Danmarks flerårige nationale kontrolplan
|
|
- Michael Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet HEE/FCL Danmarks flerårige nationale kontrolplan Danmarks flerårige, nationale kontrolplan er udarbejdet i henhold til Kontrolforordningens afsnit 5, art (Forordning (EF) nr. 882/2004) og de retningslinjer, Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med Kontrolforordningens artikel 43, stk. 1 (beslutning af 21. maj 2007 (2007/363/EF)). Den nationale kontrolplan er udarbejdet af Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet i samarbejde med Fiskeridirektoratet, Lægemiddelstyrelsen, Skat, Justitsministeriet og Miljøstyrelsen. Dette dokument beskriver overordnet kontrolmyndighederne, de forskellige planer, kontrakter og kvalitetsstyringssystemer. De konkrete planer og kvalitetsstyringssystemernes procedurer m.v. er den aktive del af den nationale kontrolplan og er tilgængelig på hjemmesiderne eller hos de berørte styrelser/direktorater, disse ændres løbende efter behov, mens nærværende dokument normalt kun ændres en gang årligt. Planen skal medvirke til at sikre en effektiv kontrol af, at reglerne om fødevarer og foder, plantesundhed, dyresundhed og dyrevelfærd overholdes.
2 1. Indledning 4 2. Danmarks kontaktpunkt for kommunikation vedrørende planen 4 3. Overordnede nationale strategiske mål 4 4. De kompetente myndigheder og nationale referencelaboratorier De kompetente myndigheder Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet Fiskeridirektoratet SKAT De nationale referencelaboratorier DTU Laboratoriet for Foder- og Gødning Organisering og styring af den offentlige kontrol indenfor de forskellige kontrolsystemer Kontrolsystemet for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevarer Kontrolmetoder, kontroltyper m.v Kontrolprioriteter, ressourcefordeling og risikovurdering Kvalitetssikring og intern koordinering Kontrol med planlagte foranstaltninger Beskrivelse af kontrollen på de enkelte områder Fødevarevirksomheder generelt Kontrol med fødevarehygiejne Kontrol med zoonoser Slagtedyrskontrol Kødkontrol Kontrol for kemiske forureninger og lægemidler til dyr Kontrol af mærkning og markedsføring af fødevarer, herunder vildledning Kontrol af økologi (fødevarevirksomheder og akvakultur) Kontrol af kosttilskud Kontrol af tilsætning af vitaminer og mineraler Kontrol af fødevarer til særlig ernæring Kontrol af tilsætningsstoffer til fødevarer, herunder aromaer og enzymer Kontrol med genteknologi, GMO Kontrol med novel foods og bestrålede fødevarer Kontrol af varestandarder (specific food products) Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyresundhed Mærknings- og registreringskontrol af kvæg, får og geder TSE/BSE-kontrol Kontrol i virksomheder med animalske biprodukter Kontrol i fjerkræ- og visse fjervildt virksomheder (avlsvirksomheder og rugerier) Kontrol på samlesteder og i eksportisolationsstalde Kontrol af rengørings og desinfektionspladser Importkontrol Eksportkontrol Kontrol ved samhandel 61 2
3 5.2 Kontrolsystemet for foder Den én-strengede pesticidkontrol Kontrolsystemet for plantesundhed Kontrolsystemet for økologikontrol i primærsektoren Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol af fisk Koordinering af kontrolaktiviteterne på tværs af kontrolsystemerne og mellem de ansvarlige myndigheder Beredskabsplaner og gensidig bistand Auditering/revision af kontrolmyndighederne Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet - Intern auditering Metoderne til at sikre opfyldelse af kriterierne i art 4 (2), herunder at sikre effektiv og hensigtsmæssig kontrol Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet Fiskeridirektoratet Tilpasning og revision af den flerårige kontrolplan 95 3
4 1. Indledning Kontrolplanens struktur og indhold følger i store træk retningslinjerne i Kommissionens beslutning af 21. maj 2007 om retningslinjer for udarbejdelse af national kontrolplan (2007/363/EF). Det betyder, at der er beskrivelser m.v. for de enkelte direktorater/styrelser spredt ud over flere afsnit. 2. Danmarks kontaktpunkt for kommunikation vedrørende planen Fødevarestyrelsen, Internationalt kontor (9. kontor) 9kontor@fvst.dk 3. Overordnede nationale strategiske mål For at få et samlet ansvar for kontrollen af fødevarer fra jord til bord og hav til mav(e) blev Fødevareministeriet dannet i år 2000 ved at samle alle institutioner der arbejdede med kontrol af fødevarer, jordbrug, plantesundhed, dyrevelfærd og dyresundhed. Fødevareministeriets mission er, at skabe rammer for et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv en ansvarlig forvaltning af naturressourcer fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner. Fødevaresektoren er vigtig for økonomien, naturen og forbrugerne. Det er Fødevareministeriets vision, at fremsynede og idérige medarbejdere sætter præg på udviklingen på fødevareområdet til sikring af vækst, miljø og sundhed. Ministeriet arbejder for at fødevareerhvervet har gode udviklingsmuligheder, så det kan fastholde og udbygge sin position som et nyskabende, ansvarligt og dynamisk erhverv - lokalt såvel som internationalt. Det sker bl.a. ved yderligere liberalisering af landbrugspolitikken og en bæredygtig fiskeripolitik. Ministeriet arbejder for, at forvaltningen af naturressourcerne og produktionsgrundlaget sker ansvarligt. En indsats for naturen skal sikre miljøet, klimaet og biodiversiteten. Det sker ved langsigtede handlingsplaner for bl.a. vandmiljø og pesticider, skånsomt og selektivt fiskeri samt et højt niveau for dyresundhed og plantesundhed. Ministeriet arbejder for, at forbrugerne kan have tillid til fødevarerne, sunde kostvaner og information, så forbrugeren kan vælge på et oplyst grundlag. Det sker bl.a. med regler for og kontrol med håndtering af fødevarer, så man ikke bliver syg af den mad, som man spiser samt målrettede oplysningskampagner om fødevaresikkerhed og sunde kostvalg. Fødevarerne er vigtige for borgernes sundhed. 4
5 Med lovgivning, regulering, kontrol, tilskud, forskning og innovation vil ministeriet styrke et udviklingsorienteret fødevareerhverv - i samspil med berørte interessenter. Ministeriets indsats bæres af fælles værdier for arbejde, samarbejde og ledelse, som de ansatte videreudvikler, fremmer og håndhæver: Åbenhed, ansvarlighed, faglighed og engagement. Se ministeriets hjemmeside med mission, vision og værdier. Fødevareminsteriets kontrolpolitik Ministeriets kontrolpolitik opstiller rammerne for den kontrol, som planlægges og udøves af Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og FødevareErhverv. Den offentlige kontrol er rettet mod virksomhedernes, jordbrugets og fiskeriets efterlevelse af lovgivningen (nationale og EU-regler). Kontrollen bidrager til mere ensartede vilkår for virksomhederne og medvirker til et mere bæredygtigt jordbrug og fiskeri. Kontrollen medvirker desuden til at hindre spredning af smitsomme plante- og husdyrsygdomme, at forbedre dyrevelfærd for produktionsdyr, samt at hæve fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Ministeriets kontrolpolitik tydeliggør ministeriets holdning til, hvordan borgere og virksomheder bør behandles, og bidrager samtidig til en mere effektiv anvendelse af kontrolressourcerne. Virksomheder, fiskere og jordbrugere har ansvaret for, at reglerne kendes og overholdes. Kun virksomheder, fiskere og jordbrugere kan i det daglige sikre, at reglerne bliver fulgt. Ministeriet arbejder for at udbrede kendskabet til reglerne på en forståelig måde og kontrollerer efterlevelsen af reglerne. Egenkontrol er en synliggørelse af virksomhedernes ansvar for fødevaresikkerheden og kan hjælpe virksomheder, fiskere og jordbrugere med at overholde reglerne i øvrigt. Egenkontrollen skal dokumenteres. Den offentlige kontrol tager udgangspunkt i egenkontrollen på de områder, hvor der i henhold til lovgivningen opereres med dette koncept og den officielle indsats skal her især ses som en kontrol af, om virksomhederne har gennemført procedurer, som kan sikre den daglige efterlevelse af reglerne. De strategiske mål for dyresundhed, dyrevelfærd, og fødevarer er beskrevet i afsnit om Fødevarestyrelsen og for plantesundhed og foder i afsnit om Plantedirektoratet. Tildelingen af ressourcer herunder antal medarbejdere på de enkelte kontrolområder og hos de enkelte kontrolmyndigheder er gennem mange år foregået dels ved de årlige politiske forhandlinger om finansloven, dels ved særlige politiske forhandlinger om enkeltområder. Forhandlingerne foregår normalt på baggrund af oplæg fra myndighederne med beskrivelser af opgaverne, problemerne og risikovurderingerne. Herudover foretager de enkelte kontrolmyndigheder løbende vurdering og prioritering af kontrollen mellem og indenfor på de enkelte kontrolområder. 5
6 4. De kompetente myndigheder og nationale referencelaboratorier 4.1 De kompetente myndigheder Der er i Danmark kontrol af fødevarer, foder og produktionsdyr i alle led fra jord til bord og fra hav til mav i relation til kontrolforordning 882/2004. Kontrolmyndighederne Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet og FødevareErhverv er samlet under Fødevareministeriet. Samlingen under et ministerium letter koordineringen og fremmer en sammenhængende kontrol. Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet udfører den største del af kontrollen. Derudover er følgende danske myndigheder involveret i den offentlige kontrol med foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne om end i nogle tilfælde i et meget begrænset omfang: Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (Miljøministeriet) Lægemiddelstyrelsen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) SKAT (Skatteministeriet) Dyrevelfærdskontoret (Justitsministeriet) I figur 4.1 vises de kompetente myndigheder og deres opgaver indenfor kontrollen med foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne. I figur 4.2 vises kommunikationsvejene mellem myndighederne. 6
7 Figur 4.1: Danske myndigheder involveret i den offentlige kontrol efter kontrolforordningen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriet (FVM) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Miljøministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Fødevarestyrelsen: Kontrol og overvågning med regler vedr. fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Fiskeridirektoratet Dele af hygiejnekontrollen i forbindelse med konsumfiskeri og industrifiskeri FødevareErhverv: - Opdragsgivere til KO-kontrol. Plantedirektoratet: Kontrol og overvågning med regler vedr.: - Foderstofproduktion og anvendelse. - Planter og planteprodukters oprindelse, sundhed og kvalitet, samt handel med udryddelsestruede plantearter. - Regulering af ikke hjemmehørende invasive arter af planteskadegørere - Den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer. - Bæredygtig anvendelse af landbrugsjorden. - Kontrol med fødevareproduktion i primærproduktionen. SKAT: Toldrelaterede opgaver forbundet med de kontrolopgaver ved import af kontrolpligtige produkter fra tredjelande, som navnlig Fødevarestyrelsen og Plantedirektorat et skal udføre i medfør af fødevare- og foderstoflovgivning Lægemiddelstyrelsen: Kontrol af foderlægemiddelproducenter. Miljøstyrelsen: Regler på pesticid og GMO-området, Dyrevelfærdskontoret Regler på dyrevelfærdsområdet 7
8 Figur 4.2: Kommunikationsveje mellem kompetente myndigheder: De stiplede pile mellem institutionerne illustrerer de gensidige kommunikationsveje, som både kan være skriftlige og mundtlige. For den mere præcise udmøntning af den gensidige kommunikation og koordinering henvises til kapitel 6. Fiskeridirektoratet Miljøstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Justitsministeriets kontor for Dyrevelfærd Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet SKAT FødevareErhverv 8
9 4.1.1 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed for kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Det er en offentlig myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Fødevarestyrelsens beføjelser har hjemmel i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser samt dyreværnsloven og bekendtgørelser med hjemmel heri. Figur 4.3.a: Fødevarestyrelsens overordnede organisation 2009 Fra 1. januar 2010 har Fødevarestyrelsen etableret en selvstændig organisation for kødkontrollen med et sekretariat i Vejle. Samtidig er der, i stedet for de hidtidige tre regioner, etableret to nye regioner - øst og vest. Lillebælt vil udgøre grænsen mellem de to regioner. Se organisationsdiagram i figur 4.3.b 9
10 Figur 4.3 b: Fødevarestyrelsen overordnede organisation fra 1. januar 2010 Fødevareministeriets Departement Revisionsenheden Sekretariatet for fødevare- og veterinærklager Kødkontrollen Fødevarestyrelsens Hovedkontor Region Vest Region Øst Fødevarestyrelsens regioner er selvstændige myndigheder under Fødevarestyrelsen og varetager Fødevarestyrelsens direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere i regionens område. Fødevareregionernes ansvarsområder og kompetencer er fastsat i bekendtgørelse om fødevareregionerne. Bekendtgørelsen er under tilretning for at afspejle gældende struktur. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har instruksbeføjelser i forhold til fødevareregionerne. Dette er fastsat i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. 10
11 Figur 4.4: Fødevarestyrelsens hovedkontors organisering fra 1. januar 2010 Direktion Ledelsessekretariatet Juridisk sekretariat Sekretariatet for Det Veterinære Sundhedsråd Kontoret for husdyr sundhed Kontoret for international omsætning Kontoret for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Kontoret for ernæring Kontoret for international koordination Personale kontoret Kødkontrollen Kontoret for kontrol styring Kontoret for Mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse Kontoret for Fødevare kvalitet, teknologi og markedsføring Kommunikation Økonomicenter IT- kontoret Fødevareregionerne Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af fødevareregionerne. Fødevareregionerne tager sig desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. Fødevareregionerne fik ny struktur pr. 1. maj 2009, hvor der under de 3 fødevareregioner blev dannet i alt 10 fødevareafdelinger og 3 veterinærafdelinger. Strukturen blev ændret igen pr. 1. januar I stedet for de to regioner er etableret en Fødevareregion Vest og en Fødevareregion Øst. 11
12 Figur 4.5: Organisationsdiagram for fødevareregion Vest og Øst pr. 1. januar 2010 Fødevareregion Vest består af 7 fødevareafdelinger, to veterinærafdelinger, 1 laboratorium med tre afdelinger og et sekretariat. Fødevareregion Øst består af tre fødevareafdelinger, en veterinærafdeling, 12
13 1 samlet mikrobiologisk og kemisk laboratorium og et sekretariat. Med henblik på at effektivisere kødkontrollen, er denne udskilt i en ny selvstændig organisation. Kødkontrollen er en del af hovedkontoret men har sekretariat i Vejle. Der er oprettet en vicedirektør for kødkontrollen og fire nye stillinger som kødkontrolchefer. Alle stillinger placeres fysisk i sekretariatet i Vejle. Der er endvidere to særlige enheder i regionerne Veterinærrejseholdet blev dannet d. 1. maj 2009 ved en sammenlægning af medicinrejseholdet og dyrevelfærdsrejseholdet. Veterinærrejseholdet hører under Region Vest, men er geografisk placeret i Herning, Vejle og Aalborg. Rejseholdet består af ca. 15 medarbejdere. Rejseholdet udfører bl.a. medicinkontrol, kontrol med praktiserende dyrlæger og tematiseret dyrevelfærdskontrol. Endvidere udfører rejseholdet vejkontrol af dyretransporter sammen med politiet. Den anden enhed Fødevarekontrollens Rejsehold er organisatorisk hængt op i Fødevareregion Øst. Fødevarekontrollens Rejsehold er en specialenhed på ca. 16 medarbejdere med baggrund i politi, skattevæsen, fødevarebranche, fødevarekontrol og revisionsvirksomhed. Fire medarbejdere er fysisk placeret i Region Vest, fødevareafdeling Århus, fire medarbejdere er fysisk placeret i Region Øst, fødevareafdeling Odense og otte medarbejdere er fysisk placeret i Region Øst, fødevareafdeling Rødovre. Rejseholdet assisterer fødevareafdelingerne med komplicerede sager, hvor den enkelte fødevareafdeling ikke har mulighed for at gå i dybden med sagen på grund af sagens omfang og/eller kompleksitet. Der er typisk tale om sager, hvor der er behov for efterforsknings- eller regnskabsmæssig indsigt. Rejseholdet bistår også regionerne med kontrolarbejdet indenfor kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring idet Kosttilskudsenheden blev 1. maj 2009 en del af Fødevarekontrollens Rejsehold. Gruppen er forblevet fysisk placeret i fødevareafdelingen i Rødovre. Der er p.t. afsat 2½ årsværk til gruppen. Kosttilskudsgruppen under Fødevarekontrollens Rejsehold rådgiver og vejleder regionerne om kontrolarbejdet indenfor kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring. Kosttilskudsgruppen iværksætter desuden særlige initiativer, herunder kontrolkampagner. Kommunikationsveje mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscenter Kommunikationen mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscentre foregår over , telefon, intranet, video- eller telefonmøder samt personlige møder. Som hovedregel sendes al instruktion ud fra Mørkhøj til regionernes e-postkasser med kopi til kontrolafdelingernes postkasser og eventuelt kopi til beredskabscentrenes afdelingspostkasser. Information lægges også på styrelsens intranet under det relevante fagområde. Kontrolstyringskontoret lægger 8 gange om året et internt elektronisk nyhedsbrev på intranettet. Indholdet er blandt andet artikler om nye tiltag, ændrede procedurer, svar på spørgsmål af relevans for flere tilsynsførende og andet med betydning for kontrollens arbejde. Faste møder er beskrevet i afsnit Fødevarestyrelsens ressourcer og journaliseringssystemer Fødevarestyrelsen havde pr. januar 2009 ca årsværk. Der var ca. 340 årsværk i hovedkontoret i Mørkhøj. De tre fødevareregioner havde ca årsværk, hvoraf omkring halvdelen er beskæftiget med kødkontrol på slagterier og kødproduktvirksomheder. Derudover 13
14 er der beskæftiget timelønnede dyrlæger i kødkontrollen. Antallet af årsværk er faldende i 2009, og Fødevarestyrelsen forventer et samlet årsværksforbrug på ca i Fødevarestyrelsen udførte i 2008 i alt ca kontrolbesøg på fødevarevirksomheder og ca kontrolbesøg på veterinærområdet. Derudover kommer særskilte besøg på begge områder i forbindelse med udstedelse af certifikater ved eksport. Fødevarestyrelsen udtager ca prøver til laboratoriemæssige undersøgelser om året. Ved kontrolbesøg, hvor der skrives digitale kontrolrapporter, medbringer de tilsynsførende en bærbar pc, en printer og en mobiltelefon. Inden kontrolbesøget planlægger den tilsynsførende, via et elektronisk planlægningsværktøj, hvilke virksomheder der skal besøges, og opretter automatisk de sager og akter, der skal bruges ved efterfølgende registrering af kontrolrapporter og data. Oplysningerne synkroniseres over på den bærbare pc. På kontrolbesøget udfyldes kontrolrapporten på pc en, og der udskrives en kontrolrapport til virksomheden. Den tilsynsførende synkroniserer data fra den bærbare pc over i Fødevarestyrelsens database efter afsluttet kontrolbesøg, og resultatet af kontrollen er således journaliseret i ScanJour. Der skrives digitale kontrolrapporter på fødevareområdet. På det veterinære område journaliseres de håndskrevne rapporter i ScanJour, og visse kontrolresultater indtastes. Prøver udtaget til analytisk kontrol registreres i LIMS, hvorfra resultater indskrives og overføres til analyseattester, som registreres i ScanJour. Fødevarestyrelsens laboratorier Fødevarestyrelsen råder over 3 regionale laboratorier til undersøgelse af fødevarer. Alle 3 laboratorier udfører mikrobiologiske undersøgelser, og 2 af de 3 laboratorier udfører tillige kemiske undersøgelser. Der er beskæftiget ca. 60 og 90 årsværk på henholdsvis de mikrobiologiske og kemiske laboratorier. Fødevarestyrelsens laboratorier udfører sammen med enkelte eksterne laboratorier kemiske og mikrobiologiske undersøgelser til brug for den offentlige kontrol af fødevarer. Alle laboratorier udfører disse undersøgelser som akkrediteret prøvning i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025:2005. Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. Der findes dog en enkelt undtagelse, idet Orbicon undersøger ca. 30 vandprøver om året fra muslingeområder for indhold af toksiske alger. Fødevarestyrelsen sikrer sig overholdelse af kvalitetskravene ved indgåelse af aftaler med det aktuelle laboratorie. Strategi Fødevarestyrelsen har i november 2008 vedtaget en strategi for årene Nedenunder er nævnt emner indenfor dyrevelfærd, dyresundhed og veterinært beredskab, fødevaresikkerhed og ernæring og forbrugerforhold. Dyrevelfærd Dyrevelfærd er central for at sikre en bæredygtig husdyrproduktion, og den er en integreret del af animalske fødevarers samlede kvalitet. Hensynet til dyrenes velfærd sætter rammer for det ansvar, som erhvervene har ved hold og transport af dyr. Holdningerne til dyrevelfærd bliver påvirket af en lang række interessenter. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet med interessenterne på området i de kommende år. Styrelsen skal bidrage med objektiv information til befolkning, erhverv, forskning og det politiske system om dyrevelfærd i 14
15 danske husdyrbesætninger og hobbybrug. Styrelsen kontrollerer dyrevelfærden hos danske husdyr og dyr til hobbybrug. Kontrollen er stikprøvebaseret for dyr, der befinder sig i besætninger, men omfatter samtlige dyr, der slagtes eller eksporteres. Styrelsen kontrollerer også, at husdyrbrugere gennemfører den lovpligtige egenkontrol og har aftaler om regelmæssige dyrlægebesøg. Det strategiske grundlag for styrelsens indsats på dyrevelfærdsområdet ligger i veterinærforliget fra Formålet med forliget er blandt andet at øge velfærden betydeligt for dyr i besætninger og ved transporter. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil have en tæt og konstruktiv dialog med de vigtigste interessenter samt bidrage med en bred offentlig formidlingsindsats om dyrevelfærden i Danmark. Styrelsen vil sikre, at dyrevelfærd systematisk overvåges for at målrette kontrollen, bidrage til effektiv regelfastsættelse samt større viden om dyrevelfærdsniveauet i Danmark. Styrelsen vil styrke den regionale organisering af dyrevelfærdsområdet og sikre en faglig stærk profil. Styrelsen vil have fokus på en mere enkel, opfølgende sagsbehandling, herunder i særlig grad i forhold til overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Dyresundhed og veterinært beredskab Den internationale omsætning af produktionsdyr og animalske produkter er stigende, hvilket øger risikoen for, at smitsomme husdyrsygdomme spredes over landegrænserne. Samtidig skaber den økonomiske konkurrence behov for at minimere produktionsrelaterede husdyrsygdomme og ad den vej øge både dyrevelfærd og konkurrenceevne i erhvervet. Menneskers helbred er konstant udfordret af zoonoser og medicinresistente bakterier, som kan overføres fra dyr, og de globale klimaforandringer betyder, at nye infektionssygdomme introduceres. Udviklingen stiller krav til styrelsens samarbejde med sine interessenter om at udvikle et tidssvarende veterinært beredskab, der sætter fokus på både dyresundhed og sikkerhed. Veterinærområdets interessenter inkluderer ikke bare det primære husdyrerhverv, men også de fødevarevirksomheder som importerer og eksporterer under de veterinære rammebetingelser. En meget stor del af reguleringen på veterinærområdet er international, hvilket betyder stort fokus på EU, OIE (Verdensorganisationen for husdyrsundhed) og andre internationale fora. At husdyrinfektionerne lejlighedsvis kan spredes til mennesker betyder, at styrelsen og interessenterne må arbejde sammen om holdbare løsninger - også på det humanmedicinske område. Den vigtigste arena vil være EU og implementeringen af den nye Community Animal Health Policy (CAHP), der vil være hjørnestenen i EU s fremtidige arbejde indenfor dyresundhedsområdet. Implementeringen har konsekvenser inden for smittebeskyttelse og beredskab, sundhed og produktion, zoonoser og medicinresistens. 15
16 Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil i de kommende år gøre sig fagligt og politisk gældende i implementering af EU's nye Community Animal Health Policy (CAHP). Styrelsen vil i forhold til smittebeskyttelse opdatere og udarbejde beredskabsplaner i overensstemmelse med krav fra EU. Styrelsen vil samarbejde med landbruget, så landbruget kan honorere nye krav til formelle smittebeskyttelsesplaner. Veterinærforligets intentioner om effektivisering af beredskabet skal implementeres. Styrelsen vil for de produktionsbetingede sygdomme udvikle nye modeller for rådgivningsaftaler. Styrelsen vil for zoonoser videreudvikle og implementere handlingsplaner rettet mod især campylobactor og salmonella. Styrelsen vil udvikle metoder, der sigter mod mere målrettet anvendelse af antibiotika, og være med til at bekæmpe medicinresistens. Fødevaresikkerhed Forbrugernes fødevaresikkerhed har høj prioritet. Globaliseringen og den øgede samhandel og internethandel over grænserne, nye procesteknologier og ændrede forbrugervaner stiller nye krav til styrelsen om at sikre mod risikoen for mikrobiologiske eller kemiske forureninger af fødevarerne. Styrelsen skal både kontrollere og samarbejde med fødevarevirksomhederne og gennem kampagner og informationsvirksomhed bidrage til, at forbrugerne kan hente lettilgængelig viden og information, der gør det muligt for dem at tage medansvar for deres personlige fødevaresikkerhed. Styrelsen skal fortsat have fokus på patogener (blandt andet salmonella), fødevarehygiejne og fødevareberedskab. I forhold til de kemiske forureninger vil styrelsen forebygge risici via information til forbrugerne og forbedringer af virksomhedernes egenkontrol. For begge områder er der behov for større videnskabelig viden om risikofaktorer i forhold til fødevarers sikkerhed. Fødevareforliget fra 2007 fokuserer på risiko- og behovsorienteret kontrol. Indsatsen er målrettet risikovirksomheder, enten som branche eller ud fra den enkelte fødevarevirksomheds forhold. Styrelsens evne til at håndtere komplicerede sager, hvor fødevarevirksomheder hurtigt og effektivt skal tilbagetrække fødevarer fra markedet, skal styrkes, blandt andet gennem styrelsens rejsehold og styrelsens fødevareberedskab. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil målrette indsatsen og ressourceforbruget mod de tiltag, som bedst tjener fødevaresikkerheden, herunder styrke udviklingen af og fornyelse i kontrolmetoderne. Styrelsens indsats skal være forebyggende ved at kontrollere de fødevarevirksomheder, der ikke vil overholde reglerne og vejlede de virksomheder, der ikke kan. 16
17 Styrelsen vil gennem vejledning og oplysning betone erhvervets og forbrugerens eget ansvar for fødevaresikkerhed. Styrelsen vil følge og videreudvikle kvalitetsstrategien for fødevarekontrollen og opnå en ensartet effekt på et højt niveau. Styrelsen vil opnå større viden om risikofaktorer, risikoprofiler og risikovurderinger gennem et større tværinstitutionelt samarbejde med forskningsinstitutioner og erhverv. Styrelsen vil modernisere kødkontrollen med en mere risiko- og behovsorienteret kontrolindsats, forbedret arbejdsmiljø og en række tekniske forbedringer af kontrollen. Ernærings- og forbrugerforhold Styrelsens arbejde med sund mad og motion er en del af Fødevareministeriets ernæringsstrategi fra Styrelsen vil arbejde for at gøre Danmark til et land, hvor det bliver endnu nemmere at producere og spise sund mad, hvilket skal føre til en bedre folkesundhed. Mange interessenter arbejder med disse udfordringer. Det er vigtigt at styrke samarbejdet, og styrelsen ønsker at opbygge flere partnerskaber med interessenterne på ernæringsområdet i de kommende år. I forhold til virksomheders markedsføring af fødevarer er målet at opretholde et gennemsigtigt marked, hvor der er balance mellem erhvervets muligheder for at producere og forbrugernes behov for information. Styrelsen skal udvikle rammerne for produktion og forbrug af kvalitet, herunder anvendelsen af fødevareteknologi, økologi og andre særlige produktionskrav. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil styrke den generelle kommunikation om sund mad og motion, herunder fremme sunde spisevaner blandt børn og unge og understøtte kommunernes indsats på området. Styrelsen vil skabe rammerne for, at de sunde valg bliver de lette valg for befolkningen, herunder fremme produktion og tilgængeligheden af sunde fødevarer. Styrelsen vil arbejde for, at forbrugerne har redskaberne til at træffe et oplyst valg på baggrund af oplysninger om produktionsforhold, herunder tilsætningsstoffer, økologi, teknologi, etik, etc. Styrelsens vil arbejde for, at bevidstheden om kvalitet er et væsentligt parameter i markedsføringen og valget af fødevarer. Styrelsen vil lægge mere vægt på at kortlægge og måle effekterne af indsatsen og bruge vores viden som grundlag for formulering af nye målsætninger. 17
18 Mission og vision Fødevarestyrelsen har udarbejdet en justeret mission og vision fra 2009, bl.a. så de passer til Fødevareministeriets nye mission og vision. Mission Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord. Fødevareproduktion er en vigtig samfundsopgave. Det moderne samfund kræver stor sikkerhed på veterinær- og fødevareområdet, sunde fødevarer og en effektiv og konkurrencedygtig fødevareproduktion. Styrelsen følger fødevarerne fra jord til bord gennem hele forsyningskæden fra landbrug og fiskeri, gennem fødevarevirksomhederne til detailhandlen og videre til forbrugerne. Fødevarestyrelsens opgave er at sætte ind de steder i jord til bord-kæden, hvor effekten og behovet er størst. Veterinærområdet Styrelsen arbejder for, at risikoen for at dyr får smitsomme husdyrsygdomme eller produktionssygdomme, er så lav som mulig. Styrelsen arbejder for, at dyrenes helbredstilstand er god, og at der er et højt niveau af dyrevelfærd og trivsel både i besætninger, under transport og på slagterierne. Fødevareområdet Styrelsen arbejder for, at faren for sundhedsfarlige fysiske, mikrobiologiske eller kemiske fødevareforureninger skal være så lav som mulig. Styrelsen arbejder for, at udbuddet af sunde fødevarer er lettilgængeligt, og at borgernes forbrug er præget af fødevarer med god ernæringsmæssig kvalitet og af spisevaner, som i stadig højere grad følger de officielle kostanbefalinger. Vækst Styrelsen arbejder for udvikling og kvalitet i primærproduktionen, fødevareerhvervene og borgernes forbrugsmuligheder. Styrelsen bidrager til at udvide mulighederne for at drive erhverv og gøre det lettere at være forbruger. Styrelsen kan alene fremme sikkerhed, sundhed og vækst, da hverken regulering, kontrol eller oplysning kan sikre disse ting. Det er virksomhederne, der har ansvar for sikkerhed, sundhed og vækst i fødevareproduktion og husdyrhold. Den enkelte forbruger har selv ansvaret for at opbevare og behandle sine fødevarer hensigtsmæssigt samt for at få en varieret og ernæringsrigtig kost. Vision Fødevarestyrelsen skal med engagerede medarbejdere og i dialog med omverdenen arbejde for: Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Udvidede muligheder for at producere, forhandle og forbruge fødevarer Engagerede medarbejdere Styrelsen fokuserer på iderige og engagerede medarbejdere, der er med til at udvikle arbejdet med de samfundsrelevante opgaver. Udviklingen sker i en tidssvarende virksomhedskultur, hvor 18
19 medarbejdertrivsel og en fremsynet personalepolitik tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere. Styrelsen arbejder målrettet med kompetenceudvikling, anerkendelse og kommunikation og skaber optimale rammer for prioritering, planlægning og løsning af opgaverne i dialog med omverdenen. Dialog med omverdenen Styrelsen skal medvirke til at skaffe Danmark politisk indflydelse på nationale og internationale regelsæt. Styrelsen skal aktivt og hurtigt opfange signaler fra ministeren og regeringen samt det øvrige politiske system, eksterne interessenter og samarbejdspartnere, blandt andet erhvervene, forbrugerorganisationer, forskningsverdenen og andre myndigheder. Styrelsens succes er afhængig af, at styrelsen formår at indfri samfundets forventninger til en offentlig myndighed. Det betyder, at styrelsen indgår i en konstruktiv dialog med sin omverden og efterlader et indtryk af lydhørhed, samarbejde og kompetence. Styrelsen bruger dialog til at være dagsordensættende indenfor veterinær- og fødevareområdet. Sundere spisevaner og færre mennesker, som bliver syge af maden Styrelsen skal gennem indsatsen på ernæringsområdet påvirke, inspirere og vejlede forbrugerne til stadig sundere og mere varierede spisevaner og derved fremme den almindelige folkesundhed. Styrelsen bidrager til at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt af producere og spise sund mad. Styrelsens kontrol og vejledning af fødevarevirksomheder skal gennem dialog og effektiv formidling få så mange fødevarevirksomheder som muligt til at forstå og følge reglerne, så forbrugertilfredsheden vokser, og færre mennesker bliver syge af maden. Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Styrelsen skal bidrage til, at færre dyr bliver syge. Produktionssygdomme skal minimeres og et effektivt beredskab skal være med til at sikre, at alvorlige smitsomme husdyrsygdomme ikke kommer til Danmark. Hvis husdyrsygdomme alligevel kommer ind i landet, skal styrelsen bidrage til at sygdommene ikke breder sig fra besætning til besætning. Resultatmål I Fødevarestyrelsens resultatkontrakt 2009 er der nævnt forskellige resultatkrav for Se nærmere beskrivelse af resultatkontrakten under punkt Som eksempler på krav indenfor den nationale kontrolplans område kan nævnes: Fødevareområdet Flere elitevirksomheder I 2009 skal andelen af fødevarevirksomheder, der er elitevirksomheder, stige til mindst 37%. Færre brådne kar blandt fødevarevirksomheder I 2009 skal andelen af fødevarevirksomheder, der ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, falde i forhold til 2008 til max 5,0%. Forvaltningsmæssig kvalitet i fødevarekontrollen Ved Fødevarestyrelsens stikprøvebaserede kvalitetskontrol af styrelsens skriftlige sagsbehandling ved kontrol med fødevarevirksomheder skal der være en succesrate på mindst 83% i f. t. kategori 1 emner, dvs. 19
20 relevante formelle fejl. Efterlevelse af kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet Fødevarestyrelsen skal udføre kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinier, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Dette skal gøres så risiko- og behovsorienteret som standardfrekvenserne tillader. Styrket importkontrol Fødevarestyrelsen skal, som led i den videre implementering af fødevareforliget fra 2007, gennemføre en styrket importkontrol. Der skal gennemføres aktiviteter i overensstemmelse med projektbeskrivelsen for styrket importkontrol, herunder: Udmelding til regionerne i relation til risikoprodukter, kontrol og håndtering af disse. Løbende ajourføring af vejledning om virksomheders egenkontrol med importaktiviteten. Afholde 4 årlige møde med Kontaktforum for importspørgsmål. Veterinærområdet: Resultatkrav Implementering af veterinærforliget fra 2008 Fødevarestyrelsen skal implementere veterinærforliget om øget dyrevelfærd og styrket veterinært beredskab fra august 2008 i overensstemmelse med gældende projekt- og tidsplaner for de i alt 18 projekter om bl.a. : Nye obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler og egenkontrol for svine- og kvægproducenter Nyt risiko- og behovsorienteret kontrolkoncepter for velfærdskontrol. Styrket incitamentsstruktur til dyrevelfærd, herunder gult kort ordning i relation til skuldersår. Kvalitetsløft af samlestedskontrol i forbindelse m ed dyretransporter. Løsning af de væsentligste veterinære kontrolopgaver Fødevarestyrelsen skal udføre en risiko- og behovsorienteret kontrol med dyrevelfærd og anvendelse af veterinær medicin med udgangspunkt i udpegningsmetoder og tilsynsvejledninger for : a. Krydsoverensstemmelse (KO). b. Medicinkontrol hos praktiserende dyrlæger og primærbesætninger. c. Dyrevelfærd, ordinær kontrol. d. Dyrevelfærd, opfølgende kontrol. e. Lov om hold af dyr. f. Dyretransporter. Beredskab og bekæmpelse Resultatkrav Et effektivt veterinært beredskab Såfremt der i 2009 opstår omfattende udbrud af smitsomme husdyrsygdomme eller lignende situationer, som kræver en omfattende indsats fra beredskabet for at begrænse skaderne, skal Fødevarestyrelsens veterinære beredskab håndtere denne krise på en måde, som både styrelsen og departementet i en efterfølgende evaluering finder tilfredsstillende. Et effektivt fødevareberedskab I forbindelse med Fødevareberedskabets håndtering af sager, hvor fødevarer skal trækkes tilbage fra markedet, skal 85 % af sagerne følge Fødevarestyrelsens instruks for kontrol med tilbagetrækning for så vidt angår igangsætning af sagen til og med kontrollen med 1. led. 20
21 4.1.2 Plantedirektoratet Plantedirektoratets ansvarsområder vedrører administration og kontrol af primærproduktionen og de virksomheder, der forsyner det primære jordbrug. Plantedirektoratet er ansvarligt for kontrol af foderområdet, plantesundhed, brugen af pesticider, samt økologisk jordbrugsproduktion. Direktoratets opgaver og beføjelser er udstedt i bekendtgørelse nr. 124 af 26. februar 2008 om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. Bekendtgørelse om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. Plantedirektoratet har endvidere en sektor for EU-kontrol og en sektor for Frø og sædekorn, hvis arbejde ikke er omfattet af den flerårige nationale kontrolplan. De to afdelinger arbejder med henholdsvis kontrol for betingelser for EU-støtte til landbrug og certificering af frø og sædekorn, avlsinspektion og sortssbeskyttelse. Endvidere har Sektor for Foder og Gødning og Sektor for Miljø kontrol af gødninger og gødskning, som heller ikke er omfatte af denne plan. Plantedirektoratet er en offentlig myndighed under Fødevareministeriet og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Plantedirektoratets mission inden for den flerårige nationale kontrolplan opdeles i følgende produkter: Overvågning og kontrol af foderstofproduktion og anvendelse For at undgå at foderet medfører problemer med fødevaresikkerheden. For at fastholde foderproducenters og landbrug i deres ansvar for at sikre menneskers og dyrs sundhed samt miljøet. For at skabe gode forudsætninger for fair handel med foderstoffer. Overvågning og kontrol af planter og planteprodukter For at sikre sundhed, kvalitet og oprindelse af plante og planteprodukter. For at skabe forudsætninger for national og international handel med planter og planteprodukter, og for at holde planteskadegørere ude af landet. Overvågning og kontrol af den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer For at sikre forbrugertillid til økologiske produkter. For at sikre en grønnere profil i jordbrugsproduktionen. For at sikre at der er et marked for eksport og import af økologiske produkter, hvor de økologiske regelsæt respekteres. For at sikre at det økologiske regelsæt internationalt harmoniseres og udvikles. Overvågning og kontrol med den bæredygtige anvendelse af landbrugsjorden For at sikre at en bæredygtig sammenhæng mellem produktionspraksis og påvirkningen af miljø, natur, sundhed og klimapåvirkning. 21
22 For at sikre en reduktion af udledningen af næringsstoffer og pesticider. Plantedirektoratets strategi Plantedirektoratet har opbygget en effektiv og kundeorienteret plantesundheds-, fodersikkerheds-, økologi-, jordbrugsmiljø- og kontrolmyndighed, og disse kerneopgaver Plantedirektoratets egentlige mission er direktoratets eksistensberettigelse og hovedindsatsområde i strategien for For at tilføre disse opgaver merværdi for samfundet, forbrugerne og erhvervet har Plantedirektoratet følgende udfordringer: 1. Øget grøn profil Plantedirektoratet vil fremme hensynet til miljø, sundhed, dyrevelfærd og etik i primærjordbrugets produktion. 2. Lette erhvervets kontrolbyrde Plantedirektoratet vil udvikle mere effektive og målrettede kontrolmetoder i samarbejde med jordbrugserhvervene. 3. Fokus på politikformulering Plantedirektoratet vil øge bidragene til politikformulering og politikudvikling på Plantedirektoratets fagområde. 4. Øgede internationale fodaftryk - Plantedirektoratet vil fremme danske synspunkter på fagområdet i internationale fora. 5. Attraktiv arbejdsplads Plantedirektoratet vil være en attraktiv og omstillingsparat arbejdsplads. Læs hele strategien her Plantedirektoratet har med Fødevareministeriets departement en kontrakt, som overordnet sætter mål og resultatkrav for en flerårig periode. Kontrakten revideres årligt: Link: Resultatkontrakt Figur 4.6: Plantedirektoratets overordnede organisation Kun Sektor for Foder og Gødning, Sektor for Økologi Sektor for Miljø og Sektor for Planter og Plantesundhed er involveret i den flerårige, nationale kontrolplan. Derudover er Kontrolkoordineringsenheden (KKE) i mindre omfang også involveret i den flerårige, nationale kontrolplan i form af fastlæggelse og opfølgning på de decentrale afdelingers budgetter. KKE s rolle 22
23 er koncentreret om koordineringsaspektet mellem de forskellige kontroller, mens det faglige ansvar for kontrolområderne påhviler den enkelte sektor. Den centrale myndighed i Sorgenfri råder over 6 kontroludførende distrikter, som er under direkte faglig instruktion fra sektorerne i Sorgenfri. Plantedirektoratet er en landsdækkende myndighed der udfører ca kontroller og udtager ca prøver om året ved landbrug, gartnerier, frø- og foderstofvirksomheder. Plantedirektoratets laboratorier foretager årligt ca analyser af frø og sædekorn, foderstoffer samt planter. Plantedirektoratet har i alt 428 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige sektorer, decentrale afdelinger, administrative enheder og laboratorier (data fra Økonomikontoret for 2008). Centralt i Sorgenfri råder Sektor for Foder og Gødning over 43 årsværk (uden laboratoriet), i Sektor for Økologi 23 årsværk, i Sektor for Miljø 24 årsværk og Sektor for Planter og Plantesundhed råder over personale, der svarer til 17 årsværk på centralt niveau (uden laboratoriet). KKE råder over 6 årsværk. I Plantedirektoratets 6 distrikter fordeler sektorernes årsværk sig på følgende vis: Sektor for Foder og Gødning: ca. 12 årsværk, Sektor for økologi: 19 årsværk, Sektor for miljø: ca. 10 årsværk og Sektor for planter og plantesundhed ca. 28 årsværk. Der er planer om at reducere antallet af distriktskontorer til 5, pr. januar Samtidig flyttes flere af kontorerne, de nye placeringer bliver: Ringsted, Odense, Vejen, Herning og Randers. Distrikterne skifter samtidig navn til afdelinger. Fra 1. marts 2010 får Plantedirektoratet i Sorgenfri en ny struktur. De væsentligste ændringer i relation til den flerårige nationale kontrolplan er at Sektor for Planter og Plantesundhed bliver lagt sammen med Sektor Frø i enheden Frø og Planter. Sektorerne vil fremover blive benævnt enheder. 23
24 Figur 4.7 Plantedirektoratets struktur fra marts 2010 Foder er den kompetente myndighed på foderområdet Foder s opgaver og ansvarsområder: Planlægge den risikobaserede kontrol med foderstoffer på virksomheder, landbrug og akvakultur Koordiner fødevarehygiejne-kontrollen i primærbedrifter og grovvarevirksomheder Styre Plantedirektoratets decentrale afdelingers kontrol af foder Myndighedsudøvelsen i forhold til fodervirksomheder og landbrug. Deltage i det europæiske varslingssystem Rapid Alert Udstede eksportcertifikater på foder Føre kontrol med foderstofimportører Registrere og godkende foderstofvirksomheder, herunder landbrug Auditere kvalitetsstyringssystemer på foderstofvirksomheder, herunder landbrug Frø og Planter er den danske officielle plantesundhedsmyndighed (NPPO i IPPC s sprogbrug)., og er ansvarlig for: 24
25 udarbejdelse af love og bekendtgørelser for plantesundhedskontrollen, opbygning og administration af de officielle plantesundhedstiltag, etablering og gennemførelse af kontrolmetoder og procedurer herunder o plantesundhedskontrol af alt plantemateriale omfattet af EU s regelsæt, o plantesundhedskontrol ved EU s ydre grænse, o kontrol af plantesundhed, -kvalitet og dokumentation hos planteproducenter og øvrige leverandører, af planter og planteprodukter omfattet af lovgivningen o nationale overvågningsprogrammer for udvalgte planteskadegørere m.h.p. dokumentation og kortlægning af planteskadegøreres udbredelse o kontrol og udstedelse af plantesundhedscertifikater for partier af planter og plantemateriale beregnet til eksport til tredjelande. Økologi er ansvarlig for kontrollen af økologiautoriserede jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Tildeler jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder økologisk autorisation, der giver tilladelse til brug af det økologiske Ø-mærke og EU s økologimærke på bedriftens/virksomhedens produkter. Kontrol af økologiske bedrifters primærproduktion. Kontrol af forsyningsvirksomheder, der leverer økologiske driftsmidler, som f. eks. såsæd, markfrø, planter, foder, vækstmedier og gødningsstoffer til de økologiske bedrifter. Behandler dispensationsansøgninger i forhold til økologireglerne for jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Sanktionerer ved overtrædelse af økologireglerne bl.a. med indskærpelser eller bøder, evt. inddragelse af autorisation. Udsteder certifikater til eksport af økologiske produkter. Udsteder importtilladelser og kontrolattester for import af økologiske produkter fra 3. lande. Administrerer den økologiske frødatabase. Repræsenterer og forhandler sammen med Fødevarestyrelsen danske interesser i EUkommissionens Stående Komité for Økologisk Landbrug Udarbejdelse af love og bekendtgørelser i overensstemmelse med den fælles europæiske økologi lovgivning. Miljø er ansvarlig for kontrollen med pesticidforbruget i jordbruget. Planlægger og udfører i samarbejde med Plantedirektoratets lokale afdelinger kontrollen i den én-strengede pesticidkontrol Sanktionerer ved overtrædelser konstateret ifm. den én-strengede pesticidkontrol Regelansvarlig for lov nr. 266 af 6. maj 1993 samt bkg. nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Eftersyn af sprøjteudstyr Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og de lokale afdelinger Plantedirektoratets enheder i Sorgenfri planlægger og fastlægger det faglige indhold i kontrollerne og har ansvaret for koordinering og prioritering af kontrolopgaverne i de 5 kontroludøvende lokale 25
26 afdelinger og jordbrugsafdelinger. Det er endvidere Sorgenfri, der yder de decentrale afdelinger vejledning om tolkning af reglerne og faglig hjælp. Enhederne i Sorgenfri foretager mindst én gang årligt et besøg i hver lokalafdeling. Besøget er et redskab for begge parter til at medvirke til en ensartet kontrolindsats på landsplan. Lokalafdelingslederne er ansvarlige for at udføre de konkrete kontrolprogrammer, som enhederne i Sorgenfri har planlagt og som Kontrol har koordineret. Kontrol og de øvrige enheder i Sorgenfri udarbejder kompetenceprofiler for kontrolpersonale og gennemfører i dialog med de decentrale afdelinger årlige efteruddannelsesprogrammer for kontrolpersonalet. Enhederne udarbejder ligeledes i samarbejde med Kontrol hvert år en kontrolinstruks. De decentrale afdelinger er ansvarlige for at foretage løbende tilbagemelding til Sorgenfri, hvis de overordnede prioriteringer af kontrollen ikke er hensigtsmæssige, eller hvis der opstår nye problemstillinger. Kommunikationsveje mellem enhederne i Sorgenfri og de lokale afdelinger Enhederne i Sorgenfri er direkte i kontakt med de lokale afdelinger i forbindelse med udførelsen af kontrolopgaver. Tekniske detaljer kommunikeres direkte fra Plantedirektoratets hovedkontor i Sorgenfri. Derudover kommunikeres vigtige meddelelser mellem Sorgenfri og de decentrale afdelinger via såkaldte DI-meddelelser (Distrikts-meddelelser), som indeholder information og retningslinjer til kontrollørerne. Kontrollørerne mødes regelmæssigt med personalet i Sorgenfri for at udveksle erfaringer. Disse møder er institutionaliseret i de såkaldte ERFA-grupper. Når det er nødvendigt og i hvert fald mindst én gang om året afholder hver Enhed et instruktionsmøde for alle relevante kontrollører i de decentrale afdelinger. Plantedirektoratets IT-ressourcer IT-ressourcer Plantedirektoratet benytter det elektroniske sagsbehandlingssystem VAKS (Videndeling- Administration-Kontrol-Sagsbehandling), som er baseret på elektronisk dokumenthåndtering. Det er et krydsfunktionelt system, der binder alle processer sammen i et elektronisk netværk. Kontrolrapporter/breve fra de decentrale afdelinger overføres elektronisk til Sorgenfri, der viderebehandler dem. Rapporter kan også udskrives og afleveres direkte på kontrolstedet. På laboratoriesiden anvendes et nyt IT-system: LIMS. Systemet har afløst et ældre krydsfunktionelt IT system. LIMS kan registrerer prøver og kan udskrive prøverapporter. LIMS dækker samtlige laboratorier i Plantedirektoratet. Plantedirektoratets laboratorier Plantedirektoratets Laboratorium for Foder og Gødning er udpeget som Nationalt Referencelaboratorium indenfor analyser af foderstoffer samt som officielt laboratorium for at udføre analyser i forbindelse med den officielle kontrol af foder. Laboratoriet udfører stort set alle former for kemiske analyser. I alt er der beskæftiget 35 medarbejdere heraf 8 AC. Hvor det findes hensigtsmæssigt, udpeges eksterne laboratorier til at udføre en eller flere analyser. Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted er således udpeget til udførelse af analyser af PCB og dioxin, mens laboratorier i Tyskland og Holland er udpeget til at analysere diverse tilsætningsstoffer. 26
I afsnit to og tre er Fødevarestyrelsens mission og vision introduceret. Dernæst er selve strategiens syv emneområder beskrevet i afsnit fire:
2. december 2008 Fødevarestyrelsen fra jord til bord Fødevarestyrelsens strategi 2009-2012 1. Indledning 1.1 Fødevarestyrelsens strategi Fødevarestyrelsens strategi for årene 2009-2012 angiver de væsentligste
Læs mereDanmarks flerårige nationale kontrolplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet 27/11-2008 HEE/FCL Danmarks flerårige nationale kontrolplan 2008-2012 Danmarks flerårige, nationale kontrolplan er
Læs mereFødevareministeriets kommunikationspolitik
Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller
Læs mereDanmarks flerårige nationale kontrolplan 2012-2016
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen 11/3-2013 HEE/JSH Danmarks flerårige nationale kontrolplan 2012-2016 Danmarks flerårige, nationale kontrolplan
Læs mereFødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen
Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi
Læs mereDanmarks flerårige, nationale kontrolplan
Danmarks flerårige, nationale kontrolplan Danmarks flerårige, nationale kontrolplan er udarbejdet i henhold til Kontrolforordningens afsnit 5, art. 41-44 (Forordning (EF) nr. 882/2004). Den nationale kontrolplan
Læs mereÅrsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004
20-02-2012 HEE/FCL Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 2 1. Indledning 8 2. Analyse af kontrollen 9 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer,
Læs merePolitisk aftale om Fødevareforlig 3 (2015-2018) Den 16. april 2015
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Politisk aftale om Fødevareforlig 3 (2015-2018) Den 16. april 2015 Den tidligere VK-regering indgik den 28. juni 2010 et fireårigt fødevareforlig for 2011-2014
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereDanske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 298 Offentligt Danske Slagtermestres Landsforening Poppelvej 83 Postbox 709 5230 Odense M. MINISTEREN J.nr.: 354 Den Kære Lars
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereSådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark
Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens
Læs mereFødevarestyrelsens 13 strategi 16
Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereNotat til kommunerne om koordinering af krydsoverensstemmelseskontrollen 2013 mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Arealtilskud/Bæredygtighed/KMSJ/ Sagsnr./dok.nr.: / 12-8025-000943 Dato: 18.december 2012
Læs mereCertificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus
Certificering af frø under den kommende EU-frølov Merete Buus Certificering af frø hvorfor det? Certificering af frø under den kommende EU-frølov / Merete Buus 2 Certificering af frø hvorfor det? Garanti
Læs mereKONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI
KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitet i offentlige forvaltningsdata i Fødevarestyrelsen
Kvalitet i offentlige forvaltningsdata i Fødevarestyrelsen Rigsarkivets konference 8. nov. 2017 Annelise Fenger, Kunde- og udviklingsdirektør, Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriets organisering
Læs mereØkologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.
Fødevarestyrelsen 30. juli 2015 J.nr.: 2015-29-712-09675 Økologikontrollen i år 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark i 2014 i henhold til EU s økologiforordning
Læs mereDANAKs strategi 2015-2020
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereDANAKs strategi
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At give virksomheder adgang til akkrediterede ydelser, som giver troværdig dokumentation for overholdelse af standarder, specifikationer og myndighedskrav. DANAKs
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs merePro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef
Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01049/Dep. sagsnr. 12073 14. oktober 2011 FVM 942 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereRegeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2013R0211 DA 16.07.2014 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 211/2013 af 11. marts 2013 om certifikatkrav
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2012
Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål
Læs mereKontrolfrekvensvejledning 2011
Kontrolfrekvensvejledning 2011 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) Afsnit I... 2 Indledning... 2 Formål og anvendelse... 2 Fødevarekontrollen... 2 Risiko- og behovsorienteret basiskontrol...
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed/Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 2013-28-2301-01208/Dep sagsnr. 20200 Den 5. april 2013 FVM
Læs mereKontrolfrekvensvejledning for foderområdet
Kontrolfrekvensvejledning for foderområdet - 2017 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på foderområdet) 1 Indledning... 1 1.1 1.2 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen på
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.4.2010 KOM(2010)176 endelig 2010/0097 (CNS) C7-0136/10 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 81 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 5. kt/dep. 3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 2431 Den 10. november 2010 FVM 818 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06
RIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om fødevarekontrollen I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede
Læs mereVejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereKontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier
Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier J.nr. 14-3410-000002 Instruksen træder i kraft marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt
Læs mereVejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/International Handel Sagsnr.: 2013-30-221-01603/Dep. sagsnr. 18663 Den 10. januar 2013 FVM 106 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereIndledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne
Læs mere439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden
Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder
Læs mereFødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer
Bilag 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE INSTRUKS 21.12.2007 J.nr.: 2007-20-23-02286/ Erstatter
Læs mereBekendtgørelse om foderstofkontrol og certificerede kvalitetsstyringssystemer
BEK nr 1527 af 09/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-34-31-00268 Senere
Læs mereFastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engrosvirksomhed med behandling
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 255 Offentligt 1 Fastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engros med behandling 2007 Bilag 2 1. Indledning Regionerne skal foretage
Læs mereStrategiplan Administration og Service
Strategiplan 2019-2022 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 31.05.2018 Sagsnr.: 2018-012993 Dok.nr.: 2018-012993-9 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018
SUNDHEDSSTYRING Dokumentation en oversigt 2018 LOVGIVNING OG KONTROL - PRODUKTIONSSIKKERHED Sundhed hos dyr og mennesker Fødevaresikkerhed Image Sporbarhed Dyrevelfærd Antibiotikaforbrug HVILKE KONTROLLER
Læs mereFødevaredirektoratets betydning for international troværdighed. rdighed
Fødevaredirektoratets betydning for international troværdighed rdighed Preben Willeberg Veterinærdirektør dr.med.vet., dr.med.vet.h.c. Indhold: Baggrund for højt dansk veterinært stade Fødevaredirektoratet
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Strategi. Plantedirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Strategi Plantedirektoratet Plantedirektoratet 8. juni 2004 Plantedirektoratet Plantedirektoratet er en statsvirksomhed under Ministeriet
Læs mereVejledning om den veterinære kontrolrapport
Bilag 11c Senest opdateret januar 2011 Vejledning om den veterinære kontrolrapport 1. Indledning...2 2. Udfyldelse af kontrolrapport...3 2.1 Hvornår udfyldes en kontrolrapport...3 2.1.1 Samlesteder...3
Læs mereAUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED
Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den
Læs mereBekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1)
BEK nr 69 af 22/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2010-20-2301-00356 Senere ændringer til
Læs mere1. Departementets kompetencestrategi
Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,
Læs mereÅrsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004
5. marts 2013 HEE/JSH Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 3 1. Indledning 10 2. Analyse af kontrollen - Fødevarestyrelsen fødevarer, foder, dyrevelfærd
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/ Fødevarestyrelsen Sagsnr.: FVST-2012-29-221-01520/Dep. sagsnr.18637 Den 10. januar 2013 FVM 107 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereKontrol af dyrevelfærd
Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
Læs mereØkologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.
Fødevarestyrelsen 4. juli 2016 J.nr.: 2016-29-102-00013 Økologikontrollen i år 2015 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark i 2015 i henhold til EU s økologiforordning
Læs mereSlutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder
J. nr.: 2014-14-60-00048 15. juni 2016 Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder INDLEDNING Der er risiko for, at smitsomme
Læs mereDANAKs strategi 2010-2014
DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereÅrsrapport 2013 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004
Den 3. august 2015 FVST/Kontrolstyring Årsrapport 2013 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 3 1. Indledning 8 2. Generelle forhold 9 2.1. Strategiske mål 9 2.1.1 Audit
Læs mereRetningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet
Bilag 5 Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet - 2016 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning...
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereTil adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG
Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereProjekt implant. Implementering af Ny Plantesundhedsforordning og Kontrolforordning. DanSeed Symposium Merete Buus
Projekt implant Implementering af Ny Plantesundhedsforordning og Kontrolforordning DanSeed Symposium 2018 Merete Buus Implementering af ny Plantesundhedsforordning/kontrolforordning. December 2019 1. Ny
Læs mereVejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer
FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereUdfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012
Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012 Charlotte Kølln MSc Chem Eng Sektionsleder i Fødevarestyrelsen siden 1. juni 2010 3 Fødevareafdeling Rødovre: Største fødevareafdeling
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereKvalitetsstrategi for fødevarekontrollen
Fødevarestyrelsen 1. marts 2009 1 J. nr. 2009-20-21-01715 Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen... 1 Kvalitetssikringsmodellen...2 Kontrolværdier...3 Kompetenceudvikling...4 Kvalitetssupervision...5
Læs mereRapport over revision af Fødevaredirektoratets kontrol med fødevarer i 2003
Rapport over revision af Fødevaredirektoratets kontrol med fødevarer i 2003 Udarbejdet af Revisionsenheden: Kåre Degn Johansson Tina Sørensen Emilie Sloth Nanna Jansson Cebina Hansen Betina Bengtsen Rapport
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
L 29/24 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/186 af 2. februar 2017 om særlige betingelser for indførsel til Unionen af sendinger fra visse tredjelande på grund af mikrobiologisk kontaminering
Læs mereFællesskab, sammenhæng og forenkling
Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren
Læs mereDanmarks flerårige nationale kontrolplan
Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen FVST J. nr. 2017-34-115-00023 31. august 2017 Danmarks flerårige nationale kontrolplan 2017-2021 Danmarks flerårige, nationale kontrolplan er udarbejdet
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2011R0284 DA 12.04.2011 000.002 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereSystemets baggrund og indhold
Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange
Læs mereSikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart
Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være
Læs mereHygiejnelovgivningen for fødevarer
Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereBeretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen
Beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen December 2006 RB A402/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 14 A. Baggrund... 14 B. Undersøgelsens
Læs mereV e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden
V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol
Læs mere