LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER"

Transkript

1 LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER 2017

2 Denne folder er udarbejdet af Sekretariatet for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Folderen formidler hovedresultaterne af rapporten Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger (2017), der samler resultaterne og erfaringerne fra fem landsbyklynger. Pilotprojekt Landsbyklynger er et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. Partnerne vil i i samarbejde med en række af landets kommuner etablere yderligere 25 landsbyklynger fordelt over hele landet. INDHOLD Udgivelsesår: 2017 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print Fotos: Sekretariatet for landsbyklynger. Se yderligere om landsbyklynger igangsat af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden på FORMÅL OG DEFINITION FORMÅLET MED LANDSBYKLYNGER DEFINITIONEN AF EN LANDSBYKLYNGE UDFORDRINGEN LANDSBYER STÅR STÆRKERE, NÅR DE STÅR SAMMEN SÅDAN BLIVER EN LANDSBYKLYNGE TIL FOKUSOMRÅDER FOKUSPUNKTER I PROCESSEN ERFARINGER MED FOKUSPUNKTERNE FREMTIDENS LANDSBYKLYNGER 2 3

3 FORMÅL & DEFINITION FORMÅLET MED LANDSBYKLYNGER Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden har siden 2015 samarbejdet om projekt Landsbyklynger. Formålet med landsbyklyngerne er at styrke livet på landet. Det sker ved at understøtte nye samarbejder på tværs af landsbyer, hvor borgerne i samarbejde med kommunen prioriterer og opstiller fælles langsigtede mål for hele klyngen. Målet er, at landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden, skal samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres. DEFINITIONEN AF EN LANDSBYKLYNGE En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedsidentitet, et socialt fællesskab og om at samles om og prioritere mellem fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder. Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som understøtter samarbejder på tværs af landsbyer og lokalområder. Modellen viser nye veje til, hvordan samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet. Formålet med landsbyklynger er at understøtte nye samarbejder på tværs af landsbyer for herigennem at styrke livet på landet." En landsbyklynge er et antal landsbyer, som i en netværksstruktur samarbejder om fælles strategiske mål." 4 5

4 LANDSBYKLYNGER Tannisbugt Sydvest Salling Holstebro VestRum Tæt på alting Hammer Bakker Mariagerfjord Vest Den bette Trekant og Co Ådalen Favrskov4ren Gadbjerg - Bredsten og Skibet Rebild Øst Kronjylland Hånden under Midtfyn Mols i Udvikling Over sø og land Landet på Midtfyn Langeland Gudmekongens Land Midt i Norddjurs Østdjurs De fem landsbyer Klynge Nord Landet mellem fjordene UDFORDRINGEN Landdistrikterne står midt i en af de største omstillinger i nyere tid. Mens de større byer oplever vækst, efterlades flere af de mindre landsbyer og lokalsamfund med markant færre indbyggere og arbejdspladser. Den udvikling kræver, at de enkelte lokalsamfund tilpasser sig. Tidligere kunne man bo, arbejde og have en aktiv fritid i landsbyen, men i de senere år har mange borgere i landdistrikterne oplevet, at skoler er lukket, busruter er blevet nedlagt, og købmænd har drejet nøglen om. Befolkningssammensætningen i Danmark viser parallelt hermed, at der særligt i landdistrikterne bliver stadig flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. 1,2 millioner mennesker bor i dag i de danske landsbyer. Landsbyerne rummer sammen med deres opland mange frivillige borgere og aktive foreninger. Men de ændrede befolknings- og samfundsmæssige vilkår betyder, at landsbyerne i stigende grad må indlede nye samarbejder for at bevare kvaliteten i de eksisterende tilbud. Kun på den måde kan landdistrikterne fortsat danne rammen om det gode liv på landet. LANDSBYER STÅR STÆRKERE, NÅR DE STÅR SAMMEN Realdania og DGI gennemførte i 2014 og 2015 Pilotprojekt Landsbyklynger. Her blev fem landsbyklynger etableret i henholdsvis Syddjurs, Faaborg-Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Vordingborg og Hjørring Kommune. Evalueringen af de fem pilotprojekter viser, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At en organisering af landsbyer i et klyngesamfund styrker samarbejdsevnen og øger landsbyernes evne til at se langsigtet på udviklingen af lokalområdet. Det betyder, at dannelsen af landsbyklynger kan bruges som planlægningsværktøj til at understøtte landsbyers udvikling. Det gælder på tværs mellem landsbyer og i de enkelte landsbyer. 94 % vil anbefale projektet til andre lokalsamfund 87 % mener, at projektet har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde 87 % mener, at projektet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet 6 7

5 SÅDAN BLIVER EN LANDSBYKLYNGE TIL 1. FASE Opstart og planlægning 3 mdr. 2. FASE Dataindsamling, kortlægning og kommunikation 6 mdr. Alle klynger gennemgår i etableringen som landsbyklynge den samme proces. Processen består af fem faser og strækker sig over 1½ år. I første fase etableres klyngen med en styregruppe, som bliver ansvarlig for projektet og varetager dets overordnede styring. Ligeledes kommunikeres projektet bredt ud, og der rekrutteres frivillige, som ønsker at engagere sig i det nye samarbejde. I anden fase udarbejdes en kortlægning af klyngen med fokus på de potentialer, der kan styrke klyngens fælles identitet og udvikling. Denne del består bl.a. af en borgerundersøgelse, som sendes ud til alle borgere over 16 år i klyngens geografi. Ligeledes etableres der i denne fase en fælles kommunikationsplatform. I tredje fase arbejdes der på baggrund af kortlægningen fra Fase 2 med en vision for det videre arbejde. Med udgangspunkt i denne vision udvælges enkelte indsatsområder, som fremadrettet prioriteres. I fjerde fase udarbejdes handleplaner og projektbeskrivelser for de valgte indsatsområder. I den femte og sidste fase afrundes projektet, og der laves en strategiplan, som fungerer som pejlemærke for den langsigtede udvikling af området. Gennem alle faserne understøttes processen af en proceskonsulent, der støtter op om styregruppens arbejde og leder den på vej gennem faserne. Styregruppen består af lokale frivillige og en repræsentant fra kommunen, der skal være med til at skabe synergi mellem de lokale initiativer og de planer, der kommunalt er på området. 3. FASE Vision og indsatsområder. Det strategiske fundament 2 mdr. 4. FASE Handleplaner og indsatsområder 5 mdr. 5. FASE Afrunding, strategiplan, forankring og implementering 2 mdr. 8 9

6 FOKUSOMRÅDER FOKUSPUNKTER I PROCESSEN I Projekt Landsbyklynger danner særligt seks fokuspunkter grundlag for det arbejde, der foregår i klyngen. De seks fokuspunkter er henholdsvis organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud. Fokuspunkterne har betydning for klyngens evne og kapacitet til at blive velfungerende og dermed etablere en succesfuld landsbyklynge. Fokuspunkterne fungerer således igennem hele processen som mål for klyngerne, og de giver på den måde retning og struktur for etableringen af den enkelte klynge. Fokuspunkterne kan opleves abstrakte og langsigtede, og derfor er det gavnligt, at der også arbejdes med mere konkrete og kortsigtede delmål, som giver de frivillige en øjeblikkelig gevinst. De seks fokuspunkter i projektet er organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud." ERFARINGER MED FOKUSPUNKTERNE I evalueringen af Pilotprojekt Landsbyklynger blev de deltagende styregruppemedlemmer bedt om at forholde sig til arbejdet med de seks fokusområder. Det er forskelligt fra klynge til klynge, i hvilket omfang de er lykkedes med arbejdet, men der tegner sig dog en række generelle vurderinger. Organisering Helt konkret oprettes i hver klynge en styregruppe, der består af borgere fra de forskellige områder, en komunal repræsentant og en ekstern proceskonsulent, som leder styregruppen på vej gennem faserne. Det er organiseringen, som danner fundamentet til det arbejde og den udvikling, der sker i klyngen, og derfor vil de øvrige mål ikke kunne opfyldes, medmindre organiseringen er på plads. Etableringen af styregruppen skal af den grund prioriteres. Det er i den forbindelse vigtigt, at få frivillige med forskellige kompetencer med i styregruppen, så de kan supplere hinanden. Målet i projektet er at etablere en fælles organisering, der koordinerer på tværs af landsbyer og kendte strukturer og fremadrettet arbejder med strategiske perspektiver for klyngen med respekt for de enkelte landsbyer

7 83 % mener samlet set, at projektet har opbygget en fælles organisering, mens 94 % mener, at den nye organisering arbejder fremadrettet med planlagte mål. Vi har fået et større fællesskab i lokalsamfundet. En fornemmelse af, at sammen kan vi mere. Kommunikation Som en del af projektet får alle klyngerne en fælles hjemmeside, og de opfordres til at oprette en Facebookside eller Facebookgruppe. Målet er herigennem at etablere en styrket og koordineret kommunikationsindsats, der dels sikrer information om klyngen til borgerne og dels sikrer involvering af borgerne. 86 % mener, at samarbejdet har øget kendskabet til de øvrige landsbyer og deres aktiviteter. Dog viser evalueringen også, at den øgede dialog ikke entydigt har ført til bedre koordinering. I forbindelse med styrkelsen af den fælles identitet ser 83 % en fælles hjemmeside som et vigtigt element. Nu ved man meget mere om, hvad der sker i de små samfund. Involvering Landsbyklynger er et borgerdrevet projekt. Uden borgernes involvering og ejerskab bliver klyngen ikke succesfuld. Borgerne er grundstenen som repræsentanter i styregruppen og i de nedsatte arbejdsgrupper, men også i form af involvering af den bredere befolkningsgruppe i forbindelse med eksempelvis borgerundersøgelsen og dialogmøder. Målet er i den forbindelse at involvere borgerne via spørgeskemaundersøgelser, borger- og dialogmøder samt etablering af arbejdsgrupper. At skabe sammenhæng og ejerskab. 49 % mener, at projektet er lykkedes tilfredsstillende med at involvere borgerne. 43 % af respondenterne mener, at projektet har styrket frivilligheden blandt borgerne, således at tiltag og aktiviteter, som ikke tidligere kunne etableres, nu kan realiseres. Mange borgere er blevet involveret i et større formål. Det er fedt, at folk vil kæmpe for at skabe et skønt område for dem selv og for fremtidens borgere. Kommunesamarbejdet På trods af den borgerdrevne tilgang spiller samarbejdet med kommunen en vigtig rolle. Eksempelvis deltager en kommunal repræsentant i styregruppen, og kommunen fungerer som økonomisk bidragsyder. På den måde sikres en styrket forbindelse mellem landsbyerne og de planer for udvikling, som kommunen har. Målet er i projektet at etablere et styrket samarbejde med kommunen, så borgere og kommune i fællesskab kan optimere den kommunale service. 72 % mener, at samarbejdet med kommunen er styrket, så borgere og kommune i fællesskab er blevet bedre til at samarbejde og udvikle projekter sammen. I starten af landsbyklyngeprojektet var holdningen til kommunen, at den var forudindtaget, nærmest afvisende [ ] efter landsbyklyngeprojektet er der en helt anden opfattelse af, at borgerne må spille deres kort rigtigt, så de får det meste ud af det. Som en del af en større helhed og ikke kun som små lukkede lokalsamfund. Kommunal repræsentant Mødesteder Mødesteder har stor betydning for hverdagslivet og styrker i dagligdagen fællesskabet i lokalsamfundene. Det er derfor afgørende, at en klynges mødesteder matcher de behov for fælles mødesteder, der er blandt borgerne. Målet er at gennemføre en kortlægning af mødesteder i klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. I Klyngerne er der blevet foretaget en kortlægning af klyngens mødesteder. 43 % mener, at den kortlægning har ført til en eller flere tilpasninger. Vores mødesteder er blevet synliggjort. Det er overraskede, at der var så mange. Aktivitetsudbud Aktiviteter har stor betydning for den enkelte, og gode aktivitetstilbud er med til at gøre et område attraktivt, hvilket kan tiltrække og fastholde borgere. Målet er derfor at gennemføre en kortlægning af aktivitetsudbud i klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. Gennem kortlægningen blev borgerne spurgt til idéer til nye aktivitetsudbud. 68 % svarer i evalueringen, at de idéer har ført til et eller flere tiltag af nye aktiviteter eller tilpasninger af allerede eksisterende aktiviteter. Områdets mange aktiviteter er blevet synliggjort og dermed ser vi nye muligheder for samarbejde

8 FREMTIDENS LANDSBYKLYNGER Evalueringen af Pilotprojekt Landsbyklynger trækker vigtige erfaringer til det fremtidige arbejde med landsbyklynger. Ud over at konkludere, at landsbyer står stærkere, når de står sammen, viser evalueringen en lang række afgørende perspektiver. Landsbyklynger øger landsbyernes sociale kapital Etableringen af landsbyklynger fører til stærkere samarbejde mellem foreninger, netværk og mennesker. Kort sagt øger etableringen af landsbyklynger landsbyernes sociale kapital. Det er blevet åbenlyst, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af byerne. Social kapital handler om tillid og om netværk mellem mennesker. Det handler om den værdi man har i kraft af sit sociale netværk gennem medlemskab af en forening, en gruppe eller et tredje fællesskab. For borgerne i landdistrikterne handler sociale kapital i praksis om oplevelsen af fællesskab og sammenhængskraft. Social kapital omsættes i hverdagen i bæredygtige fællesskaber, hvor folk udveksler tjenester, viden og sætter fælles mål, der øger glæden ved at bo på landet. Evalueringen viser, at landsbyklynger styrker dette ved at skabe bedre samarbejder mellem mennesker og brobygning mellem foreninger og netværk i klyngen. Dyrk de stedbundne potentialer I udvikling af landsbyklyngerne skal der satses på de stedbundne potentialer i form af landskabelige, bygningskulturelle, historiske og menneskelige ressourcer. I pilotprojekt Landsbyklynger er der arbejdet med de stedbundne potentialer, og evalueringen viser, at borgerne i de enkelte klynger er en meget stor ressource. Det er borgerne, der ser mulighederne for samarbejde landsbyerne imellem. Det er borgerne, der er kommet med forslag til tilpasninger af mødesteder og forslag til nye fælles aktiviteter. Og det er borgerne, der har bidraget 14 15

9 med viden og tid til at etablere klyngen. Ved at lade borgerne udpege de stedbundne potentialer understøttes den lokale kultur og de egnsspecifikke traditioner. Netop de stedbundne potentialer er det fundament, som klyngesamarbejdet skal bygge på. Det har været en øjenåbner i forhold til de øvrige sognes potentialer og muligheder for samarbejde på tværs. Styrket kommunikation er vejen frem Ved at have en fælles hjemmeside i landsbyklyngen forstærkes de enkelte landsbyers kommunikation, og klyngen står stærkere. Ved at have en fælles kalender kan de enkelte landsbyer bedre koordinere og planlægge aktiviteter, samtidigt med de er bevidste om, hvad der foregår af arrangementer og øvrige tilbud i klyngen. Den forbedrede kommunikation styrker derfor også den sociale kapital, da kommunikationen imellem de enkelte aktører forbedres. Når der er flere projekter og aktiviteter i gang samtidigt, er det væsentligt, at dem der står bag får snakket sammen og sikrer, at der opstår synergi frem for konkurrence. Proceskonsulent Borgerinvolvering er nøglen til succes Frivilligheden er i dag under forandring. De frivilliges engagement og mængden af frivillige er afgørende for udviklingen af en landsbyklynge. Evalueringen viser, at de steder, hvor borgerinvolveringen lykkes, plantes ejerskabet til udvikling på lokale hænder. For mange handler frivillighed i dag om at skabe noget konkret i en sag, man brænder for i en afgrænset periode. Her er styrken i klyngemetoden, at alle borgere kan fremsætte idéer. De stærkeste projekter formuleres, når det lykkes at involvere borgerne i netop det, de brænder for, og ved noget om. Det er ikke alle frivillige, der bryder sig om at holde møder, administrere, organisere og koordinere. For mange handler det om at skabe noget konkret i kortere perioder. En ny model for samarbejde mellem kommune og civilsamfund Landsbyklynger giver kommunerne én indgang til dialog med flere landsbyer og det giver kommunerne samlet overblik over flere landsbyers mål. Organiseringen som landsbyklynge styrker på den måde relationerne og den gensidige respekt mellem kommune og borgere og det forbedrer samarbejdet mellem kommune og civilsamfund. Projektet har helt sikkert udviklet forholdet mellem kommune og lokalsamfund samt den gensidige respekt til det bedre. Kommunal repræsentant Evalueringen viser også, at politikere og embedsmænd har fået øjnene op for områdets frivillige ressourcer, mens de frivillige aktører har fået indblik i, hvordan de ved at søge et bredere og mere strategisk samarbejde, hvor de står sammen om at løse mere komplekse problemstillinger, har langt større indflydelse på kommunens beslutninger

10 Projektet har taget et stort skridt i retning af en organisering, der fremadrettet kan stå for et strategisk samarbejde. Kommunal repræsentant Det kræver et boost at løbe klyngerne godt i gang Proceskonsulenten spiller en afgørende rolle for klyngernes dannelse og etablering. Ligeledes gør de frivillige, men der er brug for hjælp udefra til at booste samarbejdet, så klyngeprojektet kan vokse sig stort. Evalueringen viser, at klyngernes dannelse ikke kunne lade sig gøre uden en faciliterende konsulent. Denne dobbelthed, hvor borgerne på den ene side er styrken og drivkraften i klyngerne, men på den anden side har brug for en konsulent udefra til at løbe det godt i gang, viser et iboende paradoks i modellen; Det er borgerne, der udpeger indsatsområder, sætter retningen for klyngens fremtid og leder realiseringen af målene. Men det kræver et boost, at løbe klyngerne godt i gang i form af en konsulent udefra, som sikrer fremdrift og retning på projektet. Konsulenten har været af stor betydning for bæredygtigheden og til at pege ud og guide os igennem. Det kunne vi ikke selv have gennemført. Det er vigtigt med professionel hjælp! Tak for det

11

EVALUERING AF PILOTPROJEKT LANDSBYKLYNGER

EVALUERING AF PILOTPROJEKT LANDSBYKLYNGER EVALUERING AF PILOTPROJEKT LANDSBYKLYNGER 2017 INDHOLD 4 6 6 8 9 10 11 13 16 17 19 22 24 26 28 30 30 30 31 32 32 1. INDLEDNING 1.1. FORMÅL MED RAPPORTEN 1.2. DE FEM PILOTPROJEKTER 1.3. PROCESSEN 1.4. RAPPORTENS

Læs mere

Landsbyklynger Lokaludvikling

Landsbyklynger Lokaludvikling Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN HÅNDEN UNDER MIDTFYN

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN HÅNDEN UNDER MIDTFYN KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN HÅNDEN UNDER MIDTFYN 2017 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af

Læs mere

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN SYDVEST SALLING

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN SYDVEST SALLING KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN SYDVEST SALLING 2017 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN KRONJYLLAND

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN KRONJYLLAND KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN KRONJYLLAND 2017 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger ved DGI, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er del af kampagnen Landsbyklynger,

Læs mere

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

side 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant

side 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant side 1 Ansøgningsvejledning Danmark står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens Danmarks befolkning som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal,

Læs mere

Samling Sammenhold UDKAST

Samling Sammenhold UDKAST & Samling Sammenhold LANDDISTRIKTSSTRATEGI FOR HJØRRING KOMMUNE 2017 UDKAST INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 03 ALT DET, VI KAN SAMMEN 04 EN HEL KOMMUNE 05 VIRKELYST, FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKABER 06 ATTRAKTIVE

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Mariagerfjord Kommune - et godt sted at leve

Mariagerfjord Kommune - et godt sted at leve Mariagerfjord Kommune - et godt sted at leve Mariagerfjord Kommune skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde for folk i alle aldre. Vi arbejder for et rigt og varieret kultur- og fritids- og

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Samling Sammenhold UDKAST

Samling Sammenhold UDKAST & Samling Sammenhold LANDDISTRIKTSSTRATEGI FOR HJØRRING KOMMUNE 2017 UDKAST INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 03 ALT DET, VI KAN SAMMEN 04 EN HEL KOMMUNE 05 VIRKELYST, FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKABER 06 ATTRAKTIVE

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning

Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken 2015-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN

Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN Visionen og målsætning Når dette projekt er afsluttet har unge og ældre ildsjæles allerede eksisterende aktiviteter og interessesfære

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Ud af de i alt 597 besvarelser har 92 % af respondenterne fast bolig på Mols, mens 8 % har fritidsbolig på Mols.

Ud af de i alt 597 besvarelser har 92 % af respondenterne fast bolig på Mols, mens 8 % har fritidsbolig på Mols. Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen Tilfredshed og tilknytning Ud af de i alt 597 besvarelser har 92 % af respondenterne fast bolig på Mols, mens 8 % har fritidsbolig på Mols. Blandt dem med fast

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND Program 13.30 14.30 Oplæg om collective

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Nyt liv i mindre idrætshaller. Carsten Blomberg Hansen/Ole Brændgaard

Nyt liv i mindre idrætshaller. Carsten Blomberg Hansen/Ole Brændgaard Nyt liv i mindre idrætshaller Carsten Blomberg Hansen/Ole Brændgaard 4019 3201 Dagens program 1. Velkommen og præsentation 2. Frivillige ledere Frivilliges forskellighed Samfundstendenser 3. Organisation

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Kommissorium for Turismestrategisk Samarbejdsgruppe anno

Kommissorium for Turismestrategisk Samarbejdsgruppe anno Maj 2015 Bjørn Voltzmann Udkast til Kommissorium for den nye samarbejdsstruktur i Stevns Kommune Kommissorium for Turismestrategisk Samarbejdsgruppe anno 2015 2020 Hvad er formålet med dette kommissorium

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj Frivillige - hvorfor og hvordan Rie Frilund Skårhøj ? Særlige udfordringer, tanker eller forventninger til emnet? Frivillighed - definition Frivilligt arbejde er ulønnet udføres ikke overfor nærmeste familie

Læs mere

Opstart

Opstart 1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber

Læs mere