fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS IVÆRKSÆTTERPOLITIK SÆT I VÆRK skab grobund for mere iværksætteri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS IVÆRKSÆTTERPOLITIK SÆT I VÆRK skab grobund for mere iværksætteri"

Transkript

1 fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS IVÆRKSÆTTERPOLITIK SÆT I VÆRK skab grobund for mere iværksætteri

2 forord 5 Iværksættere spiller en vigtig rolle for økonomien 6 Iværksætteri i Danmark 7 Teknologiudvikling og forskningsbaseret iværksætteri 8 Flere succesfulde spinouts og vækstvirksomheder fra universiteterne 8 Mere målrettede investeringer i iværksættervirksomheder med vækstpotentiale 9 Optimering af det danske erhvervsfremmesystem 10 Fremtidig lovgivning med plads til nye forretningsmodeller 11 Sandkassemiljø for afprøvning af ny finansiel teknologi og nye arbejdsmetoder 12 Entreprenant arbejdsudbud og styrket iværksætterkultur 13 Øget undervisning i iværksætteri på tværs af uddannelsesniveauer 13 Det skal kunne betale sig at være iværksætter 14 Talentforløb for unge iværksættere på landets ungdomsuddannelser 15 Iværksætteri på alle videregående uddannelser 15 Iværksættervenlig justering af fremdriftsreformen 15 Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske iværksættere 16 Finansiering af iværksætteri og vækst 17 Fradrag for brug af private rådgivere i opstartsvirksomheder 17 Flere investeringer i unge danske virksomheder 17 Flere opstartsvirksomheder skal vokse sig store i Danmark 18 Vækstkaution via lånecrowdfunding 18 Banker skal henvise til alternative kapitaludbydere 19 En offentlig sektor med plads til nye ideer og koncepter 20 Iværksættere skal gå efter offentlige milliardindkøb under udbudsgrænsen 20 Den offentlige sektor som arena for afprøvning af ny teknologi og nye arbejdsmetoder 21 Offentligt ansatte skal springe ud som iværksættere via afknopning 22 2 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 3

3 FORORD Succesfulde iværksættere og et solidt vækstlag i dansk erhvervsliv er afgørende for fremtidens vækst, innovation, jobskabelse og velstand. Succesfulde iværksættere og et solidt vækstlag i dansk erhvervsliv er afgørende for fremtidens vækst, innovation, jobskabelse og velstand. Det er vigtigt at huske på, at alle etablerede virksomheder, der får hjulene til at dreje rundt i Danmark, er et resultat af iværksætteri. Potentialet er stort, for aldrig før har det været nemmere at springe ud som iværksætter. Digitale løsninger understøtter ny forretning, og samtidig er myndighedskravene blevet mere smidige. Det har effekt, og de mange iværksættermiljøer, der er skudt op rundt om i landet betyder, at man ikke længere står alene med sine udfordringer og iværksætterdrømme. Samtidig har opbakningen i befolkningen og på Christiansborg aldrig været større, og der synes nærmest at være kø for at prise mulighederne i dansk iværksætteri. Men, men, men Det er desværre for tidligt endnu at kalde Danmark for en iværksætternation. Hvis Danmark skal matche lande som USA, Sverige og Storbritannien, skal der mere til. Forskningsbaseret viden omsættes i utilstrækkelig grad til nye virksomheder, undervisningssystemet uddanner unge med lønmodtagerlivet som hovedsigte, både iværksættere og investorer betaler uforholdsmæssigt dyrt for den risiko, de løber, og den offentlige sektor er alt for dårlig til at tænke i nye løsninger. Det skal der laves om på, og der påhviler os alle et ansvar, hvis det skal lykkes. Nye teknologier skal omsættes til nye forretningsmodeller, flere danskere skal gribe mulighederne for at udvikle nyt, der skal investeres i nye ideer med vækstpotentiale, risikoen ved at være iværksætter skal stå mål med den potentielle gevinst, og det skal når det går galt være nemmere at rejse sig efter en konkurs. Desuden skal den offentlige sektor i højere grad udfordre vanetænkningen og give plads til produktivitetsfremmende ideer og initiativer. Med en stærk iværksætterkultur og innovative iværksættermiljøer, der kan måle sig med de bedste i verden, kan vi på tværs af geografiske og branchemæssige skel og på tværs af alder, køn og nationalitet - få skabt flere nye virksomheder og vækstiværksættere, som vil bidrage afgørende til innovation, vækst og beskæftigelse i samfundet. Dette oplæg henvender sig til politikere og andre beslutningstagere. Formålet er at anvise veje og konkrete politikforslag, der kan skabe grobund for mere iværksætteri til gavn for samfundsøkonomien, etablerede- og nye forretningsområder. Jens Klarskov Adm. direktør, Dansk Erhverv 4 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 5

4 IVÆRKSÆTTERE SPILLER EN VIGTIG ROLLE FOR ØKONOMIEN IVÆRKSÆTTERE OG NYE VIRKSOMHEDER SPILLER EN VIGTIG ROLLE FOR DANMARKS ØKONOMI. DE BIDRAGER TIL VÆKST, ARBEJDSPLADSER OG INNOVATION I HELE ERHVERVSLIVET GENNEM NYE FORRETNINGSMODELLER OG SAMARBEJDE MED EKSISTERENDE VIRKSOMHEDER. En analyse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed viser, at det i høj grad er iværksættere, der skaber mere og ny beskæftigelse og det især til ufaglærte og faglærte. I perioden blev knap halvdelen af alle nye job således skabt i nystartede virksomheder. IVÆRKSÆTTERI I DANMARK Hvert år oprettes der i omegnen af nye virksomheder. Antallet svinger lidt med konjunkturerne i gode tider oprettes der flere, i dårlige tider færre. I årene op til finanskrisen blev der således etableret mere end nye virksomheder om året efterfulgt af et kraftigt fald til virksomheder i Vækstfondens Iværksætteranalyse fra 2014 viser, at kun lidt over halvdelen af alle nystartede virksomheder er aktive tre år efter etableringen. Resten må dreje nøglen om. Det er helt naturligt og en naturlig del af et sundt økosystem. Nogle idéer og koncepter viser sig ikke gode nok, mange gange har iværksætteren fejllæst markedet og ofte har iværksætteren ikke de personlige evner eller det drive, der skal til for at få succes. For Dansk Erhverv er det afgørende, at iværksætternes succes eller fiasko ikke afgøres af uhensigtsmæssige og politisk bestemte rammevilkår. Og her giver det anledning til eftertanke, at Danmark kun placerer sig på en 9.plads, når man sammenligner med øvrige OECD-lande. Det kan vi gøre bedre, og det aktualiserer behovet for at skabe bedre rammevilkår for iværksættere. FIGUR 1: ANTAL HELT NYE JOBS SKABT I ÅRENE FIGUR 2: OMKRING NYE VIRKSOMHEDER OM ÅRET % 48% Iværksættere Eksisterende virksomheder KILDE: : Rockwoolfondens forskningsenhed, november 2015: Iværksættere er de mest produktive Iværksættervirksomheder har desuden en højere produktivitet end andre virksomheder (1,5 pct. højere). Det viser samme studie fra Rockwoolfonden. Forskellen er endnu mere udtalt inden for brancher, der oplever beskæftigelsesvækst. Her er iværksættere hele 7 pct. mere produktive end andre virksomheder. Der er altså en udtalt og indiskutabel samfundsøkonomisk effekt ved at have et entreprenant erhvervsliv, hvor innovation og virkelyst kan trives og udfolde sig. Der er altså en udtalt og indiskutabel samfundsøkonomisk effekt ved at have et entreprenant erhvervsliv, hvor innovation og virkelyst kan trives og udfolde sig. KILDE: Danmarks Statistik FIGUR 3: OVERLEVELSESRATE I 2014 FOR FIRMAER OPRETTET I 2013 Storbritannien Luxembourg Slovenien Slovakiet Finland Østrig Ungarn Frankrig Letland Tjekkiet Estland Norge Spanien Italien Danmark Portugal Tyskland Belgien KILDE: : Eurostat og egne beregninger 6 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 7

5 TEKNOLOGIUDVIKLING OG FORSKNINGS- BASERET IVÆRKSÆTTERI DEN DIGITALE REVOLUTION SKABER NYE FORRETNINGSMODELLER OG GRUNDLAG FOR NYE INNOVATIVE VIRKSOMHEDER, DER MED DAGS VARSEL KAN GÅ FRA AT VÆRE LOKALE TIL GLOBALE. DEN NY TEKNOLOGI SKAL DERFOR UDNYTTES LANGT MERE EFFEKTIVT. Forskningsbaseret viden og innovation skal langt mere effektivt overføres til produktivitet og vækst i det danske erhvervsliv. Vi ser for mange eksempler på, at den offentlige indsats for innovationsfremme fremstår uoverskuelig, bureaukratisk og ude af trit med virksomhedernes behov. Målet bør være et investorfokuseret, efterspørgselsdrevet og virksomhedsnært innovations- og erhvervsfremmesystem, der skaber grundlag for vækst, virksomheder og job. FLERE SUCCESFULDE SPINOUTS OG VÆKSTVIRKSOMHEDER FRA UNIVERSITETERNE Der er behov for langt mere effektiv videnoverførsel fra videninstitutioner til erhvervsliv, hvor forskningsbaseret viden effektivt kan omsættes til innovation, vækst og beskæftigelse. Der er en bred erkendelse af dette behov, men problemet med de senere års forsøg på at bringe universiteternes viden i spil via Tech-Trans Offices (TTO er) er, at det har ført til opbygningen af et system, som i højere grad fokuserer på salg af patenter og oprettelse af spinout-virksomheder end reel værdiskabelse gennem udvikling af nye kommercielle produkter. Dansk Erhverv mener som udgangspunkt ikke, at universiteterne skal tjene penge på IPR. Prisen skal alene sikre, at de ikke optræder markedsforvridende. Universiteterne skal derimod have et reelt incitament til at understøtte, at den forskningsbaserede innovation omsættes til vækst og beskæftigelse i virksomhederne. Dansk Erhverv foreslår, at regeringen tager initiativ til en fornyet gennemgang af de nuværende modeller for prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser. Målet skal være, at forskningsbaseret innovation i højere grad omsættes til vækst og beskæftigelse i nye og eksisterende virksomheder. MERE MÅLRETTEDE INVESTERINGER I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER MED VÆKSTPOTENTIALE De fire danske innovationsmiljøer investerer på statens vegne risikovillig kapital i opstartsvirksomheder, som endnu er for små og umodne til at modtage venturekapital eller anden form for privat finansiering fra professionelle investorer. Innovationsmiljøerne har på denne måde til formål at understøtte, at nye virksomheder med potentiale til højvækst bliver båret ind i det økosystem for venturefinansiering, som kan bære dem igennem de nødvendige investeringer frem mod en forhåbentlig succesfuld exit. Innovationsmiljøerne spiller således en vigtig rolle som brobygger fra den gode idé bliver født til vækstvirksomheden er en realitet. Problemet skyldes bl.a. uklar prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater og manglende forståelse for den betydelige risiko, der i investeringsøjemed er forbundet med at udvikle en virksomhed fra et stadie med proof of concept til et stadie, hvor der også er proof of business. Virksomheder og investorer, som ønsker at udvikle kommercielle produkter, oplever ofte en manglende forståelse for den risiko og pris, der er forbundet med at udvikle IPR (Intellectual Property Rights, intellektuelle rettigheder) til et kommercielt marked. I praksis er konsekvensen ofte, at det reelt ikke kan betale sig for virksomheder og deres investorer at gå videre med et konkret udviklingsprojekt. Risikoen per investeret krone er ganske enkelt for stor. Konsekvensen er, at dyrtkøbt forskningsbaseret innovation i utilstrækkelig grad omsættes til vækst og beskæftigelse i erhvervslivet og samfundet. Innovationsmiljøerne kan indskyde op til 6 mio. kr. per virksomhed. Indskuddet sker i form af lån eller egenkapital. Der er altså ikke tale om støtte, men om bløde investeringer (uden hårdt afkastkrav) i den tidligste, risikofyldte fase af en virksomheds liv, hvor andre investorer ofte holder sig tilbage. Innovationsmiljøerne er på baggrund af en evaluering fra 2013, lagt sammen fra tidligere seks til nu fire danske miljøer: Pre-Seed Innovation, Syddansk Teknologisk Innovation, CAPNOVA og Borean Innovation. Det er en positiv udvikling. Da der er tale om meget risikofyldte investeringer, hvor det er afgørende med både kritisk masse og stærke kompetencer, bør indsatsen også i de tidligste faser være samlet hos få, men stærke aktører. Ideelt set mener vi, at antallet af innovationsmiljøer reduceres yderligere, således at vi i Danmark fokuserer indsatsen på to innovationsmiljøer i hhv. Øst- og Vestdanmark. Samtidig bør der for begge innovationsmiljøer arbejdes for at udvikle en fondsmodel, som den der eksisterer i Innovationsmiljøet Pre-Seed Innovation, og som af historiske årsager er tæt forbundet med venturefonden Seed Capital. Denne model har den store fordel, at fonden har et naturligt incitament til at deltage i udvælgelsen af investeringsemner og følge op med investeringer, når virksomhederne er klar til det. Der er behov for langt mere effektiv videnoverførsel fra videninstitutioner til ervervsliv, hvor forskningsbaseret viden effektivt kan omsættes til innovation, vækst og beskæftigelse. Dansk Erhverv foreslår, at antallet af innovationsmiljøer reduceres, så vi i Danmark fokuserer indsatsen på to innovationsmiljøer i hhv. Øst- og Vestdanmark. Samtidig bør der udvikles en fondsmodel efter inspiration fra innovationsmiljøet Pre-Seed Innovation i begge de danske innovationsmiljøer. 8 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 9

6 OPTIMERING AF DET DANSKE ERHVERVSFREMMESYSTEM Det danske erhvervsfremmesystem bør være efterspørgselsdrevet, virksomhedsnært og konkurrenceudsat. Det er afgørende for at sikre et højt kompetenceniveau, reel værditilførsel og sunde snitflader til det private marked for virksomhedsrådgivning. Erhvervsfremmesystemet finansieres af midler fra henholdsvis det regionale, kommunale, statslige samt EU på et samlet beløb på ca. 36 mia. kr. EU s finansiering udgør 10,7 mia. kr., og den kommunale og regionale finansiering udgør ca. 1,5 mia. kr. Samlet fordeles midlerne direkte og indirekte på flere forskellige initiativområder så som innovation og iværksætteri, regional udvikling, landbrug, turisme, yder- og landdistriktsområder m.m. FREMTIDIG LOVGIVNING MED PLADS TIL NYE FORRETNINGSMODELLER Nye forretningsmodeller medfører en række udfordringer for etablerede kommercielle spillere, men også lovgivningen bliver udfordret og halter mange gange efter den digitale udvikling. Dette har en række negative konsekvenser: Risiko for at konkurrencen mellem etablerede virksomheder og iværksætteren bliver unfair, fordi de nye forretningsmodeller eller nye teknologier reelt eksisterer i en regulatorisk gråzone og derved undgår en række byrder og krav, som gør det muligt at tilbyde lavere priser end etablerede virksomheder i markedet. Den offentlige erhvervsfremme er overvejende etableret i industrisamfundet og har derfor afsæt i en produktionslogik, der ikke matcher servicevirksomhedernes forretningsprocesser og dermed deres efterspørgsel efter erhvervsfremme. Det udfordrer anvendeligheden af erhvervsfremmesystemet i relation til et stigende antal servicevirksomheder og nye og videnbaserede virksomheder. Usikkerhed om fortolkningen af regelgrundlaget for nye forretningsmodeller kan afholde iværksættere fra at etablere sig og vinde indpas i Danmark. Det kan i længden svække dansk økono mi, hvis man ikke får gavn af de nye forretningsmodeller, og hvis erhvervslivet ikke får omstillet sig til at håndtere de nye udfordringer i tide. Lokal, regional og statslig erhvervsfremme rummer en mangfoldighed af ca. 250 aktører, der har til formål at understøtte virksomhederne med deres respektive udfordring. Ideelt er det hensigten, at disse ca. 250 aktører komplementerer hinanden med hver deres særegne ydelse og kompetence. Erhvervsfremmesystemet har opnået en kompleksitet og organisering, der for virksomhederne virker uoverskuelig, bureaukratisk og ude af trit med erhvervslivets og erhvervsstrukturens behov. Der igangsættes en række projekter, som ikke materialiserer sig efterfølgende, og der er en oplevelse af, at mange af midlerne bruges i systemet snarere end på det egentlige formål. Visse nye forretningsmodeller, særligt inden for deleøkonomien, øger formentlig kontrolbehovet på en række områder, navnlig i forhold til beskatning af indkomst. Risikoen for negative konsekvenser af utidssvarende lovgivning øger behovet for et tæt samspil mellem den lovgivningsmæssige proces og nye iværksættere med nye forretningsmodeller. Den måde vi lovgiver på, bør gentænkes i lyset af udviklingen, så lovgivningen håndterer de nye udfordringer. Iværksættere og virksomheder tænker og agerer ikke inden for administrative og/eller geografiske enheder, men dér, hvor deres afsætning, marked og virke mest produktivt og effektivt kan udfoldes. Disse forhold afspejler sig ikke i erhvervsfremmesystemets organisering og virke. Dansk Erhverv foreslår, at langt den overvejende del af den kommunale, regionale og statslige erhvervsservice og erhvervsfremme institutionelt organiseres samlet med et markant færre antal aktører. Disse bør være nationalt operative fokuseret mod et afgrænset og defineret erhvervsområde, der giver aktørerne mulighed for at oparbejde den kompetence og professionalisme, der imødekommer virksomhedernes efterspørgsel. Problemet er principielt. Nye forretningsområder og løsninger bør tænkes ind fra starten i et tæt samspil mellem embedsmænd og erhvervslivet, og samtidig bør lovgivningen i højere grad være tværgående end sektorspecifik. For at matche og understøtte nye innovative forretningsmodeller skal lovgivningen ud over at være så lidt byrdefuld som muligt være teknologineutral. Den skal med andre ord ikke tage udgangspunkt i en specifik teknologi, som hurtigt kan forandre sig, og den må ikke være konkurrenceforvridende. Dansk Erhverv foreslår, at virksomheder skal kunne udfordre og anmelde lovgivning, der står i vejen for udvikling af nye innovative forretningsmodeller eller utidssvarende lovgivning og områder, hvor udviklingen har ført til ulige konkurrencevilkår. Nye forretningsområder og løsninger bør tænkes ind fra starten i et tæt samspil mellem embedsmænd og erhvervslivet, og samtidig bør lovgivningen i højere grad være tværgående end sektorspecifik. 10 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 11

7 SANDKASSEMILJØ FOR AFPRØVNING AF NY FINANSIEL TEKNOLOGI OG NYE ARBEJDSMETODER Digitalisering og nye finansielle forretningsmodeller rummer et enormt og uudnyttet potentiale for at øge transparensen, konkurrencen og produktiviteten i den finansielle sektor. Det kan i sidste ende komme danske virksomheder til gavn i form af lavere omkostninger på finansielle tjenesteydelser. En afgørende forudsætning for at private fintech-aktører entreprenører og etablerede teknologiudbydere kan udvikle kommercielt bæredygtige forretningsmodeller er, at vi i Danmark har lovgivningsmæssige rammevilkår, som tillader dette. Dette er en forudsætning, som ikke på nuværende tidspunkt er opfyldt; Finanstilsynet informerer gerne iværksættere om de mange detaljerede krav, der følger af den finansielle lovgivning, men det er gennemgående forbundet med stor usikkerhed, når Finanstilsynet skal vurdere, klassificere og godkende nye forretningsmodeller, som ikke umiddelbart passer ind i den eksisterende lovgivning. Der skal naturligvis sikres en fornuftig regulering af alle finansielle aktører. Det er afgørende, både af hensyn til forbrugere, private långivere og etablerede pengeinstitutter, at der ikke opstår konkurrenceforvridende shadow banking og uregulerede forretningsmodeller, som ikke tager behørigt hensyn til risiko og etik. Der ligger imidlertid en uløst opgave i at gøre det nemmere og hurtigere for private fintech-aktører at udnytte det forretningspotentiale, som nye teknologier har medført; eksempelvis for bedre og billigere kreditvurderinger, finansielle transaktioner og långivning. Som det er i dag, risikerer gode forretningsideer at dø ved fødslen på grund af usikker og langsommelig sagsbehandling af nye forretningsmodeller. Dansk Erhverv foreslår, at man i Finanstilsynet etablerer et sandkassemiljø, hvor man på udvalgte områder tillader afprøvning af nye finansielle forretningsmodeller, før det er fuldt afklaret, om disse på længere sigt vil forudsætte nye eller ændrede offentlige regler. Forslaget flugter med regeringens ønske om at etablere forsøgsordninger for afprøvning af ny teknologi (jf. regeringsgrundlaget side 25) og er blevet til efter britisk forbillede om Regulatory sandbox. Forslaget vil være til umiddelbar gavn for fintech-iværksættere, men i nok så høj grad vil det som afledt effekt være til gavn for dansk produktivitet, vækst og beskæftigelse. ENTREPRENANT ARBEJDSUDBUD OG STYRKET IVÆRKSÆTTERKULTUR NYE DIGITALE MULIGHEDER ER LIG MED NYE FORRETNINGSMODELLER, NYE ARBEJDSFORMER OG ØGET GLOBALISERING, OG VIRKSOMHEDERNES OMSTILLINGS- PARATHED BLIVER SAT PÅ EN HIDTIL USET PRØVE. De udfordringer vi står foran kalder på entreprenante medarbejdere og innovative iværksættere. Det kræver en indsats på de danske uddannelsesinstitutioner og i danskernes mindset. ØGET UNDERVISNING I IVÆRKSÆTTERI PÅ TVÆRS AF UDDANNELSESNIVEAUER Iværksætterånd er ikke en medfødt egenskab undersøgelser viser, at det er en egenskab, der kan tillæres. Børn og unge der bliver undervist i iværksætteri og entreprenørskab, bliver mere entreprenante, hvilket øger sandsynligheden for at etablere nye virksomheder og skabe innovation i etablerede virksomheder. I Danmark arbejder Fonden for Entreprenørskab sammen med staten, private virksomheder, organisationer og uddannelser for at udbrede undervisning i iværksætteri på tværs af uddannelsessystemet. Forskningen viser, at elever, der har fået undervisning i iværksætteri, oplever, at de har noget at bidrage med til samfundet, ser lysere på fremtiden og starter flere virksomheder end gennemsnittet. Entreprenørskabsundervisning fordobler samtidig de unges intentioner om at blive iværksætter. Hvis Danmark skal stå stærkt i fremtidens globale konkurrence, er det helt afgørende, at vi har et uddannelsessystem, der iklæder eleverne et entreprenant mindset og ruster dem til at blive innovative medarbejdere eller tage springet ud i iværksætteri. Dansk Erhverv ønsker derfor at udbrede undervisning i iværksætteri på tværs af hele det danske uddannelsessystem igennem Fonden for Entreprenørskab fra folkeskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. I dag møder danske elever ud af 1,25 mio. (21 pct.) undervisning i iværksætteri én gang i løbet af deres uddannelse. Det er et godt udgangspunkt, men vi ser gerne, at alle elever og studerende kan deltage i iværksætterundervisning mindst én gang på hvert uddannelsestrin. Ifølge Fonden for Entreprenørskabs egne beregninger kræver det, at ca elever og studerende skal deltage i entreprenørskabsundervisning om året svarende til 34 pct. Hvis fonden fremover modtager 40 mio. kr. årligt, vil iværksætteri kunne være en naturlig del af undervisningen på langt de fleste uddannelsesniveauer i Derigennem kan vi være med til at sikre, at Danmark i fremtiden får flere nye virksomheder og vækstvirksomheder til gavn for produktiviteten, væksten og innovationen i samfundet. Digitalisering og nye finansielle forretningsmodeller rummer et enormt og uudnyttet potentiale for at øge transparensen, konkurrencen og produktiviteten i den finansielle sektor. Dansk Erhverv foreslår, at bevillingen til Fonden for Entreprenørskab hæves fra 21 mio. i 2017 til 40 mio. kr. om året. 12 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 13

8 DET SKAL KUNNE BETALE SIG AT VÆRE IVÆRKSÆTTER At være iværksætter indebærer typisk en forhøjet risiko, fordi nye virksomheder endnu ikke har bevist, at de har et levedygtigt forretningskoncept, eller er tilstrækkeligt dygtige til at klare sig i konkurrencen. Livet som iværksætter er ofte fyldt med lange arbejdsdage og lange perioder med kun lidt eller slet ingen indkomst. Dertil vælger mange iværksættere selv at indskyde kapital. En investering i tid og penge, som er tabt, hvis forretningsidéen alligevel ikke kan bære. Derfor er det vigtig, at den potentielle gevinst står mål med risikoen. En måde at nedbringe denne risiko er via skatten. Jo lavere indkomstbeskatningen er, jo større bliver gevinsten ved at få succes, og jo mere attraktiv er tilværelsen som iværksætter som alternativ til det klassiske lønmodtagerjob. Det gælder iværksætteren selv, og det gælder, når iværksætteren skal tiltrække talenter, der er klar til at følge ham eller hende på den usikre rejse mod succes. Der er et dobbelt problem med den øverste danske marginalskat. Satsen er for høj, og skatten træder ind på et for tidligt tidspunkt. Løsningen på problemet har derfor også to dele, en sænkelse af satsen og en hævning af indkomstgrænsen. Den øverste marginalskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag skal sænkes til maksimalt 50 pct., samtidig med at indkomstgrænsen hæves til kr. om måneden før AM-bidrag. Det er det, vi kalder 50/50 modellen. TALENTFORLØB FOR UNGE IVÆRKSÆTTERE PÅ LANDETS UNGDOMSUDDANNELSER Mange af eleverne på landets erhvervsuddannelser og handelsgymnasier har en indre købmand i sig. Især på de merkantile erhvervsuddannelser, hvor salg og service er i fokus, er det afgørende, at iværksættergenet understøttes og dyrkes. Eleverne på erhvervsuddannelserne får et indgående kendskab til forretning og handel samt salg og service. En del af disse elever går derfor også med ideer om at blive selvstændige og har muligvis allerede den gode forretningsidé i skuffen. Eleverne på landets handelsgymnasiale uddannelser får kendskab og kompetencer til marketing, afsætning, salg og virksomhedsøkonomi. Med andre ord en redekasse for kommende iværksættere. Der findes flere gode eksempler på, hvordan både erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser understøtter deres elever til at udfolde deres iværksætterdrømme, men der kan være behov for yderligere tiltag, der sikrer, at potentielle iværksættere på landets ungdomsuddannelser inspireres til at forfølge drømmen som iværksætter. Dansk Erhverv foreslår, at iværksættere på landets ungdomsuddannelser evt. med særlig fokus på erhvervsuddannelser og handelsgymnasier understøttes via særligt tilrettelagte talentforløb for iværksættere. Dansk Erhverv foreslår, at sænke topskatten, så det bliver mere attraktivt at starte virksomhed og tage job i en iværksættervirksomhed. IVÆRKSÆTTERI PÅ ALLE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Der er behov for, at vi understøtter iværksætteri og entreprenørskab i uddannelserne. På landets uddannelsesinstitutioner har de studerende adgang til den nyeste viden, og mange får de gode ideer med store potentialer. Men det kan være svært at finde tid og plads til at få de gode ideer til at vokse, mens undervisning, deadlines og eksaminer presser på. Der er flere eksempler på, at de studerende har måtte opgive enten studierne eller forretningen pga. fremdriftsreformen. Selv med justeringerne af fremdriftsreformen er der fortsat behov for, at vi i højere grad understøtter de gode ideer. Dansk Erhverv foreslår, at der kan indføres en konkret mulighed på alle videregående uddannelser for, at de studerende kan få 10 frie ECTS point til iværksætteri. De studerende skal søge om muligheden via deres studienævn, som fastsætter de nærmere rammer. At være iværksætter indebærer typisken forhøjet risiko, derfor er det vigtig, at den potentielle gevinst står mål med risikoen. IVÆRKSÆTTERVENLIG JUSTERING AF FREMDRIFTSREFORMEN I 2015 justerede den daværende regering med forligspartier fremdriftsreformen, således at det blev muligt for universiteterne at give dispensation til at framelde studerende fra et eller flere fag og dertil hørende prøver, såfremt at den studerende er iværksætter. Udfordringen er dog, at de studerende som frameldes fag og prøver fortsat tæller med i universitetets samlede opgørelse over tidsforbruget. Derfor risikerer universiteterne at få en straf for at understøtte deres entreprenante studerende, da de fortsat tæller med, som forsinkede. Dansk Erhverv foreslår, at universiteterne ikke forpligtes til at medtage iværksættere i den samlede opgørelse over tidsforbrug, således at universiteterne har et incitament til at understøtte de dygtige entreprenante studerende. 14 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 15

9 TILTRÆKNING OG FASTHOLDELSE AF UDENLANDSKE IVÆRKSÆTTERE Start-Up Denmark programmet er nedsat af regeringen i 2015 og administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Erhvervsstyrelsen og har til formål at screene og tiltrække eliten af talenter og iværksættere fra hele verden. Danmark var blandt de første, som igangsatte et sådant initiativ og står på baggrund af erfaringerne og implementeringen godt rustet i den tiltagende konkurrence om talenterne. Flere og flere nationer kæmper om de største talenter ikke mindst i kraft af øget mobilitet og globalisering. Det skal derfor prioriteres politisk, hvis Danmark også i fremtiden skal kunne tiltrække iværksættereliten til gavn for vækst, jobskabelsen og innovation. Start-Up Denmark kører som forsøgsordning fra 2015 til og med 2017 og afsluttes med en evaluering af resultater og erfaringer. FINANSIERING AF IVÆRKSÆTTERI OG VÆKST VÆKSTVIRKSOMHEDER HAR OFTE BRUG FOR LANGFRISTEDE LÅN OG INVESTERINGER MED RISIKOVILLIG KAPITAL, HVIS DE SKAL INDFRI DERES FULDE POTENTIALE OG STÅ DISTANCEN MED GLOBALE KONKURRENTER. Det er afgørende, at vi sikrer et sammenhængende kapitalmarked med det rette mix af udbud, hvor alle potentielt lønsomme forretningsideer og virksomheder kan finde den rette form for finansiering. Dansk Erhverv orienterer sig løbende mod best practice og andre landes nye initiativer på kapital og beskatningsområdet. Fx holder vi tæt øje med de mange progressive initiativer, der søsættes i UK, hvor man er langt fremme på denne dagsorden. Dansk Erhverv foreslår, at Start Up Denmark programmet forlænges fra 1. januar 2018, når den nuværende forsøgsordning udløber. Programmets omfang og udformning skal tage udgangspunkt i evalueringen og anbefalingerne fra den nuværende forsøgsordning. FRADRAG FOR BRUG AF PRIVATE RÅDGIVERE I OPSTARTSVIRKSOMHEDER Danmark har behov for, at der startes nye levedygtige virksomheder, der kan vokse sig store og bidrage til væksten, jobskabelsen og innovationen i samfundet. Men skal vi have flere til at tage springet, starte ny virksomhed og udvide eksisterende, bør vi sikre et minimum af barrierer. En markant opstartsbarriere er den enkelte iværksætters manglende indsigt og erfaring med at starte, drive og udvikle virksomhed, og derfor er adgang til relevant rådgivning helt afgørende for succes og vækst. Der har tidligere været fradrag for rådgivningsomkostninger til advokat, revisor samt undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af eller udvidelse af erhvervsvirksomhed. Ved afskaffelsen af fradraget til rådgivningsydelser i 2009, estimeredes det at kunne indbringe 120 mio. kr. i besparelser. Dansk Erhverv forventer derfor, at en genindførsel af fradraget vil have omtrentligt samme økonomiske omfang som ved afskaffelsen. Dansk Erhverv foreslår, at genindføre fradraget til rådgivningsydelser i forbindelse med etablering og udvidelse af erhvervsvirksomhed, så iværksætterne får incitament til at søge den rådgivning, som kan være afgørende for virksomhedens vækst og overlevelsesevne. FLERE INVESTERINGER I UNGE DANSKE VIRKSOMHEDER Med virkning fra 2013 vedtog Folketinget en begrænsning af selskabers mulighed for underskudsmodregning, således at de første 7,5 mio. kr. altid kan modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Det ville medføre et enklere, lettere og mere forståeligt skattesystem og langt mindre administration, hvis man havde beholdt fuld underskudsmodregning i stedet for at indføre en regel om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er afgørende, at vi sikrer et sammenhængende kapitalmarked med det rette mix af udbud, hvor alle potentielt lønsomme forretningsideer og virksomheder kan finde den rette form for finansiering. 16 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 17

10 Det nuværende system, hvor skattesystemet rummer begrænsninger på retten til fradrag for underskud, skaber en asymmetri, som svækker tilskyndelsen til at foretage risikobetonede investeringer i virksomheder, som endnu ikke har overskud på driften. Det gælder fx unge forskningstunge virksomheder med store underskud i udviklingsfasen inden for biotek og cleantech. I Sverige kan virksomheder modregne deres underskud fuldt ud i løbende overskud. Hermed stilles danske forsknings- og innovationstunge virksomheder, som endnu ikke har opnået overskud på driften, ringere end tilsvarende virksomheder i Sverige. Dansk Erhverv foreslår, at der genindføres fuld underskudsmodregning, så det bliver mere attraktivt og mindre usikkert at investere i unge danske virksomheder, som er i en fase, hvor omkostningerne til udvikling, forskning og innovation endnu overstiger indtjeningen. FLERE OPSTARTSVIRKSOMHEDER SKAL VOKSE SIG STORE I DANMARK En sænkelse af aktieindkomstskatten vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier, hvilket vil medføre, at særligt mindre ikke børsnoterede virksomheder vil have lettere ved at tiltrække kapital. Forslaget vil være med til at afhjælpe de finansieringsproblemer, som særligt små og mellemstore virksomheder har haft efter finanskrisen. I dag har man en progressiv beskatning af aktieindkomsten med to satser 27/42, og da der inden udbetaling af udbytte til aktionærerne, hhv. betaling af aktieavanceskat, også er betalt selskabsskat 22 pct., er den reelle marginale sammensatte aktiebeskatning på 54,76 pct. Dansk Erhverv foreslår, at aktieindkomstbeskatningen generelt reduceres til 27 pct. Dette vil tillige medføre større enkelthed i beskatningen. VÆKSTKAUTION VIA LÅNECROWDFUNDING Mange små og mellemstore virksomheder er særligt udsatte, når det handler om at opnå et almindeligt bank- eller realkreditlån til realisering af innovative vækstplaner i form af internationalisering, opbygning af nye markeder, produktudvikling m.v. Derfor er det vigtigt, at der eksisterer alternativer til bank- eller realkreditlån i markedet. Alternativer, der enten kan stå alene, eller fungere som løftestang for dialog med banken. Eksisterende statslige låne- og garantiordninger, som medvirker til at sunde, men mere risikobetonede vækstplaner kan finde finansiering, bør derfor videreføres, så længe der er efterspørgsel i markedet. Det gælder blandt andet Vækstkautionordningen, der afdækker den yderste del af risikoen på et lån til realisering af vækstplaner. Denne ordning forvaltes af bankerne og har de seneste år sikret finansiering til omkring 400 virksomheder om året. Dansk Erhverv foreslår, at Vækstkaution-ordningen tilføres 200 mio. kr. over en treårig periode fra , samt at det bliver muligt at udstede lån med Vækstkaution via lånecrowdfunding. BANKER SKAL HENVISE TIL ALTERNATIVE KAPITALUDBYDERE I Danmark er der et udækket behov for kapital til opstarts- og vækstvirksomheder. Behovet er dokumenteret i adskillige analyser fra både Dansk Iværksætterforening, Vækstfonden og Dansk Erhverv. Det er i øvrigt ikke et problem isoleret til det danske kapitalmarked. Således anslår Verdensbanken, at det udækkede kapitalbehov i SMV-virksomhederne er op mod 2,6 billioner USD. Når det gælder lånekapital til virksomheder adskiller Europa sig fra eksempelvis USA, idet banksektoren traditionelt har været hovedfinansieringskilden. Danmark følger dette mønster, og færre muligheder for risikovillig lånekapital fra banksektoren angives da også i analyserne som en af årsagerne til det udækkede kapitalbehov. De øgede kapital/solvenskrav, som er pålagt bankerne efter finanskrisen, er en del af årsagen og en konsekvens af behovet for en strammere kreditpolitik. Digitalisering, sociale medier og fintech-sektoren har skabt alternativer til den traditionelle lånefinansieringsmodel i bankerne. Inden for kapitalfremskaffelse ser vi nu en direkte kontakt mellem långiver/investor og den kapitalsøgende virksomhed i modeller for peer-to-peer lending, investeringscrowdfunding, fakturabelåning/fakturabørser mv. I England, som er Europas mest udviklede marked, udgør eksempelvis aktiecrowdfunding allerede nu 15,6 pct. af den samlede seed-finansiering. I England er det nu ved lov pålagt banker at henvise til alternativ finansiering, såfremt der gives afslag på finansieringsansøgninger fra SME-virksomheder. Inspireret heraf foreslår Dansk Erhverv en frivillig løsning, hvor godkendte alternative kapitaludbydere etablerer en webbaseret platform, som bankerne samtidig med afslag kan orientere om. Ligeledes kan offentlige iværksætterrådgivere henvise til platformen. Alternativ finansiering, herunder rådgivning om samme, er reguleret af den finansielle lovgivning og aktørerne er dermed underlagt Finanstilsynet. Godkendte udbydere af alternativ finansiering vil blive optaget på den webbaserede platform, som fungerer som indgangsportal til de enkelte aktørers egne hjemmesider. Der er således ikke noget ansvarspådragende element i henvisningen. Dansk Erhverv foreslår, at der indledes et frivilligt samarbejde, hvor godkendte alternative udbydere af finansiering samles på en webbaseret platform, som bankerne i forbindelse med afslag orienterer om. Dansk Erhverv vil understøtte udviklingen af en sådan platform for alternativ finansiering. Samtidig bør der åbnes op for, at der også kan udstedes Vækstkaution via tilbud, som udgør et alternativ til den klassiske bankfinansiering. Her tænkes i første omgang på lånecrowdfunding, som er en ny forretningsmodel, hvor virksomheder via en digital platform har mulighed for at låne penge fra ganske almindelige småsparere ofte i deres eget lokalmiljø. I England er det nu ved lov pålagt banker at henvise til alternativ finansiering, såfremt der gives afslag på finansieringsansøgninger fra SME-virksomheder. 18 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 19

11 EN OFFENTLIG SEKTOR MED PLADS TIL NYE IDEER OG KONCEPTER DEN OFFENTLIGE SEKTOR UDGØR OMTRENT HALVDELEN AF DANSK ØKONOMI OG ER ALENE PÅ GRUND AF SIN STØRRELSE EN VIGTIG SAMARBEJDSPARTNER FOR ALLE DANSKE VIRKSOMHEDER. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM ARENA FOR AFPRØVNING AF NY TEKNOLOGI OG NYE ARBEJDSMETODER Den offentlige sektor har et stort potentiale for at blive arena for afprøvning af ny teknologi og nye innovative serviceløsninger. Flere kommuner og offentlige sygehuse gør allerede i dag en god indsats for at tænke nyt. Men indsatserne er spredte, og iværksættere kan ofte berette om, at det er svært at komme igennem med nye ideer og svært i det hele taget få kontakt til de rigtige personer på indersiden af den offentlige sektor. Det er vigtigt, at det ikke er en tilfældig kontakt til fx en overlæge, der er forskellen på om en relevant ny teknologi bliver afprøvet og realiseret. Med et årligt indkøb for ca. 300 milliarder kroner er stat, kommuner og regioner blandt de største indkøbere af alt fra konsulentydelser til ældrepleje. Offentlige myndigheder kan med deres milliardstore indkøb og daglige kontakt til millioner af brugere af offentlige løsninger være med til at drive en udvikling med flere iværksættere, der udvikler og afprøver ny teknologi og nye serviceløsninger. IVÆRKSÆTTERE SKAL GÅ EFTER OFFENTLIGE MILLIARDINDKØB UNDER UDBUDSGRÆNSEN En betydelig del af det offentliges indkøb sker gennem store udbudsaftaler. Her kan det være svært som iværksætter at slå igennem. Konkurrencen er hård og krav til erfaring og solid økonomi spænder ben for mange. Det er vigtigt, at offentlige myndigheder sikrer lige adgang for alle typer virksomheder. Det er derfor vigtigt, at offentlige myndigheder i deres indkøbspolitik forholder sig konkret til, hvordan der kan skabes lige adgang. Dansk Erhverv mener, at der skal etableres flere real-life testmiljøer, der bygger på en kommerciel forståelse af udvikling og afprøvning af nye ideer. Eksempelvis som det er tilfældet med Public Intelligence s Living Lab på Fyn. Den offentlige sektor skal være langt mere åben og nysgerrig over for nye koncepter, og det skal sættes i system på en måde, så det ikke er tilfældigt om en ide bliver realiseret. Dansk Erhverv foreslår, at der igangsættes et politisk initiativ, der sigter imod, at kommuner og regioner har én indgang til udviklings- og testmiljøer, hvor virksomheder i samarbejde med det offentlige kan afprøve ny teknologi på fx sygehuse, i ældreplejen og i folkeskolen. Det er samtidig vigtigt, at iværksættere er opmærksomme på, at en meget stor del af de offentlige indkøb sker under udbudsgrænsen, det vil sige uden omfattende udbudskonkurrence. Udbudsreglerne giver nemlig mulighed for iværksættere (og andre virksomheder) til at udvikle og levere løsninger på typisk op til 1,5 mio. kr. Det kan handle om alt fra rådgivning omkring adfærdsdesign til afprøvning af ny teknologi. Dansk Erhverv foreslår, at offentlige myndigheder i deres indkøbspolitik forholder sig til, hvordan der kan sikres adgang til samarbejde med alle typer virksomheder, herunder også iværksættere. Det kan ske ved at udpege områder, hvor der er brug for nye innovative løsninger eller ved at udvælge områder, hvor der ikke er behov for at stille stramme krav til lang forudgående erfaring eller dokumenteret økonomi. Offentlige myndigheder kan med deres milliardstore indkøb og daglige kontakt til millioner af brugere af offentlige løsninger være med til at drive en udvikling med flere iværksættere, der udvikler og afprøver ny teknologi og nye serviceløsninger. 20 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv 21

12 OFFENTLIGT ANSATTE SKAL SPRINGE UD SOM IVÆRKSÆTTERE VIA AFKNOPNING Afknopning handler om at private skal løse flere opgaver end i dag. Det skal ske ved at flere offentligt ansatte starter privat virksomhed. Dansk Erhverv Ansatte i den offentlige sektor har ofte en unik viden, ikke mindst på velfærds- og sundhedsområdet. Hvis vi som samfund skal skabe nye private virksomheder, er en oplagt mulighed at følge i fodsporene af Sverige, hvor et stort antal offentligt ansatte har startet egen virksomhed via det såkaldte afknopningsprogram. Det kan fx være en plejehjemsleder, der etablerer en selvejende - eller privat institution og springer ud som iværksætter. I Sverige har det ført til etablering af et stort antal private virksomheder, der bl.a. leverer ældrepleje til kommunen. Det svenske afknopningsprogram er en af forklaringerne på, at Sverige er længere fremme med offentlig-privat samarbejde på sundheds- og velfærdsområdet. Dansk Erhverv foreslår, at der igangsættes et politisk initiativ, der har til formål at opfordre og understøtte offentligt ansatte til at løse offentlige opgaver i en nyetableret privat virksomhed. Det skal undersøges, hvordan der i dansk sammenhæng kan etableres juridiske rammer, der balancer de økonomiske risici for offentlige iværksættere. Sigurd Schou Madsen Erhvervspolitisk konsulent Rådgivning & Videnservice t m ssm@danskerhverv.dk Ansatte i den offentlige sektor har ofte en unik viden, ikke mindst på velfærds- og sundhedsområdet. Hvis vi som samfund skal skabe nye private virksomheder, er en oplagt mulighed at følge i fodsporene af Sverige, hvor et stort antal offentligt ansatte har startet egen virksomhed via det såkaldte afknopningsprogram. 22 dansk erhvervs iværksætterpolitik / Dansk Erhverv

13 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv. Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancher. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret økonomi. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.) Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre

Læs mere

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende

Læs mere

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI INDLEDNING LIFE SCIENCE ERHVERVENE ER EN DANSK STYRKEPOSITION, SOM I 2015 OMSATTE FOR 147 MIA. ALENE I LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats

16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats 16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats Kommunerne har en unik mulighed for at arbejde på tværs af politikområder i bestræbelserne på at give virksomhederne de bedst mulige rammevilkår.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De

Læs mere

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Entreprenørskab i uddannelserne

Entreprenørskab i uddannelserne Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden

Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden ANALYSE Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden Hvis man tror at deleøkonomi kun er et storbyfænomen for folk i hovedstaden tager man fejl, for faktisk er der også en del nordjyder og personer bosat

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk 12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond

Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond SMV spiller en hovedrolle af Danmarks virksomheder er små og mellemstore virksomheder. af omsætningen i danske virksomheder

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Bilag 2.2.3: One-pagers for hvert af de tværgående indsatsområder

Bilag 2.2.3: One-pagers for hvert af de tværgående indsatsområder 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 2.2.3: One-pagers for hvert af de tværgående indsatsområder Introduktion til notatet One-pagers for de tværgående indsatsområder har til formål at give en indholdsmæssig

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017 Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i

Læs mere

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER

ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for muligheden for at komme og tale i dag. Udvikling på kapitalmarkederne, som er dagens tema, er yderst relevant for regeringens

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere