MarieBladet. Imagepleje - social mission som mærkevare? Tomhedens modstilling... - at få mening i sit eget livs historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. Imagepleje - social mission som mærkevare? Tomhedens modstilling... - at få mening i sit eget livs historie"

Transkript

1 MarieBladet Tomhedens modstilling... - at få mening i sit eget livs historie Intet kommer af intet - hårdt arbejde er vejen til succes Imagepleje - social mission som mærkevare? Beboerne går til gryderne - køkkenjobs til beboere på Karen Marie Leder Hvad er vi til for? Februar 2008

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Bostedet Karen Marie laver igen mad i eget køkken og seks beboere har bestået hygiejnekursus og sikret sig et godt job. På billedet glade beboere og medarbejdere. Læs mere i artikel side 4 og 5. Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Hvad er vi til for? Adskillige gange har vi her i MarieBladet peget på, at vi står for høj kvalitet og at vi ønsker at udvikle områder indenfor sociale tilbud først og fremmest boliger. Når vi beskriver os selv og vores kvaliteter, er det jo for løbende at inspirere til en videreudvikling, og ikke mindst derfor skal vi hele tiden være opmærksom på, hvad der sker i vores omgivelser. Selv med de forskellige privatiseringsmodeller - hvor vi bl.a. selv har været i en foregangssituation - er blikket på omgivelserne vigtigt. Det er der især to grunde til: For det første er det trods alt ikke Mariehjemmene, der tegner sig for hovedparten af tilbud i Danmark eller i enkelte kommuner, og for det andet er det i vores velfærdssamfund sådan, at det er det offentlige, der betaler for de aktiviteter, vi driver. Der vil næsten altid være alternative tilbud, som kan anvendes i stedet for Mariehjemmene, og derfor er det så vigtigt, at der er tillid til vore tilbud, og at vi er i front mht. at udvikle relevante nye tilbud. Det er i en sådan position Mariehjem bliver valgt af brugere, som jo i stigende grad har valgmuligheder, og at det offentlige betaler regningerne med en fornemmelse af, at der betales for gode indsatser. Derfor er det så vigtigt at lytte til de ønsker til kvalitetssikring, der kommer fra det offentlige - og leve op til ønskerne. Det, vi kan kræve, er at virkeliggørelsen af nye projekter - og udvikling i det hele taget - finder sted på en facon, som giver os mulighed for også selv - og på en meningsfuld måde - at få fornøjelse af at gøre ønsker til konkret virkelighed. Derved bringer vi os i en position, så vi får mulighed at leve op til vores egne mål om at være til gavn for personer i samfundet, der har udækkede behov for en kvalitativ indsats til deres udvikling og daglige tilværelse. God læselyst og godt nytår ønskes af Redaktionsgruppen 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Fonden Mariehjemmene Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Eget køkken på Bostedet Karen Marie Tomhedens modstilling Mariehjemmene har momentum Mangfoldighed Fra den store verden Udvikling af kvalitetsmodeller Bagsiden Temadag om vold og trusler - en udfordring for alle på arbejdspladsen. 12 Store bevillinger fra Velfærdsministeriet til to Mariehjem Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Velfærdsministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 438 medarbejdere, og antallet af personer er i alt 83 i de 21 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden eget køkken på Bostedet Karen Marie Artikel af Jens Skovgaard Nielsen, bestyrelsesformand Bostedet Karen Marie For nogle få år siden besluttede Karen Marie at lade et centralkøkken uden for bostedet fremstille måltiderne. I forbindelse med rationaliseringer blev dette centralkøkken lukket og driften i stedet lagt over til Næstved Kommune. Karen Marie fulgte med; men der opstod samtidigt tanker hos ledelse og personalegruppe om at det kunne bibringe beboere og medarbejdere et rigere liv, hvis de selv bestemte over maden. På bestyrelsesmøder fremlagde forstander John Kudahl planerne, som omfattede ansættelse af en køkkenleder, renovering af det tidligere køkken samt planer om at inddrage beboerne så meget som muligt i forandringen og i selve driften. Køkkenet er nu indviet og har været i drift siden årsskiftet, og det har været en spændende proces, udtaler køkkenleder, økonoma Mette Thorsøe, som sammen med Inge og Dorthe har stået for de fleste forberedelser: Jeg blev ansat for et halvt år siden til at forberede og drive køkkenet i samarbejde med borgere og personale. Det var et samarbejde, jeg savnede i mit tidligere arbejde, hvor jeg bare skulle lave maden. Jeg har haft mange overvejelser, om hvad der ville være det rigtige at gøre; kommer køkkenet til at virke efter hensigten? - bliver brugertilfredsheden tilstrækkelig høj? - og rækker pengene? Men da jeg brænder for at lave velsmagende og fedtfattig mad sammen med stor involvering og medindflydelse fra brugerne, har forberedelserne været en spændende og frugtbar proces. Måltiderne skal være en stribe af daglige højdepunkter. Starten er gået fint, og vi er formelt ved at ansætte flere borgere i køkkenet som medhjælpere. Hygiejnekursus og løn Køkkenet er, efter renovering, blevet godkendt af myndighederne som samtidig stillede krav om, at alle, der skal have noget med maden at gøre, skulle deltage 4 Jim Larsen har fået tjansen med at forme hakkebøfferne. Mon ikke det lige er noget for ham. Glad ser han ud.

5 .. eget køkken igen i 3 dages undervisning og bestå prøven i almen køkkenhygiejne. Derfor blev det annonceret, at beboere der var interesseret i job i køkkenet, skulle henvende sig. Syv meldte sig som interesserede og deltog derefter i undervisningen. Seks bestod og fik diplom for godkendt prøve. Forstander John Kudahl fortæller, at han forventer at tilbyde, de beboere, der arbejder i køkkenet, en timeløn på kr. 20, og at denne udgift indgår som normal omkostning for køkkendriften. Mette Thorsøe forklarer endvidere, at råvarerne helst skal være økologiske og komme fra lokale landbrug. På denne måde sikres sund mad og en mere bæredygtig tilvejebringelse, idet transporten til Karen Marie er kort. Køkkenet forbereder i alt seks måltider og mellemmåltider om dagen. I forbindelse med køkkenet ligger cafeteriet, hvor måltiderne kan indtages. Det har vist sig, at åbningstiden skulle udvides, så brugerne kan spise på de tidspunkter, der passer dem bedst. Maden serveres nu i følgende tidsrum: Morgenmad: 8:00-9:00 Formiddagskaffe: 9:30-10:00 Middag: 11:30-13:00 Eftermiddagskaffe: 14:30-15:00 Aftensmad: 17:30-18:30, og Aftenkaffe: 19:30 i Brittas Hus Planlægning af menu På et beboermøde vælges der hver måned to repræsentanter, der sammen med Mette Thorsøe lægger menuplanen for den kommende måned. Desuden får alle fødselarer lov til at bestemme menuen på sin fødselsdag. På den måde kan alle få netop deres yndlingsretter, og hver enkelt er klar over, at menuen er bestemt af brugerne selv. Jim Uffe Larsen, som er beboer på Karen Marie udtaler: Jeg har fået lyst til at lave mad; maden er blevet bedre, og jeg kan måske endda tage lidt på. Lige nu er jeg og mine kolleger ved at vaske op, i morgen skal vi holde møde og aftale vagtplan. Jeg regner med at kunne arbejde i køkkenet hver dag fra 8:30 til 13:30, undtaget om onsdagen, hvor jeg skal i sejlklubben, når det bliver forår For alle involverede parter er det nye køkken et af bidragene til at leve op til den nye strategi, som omtales i næste nummer af dette blad. Økologi, bæredygtighed og forlængede åbningstider Jobbet i opvasken skiftes man til at tage. Her er det Tony Hansens tur. Intet job i køkkenet uden et hygiejnekursus. Birthe Jørgensen og Malene Møller viser stolte og glade deres kursusbevis frem. 5

6 Samtale mellem Flemming Høj Jermiin, forstander Dorthe Mariehjemmet og sognepræst Niels Jørgen Østergaard om tomhed eller at være fyldt op. Fra vores egen verden En gammel mand sidder i sin kørestol. Han er afatisk og har mistet talens brug. Han klarer ikke sig selv mere. Skal have så meget hjælp, at han må bo på plejehjem. - Så det gør han. Forstår alt. I hans hoved er der ikke noget i vejen med sætningerne og ordene. Det er, når de skal ud over læberne, det går galt. Perspektiv for den kommende have på Dorthe Mariehjemmet Tomhedens modstilling Han sidder hver dag i alle vågne timer dér i sin kørestol. Siger intet. Tænker alt. Kører mange gange hen til vinduet og sidder der og kikker ud. En gang var han karl for sin hat. Stor i slawet. Altid god for en kvik bemærkning. Ikke bange for noget eller nogen! -Bare kom an, du!! Nu sidder han der og skubber sig rundt med det raske ben. Iagttager og tænker. Siger det ene ord, der er tilbage, når man taler med ham Det er billedet af ham og billedet af de andre, som bor på et plejehjem, som sidder dér og sidder, der er baggrund for en samtale med plejehjemmets præst, Niels Jørgen Østergaard, om tomhed eller hvordan man i øvrigt skal opfatte de mange timer, hvor gamle sidder og ikke gør noget, ikke foretager sig noget. Man skal jo huske på, at samfundet også flytter sig hele tiden! Det, man engang oplevede som almindeligt, kan meget vel være noget, vi nu om dage finder mærkeligt siger Niels Jørgen Østergaard og fortsætter: Da boede hovedparten af befolkningen på landet, men frem for alt: man arbejdede der, hvor man boede, mens man nu arbejder andre steder, end der, hvor man bor. Men på det tidspunkt sad de gamle også og bare gloede. Forskellen er vel snarere, at dengang sad man derhjemme. Nu har samfundet overtaget ansvaret for at have olde boende. 6 Hun bor på plejehjem nu. Og så er det jo der, hun sidder og bare sidder. -Og hvorfor? -Jo simpelthen fordi de to, der kunne passe hende i gamle dage nu begge to er på arbejde. Udearbejde! Vi køber os til mere nu. Vi køber os dybest set til alting. Vi arbejder mere. Selvom arbejdstiden er blevet stadig kortere, arbejder vi mere. -Men dertil kommer ikke mindst, at vi stiller meget større krav til tilværelsen. Vi forlanger kvalitet. Kvalitetstid! Sådan nogle kætterske tanker var der ikke råd til før i tiden. Når vi endelig har fri for alt det arbejde, vi skal lave, vil vi ha kvalitetstid, vil vi! Fri! -Og med til det hører ikke at vi skal passe olde. Det må nogle andre gøre. -Så det er der så nogle andre, der gør! Men der ligger jo også i hele antagelsen af, at ham din ven i kørestolen oplever tomhed, at vi er begyndt at tænke sådan! -At det at sidde og kikke ud i luften

7 .. tankerne flyder er tomhed og mangel på kvalitetstid. -I gamle dage talte man om skumringstimen. -Og jeg kan da huske min oldemor, der bare satte sig der i sin gyngestol i halvanden times tid omkring skumring og gjorde ingenting. Bare sad. Ikke nødvendigvis sov, men sad og lod tankerne flyde. Det tror vi måske i dag, er manglende kvalitetstid? Men har vi forstand på det? Er det fordi vi måler det med vores egen fortravlede målestok? Måske er det sådan, at skumringstimen, refleksionen, fordybelsen er kvalitetstiden for den gamle? -Man skal være klar over, at ensomhed og tomhed ikke er det samme. -Ligesom dette at være alene med sig selv ikke nødvendigvis er ensomhed! Ensomheden ville være mindre, hvis gamle mennesker med behov for plejehjem havde mere overskud. -Men det har de jo netop ikke! De er jo netop kommet på plejehjem, fordi de ikke magter, ikke har kræfter til at klare sig selv. -Så det er vel ligesom det grundvilkår, der er for mennesker i plejehjem. -I hvert fald sådan som vi i vores samfund vælger at lægge tingene til rette Sognepræst ved Islev Kirke og Dorthe Mariehjemmets præst Niels Jørgen Østergaard Ensomheden vælger vi at tage os af ved at strukturere. Vi laver besøgstjenester. Skaffer besøgsvenner. Som pårørende lægger vi struktur på, at vi besøger olde hver onsdag på vej hjem fra arbejde eller på vej til banko Vi organiserer og strukturerer. Jeg kan registrere, at i min tid som præst, har vores arbejde ændret karakter. Hvor vi tidligere brugte en ret stor del af vores tid på hjemmebesøg til gamle og syge, bruger vi nu i langt større udstrækning tiden på events. Altså at vi i vores samtid tænker kvalitetstid i forhold til kirkelivet som dette at få oplevelser ved at deltage i kirkelige aktiviteter vel i virkeligheden somme tider på bekostning af den stille stund til fordybelse? Islev kirke, hvor jeg arbejder, har en meget stor besøgstjeneste. En mennesker i vores menighed har en besøgsven via kirken, og menigheden har selv så megen indsigt i sig selv, at den véd, hvem der har behov for en besøgsven.. Så der er et netværk, som fungerer, og som er stærkt.. Men det er fordi de var nybyggerne. De byggede så at sige Rødovre. Og de bygge i hvert fald Islev Kirke! Men nybyggernes børn ta r ikke over! De har ikke den samme stærke pionér-ånd, og de agerer som alle vi andre pårørende: vi strukturer vort besøg hos olde til at være det, vi klarer hver onsdag på vej til bridge eller banko eller wellness-centret. 7 Men hvis pointen er, at ensomhed kan vi i en vis forstand gøre noget ved, så er tomhed jo dybest set et menneskeligt eksistentielt problem! Tomheden handler om vores egen indstilling til livet. I Prædikernes Bog kan du læse, at alt er tomhed. Vi jager alle efter vinden. Efter ingenting. Det vil sige de materielle goder.. Man skal forstå, at livet, verden, tilværelsen er skabt med tomheden som baggrund og grundvilkår! Vi har selv ansvaret for at det liv, vi har fået lagt i hænderne, fyldes med historie og fortælling, og derved ikke bliver til tomhed. -Livet er så at sige en artikuleret modsigelse af tomheden! Vi skal hver især fortælle vores eget liv. Vi har brug for livsfortællingen for at fortælle sig selv. for at sætte sit eget liv i relief og skabe dets modstilling til tomheden. Livets kunst er at få mening i sit eget livs historie. Derudaf skabes meningen med livet...og vi andre, som endnu kan og forstår! Vi har somme tider den opgave at fremkalde den livshistorie, som olde skal have hjælp til at kalde frem, så den kan give mening i hendes liv

8 Fra den store verden Ved det seneste folketingsvalg drøftede politikerne, om bureaukratiet har taget overhånd i forhold til de basale dyder omsorg, varme og menneskelig kontakt. Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene På trods af denne politiske diskussion er der mere fokus end nogensinde på dokumentation og evaluering.det handler især om kvalitetssikring og styring, som der stilles krav om via tilbudsportalen og certificering i forhold til friplejeboligloven. Kvalitetssikring, dokumentation og kontrolsystemer er væsentlige parametre, når man som os driver plejehjem og botilbud for forskellige mennesker. Sagen omkring Botilbuddet Tokanten i København Kommune har bidraget til dette synspunkt og tydeliggjort behovet for at arbejde med ledelse, udvikling og kvalitetssikring af ydelserne. Udvikling af kvalitetsmodeller Der er selvsagt ikke entydige forklaringer på svigt i kvaliteten; men der er al mulig grund til at sætte fokus på at sikre kvaliteten i forhold til beboerne og at skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne. Jeg har talt med Erland Hansen, psykolog og medlem af centerledelsen på Hedelund, et socialpsykiatrisk botilbud i Københavns Kommune. Her arbejder han med at implementere en særlig kvalitetsmodel. Han synes, det er relevant, at kommunen har mulighed for at vurdere, hvad de egentlig får for pengene. Denne artikel vil komme med nogle konstruktive overvejelser, som kan bidrage til at skabe et bedre grundlag for at sikre kvaliteten også i Mariehjemmene. vurdering og kvalitetsforbedring, så der skabes mulighed for refleksion og læring i relation til praksis. Hvad er perspektivet? Erland Hansen understreger, at det kan være nyttigt at skelne mellem de interne og eksterne perspektiver på styring, kvalitetssikring og dokumentation. Kommunen har bestilt en opgave hos os, som de ønsker udført bedst muligt, så borgeren får leveret de rigtige ydelser til den rigtige kvalitet og pris. Det er derfor væsentligt at overveje, hvilke modeller der bruges i forhold til kommunerne, så vi stadig har vores berettigelse som organisation. De interne perspektiver med kvalitetssikring og dokumentation er med til at sikre muligheder for en kontinuerlig 8 Erland Hansen, psykolog og medlem af centerledelsen på Hedelund, Københavns Kommune.

9 .. intet kommer af intet Det er Erland Hansens opfattelse, at kvalitetsmodellen i højere grad også kan blive et kundskabsgenererende værktøj, som løbende producerer relevant viden til det personale, der arbejder med den konkrete udførelse. Det er afgørende, at både beboere og medarbejdere bliver inddraget og får ejerskab til kvalitetsmodellen. Det kan gøres ved spørgsmål som: Hvad har været de vigtigste situationer, der har skabt kvalitet i indsatsen? Hvornår får vi det til at lykkes? Hvor kan vi skabe størst effekt? Hvilke kompetencer har vi brugt? Hvad er det, vi gør der? Hvad gjorde det til noget særligt? Hvor vil vi gerne hen? Hvad vil vi satse på? Hvad skal vi gøre mere af/mindre af? Forestil dig at vi lykkes med det hvordan ser det ud? Denne type spørgsmål er vedkommende og inkluderende, så der skabes engagement og deltagelse hos medarbejderne. Det er et stort arbejde, som både kræver tid og ressourcer af beboere, medarbejdere og ikke mindst ledelse, hvis det skal blive et aktiv redskab. Intet kommer af intet Hvad enten I arbejder ud fra Lean Management eller Balanced Scorecard eller diverse effektmålinger, så er vejen til succes først fremmest hårdt arbejde og handling. Erland Hansen beretter, at vejen til succes afhænger af, hvordan man gennemfører strategien i praksis. Dette indebærer, at ledelsen har en viden om ledelsesmæssige strategier, samt hvilke det vil være hensigtsmæssigt at vælge i forhold til den konkrete arbejdsplads. Det er altså først og fremmest vigtigt at kende sit hjem herunder især medarbejdere og beboere, når der skal sættes skub i at vurdere og dokumentere den konkrete indsats. Denne proces bør tage udgangspunkt i den oplevede hverdag frem for en ønskelig hverdag. Det konkrete arbejde viser med eksemplets magt, hvad værdierne er for det enkelte hjem. Ledelsen skal sammen med medarbejdere arbejde med at gøre værdierne vedkommende, og det er ikke gjort med at sætte dem på hjemmesiden eller i flotte brochurer. Arbejdet med værdier er i princippet endeløst, og skal udtrykkes i de konkrete handlinger hos personalet. 9 Værdierne er væsentlige for bestyrelse, ledelse, medarbejdere og beboere. De er et fælles anliggende og er integreret i de daglige rutiner. Erland Hansen fremhæver, at selvom værdierne eksisterer på hjemmet i forvejen, er der alligevel behov for, at der arbejdes aktivt og eksplicit med dem i hverdagen. I det øjeblik, medarbejderne kan se og mærke, at hjemmets værdier indgår som et væsentligt kriterium i vurderingen af deres arbejdsindsats, er der skabt gode chancer for, at værdierne kommer til at definere og guide deres adfærd. Mission, vision og strategiske prioriteringer Missionen bør være klart formuleret og kendt af alle medarbejdere og herunder lovgrundlaget for det enkelte hjem. Det enkelte hjems vision for de kommende år udspringer af missionen, så medarbejdere og ledelse sammen tager stilling til at stille klare og operationelle mål. Erland Hansen pointerer, at målene skal være få, så den enkelte medarbejder kan agere professionelt og konstruktivt. Medarbejderne er med til at formulere løsninger og tager ansvar i det konkrete arbejde. Det kræver, at ledelsen og mellemlederne er ansvarlige for at skabe et lyttende og udviklende miljø. Medarbejdernes evner til dette styrkes gennem feedback og vejledning i at løse opgaver. Erland Hansen beretter, at det er deres erfaring, at gruppeledere og mellemledere skal kvalificeres til at kunne coache medarbejderne i hverdagen, så alle bliver set, hørt og forstået. Evaluering, læring og udvikling Der skal afsættes tid til de forskellige processer, så de både prioriteres af bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Der skal bruges arbejdstid på løbende dokumentation af de prioriterede indsatser, så resultaterne efterfølgende kan anvendes til læring og udviklingsarbejde. Erland Hansen understreger, at resultaterne af indsatsen skal indgå i det videre arbejde. Der bør overvejes metoder for læring og udvikling, og hvem skal snakke med hvem og om hvad hvornår for at skabe det maksimale udbytte. Det er vigtigt, at processen og resultaterne får tilstrækkelig organisatorisk bevågenhed og relevans for at skabe gode betingelser for sikring af kvaliteten. Det handler om at komme i gang og insistere på realistiske mål i den faglige indsats, så det bliver en styrke og glæde, også i Mariehjemmene, at have fokus på at skabe udvikling og læring.

10 Fra vores egen verden Mariehjemmene har gennem snart 50 år samarbejdet med kommuner og regioner om at tilbyde boliger til mennesker med behov herfor. Der er al mulig grund til at tro på fremtiden, fordi vores organisationsform i bund og grund er dybt sympatisk og i stor vækst. Det er mit håb, at denne artikel kan være med til at skabe debat om imagepleje for Mariehjemmene i forhold til at have endnu mere fokus på socialt entreprenørskab. Den sociale entreprenør har først og fremmest en social mission. Men forretningsaspektet følger tit lige efter. MARIEHJEMMENE har momentum! Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Hvad kendetegner en social virksomhed? Det er trendy både i Danmark og resten af verden at have fokus på at være en social virksomhed, hvor økonomi og humanisme går hånd i hånd. 1 Det afspejler sig blandt andet i begreber som social ansvarlighed, bæredygtighed, etiske investeringer, omdømmekvotient og tredobbelt bundlinje med fokus på økonomi, social ansvarlighed og miljøhensyn. Den etbenede økonomiske logik er ikke længere nok, og virksomheder ser generelt sig selv på en bredere platform som en del af samfundet. Toneangivende firmaer i Danmark som fx TDC arbejder med Corporate Volunteering, hvor hver medarbejder hvert år bruger 8 timers betalt arbejdstid til fordel for Børns Vilkår. I Novo Nordisk får medarbejderne via deres arbejde mulighed for at lave frivilligt socialt arbejde i fritiden som frynsegode. Fonden Mariehjemmene kan måske godt profilere sig lidt klare i denne sammenhæng: Vi er sat i verden for at hjælpe andre og overskuddet geninvesteres for at understøtte vores formål. Vi er uafhængige og har intet tilhørsforhold til religiøse eller politiske foreninger eller bevægelser. Men vi er dedikeret til at samarbejde med den offentlige sektor for at tilbyde pleje, støtte og omsorg til mennesker med behov herfor. Nyt Mariehjem i Ringsted Bofællesskab for Autister 10

11 Sidst men ikke mindst bygger vores indsats på en folkelig tradition med etablering af selvejende institutioner med en valgt bestyrelse, som topledelse for hver enkelt hjem. Denne kobling mellem det offentlige og det private er væsentlig for Mariehjemmene for at kunne skabe udvikling og fornyelse for beboere, ansatte og lokalsamfundet. Hvorfor tænke i vækst? Hvad enten man er her for profit eller ej, så er det nødvendigt at vedligeholde og investere i nye projekter, som skal bidrage til at skabe udvikling og fastholde kapaciteten. Man kan sagtens tjene penge og kæmpe for bedre verden samtidig: se firmaet Nogle af vores aktiviteter forsvinder (Rikke Mariehjemmet), og der kommer nye til. Etablering af nye boliger har vist sig at tage lang tid. Det er nødvendigt at tænke i vækst, så vi er med til at fastholde vores berettigelse i forhold til at løse sociale problemer på nye måder. Der er al mulig grund til at hilse de to nye hjem i Ringsted velkommen, fordi de er med til at tydeliggøre vores berettigelse og at fastholde forretningsgrundlaget, fordi der skabes økonomisk vækst. Det er derfor vigtigt at have nye projekter i pipe-linen, så vi har en klar vækstprofil, selvom vi ikke er sat i verden for profit. Det er med til at holde et højt fagligt niveau og skaber social innovation og nyudvikling både i forhold til de eksisterende hjem og nye hjem. Der er de seneste10 år sket en voldsomt vækst i nonprofit sektoren, og sektoren vil vokse markant de næste år. Er social innovation Mariehjemmene varemærke?.. om imagepleje potentielle beboere og pårørende, så denne kombination af interessenter er med til at udvikle nye tiltag. Initiativet kommer ofte i samspil mellem os og de berørte engagerede eller interesserede borgere, som er drevet af et indefrakommende socialt engagement, og de har visioner, vilje, tålmodighed og handlekraft til at være med til at skabe nye boliger, fx det kommende Meta Mariehjemmet. Det styrker potentialet om det aktive medborgerskab og ikke mindst det lokale netværk, når sygeplejersken, den fhv. borgmester, borgerforeningen, den lokale købmand og andre går sammen om at etablere friplejeboliger, frem for at det er kommunens politikere og embedsmænd, som træffer alle beslutninger! Vi skal gøre en forskel Vi etablerer boliger og drive forskellige hjem, som borgerne aktivt søger, fordi de har Mariehjemmenes varemærke, og vi skal forsætte med at være dygtige til at skabe attraktive arbejdspladser. Det handler ikke om at være den bedste i Danmark, men om at være den bedste for hver enkelt beboer i Mariehjemmenes regi. Det er helt basalt evnen til at skabe frugtbare relationer, gennemskue og interagere i et arbejdsfællesskab på daglig basis. Det er at møde alle slags medarbejdere/ kolleger og situationer med et konstruktivt overblik, der skaber tillid i relationerne. Det vil sige at kunne behandle hver medarbejder/kollega præcis på den måde, der tjener ham/hende og hjemmet bedst. Den medarbejder, som føler sig værdsat og respekteret, udfordret og tryg i sit arbejdssted, er en medarbejder, der vil og kan give sit maksimale bidrag både til fællesskabet og arbejdspladsen. I Mariehjemmene regi arbejder vi med social innovation, fordi vi etablerer boliger til mennesker med behov herfor i tæt samarbejde med mange forskellige aktører såsom kommuner, interesseorganisationer, eksperter, (Footnotes) 1 Denne artikel er inspireret af Tania Ellis bog: De nye pionerer om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden, Jyllands-Posten Forlag Nyt Mariehjem i Ringsted Bofællesskab for udviklingshandicappede 11

12 Fonden Mariehjemmene afholder torsdag den 13. marts 2008 temadag i Kulturhuset i Valby, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby for medarbejdere, ledelse og bestyrelsesmedlemmer. Aggression, vold eller trusler om vold er blevet hverdag for mange medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Der skal tages hånd om volden og truslerne på arbejdspladsen også selvom volden er et udtryk for afmagt, frustrationer eller fortvivlelse. Forebyggelse handler både om at have et beredskab, om at skabe et ordentligt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne støtter hinanden - og om at kende signalerne og lære at sige fra overfor de truende og voldelige brugere/beboere. Det handler om at få skabt det gode møde, så situationen ikke udvikler sig voldeligt. Hvad er vold som MarieBladets bagside Temadag om vold og trusler en udfordring for alle på arbejdspladsen begreb, hvad gør vold ved os - og hvordan udfordrer den vores faglighed? Temadagen vil veksle mellem teori og eksempler fra praksis, hvor deltagerne inviteres til at medbringe eksempler fra praksis, der kan lægges til grund for debat og sparring. Dorthe Perlt, chefkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS. Er blandt andet projektleder for projekter om forebyggelse af vold og mobning på arbejdspladsen. Hun er oplægsholder og processtyrer på temadagen. Tilmelding pr. mail til Debbie Nielson: eller Kristian Wedel Andersen: Printvenlig version med detaljeret program Uden mad og drikke du r helten ikke På Ellen Mariehjemmet er vi rigtig glade! Vi har fået del i Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Vores projekt har titlen Ellen Mariehjemmet stiller skarpt på de småt spisende ældre beboere. Til en start er vi i gang med at udarbejde en kostpolitik, der skal danne ramme for projektet. Vi har investeret i en ny stolevægt, så vi kan kontrolveje Ellen Mariehjemmet, Gilleleje alle beboere, og især de beboere, som ikke har særlig meget lyst eller appetit til mad. Vi har indkøbt nye runde spiseborde, som giver bedre plads til at få kørestole på plads, ser hyggeligere ud, og så er der altid plads til en til ved runde borde. Alle medarbejdere inddrages og deltager aktivt i processen på den ene eller anden måde. Pårørende og andre interesserede medinddrages ad hoc. Vi ser frem til at komme i gang / Forstander Lene Tronier At arbejde med værdier i praksis Et samspil mellem beboere, pårørende og medarbejdere om værdierne På Else Mariehjemmet er vi også glade. Vi har fået penge fra samme pulje som Ellen Mariehjemmet til at sætte skub i værdidebatten. Vi har mulighed for sammen med eksterne konsulenter at genstarte en værdiproces, hvor både beboere, de pårørende og medarbejdere er Else Mariehjemmet, Humlebæk med til at identificere og implementere værdierne i det daglige arbejde. Der er tre betingelser for projektet: Den første betingelse er at betragte beboere og pårørende som kompetente mennesker, der kan bidrage konstruktivt til værdiprocessen. Den grundlæggende antagelse er forbundet med en holdning til, at alle mennesker har ret til det gode liv på egne betingelser. Den anden betingelse er, at oplevelser altid er rigtige for det enkelte menneske. De behøver ikke at udtrykke hele sandheden, men det er vigtigt, at vi anerkender, at man har oplevet det således, som man giver udtryk for. Den tredje betingelse er at acceptere både pårørende og beboere som aktive deltagere i hele værdiprocessen, så de er med til at formulere og implementere værdierne. Projektperioden forløber fra 1. februar 2008 til den 30. november 2009 / Forstander Hanne Munkholm 12

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

MarieBladet. Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej. Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods

MarieBladet. Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej. Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods MarieBladet Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods Friplejeboligloven 3000 meter forhindringsløb Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej Mangfoldighed et must hvordan fanger vi mænd?

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Henrik. September 2008 Side 3

Henrik. September 2008 Side 3 Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Dagens dont på Dorthe Marie

Dagens dont på Dorthe Marie Dagens dont på Dorthe Marie Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Allerede forud for husets modernisering var Dorthe Mariehjemmet et stort plejehjem med 67 beboere. Og med 90 beboere

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN 12 REFLEKSIONER Egotrip eller fællesskab? Autoritet eller integritet? Feed forward! Led efter løsninger Kend din forretning Aktivér

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK Statement No: Indicator No: Exellence in Social Services A : 1,2,3 B: 6 F : 2,7 G: 7 H: 5 Udarbejdet: 21/06/ 11 Revideret: 20/08/ 15 Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 Erstatter: 21/06/ 11 8,20,21,24,28 Assurance

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

MarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!!

MarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!! MarieBladet Ansvar - Magt - Indflydelse Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i Beboer boere e i bestyrelsen elsen - det er vi andre,, der må ændre os Indfly lydelse som en byr yrde --

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere