Pædagogisk arbejde med unge og ensomhed, i ungdomsklubber.14 til 18 år.

Transkript

1 Pædagogisk arbejde med unge og ensomhed, i ungdomsklubber.14 til 18 år. Bachloropgave juni 2012 Via University College, pædagoguddannelsen JYDSK. Studerende: Kathrine Krogh Christensen. Stamhold:o8v2 Eksamedato: 21. Juni Anslag, inkl. mellemrum: Vejleder: Hans Lindsted Eksaminator:

2 Pædagogisk arbejde med unge og ensomhed, i ungdomsklubber.14 til 18 år. Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering.3 Problemstilling/ Hypotese... 3 Videnskabsteori og Metode. 3 Ensomhed 4 Sociale behov 6 Glansbillede af Ungdommen 7 Kritisk fortælling 8 De sociale koder..9 Teori og begreber...10 Sociale kompetencer 11 Miljøet: Hvad du udsættes for.12 Socialangst og social forbi.12 Selvværd, selvtillid.14 Ungdoms oprøret Det er aldrig for sendt..20 Pædagogisk hjælp.. 21 Få øje på dem 22 Analyse/ diskussion 23 Konklusion. 25 Litteraturliste 27 2

3 Indledning: Jeg skriver min Bacheloropgave, om unge og ensomhed, fordi jeg i mit studieforløb kun har været beskæftiget med børn i mine 3 praktik perioder. Jeg vil derfor, som snart uddannet pædagog også have mere kendskab til at kunne arbejde med unge, 14 til 18 årige og derover. Jeg vil igennem min opgave få mere forståelse og viden på ungdommen i dag, samt se på hvilke krav og forventninger samfundet og forældrene stiller til deres børn. Min interesse for at skrive om unge og ensomhed, er kommet fordi jeg har et familiemedlem, som har arbejdet på en efterskole, i mere end 10 år. Hun har fortalt mig, at hun kan mærke at de unge får det værre og værre, og der er mange der ikke har en indre ro, og har det svært. Dette vil jeg også undersøge nærmere, hvad dette kan skyldes og om der er belæg for at flere unge har det sværere end tidligere og hvordan det kan kædes sammen med ensomhed. Jeg vil i opgaven komme ind på, hvad der former et menneskes selvværd, og hvordan det er med til at få en til at trives. Ens identitet bliver også formet ud fra hvordan andre opfatter en, og hvordan vi omtaler og tænker om os selv. I ungdomsårene er det efter min subjektive mening også vigtigt at der er kompetente voksne til rådighed, til at hjælpe og støtte de unge som har problemer med at falde til og danne venskaber med jævnaldrene. Problemformulering: Hvordan kan jeg, i mit pædagogiske arbejde i en ungdomsklub, hjælpe unge til at udvikle socialitet og etablere sig i et netværk? Hvilke redskaber kan jeg arbejde med, for at de kan få bedre selvfølelse og komme ud af ensomheden? Problemstilling/ Hypotese: Jeg tror på, at de ensomme unge har et lavt selvværd, at de føler sig som outsidere, uduelige, og forkerte. De udelukker sig selv fra at indgå i et fællesskab, enten fordi de tror at ingen vil snakke med dem, eller fordi at de har svært ved at begå sig socialt. Det er måske fordi de ikke har lært de kommunikations koder der skal til, for at etablere fortrolige venskaber med jævnaldrene. Videnskabsteori og Metode: Min opgave bygger på den hermeneutiskes humanistiske videnskabsteori. Humanistisk videnskab vil overvejende forstå. Derfor er den overordnede 3

4 metode den hermeneutiske, som handler om at forstå betydningssammenhænge eller meningssammenhænge. Det centrale i hermeneutikken inden for psykologien er, at se på det hele menneske. Den hermeneutiske humanistiske videnskabsteori er baseret på en opfattelse af mennesket som et subjekt, der har hensigter med sine handlinger. Den måde, mennesket tænker og handler på, er en funktion af den måde, det oplever og fortolker verden på 1. Den hermeneutiske forsker begynder med et mere eller mindre umiddelbart helhedssyn på det, som skal udforskes. Herefter undersøges delaspekterne, som tolkes i relation til helheden. Forståelsen har således karakter af en slags meningsudveksling via en forudgribelse af helheden, der virker ind på forståelsen af delene. De ting jeg skriver om i opgaven vil jeg gerne gøre brugbare i andre sammenhænge, som ikke kun handler om unge i en ungdomsklub. Generelt vil jeg se på de problematikker der opstår når unge bliver ensomme og hvordan man som pædagog kan arbejde med dette på en professionel måde, som ikke nødvendigvis behøver at være i en klub. I dette synsvinkel ser jeg også på ensomhedsproblematikken i en større helhed ikke kun på hvorfor den ensomme unge går alene i klubben, men jeg også ser på delene, dvs. hvad der forudsiger ensomheden mm. Jeg kan ikke forstå de ensomme unge ved alene at forstå dem ud fra hvad jeg ser i ungdomsklubben, der skal flere vinker på for bedre at kunne forstå helheden. Såsom hvad ensomhed rummer og hvad det kræver, at hjælpe ensomme unge til en bedre tilværelse. I det pædagogiske arbejde, kan jeg ved at ændre og åbne for flere muligheder, hjælpe den unge til at komme ud af ensomheden, påvirke ham/hende til at se nyt og anderledes på tingene. Som menneskelige væsner er vi i stadig udvikling vi ændrer os fysiologisk, psykologisk og mentalt gennem hele livet. Og selvfølgelig ændrer vi meninger, når vi er blevet klogere, har tænkt os om, eller indset, at der er flere nuancer og andre muligheder 2. Ens selvbillede og identitet har betydning for hvordan vi tænker og handler, samt hvordan vi ser os selv i sammenhæng med andre mennesker. Ensomhed: Ensomhed er en subjektiv følelse men en følelse, vi alle kender. Ensomhed kan føles som stor afmagt, når man ikke kan finde nogen at dele følelser, 1 Anvendelse af nyere psykologi system S Men hvordan skal jeg få det sagt? s.63 4

5 oplevelser og livet med. 3 Ensomhed gør det svært at fungere i skolen, uddannelse og arbejdspladser, det giver et dårligere liv og kan føre til varige skader på krop og sjæl. Ensomhed er ikke det samme som at være alene eller isoleret, selvom ensomhed i nogle tilfælde udspringer af, at man er afskåret fra sociale kontakter. Ensomhed handler om kvaliteten af sociale relationer 4. Unges oplevelser af ensomhed kan udspringe af forskellige sociale mangler. Der findes forskellige former for ensomhed, som understøttes af undersøgelser, der i sær har peget på to typer ensomhed. Emotionel ensomhed 5, forbundet med savn af intime relationer fx at have en kæreste, eller et nært familie forhold. Og social ensomhed, forbundet med savnet af et netværk fx en kammeratskabskreds. Det er i den forbindelse en vigtig pointe, at en type sociale relationer ikke kan erstatte behovet for den anden. Fx kan en stor kammeratskabskreds, der samles om fælles interesser i form af sport og fester, ikke umiddelbart tilfredsstille behovet for nærhed og fortrolighed. Fakta: Ensomhed i Danmark. Der findes ikke megen forskning om ensomhed i Danmark, Mary Fonden har samlet den viden, der er på området. 6 Børn og unge: 7 pct. af eleverne i 8. klasse føler sig tit eller altid ensomme, 6 pct. af eleverne i gymnasiet føler sig tit eller altid ensomme. De unge har sjældent kun én ting at slås med, for de unge der føler sig ensomme, er der dobbelt så stor risiko for at de også har forsøgt selvmord. 7 Følelsen af ensomhed er særligt markant for årige. 39 pct. af de ensomme, forbinder deres ensomhedsfølelse med at de mangler selvtillid og ofte føler at de ikke dur til noget. Børn og unge hvis forældre er fattige, har oftere ensomhedsproblemer end andre. Mange forskere har undersøgt ensomme unges familiære baggrund, og selv om unges ensomhed især er forbundet med utilfredsstillende relationer til jævnaldrende, tyder meget på, at forholdet til forældrene også spiller en rolle. 8 En stor amerikansk undersøgelse har fx fundet, at manglende forældrestøtte og muligheder for at være sammen med ens 3 Der er bare ikke rigtige nogen en antologi om unge og ensomhed 4 Der er bare ikke rigtige nogen s.43 5 Der er bare ikke rigtig nogen s.44 6 www. Maryfonden.dk 7 www. Maryfonden.dk 8 Der er bare ikke rigtig nogen S. 50 5

6 forældre, øger risikoen for ensomhed blandt teenagere. Andre brud i familien fx skilsmisse, højt konfliktniveau, og generelt dårligt relation til forældrene udgør også en risikofaktor i forhold til de unges ensomhed. Sociale behov: En af verdens førende ensomhedsforskere John T. Cacioppo 9. Fortæller om, at»det, der er sket i vores kultur, er imidlertid at vi har fået at vide at ensomhed er noget som kun de sære og svage føler. Derfor ignorerer vi signalerne om social smerte, fordi det er skamfuldt og det fører til kronisk ensomhed, som har meget negative konsekvenser for individet, fællesskabet og samfundet. Det er som om vi ikke helt forstår, hvor nødvendig vores sociale verden er. Mennesket er et socialt dyr og vi er dårlige til at håndtere vores sociale behov. I vores fokusering på individets uafhængighed, overser vi et vigtigt socialt element: At være der for andre. Cacioppo kalder det høj kvalitetsrelationer, hvor man både kan hjælpe og få hjælp. Derfor er en af vejene ud af ensomhed også at lave socialt arbejde, forklarer han. Jeg har fundet frem til kilder som også mener, at det bedste våben mod socialangst uden tvivl er succes. Ved succes kan man få opbygget sin selvtillid ved at deltage i aktiviteter hvor succes, i social forstand, lettere indfinder sig. Forskning viser, at mennesker nemmere glemmer sig selv og deres angst, hvis de engagerer sig i aktiviteter, der gavner andre 10. Skabe et forum, hvori mange mennesker har lettere ved at glemme sig selv og samtidig opnå en form for tilhørsforhold, som kan bidrage til at modvirke den følelse af anderledes hed eller ensomhed som socialt angste mennesker føler. Jeg uddyber social angst, i forhold til ensomhed senere i opgaven. Sociale relationer er et menneskeligt behov, som er kaldt for tilknytning, hengivenhed og intimitet. Abraham Harold Maslows f.1908 professor i Antropologi og Psykologi, er kendt for den berømte behovspyramide, en model der viser de behov mennesket har brug for at få dækket og i hvilken rækkefølge. De skal dækkes med det formål at vi trives bedre og forholder os til livet som hele mennesker. Hvilket også hænger sammen med den videnskabs teori jeg bruger, om at mennesket ikke kun kan forstås ud fra dele men i en større sammenhæng. Der er fysiologiske behov, tryghedsbehov, sociale behov, status Socialangst og generthed S.163 6

7 behov og behovet for selvrealisering. De sociale behov: er for fællesskab, kærlighed, og venskab, samt behovet for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper at blive elsket og anerkendt for den man er. 11 Dette er netop hvad de ensomme unge mangler. Når de mangler disse behov, kan de ikke udvikle sig i en harmonisk retning til at gøre sig selv fortjent til status og realiserer sig selv. De føler sig ikke accepteret, men låst fast i en negativ tankegang om sig selv, fordi de ikke for den sociale kontakt, som er et vigtigt behov som de heller ikke skal være foruden. Det er også derfor at det vigtigt ikke at overse ensomme unge, og at det pædagogiske arbejde er præget af ligeværd og gensidig respekt. Glansbillede af Ungdommen: Store børn og unge skal have kammerater og netværk, ungdomstiden afbilledes typisk som et liv i samvær og fællesskab, hvilket er prestigefyldt og attraktivt. At være ensom og ung, er derimod ringeagtet, pinligt og stemplende og giver den ensomme en følelse af at være forkert. 12 Det er derfor også svært at fortælle andre om sin skamfyldte ensomhed. Ensomhed giver nedtrykthed, lavt selvværd, svingende selvtillid. Ensomhed kan føre til depressioner, social forbi, selvmordstanker. 13 Jeg har mankerede selvværd, selvtillid og social forbi, fordi disse punkter, vil jeg komme ind på senere i opgaven, og have fokus på disse aspekter, i forhold til det som ensomhed giver. Unge i dag er pressede af forestillingen om det vellykkede ungdomsliv. At føre sig frem er positivt og at være genert, passiv, forsigtig eller stille er negativt. Det pres giver bl.a. angst, usikkerhed, lukkethed, skyld og derfor er mange unge bekymret for fremtiden. Derfor slår ensomhedsproblematikken blandt børn og unge voldsomt igennem i disse år 14. Det er de færreste unge, der snakker om ensomhed med andre. Ensomhed er lidt af et tabu, og det kan være svært at få sat ord på problemerne. 15 Ungdom er umiddelbart et plus ord, der udløser forestillinger om frihed og lykke, håb og drømme, den uforpligtende livsfase Alene indeni s15 13 Alene indeni s16 14 Alene indeni s11 15 Alene indeni 5. Hold kæft og svar igen s. 34 7

8 mellem barn og voksen, hvor man har mod på livet og kan realisere alle sine muligheder. Men denne umiddelbare forestillinger dækker kun et lille hjørne af sandheden. Ungdom er også noget med usikkerhed og skuffede forventninger, store problemer, som fx ensomhed i dette tilfælde og smertefulde valg, konflikter, utilpashed, angst. 16 Unge i dag har et øget uddannelsesniveau og lever et andet liv end unge gjorde for år siden. De stifter familie senere og helt frem til 30 års alderen vil mange kunne være studerende, kunne leve som single og kunne rejse verden rundt. Derfor har begrebet om ungdommen både tids, og indholdsmæssigt bredt sig langt ud over det oprindelige, og det ser umiddelbart ud til at ungdomstiden er blevet forlænget. Der er flere ensomme, i aldersgruppen fra årige. 17 Kritisk fortælling, i forhold til det overfladiske ungdomsliv: Selvom ungdommen er en tid med masser af frihed og lykke, er det også mere krævende at være ung. Både med hensyn til uddannelse og mediernes syn på ungdommelig livsstil og ydre, bl.a. skal man se ung ud i så lang tid som muligt. Mange unge følger med i ungdomsprogrammer og læser sladderblade om de kendte. Jeg mener, at der i dagens tv vises mange overfladiske underholdsprogrammer, og ligegyldigt tv om udseende og med stor fokus på unge seere. Hvis de lavede programmer med indsigt på sindet, eller psykologiske programmer, fx om ensomhed, hvordan man får venner, større selvtillid og selvværd. Hvis der på denne måde, samfundsmæssigt blev åbnet op for emnet, så ville det måske ikke være så stort et tabu at snakke om. Gøre det til en popularitet at vise sine følelser og blive rollemodel for andre, at bryde et tabu ved at snakke om de indre problemer. Reklamebranchen og modeindustrien hylder den unge krop, uskylden og viser os billeder af ubekymrede unge, kvinder og mænd, der indtager verden med den største selvfølgelighed. Ikke nødvendigvis fordi det fortæller noget om hvordan det er at være ung, men fordi det sælger. Det er så uendeligt flovt og så fuldstændig forkert at være ung og ensom i en tid og i et 16 Ungdomsliv s Der er bare ikke rigtig nogen s.96 8

9 samfund, hvor alle billeder af ungdomsliv er billeder af unge sammen med andre unge 18. På trods af mangfoldigheden i det moderne hvor næsten alt er tilladt og muligt, er der nemlig en ting, som ikke er accepteret. Nemlig at ikke have venner, ikke at have et netværk og nogen at gøre ting med. Det er ganske enkelt det samme som ikke at være nogen eller noget. De sociale koder: Der er mange aktiviteter som de unge enten ikke kan foretage sig alene, eller som kræver voldsomt meget selvtillid at gennemføre hvis man ikke er i et selskab med andre, og netop har selvtilliden er det de ensomme unge ikke har. At gå på cafe, på diskotek, til sport, i biografen osv. er noget af en opgave, hvis man skal gøre det helt alene. Det gør ikke alene ondt, det kan også blive en trussel for udviklingen og erfaringsdannelsen. Samtidig har ensomme en tendens til at bruge sociale strategier, der ikke er fremmende for venskab og kontakt, ved at undgå socialt samvær samt en manglende evne og vilje til at opsøge hjælp og bruge sit netværk. Dette kan ses som et udtryk for manglende sociale færdigheder. 19 Hvis unge ikke kommer ud og er sammen med andre, de steder hvor unge færdes, lærer de ikke at begå sig i de mange sociale ungdomsarenaer. De lærer ikke de sociale koder, de lærer ikke at relatere sig, udvikle venskaber og kæresteforhold. De får ikke erfaringer med problemløsninger og konflikter, kort sagt - de bliver udelukket og udelukker sig selv fra udvikling af sociale kompetencer, fra oplevelser og glæde samt fra de vanskeligheder, som et almindeligt socialt liv indebærer og som vi vokser af. Udviklingen af selvopfattelse eller identitet sker i samspillet med andre mennesker. Vi lære om, hvem vi er, ved at være sammen med andre, agerer over for andre og erfarer andres ageren over for os. Vi lærer, at jeg er mig vi finder ud af hvem vi er og hvad vi rummer, gennem erfaringerne sammen med andre. Unge uden netværk bliver snydt for denne læringsproces. De bliver således hæmmet i deres identitetsudvikling eller udvikler en selvfølelse af at være forkert, netop fordi de ikke oplever sig selv i samspil med andre. De ser det manglende netværk som bevis på, at de ikke er elskeværdige Der er bare ikke rigtig nogen s Der er bare ikke rigtig nogen s Der er bare ikke rigtig nogen s.13 9

10 Teori og begreber Erik Homburger Erikson, , tysk -amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog; Erikson mener, at et individ udvikler sin identitet gennem hele livet, ud fra de typiske universelle udviklingsopgaver, de forskellige aldres stadier indeholder. Ca år: Spændingsfeltet er her på den ene side oplevelsen af at have en identitet og på den anden side identitetsforvirring. Et positivt forløb er bl.a. at man udvikler en evne til at opretholde en indre kerne, at man hænger sammen og en jeg- kontinuitet følelse af at være den samme over en tidsperiode 21. Erikson lægger vægt på at jeget er stærkt, samt at jegets interaktion i mangfoldige sociale relationer og færden i sociale arenaer er med til at skabe vedkomnes identitet. Og at man under de rette omstændigheder kan have muligheder for at rette op på fortidens fejltrin samt udvikle egenskaber, evner og talenter. Når de unge ensomme holder sig for sig selv, sker der også en marginalisering, dette begreb henvender til svækket kammeratskab og socialt netværk, hvilket kan have forskellige psykologiske årsager, det kan fx være social angst og lavt selvværd som er nogle af delelementerne ensomme føler. At være anderledes og forkert. Nogle mennesker er meget indadvendte af natur, og har svært ved at knytte tætte sociale bånd til andre. Mange mennesker i Danmark i dag er ensomme, måske føler de sig udenfor, det er meget nemt at føle sig forkert eller føle at man er på det forkerte sted. Det betyder ikke, at man nødvendigvis er forkert, det handler mere om følelsen af at være malplaceret. Men hvis vedkommende ikke gør noget ved sin situation, kan han/hun risikere at blive marginaliseret. Ensomhed har ikke noget at gøre med om man er gift eller enlig, for man kan godt være ensom selvom man færdes iblandt mange mennesker. Ensomhed handler der imod om ikke at føle sig rummet, værdsat eller forstået af de mennesker og miljøer, som omgiver en. Det er forfærdeligt flovt at være ensom, derfor forsøger de unge at skjule det bag en maske eller forsøger ganske enkelt at skjule sig i det hele taget. Vi ved i dag, at der bag meget mistrivsel og selvskadende adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg ofte ligger en grundlæggende og langvarig tilstand af ensomhed. En ensomhed, der giver dem en følelse af forkerthed, ubrugelighed og dermed håbløshed. ensomme unge 21 Ungdomssociologi s.31 10

11 savner vigtige kompetencer i sociale situationer, hvorfor de ofte ikke formår at forholde sig til andre på en givende og gensidigt tilfredsstillende måde. De manglende sociale færdigheder betyder samtidig, at de unge udelukkes fra fællesskaber, hvor de netop kunne udvikle sådan færdigheder. Derfor er det vigtigt at træne disse færdigheder i arbejdet med ensomme unge. Flere udenlandske undersøgelser viser da også, at sociale færdigheds træning kan hjælpe ensomme unge 22. Sociale kompetencer: Mennesket er grundlæggende et socialt væsen med stærke behov for, at knytte sig til andre. Det indbefatter behovet for at høre til, være respekteret og accepteret af andre 23. Kontakten og relationen med andre unge er en meget vigtig del af unges liv. På den måde adskiller de sig ikke fra børn eller voksne. Og at indgå i fællesskaber stiller en bred vifte af sociale kompetencer, evnen til at begå sig med andre 24. Det er alt afgørende for de unge, om de har nogle gode venner og er med i et socialt netværk. Hvis man spørger unge mennesker om, hvad de laver i fritiden, er det mest naturlige svar for dem, at de er sammen med vennerne. Naturligvis fordi mange fritidsaktiviteter foregår sammen med vennerne, men også fordi det at være sammen med vennerne opfattes som det centrale i deres fritidsaktivitet. Omvendt kan manglen på venner at være sammen med i hverdagen, være et meget stort problem for unge. Den store betydning, unge tillægger jævnaldrende venner, hænger sammen med at store dele af unges hverdag netop foregår sammen med deres jævnaldrende. Gode sociale relationer har meget ofte deres udspring i skolen som et socialt fællesskab. For ikke at blive udelukket fra fællesskabet, er det helt centralt for de unge at de kender deres placering i vennekredsen. Man vil for alt i verden ikke stikke ud, eller være anderledes. Man vil være præcis lige så sjov, lige så moderne og lige så meget fremme i skoene som resten af vennerne. 25 Venskaber er noget, man passer og plejer, ved at sørge for at holde jævnlig kontakt og være til rådighed for hinanden, når man har brug for det. Venskabet er fortrolighed og erfaringsudveksling med gensidig forståelse. 22 Der er bare ikke rigtig nogen s Ungdomssociologi s Der er bare ikke rigtig nogen s Hold kæft og svar igen s

12 Miljøet: Hvad du udsættes for: De allerførste sociale relationer skabes i familien. Inden for familien finder der en betydningsfuld social indlæring sted, om hvad der er acceptabelt og uacceptabelt med hensyn til opførelse, hvad det betyder at være elsket og uelsket, om at blive accepteret som den man er eller at blive afvist 26. Disse erfaringer danner baggrund for vores forestillinger og antagelser om, hvad andre mennesker synes om os. At være værdsat, elsket og accepteret af andre, venner såvel som familie, medfører en følelse af ens eget personlige værd og selvværd. Det udstikker rammerne og betingelserne for at kunne opbygge selvrespekt og føle sig tryg i sit forhold til andre mennesker. Disse erfaringer vi lærer ved hvordan vi håndtere og udvikler problemerne på, er også en miljømæssig faktor, den sociale angst kan blive mere tydelig ud fra hvordan man har lært, at forholde sig til det at være angst på 27. Det er noget vi alle sammen lærer, dels gennem øvelser og ligeledes gennem observationer af de mennesker der omgiver os. Vi bruger dem som rollemodeller. Mennesker der har lært at holde godt fast og ikke bliver alt for ulykkelige når tingene ikke går helt som de havde forstillet sig, som ikke i overdrevet grad giver sig selv skylden for de ubehageligheder der af og til opstår. Har større lejlighed til at lære hvordan de skal foreholde sig når de oplever angst, end mennesker der fokuserer på hvordan de skal bære sig med at undgå eller flygte fra situationerne. Hvordan de skal sikre sig at deres sårbarhed ikke kan ses udenpå. Det at ville undgå tingene eller holde sig uden for farezonen er en bevidsthedstilstand, der gør problemet uendeligt. For det indeholder det skjulte budskab om, at det vil være farligt eller risikabelt at handle anderledes. Socialangst og social forbi: Der er en stærk sammenhæng mellem ensomhed og angst i sociale situationer. 28 Mennesker er, og har altid været afhængige af hinanden. I primitive kulturer kunne det at blive udstødt fra gruppen, udgøre en trussel mod individets fortsatte overlevelse. At være alene og isoleret, uden omgangskreds, er dybt belastende og svært at udholde i lang tid af gangen. Det får os til at føle os sårbare. Mange mennesker, som er generte eller plaget af 26 Socialangst og generthed s Socialangst og generthed s Der er bare ikke rigtig nogen s

13 socialangst, lider ofte med problemet i stilhed, enten fordi de ikke har lyst til at betro sig til andre om deres vanskeligheder, eller fordi de ikke kender nogen, de kan betro sig til. Socialangst bunder i tankermønstre. Socialangste mennesker tror at andre tænker negative tanker om dem, eller at de dømmer dem. De tror at det de forstiller sig, er det omgivelserne tænker, og det giver dem også en virkeligheds forvirring, fordi de tror, at det de tænker er hvad der sker i virkeligheden, at de bliver ydmyget og kommer i forlegenhed. Socialangst er en betegnelse for den angst og nervøsitet, der kan føre til, at man af frygt for andres kritiske opmærksomhed, forsøger at undgå sociale situationer 29. Personer med socialangst oplever at andre mennesker hele tiden vurderer dem, og at denne vurdering er negativ på grund af det man siger og gør, eller fordi man ser latterlig, dum eller forkert ud. Man er angst for at komme til at opføre sig pinligt og virke klodset, og man tror ikke, at man kan leve op til andres forventninger. At være social angst kan få mennesker til at føle sig afskåret fra omverdenen. Det kan gøre det svært at opbygge venskaber og udvikle fortrolige forhold til nogen 30. Selv- centrering er blevet beskrevet som drivkraften bag socialangst. At være selv-centreret forværrer situationen, fordi det giver den forkerte slags information. De fylder deres bevidsthed med informationer og billeder om dem selv som efterlader dem i en position, hvor de mangler reelle oplysninger om, hvordan andre mennesker reagerer på dem. De vigtigste metoder til at ændre tanke mønstrene, er at kunne håndtere de tanker der gør at man får det dårligt, og som holder socialangsten fast. Generthed og socialangst handler om det der frygtes for at komme til at gøre eller ikke gøre. I det pædagogiske arbejde kan man opbygge den ensomme unges selvtillid ved at han/hun lader som om de er sikker og ved at opsøge succeser. Underliggende forestillinger og formodninger kan undergrave deres selvtillid. At opbygge mere positive konstruktive forestillinger, tilfører også selvtilliden et mere sikkert grundlag. Det samme gør sig gældende med de formodninger der følger i kølvandet på dine forestillinger, dette indebærer at du ændrer dine gamle adfærdsmønstre såvel som din gamle måde at tænke på. Socialangste mennesker kan have lyst til at lave om på deres omgivelser af mange årsager. Vanskeligheden består i, at det eneste menneske 29 Socialangst og generthed s Socialangst og generthed s.94 13

14 du kan have held med at ændre, er dig selv. Socialt samvær er blevet sammenlignet med en dans, og denne analogi kan være særdeles nyttig. Den ene dansepartners trin skal afpasses efter de andres. Hvis du laver om på dine trin, bliver dine dansepartnere nødt til også at lave om på deres. 31 Selvværd, selvtillid og mindreværdsfølelser: Social angst gør at man føler sig anderledes end andre mennesker på en negativmåde 32. Det kommer til at påvirke ens selvværd, følelsen af at være god nok som du er og ens selvtillid. Troen på at du er i stand til at udrette noget. Det syn vi har på os selv med baggrund idet vi kan, betegnes som selvtillid. Hvor betegnelsen selvtillid retter sig mod vores tillid til os selv, fordi vi er dygtige til noget. Handler selvværdet om en dybere liggende følelsesmæssig anerkendelse eller mangel på samme, af os selv som mennesker. Den retter sig mod vores eksistens og vores oplevelse af retten til at være i verden. Når vi har en lavt selvfølelse, risikerer vi at behandle os selv meget hårdt. Selvværdets følelse stammer fra den tidlige barndom i sin dybeste essens. Følelsen af at være af værdi eller ikke at være af værdi som mennesker, er grundlagt i vores første livs år sammen med vores forældre. 33 Mange studier har vist, at ensomme unge ofte har et lavt selvværd. Det er fx ikke særligt sjovt at være sammen med en person, der ikke selv mener han er værd at være sammen med. Samtidig peger undersøgelser på at længerevarende ensomhed ofte føre til lavt selvværd, fordi oplevelsen af uopfyldte sociale behov over tid medfører en følelse af personlig fiasko. Dertil kommer at fravær af meningsfyldte sociale relationer, reducerer en persons muligheder for at blive bekræftet i at man er noget værd. Alt i alt er der tale om en potentiel ond cirkel hvor lavt selvværd øger risikoen for ensomhed. Som barn er det vigtigt at få masser af kærlighed og accept, for at udvikle et godt selvværd. I års alderen bryder de færreste sig om at blive omklamrede af deres forældres kærlighed, som da de var lille. Men alle mennesker, børn og voksne har brug for at mærke kærlighed fra dem man holder af, at mærke at man er god nok som den man er 34. Forældre kan fx vise kærlighed ved at vise deres børn at de respektere de meninger barnet eller 31 Socialangst og generthed s Socialangst og generthed s Men hvordan skal jeg få det sagt S Den usynlige rygsæk s

15 den unge har. Den måde voksne taler til deres barn og den unge på, har stor betydning for om deres selvfølelse vokser eller bliver mindre. Jo mere forældre tager deres børns behov alvorligt, desto mere ansvarsfølelse vil børnene udvise og det for selvfølelsen til at vokse. At tage andre og sig selv alvorligt, er at give andre og sig selv lov til at være dem de er. Jo mere man respekterer sig selv desto mere vil andre også respekter en 35. Hvis man ved sin måde at være på får andre til at føle sig: Forkert, for lille, for umulig, for dum, for ufornuftig, eller for egoistisk får det negative virkning for selvfølelsen som bliver mindre. Selvværdet: (selvfølelse og selvtillid) påvirkes under opvæksten. Om selvværdet styrkes eller svækkes afhænger af, hvorvidt et barn får mere kritik end det får anerkendelse, og omvendt. Jo flere gange man tænker at man er forkert, desto mere forkert føler man sig og desto mindre bliver selvfølelse. Børn lærer mest af det de ser, høre og oplever. At være en god voksen model, er det mest ligeværdige og det mest virkningsfulde man kan gøre for at hjælpe børn til at udvikle ansvars følelse og selvværd. At have selvværd indebærer, at man kan mærke sine følelser og tør stå ved dem. At man kan mærke, hvis man fx bliver vred, og at man tør vise, at man er det 36. Alle følelser er udtryk for noget dybt og ægte, så derfor er der ikke nogen mening i at betragte nogle følelser som bedre end andre. Nogle af de følelser som mange mener er upassende, er at vise vrede, misundelse og sorg. Følelser der anses for at være gode følelser, som man gerne må vise er fx glæde og lykke. De upassende følelser vil omgivelserne betragte som en der ikke har kontrol over sig selv, en der er svag. At mærke sine følelser er at mærke, hvem man selv er. Man kan godt fortrænge følelser og derved undgå at mærke dem. Det er naturligt og sundt at vise sine følelser. Det er unaturligt og usundt at lade som om de ikke eksister. At turde mærke alle følelser er at give sig selv forståelse og kærlighed. 37 Når børn bliver pakket ind i vat, sidder de i saksen når de pludselig bliver teenagere. Det ender i en selvopfyldende profeti, da de unge udvikler en svaghed/skrøbelighed og ikke får udviklet deres sociale eller personlige ansvar. 38 Her mener jeg, ud fra hvad jeg har læst, at nå den unge er ensom, har vedkomne et personligt ansvar til at komme ud af ensomheden. I stedet for at vente på at 35 Den usynlige rygsæk s Den usynlige rygsæk s Den usynlige rygsæk s Hold kæft og svar igen s

16 andre skaber rammerne for hvordan det kan blive bedre, for så vil det nok kun lykkes kortsigtet. Hvis man ikke selv gør noget ved sin livssituation, vil der heller ikke ske de ændringer som man længes efter. Jeg har også fundet sammenhæng med at hjælpeløshed også kan kædes sammen med ensomhed. Fordi når man har tillært hjælpeløshed, er følelserne ofte negative: usikkerhed, frustration, kedsomhed, frygt, vrede, håbløshed og andre depressive følelser som ensomhed. Hjælpeløshed kan genkendes ved en lav motivation, en skæv kognitiv opfattelse af konsekvenserne af ens handlinger og en manglende evne til at knytte handlinger til de konsekvenser disse medfører 39. Man skylder skylden for sine oplevelser, fx det at være ensomhed på andre, at der ikke er nogen der vil snakke med mig og være venner med mig, fordi jeg er anderledes. Man fraligger sig selv at være med ansvarlig, Men ender med at reagere på sin følelsesmæssige tilstand, og på de resultater man opnår og ikke opnår. I det personlige ansvar ligger der i høj grad evnen til at mestre og mærke sine følelser. Jeg kan mærke, at jeg er ked af det, og jeg sætter ord på det og finder ud af, hvad jeg herefter gør. Mange forældre i dag er følelses forskrækkede og har dannet sig et menneskebillede af, at vi skal være så lykkelige som muligt. At vejen til lykke kun er gennem glæde. Forskning har fundet ud af at når forældre kan yde støtte i forbindelse med vanskelige følelsesmæssige oplevelser, har børnene mulighed for at udvikle en mere avanceret forståelse af deres sind 40. I stedet for at udelukkende at betragte dagligdagens konflikter eller følelsesmæssige konfrontationer som problemer, er det oplagt at styrke børnenes læring ved hjælp af gode dialoger med plads til at udtrykke hvad der er vanskeligt. I stedet for at straffe datteren fordi hun er vred og måske vanskeligt overfor moren, så kan moren med fordel undersøge hvad der er årsagen til den irritable stemning, og vise med kropsprog at man invitere til samvær. Dette gælder også i pædagogisk sammenhænge, at være anerkendende og møde vedkomne der hvor hun/han er, selvom vrede og andre følgemæssige udbryd kan være svare at takle. Irene Qestrich, der er kognitiv psykolog beskriver at hjernen skal præges i minimum 10 år, for at individet lære ansvarlighed på et område. Så den naturlige opfattelse af, at unge i puberteten nu skal til at være ansvarlige og tage ansvar for deres liv, stiller forventninger om noget, der kun kan 39 Hold kæft og svar igen. S Hold kæft og svar igen. S

17 indfries, hvis processen er startet længe før. 41 Det gælder om at få vores samfunds børn til at udvikle deres personlige ansvar så tidligt som muligt, det kræver noget at kunne mestre sig selv i modgang og at tage personlig ansvar for sig selv. Ensomheden kan være så belastende, at man bliver psykisk syg. Hvis man er psykisk robust og hviler godt i sig selv, har man ikke samme behov for kontakt og påvirkning fra andre. 42 Der er mennesker som har tilbragt uger, måneder eller år i stor isolation, fx i fangelejre eller fængsler, uden at de er blevet psykisk syge. Hos mere skrøbelige personer vil ensomhed eller isolation i selv kortere eller mindre grad kunne få dem til at reagerer med angst, uro, desperation. Ungdomsoprøret og ungdommen i dag: At være ung i det 21. Århundrede er en lang søgeproces. Tidligere generationer voksede op inde for relativt faste rammer med normer og traditioner, der langt hen af vejen angav hvem de unge var. Hvilken retning de skulle bevæge sig, og hvilke voksne de ville blive. Vi lever i dag i en kultur og livsform, som er blevet fattigere på fællesskabsformer, der kan fragte og vedligeholde erfaringer fra det fælles liv. I dag vokser de unge op i en verden, hvor alt konstant er under forandring, og hvor identitet er noget de selv må finde ud af at sammensætte. De unge oplever at der ikke er nogen opskift længere, og at det er op til dem selv at sammensætte svaret på hvem de er, på baggrund af personlige valg og erfaringer. Netop i processen hvor de unge søger svar på hvem de er, spiller relationen til andre mennesker en central rolle. Det er blandt andet gennem fællesskab med og i relation til andre, at de definerer og bekræfter sig selv. De spejler sig i hinanden og i deres omgivelser. Den personlige anerkendelse via relationer i omgivelserne er af stor betydning for alle menneskers velbefindende og integration i sociale som faglige fællesskaber. 43 I dag, hvor der hos de unge i den grad er sammenhæng imellem fællesskab og succes, er ensomheden ikke bare en følelse eller en stemning. Ensomheden er for den unge symbolet på fiasko 44. Vi lever i et samfund, der i stadig højere grad peger på den enkelte som omdrejningspunktet 41 Hold kæft og svar igen s Der er bare ikke rigtig nogen s Der er bare ikke rigtig nogen s Der er bare ikke rigtig nogen s.68 17

18 for lykke og succes. Et samfund, hvor traditioner og fællesskaber er under pres og omdefinering. Hvor nye ofte virtuelle fællesskaber supplere eller erstatter de gamle fællesskaber i familien eller det nære miljø. 45 Fra 1960ernes anti-autoritære udbrud kom frisættelsen af subkulturel protest og fantasi, at det ene foranledigede det andet. De gamle autoriteter smeltede ned og fusede ud på kort tid. Det handlede om at rive alle de formelle ansvars lænker over, så kun det personlige begær efter skønhed, lethed og ubegrænset kærlighed var tilbage at efterstræbe. 5 Friheden er i dag under stigende pres, i særlig grad for børn og unge fordi de ikke endnu har tilegnet sig evnen til at sige fra eller stadig er i gang med at definere egne behov. Presset sker på et samfundsmæssigt niveau, men det kommer til udtryk på et personligt plan. Det forventes, at børn og unge skal klare sig godt. De skal have en uddannelse og senere et job. De skal være selvstændige og målrettet, og vide hvad de vil med deres liv. I det moderne markedssamfund hvor man oplever en frigørelse fra traditionelle normer og forestillinger, har man en følelse af, at skulle vælge og opbygge sin identitet. Her bliver valg i relation til livsstil og medier meget centrale, fordi det er områder hvor man udtrykker hvem man er og gerne vil være. Hvor det tidligere har været anset for vigtigt at udvikle en fast identitet med klare standpunkter og præferencer, som kun ændres langsomt og gradvis. Står de unge i dag over for den langt mere krævende opgave, på en gang, at udvikle et nogenlunde sammenhængende selvbillede og samtidig være i stand til at omstille sig hele tiden. Når tingene ændrer sig fra dag til dag 46. Hvis ungdommen opfattes som mere problematisk end tidligere, må det ses som et udslag blandt mange andre af en tilværelse, der er mere kompliceret og modsætningsfuld end tidligere 47. Det slår så stærkt igennem i disse år, at de unge er medvirkende til den øget individualisering. Man skal i det hele taget i stort og småt udforme sig en livsstil og en identitet, finde ud af hvem man vil være. Nogle sociologer peger på tendenser til at man ikke længere har en identitet, men mere en patchworkidentitet. Det er afgørende for, om man har det godt med sig selv. Resultatet kan 45 Der er bare ikke rigtig nogen s Ungdomsliv s Ungdomsliv s

19 her blive et fragmenteret, forvirret og tomt selv der bestandigt må fyldes op af intense oplevelser, forbrug, mad og berømtheder. Den senmoderne socialkarakters problem være en konstant følelse af rastløshed, uopfyldt lyst og angst for at være forkert. 48 Den enkelte oplever i højere grad end tidligere selv at skulle vælge sit liv og selv at være ansvarlig for de valg, der træffes 49. I hele dette omfattende mønster af valg oplever mange unge typisk på den ene side, at der er lagt op til frit valg på alle hylder, mulighederne er ubegrænsede, og det gælder bare om at træffe de rigtige valg, det man allerhelst vil. Og på den anden side, at der er et pres, fra forældrene, fra kammerater, fra skolen, fra samfundet og måske også fra sig selv, om at man skal kunne redegøre og argumentere for sine valg, og man skal først og fremmest være en succes 50. Baggrunden for denne på en gang svimlende og truende oplevelse af det frie valg ligger i de dybtgående kulturelle og samfundsmæssige ændringer, der er sket i samfundet siden 1960erne. Som af den tyske psykolog og ungdomsforsker Thomas Ziehe, er blevet karakteriseret som den kulturelle frisættelse. Det drejer sig om, at udviklingen i anden halvdel af tallet i vores del af verden har medført en frisættelse på den måde, at alle overlevende ideer, normer og traditioner gradvis har mistet deres betydning og værdi. Dermed er vi efterhånden blevet frigjort fra en lang række bindinger og begrænsninger, som tidligere styrede menneskers tilværelse. Samtidig frigjort til selv i højere grad at fortage vores egne valg, fra det daglige materielle og mediemæssige forbrug til overordnede livsmål og forståelser. For de ressource stærke unge der kan klare det, er det godt. Men ikke alle unge har ressourcerne til at klare friheden. Konsekvensen heraf kan blive marginalisering, udstødelse fra fællesskabet 51. Tillids- og meningsfulde bånd til andre mennesker giver tryghed og stabilitet. Og hvis man ikke har en stor robusthed og omstillingsparathed, til fx alle de valg man skal træffe,, kan det give forvirring og en følelse af svigt og ensomhed. Her ser jeg også ensomheden kommer ind, fordi hvis man ikke føler man har et netværk, og ikke har et stærkt selvværd til tage valg. Står man med en splittelse, af ikke at kunne rumme alle de valg og måske sig selv. Valgene er svære at 48 Ungdomssociologi s Ungdomsliv s Ungdomsliv s Ungdomssociologi s.12 19

20 træffe, når de i den grad skal træffes ud fra en selv, og de lever et splittet liv mellem institutionerne og sig selv som autentisk person. Samtidig med at det bliver sværere og svære at vælge, når det i den grad er op til en selv, at give givne valg betydning 52. Det er aldrig for sendt, at komme ud af ensomheden: Det professionelle arbejde går ud på at øve dialogen, skabe tillid og fortrolighed mellem den unge og en selv. Bidrage til en bedre selvfølelse gennem anerkendelse, respekt og engagement. Målet er at få de ensomme unge til at turde at gå ud i verden, og komme ud af ensomheden ved, at gøre sig synlige, vise sig tilgængelige, øve sig i at vise tillid, henvende sig og demonstrerer deres behov. Det er vigtigt at hjælpe den unge til at erkende, at uden risikoadfærd, er der heller ingen chance for at komme ud af deres isolerede situation. 53. For det er handling der skal til. Den unge skal gøre noget. Vi professionelle kan ikke gøre det for dem. Vi kan støtte og forberede dem på at gå ud i verden, men vejen skal de selv gå. Tålmodighed og nærvær er en helt nødvendig dyd i omgangen med disse unge, det er meget væsentligt, at den professionelle både i sin tale og sin attitude får formidlet, at der er håb forude. Hvis man således år efter år til sidesætter sine egne behov og sine egne ønsker, kan man efterhånden helt miste evnen til at mærke hvad det er man gerne vil. Man holder op med at mærke sine egne behov, man bliver nærmest usynlig i forhold til de andre, der er mere synlige. Det bliver som en selvforstærkende, negativ spiral, hvor man i sine egne øjne bliver mindre værdigfuld, selvfølelsen bliver mindre 54. Hvis man spørger sig selv, hvad er det jeg gerne vil? Og hvad kan jeg gøre for at få det, jeg gerne vil have? Så er man i gang med igen at kunne mærke sine behov. At kunne tage sig selv alvorligt bevirker, at ens egen selvfølelse bliver styrket. At man kan tage andre alvorligt bevirker, at både modpartens og ens egen selvfølelse styrkes. Ved fx at udtrykke sine behov og meninger klart og ærligt i stedet for blot at tænke det og sige ja når man mener ja i stedet for nej, hvis man mener nej. Det handler om at omgås sig med tolerance og respektfuldhed Mellem hoved og krop s Der er bare ikke rigtig nogen s Den usynlige rygsæk s Den usynlige rygsæk s.92 20

21 Pædagogisk hjælp til selvhjælp: Hjælp er altså ikke entydigt en god ting, ligesom medicin ikke entydigt er godt. For meget af begge dele er giftigt. Den, som tager ansvar for en anden, tager dermed også ansvar fra ham eller hende, og det er ikke i nogens interesse. Den, som støtter en anden i den vane at lade andre gøre ting for sig, som han eller hun selv kunne gøre, undergraver hans eller hendes initiativ og livsduelighed 56. Dermed kommer man stik mod hensigten til at øge den pågældendes eksistentielle angst, hvilket igen øger appellen efter hjælp osv. i en ond cirkel. Anderledes går det, hvis man hjælper så lidt som muligt dvs. Kun der, hvor den anden i øjeblikket mangler hjælperens støtte til at kunne genskabe balance og orientering i sit eget liv. Det at vide, at der findes nogen, der ser tingene fra din side, formindsker fornemmelsen af at være alene og isoleret 57. Det er kontakten, der trøster. Det er i denne betydning, at det kan siges, at det mest trøstende er at få lov til at føle det man føler, og i det hele taget opleve det man oplever, uden at skulle have det trøstet bort. Afvisningen af den andens følelser skaber afstand. Nu skal du ikke være så ked af det opleves som Du føler forkert og jeg vil ikke være sammen med din sorg. 58.Når to mennesker sammen ser på en vanskelighed i livet og tager den til efterretning som en udfordring eller byrde, sker der noget med den vanskelighed, så den bliver lidt lettere at møde eller der sker noget med den ramte. Han eller hun får øget styrke til at udholde det svære. Den sande trøst bliver defineret som en kontakt, der hviler på en fælles erkendelse af den givne virkelighed. Man kan også sige, at den ægte trøst er kærlighed. Betydningen for kærlighed i den hjælpende kontakt, skal forstås, som det kristne bud om næste kærlighed, der lyder: Du skal elske din næste dvs. Medmennesker som dig selv 59. Der er tale om en bestemt måde at forholde sig til sit medmenneske på. Kærliglighed er en relation, hvor man betragter og behandler den anden som ubetinget vigtigt. Modsætningen til kærlighed ville være ligegyldighed. Og denne ligegyldighed er også det ensomme ofte føler, at være usynlige. Jeg har læst mig frem til i bogen: Der er bare ikke rigtig nogen 56 At være der hvor du er s At overvinde socialangst og generthed S At være der hvor du er s At være der hvor du er s.35 21

22 hvor unge fortæller om hvor svært det er at forandre sig og være udadvendt og komme ud af ensomheden og isolationen. Selvom man gerne vil, kan det være svært at falde til og tale med de andre. Når man har været i den situation i så mange år, så kommer man ikke bare ud af det 60, siger en af de unge. Generthed og usikkerhed til at prøve at få kontakt eller selv tage initiativ, kan være svært får ensomme unge. De er bange for at få afvisninger og for at føle sig forkert og asociale. Det er disse følelser som gør at de holder sig tilbage, selvom de gerne vil snakke med andre og være en del af fællesskabet. Endvidere slås mange med familieproblemer. Disse forhold betyder, at ensomme unge har svært ved selv at ændre på deres situation. På trods af deres store vanskeligheder søger de ofte ikke hjælp, fordi de ser sig selv som problembærere. Derfor er de meget afhængige af, at fag personer er i stand til at få øje på dem og har mod til at reagere på deres ensomhed 61. Få øje på dem: Det er ikke altid, at de ensomme unge er nemmere at få øje på, fordi de ikke er dem, der råber allerhøjest. 62 Der er en tendens til at ensomme unge er mere selvkoncentreret, og selvfokuseret og upersonlig i sociale relationer. Ensomme unge optræder ofte afvisende, måske til og med arrogante over for andre. De fremtræder som personer, der ikke ønsker kontakt, eller som har nok i sig selv 63. Bag denne facade gemmer sig en voldsom længsel og samtidig en betydelig angst for skuffelse og afvisning. Men facaden er medvirkende til at fastlåse det ulykkelige mønster. En vigtig forudsætning er her kendskab til de prototypiske træk, der ofte ses hos ensomme unge: Usikre og generte unge, der virker kejtede og famlende socialt, og som ikke umiddelbart indgår i fællesskaber med andre unge, bør vække vores opmærksomhed. Ensomme unge har også tendens til at se negativt på andre. De er ofte mindre tillidsfulde, mere kyniske, og mindre accepterende, og en del har en negativ attitude over for andre. 64 Det er klart, at denne tilgang til andre kan være formet af negative sociale erfaringer, men uanset årsag vil dette ofte føre til flere afvisninger. 60 Der er bare ikke rigtig nogen s Der er bare ikke rigtig nogen s Der er bare ikke rigtig nogen s Der er bare ikke rigtig nogens Der er bare ikke rigtig nogen s.48 22

23 Ensomme unge eller unge uden gode erfaringer med andre unge eller voksne, fremtræder ofte fysiske og socialt kejtede. De kan have et kropsligt udtryk, der signaler. Kom ikke tæt på mig eller jeg er her slet ikke 65!. Udtrykkende kan spænde fra det arrogante, ligeglade, overlegne eller fjendske til det generte og gennemsigtige. Ingen af udtrykkene indbyder til kontakt. Samtidig skal der holdes for øje, at ensomhed i høj grad er forbundet med den enkeltes vurdering af egne sociale relationer, og at der er stor forskel på den enkeltes sociale behov. Det er derfor vigtigt, at vi tør spørge unge der virker socialt udsatte, om hvordan de selv oplever deres situation. Mødet med et ensomt ungt menneske er en pædagogisk udfordring. Ikke mindst fordi den unge ofte bærer på en række negative erfaringer med afvisninger og socialt svigt. Samtidig er det givet, at det ofte ikke er muligt at tilbyde den unge det, der egentlig efterspørges. Nemlig gode venner, en kæreste, et netværk osv. 66 Men det betyder bestemt ikke, at vi ikke kan gøre en forskel. Unge har brug for hjælp fra voksne og andre unge, som kan hjælpe med at identificere problemet. Anvise løsningsmuligheder og skubbe i retning af vejen, der fører ud af ensomheden. Analyse/ diskussion: Jeg har lavet interviews omkring spørgsmål, til hvordan pædagoger kan hjælpe de ensomme unge til at udvikle socialitet og etablere sig i et netværk. Jeg har fået empiri fra 2 interviews over telefonen med 2 pædagoger, en fra en Skejbylisbjerg ungdomsklub, 14 til 18 år. og fritidsordningen klub 07 børn fra Interviewe Spørgsmål til Ungdomsklubben og fritidsklubben: Ser i børn unge der virker ensomme, om i har fx temaer omkring venskaber, fællesskaber? Samt har i nogle personlige dybe samtaler, hvor i snakker om private emner? Begge steder var opmærksomme på de børn og unge som adskiller sig fra de andre, og går mere alene. Begge af klubberne vælger at sætte aktiviteter op, hvor det er den udsatte unge/barn som bestemmer aktiviteten. I Ungdomsklubben organiserede de det sådan at de stærke hjælper de svage, ved at de resurse stærke unge inddrager dem, som har svært ved at komme ind i fællesskabet og vennekredse ved fx at inddrage dem til fx fester. Ved at 65 Der er bare ikke rigtigt nogen s Der er bare ikke rigtig nogen s.53 23