGLER!

46

47 NY FUNKTION nyttehaven Overordnet har bondehaven gennem årene udviklet sig fra at være nyttepræget forsyningsmaskine til at blive storslået lysthave. Blandt andet havens økonomiske betydning for husholdningen har været en vigtig parameter for denne udvikling. i følgende afsnit beskrives havens udvikling fra 1700-tallet og frem til omkring På landet havde alle en have, hvilket bevirkede en større eller mindre grad af selvforsyning. I 1700-tallet var nyttehavens økonomiske betydning underordnet, mens den fik større og større betydning op igennem 1800-tallet og helt frem til 1960 erne, hvorefter haven gennemgik en periode, hvor haven næsten totalt havde mistet sin betydning. [Ravn, H ] Haven var kvindernes pryd. Når der var gæster, gik kvinderne ud for at se, hvordan haven stod, og for at aftale bytte af planter, mens mændene gik på stald- og markvandring. [Ravn, H S. 61 l ] For at få forståelse for havens brug og udvikling i et historisk perspektiv beskrives i det følgende havens udvikling fra midten af 17oo-tallet til op omkring 1970 erne. Bondehaven har i midten af 1700-tallet generelt været meget lille og var gerne opdelt i tre dele; kålgård, abildgård og blomstergård. Alle tre dele var opbygget med firkantede bede med kantbeplantning efter renæssancens forskrift. Selvom haven gerne lå lige udenfor stuehuset, havde man ikke en dør direkte ud til haven, idet haven ikke var et sted, man opholdte sig. I en nutidig optik var 1700-tallets have ikke en velfriseret have, men en have, der bar præg af at være mere til nytte end til pryd. En af årsagerne hertil var blandt andet, at jorden ofte var i fæste fra et gods, og det var yderligere som regel ikke ens egne efterkommere, der overtog gården. Derfor var livssynet ganske kortsigtet, og man skulle således have så meget som muligt ud af gården her og nu og investerede derfor kun tid og penge på det, der gav et hurtigt afkast. Der var knaphed på fødevarer, så haven gav et godt tilskud til kosten. Haven var indhegnet af med et ris- eller stengærde for at holde dyr ude. De største ændringer af den danske landbohave skete i løbet af 1800-tallet. I årene efter 1800 begyndte der at opstå en ny selvbevidsthed hos bønderne. Hvor gårdene tidligere havde været i fæste, blev der efter landboreformerne indført arvefæste samtidig med at flere og flere bønder blev selvejere. Dermed sås der et formål i at investere med et længere tidsperspektiv. Dette skabte ligeledes nyt og større selvværd hos bønderne, og det ønskede man at markere udadtil; bygninger og haveanlæg blev signaler, der kunne aflæses og beundres af forbipasserende. Haven var således ikke som i dag et privatrum, men stilledes offentligt til skue som en del af gårdens offentlige sfære. Havens areal var blevet større og hegnet var eventuelt blevet udskiftet med et lavt, malet stakit ud mod vejen og bevirkede således frit udsyn. Haven var stadig treopdelt, og hver del var ligesom tidligere opbygget med firkantede bede med kantbeplantning, men en del planter var nu også kommet til at stå i rækker. Der var kommet større fokus på kundskab og orden helt i overensstemmelse med den rationelle landbrugsdrift, og haven virkede ud fra en nutidig optik mere ordentlig end 1700-tallets have. Hen imod slutningen af 1800-tallet blev landbrugsdriften lagt om til langt større grad af animalsk produktion fremfor dyrkelse af afgrøder, idet det gav

48 et større økonomisk overskud. Dette betød ligeledes også, at kvinderne begyndte at have færre og mindre tidskrævende opgaver og derved havde mere tid til at passe en større prydhave, der næsten ikke kunne blive stor nok. Prydhavens areal var blevet forøget meget mere end køkken- og frugthavens. Hvor havens linjer hidtil havde været rette, begyndte man under indflydelse af den engelske landskabshave at anlægge buede gange og buede bede. Selvom der var opstået velstand hos bønderne var selvforsyningen med fødevarer stadig meget væsentlig. og have, der ikke eksisterede tidligere, idet havedøre indsættes, samtidig med at det bliver moderne at opføre verandaer. Haven bliver nu et sted, man opholder sig. En gård uden køkkenhave var dog helt utænkelig helt frem til Køkkenhavernes arealer var blevet indskrænket, da der ikke længere var en stor husholdning med mange folk på kost. Køkkenhavens økonomiske betydning blev således mindre efter 1970 erne, hvorimod drivhusenes produkter blev tillagt stor sjælelig betydning. Frugthaven forsvandt ofte næsten helt. Store ændringer i dagligdagen bevirker ligeledes store ændringer i haven. Gårdmandskonen havde måske fået arbejde udenfor hjemmet og havde måske ikke hjælp på gården til at tage sig af hus og have. Derfor blev det afgørende for 1900-tallets have er, at den skulle kræve så lidt arbejde som muligt. Havernes omlægges således med store græsbelagte arealer, gerne med et bed hele vejen rundt langs havens kant. I 1920 opstår en forbindelse mellem hus

49 rumprogram Følgende rumprogram indeholder et estimat af de nødvendige arealer. Tallene bygger på beregninger, lavet ud fra retningslinjer fundet i Ernst & PEter neufert s Architect s data. tallene forholder sig således til en international standard og anvendes derfor blot som overordnet retningslinje. EKSISTERENDE FORHOLD: Stuehus: 103,7 m 2 Lade/Lo: 36,9 m 2 Værksted: 16,9 m 2 Stald: 67,6 m 2 Total: 225,4 m 2 Have: 859,6 m 2 nyttehave lager SPISESTED: Restaurant: 140 m 2 Køkken: 20 m 2 Lager: 10 m 2 Kølelager: 20 m 2 Personale: 15 m 2 Drivhus: 20 m 2 Væksthave: 200 m 2 garderobe køkken Restaurant entré toiletter kølerum

50 CASES INSPIRATION følgende afsnit indeholder forskellige cases, der skal inspirere formmæssigt til projektets forskellige aspekter

51 - 51 -

52 arkitektonisk vision + temaformulering MED UDGANGSPUNKT I DE FORUDGÅENDE STUDIER SAMLES PROJEKTETS HENSIGTER AFSLUTNINGS- VIST I EN ARKITEKTONISK VISION SAMT EN TEMAFORMULERING. ARKITEKTONISK VISION Hørhavegården skal i fremtiden fungere som spisested, hvor ildstedet, nyttehaven og spor fra forgangne tider inddrages som vigtige elementer i formidlingen af gårdens fortælling. Disse skal aktivere den besøgende ved at tale til dennes fantasi og opmuntre til fortolkning og fordybelse. Transformationen fra gård til spisested skal lægge sig som et tydeligt nyt lag, en nutidsmarkør, mens så meget som muligt af original substansen bevares. Dette skal samtidig tydeliggøre sporene fra forgange tider. Temaformulering I projektet arbejdes der med en sanselig oplevelse, der skal bidrage til formidlingen af Hørhavegårdens fortælling. Oplevelsen bygger på måltidets frembringelse; fra nyttenhavens jord tilkultiveringen af de naturlige produkter gennem tilberedning og servering af måltidet. Nutidsmarkør Spisestedet skal således byde på en sanselig oplevelse, hvor nyttehavens sæsonprægede forråd bearbejdes over åben ild, ligesom den gjorde, da skovfogedens bolig blev bygget. Ildstederne skabes som parafraser over de tids- og egnstypiske ildsteder. Idé Original substans Ligeledes skal den landskabelige bearbejdning af udearealerne omkring gården medvirke til formidlingen af gårdens fortælling. Ikke-nutidsmarkør

53 formidling LANDSKABET og skovene HØRHAVEGÅDEN SPORENE ILDSTEDERNE NYTTEHAVEN besøgende fordybelse

54 - 54 -

55 s /04 HVORNÅR projektet Fokus og afgrænsning Afleveringsmateriale Ophængningsplan tidsplan

56 projektet Følgende afsnit klarlægger projektets fokus, afgrænsning samt forventet afleveringsmateriale. Fokus og afgrænsning Projektets intention er at istandsætte og transformere Hørhavegården. Gården skal i fremtiden fungere som spisested i overensstemmelse/harmoni med skovens karakter som rekreativ lystskov. Skitseprocessen vil blive inddelt i følgende fokusområder: Hovedvægten vil blive lagt på den formmæssige inkorporering af den nye funktion samt hvorledes koblingen mellem arkitektur og mad/gastronomi kan være med til at formidle gårdens fortælling. Inkorporeringen af den nye funktion søges integreret med istandsættelsen af bindingsværket gennem løsninger, der tilgodeser begge aspekter. Fokusområder: + Koncept for den sanselige oplevelse + Indgreb bygning 1:50 Inkorporering af den nye funktion samt istandsættelse af bindingsværk + Parafraser over ildstederne + Landskabelig bearbejdning 1:50 Skitseringen vil blive en kombination af håndtegning og AutoCad suppleret med modeller, fysiske såvel som 3D. forventet Afleveringsmateriale Situationsplan 1:100 Plan, snit og facader 1:50 Rumlige illustrationer Udvalgte detaljer 1:5 Modeller og analysemodeller På modstående side ses en ophængnings. plan for afleveringsmaterialet. NB! De udvalgte detaljer laves som øvrige udprint

57 ophængningsplan 4 x A0 TEKST: problemstilling vision proces diagrammer: placering i forståelsesramme samt virkemidler TEKST: den landskabelige bearbejdning TEKST: tilbygning TEKST: oplevelsen visualisering: hørhavegården i dag visualisering: gårdens placering i landskabet visualisering: tilbygning visualisering: sprængt isometri af restauranten oplevet snit plan 1: 50 visualisering: ildsted 01 visualisering: ildsted 02 situationsplan 1:200 langsnit 1:50 tværsnit 1:50 tværsnit 1:50 koncept visualisering: fra jord til bord visualisering: ildsted 03 Vestfacade 1:50 nordgavl 1:50 østfacade 1:50 sydgavl 1:50 TEKST: bevaringsværdier TEKST: restaureringsstrategi TEKST: ildstederne

58

59 tidsplan OPGAVER//aktiviteteR MÅNED// UGE// FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI PROGRAMSKRIVNING studierejse: ruhrdistriktet skitsering: konceptudvikling den sanselige oplevelse INDGREB BYGNING 1:50 PARAFRASE OVER ILDSTEDER INDGREB UDEAREALER 1:50 PROJEKTERING - UDVALGTE DETALJER 1:5 præsentationsmateriale 08-03/04/12 mellemkritik 18/06/12 aflevering

60

61 kildefortegnelse Aarhus Kommune [Internet] Bygninger og miljøer i Aarhus Kommune. Tilgængelig fra: kommuneatlas (søgeord: Ørnerede 25) [ ] Benzon, G Gammelt Dansk Bindingsværk. København, Det Benzonske Forlag. Benzon, G Gamle Danske Vinduer. Det Benzonske Forlag. Benzon, G bindingsværk i mellemjylland. Det Benzonske Forlag. Brogaard, P., Lund, H. og Nørregård- Nielsen, H.E DANMARKS ARKITEKTUR, LANDBRUGETS HUSE. København, Nordisk Forlag A/S. Friis Olsen, L Gennem Skovene Syd For Århus, 1. udg. Forlaget Klim. Fæsteprotokol for Marselisborg Gods S Hansen, W Døre og Vinduer. Egmont H. Petersen KGL. Hjerl hede [Internet] HJERL HEDE. Tilgængelig fra: dk/dacontent/skyttegaarden [ ] I Stoklund, B BONDEGÅRD OG BYGGESKIK FØR 1850, 2. oplag. København, Dansk Historisk Fællesforening. II Stoklund, B Bondegården i nyere tid, TURISTÅRBOGEN 1965: DEN DANSKE BONDEGÅRD samlet af Hvidtfeldt, J. Odense, Fyns Stoftsbogtrykkeri. Jensen, B. og P Marselisborgskovene. Universitetsforlaget i Aarhus. Bogen bygger på Århusgård og Åkær Lens Jordebog fra Kompendium III Kompendium III : Snedkerværk, Afdeling for restaurering by- og bygningspleje AAA. Kulturarvsstyrelsen SAVE - Vurdering af bygninger. København, Kulturarvsstyrelse. Kulturarvsstyrelsen [Internet] BYGNING: ØRNEREDEVEJ 25 Tilgængelig fra: dk/fbb/bygningvis.pub?bygning= [ ] Landhuset LANDHUSET: BYGGESKIK OG EGNSPRÆG, 3. udg. Danmark, Nordisk Forlag A/S. Laursen, J Fortidens spor i Århusskovene. Jysk Arkæologisk Selskab - Forhistorisk Museum Moesgård. Mønter og sedler [Internet] MØNTER OG SEDLER. Tilgængelig fra: dk/moenter_og_sedler.htm [ ] for Marselisborg Skove,

62 - 62 -

63 illustrationsfortegnelse Hovedparten af illustrationerne, anvendt I rapporten er egne fotos og egen grafik. Nedenfor følger henvisninger til illustrationer, hentet udefra. Disse er angivet efter sidetal, hvor illustrationerne skal læses fra venstre mod højre og nedefter på siden. s. 19 Maleri af Ernest Ludvig Sandø Ipsen: Jensen, B. og P S. 28. s. 29 Anders Jensen: Jensen, B. og P S Gammelfar på Hørhavegården [Foto]: Lokalhistorisk Arkiv på Aarhus Hovedbibliotek. s. 31 Frydenlund [Foto]: Jensen, B. og P S Humlehavehuset [Foto]: Jensen, B. og P S Morvadhuset [Foto]: Jensen, B. og P S s. 33 Eksempel på Ovnhus, plan: I Stoklund, B S. 69 Eksempel på Ovnhus, snit: I Stoklund, B S. 68 Eksempel på Kaminhus, plan: I Stoklund, B S. 74. Eksempel på Kaminhus, snit: I Stoklund, B S. 75. s. 35 Gård fra Olde, Svendborg Amt: Zangenberg, H S. 48. Hus fra Agger ved Thyborøn: Brogaard, P., Lund, H. og Nørregård- Nielsen, H.E S. 51 Enlænget gård fra Strynø, Svendborg Amt: Zangenberg, H S. 27. s. 37 Stuehus til en gård, Erritsø ved Fredericia [Foto]: II Stoklund, B S. 43. Gård fra True [Foto]: Benzon, G S En skyttegård fra Gjerrild på Djursland [Foto]: Benzon, G S Nordstjernen [Foto]: Benzon, G S. 80. s. 39 Egen tegning på baggrund af: Fig. 1. Østjysk bindingsværk- - Gård fra True, I Stoklund, B S. 29 s. 40 Egen tegning på baggrund af: Fig. 5.1.,Østergaard Hansen, O S. 16 Egen tegning på baggrund af: Iklædning af bjælke, Landhuset S