MarieBladet. Imagepleje - social mission som mærkevare? Tomhedens modstilling... - at få mening i sit eget livs historie

Transkript

1 MarieBladet Tomhedens modstilling... - at få mening i sit eget livs historie Intet kommer af intet - hårdt arbejde er vejen til succes Imagepleje - social mission som mærkevare? Beboerne går til gryderne - køkkenjobs til beboere på Karen Marie Leder Hvad er vi til for? Februar 2008

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Bostedet Karen Marie laver igen mad i eget køkken og seks beboere har bestået hygiejnekursus og sikret sig et godt job. På billedet glade beboere og medarbejdere. Læs mere i artikel side 4 og 5. Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Hvad er vi til for? Adskillige gange har vi her i MarieBladet peget på, at vi står for høj kvalitet og at vi ønsker at udvikle områder indenfor sociale tilbud først og fremmest boliger. Når vi beskriver os selv og vores kvaliteter, er det jo for løbende at inspirere til en videreudvikling, og ikke mindst derfor skal vi hele tiden være opmærksom på, hvad der sker i vores omgivelser. Selv med de forskellige privatiseringsmodeller - hvor vi bl.a. selv har været i en foregangssituation - er blikket på omgivelserne vigtigt. Det er der især to grunde til: For det første er det trods alt ikke Mariehjemmene, der tegner sig for hovedparten af tilbud i Danmark eller i enkelte kommuner, og for det andet er det i vores velfærdssamfund sådan, at det er det offentlige, der betaler for de aktiviteter, vi driver. Der vil næsten altid være alternative tilbud, som kan anvendes i stedet for Mariehjemmene, og derfor er det så vigtigt, at der er tillid til vore tilbud, og at vi er i front mht. at udvikle relevante nye tilbud. Det er i en sådan position Mariehjem bliver valgt af brugere, som jo i stigende grad har valgmuligheder, og at det offentlige betaler regningerne med en fornemmelse af, at der betales for gode indsatser. Derfor er det så vigtigt at lytte til de ønsker til kvalitetssikring, der kommer fra det offentlige - og leve op til ønskerne. Det, vi kan kræve, er at virkeliggørelsen af nye projekter - og udvikling i det hele taget - finder sted på en facon, som giver os mulighed for også selv - og på en meningsfuld måde - at få fornøjelse af at gøre ønsker til konkret virkelighed. Derved bringer vi os i en position, så vi får mulighed at leve op til vores egne mål om at være til gavn for personer i samfundet, der har udækkede behov for en kvalitativ indsats til deres udvikling og daglige tilværelse. God læselyst og godt nytår ønskes af Redaktionsgruppen 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Fonden Mariehjemmene Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Eget køkken på Bostedet Karen Marie Tomhedens modstilling Mariehjemmene har momentum Mangfoldighed Fra den store verden Udvikling af kvalitetsmodeller Bagsiden Temadag om vold og trusler - en udfordring for alle på arbejdspladsen. 12 Store bevillinger fra Velfærdsministeriet til to Mariehjem Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Velfærdsministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 438 medarbejdere, og antallet af personer er i alt 83 i de 21 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden eget køkken på Bostedet Karen Marie Artikel af Jens Skovgaard Nielsen, bestyrelsesformand Bostedet Karen Marie For nogle få år siden besluttede Karen Marie at lade et centralkøkken uden for bostedet fremstille måltiderne. I forbindelse med rationaliseringer blev dette centralkøkken lukket og driften i stedet lagt over til Næstved Kommune. Karen Marie fulgte med; men der opstod samtidigt tanker hos ledelse og personalegruppe om at det kunne bibringe beboere og medarbejdere et rigere liv, hvis de selv bestemte over maden. På bestyrelsesmøder fremlagde forstander John Kudahl planerne, som omfattede ansættelse af en køkkenleder, renovering af det tidligere køkken samt planer om at inddrage beboerne så meget som muligt i forandringen og i selve driften. Køkkenet er nu indviet og har været i drift siden årsskiftet, og det har været en spændende proces, udtaler køkkenleder, økonoma Mette Thorsøe, som sammen med Inge og Dorthe har stået for de fleste forberedelser: Jeg blev ansat for et halvt år siden til at forberede og drive køkkenet i samarbejde med borgere og personale. Det var et samarbejde, jeg savnede i mit tidligere arbejde, hvor jeg bare skulle lave maden. Jeg har haft mange overvejelser, om hvad der ville være det rigtige at gøre; kommer køkkenet til at virke efter hensigten? - bliver brugertilfredsheden tilstrækkelig høj? - og rækker pengene? Men da jeg brænder for at lave velsmagende og fedtfattig mad sammen med stor involvering og medindflydelse fra brugerne, har forberedelserne været en spændende og frugtbar proces. Måltiderne skal være en stribe af daglige højdepunkter. Starten er gået fint, og vi er formelt ved at ansætte flere borgere i køkkenet som medhjælpere. Hygiejnekursus og løn Køkkenet er, efter renovering, blevet godkendt af myndighederne som samtidig stillede krav om, at alle, der skal have noget med maden at gøre, skulle deltage 4 Jim Larsen har fået tjansen med at forme hakkebøfferne. Mon ikke det lige er noget for ham. Glad ser han ud.

5 .. eget køkken igen i 3 dages undervisning og bestå prøven i almen køkkenhygiejne. Derfor blev det annonceret, at beboere der var interesseret i job i køkkenet, skulle henvende sig. Syv meldte sig som interesserede og deltog derefter i undervisningen. Seks bestod og fik diplom for godkendt prøve. Forstander John Kudahl fortæller, at han forventer at tilbyde, de beboere, der arbejder i køkkenet, en timeløn på kr. 20, og at denne udgift indgår som normal omkostning for køkkendriften. Mette Thorsøe forklarer endvidere, at råvarerne helst skal være økologiske og komme fra lokale landbrug. På denne måde sikres sund mad og en mere bæredygtig tilvejebringelse, idet transporten til Karen Marie er kort. Køkkenet forbereder i alt seks måltider og mellemmåltider om dagen. I forbindelse med køkkenet ligger cafeteriet, hvor måltiderne kan indtages. Det har vist sig, at åbningstiden skulle udvides, så brugerne kan spise på de tidspunkter, der passer dem bedst. Maden serveres nu i følgende tidsrum: Morgenmad: 8:00-9:00 Formiddagskaffe: 9:30-10:00 Middag: 11:30-13:00 Eftermiddagskaffe: 14:30-15:00 Aftensmad: 17:30-18:30, og Aftenkaffe: 19:30 i Brittas Hus Planlægning af menu På et beboermøde vælges der hver måned to repræsentanter, der sammen med Mette Thorsøe lægger menuplanen for den kommende måned. Desuden får alle fødselarer lov til at bestemme menuen på sin fødselsdag. På den måde kan alle få netop deres yndlingsretter, og hver enkelt er klar over, at menuen er bestemt af brugerne selv. Jim Uffe Larsen, som er beboer på Karen Marie udtaler: Jeg har fået lyst til at lave mad; maden er blevet bedre, og jeg kan måske endda tage lidt på. Lige nu er jeg og mine kolleger ved at vaske op, i morgen skal vi holde møde og aftale vagtplan. Jeg regner med at kunne arbejde i køkkenet hver dag fra 8:30 til 13:30, undtaget om onsdagen, hvor jeg skal i sejlklubben, når det bliver forår For alle involverede parter er det nye køkken et af bidragene til at leve op til den nye strategi, som omtales i næste nummer af dette blad. Økologi, bæredygtighed og forlængede åbningstider Jobbet i opvasken skiftes man til at tage. Her er det Tony Hansens tur. Intet job i køkkenet uden et hygiejnekursus. Birthe Jørgensen og Malene Møller viser stolte og glade deres kursusbevis frem. 5

6 Samtale mellem Flemming Høj Jermiin, forstander Dorthe Mariehjemmet og sognepræst Niels Jørgen Østergaard om tomhed eller at være fyldt op. Fra vores egen verden En gammel mand sidder i sin kørestol. Han er afatisk og har mistet talens brug. Han klarer ikke sig selv mere. Skal have så meget hjælp, at han må bo på plejehjem. - Så det gør han. Forstår alt. I hans hoved er der ikke noget i vejen med sætningerne og ordene. Det er, når de skal ud over læberne, det går galt. Perspektiv for den kommende have på Dorthe Mariehjemmet Tomhedens modstilling Han sidder hver dag i alle vågne timer dér i sin kørestol. Siger intet. Tænker alt. Kører mange gange hen til vinduet og sidder der og kikker ud. En gang var han karl for sin hat. Stor i slawet. Altid god for en kvik bemærkning. Ikke bange for noget eller nogen! -Bare kom an, du!! Nu sidder han der og skubber sig rundt med det raske ben. Iagttager og tænker. Siger det ene ord, der er tilbage, når man taler med ham Det er billedet af ham og billedet af de andre, som bor på et plejehjem, som sidder dér og sidder, der er baggrund for en samtale med plejehjemmets præst, Niels Jørgen Østergaard, om tomhed eller hvordan man i øvrigt skal opfatte de mange timer, hvor gamle sidder og ikke gør noget, ikke foretager sig noget. Man skal jo huske på, at samfundet også flytter sig hele tiden! Det, man engang oplevede som almindeligt, kan meget vel være noget, vi nu om dage finder mærkeligt siger Niels Jørgen Østergaard og fortsætter: Da boede hovedparten af befolkningen på landet, men frem for alt: man arbejdede der, hvor man boede, mens man nu arbejder andre steder, end der, hvor man bor. Men på det tidspunkt sad de gamle også og bare gloede. Forskellen er vel snarere, at dengang sad man derhjemme. Nu har samfundet overtaget ansvaret for at have olde boende. 6 Hun bor på plejehjem nu. Og så er det jo der, hun sidder og bare sidder. -Og hvorfor? -Jo simpelthen fordi de to, der kunne passe hende i gamle dage nu begge to er på arbejde. Udearbejde! Vi køber os til mere nu. Vi køber os dybest set til alting. Vi arbejder mere. Selvom arbejdstiden er blevet stadig kortere, arbejder vi mere. -Men dertil kommer ikke mindst, at vi stiller meget større krav til tilværelsen. Vi forlanger kvalitet. Kvalitetstid! Sådan nogle kætterske tanker var der ikke råd til før i tiden. Når vi endelig har fri for alt det arbejde, vi skal lave, vil vi ha kvalitetstid, vil vi! Fri! -Og med til det hører ikke at vi skal passe olde. Det må nogle andre gøre. -Så det er der så nogle andre, der gør! Men der ligger jo også i hele antagelsen af, at ham din ven i kørestolen oplever tomhed, at vi er begyndt at tænke sådan! -At det at sidde og kikke ud i luften

7 .. tankerne flyder er tomhed og mangel på kvalitetstid. -I gamle dage talte man om skumringstimen. -Og jeg kan da huske min oldemor, der bare satte sig der i sin gyngestol i halvanden times tid omkring skumring og gjorde ingenting. Bare sad. Ikke nødvendigvis sov, men sad og lod tankerne flyde. Det tror vi måske i dag, er manglende kvalitetstid? Men har vi forstand på det? Er det fordi vi måler det med vores egen fortravlede målestok? Måske er det sådan, at skumringstimen, refleksionen, fordybelsen er kvalitetstiden for den gamle? -Man skal være klar over, at ensomhed og tomhed ikke er det samme. -Ligesom dette at være alene med sig selv ikke nødvendigvis er ensomhed! Ensomheden ville være mindre, hvis gamle mennesker med behov for plejehjem havde mere overskud. -Men det har de jo netop ikke! De er jo netop kommet på plejehjem, fordi de ikke magter, ikke har kræfter til at klare sig selv. -Så det er vel ligesom det grundvilkår, der er for mennesker i plejehjem. -I hvert fald sådan som vi i vores samfund vælger at lægge tingene til rette Sognepræst ved Islev Kirke og Dorthe Mariehjemmets præst Niels Jørgen Østergaard Ensomheden vælger vi at tage os af ved at strukturere. Vi laver besøgstjenester. Skaffer besøgsvenner. Som pårørende lægger vi struktur på, at vi besøger olde hver onsdag på vej hjem fra arbejde eller på vej til banko Vi organiserer og strukturerer. Jeg kan registrere, at i min tid som præst, har vores arbejde ændret karakter. Hvor vi tidligere brugte en ret stor del af vores tid på hjemmebesøg til gamle og syge, bruger vi nu i langt større udstrækning tiden på events. Altså at vi i vores samtid tænker kvalitetstid i forhold til kirkelivet som dette at få oplevelser ved at deltage i kirkelige aktiviteter vel i virkeligheden somme tider på bekostning af den stille stund til fordybelse? Islev kirke, hvor jeg arbejder, har en meget stor besøgstjeneste. En mennesker i vores menighed har en besøgsven via kirken, og menigheden har selv så megen indsigt i sig selv, at den véd, hvem der har behov for en besøgsven.. Så der er et netværk, som fungerer, og som er stærkt.. Men det er fordi de var nybyggerne. De byggede så at sige Rødovre. Og de bygge i hvert fald Islev Kirke! Men nybyggernes børn ta r ikke over! De har ikke den samme stærke pionér-ånd, og de agerer som alle vi andre pårørende: vi strukturer vort besøg hos olde til at være det, vi klarer hver onsdag på vej til bridge eller banko eller wellness-centret. 7 Men hvis pointen er, at ensomhed kan vi i en vis forstand gøre noget ved, så er tomhed jo dybest set et menneskeligt eksistentielt problem! Tomheden handler om vores egen indstilling til livet. I Prædikernes Bog kan du læse, at alt er tomhed. Vi jager alle efter vinden. Efter ingenting. Det vil sige de materielle goder.. Man skal forstå, at livet, verden, tilværelsen er skabt med tomheden som baggrund og grundvilkår! Vi har selv ansvaret for at det liv, vi har fået lagt i hænderne, fyldes med historie og fortælling, og derved ikke bliver til tomhed. -Livet er så at sige en artikuleret modsigelse af tomheden! Vi skal hver især fortælle vores eget liv. Vi har brug for livsfortællingen for at fortælle sig selv. for at sætte sit eget liv i relief og skabe dets modstilling til tomheden. Livets kunst er at få mening i sit eget livs historie. Derudaf skabes meningen med livet...og vi andre, som endnu kan og forstår! Vi har somme tider den opgave at fremkalde den livshistorie, som olde skal have hjælp til at kalde frem, så den kan give mening i hendes liv

8 Fra den store verden Ved det seneste folketingsvalg drøftede politikerne, om bureaukratiet har taget overhånd i forhold til de basale dyder omsorg, varme og menneskelig kontakt. Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene På trods af denne politiske diskussion er der mere fokus end nogensinde på dokumentation og evaluering.det handler især om kvalitetssikring og styring, som der stilles krav om via tilbudsportalen og certificering i forhold til friplejeboligloven. Kvalitetssikring, dokumentation og kontrolsystemer er væsentlige parametre, når man som os driver plejehjem og botilbud for forskellige mennesker. Sagen omkring Botilbuddet Tokanten i København Kommune har bidraget til dette synspunkt og tydeliggjort behovet for at arbejde med ledelse, udvikling og kvalitetssikring af ydelserne. Udvikling af kvalitetsmodeller Der er selvsagt ikke entydige forklaringer på svigt i kvaliteten; men der er al mulig grund til at sætte fokus på at sikre kvaliteten i forhold til beboerne og at skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne. Jeg har talt med Erland Hansen, psykolog og medlem af centerledelsen på Hedelund, et socialpsykiatrisk botilbud i Københavns Kommune. Her arbejder han med at implementere en særlig kvalitetsmodel. Han synes, det er relevant, at kommunen har mulighed for at vurdere, hvad de egentlig får for pengene. Denne artikel vil komme med nogle konstruktive overvejelser, som kan bidrage til at skabe et bedre grundlag for at sikre kvaliteten også i Mariehjemmene. vurdering og kvalitetsforbedring, så der skabes mulighed for refleksion og læring i relation til praksis. Hvad er perspektivet? Erland Hansen understreger, at det kan være nyttigt at skelne mellem de interne og eksterne perspektiver på styring, kvalitetssikring og dokumentation. Kommunen har bestilt en opgave hos os, som de ønsker udført bedst muligt, så borgeren får leveret de rigtige ydelser til den rigtige kvalitet og pris. Det er derfor væsentligt at overveje, hvilke modeller der bruges i forhold til kommunerne, så vi stadig har vores berettigelse som organisation. De interne perspektiver med kvalitetssikring og dokumentation er med til at sikre muligheder for en kontinuerlig 8 Erland Hansen, psykolog og medlem af centerledelsen på Hedelund, Københavns Kommune.

9 .. intet kommer af intet Det er Erland Hansens opfattelse, at kvalitetsmodellen i højere grad også kan blive et kundskabsgenererende værktøj, som løbende producerer relevant viden til det personale, der arbejder med den konkrete udførelse. Det er afgørende, at både beboere og medarbejdere bliver inddraget og får ejerskab til kvalitetsmodellen. Det kan gøres ved spørgsmål som: Hvad har været de vigtigste situationer, der har skabt kvalitet i indsatsen? Hvornår får vi det til at lykkes? Hvor kan vi skabe størst effekt? Hvilke kompetencer har vi brugt? Hvad er det, vi gør der? Hvad gjorde det til noget særligt? Hvor vil vi gerne hen? Hvad vil vi satse på? Hvad skal vi gøre mere af/mindre af? Forestil dig at vi lykkes med det hvordan ser det ud? Denne type spørgsmål er vedkommende og inkluderende, så der skabes engagement og deltagelse hos medarbejderne. Det er et stort arbejde, som både kræver tid og ressourcer af beboere, medarbejdere og ikke mindst ledelse, hvis det skal blive et aktiv redskab. Intet kommer af intet Hvad enten I arbejder ud fra Lean Management eller Balanced Scorecard eller diverse effektmålinger, så er vejen til succes først fremmest hårdt arbejde og handling. Erland Hansen beretter, at vejen til succes afhænger af, hvordan man gennemfører strategien i praksis. Dette indebærer, at ledelsen har en viden om ledelsesmæssige strategier, samt hvilke det vil være hensigtsmæssigt at vælge i forhold til den konkrete arbejdsplads. Det er altså først og fremmest vigtigt at kende sit hjem herunder især medarbejdere og beboere, når der skal sættes skub i at vurdere og dokumentere den konkrete indsats. Denne proces bør tage udgangspunkt i den oplevede hverdag frem for en ønskelig hverdag. Det konkrete arbejde viser med eksemplets magt, hvad værdierne er for det enkelte hjem. Ledelsen skal sammen med medarbejdere arbejde med at gøre værdierne vedkommende, og det er ikke gjort med at sætte dem på hjemmesiden eller i flotte brochurer. Arbejdet med værdier er i princippet endeløst, og skal udtrykkes i de konkrete handlinger hos personalet. 9 Værdierne er væsentlige for bestyrelse, ledelse, medarbejdere og beboere. De er et fælles anliggende og er integreret i de daglige rutiner. Erland Hansen fremhæver, at selvom værdierne eksisterer på hjemmet i forvejen, er der alligevel behov for, at der arbejdes aktivt og eksplicit med dem i hverdagen. I det øjeblik, medarbejderne kan se og mærke, at hjemmets værdier indgår som et væsentligt kriterium i vurderingen af deres arbejdsindsats, er der skabt gode chancer for, at værdierne kommer til at definere og guide deres adfærd. Mission, vision og strategiske prioriteringer Missionen bør være klart formuleret og kendt af alle medarbejdere og herunder lovgrundlaget for det enkelte hjem. Det enkelte hjems vision for de kommende år udspringer af missionen, så medarbejdere og ledelse sammen tager stilling til at stille klare og operationelle mål. Erland Hansen pointerer, at målene skal være få, så den enkelte medarbejder kan agere professionelt og konstruktivt. Medarbejderne er med til at formulere løsninger og tager ansvar i det konkrete arbejde. Det kræver, at ledelsen og mellemlederne er ansvarlige for at skabe et lyttende og udviklende miljø. Medarbejdernes evner til dette styrkes gennem feedback og vejledning i at løse opgaver. Erland Hansen beretter, at det er deres erfaring, at gruppeledere og mellemledere skal kvalificeres til at kunne coache medarbejderne i hverdagen, så alle bliver set, hørt og forstået. Evaluering, læring og udvikling Der skal afsættes tid til de forskellige processer, så de både prioriteres af bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Der skal bruges arbejdstid på løbende dokumentation af de prioriterede indsatser, så resultaterne efterfølgende kan anvendes til læring og udviklingsarbejde. Erland Hansen understreger, at resultaterne af indsatsen skal indgå i det videre arbejde. Der bør overvejes metoder for læring og udvikling, og hvem skal snakke med hvem og om hvad hvornår for at skabe det maksimale udbytte. Det er vigtigt, at processen og resultaterne får tilstrækkelig organisatorisk bevågenhed og relevans for at skabe gode betingelser for sikring af kvaliteten. Det handler om at komme i gang og insistere på realistiske mål i den faglige indsats, så det bliver en styrke og glæde, også i Mariehjemmene, at have fokus på at skabe udvikling og læring.

10 Fra vores egen verden Mariehjemmene har gennem snart 50 år samarbejdet med kommuner og regioner om at tilbyde boliger til mennesker med behov herfor. Der er al mulig grund til at tro på fremtiden, fordi vores organisationsform i bund og grund er dybt sympatisk og i stor vækst. Det er mit håb, at denne artikel kan være med til at skabe debat om imagepleje for Mariehjemmene i forhold til at have endnu mere fokus på socialt entreprenørskab. Den sociale entreprenør har først og fremmest en social mission. Men forretningsaspektet følger tit lige efter. MARIEHJEMMENE har momentum! Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Hvad kendetegner en social virksomhed? Det er trendy både i Danmark og resten af verden at have fokus på at være en social virksomhed, hvor økonomi og humanisme går hånd i hånd. 1 Det afspejler sig blandt andet i begreber som social ansvarlighed, bæredygtighed, etiske investeringer, omdømmekvotient og tredobbelt bundlinje med fokus på økonomi, social ansvarlighed og miljøhensyn. Den etbenede økonomiske logik er ikke længere nok, og virksomheder ser generelt sig selv på en bredere platform som en del af samfundet. Toneangivende firmaer i Danmark som fx TDC arbejder med Corporate Volunteering, hvor hver medarbejder hvert år bruger 8 timers betalt arbejdstid til fordel for Børns Vilkår. I Novo Nordisk får medarbejderne via deres arbejde mulighed for at lave frivilligt socialt arbejde i fritiden som frynsegode. Fonden Mariehjemmene kan måske godt profilere sig lidt klare i denne sammenhæng: Vi er sat i verden for at hjælpe andre og overskuddet geninvesteres for at understøtte vores formål. Vi er uafhængige og har intet tilhørsforhold til religiøse eller politiske foreninger eller bevægelser. Men vi er dedikeret til at samarbejde med den offentlige sektor for at tilbyde pleje, støtte og omsorg til mennesker med behov herfor. Nyt Mariehjem i Ringsted Bofællesskab for Autister 10

11 Sidst men ikke mindst bygger vores indsats på en folkelig tradition med etablering af selvejende institutioner med en valgt bestyrelse, som topledelse for hver enkelt hjem. Denne kobling mellem det offentlige og det private er væsentlig for Mariehjemmene for at kunne skabe udvikling og fornyelse for beboere, ansatte og lokalsamfundet. Hvorfor tænke i vækst? Hvad enten man er her for profit eller ej, så er det nødvendigt at vedligeholde og investere i nye projekter, som skal bidrage til at skabe udvikling og fastholde kapaciteten. Man kan sagtens tjene penge og kæmpe for bedre verden samtidig: se firmaet Nogle af vores aktiviteter forsvinder (Rikke Mariehjemmet), og der kommer nye til. Etablering af nye boliger har vist sig at tage lang tid. Det er nødvendigt at tænke i vækst, så vi er med til at fastholde vores berettigelse i forhold til at løse sociale problemer på nye måder. Der er al mulig grund til at hilse de to nye hjem i Ringsted velkommen, fordi de er med til at tydeliggøre vores berettigelse og at fastholde forretningsgrundlaget, fordi der skabes økonomisk vækst. Det er derfor vigtigt at have nye projekter i pipe-linen, så vi har en klar vækstprofil, selvom vi ikke er sat i verden for profit. Det er med til at holde et højt fagligt niveau og skaber social innovation og nyudvikling både i forhold til de eksisterende hjem og nye hjem. Der er de seneste10 år sket en voldsomt vækst i nonprofit sektoren, og sektoren vil vokse markant de næste år. Er social innovation Mariehjemmene varemærke?.. om imagepleje potentielle beboere og pårørende, så denne kombination af interessenter er med til at udvikle nye tiltag. Initiativet kommer ofte i samspil mellem os og de berørte engagerede eller interesserede borgere, som er drevet af et indefrakommende socialt engagement, og de har visioner, vilje, tålmodighed og handlekraft til at være med til at skabe nye boliger, fx det kommende Meta Mariehjemmet. Det styrker potentialet om det aktive medborgerskab og ikke mindst det lokale netværk, når sygeplejersken, den fhv. borgmester, borgerforeningen, den lokale købmand og andre går sammen om at etablere friplejeboliger, frem for at det er kommunens politikere og embedsmænd, som træffer alle beslutninger! Vi skal gøre en forskel Vi etablerer boliger og drive forskellige hjem, som borgerne aktivt søger, fordi de har Mariehjemmenes varemærke, og vi skal forsætte med at være dygtige til at skabe attraktive arbejdspladser. Det handler ikke om at være den bedste i Danmark, men om at være den bedste for hver enkelt beboer i Mariehjemmenes regi. Det er helt basalt evnen til at skabe frugtbare relationer, gennemskue og interagere i et arbejdsfællesskab på daglig basis. Det er at møde alle slags medarbejdere/ kolleger og situationer med et konstruktivt overblik, der skaber tillid i relationerne. Det vil sige at kunne behandle hver medarbejder/kollega præcis på den måde, der tjener ham/hende og hjemmet bedst. Den medarbejder, som føler sig værdsat og respekteret, udfordret og tryg i sit arbejdssted, er en medarbejder, der vil og kan give sit maksimale bidrag både til fællesskabet og arbejdspladsen. I Mariehjemmene regi arbejder vi med social innovation, fordi vi etablerer boliger til mennesker med behov herfor i tæt samarbejde med mange forskellige aktører såsom kommuner, interesseorganisationer, eksperter, (Footnotes) 1 Denne artikel er inspireret af Tania Ellis bog: De nye pionerer om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden, Jyllands-Posten Forlag Nyt Mariehjem i Ringsted Bofællesskab for udviklingshandicappede 11

12 Fonden Mariehjemmene afholder torsdag den 13. marts 2008 temadag i Kulturhuset i Valby, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby for medarbejdere, ledelse og bestyrelsesmedlemmer. Aggression, vold eller trusler om vold er blevet hverdag for mange medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Der skal tages hånd om volden og truslerne på arbejdspladsen også selvom volden er et udtryk for afmagt, frustrationer eller fortvivlelse. Forebyggelse handler både om at have et beredskab, om at skabe et ordentligt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne støtter hinanden - og om at kende signalerne og lære at sige fra overfor de truende og voldelige brugere/beboere. Det handler om at få skabt det gode møde, så situationen ikke udvikler sig voldeligt. Hvad er vold som MarieBladets bagside Temadag om vold og trusler en udfordring for alle på arbejdspladsen begreb, hvad gør vold ved os - og hvordan udfordrer den vores faglighed? Temadagen vil veksle mellem teori og eksempler fra praksis, hvor deltagerne inviteres til at medbringe eksempler fra praksis, der kan lægges til grund for debat og sparring. Dorthe Perlt, chefkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS. Er blandt andet projektleder for projekter om forebyggelse af vold og mobning på arbejdspladsen. Hun er oplægsholder og processtyrer på temadagen. Tilmelding pr. mail til Debbie Nielson: den@mariehjem.dk eller Kristian Wedel Andersen: kwa@mariehjem.dk Printvenlig version med detaljeret program Uden mad og drikke du r helten ikke På Ellen Mariehjemmet er vi rigtig glade! Vi har fået del i Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Vores projekt har titlen Ellen Mariehjemmet stiller skarpt på de småt spisende ældre beboere. Til en start er vi i gang med at udarbejde en kostpolitik, der skal danne ramme for projektet. Vi har investeret i en ny stolevægt, så vi kan kontrolveje Ellen Mariehjemmet, Gilleleje alle beboere, og især de beboere, som ikke har særlig meget lyst eller appetit til mad. Vi har indkøbt nye runde spiseborde, som giver bedre plads til at få kørestole på plads, ser hyggeligere ud, og så er der altid plads til en til ved runde borde. Alle medarbejdere inddrages og deltager aktivt i processen på den ene eller anden måde. Pårørende og andre interesserede medinddrages ad hoc. Vi ser frem til at komme i gang / Forstander Lene Tronier At arbejde med værdier i praksis Et samspil mellem beboere, pårørende og medarbejdere om værdierne På Else Mariehjemmet er vi også glade. Vi har fået penge fra samme pulje som Ellen Mariehjemmet til at sætte skub i værdidebatten. Vi har mulighed for sammen med eksterne konsulenter at genstarte en værdiproces, hvor både beboere, de pårørende og medarbejdere er Else Mariehjemmet, Humlebæk med til at identificere og implementere værdierne i det daglige arbejde. Der er tre betingelser for projektet: Den første betingelse er at betragte beboere og pårørende som kompetente mennesker, der kan bidrage konstruktivt til værdiprocessen. Den grundlæggende antagelse er forbundet med en holdning til, at alle mennesker har ret til det gode liv på egne betingelser. Den anden betingelse er, at oplevelser altid er rigtige for det enkelte menneske. De behøver ikke at udtrykke hele sandheden, men det er vigtigt, at vi anerkender, at man har oplevet det således, som man giver udtryk for. Den tredje betingelse er at acceptere både pårørende og beboere som aktive deltagere i hele værdiprocessen, så de er med til at formulere og implementere værdierne. Projektperioden forløber fra 1. februar 2008 til den 30. november 2009 / Forstander Hanne Munkholm 12