Nr. 2 - September Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer"

Transkript

1 Nr. 2 - September 2010 Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer FTF September 2010

2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF København Tryk: FTF 1 oplag 175 eksemplarer September 2010 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf: Fax:

3 FORORD Et godt arbejdsmiljø er vigtigt i disse år måske mere end nogen sinde. Med fyringer og tilpasninger i den private sektor og nulvækst og nedskæringer overalt i den offentlige sektor presses medarbejderne til at løbe hurtigere og yde mere. Og samtidig er der fra politisk hold ønske om, at vi skal komme tidligere ind på arbejdsmarkedet, arbejde mere og trække os senere tilbage. Et godt arbejdsmiljø bliver derfor ekstra afgørende for om medarbejderne trives på jobbet og kan levere kvalitet og høj produktivitet. Samtidig har et godt arbejdsmiljø stor betydning for sygefraværet, tilbagetrækning og personaleomsætning på arbejdspladserne og dermed for arbejdsudbuddet. beskrive og analysere vilkår og rammer for arbejdsmiljøarbejdet. Det sker med udsendelsen af denne rapport. Den giver et detaljeret og tilbundsgående billede af grundlæggende vilkår og deres betydning for arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsens formål var også at levere dokumentation i forbindelse med FTF s deltagelse i forhandlingerne, der i 2009 førte til en trepartsaftale om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde. Sidstnævnte formål er opfyldt. Undersøgelsen dokumenterer bl.a. et betydeligt kompetenceunderskud hos sikkerhedsrepræsentanterne eller arbejdsmiljørepræsentanterne, som de nu kommer til at hedde. Med de nye regler er der sikret en betydelig ret til efteruddannelse om arbejdsmiljø for valgte medarbejdere og ledere. Vi ved fx at en tredjedel af sygefraværet kan tilskrives arbejdsmiljøet det koster samfundet cirka 12 mia. kr. om året bare i udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Samtidig viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at der dør personer hvert år som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Fundamentet for et godt arbejdsmiljø er et velfungerende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. Det var baggrunden for at FTF i samarbejde med BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd og Finansforbundet i 2009 gennemførte den største danske undersøgelse af vilkår og rammer for arbejdsmiljøarbejdet set i de valgte sikkerhedsrepræsentanters perspektiv. Aftalen og den lovgivning, der sætter den i kraft, er den mest omfattende ændring af reglerne på området siden arbejdsmiljøloven blev vedtaget i Arbejdsmiljøindsatsen får nu en større strategisk forankring, arbejdsmiljø bliver tydeligere inddraget i planlægningen, og der er sikret en større ledelsesinddragelse. Det er behov, der også understøttes af undersøgelsens resultater. På baggrund af undersøgelsen har FTF i denne rapport valgt at give et dokumenteret bud på, hvad der skal til for at have et godt arbejdsmiljøarbejde. Vi håber det kan tjene som inspiration i den fornyelsesproces, der nu skal i gang landet over for at styrke arbejdsmiljøindsatsen. God læselyst. Undersøgelsens formål var på den ene side generelt at 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 1. Indledning og hovedresultater Baggrund Sikkerhedsrepræsentanterne Hovedresultater 7 2. Hvem er sikkerhedsrepræsentanterne Sikkerhedsrepræsentanterne Arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøet Prioritering APV og resultater heraf Resultater af arbejdsmiljøarbejdet Faktorer bag godt arbejdsmiljøarbejde Deltagelse APV Nye områder Inddragelse af arbejdsleder, tillidsrepræsentant og kolleger Samarbejde, indflydelse og organisering Samarbejde Indflydelse Status Organisering Barrierer og vilkår i arbejdet Barrierer Vilkår Kompetence- og uddannelsesbehov Klassiske emner Nye emner Sammenhæng mellem kompetencebehov og andre forhold Uddannelse: Hvor meget og er den god nok? Uddannelsesbehov på forskellige områder i arbejdsmiljøarbejdet Undersøgelsens metode Skalabeskrivelser Variabel grundigt APV-arbejde 63 Litteratur 65 5

5 Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af FTF s største medlemsorganisationer, nemlig BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening og Finansforbundet. I undersøgelsen giver sikkerhedsrepræsentanterne deres vurdering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Der sættes blandt andet fokus på organisering og prioritering, samarbejde, deltagelse og indflydelse, barrierer og vilkår for arbejdet samt kompetence- og uddannelsesbehov. Undersøgelsen giver hermed et særdeles omfattende og nuanceret billede af arbejdsmiljøarbejdet på de store FTF-områder set fra sikkerhedsrepræsentanternes perspektiv. Mere end sikkerhedsrepræsentanter fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, der os bekendt er den største danske undersøgelse af denne karakter nogensinde Baggrund Det har i de senere år været synligt, at sikkerhedsorganisationen ikke fungerer, som den var tænkt i arbejdsmiljøloven fra Der er udefra set flere mangler: Arbejdsmiljø bliver alt for sjældent drøftet i de besluttende fora i virksomhederne, fordi arbejdsmiljøindsatsen normalt lever et liv for sig selv i en struktur, der er løsrevet fra organisation og beslutningsstrukturer i øvrigt. Sikkerhedsorganisationen bliver meget sjældent inddraget i den væsentligste funktion den forebyggende indsats. Selvom det er et tydeligt krav i arbejdsmiljøloven, så inddrages sikkerhedsorganisationen i alt for begrænset omfang i den planlæggende fase. Med reglerne om arbejdspladsvurdering (APV) bliver virksomhederne stillet over for et krav om en systematisk arbejdsmiljøindsats, men det er stadigt et problem at få reglerne overholdt. Det kan have baggrund i manglende viden om pligter, men også om fordelene ved et godt arbejdsmiljø. I den forbindelse har det stor betydning, at den uddannelse, der gives til sikkerhedsorganisationens medlemmer, begrænser sig til et 5-dages kursus, når man er nyvalgt eller nyudpeget. Arbejdsmiljørådet bad på denne baggrund beskæftigelsesministeren om at se på regelsættet om sikkerhedsorganisationen med henblik på at styrke sikkerhedsorganisationens rolle i de enkelte virksomheder, styrke den planlæggende og strategiske forankring, gøre arbejdsmiljøindsatsen proaktiv i stedt for reaktiv og ikke mindst sikre løbende efteruddannelse til sikkerhedsorganisationens medlemmer. Den henvendelse resulterede i 2009 i en trepartsaftale om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde, som dannede baggrund for ny lovgivning på området i De nye regler er den mest omfattende ændring af reglerne på området siden arbejdsmiljøloven blev vedtaget i Arbejdsmiljøindsatsen får nu en større strategisk forankring, arbejdsmiljø bliver tydeligere inddraget i planlægningen, og der er sikret en større ledelsesinddragelse. Samtidig skifter sikkerhedsrepræsentanter navn til arbejdsmiljørepræsentanter, sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation m.v. Denne undersøgelse blev gennemført forud for trepartsforhandlingerne med det formål at give en veldokumenteret beskrivelse af hvordan arbejdsmiljøarbejdet fungerer i den eksisterende struktur, identificere de centrale udfordringer, og pege på elementer og mekanismer, der især er velegnede til at udvikle den nye arbejdsmiljøorganisation. Det har givet et nyttigt bidrag i forhandlingerne om fremtidens arbejdsmiljø, og det er vort ønske, at det også i forbindelse med den kommende ibrugtagning af den nye arbejdsmil- 6

6 jøorganisation, kan bruges til at udvikle fremtidens arbejdsmiljøarbejde. Den foreliggende rapport gennemgår undersøgelsens resultater. I afsnit 2 gives en grundlæggende beskrivelse af sikkerhedsrepræsentanterne efterfulgt i afsnit 3 af en beskrivelse og analyse af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet samt de faktorer, der har betydning for dette. Afsnit 4 beskriver graden og betydningen af deltagelse, mens der i afsnit 5 fokuseres på samarbejde, indflydelse og organisering. I afsnit 6 belyses barrierer og vilkår i arbejdet, mens kompetence- og uddannelsesbehov er emnet for afsnit 7. Endelig gives i afsnit 8 en beskrivelse af undersøgelsens metode. I rapporten anvendes den terminologi, der var gældende på undersøgelsestidspunktet. Det betyder, at vi taler om sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsorganisationen etc. Rapporten er henvendt til sikkerhedsrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen, politikere og ansatte i organisationer og myndigheder, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsmiljøprofessionelle og andre, der er involveret i at udvikle fremtidens arbejdsmiljøarbejde Sikkerhedsrepræsentanterne Genstandsfeltet for undersøgelsen er sikkerhedsrepræsentanterne og deres deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne er forankret i sikkerhedsorganisationen, der fra 1. oktober 2010 skifter navn til arbejdsmiljøorganisationen. Sikkerhedsorganisationen består af sikkerhedsrepræsentanterne samt af repræsentanter for ledelsen. Der skal være en sikkerhedsorganisation på alle arbejdspladser med mindst 10 ansatte. Basis i sikkerhedsorganisationen er sikkerhedsgruppen 1. Dens opgaver er at deltage i planlægningen af arbejdet, herunder ændringer i forbindelse med bygninger, lokalebrug, værktøj, møbler osv. Sikkerhedsorganisationens medlemmer skal desuden som en del af sikkerhedsorganisationen overvåge og kontrollere at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdspladsvurderingen er desuden en central opgave for sikkerhedsorganisationens medlemmer. 1 Organisationen kan være ændret og der kan være andre betegnelser for sikkerhedsorganisationen, hvis der er indgået aftale i 2 niveauer om en ændret arbejdsmiljøorganisering. Sikkerhedsrepræsentanternes arbejdsområde har traditionelt især været rettet mod fysiske og ergonomiske faktorer i arbejdsmiljøet, på arbejdets organisering, arbejdsprocesser og metoder samt på maskiner, redskaber, sikkerhed og arbejdsulykker. I de senere år er der kommet et stigende fokus i arbejdsmiljøarbejdet på sygefravær, stress, vold og trusler samt på arbejdet med at fremme trivsel og arbejdet med sundhedsfremme Hovedresultater Sikkerhedsrepræsentanterne er ofte mænd og samtidig ældre end de medlemmer, de repræsenterer. De er som oftest personer, der har været på arbejdsmarkedet i en del år. Mere end tre ud af fire er således 40 år eller ældre, og knap halvdelen er 50 år eller ældre. Over 75 pct. har været på deres nuværende arbejdsplads i over fem år. Samtidig er der relativt stor udskiftning blandt sikkerhedsrepræsentanter. Undersøgelsen tegner altså et billede af en mulig rekrutteringsudfordring. Den peger samtidig på, at mere tid til arbejdet samt bedre uddannelse og vilkår kan styrke både arbejdsmiljøarbejdet og rekrutteringen. Arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet er godt eller nogenlunde godt. På den anden side er der også en del arbejdspladser, hvor der er væsentlige problemer hermed. Langt de fleste virksomheder foretager APV erne. Men der er stadig en opgave at løfte med at få APV erne inddraget ordentligt i arbejdsmiljøarbejdet, så de er med til at forbedre arbejdsmiljøet alle steder. Kun cirka 10 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne mener i høj grad, at den seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet og at over 20 pct. mener, den i mindre grad eller slet ikke har forbedret arbejdsmiljøet. Undersøgelsen identificerer blandt andet på den baggrund et behov for at styrke det opfølgende arbejde med de problemstillinger, der afdækkes i APV-arbejdet. Der er en meget klar sammenhæng mellem deltagelse og hvorvidt APV erne faktisk kommer til at forbedre arbejdsmiljøet. Af de sikkerhedsrepræsentanter, som ikke har deltaget eller som kun har deltaget i nogen grad, er der kun omkring 40 pct., der mener at seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet i høj eller nogen grad. For dem, der har deltaget i høj grad er det tilsvarende tal hele 80 pct. 7

7 I afsnittet undersøges hvilke faktorer, der leder til at arbejdsmiljøarbejdet nogle steder er særligt velfungerende. Fem faktorer er helt centrale, nemlig at arbejdsmiljøarbejde bliver prioriteret højt på arbejdspladsen at sikkerhedsrepræsentanten i vid udstrækning deltager i alle aspekter af arbejdsmiljøarbejdet at der er et velfungerende samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegerne på den anden at arbejdspladsvurderingerne (APV erne) bliver grundigt udført at der ikke er barrierer i forhold til sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Deltagelse Sikkerhedsrepræsentanterne deltager i vid udstrækning i APV-arbejdet, mens de deltager klart mindre på de nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet. Der er på de nye områder relativt høj deltagelse i arbejdet med trivsel og stress, mens deltagelsen er relativt lav for sundhedsfremme-aktiviteter, arbejdet for at nedbringe sygefraværet og arbejdet for at begrænse mobning og chikane. Der findes en række klare sammenhænge i forhold til deltagelse i både APV-arbejdet og arbejdsmiljøarbejdet på nye områder, hvor følgende hænger sammen med større deltagelse: At være sikkerhedsrepræsentant for færre ansatte Ikke at være sikkerhedsrepræsentant på flere fysiske arbejdssteder (APV-arbejdet) At have mere erfaring som sikkerhedsrepræsentant (især på nye områder) At der er etableret et trojka-samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsleder Et velfungerende arbejdsmiljøarbejde, og Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I henhold til arbejdsmiljøloven er der en lang række områder, hvor der er pligt til at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne, når problemer skal løses eller risici forebygges. Virkeligheden ligger desværre et stykke vej fra lovens krav. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet spurgt til, i hvor høj grad de naturligt bliver inddraget af arbejdslederen, af kolleger og af tillidsrepræsentanten i en række tilfælde. Det generelle billede er, at pct. af sikkerhedsrepræsentanterne kun inddrages i mindre grad eller slet ikke inddrages af arbejdslederen. På disse arbejdspladser er der rum til forbedring, ikke mindst da inddragelse og deltagelse er væsentlige faktorer i at opnå et godt arbejdsmiljøarbejde. Sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i højere grad af kollegerne end af arbejdsleder, men i mindre grad af tillidsrepræsentant. Det kunne tyde på, at der kan være behov for at sætte fokus på inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten og arbejdsmiljøperspektivet i tillidsrepræsentanternes arbejde samt mere generelt på at styrke samarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten. Samarbejde, indflydelse og organisering Sikkerhedsrepræsentanterne vurderer generelt, at de samarbejder godt med både arbejdsleder, tillidsrepræsentant og med kollegerne. Jo længere man har været sikkerhedsrepræsentant, jo bedre opleves samarbejdet. Jo bedre samarbejdet fungerer, desto bedre vurderer sikkerhedsrepræsentanterne, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Samtidig ses en meget klar sammenhæng mellem et godt samarbejde og færre barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Et godt samarbejde ser altså ud til at være en væsentlig forudsætning for et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Det er i overensstemmelse med ESENER-undersøgelsen, der ligeledes finder, at medarbejderrepræsentation og arbejdstagernes medindflydelse har væsentlig positiv betydning for arbejdsmiljøarbejdet. Sikkerhedsrepræsentanterne oplever i høj grad, at de generelt har indflydelse på arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads. Et godt samarbejde har væsentlig positiv betydning for indflydelsen. Der er stor enighed blandt sikkerhedsrepræsentanterne om, at mere tid til arbejdsmiljøarbejdet, bedre uddannelse og mere synlighed er væsentligst for at forbedre deres indflydelse som sikkerhedsrepræsentant. Relativt mange peger også på en mere interesseret arbejdsleder/ledelse, løntillæg, bedre samarbejde med tillidsrepræsentanten og særlige værktøjer/hjælpemidler (fx bærbar PC, internetopkobling hjemme) Der er en klar sammenhæng mellem hvor mange, man er sikkerhedsrepræsentant for, og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Arbejdsmiljøarbejdet funge- 8

8 rer bedst de steder, hvor de adspurgte er sikkerhedsrepræsentanter for få eller for mange Der er aftalt et MED/MIO/SU-SIO-udvalg på omkring to ud af tre virksomheder. Hvor der er et udvalg, indgår sikkerhedsrepræsentanten i udvalget på godt 80 pct. af arbejdspladserne. Det svarer samlet set til, at cirka halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne indgår i et sådant udvalg. Sikkerhedsrepræsentanterne oplever sig selv som centrale deltagere i udvalgets arbejde. Til gengæld oplever to tredjedele, at MED/MIO/SU-SiO-udvalget ikke eller kun delvist er med til at forbedre arbejdsmiljøarbejdet. Barrierer og vilkår i arbejdet Næsten halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne oplever barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på deres arbejdsplads. Især sikkerhedsrepræsentanter fra Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd oplever barrierer. Tre barrierer skiller sig kraftigt ud som de væsentligste. De angives alle af cirka halvdelen af de adspurgte sikkerhedsrepræsentanter. De tre barrierer som sikkerhedsrepræsentanterne oplever, som de væsentligste for arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads er: Manglende finansiering af de nødvendige tiltag Manglende tid til arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Manglende prioritering hos ledelsen. Herudover peger godt en fjerdedel af de adspurgte sikkerhedsrepræsentanter på, at manglende prioritering hos kolleger samt manglende værktøjer/redskaber er blandt de væsentligste barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Omkring hver femte sikkerhedsrepræsentant oplever manglende uddannelse som en af de tre væsentligste barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Over en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de kun sjældent eller aldrig har tid nok til at udføre deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. Det er betænkeligt og understreger, at manglende tid er en central barriere for arbejdsmiljøarbejdet. Hver tiende oplever altid, at have tid nok til arbejdet, mens halvdelen som oftest har tid. Der er stor forskel på om sikkerhedsrepræsentanterne får et løntillæg for deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. 38 pct. får et løntillæg, mens 62 pct. ikke får et løntillæg. Der ses samtidig store forskelle mellem organisationerne i undersøgelsen. Kompetence- og uddannelsesbehov Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Flertallet af sikkerhedsrepræsentanter oplever, at de i høj grad eller i nogen grad har den nødvendige indsigt og viden. Samtidig er der imidlertid både i forhold til klassiske (fysisk arbejdsmiljø) som nyere sikkerhedsområder (psykisk arbejdsmiljø) er en stor andel på omkring en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne, der kun i mindre grad eller slet ikke mener, at de besidder den nødvendige viden og indsigt til at deltage i arbejdet. Særligt i forhold til arbejdet med nedbringelse af sygefravær og sundhedsfremme samt arbejdet med kemiske stoffer og arbejdsmiljørigtige indkøb oplever mange sikkerhedsrepræsentanter, at de ikke har den nødvendige viden og indsigt. Jo længere erfaring, man har som sikkerhedsrepræsentant, jo lavere er ens kompetencebehov. Men uanset erfaring er der et relativt stort mindretal, der har noget eller stort behov for yderligere kompetencer. Især sikkerhedsrepræsentanter med mere end 10 års erfaring oplever et mindre behov for kompetencer. På de klassiske områder er det største behov for yderligere kompetencer blandt personer, der er sikkerhedsrepræsentanter for ansatte. På nye områder ses derimod en gennemgående, stigende tendens, så behovet for yderligere kompetencer er større, jo flere man er sikkerhedsrepræsentant for. Der findes en klar sammenhæng mellem kompetencebehov og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. I jo højere grad sikkerhedsrepræsentanterne har de nødvendige kompetencer, desto bedre oplever de, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Der tegner sig i undersøgelsen et klart billede af et behov for at styrke den på undersøgelsestidspunktet lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kun 13 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne mener, at uddannelsen i høj grad er tilstrækkelig i forhold til de opgaver, de skal varetage som sikkerhedsrepræsentant, imens en fjerdedel oplever at uddannelsen i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig. Samtidig oplever tre ud af fire sikkerhedsrepræsentanter, at de i høj grad (cirka 25 pct.) eller i nogen grad (cirka 50 pct.), har behov for yderligere uddannelse. 9

9 Kun omkring hver sjette sikkerhedsrepræsentant har fået yderligere arbejdsmiljøuddannelse ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse betalt af deres arbejdsgiver indenfor de seneste to år. Der er typisk tale om korte forløb. Der er ikke overraskende en klar sammenhæng, hvor yderligere uddannelse reducerer kompetencebehovet. Sikkerhedsrepræsentanterne har vurderet deres behov for mere uddannelse indenfor forskellige klassiske (primært fysisk arbejdsmiljø) såvel som nyere (primært psykisk arbejdsmiljø) områder i arbejdsmiljøarbejdet. Generelt vurderer mere end halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne indenfor hvert område, at de i nogen grad eller i høj grad har brug for mere uddannelse. Behovet er størst på de nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet. Specielt er der tre arbejdsområder hvor sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de har brug for mere uddannelse. Det er i forhold til indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress, arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, hvor henholdsvis 36 pct., 32 pct. og 31 pct. har svaret, at de i høj grad oplever, at de har brug for mere uddannelse. Omkring en fjerdedel af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de i høj grad har behov for mere uddannelse i forhold til indsatsen mod mobning og chikane, arbejdet med vold og trusler og vold samt indeklimaproblemer. For de resterende områder oplever omkring hver femte, at de i høj grad har brug for mere uddannelse. 10

10 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række generelle karakteristika som medlemsorganisation, køn alder og erfaring samt motivation for at stille op som sikkerhedsrepræsentant. Det fremgår af afsnittet, at sikkerhedsrepræsentanterne oftere er mænd og samtidig ældre end de medlemmer, de repræsenterer. De er som oftest personer, der har været på arbejdsmarkedet i en del år. Mere end tre ud af fire er således 40 år eller ældre, og knap halvdelen er 50 år eller ældre. Over 75 pct. har været på deres nuværende arbejdsplads i over fem år. Samtidig er der relativt stor udskiftning blandt sikkerhedsrepræsentanter. Undersøgelsen tegner altså et billede af en mulig rekrutteringsudfordring. Den peger samtidig på, at mere tid til arbejdet samt bedre uddannelse og vilkår kan styrke både arbejdsmiljøarbejdet og rekrutteringen. Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation Organisationsfordelingen blandt sikkerhedsrepræsentanter og alle beskæftigede Sikkerhedsrepræsentanter Beskæftigede BUPL 35 % 24 % Dansk Socialrådgiverforening 4 % 5 % Dansk Sygeplejeråd 18 % 23 % Danmarks Lærerforening 30 % 29 % Finansforbundet 13 % 20 % I alt Sikkerhedsrepræsentanterne Mere end sikkerhedsrepræsentanter fra hele landet har deltaget i undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet. De fleste af besvarelserne kommer fra sikkerhedsrepræsentanter, der er medlem af BUPL eller Danmarks Lærerforening. De udgør omkring 30 pct. hver, som man kan se i tabel 2.1. Knap 20 pct. af besvarelserne kommer fra Dansk Sygeplejeråd og Finansforbundet tegner sig for knap 13 pct. Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer udgør ca. 4 pct. af besvarelserne. Forskellen afspejler i vid udstrækning, at der er tale om organisationer og arbejdsområder af forskellig størrelse. To tredjedele af sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen arbejder i en kommune. Omtrent lige mange arbejder i regionerne og i den private sektor, hhv. 13 pct. og 14 pct. En lille del, ca. 6 pct., arbejder på selvejende institutioner, mens meget få er statsansatte. Det hænger logisk sammen med, at hovedbeskæftigelsesområderne for organisationerne er den kommunale, regionale og private (finansielle) sektor. Sammenligner man organisationsfordelingen blandt sikkerhedsrepræsentanterne med organisationsfordelingen blandt beskæftigede i de fem organisationer ses, at der er flere sikkerhedsrepræsentanter fra BUPL og færre sikkerhedsrepræsentanter fra Finansforbundet end de tilsvarende andele blandt beskæftigede medlemmer. Det afspejler primært at sikkerhedsrepræsentanter fra BUPL er sikkerhedsrepræsentanter for færre ansatte og sikkerhedsrepræsentanter fra Finansforbundet er sikkerhedsrepræsentanter for flere ansatte end i de øvrige organisationer, jf. også afsnit 8. 11

11 Tabel 2.2. Sektor Hvor er du ansat? I en kommune 67 % I en region 13 % I staten 0 % Privat ansat 14 % På en selvejende institution 6 % Total 100 % Tabel 2.3. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede fordelt på region Fordelingen på region blandt sikkerhedsrepræsentanter og alle beskæftigede i organisationerne Sikkerhedsrepræsentanter Beskæftigede Region Hovedstaden 21 % 32 % Region Sjælland 17 % 14 % Region Syddanmark 22 % 20 % Region Midtjylland 25 % 23 % Region Nordjylland 15 % 11 % I alt Sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen er fordelt ud over hele landet. Flest besvarelser, godt 25 pct., kommer fra Region Midtjylland og i den anden ende finder vi Region Nordjylland, hvorfra godt 15 pct. af besvarelserne kommer fra. Sammenligner man med det samlede antal beskæftigede i organisationerne, ser man, at der er færre sikkerhedsrepræsentanter i forhold til antal beskæftigede i Region Hovedstaden. Uddybende analyser peger på, at det skyldes at sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen repræsenterer flere ansatte i hovedstaden og lidt færre i nordjylland, formentlig kombineret med en lidt lavere svarprocent i Region Hovedstaden. Mere end 70 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne er kvinder. Der er store forskelle mellem organisationerne, hvilket afspejler, at andelen af kvinder er forskellig på de fem områder. Samtidig ses en tendens til, at mænd i højere grad er sikkerhedsrepræsentanter end de medlemmer, de repræsenterer. Tendensen er meget stærk blandt folkeskolelærere og socialrådgivere, hvilket formentlig i en vis udstrækning hænger sammen med, at sikkerhedsrepræsentanterne også i gennemsnit er ældre end de medlemmer, de repræsenterer, og at der er flere mænd i de ældre grupper blandt lærere og socialrådgivere. Der ses en svag tendens til at mænd i højere grad er sikkerhedsrepræsentanter i de øvrige organisationer. 12

12 Tabel 2.4. Færre kvinder blandt sikkerhedsrepræsentanterne Andel kvinder blandt sikkerhedsrepræsentanter i undersøgelsen og blandt alle beskæftigede i organisationerne Tabel 2.5. Sikkerhedsrepræsentanterne ældre end medarbejderne Alder blandt sikkerhedsrepræsentanter og alle beskæftigede i organisationerne Sikkerhedsrepræsentanter Beskæftigede Sikkerhedsrepræsentanter Beskæftigede BUPL 82 % 86 % Dansk Socialrådgiverforening 69 % 86 % Dansk Sygeplejeråd 96 % 97 % Under 30 år 4 % 8 % år 19 % 26 % år 31 % 28 % år 40 % 30 % Danmarks Lærerforening 48 % 70 % 60 år eller ældre 6 % 8 % I alt Finansforbundet 58 % 54 % I alt Sikkerhedsrepræsentanterne er som oftest personer, der har været på arbejdsmarkedet i en del år. Mere end tre ud af fire er således 40 år eller ældre, og knap halvdelen er 50 år eller ældre. Sammenligner man med aldersfordelingen blandt alle beskæftigede på områderne, ses samtidig en tendens til, at det er lidt ældre medarbejdere, der er sikkerhedsrepræsentanter. Der er formentlig i nogen grad tale om at medarbejdere, der har opnået en vis erfaring med arbejdet og arbejdspladsen i højere grad føler sig rustet og kaldet til at påtage sig hvervet. Der er desuden undersøgelser, der peger på, at unge i mindre udstrækning har fokus på arbejdsmiljøarbejdet. 2 Der tegner sig altså et billede af en mulig rekrutteringsudfordring. At sikkerhedsrepræsentanterne generelt er erfarne medarbejdere, der kender deres arbejdsplads godt, underbygges af tabel 2.6. Over 75 pct. har således været på deres nuværende arbejdsplads i over fem år. Tabel 2.6. Sikkerhedsrepræsentanterne - de erfarne medarbejdere Antal år ansat på nuværende arbejdsplads 0-5 år 25 % 6-10 år 24 % år 27 % Mere end 20 år 24 % Total 100 % 2 A4 og Analyse Danmark, Undersøgelse om holdninger til sikkerhedsarbejde blandt lønmodtagere, april Resultaterne i Tabel 2.7 viser på den anden side, at hvervet som sikkerhedsrepræsentanterne er et med forholdsvis stor udskiftning. Næsten 40 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne har varetaget hvervet i under to år. Lidt mere end hver 13

13 tredje har været sikkerhedsrepræsentant i seks år eller længere. I de forskellige organisationer er der imidlertid temmelig stor forskel på, hvor længe sikkerhedsrepræsentanterne har varetaget hvervet (tabel 2.8). Det ses, at Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter har siddet kortest tid og Danmarks Lærerforenings i længst tid. Tabel 2.7. Relativt stor udskiftning blandt sikkerhedsrepræsentanter Anciennitet som sikkerhedsrepræsentant på nuværende arbejdsplads 0-2 år 36 % 3-5 år 26 % 6-10 år 24 % Mere end 10 år 13 % Total 100 % Tabel 2.8. Forskelle i SIR-erfaring mellem organisationerne Antal år som sikkerhedsrepræsentant på nuværende arbejdsplads fordelt på organisation 0-2 år 3-5 år 6-10 år Mere end 10 år Antal BUPL 41 % 23 % 23 % 13 % 785 Dansk Socialrådgiverforening 62 % 24 % 12 % 2 % 84 Dansk Sygeplejeråd 40 % 30 % 17 % 13 % 408 Danmarks Lærerforening 27 % 28 % 29 % 16 % 665 Finansforbundet 34 % 27 % 29 % 11 % 283 I alt 36 % 26 % 24 % 13 %

14 Tabel 2.9. Motivation for at blive sikkerhedsrepræsentant Hvorfor stillede du op til valget som sikkerhedsrepræsentant Antal personer Andel af personer i alt Jeg kunne se nogle muligheder for at skabe forandring % Der var problemer på arbejdspladsen, som jeg ville løse % Jeg ville gerne lære noget om arbejdsmiljø % Jeg havde lyst til at prøve noget nyt % Jeg blev opfordret til at stille op % Jeg synes ikke den forrige SiR gjorde nok ved problemerne 83 4 % Jeg så posten som SiR som et springbræt til et bedre job 28 1 % Jeg fik et løntillæg 41 2 % Der var ingen andre, der ville % Andet % Total % Note: Sikkerhedsrepræsentanterne har kunnet angive flere begrundelser Der er mange forskellige årsager til, at folk stiller op til at være sikkerhedsrepræsentant. En række af disse grunde ses i tabel 2.9. Den hyppigst angivne er, at man er blevet opfordret til at stille op. Andre hyppigt angivne årsager er gerne at ville lære noget om arbejdsmiljø, at have lyst til at prøve noget nyt, at kunne se nogle muligheder for at skabe forandring samt at der ikke var andre, som ville. på, at mere tid til arbejdet samt bedre uddannelse og vilkår kan styrke både arbejdsmiljøarbejdet og rekrutteringen. At hver fjerde sikkerhedsrepræsentant angiver, at de stillede op som sikkerhedsrepræsentant, fordi der ikke var andre, der ville, indikerer, at der kan være behov for at skabe bedre vilkår for sikkerhedsrepræsentantens arbejde og at gøre det mere attraktivt at være sikkerhedsrepræsentant. I en undersøgelse blandt lønmodtagere fra 2008 ønsker relativt få at blive sikkerhedsrepræsentant, og manglende tid, kompetencer og honorering er de vigtigste grunde til ikke at blive sikkerhedsrepræsentant. 3 I denne undersøgelse peger sikkerhedsrepræsentanterne selv på, at mere tid, bedre uddannelse og mere synlighed kan forbedre deres indflydelse (afsnit 5) og at de største barrierer for arbejdet er manglende tid, prioritering og finansiering af arbejdsmiljøtiltag (afsnit 6). Undersøgelserne peger altså 3 A4 og Analyse Danmark, Undersøgelse om holdninger til sikkerhedsarbejde blandt lønmodtagere, april

15 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges hvilke faktorer, der leder til et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet er godt eller nogenlunde godt. På den anden side er der også en del arbejdspladser, hvor der er væsentlige problemer hermed. 55 pct. helt enige i, at et godt arbejdsmiljø prioriteres på deres arbejdsplads og henholdsvis 44 og 46 pct. helt enige i, at der gøres meget på deres arbejdsplads for at have et godt psykisk arbejdsmiljø og for at forebygge arbejdsulykker og andre skader på helbredet. Samtidig er kun 24 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne dog helt enige i, at deres arbejdsplads gør meget for at begrænse den arbejdsbetingede stress. Langt de fleste virksomheder foretager APV erne. Men der er stadig en opgave at løfte med at få APV erne inddraget ordentligt i arbejdsmiljøarbejdet, så at de er med til at forbedre arbejdsmiljøet alle steder. Kun ca. 10 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne mener i høj grad, at den seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet og at over 20 pct. mener, den i mindre grad eller slet ikke har forbedret arbejdsmiljøet. Undersøgelsen identificerer blandt andet på den baggrund et behov for at styrke det opfølgende arbejde med de problemstillinger, der afdækkes i APV-arbejdet. Der er en meget klar sammenhæng mellem deltagelse og hvorvidt APV erne faktisk kommer til at forbedre arbejdsmiljøet. Af de sikkerhedsrepræsentanter, som ikke har deltaget eller som kun har deltaget i nogen grad, er der kun omkring 40 pct., der mener at seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet i høj eller nogen grad. For dem, der har deltaget i høj grad er det tilsvarende tal hele 80 pct. I afsnittet undersøges hvilke faktorer, der leder til at arbejdsmiljøarbejdet nogle steder er særligt velfungerende. Fem faktorer er helt centrale, nemlig at arbejdsmiljøarbejde bliver prioriteret højt på arbejdspladsen at sikkerhedsrepræsentanten i vid udstrækning deltager i alle aspekter af arbejdsmiljøarbejdet at der er et velfungerende samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegerne på den anden at arbejdspladsvurderingerne (APV erne) bliver grundigt udført at der ikke er barrierer i forhold til sikkerhedsrepræsentantens arbejde Arbejdsmiljøet Sikkerhedsrepræsentanternes vurdering af arbejdsmiljøet er blevet undersøgt ved at spørge til det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø hver for sig. Over en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne har svaret helt enig i, at der er et godt fysisk arbejdsmiljø, og at knap en tredjedel er helt enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge typer af arbejdsmiljø har halvdelen svaret, at de er delvist enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne oplever altså, at arbejdsmiljøet er godt eller nogenlunde godt. På den anden side er der også en del arbejdspladser, hvor der er væsentlige problemer med arbejdsmiljøet. Omkring 15 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne oplever ikke, at der er godt fysisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads, og 8 pct. oplever at det fysiske arbejdsmiljø er dårligt. Tilsvarende oplever knap 20 pct. af sikkerhedsrepræsentanten ikke, at der er godt psykisk arbejdsmiljø, mens hver tiende oplever, at der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er en klar sammenhæng mellem sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af de to typer af arbejdsmiljø. Så hvis der er problemer med det fysiske arbejdsmiljø er der ofte også problemer med det psykiske og omvendt. 16

16 Tabel 3.1. Overvejende godt arbejdsmiljø - men væsentlige problemer en del steder Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Total Der er et godt fysisk arbejdsmiljø 36 % 50 % 7 % 6 % 2 % 0 % 100 % Der er et godt psykisk arbejdsmiljø 31 % 50 % 9 % 8 % 2 % 0 % 100 % Der er kun mindre forskelle i sikkerhedsrepræsentanter fra forskellige organisationers vurdering af det fysiske arbejdsmiljø. Det er primært Finansforbundet, der skiller sig ud ved, at flere er helt enige i, at det fysiske arbejdsmiljø er godt (tabel 3.2). Der er større forskelle i vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø (tabel 3.3). Her er der flest, der oplever et godt eller nogenlunde godt psykisk arbejdsmiljø i BUPL og i Finansforbundet, mens der er færrest i Dansk Socialrådgiverforening. Tabel 3.2. Mindre forskelle mellem organisationerne på det fysiske arbejdsmiljø Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal BUPL 35 % 52 % 6 % 6 % 1 % 0 % 785 Dansk Socialrådgiverforening 32 % 48 % 11 % 7 % 2 % 0 % 84 Dansk Sygeplejeråd 33 % 47 % 8 % 9 % 5 % 0 % 408 Danmarks Lærerforening 31 % 53 % 8 % 5 % 2 % 0 % 665 Finansforbundet 54 % 40 % 2 % 3 % 0 % 1 % 283 I alt 36 % 50 % 7 % 6 % 2 % 0 %

17 Tabel 3.3. Større forskelle mellem organisationerne på det psykiske arbejdsmiljø Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal BUPL 42 % 45 % 6 % 6 % 2 % 0 % 785 Dansk Socialrådgiverforening 17 % 49 % 14 % 19 % 1 % 0 % 84 Dansk Sygeplejeråd 25 % 52 % 12 % 9 % 2 % 0 % 408 Danmarks Lærerforening 21 % 55 % 12 % 11 % 3 % 0 % 665 Finansforbundet 36 % 52 % 6 % 5 % 1 % 1 % 283 I alt 31 % 50 % 9 % 8 % 2 % 0 % Prioritering Sikkerhedsrepræsentanterne har svaret på en række spørgsmål, der belyser, om arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet bliver prioriteret på deres arbejdsplads. Her er 55 pct. helt enige i, at et godt arbejdsmiljø prioriteres på deres arbejdsplads og henholdsvis 44 og 46 pct. helt enige i, at der gøres meget på deres arbejdsplads for at have et godt psykisk arbejdsmiljø og for at forebygge arbejdsulykker og andre skader på helbredet. Svarene nuanceres dog af sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af, hvorvidt deres arbejdsplads gør meget for at begrænse den arbejdsbetingede stress. Her svarer kun 24 pct. at de er helt enige i, at der på deres arbejdsplads gøres meget for at begrænse den arbejdsbetingede stress. 18

18 Tabel 3.4. Prioritering af arbejdsmiljøet Hvor enig er du i følgende udsagn om arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Total På min arbejdsplads prioriteres et godt arbejdsmiljø 55 % 35 % 6 % 3 % 1 % 0 % 100 % På min arbejdsplads gør vi meget for at have et godt psykisk arbejdsmiljø 44 % 41 % 9 % 5 % 1 % 0 % 100 % På min arbejdsplads gør vi meget for at begrænse den arbejdsbetingede stress På min arbejdsplads udnyttes den viden og erfaring, der er blandt medarbejderne, når der træffes beslutninger På min arbejdsplads gør vi meget for at forebygge arbejdsulykker og andre skader på helbredet 24 % 49 % 16 % 9 % 2 % 0 % 100 % 36 % 42 % 12 % 7 % 2 % 0 % 100 % 46 % 40 % 9 % 4 % 1 % 0 % 100 % 3.3. APV og resultater heraf En arbejdspladsvurdering (APV) hjælper virksomheder til at få overblik over eventuelle problemer og uhensigtsmæssige forhold på arbejdspladsen. APV erne er på den måde et vigtigt, men ikke tilstrækkeligt, led i at forbedre arbejdsforholdene. Som det fremgår af afsnittet her, så foretager langt de fleste virksomheder APV erne. Men der er stadig en opgave at løfte med at få APV erne inddraget ordentligt i arbejdsmiljøarbejdet, så de er med til at forbedre arbejdsmiljøet alle steder. Det er lovpligtigt for virksomheder at gennemføre en arbejdspladsvurdering minimum hvert tredje år, og sikkerhedsorganisationen skal inddrages i arbejdet. I tabel 3.5 ses, at langt hovedparten, knap 95 pct., af arbejdspladserne har gennemført en APV inden for de sidste tre år. Hver tyvende arbejdsplads opfylder ikke lovkravet. Tabel 3.5. APV er gennemført på de fleste arbejdspladser Er APV gennemført inden for de sidste 3 år? Ja 93 % Nej 5 % Ved ikke 1 % Total 100 % Formålet med APV en er at identificere og medvirke til at løse eventuelle problemer i arbejdsmiljøet. For at kunne opfylde disse formål, er det afgørende, at APV en er tilstrækkeligt grundigt udført, og at den følges af fremadrettede tiltag for at løse de problemer, man støder på. I tabel 3.6 ses det, at de fleste APV er (88 pct.) indeholder en grundig kortlægning af mulige problemer, men at færre (79 19

19 pct.) også har en tilstrækkelig grundig vurdering af hvor stor risiko, der er forbundet med disse problemer. Der tegner sig et lignende billede, når man ser på det fremadrettede aspekt af APV erne. De fleste (89 pct.) indeholder en handlingsplan for løsningen af de identificerede problemer, men markant færre (79 pct.) af handlingsplanerne fastsætter konkrete tidsfrister og ansvarlige for opfølgning. Der er desuden bemærkelsesværdigt, at så relativt få APV er (58 pct.) indeholder en evaluering af, om de problemløsninger, der bliver brugt på virksomheden, lever op til hensigten. Undersøgelsen identificerer altså et behov for at styrke det opfølgende arbejde med de problemstillinger, der afdækkes i APV-arbejdet. Det underbygges af, at en velfungerende opfølgning i APV-arbejdet viser sig at være et centralt element i et velfungerende arbejdsmiljøarbejde, jf. afsnittet om faktorer bag et velfungerende arbejdsmiljøarbejde senere i dette afsnit. Tabel 3.6. Indhold i APV-arbejdet Er følgende lavet i forbindelse med APV'en 20 pct. mener, den i mindre grad eller slet ikke har forbedret arbejdsmiljøet. Der er en meget klar sammenhæng mellem deltagelse og hvorvidt APV erne faktisk kommer til at forbedre arbejdsmiljøet. Det ses i tabel 3.8. Af de sikkerhedsrepræsentanter, som ikke har deltaget eller som kun har deltaget i nogen grad, er der kun omkring 40 pct., der mener at seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet i høj eller nogen grad. For dem, der har deltaget i høj grad er det tilsvarende tal hele 80 pct. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af den store fælleseuropæiske ESENER undersøgelse af arbejdsmiljøarbejdet i 31 europæiske lande, der blandt andet konkluderer, at en høj grad af både formel og uformel medarbejderdeltagelse fører til høj kvalitet i håndteringen af arbejdsmiljøet i almindelighed og af de psykosociale risici i særdeleshed. 4 Tabel 3.7. For mange oplever at APV'en ikke forbedrer arbejdsmiljøet Har den seneste APV, der er gennemført på din arbejdsplads, ført til at arbejdsmiljøet er blevet bedre? En tilstrækkeligt grundig kortlægning af mulige arbejdsmiljøproblemer? En grundig vurdering af risici og en prioritering af disse? En handlingsplan til løsning af problemerne? En handlingsplan med angivelse af tidsfrister og ansvarlige for løsningen? En evaluering af de valgte løsninger på problemerne? Ja Nej Ved ikke Total 88 % 7 % 4 % 100 % 79 % 13 % 8 % 100 % 89 % 7 % 4 % 100 % 79 % 16 % 5 % 100 % 58 % 32 % 10 % 100 % I høj grad 10 % I nogen grad 61 % I mindre grad 18 % Slet ikke 4 % Ved ikke 8 % Total 100 % Formålet med APV erne er, at skabe et grundlag for at forbedre arbejdsmiljøet. Det er derfor problematisk, at kun ca. 10 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne i høj grad mener, at den seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet og at over 4 European Agency for Safety and Health at Work, European Survey of Enterprises on New and Emerging Risks, juni

20 Tabel 3.8. Klar sammenhæng mellem højere deltagelse og bedre resultater i APV-arbejdet Har den seneste APV ført til at arbejdsmiljøet er blevet bedre, fordelt på deltagelse i APV-arbejdet I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Antal Deltager ikke 5 % 38 % 14 % 14 % 29 % 21 Deltagelse i APV-arbejdet Deltager i mindre grad 3 % 36 % 35 % 13 % 13 % 69 Deltager i nogen grad 3 % 57 % 27 % 4 % 9 % 316 Deltager i høj grad 13 % 67 % 14 % 2 % 4 % I alt 11 % 64 % 17 % 3 % 5 % Sammenfattende må det siges, at selv om det er godt 15 år siden, at reglerne om APV blev indført, så kan det konstateres, at det systematiske arbejde med at forebygge risici stadig ikke fungerer alle steder. Det er samtidig betænkeligt, at APV erne mange steder har så ringe kvalitet eller at handleplanerne ikke gennemføres, så APV-arbejdet ikke gør arbejdsmiljøet bedre. På spørgsmålet om hvorvidt arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, er godt en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne således helt enige (35 pct.), og otte ud af ti er helt eller delvist enige. Omkring hver femte sikkerhedsrepræsentant er på den anden side ikke enig i, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt og hver tiende er direkte uenig i dette. Nogenlunde den samme fordeling af svar kommer til udtryk på spørgsmålet, om der kommer gode konkrete resultater ud af arbejdsmiljøarbejdet. Tabel 3.9. Overvejende positiv vurdering af arbejdsmiljøarbejdet - men også problemer en del steder Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Total Arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt 35 % 43 % 12 % 7 % 2 % 1 % 100 % Der kommer gode konkrete resultater ud af arbejdsmiljøarbejdet 34 % 42 % 16 % 5 % 2 % 2 % 100 % 3.4. Resultater af arbejdsmiljøarbejdet Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne vurderer overordnet, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt eller nogenlunde godt. På den anden side er der også en del arbejdspladser, hvor der opleves større problemer i arbejdsmiljøarbejdet. Sikkerhedsrepræsentanter fra Finansforbundet er i højere grad helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, mens det især er sikkerhedsrepræsentanter fra Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd, der ikke er enige i, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt. 21

21 Tabel Arbejdsmiljøarbejdet og organisation Sikkerhedsrepræsentanternes vurdering af om arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, fordelt på organisation Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal BUPL 39 % 42 % 11 % 6 % 1 % 1 % 785 Dansk Socialrådgiverforening 32 % 36 % 17 % 12 % 2 % 1 % 84 Dansk Sygeplejeråd 31 % 41 % 16 % 8 % 4 % 0 % 408 Danmarks Lærerforening 28 % 48 % 13 % 8 % 2 % 0 % 665 Finansforbundet 47 % 41 % 8 % 1 % 1 % 1 % 283 I alt 35 % 43 % 12 % 7 % 2 % 1 % Hvilke faktorer, der leder til et godt arbejdsmiljøarbejde, analyseres nærmere nedenfor. Desuden indgår sikkerhedsrepræsentanternes vurdering af, hvordan arbejdsmiljøarbejdet fungerer, som et centralt spørgsmål i flere af de efterfølgende afsnit Faktorer bag godt arbejdsmiljøarbejde Et godt arbejdsmiljøarbejde er helt centralt for at udvikle og sikre et godt arbejdsmiljø. Det er derfor også vigtigt at vide hvilke faktorer, der leder til godt arbejdsmiljøarbejde. For at undersøge, hvilke faktorer, det drejer sig om, har vi gennemført en samlet analyse af, hvad et godt arbejdsmiljøarbejde hænger sammen med. Analysen søger at forklare hvilke faktorer, der leder til at arbejdsmiljøarbejdet nogle steder er særligt velfungerende. Den afhængige variabel er derfor en binær variabel, der adskiller de 28 pct. af respondenterne, der har svaret helt enig i både at Arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt og Der kommer gode konkrete resultater ud af arbejdsmiljøarbejdet fra de øvrige respondenter. Det viser sig, at der er fem faktorer, som er helt centrale for et godt arbejdsmiljøarbejde, nemlig at arbejdsmiljøarbejdet bliver prioriteret højt på arbejdspladsen, at sikkerhedsrepræsentanten i vid udstrækning deltager i alle aspekter af arbejdsmiljøarbejdet, at der er et velfungerende samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegerne på den anden, at arbejdspladsvurderingerne (APV erne) bliver grundigt udført samt, at der ikke er barrierer i forhold til sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Resultaterne af analysen fremgår nedenfor i tabel Betydningen af de enkelte faktorer er angivet som odds ratioer. 5 Kort fortalt udtrykker en odds ratio, der er større end en, en positiv sammenhæng, mens en odds ratio, der er mindre end en, udtrykker en negativ sammenhæng. Effekten er større jo længere den pågældende odds ratio er fra en. Man kan dog ikke direkte sammenligne effekterne af kategoriske variable og kvantitative variable. For de førstnævnte udtrykker odds ratioen forskellen mellem to grupper (fx personer, der oplever henholdsvis ikke oplever barrierer) mens den for sidstnævnte udtrykker betydningen af, at bevæge sig en op på skalaen. Dette er for skalaerne i analysen (der går fra 0-100) en meget lille forskel. 6 5 Der er tale om en binær logistisk regression. Odds beregnes som sandsynligheden for at arbejdsmiljøarbejdet er særdeles velfungerende divideret med sandsynligheden for at dette ikke er tilfældet. Odds ratioer er forholdet mellem odds i to grupper, defineret af de uafhængige variable. 6 Følgende variable er kategoriske: Sidste APV var, Opleves barrierer for arbejdsmiljøarbejdet, Organisation, Alder samt Køn. Følgende variable er kvantitative skala-variable: 22

22 Tabel Model - faktorer bag godt arbejdsmiljøarbejde Variabel Kategori Odds ratio Std.fejl Prioritering *** Prioritering, kvadreret *** Deltagelse *** Samarbejde *** Sidste APV var Opleves barrierer for arbejdsmiljøarbejdet Mindre grundig - - Meget grundig ** Nej - - Ja *** BUPL o.a. - - Dansk Socialrådgiverforening *** Organisation Dansk Sygeplejeråd * Danmarks Lærerforening ** Finansforbundet *** Under 30 år år Alder år år år eller ældre Køn Kvinde - - Mand Note: Afhængig variabel: Godt arbejdsmiljøarbejde (1 = meget godt, 0 = andet) - Signifikansniveauer: *) p < 0,05 - **) p < 0,01 - ***) p < 0,001 Prioritering, Prioritering, kvadreret, Deltagelse samt Samarbejde. 23

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området FTF dokumentation nr. 3 2017 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Styrk arbejdsmiljøarbejdet! Kapitel 1 4 Baggrund og hovedresultater

Læs mere

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2017 Side 2 af 19 Indhold Indledning... 3 Resume af hovedresultater... 3 Arbejdsmiljørepræsentanten og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Kommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø - UgebrevetA4.dk

Kommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø - UgebrevetA4.dk FORSØMMELSE Kommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 7. september 2017 Kommuner, regioner og staten skal for at følge loven tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Sikkerhedsorganisationens indflydelse på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet, marts 2007 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund Regionshuset Horsens HR Fysisk Arbejdsmiljø Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober. HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Kvalitet i den offentlige sektor

Kvalitet i den offentlige sektor 2.10.2006 Notat 14930 MELA/KAOL Kvalitet i den offentlige sektor Offentlige ansatte oplever i høj grad, at mulighederne for at levere en god service med god kvalitet er blevet forringet i løbet af de sidste

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Forord Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt arbejdsmiljøpolitikken for hele regionen i juni 2007. Arbejdsmiljøet har vi alle ansvar

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Fra sikkerheds- til arbejdsmiljørepræsentant FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Fra sikkerheds- til arbejdsmiljørepræsentant FAGLIGT FÆLLES FORBUND Nyt Arbejdsmiljø FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fra sikkerheds- til arbejdsmiljørepræsentant 3F August 2010 Tekst: Fagpolitisk Center for Arbejdsliv Layout: zentens Tryk: 3F Varenr. 6307 Nye regler med vægt på

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere