Artrosepatienters motivation for livslang træning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artrosepatienters motivation for livslang træning"

Transkript

1 University College Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Juni 2015 Artrosepatienters motivation for livslang træning Et kvalitativt studie om fire artrosepatienters motivation for livslang træning efter GLA:D-forløb Udgivet af: Mie Maimann Møller Monica Knørr

2 Artrosepatienters motivation for livslang træning Et kvalitativt studie om fire artrosepatienters motivation for livslang træning efter GLA:D-forløb Bachelorprojektet er udarbejdet af: Mie Maimann Møller & Monica Knørr, Fys 312 Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt Intern vejleder: Pia Jørgensen Ekstern vejleder: Rasmus Juul Tander Antal anslag: Antal anslag importeret fra tekstbokse: 215 Sider i alt: 61 Bilag: 16 sider Dato for aflevering: d. 11. juni 2015 Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af I forbindelse med vores projekt vil vi takke vores interne vejleder Pia Jørgensen, eksterne vejleder Rasmus Juul Tander og korrekturlæser Sanna Av Skardi for godt samarbejde og vejledning. Vi vil også gerne takke Søren Thorgaard Skou for godkendelse af projekt og korrespondance undervejs i vores projekt. Til sidst vil vi takke GLA:D-fysioterapeuten for hjælp til at finde patienter til vores projekt, og de 4 patienter for deres bidrag. Jeres hjælp har været uundværlig. 1

3 Resumé Kort titel: Artrosepatienters motivation for livslang træning. Udgivet af: Mie Maimann Møller og Monica Knørr, University College Lillebælt, juni 2015 Kontakt: Intern vejleder: Pia Jørgensen Ekstern vejleder: Rasmus Juul Tander Baggrund: GLA:D er et projekt, hvor artrosepatienter får tilbudt evidensbaseret træning og patientuddannelse som behandling af sygdommen. Til trods for gode resultater ses det, at nogle patienter ikke vedligeholder træningen efter endt forløb. Artrose er en meget udbredt sygdom, og GLA:D er en mulig behandling, hvor fysioterapeuten har en stor rolle. Det har derfor fysioterapeutisk relevans at undersøge, hvorfor patienterne ikke vedligeholder træningen, og hvad der skal til for at motivationen bliver vedvarende. Formål: Vi vil undersøge fire patienters oplevelse af GLA:D-forløbet for at afklare, hvilken betydning forløbet har haft for deres motivation for livslang træning. Vi ønsker at undersøge, hvilke udfordringer og barrierer patienterne har mødt, og hvordan GLA:D-tilbuddet kan kvalificeres. Metode: Vores bachelorprojekt er et kvalitativt casestudie med fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi indsamler data gennem fire semistrukturerede enkeltinterviews, og vi beskriver vores data ud fra motivationsteori og fear avoidance. Konklusion: Alle fire patienter har en god oplevelse af GLA:D-forløbet. Gennem patientuddannelsen har de nu mindre frygt for at bevæge sig og slide på deres led. De mener, at superviseret træning er nødvendig for deres motivation. Vores undersøgelse konkluderer, at patienternes træningserfaring og egenopfattelse har stor indvirkning på deres motivation. En kvalificering af GLA:D kan være en afklaring af patientens forudsætninger for deltagelse inden forløbet. Et alternativ kan være yderligere opfølgning i form af årligt hold eller samtale for således at højne muligheden for, at patienternes motivation er vedvarende. Perspektivering: Vores undersøgelse viser, at der er brug for kvalificering af GLA:D-projektet. Det bør undersøges yderligere, om vores resultater kan generaliseres til alle GLA:D-patienter. Der er endvidere brug for undersøgelse af hvilken opfølgning, der er mest effektiv for patienterne. Nøglebegreber: Motivation, træning, livslang træning, sundhedstilstand, patientuddannelse. 2

4 Abstract Short title: Motivation to lifelong exercise of patients with osteoarthritis. Authors: Mie Maimann Møller and Monica Knørr, University College Lillebaelt, June 2015 Contact: Internal supervisor: Pia Jørgensen External supervisor: Rasmus Juul Tander Background: GLA:D is a project where patients with osteoarthritis are offered evidence-based exercise and patient education as treatment for the disease. It is shown despite good results some patients prove not to maintain the exercise after completion of the course. Osteoarthritis is a widespread disease and GLA:D is a possible treatment where physiotherapists have an important part. Therefore, it has physiotherapeutic relevance to examine why the patients do not continue to exercise, and what it takes for the motivation to become persistent. Objective: We will examine the experience of four GLA:D patients to clarify what impact the course has had on their motivation for lifelong exercise. We want to examine what challenges and barriers the patients met during the course and how the GLA:D proposition can be improved. Method: Our project is a qualitative case study with a phenomenological and hermeneutic approach. We will gather data through four semi-structured individual interviews and we describe our data through motivation theory and fear avoidance. Conclusion: All four patients have a good experience with GLA:D. Through patient education, they have less fear of movement and wear and tear of their joints. They think that supervised exercise is necessary for their motivation. Our project determines that the patients exercise history and selfimage has a big impact on their motivation. An upgrade of GLA:D could be to clarify the patients presumptions for participating before the course. An alternative could be an annual course or follow up meeting to increase the possibility of persistent motivation. Perspective: Our project determines that an upgrade of GLA:D is necessary. Further research is necessary to determine if our results can be generalized to all GLA:D patients. A study on which follow-up is more effective for the patients is also a necessity. Keywords: Motivation, exercise, lifelong exercise, health condition, patient education 3

5 Indhold Indledning... 6 Problembaggrund... 6 GLA:D... 6 Artrose... 7 Evidens for behandling og kliniske retningslinjer... 7 Fysioterapeutisk relevans... 8 Motivation... 9 Forforståelse Formål Problemformulering Problemstillinger Definition af nøglebegreber Litteratursøgning Teori Artrosepatienters træningsadfærd Interne faktorer Eksterne faktorer GLA:D s interne og eksterne facilitatorer Indre og ydre motivation GLA:D og indre motivation Fear Avoidance Kroniske smerter Fear avoidance model GLA:D Metode Kvalitativ forskning Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Dataindsamling Udvælgelse af patienter Interviewguide Pilotinterview

6 Interviewsituation Etiske overvejelser Databearbejdning Transskription Analysemetode Skabe helhedsindtryk Identificere meningsbærende enheder - tema til koder Matrice og subgrupper Kondensering - fra kode til mening Inddragelse af problemstillinger Analyse Problemstilling Delkonklusion, forudgående motivation Problemstilling Delkonklusion, oplevelse af GLA:D-forløbet Problemstilling Delkonklusion, kvalificering af GLA:D Diskussion Metode Litteratursøgning Kvalitativ forskning og videnskabsteoretisk tilgang Udvælgelse af patienter Etik Dataindsamling Transskription Analysemetode Resultater Opsummering Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag

7 Indledning Denne opgave tager sit udgangspunkt i et projekt kaldet GLA:D - Godt Liv med Artrose i Danmark. Projektet er startet i Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på SDU i samarbejde med Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital. GLA:D s mål er at integrere de kliniske retningslinjer for artrose i et brugerorienteret perspektiv. For at undgå farmakologisk og kirurgisk behandling fokuseres der på træning og patientuddannelse som behandlingsform (1, s. 11). Vores undersøgelse tager udgangspunkt i patienter, der har gennemført et GLA:D-forløb og som nu ikke længere er motiverede for vedligeholdelse af træningen. Vi vil gennem kvalitativ metode undersøge, hvordan patienterne har oplevet forløbet. Herunder hvilke barrierer og udfordringer de har mødt under og efter forløbet ift. motivation for livslang træning. I den følgende problembaggrund vil vi redegøre for relevansen af vores undersøgelse samt de elementer, der danner baggrund for vores projekt. Problembaggrund Vi vil begynde med at beskrive GLA:D-projektet. Dernæst redegør vi for artrose og præsenterer de kliniske retningslinjer for artrosebehandling. Vi beskriver den fysioterapeutiske relevans af vores undersøgelse. Vi redegør for begrebet motivation og sætter det ift. studier, der har undersøgt artrosepatienters træningsadfærd. Afslutningsvis beskriver vi vores forforståelse, som har været med til at danne baggrund for vores forskning. GLA:D GLA:D henvender sig til patienter med hofte- og knæartrose. Projektet har til formål at tilbyde patienterne træning i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer. Dets vision er, at træning skal være den primære behandling, og kirurgi kun skal overvejes, hvis der ikke opnås tilfredsstillende resultater gennem GLA:D (1, s. 11). GLA:D består af tre dele: 1. Uddannelse af fysioterapeuter til at varetage GLA:D-kurser for patienter. 2. Uddannelse og neuromuskulær træning af patienter på GLA:D-kurser af seks ugers varighed. 3. Registrering af patienter i det nationale GLA:D-register. Uddannelsen af fysioterapeuter sker på et to-dages kursus. Kurset skal sikre, at alle fysioterapeuter tilbyder ensartet og evidensbaseret behandling til patienterne. Forud for træningen deltager patienterne i to undervisningssessioner, hvor de bliver uddannede i egen sygdom. Patienterne kan vælge mellem at træne hjemme eller på hold. Holdtræningen er superviseret to gange ugentligt og 6

8 består af de samme øvelser, der bliver gradueret til den enkelte i tre niveauer. Det er en forudsætning for en vedvarende effekt, at patienterne vedligeholder deres træning, efter at forløbet er afsluttet. GLA:D betegner også generel fysisk aktivitet som vedligeholdende træning. Registreringen af patienten sker gennem spørgeskemaer og indeholder bl.a. data om deres sundhedstilstand, herunder medicinering, smerteniveau og selvvurderet livskvalitet. Informationerne indhentes for at kunne evaluere resultater efter endt forløb. Registreringen sker ved forløbets start samt efter 3 og 12 måneder. Patienternes funktionsniveau testes forud for træningsforløbet og gentages efter 3 måneder. De bliver testet med 30 sek. STS 1 og 40 m. gangtest (1, s. 8 10). Projektet har kørt siden januar 2013 og er nu landsdækkende. I slutningen af 2013 var der tilmeldt 719 patienter fordelt på 49 GLA:D-enheder 2. I slutningen af 2014 var patienter tilmeldt GLA:D fordelt på 137 GLA:D-enheder (1, s. 4). Stigningen antyder, at GLA:D har ramt et stort behov i Danmark. Artrose Artrose er den mest udbredte gigtsygdom og en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark (2, s. 288). Det estimeres, at næsten danskere lider af artrose (3, s. 32). Artrose er en degenerativ ledsygdom, der rammer brusk, ligamenter, ledhinde, ledvæske og knogler (4, s. 25). Tilstanden er idiopatisk og kan have mange årsager. Gruppen af folk, der lider af artrose, er derfor både stor og heterogen (2, s. 289). Symptomerne på sygdommen afspejler forandringer i leddet samt sekundære gener af inaktivitet. Dette kommer til udtryk i smerter, stivhed, hævelse, nedsat ROM 3, fejlstillinger, instabilitet og funktionstab (4, s. 28). Artrosepatientens smerter opstår hyppigst under belastning af leddet (4, s. 29). Symptomerne har stor indflydelse på livskvaliteten hos den enkelte, på trods af at sygdommen ikke påvirker livslængden eller er dødelig (4, s. 26). Alt afhængig af hvor fremskreden tilstanden er, vil der vælges forskellig behandling. I de tidlige stadier af sygdommen består behandlingen af patientinformation, fysisk træning og evt. vægttab. I de mest fremskredne stadier bliver patienten tilbudt kirurgi (5, s. 11). Det anslås, at kun ca. 10% behøver kirurgisk indgreb (6). Evidens for behandling og kliniske retningslinjer Efterhånden er der international enighed om, at alle artrosepatienter bør behandles med træning (2, s. 288). Alligevel bliver hofte- og knæartrose ofte behandlet med farmakologi og kirurgi, hvilket har store konsekvenser for patienten og samfundet (7, s. 4). 1 STS = Sit To Stand, standardiseret test. 2 Enhed = fysioterapeutisk klinik, kommunal træning el. lign., hvor GLA:D uddannet fysioterapeut er tilknyttet. 3 ROM = Range of motion. 7

9 I 2012 publicerede sundhedsstyrelsen kliniske retningslinjer for evidensbaseret behandling af knæartrose mhp. at sikre en høj kvalitet i behandlingen nationalt (8, s. 5). Patientundervisning anbefales med formålet at øge forståelsen af tilstanden og gøre patienten i stand til at tackle fysiske og psykiske udfordringer forbundet med sygdommen (8, s. 38). Studier har vist, at patientundervisning har en positiv effekt på smerte og livskvalitet (9, 10, s. 1562). Udover undervisning anbefales en kombination af styrke- og konditionstræning for at forbedre funktionsniveauet samt sænke smerteintensitet. Træningen skal foregå to-tre gange ugentligt i min. seks uger og bør være superviseret (8, s. 20). Der er på nuværende tidspunkt ingen danske kliniske retningslinjer for behandling af hofteartrose. Evidens understøtter, at fysisk træning har god effekt på smerter og funktionsniveau hos denne patientgruppe (11). Flere eksperter inden for sundhedsområdet har konkluderet, at fysisk aktivitet og patientuddannelse bør være hovedelementerne i behandlingen af hofteartrose (12). GLA:D imødekommer anbefalingerne af patientundervisning, superviseret og tilpasset træningsforløb. Fysioterapeutisk relevans GLA:D s store udbredelse vidner om et øget fokus på konservativ behandling af artrose. Fysioterapeuterne oplever en stigende patienttilstrømning og har brug for viden om, hvordan man bedst mulig motiverer denne patientgruppe til livslang træning. Derfor er det relevant at evaluere, hvordan GLA:D-projektet har forsøgt at motivere denne patientgruppe. Informationerne fra patientregisteret samles hvert år i en årsrapport, hvor GLA:D evalueres. I rapporten 2014 siger 80% af dem, som deltog i GLA:D for over 12 måneder siden, at de benytter sig af deres viden ugentligt 4 (1, s ). Tallet fortæller dog ikke, om der er tale om brug af viden eller reel træning. Dvs. at der måske er flere end 20%, som ikke vedligeholder deres øvelser en gang om ugen. Frafaldsprocenten efter 12 måneder bliver ikke beskrevet i årsrapporten fra Vi ved altså ikke, om de der ikke har svaret på spørgeskemaet, stadig benytter sig af den tillærte viden. Man kan derfor formode, at tallet er højere end 20%. Det er derfor relevant at se på: Hvem gruppen udgør, hvorfor træningen ikke vedligeholdes, og hvordan gruppen motiveres til at træne gennem hele livet? 4 Både patientundervisning og træning. 8

10 Motivation Der er mange forskellige antagelser om, hvad motivation er. Den grundantagelse, man har om motivation, medfører forskellige definitioner af begrebet (13, s. 17). Helle Hedegaard Hein har i sin bog Motivation: motivationsteori og praktisk anvendelse (13) lavet en bred definition af motivation: Motivation er de faktorer i mennesket, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål (13, s. 16). Når man taler om motivation, forsøger man altså at forklare de bagvedliggende årsager til, at mennesker handler, som de gør (14, s. 224). Motivation kan opdeles i indre og ydre. Ydre motivation resulterer i en belønning og kan enten afhjælpe en mangel eller mindske ubehag. Ydre motivation skabes udefra og kan ikke kontrolleres af individet. Den indre motivation bliver skabt inde i mennesket. Adfærden opstår, fordi den i sig selv er tilfredsstillende for personen. Målet er derfor ikke at afhjælpe en mangel (13, s ). Træning er en type adfærd og kan for den enkelte påvirkes af både indre og ydre motivation. Der er tre faktorer, som kan øge den indre motivation: Kompetence, kontrol og tilhørsforhold (15). Disse faktorer bliver uddybet i teoriafsnittet. Artrose er en kronisk sygdom, og behandlingen er livslang. Det er altså en forudsætning for træningens effekt, at patienten opretholder motivationen hele livet. Patientgruppen med artrose er heterogen, og patienterne har dermed vidt forskellige erfaringer og holdninger. De har altså vidt forskellige grundlag for motivation for træning. Vi ønskede at finde frem til hvilken viden, der allerede er indenfor dette felt og søgte litteratur om emnet. Hvordan denne søgning er foretaget fremgår i vores litteratursøgningsafsnit. Vi udvalgte fire studier, som var valide og kunne relateres til vores projekt. Vi vurderede studierne ud fra tjeklisterne i bogen: Evidensbaseret medicin (16). Alle studierne, vi fandt frem til, omhandler artrosepatienters træningsadfærd. Studierne baseres på forskellige metoder og undersøger forskellige aspekter af træningsadfærd. Af bilag a fremgår en skematisk sammenligning af tre af studierne (10, 17, 18). Det fjerde studie (19) er omtalt i teoriafsnittet. I det følgende opridser vi kort de vigtigste ligheder og forskelle i de tre studiers fund. Alle studierne fremhæver social støtte som en væsentlig motivationsfaktor. Støtten kan stamme fra patientens private omgivelser så som familie og venner samt fra fagpersoner, læger og fysioterapeuter. Desuden motiverer det patienterne at være på et hold, hvor holddeltagerne ses som en social støtte. I studierne er en anden gennemgående motiverende faktor, at patienten nyder selve aktiviteten (17, s. 561). Den sidste faktor, studierne fremhæver, er at være en del af en organiseret træningsaktivitet. GLA:D er en organiseret træningsaktivitet, og deltagerne træner superviseret på et 9

11 hold. GLA:D kan ikke imødekomme individuelle faktorer som støtte fra patientens private omgivelser og det at nyde aktiviteten. Studiernes fund påviser ligheder mellem barrierer for fysisk aktivitet og peger på, at mange patienter har en frygt for at slide mere på leddene. Der ses en problematik i, at sygdommen kaldes slidgigt, da det øger frygten for bevægelse. Hvis patienten ikke har erfaring med fysisk aktivitet, vil det blive en barriere, fordi der kan opstå utryghed under udførelse. Patientundervisning giver viden om, at fysisk aktivitet ikke er skadelig, men derimod kan afhjælpe symptomer på artrose. GLA:D prøver at fjerne omtalte barrierer ved at uddanne patienten i egen sygdom. GLA:D forsøger at imødekomme de motiverende faktorer samt afhjælpe barrierer, som studierne har fundet blandt artrosepatienter. Det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt for alle patienter, og det er relevant at undersøge, hvorfor nogle patienter ikke fortsætter træningen. Forforståelse Artrose er en sygdom, hvor patienten oplever perioder med markant nedsat funktionsevne og mange smerter. Dette påvirker både den fysiske og psykiske sundhedstilstand og patientens livskvalitet. Til trods for evidens for træning som behandling til personer med artrose er vores forforståelse, at en stor del af denne gruppe ikke laver regelmæssig fysisk aktivitet. Vi forestiller os, at det er svært at motivere sig for fysisk aktivitet, når man lever med en sygdom, hvor behandlingen er livslang. Ydermere når aktivitet i første omgang kan øge smerteintensiteten, hvilket kan give angst for bevægelse (4, s. 29, 20, s. 48). GLA:D-projektet hjælper patienten i gang med træning. Vores forforståelse er, at når patienten selv skal vedligeholde træningen, daler motivationen, og nogle falder tilbage i gamle vaner. Ud fra vores erfaringer med artrosepatienter bl.a. fra tidligere praktikker har vi en forestilling om, at mulige barrierer for at fortsætte med træningen kunne være: Smerter, økonomi, manglende resultater, manglende træningspartnere og manglende supervision. Formål GLA:D-konceptet tilbyder en behandlingsform, som har vist sig effektiv på bl.a. smertereduktion. På trods af gode effekter er det max. 80%, som vedligeholder træningen ugentligt efter endt forløb. Vi undrer os over, hvorfor tallet ikke er højere. Vi ønsker at få indsigt i, hvad patienterne har af tanker om forløbet, og hvorfor de har haft svært ved at vedligeholde træningen efterfølgende. Vi er nysgerrige efter at vide, om flere motiverende elementer kan tilføjes GLA:D-tilbuddet, således træningsvedligeholdelsen øges. 10

12 Vi ønsker gennem semistrukturerede interviews at få dybere forståelse af patienternes oplevelse af GLA:D. Vi vil finde ud af om en kvalificering af tilbuddet er relevant, eller om det er individuelle faktorer, der forsager den manglende vedligeholdelse. Problemformulering Hvilken betydning har seks ugers GLA:D-forløb haft for fire tidligere GLA:D-deltagere, som ikke længere er motiverede for træning? Hvilke udfordringer og barrierer har de mødt gennem forløbet? Hvordan kan vi ud fra patienternes perspektiv kvalificere GLA:D-tilbuddet således, at motivation for livslang træning er vedvarende? Problemstillinger 1. Hvilken opfattelse havde patienterne af sygdommen og deres sundhedstilstand forud for GLA:D? Mhp. at afklare, hvilken forudgående motivation patienterne havde for træning. 2. Hvordan oplevede patienterne GLA:D-forløbet ift. patientuddannelse, træning og efterfølgende evaluering af deres sundhedstilstand? Mhp. at afklare, hvilken effekt det havde på deres motivation for livslang træning. 3. Hvilke udfordringer og barrierer oplever patienterne for at vedligeholde træningen, og hvordan kan GLA:D facilitere yderligere til at patienterne tackler udfordringerne? Definition af nøglebegreber Motivation: De faktorer i mennesket, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål. Træning: Fysisk aktivitet udover almindelig hverdagsaktivitet. Nævnes det i forbindelse med GLA:D, menes de specifikke GLA:D-øvelser. Livslang træning: Behandlende træning af kronisk sygdom resten af livet. Sundhedstilstand: GLA:D måler den gennem patientens svar på spørgeskema om: Smerteintensitet, livskvalitet, fysisk aktivitetsniveau, medicinforbrug, sygemeldinger og arbejdsevne. Patientuddannelse: Patienten får viden om sin sygdom, forebyggelse og behandling. Hjælp til håndtering af sygdom. 11

13 Litteratursøgning I det følgende beskriver vi, hvordan vi er kommet frem til den litteratur, som har været med til at danne baggrundsviden om emnet og er benyttet i opgaven. Vi søgte videnskabelige artikler i databaserne: PubMed, PEDro, Chinal og The Cochrane Library i perioden marts til juni Vi ønskede gennem litteratursøgningen viden om artrosepatienters motivation for træning. Af tabel 1 fremgår, hvordan søgningen er foregået. Se bilag b for eksempler på søgestrategier. Vi benyttede os desuden af kædesøgning i studier og bøger. Tabel 1 Teori I dette afsnit redegør vi for før omtalte studie (19) om artrosepatienters træningsadfærd. En afgørende faktor i studiet er motivation, som vi uddyber efterfølgende. Vi redegør for teori om kroniske smerter og fear-avoidance, da artrosepatienter ofte føler en sammenhæng mellem smerter og bevægelse. Artrosepatienters træningsadfærd Facilitators and Barriers to Exercising Among People With Osteoarthritis: A Phenomenological Study (19) er et kvalitativt studie foretaget på 12 artrosepatienter. Patienterne, der deltog i studiet, havde tilmeldt sig frivilligt. Ikke alle patienter havde været gennem et træningsforløb eller anden form for intervention (19, s. 1016). Studiets fund er ikke direkte overførbare til vores målgruppe, da vores opgave tager udgangspunkt i patienter, som har været gennem et træningsforløb og mangler motivation. Det har ikke været muligt at finde studier, der i større omfang var overførbare. 12

14 På baggrund af studiets (19) indsamlede data opstiller de en teori om faktorer, der har indvirkning på artrosepatienters træningsadfærd (se figur 1). Disse faktorer kan både være facilitatorer og barrierer for patienten, alt efter hvilket individ der er tale om. Overordnet inddeles faktorerne i interne (internal facilitators and barriers) og eksterne (external facilitators and barriers). Figur 1 Interne faktorer Studiet inddeler de interne faktorer i hhv. personlige erfaringer (personal experience) og individuelle egenskaber (individual attributes) (19, s. 1017). I kategorien personlige erfaringer er effekt af smerte (effect of pain) den mest betydningsfulde faktor. For mange patienter er smerte en barriere for fysisk aktivitet. Håb om smertereduktion som effekt af fysisk aktivitet kan være en facilitator. I kategorien individuelle egenskaber er bl.a. motivation herunder indre og ydre motivation. Derudover findes patientens træningserfaringer (exercise history), hvor dårlige erfaringer er en 13

15 barriere for patienten. Gode erfaringer giver patienten troen på, at træning afføder positive oplevelser, og at han (patienten omtales i opgaven som hankøn) er i stand til at udføre aktiviteten. Patientens erfaring med træning vil afspejles i patientens personlighed (personality) i form af, hvordan patienten tackler sin sygdom. Viden om sygdom (disease knowledge) giver patienten et resultatorienteret mål for sin træningsadfærd, fordi han ved, hvad der skal til for at undgå smerter. Eksterne faktorer Studiet opridser også eksterne faktorer, der har betydning for patientens træningsadfærd. Det opdeler faktorerne i fysiske omgivelser (physical environment) og sociale omgivelser (social environment). Af fysiske omgivelser er de væsentligste vejret (effect of weather), tilgængeligheden af hold (availability of exercise classes) og træningsfaciliteter (accessibility of facilities). Vejret nævnes af patienterne, fordi mange oplever, at smerter intensiveres ved lavtryksvejr. Dårligt vejr er en barriere for mange for at komme til og fra træningsstedet eller dyrke motion udendørs. Det er vigtigt, at patienterne har nem adgang til træningsfaciliteter, og at de er lette at benytte, for at patienterne holder sig fysisk aktive. De sociale omgivelser indeholder både fysioterapeuten (physical therapist s professional care) og patientens familie (family support). Studiet fremhæver vigtigheden af, at fysioterapeuten er god til at kommunikere og lytte til patienten. Fysioterapeuten bør anerkende patientens træningsindsats, da det øger patientens positive træningserfaringer og motivation for at fortsætte træningen. Studiet opererer med fire typer træningsadfærd (exercise behavior). De fire typer er: Selvtræning (self-directed exercise), superviseret træning hos fysioterapeut (individual physical therapy), holdtræning (group exercise) eller ingen træning (no exercising)(19, s. 1021). De interne og eksterne faktorer danner den enkelte patients træningsadfærd. Studiet sammenfatter den indbyrdes betydning af interne og eksterne faktorer. Hvis eksterne faktorer ikke faciliterer til fysisk aktivitet, er det vigtigt, at de interne faktorer gør (19, s. 1023). GLA:D s interne og eksterne facilitatorer Ud fra ovenstående er det relevant at se på, hvad GLA:D gør for at undgå, at patienten havner i en negativ træningsadfærd. Efter seks ugers træning vil eksterne faktorer som superviseret træning og holdkammerater forsvinde. Det er derfor vigtigt jf. studiets teori, at de interne faktorer hos patienten nu faciliterer til positiv træningsadfærd. Det forsøger GLA:D bl.a. via patientundervisning, hvor patienten modtager information om artrose og fysisk aktivitets effekt på sygdommen. Derudover håber man, at patienten i løbet af seks uger opnår en reduktion af smerte. Hvis patienten opnår denne effekt, vil han fremover have en positiv erfaring med træning. Sandsynligheden for, at patienten bruger fysisk aktivitet som redskab til smertereduktion, stiger. Til trods for at GLA:D har 14

16 taget højde for mange af studiets elementer, formår de ikke at forbedre de interne faktorer tilstrækkeligt hos alle patienter. Indre og ydre motivation Patientens motivation er en intern faktor og er vigtig for at opnå en positiv træningsadfærd. Vi uddyber indre og ydre motivation i det følgende. Ryan og Deci (21) har udarbejdet et motivationshierarki (se bilag c). De mener, at graden af motivation øges i takt med graden af selvbestemmelse. Jo mere selvbestemmelse - jo større motivation. Af hierakiet fremgår det, at højeste grad af motivation er indre motivation og har størst indflydelse på, at man vedligeholder en adfærd. Patienten får en rar følelse under aktiviteten og har lyst til at udføre den. I den modsatte ende af hierakiet er amotivation. Her har patienten en følelse af hjælpeløshed og håbløshed. Mellem disse poler er ydre motivation. Denne form for motivation er stærkest, hvis patienten stræber efter egne mål, og mindre stærk, hvis patienten stræber efter at få en belønning fra andre (22, s. 33). Som nævnt i problembaggrunden er der tre faktorer, som spiller ind på graden af indre motivation: Kompetence, kontrol og tilhørsforhold (15). Patienten opnår kompetence via succesoplevelser. Ved overkommelig træning og positiv feedback får patienten en følelse af anerkendelse og succes. Gennem indflydelse og valgfrihed opnår patienten kontrol. Iflg. Ryan og Deci er den sidste vigtige faktor et tilhørsforhold (15). Det kan være til træningsstedet, fysioterapeuten el. lign. For at skabe et tilhørsforhold skal terapeuten vise positivt engagement i træningssituationen. Patienten skal føle sig anerkendt af terapeuten og tilpas i omgivelserne (22, s. 34). Graden af indre motivation afhænger af, hvilket omfang patienten opnår kompetence, kontrol og tilhørsforhold. GLA:D og indre motivation GLA:D imødekommer kravet om at give patienten succesoplevelser med træningen vha. de simple øvelser, de har valgt. Øvelserne kræver minimalt udstyr, er lette at udføre og kan gøres mere udfordrende. Patienten vil gennem forløbet kunne opleve fremskridt og dermed få nogle positive træningserfaringer. GLA:D har mange valgfrie elementer: Tilmelding, deltagelse i træningssessioner, holdtræning eller hjemmetræning. Træningsprogrammet er ikke valgfrit. Der kan være stor variation i, om patienten føler et tilhørsforhold. Kvaliteten afhænger bl.a. af fysioterapeut og træningsmiljø. GLA:D forsøger gennem kurser at sikre, at fysioterapeuterne er opmærksomme og engagerede, men der vil altid være individuelle forskelle mellem terapeuterne. 15

17 Fear Avoidance Mange artosepatienter forbinder bevægelse med noget ubehageligt, da bevægelse intensiverer smerten (4, s. 29). Patienterne er bange for at slide yderligere på leddene, og mange undgår at bevæge sig og ender som inaktive. Fear avoidance er en psykologisk model lavet af Lethem et al. Den beskriver, hvordan den enkelte patient kan udvikle yderligere smerter som følge af undvigende adfærd baseret på frygt (23). For optimalt at kunne forstå denne teori beskriver vi kroniske smerter. Kroniske smerter Smerter giver følgevirkninger både fysisk, psykisk og socialt. Fysiologisk set er smerter styret af et samspil mellem smertefremmende og -hæmmende mekanismer, der hver for sig afhænger af genetisk disposition og påvirkes af både ydre og indre forhold. Kroniske smerter er et resultat af, at de smertefremmende og -vedligeholdende mekanismer har fået overtaget over de smertehæmmende (20, s. 38). En overvægt af kroniske smertepatienter har varierende grad af frygt. Det giver anledning til fysiologiske, motoriske, kognitive samt adfærdsmæssige ændringer, som kan besværliggøre den enkelte patients smertevurdering (24, s. 52). Resultatet er, at patienten ikke tør bevæge sig. Hos kronikere ses ofte en uvidenhed om sygdomsforløb og årsag, hvilket har en indvirkning på smerten og er hæmmende, når funktionsniveauet skal genvindes (24, s. 87). Ved akut smerte er den naturlige reaktion ophidselse og handling. Patienten er klar til at kæmpe eller flygte og kan blive vred eller bange. Ved kronisk smerte er patienten typisk præget af passivitet, tilbagetrækning og angst. Patienten bliver mere opmærksom på smerteindtryk. Den skærpede opmærksomhed er et af de forhold, som medvirker til, at smerten kan tage til over tid (20, s. 19). Angst er en ubestemmelig følelse af at være bange uden egentlig have grund til det (20, s. 99). Fear avoidance model Undvigende adfærd baseret på frygt er skadende, når patienten efter heling undgår bevægelse. Adfærden er sund i den akutte skadesfase, når kroppen bruger det som beskyttelse for at undgå stressende situationer. Der er flere måder, hvorpå undvigende adfærd kan føre til handicap. Patienten kan have en forventning om smerte før en bevægelse, frem for at reagere på reel smerte under aktiviteten (23, s. 319). Et eksempel: En patient har følt en voldsom smerte ved at gå på trapper. Patienten frygter derfor bevægelsen, og smerten vil intensiveres, allerede inden patienten skal gå på trapper. Patienten skal bare forestille sig at gå på trapper eller se andre gøre det, for at smerterne 16

18 intensiveres (24, s. 87). Desuden giver negative tanker om smerte og dens konsekvenser en intensivering af smerten (23, s. 319). Figur 2 Halvcirklen i figur 2 repræsenterer vejen til helbredelse via forståelse og accept. Den fulde cirkel repræsenterer, hvordan negativ opfattelse af situationen og smerterne fører til mere stress og flere smerter. Her ses den undvigende adfærd, angst omkring årsag samt frygt og bekymring for at gøre skaden værre (25, s. 102). Det er en ond cirkel, som påvirker livskvaliteten og giver psykiske konsekvenser. En af de hyppigste psykiske konsekvenser hos kroniske smertepatienter er depression (23, s. 319). Et redskab til at kunne beherske sin tilstand kaldes coping. Copingstrategier medfører, at patienten kan komme ud af den onde cirkel og bevæge sig mod accept og velvære. En af strategierne er viden, hvor patienten får indsigt i egen sygdom. Det giver mulighed for forståelse af, hvad han går i gennem. Accept er en anden strategi, hvor patienten accepterer, at der ikke er nogen hurtig løsning. Patienten skal vælge at udholde smerten uden at undvige, flygte, dømme eller forvrænge den (26, s. 29). Patienten kan sidde fast i den onde cirkel, hvor smerten forøges, hvis han har uhensigtsmæssige copingstrategier. Det er vigtigt, at sundhedspersonen giver patienten hensigtsmæssige strategier, så han kan arbejde sig ud af cirklen og hen mod velvære. 17

19 GLA:D I GLA:D-undervisningen er et af omdrejningspunkterne kommunikationen om artrose. Her undgår man at bruge udtrykket slidgigt og bruger ordet ledsvigt i stedet, for på den måde at afhjælpe frygten for yderligere slid. Gennem patientundervisningen opnår patienten viden omkring sin sygdom, hvilket giver forståelse for, at fysisk aktivitet hjælper på smerterne og bidrager til accept. Patienten får indsigt i, hvad god og dårlig smerte er. Den inaktive patient vil føle en ny og anderledes smerte, som han skal lære at kende. Patienten får viden om muskelømhed, og hvad et acceptabelt smerteniveau er. Det hjælper patienten til at acceptere, det han mærker, og angst for smerteforværring undgås. Metode Kvalitativ forskning Vi bruger kvalitativ metode, da udgangspunktet for vores undersøgelse er patienternes perspektiver og syn på GLA:D, som de har oplevet det (27, s. 44). Vores tilgang er den forstående forskningstype, og vi søger at få viden baseret på patienternes meninger, vurderinger, motiver og intentioner i deres specifikke kontekst (28, s. 44). Kvalitativ forskning kan struktureres gennem case studie design, hvor man gennem en omfattende beskrivelse, analyse og fortolkning vil opnå en dybdegående forståelse af et komplekst tilfælde. Et eksempel på et komplekst tilfælde er et behandlingsforløb, hvor effekten kan være usikker at forudsige, da vejen mellem indsats og virkning på mennesket er sammensat og indviklet (28, s. 94). GLA:D-projektet og dets intervention er et komplekst tilfælde. Ved brug af case studie design opnår vi en dybere forståelse af GLA:D. Videnskabsteoretisk tilgang Vi gennemgår i det følgende hhv. fænomenologi og hermeneutik. Vores dataindsamling er ud fra et fænomenologisk perspektiv, mens databearbejdningen også er hermeneutisk. Fænomenologi Fænomenologi er læren om det, der kommer til syne eller fremtræder for en bevidsthed (29, s. 185). En vigtig fænomenologisk pointe er, at menneskers handlinger giver os viden om, hvordan de fortolker den verden, de lever i (28, s. 179). Man bliver som forsker nødt til at lægge sine egne forestillinger, teorier og tanker om emnet væk for på den måde at kunne spørge og lytte omhyggeligt 18

20 (29, s. 186). Vi mener, at den fænomenologiske tilgang passer til vores undersøgelse, da vi ønsker at belyse patienternes oplevelser og følelser. Den metodiske kerne i videnskabsteoretisk fænomenologi består af tre regler: Parentesreglen, hvor man sætter parentes om alt det, man mener at vide om emnet, så man ser fænomenet fordomsfrit og med ægte nysgerrighed. Beskrivelsesreglen siger, at fænomenet skal beskrives tæt og konkret, før man begynder at fortolke og forstå. Slutteligt ligeværdighedsreglen, som går ud på ikke at udvælge eller tillægge særlig betydning til specifikke dele af data, da data skal tale for sig selv (30, s. 45). Vi søger at overholde alle tre regler under udarbejdelse af interviewguide, interviewsituation og analyse. Hermeneutik Mens fænomenologien primært omhandler indlevelse i menneskers livsverden, går hermeneutikken videre i en dybdegående meningsfortolkning (28, s. 179). Selve ordet hermeneutik kommer af det græske ord hermeneuein, der betyder at tolke eller fortolke. Det centrale i hermeneutikken er altså en fortolkning af verden og den undersøgte sag (31, s. 48). En dobbelthed gør sig gældende, da det er en menneskelig verden, der undersøges og mennesker, der undersøger denne (28, s. 180, 31, s. 48). Som forskere vil vores livssyn og tidligere erfaringer påvirke, hvordan vi fortolker patienternes oplevelse. Det er utopisk tænkning, at vi kan være fuldstændig objektive under analyse og fortolkning. Dataindsamling I det følgende redegør vi for, hvordan vi udvalgte patienterne, som danner grundlag for vores undersøgelse. Derudover redegør vi for, hvordan vi udarbejdede interviewguide, og hvilke overvejelser vi gjorde os forud for dataindsamlingen. Udvælgelse af patienter Vi opsatte følgende inklusionskriterier: Deltaget på GLA:D-hold i seks uger Har gennemført tre måneders evalueringen Går ikke på GLA:D-vedligeholdelseshold Vi tog udgangspunkt i en GLA:D-enhed, som har eksisteret siden april 2014 med i alt 44 deltagende patienter. 12 patienter fordelt på tre hold opfyldte vores kriterier. GLA:D-fysioterapeuten kontaktede disse og fik samtykke fra 8 til, at vi måtte kontakte dem. 19

21 Vi fik patienternes oplysninger og kategoriserede dem efter: Køn, alder, civilstatus, uddannelse og artroselokalisation. Vi udvalgte patienterne strategisk, så de repræsenterede artrosepatienterne bredt ift. ovenstående kategorier (30, s. 46). Det var bl.a. vigtigt for os, at både enlige og samboende blev repræsenteret, da selvvurderet helbred er mere positivt hos samboende end enlige (3, s. 12). Ved at have begge typer med sikrede vi os flere nuancer i vores data. Vi tog telefonisk kontakt til patienterne. For at afklare, om patienten var motiveret for træning, spurgte vi: Er du på nuværende tidspunkt i et træningsforløb for din gigt, og træner du regelmæssig, dvs. min. en gang om ugen?. Fire svarede nej og blev inkluderet i vores projekt. Se bilag d for patientbeskrivelse. Interviewguide Vi udarbejdede en semistruktureret interviewguide til dataindsamlingen (se bilag e). Den tog udgangspunkt i viden om motivation, træningsadfærd og GLA:D s patientundervisningsmanual. Interviewguiden indeholdt vores forskningsspørgsmål, temaer og forslag til opfølgende spørgsmål. Vi ønskede narrative interviews, hvor vi fokuserede på patienternes historier. Vi benyttede os mest af åbne spørgsmål, for at patienterne skulle styre interviewene i den retning, de fandt relevant. Vi forsøgte at undgå ja/nej-spørgsmål og at få patienterne til at reflektere ved hvorfor, hvad og hvordan - spørgsmål (27, s. 153). Pilotinterview For at afprøve interviewguiden interviewede vi en medstuderende, som har kendskab til GLA:Dprojektet og kunne spille rollen som artrosepatient. Vi fandt ud af, at vi fik for lidt information om tiden efter GLA:D og tilføjede flere spørgsmål ang. patienternes nuværende sundhedsopfattelse og træningsmængde samt tanker om fremtiden. Vi arbejdede med vores spørgeteknikker, så de uddybende spørgsmål ikke blev for ledende og erfarede, at pauser er altafgørende for interviewet. Et andet pilotinterview foretog vi på en patient, som deltog i et GLA:D-forløb for et år siden. Hun deltager nu på et vedligetræningshold, derfor blev hendes svar i den sidste del af interviewet hypotetiske. Vi fik i pilotinterviewet et bedre overblik og blev bedre til at navigere i interviewguiden. Derudover fandt vi ud af, hvordan interviewer og observatør bedst supplerede hinanden i interviewsituationen. 20

22 Interviewsituation To af interviewene foregik i et mødelokale på vores uddannelsesinstitution, mens to andre foregik hjemme hos patienterne selv. Til sidst i interviewet var det observatørens rolle at følge op på temaerne fra interviewguiden. På den måde kunne intervieweren have fuldt fokus på at skabe en god relation til patienten og gøre interviewet flydende. Vi kan som fysioterapeuter fremstå som træningsfiksrede personer. Da vi interviewede patienter, som ikke er motiverede for træning, var vi opmærksomme på, at vores beklædning og fremtoning var afdæmpet og ikke-sporty. Etiske overvejelser Etiske problemer kan opstå i forbindelse med interview pga. det komplekse forhold, at vi udforsker menneskers private liv og oplevelser (27, s. 80). I forsøg på at forebygge etiske problemer udarbejdede vi en etisk protokol på baggrund af Kvales Etiske retningslinjer (27, s. 87). Vi kontaktede datatilsynet for at sikre os, at fysioterapeuten måtte kontakte patienterne fra GLA:D og videregive deres kontaktoplysninger til os, på trods af at de ikke længere er på hold. Tilsynet mente, at det var etisk korrekt. Vi kom frem til vigtigheden af, at patienterne vidste, hvad de sagde ja til at deltage i og fortalte ved første kontakt om vores undersøgelses formål og interviewets indhold. Vi sendte desuden en samtykkeerklæring til patienterne (se bilag f), der indeholdt information om rettigheder og vores projekt. Alle underskrev erklæringen forud for interview. For at patienterne skulle føle sig trygge, gav vi dem mulighed for at vælge lokalisation af interviewene. Vi var opmærksomme på vigtigheden af fortrolighed og anonymitet for patienterne, og vi diskuterede muligheder for at opnå dette eksempelvis ved at sløre optegnelsen af køn eller alder på patienterne. Databearbejdning I det følgende beskriver vi vores analysemetode. Derefter præsenterer vi vores analyse herunder besvarelse af problemstillinger. Transskription Interviewene blev transskriberede ordret for at lade data fra interviewene fremstå så lig virkeligheden som muligt (27, s. 209). Vi valgte, at observatøren transskriberede interviewet. 21

23 Intervieweren gennemhørte interview og rettede transskriptionen igennem efterfølgende for at sikre validitet (27, s. 206). Da vi var interviewere på skift, skulle vi begge transskribere. Vi udarbejdede en transskriberingsnøgle (se bilag g), for at sikre reliabilitet, så vi brugte samme skriveprocedure (27, s. 203). Af figur 3 fremgår vores arbejdsproces. Analysemetode Figur 3 Vores metode er inspireret af Malteruds systematiske tekstkondensering, som er en modificeret udgave af Giorgis analysemetode. Vi valgte metoden, fordi den skaber en deskriptiv tværgående analyse af fænomener og er god til udvikling af nye beskrivelser (32, s. 96). Vores analysemetode afviger på flere punkter fra Malteruds, derfor beskriver vi vores metodes fem trin i det følgende. 1. Skabe helhedsindtryk Vi gennemlæste transskriptionerne hver for sig for at få et helhedsindtryk. Under læsningen noterede vi emner fra hvert enkelt interview (se bilag h). Emnerne blev ikke udvalgt med reflektorisk systematik, men intuitivt og baseret på data (32, s. 100). Vi satte vores forforståelse og teoretiske viden i parentes. Derefter præsenterede vi emnerne for hinanden. Formålet med præsentationen var at synliggøre så mange nuancer i data som muligt (32, s. 99). De mange små emner inddelte vi i fire overordnede temaer, som fremgår af bilag i. 22

24 2. Identificere meningsbærende enheder - tema til koder Malteruds definition af meningsbærende enheder er, at kun udvalgt tekst er med til at bidrage med viden om et eller flere af temaerne (32, s. 100). Med denne definition gennemlæste vi igen transskriptionerne systematisk med temaerne fra trin et i vores bevidsthed. De fire temaer fra trin et blev til koder, som vi brugte til at identificerede de meningsbærende enheder. Malterud beskriver, at der løbende kan laves om på koderne eller tilføjes flere koder (32, s. 102). Efter første gennemlæsning fandt vi, at koderne skulle præciseres. Derfor blev koderne ændret til: - Oplevelse af sygdom - Tanker og følelser om fysisk aktivitet - Handling på sygdom - GLA:D-forløb og efterfølgende behandling En kode for daglig livsførelse blev tilføjet, da meget data omhandlede det (se bilag j). 23

25 3. Matrice og subgrupper Kodning var ikke et mål for analysen, men et middel til at skabe overblik. Vi samlede de meningsbærende enheder i en matrice for let at kunne finde dem igen. Efter inddeling af meningsbærende enheder, fandt vi, at koderne var brede og indeholdt en stor mængde data. Derfor inddelte vi koderne i subgrupper for at skabe mere overskuelighed. Data som ikke var meningsbærende kom i en skraldespand, så vi til sidst kunne vurdere, om de var irrelevante. Matricen i bilag k indeholder meningsbærende enheder inddelt i subgrupper og skraldespand. 4. Kondensering - fra kode til mening Vi kondenserede, hvad hver patient fortalte om hver subgruppe. På den måde fik vi overblik over nuancer og ligheder i data. Undervejs benyttede vi forskellige analyseniveauer. Selvforståelse: Patientens egen forståelse af, hvad deres udsagn betød, som vi forstod dem. Kritisk commonsense: Omfattede en bredere forståelsesramme end patientens egen. Vi var kritiske overfor, hvad der blev sagt, og vi fokuserede både på udsagnenes indhold og personen. Teoretisk forståelse: Teoretisk ramme blev brugt til fortolkningen og rakte ud over patientens selvforståelse og kritisk commonsense (27, s ). Vi inddrog her vores teoriafsnit. Derefter gik vi på tværs af de kondenserede meninger og dannede en syntese af, hvad patienterne samlet havde sagt under hver subgruppe. 5. Inddragelse af problemstillinger I dette trin vurderede vi, hvilke koder, der kunne besvare hvilke problemstillinger. Med udgangspunkt i de dannede synteser analyserede vi materialet ud fra projektets problemstillinger. Analyse I det følgende besvarer vi vores problemstillinger. Vi bruger i alle problemstillinger de tre analyseniveauer. Hvis vi bruger teoretisk forståelse i analysen, henviser vi til vores teoriafsnit med sidetal. Af tabel 2 fremgår det, hvilke koder, der bruges til besvarelsen. Vi omtaler patienterne med anonymiserede navne i analysen. Når de citeres henviser vi til deres forbogstav og linje i transskription. Tabel 2 24

26 Problemstilling 1 Hvilken opfattelse havde patienterne af sygdommen og deres sundhedstilstand forud for GLA:D? Mhp. at afklare, hvilken forudgående motivation patienterne havde for træning. Opfattelse af sygdom og sundhedstilstand Under interviewene beskriver patienterne deres sygdom som: Knæet er tosset eller at hoften driller. Udover brug af negativt ladede ord om de ramte led, refererer de til, hvad de har fået af vide af fagpersoner og billeddiagnostik. Bente forklarer, at der ikke er noget mellem knoglerne i knæet, og det knager og brager, når hun går. Adam siger, at hans ledlæbe er helt slidt væk. Dan husker tydeligt, hvad hans fysioterapeut fortalte ham ved deres første møde. Hun sagde, at det var helt forfærdeligt, så stiv jeg var. Mine ben var helt forfærdelige, og hun kunne godt se, jeg kunne ingenting. (D: ) Dan har fået en negativ beskrivelse af sygdom og sit funktionsniveau. At han inddrager beskrivelsen viser, at den har haft effekt på, hvordan han ser sig selv og opfatter sin sygdom. Alle patienter fremhæver smerte som den største påvirkning i hverdagen. De oplever ofte smerter i forbindelse med bevægelse. Flere nævner, at lange gåture forøger smerteintensiteten. Pga. smerterne har de været bange for at fortsætte med at bevæge sig og slide yderligere på leddet. Charlotte beskriver, at hun tidligere troede, at hun skulle stoppe sin aktivitet, når hun fik smerter. Jeg skal ikke lade være med noget, fordi at det er farligt, at det gør ondt. Og det ville jeg måske have tænkt tidligere. Så ville jeg have tænkt, ej det går ikke Nu gør det ondt, så skal jeg stoppe. (C: ) Før GLA:D troede Adam, at det var dumt, at han løb en tur, fordi han fik ondt af det. Dan havde en forestilling om, at han skulle stoppe sin træning i fitnesscenteret, når han fik ondt. Han pressede sig derfor ikke til smertegrænsen. Smerten var en barriere for at være fysisk aktiv hos alle patienterne. For Bente og Charlotte resulterede smerterne i et lavere aktivitetsniveau. Bente begrunder det med, at smerterne var uoverskuelige under aktivitet. Hvis man både har ondt i ryggen og i hoften og i knæene, du ved, så kommer man altså ikke ret langt. (B: 590) 25

27 Patienterne har haft forskellige aktivitetsniveauer før GLA:D, men alle patienterne er kendt med styrketræning. Adam opfatter sig selv som fysisk aktiv, hvorimod Bente og Dan ikke føler sig hjemme i træningssituationer. Bente er vant til at lave noget praktisk i stedet for at dyrke motion. Hun begrunder det med sine manglende evner i træningssituationer: Og så er jeg en spadser i gymnastiksalen. Når der bliver sagt højre, går jeg til venstre. (B: 358) Jeg gider ikke snakke med nogen. Jeg vil bare have det overstået Jeg vil lide i stilhed, om man så må sige (om styrketræning i fitnesscenter) (D: 209) Dan føler, at han skal kæmpe for at holde sig fysisk aktiv og tage i fitnesscenteret. Han mener, at det ikke er naturligt for ham, fordi han ikke dyrkede idræt som ung. Patienterne er enige om, at de ikke er glade for styrketræning. Adam forbinder styrketræning med at være skadet. Når han er frisk igen, så glemmer han at vedligeholde det, fordi han hellere vil lave noget andet. Bente beskriver, at hun ofte har en tendens til kun at få lavet lidt og så gå videre til noget andet. Charlotte fortæller, at hun tidligere har haft en periode med stress, hvor hun holdt af at styrketræne, men ellers har hun aldrig kunne lide denne træningsform. Første gang (under stress-sygemelding) gav det rigtig god mening for mig at sidde inde i en maskine og tælle til 12, 3 gange. (...) Det er det eneste tidspunkt jeg kan sige, at jeg har haft lyst til det (om styrketræning) (C: ) Patienternes adfærd ligner fear avoidance, hvor de undgår aktivitet pga. frygt for smerterforværring, og de kommer ind i en ond cirkel med inaktivitet (teori s. 17). Da Bente, Dan og Charlotte ikke identificerer sig med at være fysisk aktive, har de lettere ved at bibeholde et inaktivt mønster. Bente er et godt eksempel på, at det er svært at bryde den onde cirkel. Før GLA:D turde hun ikke bevæge sig af frygt for smerteforværring. Bente fortæller, at hendes aktivitetsniveau var markant højere før hun fik artrose. Efter GLA:D-forløbet tilpasser hun sig stadig smerterne ved at gå langsommere og holde flere pauser. Hun føler, at hun er nødt til at støtte sig til sin mand, når de går tur. Flere patienter peger på, at smerten hæmmer dem under gåture med familien, fordi der skal tages hensyn til dem. De bliver psykisk påvirkede af sygdommen, og smerten intensiveres yderligere. En inaktiv adfærd, hvor de undgår smerter, er uhensigtsmæssig, da patienterne fastholdes i den onde cirkel (teori s. 17) Adam skiller sig ud fra de andre ved at have brudt den onde cirkel og være fysisk aktiv på andre måder end før han fik artrose. Han tilpasser sig sygdommen og erfarer, hvad der er godt og mindre godt for ham. Han accepterer, at han har artrose og handler derudfra (teori s. 17). 26

28 Jeg har bare været uheldig og sådan er det... men så har jo heller ikke været mere uheldig. Fordi jeg kan stadig dyrke (sport), jeg har bare kastet mig over nogle andre sportsgrene, som jeg nok aldrig ville have gjort hvis det var. (A: ) Forudgående motivation Fælles for patienterne er, at de på eget initiativ valgte GLA:D som behandling. Alle patienterne søgte behandling pga. smerter, og de var bange for at blive invaliderede af artrosen. Dan frygter stadig at få et lavere funktionsniveau og vil gerne undgå at få et nyt knæ, da han har svært ved at affinde sig med risici ved operation. Han har tidligere haft en dårlig effekt af en knæartroskopi og har hørt om flere dårlige knæoperationer. Jeg ser det (nyt knæ) som noget, som jeg meget nødigt vil indlade mig på (...) Altså men sådan helt grundlæggende, så har jeg det svært med den der tanke om at man skal skære de steder der og sætte noget andet ind, og sådan. Det kan jeg simpelthen ikke. (D: ) Adam er overbevist om, at han ikke undgår at få en ny hofte, men han ønsker at udskyde det så længe som muligt. På grund af sin unge alder vil han gerne undgå at have mere end en udskiftning af sin hofte. Ja altså hvis jeg kan skubbe det ti år, så er jeg jo mega glad. Kan jeg skubbe det 5 år er jeg også tilfreds. Det tror jeg sagtens jeg kan. (A: ) Bente har tidligere fået en ny hofte, som hun havde god effekt af. Hun ønsker ikke flere operationer og begrunder det med, at hun ikke bryder sig om narkosen. Charlotte frygtede før forløbet, at sygdommen langsomt skulle invalidere hende for til slut at ende med et nyt knæ. Hun var bange for at blive bevægelseshandicappet og miste sit arbejde pga. sygdommen. Jeg har i hvert fald været bange i forhold til mit arbejde. Altså selvfølgelig også i forhold til mit liv som sådan. Jeg var jo bange for det, jeg havde, hvor det bare gjorde vanvittig ondt. ( ) Jeg var jo bange for, at det var sådan noget, der ville blive ved at komme igen. Fordi så ville jeg ikke have kunne passe mit arbejde. Så det var jeg selvfølgelig ENORMT bange for Det var sådan virkelig lidt krise. (C: ) Delkonklusion, forudgående motivation Forud for GLA:D var smerter den største påvirkning hos patienterne. Patienterne havde en klar opfattelse af, at bevægelse og smerter hang sammen. Nogle patienter havde en adfærd, hvor de 27

29 undgik bevægelse for at skåne kroppen. Dette er jf. fear avoidance teorien, en uhensigtsmæssig adfærd, som vil øge smerterne og fastholde patienten i en inaktiv og smertepræget tilstand. Patienterne havde forskellige erfaringer med træning, nogle var mere tilpas i træningssituationer end andre. Det viste sig at Adam, som havde gode erfaringer med træning, havde lettere ved at tilpasse sig tilstanden og finde alternative fysiske aktiviteter. Mens en patient som Bente, der ikke havde gode erfaringer, havde sværere ved at tilpasse og acceptere sygdommen. Patienternes motivation for GLA:D var primært håb om reducering af smerter. Derudover at undgå eller som minimum udskyde operationer. Problemstilling 2 Hvordan oplevede patienterne GLA:D-forløbet ift. patientuddannelse, træning og efterfølgende evaluering af deres sundhedstilstand? Mhp. at afklare hvilken effekt det havde på deres motivation for livslang træning. Patientundervisning Alle patienterne har haft gavn af patientundervisningen, bl.a. fordi der var mulighed for meningsudveksling. Jeg synes, at fysioterapeuten var god til at tage fat i nogle hverdagssituationer Hvor det var, man kunne tænke tilbage og sige, det her - det skal jeg måske gøre anderledes Eller, det var nok også mere det, at vi diskuterede på kryds og tværs på holdet (A: ) De fremhæver alle, at det, de bedst husker fra undervisningen, er, at bevægelse er ufarligt. De blev i undervisningen overraskede over, at aktivitet gør tilstanden bedre. De peger på, at det er rart at vide, at de ikke behøver at blive bevægelseshæmmede pga. artrosen. Dan havde tidligere haft svært ved at skelne mellem god og dårlig smerte. Han hæftede sig derfor ved denne nye viden og erfarede det på egen krop under træningsforløbet. Det var også det fysioterapeuten sagde, at jamen mange de holder op med at træne, fordi det gør ondt. Også tror de, at det er forkert at blive ved med at træne. Jeg havde jo sindssygt ondt i starten (...) Jeg kunne jo dårligt kravle om onsdagen. Så sagde han bare, at det er træningsømhed, og det skal nok gå over. Det gjorde det faktisk også i hvert fald det meste af den, ikke. (D: ) Charlotte fortæller, at patientuddannelsen og den tillærte viden har været en motivationsfaktor i tiden efter GLA:D. Hun føler nu et ansvar for at gøre noget ved sin sygdom, hvilket er motiverende, fordi hun ved, at hun kan handle selv (teori s. 15). Viden er en god copingstrategi for Charlotte, da hun nu har en større forståelse for sygdommen (teori s. 17). 28

30 Der er en mulighed for at tage ansvaret selv, ikke også. Det kan jeg egentlig rigtig godt lide. Selvom jeg så ikke er så god til det, som jeg godt kunne være, så kan jeg egentlig rigtig godt lide, at man sådan ikke skal sætte sig ned og vente på, det bliver så slemt, så der kommer en eller anden læge og redder en med en operation. At man godt kan dels passe lidt på sig selv, og dels træne det op igen (C: ) Træning Patienterne er enige om, at de havde god effekt af træningen, og at GLA:D-øvelserne blev tilpasset den enkelte. Charlotte fremhæver, at det var rart med niveauer i øvelserne, sådan hun kunne se fremgang i træningen. Adam og Dan kendte øvelserne, men blev overraskede over, hvor udfordrende og effektive så simple øvelser var. Patienterne havde forskellige effekter af træningsforløbet. Adam følte efter forløbet mere stabilitet omkring hoften. Bente syntes, at hun fik et højere funktionsniveau. Charlotte og Dan fik betydelig færre smerter. Fysioterapeutens tilstedeværelse og opmærksomhed var vigtig for Dan, så han vidste, at han lavede øvelserne rigtigt. Det samme gjaldt Bente, som havde brug for kvalificeret supervision, da hun tidligere havde haft en dårlig træningsoplevelse. Oplevelsen præger stadig hendes tro på sig selv under fysisk aktivitet. Jeg kan godt lide man kan få hjælp af fysserne derude, det kan du ikke i et træningscenter. Det har jeg prøvet. Det kostede mig 14 dage med ryggen (...) Jeg kunne ikke gå i 14 dage efter (B: ) Ved at træningen var superviseret, fik Bente succesoplevelser, som faciliterede til kompetencefølelse og motivation for træningen under forløbet (teori s.15). Patienterne har blandede meninger om, hvad det gjorde ved deres træningsmotivation at være på hold. En fælles holdning er, at det gav en forpligtelse. Adam, Charlotte og Bente følte en forpligtelse overfor holdet, som gav god sparring. De fik et tilhørsforhold til holdet, hvilket er en vigtig faktor for at opnå indre motivation (teori s. 15). Dan fortæller, at han kun følte en forpligtelse overfor sig selv, og at det var det, der gjorde, at han kom afsted til træningen. Det er jo ikke sådan, som hvis det er et fodboldhold, at man svigter de andre, hvis man ikke kommer. På samme måde vel. Så kan de ikke stille hold. (...) Så på den måde var det ikke, følte jeg det ikke som en forpligtelse, men altså jeg følte det overfor mig selv. Nu har du meldt dig til det, og du betaler for det. Du vil gerne se om det virker. Så skal du også komme. (D: ) 29

31 Evaluering af sundhedstilstand Patienterne har under interviewet svært ved at huske evalueringen og taler kun om det, når vi spørger ind til det. Her nævner de, at det var godt at se resultaterne sort på hvidt i sluttesten. Adam synes, at det var fint at blive gjort opmærksom på, hvor stor effekten var, selvom han under forløbet mærkede en effekt. Patienterne beskriver, at de blev opmærksomme på, at der var sket en fremgang, fra før de blev testet, hvilket er en ydre motivation (teori s. 15). Dan synes, at det var godt med målbare resultater, ex. STS hvor han kunne rejse sig flere gange end før forløbet. Bente kan hverken huske tests eller spørgeskema, så evalueringen har ikke effekt på hendes motivation og oplevelse af GLA:D. Evalueringen af sundhedstilstanden har ikke indflydelse på patienternes langvarige motivation. Resultaterne fra spørgeskemaerne er mest brugbare for GLA:D-projektets målinger af fremgang, mens testresultaterne er brugbare for nogle af patienterne. Delkonklusion, oplevelse af GLA:D-forløbet Under GLA:D-forløbet havde alle patienterne gavn af patientundervisningen. De var positive overfor træningsforløbet, øvelserne og tillagde fysioterapeuten stor betydning. Evaluering af sundhedstilstand havde lille betydning hos patienterne. Som beskrevet i vores teoriafsnit er indre motivation den stærkeste form for motivation. Patienterne beskriver, hvordan de over de seks uger fik opbygget et tilhørsforhold til GLA:D-enheden. Under GLA:D-forløbet opnåede patienterne træningskompetence, fordi de havde succesoplevelser med øvelser, hvor fysioterapeuten vejledte og niveautilpassede. I patientundervisningen opnåede patienterne ny viden, som har hjulpet dem til ikke at være bange for, at smerter forværrer sygdommen. De har på den måde opnået en større kontrol over deres sygdom. De beskriver, at de ved, hvordan de skal reagere på deres symptomer, og hvordan de kan behandle sygdommen. GLA:D formåede at øge patienternes indre motivation for træningen under forløbet. Problemstilling 3 Hvilke udfordringer og barrierer oplever patienterne for at vedligeholde træningen, og hvordan kan GLA:D facilitere yderligere til at patienterne tackler udfordringerne? Udfordringer Alle patienterne nævner, at den største udfordring er at få prioriteret øvelserne ind i deres hverdag. Adam, Dan og Charlotte er i arbejde og har en travl hverdag, som inkluderer familie, arbejde, træning og andre fritidsinteresser. Adam synes, det er svært at prioritere øvelserne, da han hellere vil bruge tiden på mere lystbetonede aktiviteter: Og i og med, at min fritid er liiidt begrænset med hus og børn, så vil jeg hellere bruge den på kammerater. (A:474) 30

32 Dan møder tidligt på job hver dag og kommer først sent hjem. Han har svært ved at finde tid til at lave øvelserne derhjemme. Han mener, det er nemmere at få dem implementeret i sin rutine i fitnesscenteret. Så kan du hele tiden finde en undskyldning for ikke at gå i gang med det der, som jeg ved, det tager ca. en time, hvis jeg skal gøre det ordentligt. Så tager det en time, ikke Hvor finder du lige den time henne, når du kommer hjem 10 min i fem. Det er svært. (D: ) Han ønsker at fortsætte med den træning, han lavede i fitnesscenteret før GLA:D. Han skal derfor sætte endnu mere tid af til træningen, hvis han også skal nå at lave GLA:D-øvelserne. Charlotte peger på, at hun er træt, når hun kommer hjem, fordi hun i sit job er fysisk aktiv og bl.a. har mange løft af børn. Hun har også mange fritidsinteresser, som hun ønsker at bruge tid på. Dan tror ikke på, at han nu vil være i stand til at udføre øvelserne korrekt. Det er ved at være længe siden, han sidst har udført dem, og han mener, at en fysioterapeut ville kunne rette på hans udførelse. Selvom han under forløbet havde succes med øvelserne, har han nu glemt, hvordan han skal gøre. Bente har heller ikke troen på, at hun selv er i stand til at udføre øvelserne korrekt. Kompetencefølelsen Bente og Dan havde under GLA:D-forløbet, er nu forsvundet (teori s.15). Bente vil helst have fysioterapeutisk vejledning under træning, men hun synes, at det koster mange penge, og hun har ikke råd til det med sin folkepension. Økonomi bliver en barriere for træningen(teori s.13). Bente har svært ved at se ende på sygdommen og tro på bedring. Det er svært for hende at se træningen som behandlingsform, fordi artrosen er kronisk. Interviewer: Hjælper det så også at vide, at det(træning) er godt i den anden ende? Bente: Jamen det er nok der, hvor jeg siger, nåh jah i den anden ende, hvornår er det? (griner) Altså jeg skal motiveres, jeg er ikke meget til det der det må jeg indrømme. Altså jeg vil hellere bruge mine hænder og mit hoved til noget end til gymnastik.. Det dumt, det ved jeg godt. (B: ) Adam synes, at træning er den rette behandlingsform. Han har dog som Bente svært ved tanken om, at han skal træne på den her måde resten af livet. Det er med til, at han ikke vedligeholder øvelserne fra GLA:D: Jeg er jo skadet hele tiden, kan man sige.. så der er jo ikke noget der taler for, at jeg skulle glemme det. (A:517). Da artrose er kronisk og ikke kan helbredes, er det svært at opnå kontrol over tilstanden. Bente og Adam beskriver ovenfor den manglende følelse af kontrol. Sygdommens karakteristisk gør, at patienterne har sværere ved at være indre motiverede for livslang træning (teori s. 15). Dan og Charlotte ser anderledes på at være kronisk syg. Dan peger på, at han skal have 31

33 det værre for at motiveres til at gøre noget ved det, sådan som han havde det, dengang han meldte sig til GLA:D. Charlotte fremhæver, at hun stadig har glæde af den smertereduktion, hun fik under GLA:D. Hun tror, at fik hun det værre, ville hun starte med at lave øvelserne igen. Hun har lige nu følelsen af, at sygdommen er under kontrol (teori s. 15). Et eller andet sted så bliver jeg en lille smule motiveret, når jeg har været ude og besøge min mor (...) Hun er kvik i pæren og al ting, men hun er så begrænset af hendes ødelagte krop Så det er nogle gange det, der er pisken Sådan vil jeg jo ikke ende. (C: ) Det er et mål for Charlotte at undgå at ende som sin mor. Moderen er et skræmmebillede for Charlotte og er hendes ydre motivation(teori s. 15). I og med, at Charlotte har det godt på nuværende tidspunkt, bliver både de indre og ydre motivationsfaktorer betydningsløse for hende, og hun vælger ikke at lave øvelserne (teori s. 15). Bentes inaktivitet skyldes ikke længere frygt for bevægelse. Hun peger på, at det er hendes dovenskab, der er årsagen. Viden gør, at Bente nu burde bryde den onde cirkel, men pga. hendes tidligere træningserfaringer og personlighed er det ikke tilfældet (teori s ). Charlotte fortæller, at hun ofte har taget initiativ til at være fysisk aktiv, men springer fra pga. det hun kalder dårlige undskyldninger. Det (viden om at fysisk aktivitet ikke forværrer sygdom) sidder jo bare inde på rygraden et eller andet sted (...), fordi at jeg jo er sluppet af med den der frygt for at komme til at gøre det værre, ikke også. Fordi det var jo meget den jeg havde. (C: ) Det er ikke længere frygten for smerteforværring, der er hendes undskyldning for ikke at være fysisk aktiv. En mulig årsag kunne være, at Charlotte som tidligere nævnt ikke nyder at lave øvelserne. Flere af patienterne har haft svært ved at lave øvelser på eget initiativ. De kunne godt lide at være en del af et hold og en arrangeret træningsaktivitet pga. forpligtelsen overfor træningskammerater og fysioterapeuten. Adam beskriver, at deltagelse på hold giver ham et øget fokus i sin træning. Fordi når jeg så er på holdet.. så kan jeg ikke løbe en tur, så kan jeg lige så godt lave de øvelser, så er vi her for at lave øvelserne og ikke for noget andet. (A: ) GLA:D har dermed formået at skabe et tilhørsforhold for patienterne. Tilhørsforholdet er forsvundet efter endt forløb, hvilket flere af patienter kan mærke(teori s. 15). 32

34 Ændringsforslag fra patienterne Patienterne foreslår yderligere opfølgning efter GLA:D ud over blot spørgeskemaer. Dan peger på, at opfølgende træning ville være rart, da han igen ville være forpligtet til at møde op. Han siger, at det kunne være en ny periode, hvor man kunne genskabe sine tidligere træningsresultater. Adam foreslår et møde på tværs af GLA:D-holdene, hvor man udveksler erfaringer. Her kunne deltagerne give hinanden gode råd om vedligeholdelse af træningen og sygdommen generelt. Charlotte efterspørger individuel opfølgning hos fysioterapeuten, som kunne inkludere specifikke tests som måling for vedligeholdelsen af træning. Hun tror, at det ville hjælpe på motivationen, hvis hun havde en aftale noget tid efter GLA:D. Bente påpeger det økonomiske aspekt af de fysioterapeutiske interventioner, både selve GLA:D-forløbet og evt. opfølgningsmøder. Hun mener, det burde være billigere. Alle patienterne har mest fokus på de eksterne faktorer, som afgørende ændringsforslag til GLA:D (teori s. 14). Delkonklusion, kvalificering af GLA:D Efter forløbet er graden af motivation dalet, og patienterne laver ikke længere øvelserne. De nyder aktiviteten mindre, end de gjorde under forløbet. Nogle af patienterne beskriver, at følelsen af kompetence er forsvundet. De tvivler på, at de kan udføre øvelserne korrekt på egen hånd. Da sygdommen er kronisk, føler nogle patienter, at den er uoverskuelig, hvilket mindsker deres følelse af kontrol. Uden holdkammerater, fysioterapeut og træningssted forsvinder patienternes tilhørsforhold. Forudsætningerne for at være indre motiveret er betydeligt forringede, efter at GLA:D-forløbet er afsluttet. Det bliver derfor deres ydre motivation, som er mest afgørende, primært at undgå forværring af smerter. Så hvordan kan GLA:D opretholde den indre motivation, patienterne opnår under forløbet, så den bliver til livslang træning? Kontrol er en vigtig faktor for motivation, men det er meget individuelt, om patienten opnår denne følelse. GLA:D forsøger at facilitere til kontrol hos patienten, i form af viden og positive træningseffekter. De to faktorer, GLA:D kan arbejde mere med, er skabelsen af kompetence og tilhørsforhold for patienten. Vedvarende kompetencefølelse kan skabes ved at forlænge forløbet. Det kræver mange gentagelser at opnå en følelse af kompetence i fysisk aktivitet, især når man ikke har været vant til at være fysisk aktiv. Længere træningsperiode vil øge muligheden for, at patienten opnår kompetencefølelse. GLA:D kunne tilføje en udfasningsperiode, hvor fysioterapeuten kun deltager hver anden gang. Patientens selvstændighed i udførelse af øvelserne vil øges, mens der stadig er mulighed for opfølgende vejledning. For bedre tilpasning og målrettet indsats mod, at patienten 33

35 opnår kompetence, er det relevant, at fysioterapeuten får en dybdegående forståelse af patientens træningserfaring. Det manglende tilhørsforhold kan skabes med et årligt vedligetræningshold. Patienterne kunne samles en gang om året og have en træningsperiode for at genskabe resultaterne fra første GLA:Dforløb. Alternativt kunne det være et opfølgningsmøde, hvor patienterne kan udveksle erfaringer og gode råd med andre patienter og fysioterapeuten. Her kan der også være eventuelle resultatopfølgninger, så patienterne har noget at træne imod. Bente nævner økonomi som en stor udfordring for at vedligeholde træningen. Hun repræsenterer en stor del af den ældre pensionerede befolkning, som vil have svært ved at få træning og økonomi til at hænge sammen. Man skal være opmærksom på, at der ikke er lige adgang til GLA:D, da der er en del brugerbetaling. Diskussion I det følgende diskuterer vi kvaliteten af vores undersøgelse ud fra metode og resultater. Metode Litteratursøgning Vores manglende systematik i de søgeord, vi brugte i databaserne, kan have gjort, at vi ikke fik fuld mætning af studier under vores litteratursøgning. De studier, vi sorterede fra i søgningen, var ikke umiddelbart overførbare, men de kan have haft relevante elementer for vores projekt. Vi kan konkludere, at vi fandt gode, valide studier. Kvalitativ forskning og videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologien og hermeneutikken har været gode til at belyse vores problemstillinger. Gennem fænomenologien opnåede vi en bredere og dybere forståelse for patienternes livsverdener og deres oplevelser af GLA:D. Vi er klar over, at vi ikke fik datamætning pga. undersøgelsens begrænsede omfang. Undersøgelsen kan dog bidrage til en øget forståelse af, hvad patienterne efterspørger, for at kunne vedligeholde livslang træning. Under projektet søgte vi at overholde fænomenologiens videnskabsteoretiske regler. Vores rollefordeling under interviewene gjorde, at intervieweren kunne lægge viden om emnet væk, og vi forsøgte hermed at overholde parentesreglen. Det var ikke muligt at lægge vores forforståelse fuldstændig væk, men ved at vi beskrev forforståelsen og forholdt os til den, sikrede vi intern validitet (30, s. 55). At forskeren undgik at fortolke under transskriberingen og skrev patienternes udsagn ordret ned, er et eksempel på, at vi overholdt beskrivelsesreglen. Den tredje regel er 34

36 ligeværdighedsreglen. Da vi under interviewet valgte at spørge ind til det, som vi fandt relevant, og i analysen valgte de meningsbærende enheder, som vi fandt relevante, er den tredje regel ikke blevet overholdt. Den manglende overholdelse har umiddelbart ikke haft betydning for resultaterne, fordi vi fandt nye aspekter i interviewene, som vi ikke havde regnet med. Det vidner om, at vi har ladet patienten bestemme retningen og ladet data tale for sig selv. Udvælgelse af patienter Det er via vores strategiske udvælgelse lykkedes os at sikre bredde og dybde i data (16, s. 192). Vi endte med en gruppe, som også inkluderede relativt aktive patienter. Vi ser det som en fejl fra vores side, at vi ikke præciserede, hvad vi mente med træning i vores første kontakt til patienterne. Vi tror, at patienterne svarede nej til om de træner regelmæssigt, fordi vi forud for spørgsmålet havde oplyst, at vi ringede ang. GLA:D. Patienterne har måske relateret træning til GLA:D-øvelserne og regnede ikke deres almindelige træningsaktiviteter med i spørgsmålet. Vi vurderede, at patienterne var brugbare alligevel, fordi de ikke vedligeholder GLA:D-øvelserne. I og med at vores patientgruppe ikke er motiveret for GLA:D-øvelserne, mener vi, at de har nogle af de samme holdninger som en amotiveret patient ville have. Vores data afspejler ikke de patienter, som er mindst motiverede for generel fysisk aktivitet. Vi kan konkludere, at vores resultater afspejler en mere fysisk aktiv del af artrosepatienterne end vi forestillede os, at undersøgelsen skulle omhandle. Vi er klar over, at de mindst motiverede patienter er relevante at høre fra, fordi de kræver mest hjælp til motivation. Vi føler ikke, at vi kunne have gjort noget anderledes i vores projekt for at få dem med. Patienterne havde i forvejen sagt nej til GLA:D-fysioterapeuten, og det var derfor ikke etisk forsvarligt, at vi kontaktede dem igen. Anden fremtidig forskning på området ville kræve, at GLA:D lavede en dybdegående evaluering med patienten efter endt forløb, da GLA:D i denne situation er i kontakt med den amotiverede patient. Etik Vi mener, at vi har foretaget vores undersøgelse etisk forsvarligt, fordi patienterne deltog frivilligt, underskrev en samtykkeerklæring og blev anonymiserede i opgaven. Vi har ingen grund til at tro, at patienterne har været påvirkede af undersøgelsen, eller at etiske elementer har påvirket vores resultater. Dataindsamling Selvom vores interviewguide tog udgangspunkt i teori og andre studier, har vi formået at lade teorien være i baggrunden under interviewene. Patienterne talte os ikke efter munden, ex. når vi spurgte ind til betydning af familiens støtte, tog de det ikke som noget, de burde svare ja til, men valgte at svare ærligt, at den ikke havde betydning. 35

37 Vi lod patienterne beslutte, hvor interviewene skulle foregå, så de kunne vælge det sted, de følte sig mest trygge. Alligevel fik vi en fornemmelse af, at de to interviews, der foregik i patienternes hjem, var mere flydende, mindre kunstige og gav længere besvarelser af spørgsmålene. Det er muligt, der er beskrivelser, som vi er gået glip af under de to første interviews, da de ikke var lige så fyldestgørende som de to sidste. Alle interviewene var prægede af korte spørgsmål og lange svar, hvilket vidner om kvalitet i interviewet (27, s. 186), og at patienterne følte sig trygge i situationen. Vi validerede vores data ved, at vi undervejs i interviewene sørgede for at lave korte resumeer af, hvordan vi havde forstået patientens udsagn. Transskription Det lykkedes os at sikre validitet og reliabilitet af vores data gennem vores transskriptionsprocedure og transskriptionsnøgle. Vi mente ikke, at der var behov for yderligere validering af vores data pga. høj kvalitet i dataindsamlingen og undlod at gennemgå transskriptionen med patienterne. Analysemetode Vores analysemetode er inspireret af Malteruds systematiske tekstkondensering. På nogle punkter afviger vores metode fra Malteruds. Vi mente derfor, at det var vigtigt at beskrive vores metode udførligt, så læseren kunne følge den. I trin et til tre forsøgte vi at være datastyrede, hvilket lykkedes. Vores temaer opstod ved flere gennemlæsninger af data, og temaerne var ikke identiske med dem i vores interviewguide. I modsætning til Malterud inddrog vi de intuitive temaer til udvælgelse af meningsbærende enheder. Vi var klar over, at dette øgede muligheden for, at vi frasorterede data, som kunne være relevant i analysen. Da vi gennemgik frasorteret data, fandt vi ikke nogen nye meningsbærende enheder ex: Ja, det kostede så kun halvanden hundrede kroner i fitness, hvor han så går nu (B:490). I trin fire og fem benyttede vi os af alle tre analyseniveauer. Det har betydet, at vores resultater stemmer overens med vores teoretiske rammer. For at tydeliggøre, hvornår teoretisk forståelse blev inddraget i analysen, refererede vi til sidetal i vores teoriafsnit. Det fremgår ikke i analysen, hvornår det er patientens selvforståelse eller vores kritiske commonsense. Det betyder, at læseren kan have svært ved at adskille forskerens og patientens stemme fra hinanden. Resultater Det mest overraskende i vores undersøgelse var, hvor stor betydning træningserfaring og egenopfattelse har for patienternes motivation for træning. Vi havde ikke forventet, at det var en af de største barrierer hos vores patienter. Vi var klar over, at det kunne være en barriere for livslang træning hos patienterne, da mange studier fremhæver det som en faktor (17, 18, 19). Så vores 36

38 undersøgelse bekræfter på dette punkt, hvad andre studier har fundet, men i vores undersøgelse er det af større betydning end i andre studier. Andre studier (10, 17, 18, 19) fremhæver den sociale støtte som den væsentligste faktor for, om man er fysisk aktiv eller ej. Her skiller vores undersøgelse sig ud, da ingen af vores patienter ser familie og socialt netværk som vigtig for, om de vedligeholder træningen. Kun fysioterapeuten fremhæves som en vigtig social støtte. Da vi ikke har datamætning, kan vi ikke udelukke vigtigheden af socialt netværk, på trods af vores fund. Vi havde en forventning om, at økonomi ville være en barriere for patienterne, da anden forskning (19) fremhæver det som væsentligt. Kun en af vores patienter nævner økonomi som en barriere. Denne patient repræsenterer pensionerede ældre mennesker, som udgør en stor del af den samlede patientgruppe. Vi har derfor en forventning om, at økonomi kan være en vigtig faktor for om de vedligeholder træning. Vi mener, at valget af studiet (19) i teoriafsnittet var godt, fordi vi fik baggrundsviden om målgruppens forudsætninger for træning. Studiet var konkret og havde håndterbare elementer med ift. træningsadfærd. Det var med til at kvalificere vores dataindsamling, mens fear avoidance og motivationsteori var egnede til at beskrive målgruppen i databearbejdningen. Motivationsteorien var god til at belyse patienternes grader af motivation. Med afsæt i motivationsteorien kunne vi klarlægge, hvad patienterne hver især motiveres af, bl.a. fandt vi gennem teorien ud af, at styrken af motivation hænger sammen med træningserfaring og egenopfattelse. Både fear avoidance og motivationsteorien var med til at fremhæve nuancerne mellem patienterne. Fear avoidance teorien gav indsigt i, hvilke udfordringer, der kan være forbundet med at leve med kroniske smerter. Den var god til at give øget forståelse af patienternes oplevelse af sygdommen, og hvordan de håndterer den. Teorien belyste, hvor svært det er at ændre vaner, og at mange elementer spiller ind. Motivation er vigtig for at bryde den onde cirkel, så vi mener, at de to teorier supplerede hinanden godt i databearbejdningen. Motivationsteoriens svaghed er, at den er bred og kan bruges til beskrivelse af motivation ift. mange emner og målgrupper. Fear avoidance teorien mangler nuancer, da patienternes adfærd ud fra denne teori kun beskrives som enten god eller dårlig. Vi mener derfor, at andre teorier kunne være egnede til mere specifikt at beskrive motivation og adfærd hos sygdomsramte. Opsummering Vores resultater var i overensstemmelse med anden forskning, dog med andre nuancer, hvilket taler for, at vores undersøgelse har en høj ekstern validitet. 37

39 Vi vurderer, at vores undersøgelse har høj intern validitet på mange punkter. Dataindsamlingen har været af høj kvalitet og givet valide resultater. I flere af processerne i forskningen, bl.a. transskription og databearbejdning, har vi draget nytte af at være to forskere. Vi har til tider arbejdet uafhængigt af hinanden og på den måde forsøgt at validere vores resultater. Den interne validitet i undersøgelsen kunne højnes ved at inddrage en tredje forskers uafhængige tolkning af data. Vores fejl under udvælgelse er en svaghed ift. den interne validitet. Ved at sammenholde undersøgelsens formål med den patientgruppe vi endte med, mener vi, at formålet alligevel kan opfyldes. Vi har undervejs beskrevet, hvad vi har gjort, derved får læseren indsigt i de betingelser, under hvilket resultaterne er udviklet (30, s. 56). I vores diskussion har vi beskrevet, hvad vores valg i undersøgelsen har haft af betydning for vores resultater. Det giver grundlag for at kunne vurdere resultaternes gyldighed, hvilket har sikret reliabiliteten. Konklusion Gennem fænomenologisk-hermeneutisk tilgang anvendte vi semistrukturerede interviews til at undersøge fire tidligere GLA:D-deltageres motivation for livslang træning. Patienterne havde en god oplevelse af GLA:D-forløbet. De opnåede smertereduktion og mindre frygt for bevægelse. Det havde stor betydning for patienterne, at øvelserne var superviserede. Det gav dem succesoplevelser, og negative træningserfaringer blev omdannet til gode oplevelser og motiverede til træning. Patienterne var primært ydre motiverede for at tilmelde sig GLA:D. De håbede på færre smerter og at kunne udskyde eller undgå operation. Gennem GLA:D-forløbet opnåede de en tro på, at det kan lade sig gøre, da de mærkede fremgang og fik gode resultater. Selvom de på nuværende tidspunkt ikke vedligeholder træning, har de en tro på, at den virker. De har en forventning om, at de ville genoptage træningen, hvis de fik flere smerter. Under GLA:D-forløbet fik patienterne en større grad af motivation for træning, og nogle opnåede at være indre motiverede. I tiden efter GLA:D har motivationen for træning været dalende. Nogle af de vigtige faktorer for at være indre motiverede for træning er forsvundet. Patienterne beskriver, at de mangler et tilhørsforhold i form af træningsstedet, fysioterapeuten og holdkammerater, hvilket er en udfordring for vedligeholdelse af øvelserne. Flere af patienterne fremhæver desuden, at de ikke længere har troen på, at de kan lave øvelserne rigtigt. Den kompetencefølelse, de opnåede under GLA:D, mangler nu, for at patienterne har lyst til at lave øvelserne. 38

40 Motivationen dalede også efter GLA:D, fordi de ydre motivationsfaktorer nu ikke længere er nødvendige, dvs. smerterne er faldet og frygt for operation er mindre. Prioriteringen af øvelserne er lav hos patienterne, da de både mangler indre og ydre motivation. Patienterne udtrykker generel enighed om ovenstående, men vi ser også nuancer blandt patienterne, bl.a. i hvilken grad de er motiverede for at vedligeholde træningen. Resultaterne viser, at tidligere træningserfaringer og patienternes egenopfattelser har stor betydning for, hvor motiverede de er. Træningserfaring er med til at skabe kompetencefølelse, og patienter med god erfaring har bedre forudsætninger for at opnå høj grad af indre motivation. Vi kan derfor konkludere, at en kvalificering af GLA:D er relevant, da der er mange individuelle faktorer, som forårsager den manglende motivation for vedligeholdelse af øvelserne. Den motivation, patienterne opnåede under GLA:D-forløbet, er nu væk. To nødvendige faktorer, som GLA:D kan imødekomme, for at patienterne opretholder motivationen, er tilhørsforhold og kompetence. En kvalificering af GLA:D bør indeholde yderligere opfølgning, hvor det skabte tilhørsforhold for patienten vedligeholdes i længere tid. Patienterne foreslår en samtale med fysioterapeuten eller et møde med andre deltagere. Her kunne de diskutere, hvad der har været svært, og hvad man kan gøre for at komme i gang igen. Derudover mener patienterne, at de ville opnå større kompetencefølelse ved at lave et opfølgningshold ex. 12 måneder efter endt forløb for at få genopfrisket øvelserne, genskabe resultaterne og blive motiverede igen. En indre motivationsfaktor, som er svær at imødekomme, er følelsen af kontrol. Patienterne udtrykker, at de har svært ved at se en ende på behandlingen. Sygdommen er kronisk, derfor kan patienterne miste kontrollen. Det er vigtigt, at patienterne har noget at kæmpe for andet end at holde en kronisk sygdom i skak. Det er derfor vigtigt at skabe overskuelighed i sygdommen. Det kan gøres ved opfølgning, hvor patienterne har meningsfulde delmål, de skal opnå, således de har noget konkret, de kan få kontrol over. Vi konkluderer, at GLA:D har mange motiverende elementer med. Alligevel viser vores analyse, at motivationen daler efter nogle måneder. Vi foreslår et opfølgningshold, hvor deltagerne får opfrisket øvelserne og hermed opnår kompetence og tilhørsforhold igen. Man kunne opstille overskuelige og attraktive mål i samarbejde med patienten (ex. at kunne gå en distance). De ville have noget mere overskueligt at kæmpe for, og patienten ville opnå kontrol. Da træningserfaring er af stor betydning for graden af motivation, er det muligt, at forløbet må forlænges således, at patienterne opnår en tro 39

41 på, at de kan magte opgaven: livslang træning. Alternativt kunne GLA:D implementere en udfasningsperiode, hvor fysioterapeuten kun deltager hver anden gang. Patienternes selvstændighed øges, mens der stadig er mulighed for opfølgende vejledning. Adfærdsændring tager lang tid, og det kan være svært at opnå nye vaner efter kun seks uger. Anden forskning viser, at økonomi er en vigtig faktor for om patienterne vedligeholder træning. Til trods for, at vores undersøgelse kun har en patient, som fremhæver det, har vi en fornemmelse af, at det er en gængs barriere. Vores ene patient repræsenterer pensionerede ældre mennesker, som udgør en stor del af den samlede patientgruppe. Det er derfor muligt, at et økonomisk aspekt skal ind over GLA:D-tilbuddet, for at patienterne vedligeholder træningen. Vores resultater afspejler ikke en endegyldig holdning blandt artrosepatienter, da vi i undersøgelsen ikke har opnået datamætning. Yderligere forskning er derfor nødvendig. Vi håber, at denne opgave kan bruges af fysioterapeuter til at få indsigt i, hvad der er vigtigt for at motivere artrosepatienter til livslang træning. Patienterne er positive over GLA:D-forløbet, og vi håber derfor, at opgaven kan inspirere til kvalificerende tiltag, sådan patienterne fortsat er motiverede for at vedligeholde resultaterne. Perspektivering Vores undersøgelse har vist, at GLA:D har brug for yderligere kvalificering for at opretholde patientens motivation for livslang træning. Da vi ikke har opnået datamætning i vores undersøgelse, kunne det være interessant at se, i hvor stor udstrækning vores resultater er gældende for de mange GLA:D-deltagere, der efterhånden er på landsplan. Her kunne man bruge vores resultater til at tematisere en anden form for undersøgelse ex. spørgeskemaer. Undersøgelsen ville da blive kvantitativ og dermed lettere at generalisere til hele målgruppen. Vi fandt, at en opfølgning efter GLA:D vil være relevant, men vi kan ikke på baggrund af vores resultater afgøre, hvordan formen skal være. Det vil være nødvendigt at spørge patienterne, hvad de synes. Det kan også gøres gennem spørgeskema for at ramme hele målgruppen eller gennem et fokusgruppeinterview, hvor GLA:D-patienter har mulighed for at give mange forskellige bud på formen af opfølgning. Vores resultater underbygger, at motivation er meget individuel. Det er relevant for fysioterapeuten at afklare, hvad den enkelte patient motiveres af forud for et træningsforløb. Det kan være vha. en liste med faktorer, der kan være afgørende for patientens motivation. En sådan liste kunne være 40

42 fordelagtig for GLA:D, da patienterne skal træne resten af livet. Yderligere undersøgelse er nødvendig for at afklare, hvordan en sådan liste skal udformes. Samfundsøkonomisk er det relevant at lave en cost-benefit-analyse af træning som behandling af artrose frem for operationer. En yderligere opfølgning i GLA:D-konceptet vil være en udgift for staten. Man bør holde det op mod prisen for en dyr operation samt konsekvenserne for patienten for at vurdere, om GLA:D-forløb med opfølgning er fordelagtigt for både stat og patient. På nuværende tidspunkt finansierer staten alle alloplastikoperationer. Ud fra en undersøgelse vil man kunne se, om det er fordelagtigt med en anden prioritering af de offentlige midler. 41

43 Referenceliste 1. Thorgaard Skou S, Roos EM. G.L.A:D Godt Liv med Artrose i Danmark - årsrapport 2014 [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]. Tilgængelig fra: 2. Klarlund Pedersen B, Andersen LB, Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet : håndbog om forebyggelse og behandling. Version: 3.1, revideret. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen, Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV, Juel K. Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013 [Internet]. Sundhedsstyrelsen; 2014 [lokaliseret 2015 Maj 4]. Tilgængelig fra: 4. Bliddal H, Jacobsen S, Søballe K. Degenerative ledsygdomme. I: Jacobsen S, redaktør. Reumatologi. 3. udg. Kbh.: FADL; Thorstensson C, Roos E. Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose [Internet]. [lokaliseret 2015 Apr 9]. Tilgængelig fra: FF1BEF3BB78E%7DBasisBehArtrose.pdf 6. Peat G, McCarney R, Croft P. Knee pain and osteoarthritis in older adults: a review of community burden and current use of primary health care. Ann Rhaum Diss [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]; Tilgængelig fra: 7. Thorgaard Skou S, Roos EM. G.L.A:D Godt Liv med Artrose i Danmark - årsrapport 2013 [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]. Tilgængelig fra: 38F718FD3150%7DAarsrapport2013GodtLivmedArtroseiDanmark.pdf 8. Sundhedsstyrelsen. Knæartrose - nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer 2012 [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]. Tilgængelig fra: 9. Pariser D, O Hanlon A, Espinoza, L. Effects of Telephone Intervention on Arthritis Self Efficacy, Depression, Pain, and Fatigue in Older Adults with Arthritis. J Geriatr Phys Ther [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]; December 2005(Volume 28). Tilgængelig fra: thritis.2.aspx 10. Holden MA, Nicholls EE, Young J, Hay EM, Foster NE. Role of Exercise for Knee Pain: What Do Older Adults in the Community Think? Arthritis Care Res [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]; Vol. 64(No 10, October 2012). Tilgængelig fra: Hernández-Molina G, Reichenbach S, Zhang B, Lavalley M, Felson DT. Effect of therapeutic exercise for hip osteoarthritis pain: results of a meta-analysis. Arthritis Rheum. 2008; 59(9):

44 12. Fernandes L, Hagen KB, Bijlsma JWJ, Andressen O, Christensen P, Conaghan PG, et al. EULAR recommendations for the non-pharmacological core management of hip and knee osteoarthritis. Ann Rheum Dis [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 4]; april Tilgængelig fra: Hein HH. Motivation : motivationsteori og praktisk anvendelse. Kbh.: Hans Reitzel; Williams K. Kapitel 19: Motivation og barrierer for træning. I: Beyer N, Lund H, Klinge K, redaktører. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; Deci EL, Ryan RM. Theory - selfdeterminationtheory.org [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 7]. Tilgængelig fra: Andersen I Bak. Evidensbaseret medicin. 3. udg. Kbh.: Gad; Hendry M, Williams N, Markland D, Wilkinson C, Maddison P. Why should we exercise when our knees hurt? A qualitative study of primary care patients with osteoarthritis of the knee. Fam Pract. 2006; 23(5): Damush TM, Perkins SM, Mikesky AE, Roberts M, O Dea J. Motivational factors influencing older adults diagnosed with knee osteoarthritis to join and maintain an exercise program. J Aging Phys Act. 2005; 13(1): Petursdottir U, Arnadottir SA, Halldorsdottir S. Facilitators and Barriers to Exercising Among Peop... Phys Ther [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]; Volume 90(Number 7). Tilgængelig fra: vas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=0c8caab2-a c-bcf5- eaf5e717bb55%40sessionmgr112&vid=1&hid= Frølich S. Kroniske smerter : kan man lære at leve med det? 3. udg. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; Ryan RM, Deci EL. Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development and Well-being. Am Psychol Asspciation Inc. 2000(55): Aagaard M. Holdtræning : motivation, metodik og målrettet træning. Rønde: Aagaard; Vlaeyen JW, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3): Staehelin Jensen T, Dahl JB, Arendt-Nielsen L, redaktører. Smerter : baggrund, evidens og behandling. 3. udg. Kbh.: FADL; Butler DS, Moseley GL. Explain pain. 2. udg. Adelaide: Noigroup; Kåver A. Accept : at leve et liv, ikke vinde en krig. Virum: Dansk Psykologisk Forlag; Kvale S, Brinkmann S. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker : forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 5. udg. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag;

45 29. Jacobsen B, Tanggaard L, Brinkmann S. Fænomenologi. I: Brinkmann S, Tanggaard L, redaktører. Kvalitative metoder : en grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; Hovmand B, Præstegaard J. Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion. Nyt Om Forsk. 2002(2): Thisted J, f Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget;

46 Bilag a) Skematisk oversigt sammenligning af studier s. 46 b) Litteratursøgning søgestrategier s. 48 c) Motivationshieraki s. 49 d) Patientbeskrivelse s. 50 e) Interviewguide s. 52 f) Samtykkeerklæring s. 55 g) Transskriberingsnøgle s. 56 h) Emner s. 57 i) Emners inddeling i temaer fase 1 s. 58 j) Emners inddeling i temaer fase 2 s. 58 k) Matrice s

47 a) Skematisk oversigt sammenligning af studier Undersøger Målgruppe Motivational factors influencing older adults diagnosed with knee OA to join and maintain an exercise program, 2005 (18) Evaluering af OA pt ers motivation forud for træningsprogram samt efter 12 måneders deltagelse i intervention (119 deltagere). Deltagere i en specifik intervention alle OA i knæ. Why do we have to exercise when our knee hurts? A qualitative study of primary care patients with OA of the knee, 2006 (17) Hvordan opfatter artrosepatienter at leve med OA, hvad er deres holdning til træning, sygdommen og hvor ofte træner de? Diagnosticerede med OA. Både dem, der venter på op., er i træningsforløb og ikke er i behandling. Metode Spørgeskema Semistrukturerede interviews samt fokusgruppeinterview Motivationsfaktorer Organiserede træningssessioner Forventninger til træningseffekt Nyde selve aktiviteten Social støtte: Fysioterapeut Familie Holddeltagere Role of exercise for knee pain: What do adults in the community think? 2012 (10) Hvilke holdninger til fysisk aktivitet har voksne (50+) med knæsmerter? 50+ voksne, der har været ved lægen med knæsmerter indenfor det sidste år Først spørgeskema og siden semistrukturerede interviews Sociale omgivelser så som familie, læge og fysioterapeut Erfaring med træningsopgave Barrierer Social støtte Allerede højt aktivitetsniveau Skader eller handicap Dårlig sundhed Alder Tid Tanken om ikke at være en aktiv person Bange for at bevæge sig Bekymring for at aktivitet vil slide yderligere på leddet Tidligere erfaringer med fysisk aktivitet Personen selv Belief om aktivitet som behandling af artrose Knæproblem Grad af artrose og tanker om behandlingsmuligheder (operationstanker er stor barriere) 46

48 Ordet slidgigt og tankerne om at slide mere på knæet Sociale omgivelser Ingen støtte fra familie, læge eller fysioterapeut Andre nuancer af motivationsfaktorer Forbedre generel sundhed, smertereduktion, forbedre fysik, nyde aktivitet i det sociale, forbedre psykologisk tilstand og nyde øvelser. Adfærdsgrupper: Langtids inaktive Langtids aktive Tilbagetrukket fra træning Omvendt til træning Patientuddannelse kan være med til at fremme motivationen => få indsigt og acceptere sygdommen samt ikke at være bange for aktivitet og forståelse for, hvorfor aktivitet er godt. 47

49 b) Litteratursøgning søgestrategier PubMed D.15/ kl Søgeord: Osteoarthritis AND exercise AND barriers. Gav 31 resultater. Derefter tilføjede vi filtrene: 10 years og human. Vi kom ned på 22 resultater. Vi læste overskrifter og udelukkede de studier, som ikke passede til målgruppe og intervention. Vi valgte to studier: Role of Exercise for Knee Pain: What Do Older Adults in the Community Think? Why should we exercise when our knees hurt? A qualitative study of primary care patients with osteoarthritis of the knee D. 23./ kl Søgeord: Osteoarthritis AND physical therapy AND motivation AND evidence. Gav fem resultater. Tilføjelse af filtre: English og Human gav stadig fem. Vi læste overskrifter og abstract. Herefter besluttede vi at læse og bruge 3 relevante. Efter gennemlæsning af disse tre, valgte vi det mest overførbare til vores målgruppe og intervention: Facilitators and Barriers to Exercising Among People With Osteoarthritis: A Phenomenological Study Chinal D. 20/ kl Søgeord: Physical activity OR exercise AND osteoarthritis AND motivation Gav 24 resultater. Herefter læste vi abstract og udelukkede de studier, som vi allerede havde læst samt irrelevante studier om bl.a. web træning og bassintræning. Vi valgte et studie: Motivational Factors Influeneing Older Adults Diagnosed Wtih Knee Osteoarthritis to Join and Maintain an exercise Program 48

50 c) Motivationshieraki Indre og ydre motivation, Self-Determination Theory, Deci, Ryan (Aagaard M. Holdtræning: motivation, metodik og målrettet træning. s.33 Rønde: Aagaard; 2014) 49

51 d) Patientbeskrivelse Af hensyn til anonymitet i vores opgave har alle patienter fået tildelt et andet navn. Adam Adam er 39 år og har artrose i venstre hofte. Han bor i hus sammen med sin kone og to børn. Han er salgsuddannet og arbejder til daglig på kontor. Han har en stor interesse for sport og har tidligere spillet divisionsfodbold. Hans første gigtsymptomer kom snigende i forbindelse med fodbold, da han var i slutning af 20 erne. Han har haft svært ved at holde sig fra fodbold, men har været nødt til at stoppe pga. artrosen. I 2010 fik han diagnosen, og han takkede ja til en hofteartroskopi, der havde god effekt i en kort periode. Efterfølgende blev symptomerne værre og han besluttede i 2014 at få en ny hofte. Han fortrød og blev ikke opereret og meldte sig på GLA:D i stedet for. Adam har stadig et højt aktivitetsniveau, han cykler til og fra arbejde og svømmer ugentlig. Bente Bente er 66 år og har artrose i begge knæ. Hun bor med sin mand og har to voksne børn. Hun er folkepensionist, men har tidligere arbejdet på kontor. Nu er hun frivillig kassér i en organisation. Hun har tidligere haft diskusprolaps, hvilket hun blev opereret for. Hun gik med smerter i hoften i mange år. Hun lavede ikke andet end at gå på arbejde og hjem, hvilket hun var meget påvirket af. Til sidst fik hun en ny hofte, som har haft god effekt. Hun er glad for stillesiddende aktiviteter indendørs og har aldrig brudt sig om fysisk aktivitet. Hun har det sidste års tid taget glukosamin, hvilket har haft en god effekt på smerteniveau i knæene. Charlotte Charlotte er 51 år og har haft artrose i begge knæ i omkring et år. Hun bor alene i lejlighed. Hun har en kæreste og en datter fra et tidligere ægteskab. Hun er pædagog og arbejder i en vuggestue. Hun er meget glad for sit arbejde, men regner ikke med at hun kan arbejde som det resten af sit arbejdsliv. Hun har to stresssygemeldinger bag sig og arbejder nu 33 timer om ugen. Hun har ikke bil, så hun cykler eller tager bus til og fra alt. I hendes fritid skriver hun blog og festsange. Hun har begyndende osteoporose, men er under behandling. Hun har tidligere haft overbelastningsskader i knæene. Hun beskriver at hun har perioder, hvor hun dyrker fysisk aktivitet primært svømning og yoga, men har også tidligere styrketrænet. Dan Dan er 61 år og har artrose i begge knæ. Han bor sammen med sin kone og deres søn på 19. Dan bruger meget tid på sit arbejde som journalist i en lederstilling. Hans symptomer startede da han var 50

52 omkring 45 år. Han blev opereret for en meniskskade og blev opmærksom på, at han havde begyndende artrose. Hans symptomer blev værre efter denne operation, og Dan har i tiden efter fået div. eksperimentelle behandlinger. Han har tidligere gået hos fysioterapeut, hvor han også lavede øvelser for skulder og ryg. Han går i fitnesscenter nogle gange i ugen, men det afhænger af jobbet. Efter eget udsagn vejer han lidt for meget, og han kan godt lide god mad og vin. 51

53 e) Interviewguide Briefing Endnu en gang tusinde tak for din deltagelse i vores projekt. Som der stod i samtykkeerklæringen du modtog, ønsker vi med dette interview og vores opgave at belyse patientens perspektiv af GLA:D samt hvilke barrierer og udfordringer du har gennemgået. Jeg vil starte med nogle indledende spørgsmål om dig selv fx civilstatus, uddannelse og job. Vi har en overordnet viden om gigt og GLA:D, men det vi er interesserede i, er hvad du har oplevet og dine erfaringer. Derfor er der ikke et problem, der er for stort eller for småt. Vi er ikke ude på at bedømme eller vurdere, men at forstå. Interviewet vil vare max 1 time. Alle personlige oplysninger vil blive anonymiseret i opgaven og behandles med fortrolighed. Interviewet optages på bånd, og efter det er blevet transskriberet vil det blive destrueret. Interviewet er frivilligt, og du kan trække dig til hver en tid, eller bede om at slukke båndoptageren. Jeg interviewer dig, mens Mie/Monica (anden forsker) sidder ved siden af og noterer undervejs. Hun vil supplere, hvis hun synes der er behov for mere viden om emnet. Underskrive samtykkeerklæring. Spørgsmål inden vi starter. Temaer Baggrund om patienten Interviewspørgsmål Fortæl lidt helt generelt om dig selv? - Ikke ift. GLA:D eller din artrose, men så jeg kan lære dig lidt at kende.. Fritidsinteresser, betydningsfulde ting i hverdagen? Hvilken opfattelse af sin sygdom og sundhedstilstand havde patienten forud for GLA:D mhp. at afklare hvilken forudgående motivation patienten havde? Sygdomsforløb Sundhedsopfattelse og tidligere erfaringer Kan du fortælle om dit sygdomsforløb med artrose? Hvad synes du gør dine symptomer bedre/dårligere? Hvordan har du fået information omkring din sygdom? Hvad gjorde at du blev tilmeldt GLA:D? Kan du huske hvilke overvejelser du havde gjort dig ift. behandlingsmetoder af din sygdom inden forløbet? Hvilke erfaringer havde du med motion før GLA:D? 52

54 Hvordan oplevede patienterne de 6 uger af GLA:D forløbet ift. patientuddannelse, træning og efterfølgende follow up? Patientuddannelse Træning og øvelser Sociale faktorer Motivation by result / enjoyment Follow up Kan du fortælle mig om, hvordan du oplevede de 2 ganges undervisning du modtog i starten af forløbet? Vil du forsøge at give en så detaljeret beskrivelse som muligt af hvad du lærte af undervisningen noget som gjorde indtryk på dig og du bruger den dag i dag? Hvad synes du om at træne, helt generelt? Hvordan oplevede du træningen og de øvelser, du blev præsenteret for? Hvordan oplevede du det at træne på hold med andre, som var i samme situation som dig? Hvilken betydning havde fysioterapeuten for dig undervejs i forløbet? Hvilken holdning har din familie haft til at du har været med i GLA:D? Var der nogle træninger du ikke deltog i? Kan du forklare lidt om, hvorfor du ikke deltog? Hvad gjorde at du deltog i alle træninger? Hvad synes du, at du opnåede på de 6 uger? Havde det du opnåede nogen effekt på din adfærd i tiden efter GLA:D? Hvordan har du oplevet det, at der er blevet fulgt op på dig i tiden efter dit forløb? Så samlet set, hvordan har du oplevet at være med i GLA:D? Hvilke udfordringer og barrierer for at vedligeholde træningen oplevede patienten i tiden efter GLA:D, og hvad skal der til for personen motiveres for fortsat træning? Omgivelser /pt nuværende kontekst GLA:D som motivation Kan du fortælle mig om, hvad der har fyldt for dig i tiden efter du stoppede på holdet? Hvilken betydning har din familie og omgangskreds, for at du vedligeholder træningen? Synes du, at du har lige god muligheder for at udføre øvelserne ift. redskaber og omgivelser, som du havde under forløbet? Hvordan følte du at GLA:D gjorde dig klar til at fortsætte træningen på egen hånd, hvordan motiverede projektet dig til livslang træning? Hvordan hjalp fysioterapeuten dig til at fortsætte din 53

55 træning, efter du sluttede hos ham? I GLA:D er et succeskriterie, hvor ofte deltagerne benytter sig af det de har lært i GLA:D, her tænker de både på viden og træning, hvor ofte synes du at du benytter dig af hhv. træning og viden? Udfordringer og barrierer for egen træning Fremtidstanker Kan du komme med eksempler på, hvad der har været svært ved selv at skulle sørge for at få trænet? Hvilke tanker gør du dig på nuværende tidspunkt omkring behandlingsmulighederne af din artrose, har det ændret sig efter du har været med i GLA:D? Debriefing Vi er ved at være færdige med interviewet, jeg har ikke flere spørgsmål, er der noget du har lyst til at tilføje? Har observatør noget at tilføje? Kort opsummeret har jeg hørt dig sige følgende.. Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til os? Hvordan synes du det har været at blive interviewet? Tak for deltagelse 54

56 f) Samtykkeerklæring Undersøgelse af GLA:D projektets betydning for dit liv med artrose Informeret samtykke Vi vil spørge, om du vil deltage i et interview om din sygdom og oplevelse af dit forløb hos GLA:D projektet og træning i forbindelse med sygdommen. Interviewet er en del af en undersøgelse, som vi er i færd med at gennemføre som afsluttende eksamen på vores uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi. Vi vil undersøge, hvordan dit 6 ugers forløb er gået samt den følgende tid efter ift. vedligeholdende træning. Vi vil interviewe dig om de barrierer og udfordringer du har mødt siden din GLA:D start. Formålet med vores undersøgelse er, at få indsigt i både de positive og negative aspekter af GLA:D. Interviewet, som vi beder dig deltage i, vil vare 1-1½ time og vil blive optaget på bånd. Dine udtalelser vil blive anonymiseret i bearbejdningen af interviewet. Det er helt frivilligt at deltage, og du kan på ethvert tidspunkt trække dit tilsagn om deltagelse tilbage. Det har absolut ingen konsekvenser for den pleje og behandling, du får, om du deltager i denne undersøgelse eller ej. Skulle du have eventuelle spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Monica Knørr og Mie Maimann Møller (navne på forskere) Bachelor studerende ved uddannelsen til professionsbachelor i Fysioterapi. University College Lillebælt, Blangstedgaardsvej Odense SØ Tlf. nr. + mail (her anonymiseret) Jeg bekræfter hermed, at jeg indvilliger i at deltage i ovennævnte individuelle interview. Jeg har modtaget såvel mundtlig og skriftlig information om, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig, og jeg kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage når som helst. Endvidere indvilliger jeg i, at Monica og Mie må kontakte mig, hvis der er behov for få uddybende spørgsmål. Dato: Underskrift: 55

57 g) Transskriberingsnøgle Transskriberingsnøgle I, M, O: Indikerer hvem der snakker. I= Informant M = Interviewer O = Observatør Der bliver holdt et mindre ophold I talestrømmen. [] Der holdes lidt længere pause i talestrømmen. () Det kan ikke høres, hvad der bliver sagt på optagelsen. (griner) STORE BOGSTAVER Morten = fysioterapeuten Skrives hvis informanten eller interviewer griner el. lign. undervejs i interviewet. Hvis informanten understreger ordet, ved at hæve stemmen. Nævnelse af navn på personer el. steder overstreges og erstattes med anden beskrivelse. Derudover sættes der linjenummer i transskriptionen. 56

58 h) Emner 57

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fastholdelsesvejledning

Fastholdelsesvejledning Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,

Læs mere