Et projekt bliver til: Bagenkop vand- og wellness Sammenfatning af Informations- og inspirationsmødet den 18. marts 2013 på Bagenkop Kro

Transkript

1 Et projekt bliver til: Bagenkop vand- og wellness Sammenfatning af Informations- og inspirationsmødet den 18. marts 2013 på Bagenkop Kro Udarbejdet af kulturformidler Marie Nordheim på vegne af initiativtager- og projektudviklingsgruppen Bagenkop på Sydlangeland, Langeland Kommune - med kun 535 beboere, med vand på de tre sider og langt til al ting - burde være i afvikling og forfald. Men Bagenkopperne vil det anderledes. Bagenkop er som humlebien, der ikke burde kunne flyve, men som gør det alligevel. Citat: Tidl. indenrigsminister og Formand for dommerkomiteen, Britta Schall Holberg, ved kåringen af Bagenkop til Årets Landsby Med denne påmindelse om, hvad Bagenkop hidtil har præsteret, indledte Ivan Nielsen, initiativtageren til vand- og wellnessprojektet, og fortsatte med at kaste et blik ud i fremtiden: Udover at danne ramme om mangfoldige vandaktiviteter og livsnyderi vil konstruktionen i sig selv være en attraktion og et demonstrationsprojekt, der kan inspirere andre kyst- og havnebyer, nationalt såvel som internationalt. Inspirationen er hentet fra forskellige flydende badeog wellnessattraktioner på kloden; heriblandt Piscine Josephine Baker i Seinen i Paris, Floating Pool i New York: og Das Badeschiff i Berlin: I 2015 ligger Danmarks første, flydende, energineutrale og miljøvenlige vand- og wellnesshus i det pt. uudnyttede havnebassin, hvor Bagenkop-Kielfærgen lagde til. Vejen dertil ligger i forlængelse af de succesfulde projekter, der gennem tiden er udviklet og etableret i Bagenkop ved fælles hjælp. Bagenkop Havn har både erhverv og boligbebyggelse og er i sig selv allerede en turistattraktion med autentisk havnestemning. Kort sagt: Vi har en havn med mere liv og dynamik end i mange andre havneområder, som i dag ligger øde hen. Men hvorfor hvile på laurbærrene, når vi kan skabe endnu mere attraktive levevilkår og flere arbejdspladser? - i pagt med alle de muligheder, der allerede er her i Bagenkop og på hele Langeland. Arkitekten Anders Hulgaard fra C&W Arkitekter tog over, hvor Ivan slap, og præsenterede skitsetegninger som et udkast til, hvordan projektet kan placeres i Havnebassin 4: Synergieffekter: Det færdige vand- og wellnesshus vil trække flere turister til Langeland, hvilket betyder øget omsætning hos omkringliggende virksomheder. Turisternes døgnforbrug og antallet af overnatninger på Langeland forventes at stige med 7-15 %. I forbindelse med vand- og wellnesshuset vil der kunne etableres 5 nye virksomheder, mens der vil kunne skabes nye arbejdspladser hos allerede eksisterende virksomheder. 1

2 - samt udkast til, hvordan det kunne se ud udvendigt: at placere en flydende bygning ude i Bagenkop Havn. I havnebassinet, hvor vand- og wellnesshuset foreslås placeret, er der tilstrækkeligt læ for det åbne hav. Forsyningen af vand, el og energi skal ske vha. JOBI Groups flexsystem, som forbindes med infrastrukturen på land. - og indrettes indvendigt: Fordelene ved en flydende bygning er flere. Vha. præfabrikerede elementer kan byggetiden reduceres, ikke mindst fordi vejret ikke i samme grad er en afgørende faktor, som når man bygger på landjorden. Fra det tidspunkt, hvor flåde og byggeelementer ankommer til byggestedet, til råhuset er lukket, behøves blot 3-4 dage med godt vejr. En anden fordel er, at bygningen kan flyttes, hvis planerne for havneområdet skulle ændre sig ude i fremtiden. Jacob Kolmos-Meyer, Erhvervs- og energirådgiver ved Sydfyns Elforsyning, fremlagde potentielle, miljøvenlige energiløsninger, han gjorde rede for både fordele og ulemper ved de enkelte løsninger og de muligheder og udfordringer, der er i forbindelse med at udnytte havet som energikilde. Desuden fortalte han om allerede realiserede projekter og om de erfaringer, man dér har gjort sig. Det er vigtigt, som det blev understreget både af arkitekten og andre oplægsholdere, at vi er bevidste om, at både form og indhold afhænger af målgruppens/- ernes behov og ønsker. Derfor ligger det endnu helt åbent, hvordan det faktisk kommer til at se ud. Ovenfra set minder grundridset om en kompasrose, hvilket tilfører et maritimt islæt men også dette er blot et forslag. En vigtig pointe hos arkitekten er at medtænke omgivelsernes værdi i relation til den oplevelse, som venter den besøgende i vand- og wellnesshuset. Forestil dig fx at ligge i et lunt bassin inden døre, mens du kigger ud på regn, rusk og oprørt hav. Direktøren for JOBI Group med speciale i flydende bygninger, Jesper Faurholt Jensen, var desværre forhindret pga. snestormen. Men hans stedfortræder, Carl-Ove Thor, med erfaring fra skibsværftsindustrien og konstruktion af flydende bygninger gjorde rede for, at det er teknisk muligt, realistisk og rentabelt På denne baggrund fremlagde han følgende forslag og ideer til vand- og wellnesshusets energiforsyning: Kombinations-/genvindingsanlæg Om sommeren kan varmen hentes fra slanger på bunden af havnen (efter samme princip som et jordvarmeanlæg). Disse slanger skal fastgøres grundigt til havbunden, for at de bliver på plads i sandet. Om vinteren vil det være nødvendigt med et anlæg placeret uden for havnen på dybere vand, hvor vandet og altså slangerne ikke fryser til. Det dybe vand har desuden den fordel, at sollyset reduceres, hvorfor algetilvæksten mindskes. (Algebegroninger på slanger og filtre skaber problemer i kystnæreanlæg.) En mulighed er et GEO-naturfilter, dvs. et stålrør, som rammes 5-10 meter ned i havbunden og fyldes med sten, grus og sand, som tilsammen danner et naturligt filter, som vandet pumpes op igennem. Det kan desuden bruges til køling om sommeren. Endelig kan energien i afkastluften fra ventilationen genvindes gennem kondensering. 2

3 Solceller Solceller kræver store flader, for at der kan produceres energimængder, der egentlig kan mærkes i regnskabet. Det er ikke oplagt i sammenhæng med vand- og wellnesshuset, hvor taget tænkes anvendt som soldæk mm. Men for synets skyld, og fordi solceller sender et positivt signal, kunne man lave dekorativ solafskærmning, hvor det indgår. Finn Granhøj fra Langeland kommunes Infrastrukturafdeling henviste til kommunens Planstrategi for og Kommuneplan (jf. retningslinje ). Her er Bagenkop allerede udpeget som potentiel lokation for et sommer-/badeland, aktivitets- og/eller oplevelsescenter. Når tiden er inde, vil Langeland Kommune gennemføre den nødvendige høringsrunde. Så langt er projektet endnu ikke. En holdbar, langsigtet lokalplan forudsætter bl.a. grundige forundersøgelser af, hvem der vil besøge vand- og wellnesshuset, og hvordan de vil ankomme til Bagenkop. Bil, bus, båd eller noget helt fjerde; forskellige transportmidler stiller forskellige krav til infrastrukturen. Desuden skal vi klarlægge de besøgendes ønsker og behov, så vi har et billede af, hvilke vareleverancer der bliver tale om og i hvilket omfang. Først når vi har klarhed over sådanne emner, kan vi tilrettelægge lokalplanen, så den bliver til mest mulig gavn og glæde for alle parter. Det vil tage tid, før der kommer en høringsrunde, men i mellemtiden er der altså nok at gøre. Mere herom i det følgende. Marie Nordheim, kulturformidler og kommunikationsmedarbejder (praktikant) på vand- og wellnessprojektet, fremlagde et overordnet rids at nutidens turismetendenser 1. På den nuværende lokalplan ovenfor ses det, at det brune område, som bl.a. dækker Havnebassin 4, (hvor vand- og wellnesshuset foreslås placeret,) kajområdet med fritidshuse mm. og parkeringspladser, allerede er skitseret som en integreret enhed. I den fremtidige lokalplan skal adgangsveje til vandog wellnesshuset tilrettelægges under hensyntagen til de nuværende omgivelser. På nuværende tidspunkt har vi i initiativtager- og projektudviklingsgruppen endnu ikke lavet en målgruppe-/markedsundersøgelse. Men med udredningen af nutidens turismetendenser har vi taget et første spadestik. Det vil være ét af de væsentligste skridt i den kommende tid at få klarlagt, hvem de potentielle kunder er, og hvad der tiltrækker dem, for hvis ikke vi lytter til kunderne og deres behov, kan de sagtens finde et andet sted end Langeland at holde deres ferie. Nu er det jo ikke sådan, at vi kun vil se turister i vandog wellnesshuset. Tværtimod opfordrer vi alle, som har idéer, kommentarer eller indspark af anden art, til at dele dem med os. Bagenkoppere, Langelændere og alle andre, som ikke går under betegnelsen turister, skal også have lyst til at benytte faciliteterne! Men i et projekt af denne kaliber udgør turisterne dog en væsentlig og nødvendig indtægtskilde. 1 Baseret på undersøgelser lavet for VisitDenmark: Fremtidens rejsebehov ændringer i forbrugeradfærd påvirker fremtidige rejsebehov ; VisitDenmark 2011; 3

4 Nutidens turist er individualist og efterspørger således oplevelsen af, at en attraktion, en aktivitet, et ophold el.lign. er tilrettelagt specifikt til at opfylde præcis hans eller hendes behov. Allerhelst skal turisten kunne sætte sit eget præg på oplevelsen. Turistens knappe fritid skal byde på et maksimum af kvalitetstid, og eftersom turisten har prøvet, købt, set og oplevet lidt af hvert, forventer vedkommende unikke og anderledes oplevelser. Han eller hun vil være aktiv deltager og foretage sig noget, som gør en mærkbar forskel på det personlige plan. Afslapning kan godt være en mål med ferien, men så søger turisten fx den ekstravagante wellness-oplevelse med mulighed for at vælge forskellige individuelle behandlinger, så vedkommende virkelig gør noget ekstra godt for sig selv. Førhen var destinationen i sig selv det vigtigste, og det var et relativt simpelt valg: Skal det være Mallorca, eller skal det være Langeland? Nu til dags spekulerer turisten først og fremmest i, hvad han eller hun gerne vil have ud af ferien på det personlige plan. Dernæst undersøges så, hvor det bedst kan lade sig gøre. Det betyder, at Langeland ikke sælger sig selv. Reconnection kan på dansk oversættes til genetablering af nære relationer. Det handler igen om, at turisten, der er godt dækket ind i materiel henseende og har økonomisk overskud, lider af kronisk mangel på tid. Så for turisten er et vigtigt mål med ferien at have kvalitetstid med familien, livsledsageren eller andre nære relationer for at indhente dét, som forsømmes i det daglige. Godt nok har turisten mindre tid i hverdagen, men til gengæld tager han eller hun gerne på mindre ophold i løbet af året, og dér ser vi et potentiale i forhold til vand- og wellnesshuset. Så langt så godt mht. opridsningen af generelle tendenser og bevæggrunde, som gør sig gældende for det samlede felt af turister, både herhjemme og udenlands. Dette felt kan da underinddeles i fire målgrupper eller turisttyper, som har nogle mere specifikke behov under overskrifterne: DET GODE LIV SJOV, LEG OG LÆRING MODERNE STORBYOPLEVELSER ERHVERVSTURISME Det er primært de to første grupper, vi finder interessante i sammenhæng med vand- og wellnessprojektet. Målgruppen Det Gode Liv består af unge og voksne par, veninder eller venner, der holder ferie uden børn for at nyde livets gode stunder og koble af fra hverdagen fx med en lækker middag, gåture i solnedgangen eller wellness-oplevelser. De er kort sagt optagede af at forkæle sig selv og hinanden. De begejstres af natur og kulturelle oplevelser, hvor der jo er rige muligheder på Langeland. Målgruppen Sjov, Leg og Læring er lig med familieferie med sjove og lærerige oplevelser, attraktioner og aktiviteter, som skaber nærvær og kontakt. Afhængig af feriens sociale formål kan det fx være far og søn, mor og børn eller hele tre generationer, der tager på ferie sammen. Vi har altså en overordnet formodning om, hvem vi vil kunne tiltrække og vi ved noget overordnet om, hvad der skal til: at turisten har en oplevelse af, at attraktionen, aktiviteten eller opholdet er tilrettelagt til lige netop ham eller hende, og at han eller hun selv har mulighed for at vælge til og fra. Desuden er helhedsoplevelsen en meget væsentlig faktor. Dvs. at selvom wellness-oplevelsen måske er udgangspunktet, så skal alle de andre oplevelser, aktiviteter og seværdigheder, som også indgår i opholdet, udgøre en helhed. Det går ikke at udvikle et enkeltstående fyrtårn. Det skal tænkes i sammenhæng med de mange muligheder, der allerede er på Langeland. Hvis vi spoler filmen frem til 2015, hvor vand- og wellnesshuset står klar, så kan vi forestille os en turist, der længes efter at få sig en wellness-oplevelse. Han eller hun laver en søgning på nettet og finder let og elegant frem til vand- og wellnesshuset i Bagenkop. Og: I samme åndedrag, som vand- og wellnesshuset dukker op på skærmen, foreslås også overnatningsmuligheder, naturoplevelser, madoplevelser og andre kulturelle oplevelser, som kunne være relevante for lige netop denne turist. 4

5 Turisten skal inspireres og guides ganske let, men hele tiden opleve at have indflydelse. Det vigtigste er, at vi alle kommer ind i en tankegang, der kredser om totaloplevelser ingen aktivitet eller attraktion kan stå alene, men når de enkelte dele spiller sammen, så er mere end 2. Hvis vores formodning holder stik, og det skal kommende målgruppeundersøgelser jo vise, så vil vandog wellnesshuset kunne tiltrække repræsentanter for de to turisttyper, altså fra Det Gode Liv og Sjov, Leg og Læring. Livsnyderne, der rejser uden børn og efterspørger den helstøbte wellness-oplevelse, har naturligvis andre præferencer end børnefamilierne, og de to grupper vil da næppe kunne anvende vand- og wellnesshuset samtidig. Da skal der tænkes i multifunktionelle, praktiske løsninger og temadage eller tidsintervaller, som tilgodeser hver sin målgruppe. Som nævnt i det foregående er et af de vigtigste næste skridt i projektet, at vi skal have lavet en målgruppe-/markedsundersøgelse. I denne sammenhæng har vi netop startet et samarbejde med 4 studerende fra Syddansk Universitet. De er i gang Cand.merc.-studiet med speciale i marketing, kultur og globalisering. I faget Market and Communication Ethnography vil de udarbejde en markedsanalyse med fokus på vand- og wellnesshusets potentielle kunder og deres behov og ønsker. Målet med analysen er at finde frem til, hvem der er vand- og wellnesshusetscenterets primære målgruppe. Dette vil blive belyst vha. etnografiske research-metoder, så som observation og interview. Samarbejdet vil vare fra nu og til juni. Langeland Kommune for tilladelser og positive tilkendegivelser, så vi overhovedet kan arbejde videre med ideen. Den Lokale AktionsGruppe er gået ind i projektet, fordi hele ideen med de lokale aktionsgrupper er, at støtte lokale initiativer herunder vand- og wellnesprojektet: Fordi det er nytænkende; Fordi det kan fremme livskvalitet og skabe arbejdspladser, og sidst, men ikke mindst: Fordi projektet også er tænkt til at skulle løftes og bæres af det lokale fællesskab. Hermed lød og genlyder startskuddet til, at alle der har ideer, kommentarer eller andre indspark til projektet, henvender sig til os på: Mail: vow@langeland.dk Tlf.: Adresse: Med venlig hilsen, Torvet 5; 5900 Rudkøbing Initiativ- og projektudviklingsgruppen Langeland, marts 2013 Alle oplæg fra Informations- og inspirationsmødet på Bagenkop Kro d. 18. marts 2013 er offentligt tilgængelige i deres fulde længde på: På vegne af initiativ- og projektudviklingsgruppen takkede Langelands Turist- og Erhvervsdirektør, Anne Mette Wandsøe: De virksomheder, der har givet tilsagn om, at de vil støtte op omkring projektet; Dem, der var med til samle de første penge ind, så Ivan Nielsen kunne få lavet nogle professionelle tegninger til brug for en egentlig ansøgning, og 5