Zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer
|
|
- Mette Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST Ref. KRKVI+JBA+NCR+KVE+DAHIN Den 15. april 2013 Zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer Indholdsfortegnelse Indledning Godt friluftsliv i en rig natur... 2 Friluftszoneringen er en del af driftsplanlægningen... 3 Hvad er en zone?... 6 Stillezone... 6 Facilitetszone... 7 Friluftszone... 8 Skematisk sammenfatning af zonerne... 9 Hvilke aktiviteter kræver tilladelser og hvilke gør ikke? Bilag 1. Intern Vejledning for Zoneringsprocessen under driftsplanlægningen Tillæg 1 Udtræk fra Webbooking...18 Tillæg 2 Udvalgte elementer fra PUB-REG...19 Tillæg 3 Faciliteter og lysåbne naturtyper...20
2 Indledning Godt friluftsliv i en rig natur Danskernes friluftsliv udvikler sig hele tiden. Naturen som rum for rekreation og motion er kommet på danskernes dagsorden. Naturstyrelsen understøtter og stimulerer denne udvikling bl.a. gennem friluftstilbud på egne arealer inden for de rammer lovgivningen sætter samtidig med vi passer godt på naturen. En rig natur er en forudsætning for et godt friluftsliv. Friluftslivet og naturbeskyttelsen går ofte hånd i hånd, men der kan også opstå konflikter mellem de to hensyn. Det stiller krav til Naturstyrelsen om både forvaltning og planlægning for friluftslivet. Formålet med planlægning for friluftsliv er fortsat at sikre plads til både natur og mennesker og deres forskellige aktiviteter. Det skal ske ved både at fokusere Naturstyrelsens investering i friluftsliv samt at modernisere og erstatte B-skovbegrebet gennem en ny overordnet styring af de organiserede aktiviteter, som kræver tilladelse. Dette gøres ved at integrere planlægningen for friluftsliv i Naturstyrelsens driftsplanlægning via en zonering for friluftsliv. Zoneringen skal på den måde fokusere Naturstyrelsens tilbud og dermed øge kvaliteten for både den mere facilitetskrævende bruger og for den stille skovvandrer ved blandt andet at bidrage til på et åbent grundlag at kanalisere forskellige aktiviteter, der hvor der lokalt måtte være behov for det. Planlægningen af friluftslivet på styrelsens arealer skal også kunne indgå i sammenhæng og dialog med omgivelserne i form af tilpasning til infrastruktur, bosætning, naboarealer, kommunal, regional og statslig planlægning. Det er også et formål at få en planlægning og et planlægningsredskab, der er let at formidle internt i Naturstyrelsen og til potentielle ansøgere om aktiviteter, da dette i sig selv kan bidrage til at mindske og forebygge konflikter. Zoneringen skal bruges til at forventningsafstemme med brugere, interesseorganisationer og andre interessenter samt lette den daglige sagsbehandling vedr. arealanvendelsen. Derfor udlægges zonerne efter de samme principper på alle enheder, så brugerne og samarbejdspartnere oplever ensartethed i forvaltningen dog tilpasset de lokale vilkår. Det stiller krav om, at principperne er vide nok til at kunne anvendes landsdækkende og samtidig så enkle at de bliver en hjælp i dagligdagen for såvel brugere som administration. 2
3 Friluftszoneringen er en del af driftsplanlægningen Formål med driftsplanlægning Driftsplanerne er et centralt styringsværktøj vedr. den flersidige og bæredygtige drift af Naturstyrelsens arealer. Det er her, det fastlægges, hvordan styrelsens overordnede strategier vedr. arealdrift skal omsættes i praksis og det er her, der sker en afvejning mellem de mange forskellige interesser, der knytter sig til styrelsens arealer. Driftsplanlægningen skal således sikre, at arealdriften sker i overensstemmelse med styrelsens overordnede målsætninger og anden offentlig planlægning og regulering. Driftsplanerne fastlægger også en række af de nøgletal, der er nødvendige for budgetgrundlaget og tildeling af bevillinger. Baggrund for driftsplanlægningen Naturstyrelsen. Både internt og eksternt fungerer driftsplanerne som dokumentation. Internt er driftsplanerne således referenceramme for de konkrete målsætninger, besluttede driftstiltag og gældende arealbindinger. En sådan dokumentation bliver stadig vigtigere med en udpræget funktionsopdelt opgaveløsning på enhederne. Eksternt dokumenterer driftsplanerne i forhold til brugerråd, interesseorganisationer og myndigheder, at arealdriften er flersidig og sker efter afvejning af alle relevante mål og interesser. Driftsplanerne opfylder også krav i forhold til Finansministeriet og Rigsrevisionen vedr. forvaltningen af de betydelige aktiver, som styrelsens arealer rummer. Endelig stiller Naturstyrelsens FSC- og PEFC certificering mange formelle krav til indholdet i driftsplanlægningen. I sin afvejning mellem forskellige interesser er driftsplanlægningen udtryk for en beslutningsproces både internt og i forhold til omverdenen. Driftsplanlægningen er således et godt forum for dialog og borgerinddragelse i forhold til styrelsens arealdrift. Der udarbejdes særskilte driftsplaner for Naturstyrelsens decentrale enheder omfattende alle enhedens arealer. Driftsplanerne gælder for en periode på 15 år, men revideres som minimum hvert 6. år. Se i øvrigt afsnittet Hvor længe gælder en driftsplan? længere nede. Ansvarsfordeling Driftsplanerne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem den enkelte enhed og den centrale styrelse i arealplanteamet. Der lægges også stor vægt på at inddrage lokale myndigheder, interesseorganisationer og brugere i planlægningen. Processen bag udarbejdelsen af driftsplanerne i form af dialogen mellem enheden og NST centralt, internt på enheden og mellem enheden og omverdenen er således en meget vigtig del af det samlede driftsplanarbejde. I forbindelse med udarbejdelsen af den enkelte driftsplan opbygges der en projektorganisation til den enkelte enhed. En medarbejder fra NST centralt (arealplanteamet) vil være projektleder og de relevante medarbejdere fra enheden vil indgå i projektgruppen. Styregruppen vil bestå af en formand som er kontorchef for arealplanteamet i NST centralt og enhedens skovrider. Denne projektorganisation vil styre hele forløbet af den enkelte driftsplanproces, der skal kunne gennemføres på 1,5 til 2 år. Driftsplanernes indhold En driftsplan indeholder følgende elementer: 3
4 En landskabsplan der viser den langsigtede fordeling mellem bevoksede og ubevoksede arealer. En skovudviklingstypeplan der viser målet for den langsigtede ønskede skovudvikling. En plan for pleje af de lysåbne naturarealer, der både fastlægger den langsigtede målsætning og konkrete plejeindsatser for de enkelte naturarealer. En plan for kulturmiljø, der fastlægger plejen af fortidsminder og sikringen af andre kulturmiljøinteresser. En plan for friluftsliv, der fastlægger rammerne for friluftslivet gennem en samlet klassificering og zonering af de enkelte arealer samt beskrivelse af konkrete tiltag i planperioden. Modeller for hugst, kulturer og bevoksningspleje, som fastlægger overordnede retningslinier for driften af de vigtigste skovtyper. En række afledte nøgletal for arealdriften. som kan anvendes i den videre budgettering - f.eks. planhugsten, der er udtryk for den mængde træ, der årligt kan og skal hugges på de skovbevoksede arealer. Ovenstående planelementer samles for en række geografisk sammenhængende eller tætliggende og så vidt muligt driftsmæssigt beslægtede arealer i en såkaldt områdeplan. Området udgør altså en naturlig planlægningsmæssig, geografisk enhed og områdeplanen er en samlet præsentation af alle driftsplanens elementer for det pågældende område. En driftsplan indeholder typisk områdeplaner afhængig af enhedens størrelse og arealernes kompleksitet. Områdeplanen indeholder en kort beskrivelse af de pågældende arealer, en målsætning for driften, udmøntningen af ovennævnte planelementer i området og en oversigt over de vigtigste tiltag i den kommende 15-årige planperiode. Udover de enkelte områdeplaner indeholder driftsplanerne også et generelt afsnit med en beskrivelse af den overordnede målsætning for enhedens arealdrift og hovedretningslinier for driften for hele enheden. Driftsplanernes form Tidligere havde driftsplanerne form som et sammenhængende dokument, hvor i princippet alle beskrivelser, alle plantiltag og alle afledte beregninger kunne findes. De nye driftsplaner kan opfattes som en samling af dokumenter i form af retningslinier på enhedsniveau, områdeplaner, kort, afledte beregninger, procespapirer og links til styrelsens generelle politikker for arealdrift. Alle driftsplanens delelementer vil være tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside. Driftsplanerne for de enkelte enheder vil blive udarbejdet efter en fælles skabelon. Hvor længe gælder en driftsplan? Planlægningen for Naturstyrelsens skov- og naturarealer må være langsigtet. Driftsplanerne udarbejdes derfor for en planperiode på 15 år. For nogle af driftsplanens elementer er tidshorisonten endda ofte meget længere. Det gælder f.eks. landskabsplanen eller skovudviklingstypeplanen. Men målsætninger og politikker ændres og der købes og sælges arealer. Erfaringsmæssigt er der derfor behov for at kunne opdatere planernes indhold og konsekvensberegninger, når forudsætningerne ændres væsentligt. En sådan opdatering kan principielt ske løbende, men ud fra praktiske og ressourcemæssige hensyn opdateres driftsplanerne som udgangspunkt hvert 6. år, eller hvis der opstår særlige behov. Planhorisonten er ved hver ny opdatering 15 år. 4
5 Høring og borgerinddragelse Driftsplanerne udarbejdes i samarbejde med de lokale myndigheder, organisationer og andre interessenter. Især kan enhedernes brugerråd have en central rolle i driftsplanlægningen. Processen i forhold til høring og borgerinddragelse tilpasses i høj grad de aktuelle forhold på enheden. Med inddragelse af offentligheden bliver driftsplanerne og planlægningsprocessen et forum for formidlingen af målene med og udviklingen af styrelsens arealer. Fokus skal her ligge på de fremadrettede og konkrete planforskrifter for de enkelte arealer. Driftsplanerne skal derimod ikke løfte en generel formidlingsopgave i forhold til enhederne. Denne almene formidling af enhedernes drift løses bedre i anden sammenhæng. Godkendelse af driftsplanen Ved driftsplanlægningens afslutning bliver driftsplanforslaget forelagt direktionen i Naturstyrelsen til godkendelse, før det bliver sendt i offentlig høring. Efter den offentlige høring udarbejdes et høringsnotat. Den endelige driftsplan med eventuelle ændringer og opdateringer godkendes af Naturstyrelsens direktion. 5
6 Hvad er en zone? En zone er en arealreservation, som skal medvirke til at planlægge og understøtte visse former for friluftsliv særligt i nogle områder frem for andre. Zonen er en 15-årig (dog mulighed for revision hvert 6. år) målsat prioritering af drift, investering og forvaltning indenfor friluftsliv. I hver enkelt områdeplan beskrives de udlagte zoner med tekst, som kortfattet beskriver de lokale forhold, mål for driften og eventuelle planlagte, nye tiltag. Der er tre typer zoner: Stillezonen, Facilitetszonen og Friluftszonen. Definitionerne af zonerne er beskrevet i de følgende afsnit. Zonerne er inspireret det internationalt anvendte Recreation Opportunity Spectrum (forkortet ROS), som også ligger til grund for lignende zoneringer for friluftsliv i Canada, USA, Norge og Sverige 1. I det enkelte skov eller naturområde vil der typisk blive udlagt mere end en zonetype. Enkelte, mindre, samlede skove kan udlægges som en samlet zone, når helt særlige forhold taler for det f.eks. enkelte, bynære skove med mange skovgæster. Der udlægges zoner på alle Naturstyrelsens arealer, hvor der er offentlig adgang til. Friluftszoneringen medfører ikke begrænsninger i Naturstyrelsens opgavevaretagelse indenfor produktion, jagt- og vildtforvaltning, naturpleje mv. Det er Naturstyrelsens Arealplanteam og de lokale enheder, der i samarbejde udlægger zonerne som en integreret del af driftsplanlægningen. Zonerne udlægges ud fra de lokale forhold og repræsenterer en afvejning af arealdriftens flersidige hensyn, hvor der tages særlige hensyn til beskyttelsen af natur og kulturmiljø. Driftsplanen udarbejdes under inddragelse af enhedernes brugerråd. Stillezone Stillezonen er der, hvor Naturstyrelsen særligt ønsker at understøtte den stille naturoplevelse. Derfor bør Stillezonerne udlægges på steder, hvor publikum efter danske forhold kan få oplevelsen af natur. Det vil sige steder med større sandsynlighed for at opleve fred og ro, stilhed og lav menneskelig aktivitet i naturen samt mindre sandsynlighed for at møde andre besøgende eller se spor efter andre besøgende. Da en Stillezone er udtryk for en særlig understøttelse, bør den ikke udlægges over hele større skove eller naturområder. Enkelte, mindre, samlede skove kan udlægges som en samlet Stillezone, når helt særlige forhold taler for det f.eks. enkelte, bynære skove med mange skovgæster. 1 Et uddrag af den væsentligste litteratur, som ligger til grund for udviklingsarbejdet: Canger, S og Koch, N. E.; Skovbygning til glæde for friluftslivet et arbejdsnotat; Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Holmberg, T. et al.; Idekatalog om nationalparker; Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Naturvårdsverket; Skötselsplan för Fulufjällets nationalpark Rapport 5246; Naturvårdsverket Nielsen, J. L. og Sveistrup, N; Friluftsliv inspiration til politik, plan og praksis; Friluftsrådet Skov-Petersen, H. og Jensen, F. S. (red); Friluftslivets effekter på naturen 39 videnblade; Skov & Landskab, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skov-Petersen, H. og Jensen, F. S. et al.; Forvaltning af friluftsliv 25 praktiske anvisninger; Skov & Landskab, Københavns Universitet
7 Stillezonen er åben for adgang som alle andre af Naturstyrelsens arealer, men der sker ikke nogen understøtning af store publikumsmæssige aktiviteter. Det vil sige ingen facilitetspladser, lejrpladser mv. Det gælder dog ikke for faciliteter, som specifikt understøtter oplevelsen af stille natur f.eks. en enkelt bænk. Ruteforløb til gåture, ridning og almindelig cykling er ligeledes fortsat ønskelige, fordi de dels ikke vurderes som værende forstyrrende og dels er af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne samt hensigtsmæssig kanalisering af færdslen. Udlægningen af Stillezonen er, som for de to andre zoner, en del af driftsplanprocessen.. Uanset at stillezonerne ikke er indført som et naturbeskyttelsesredskab, kan de - om muligt af hensyn til naturoplevelsesmulighederne kombineres med arealer med store eller følsomme naturværdier, da dette kan bidrage til kanalisering af færdslen i disse områder, samt øge mulighederne for at opleve disse værdier. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til de aktiviteter, som kræver tilladelse på naturstyrelsens arealer i en Stillezone med undtagelse af aktiviteter, som netop har til formål at opleve den stille natur, hvilket vurderes fra sag til sag. Mindre O-løb (Anmeldelsesløb) skal i henhold til O- løbsaftalen dog alene anmeldes. Anmeldelsen kan afvises og kræves flyttet tids- og eller stedsmæssigt, hvis det skønnes at komme i konflikt med andre tungtvejende hensyn. Hovedreglen er dog, at Anmeldelsesløbene normalt bør tillades. Der er i stillezonen mulighed for at dispensere til enkeltstående, store arrangementer, hvis Naturstyrelsens lokale enhed vurderer, det kan gennemføres uden at være til uacceptabel gene for det øvrige publikum og naturgrundlaget i øvrigt kan bære det. Bæredygtigheden vurderes altid løbende og særligt i Natura2000-områder kan der være behov for at foretage en konsekvensvurdering Stillezonerne moderniserer og afløser B-skovene. En B-skov bliver ikke automatisk til en Stillezone og der kan udlægges nye Stillezoner, på arealer som ikke hidtil har været B-skov. B-skovene opretholdes på den enkelte enhed, indtil der er lavet en ny driftsplan med friluftszonering. Facilitetszone Er der hvor Naturstyrelsen prioriterer fremtidige investeringer i arealindretningen indenfor friluftsliv højt. Det betyder, at det kun bør være indenfor den zonetype større faciliteter og aktivitetspladser udvides, nyopsættes og vedligeholdes fremadrettet, Derfor skal Facilitetszonerne også have en robust natur vurderet i forhold til aktiviteterne samt være egnet til aktivt friluftsliv. Udlægningen af Facilitetszonerne bør bygge videre på eksisterende benyttelse til friluftsliv og derfor ske i områder, som i forvejen kendes og bruges mere eller mindre intensivt af publikum. Friluftszonerne kan også lægges i områder med et oplagt potentiale for udvikling af friluftsliv. Offentlighedens adgangsforhold til Facilitetszonerne bør være gode og omfatte flest mulige transportformer (bil, bus, tog, cykler og gående) og der bør være en god infrastruktur indenfor selve zonen. Publikum vil muligvis ofte opleve møder med andre besøgende eller spor af menneskelig aktivitet i naturen i forbindelse med udfoldelse af friluftsliv, skovdrift, osv. Sandsynligheden for at opleve ro, stilhed og urørt natur kan ofte være moderat. 7
8 I lokalenhedens driftsplan kan forskellige typer af aktiviteter prioriteres, så én zone i særlig grad kan understøtte f.eks. ridning, en anden zone mountainbiking. Selve zonen er længerevarende og mere bindende end en driftsplanperiode på 15 år. Zonens størrelse bør være fra 1 til op mod 100 hektar undtagelsesvis mere, så der er plads til fleksibilitet og udvidelser med nye faciliteter. Zonen må ikke blive så stor, at den ikke kan opfylde sin funktion som prioriteringsredskab for investeringsomfanget for faciliteter. Tilladelser til aktiviteter vil forsat gives efter konkrete vurderinger som hidtil. Friluftszone Friluftszonen er alle de arealer som ikke er enten facilitetszone eller stillezone. Friluftszonen er som udgangspunkt lige så egnet til friluftsliv som Facilitetszonen, men er ikke prioriteret i forhold til større investeringer i faciliteter for friluftsliv. Denne zoneudpegning er samlet set meget vigtig for publikums totaloplevelse, fordi den tit vil være kittet, der binder de andre zoner og dermed et område sammen. Friluftszonen vil i mange tilfælde også kunne virke som en bufferzone, som adskiller den mere benyttede Facilitetszone fra Stillezonerne. Friluftszonen bør udgøre langt størstedelen af arealet på enhedsniveau. Publikum vil også her ofte kunne opleve at møde andre besøgende, Sandsynligheden for at opleve ro, stilhed og urørt natur kan sine steder være stor, andre steder mindre. I friluftszonen understøttes som hovedregel ikke ophold bortset fra simple, faciliteter til ophold med meget lave vedligeholdelsesomkostninger som f.eks. en mindre lejrplads uden toilet og shelter, enkelte borde og bænke, samt mindre parkeringspladser uden øvrige faciliteter tilknyttet. Derimod understøttes færdsel i form af ruteføringer (skovvandring, ridning, mountainbiking m. fl..) Faciliteter, som allerede er placeret i Friluftszonen, vedligeholdes ikke fremadrettet og udfases efterhånden, som de er udtjente. Dette må ikke gå på kompromis med sikkerheden for medarbejdere og publikum. Faciliteter, der vurderes som farlige på grund af nedslidning, sikres eller nedtages straks. Tilladelser til aktiviteter vil forsat gives efter konkrete vurderinger som hidtil. 8
9 Skematisk sammenfatning af zonerne Definitionen af de enkelte zonetyper er sammenfattet i forenklet form i skemaet herunder. Arrangementer som kræver tilladelser Faciliteter Kriterier for udlægning Stillezone Facilitetszone (1-100 ha) Friluftszone Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse. Der foretages en konkret vurdering herunder til anmeldelser for mindre O-løb, der normalt bør tillades. Efter konkret vurdering som hidtil. Efter konkret vurdering som hidtil. Ingen faciliteter undtagen stille - understøttende faciliteter f.eks. en bænk hist og her Mulige investeringer og vedligehold prioriteres her Kun ruter prioriteres og vedligeholdes. Øvrigt udfases over tid. Mulighed for oplevelsen af uberørthed og vild natur Bygge på eksisterede brug eller oplagt potentiale Mindre benyttet til facilitetskrævende fri- luftsliv. 9
10 Hvilke aktiviteter kræver tilladelser og hvilke gør ikke? Reglerne for adgangen til naturen på Naturstyrelsens arealer er reguleret af Naturbeskyttelsesloven, Mark- og Vejfredsloven, Adgangsbekendtgørelsen samt Naturstyrelsens særlige fravigelser af krav til tilladelser som for eksempel Fri Teltning. Friluftszoneringen fungerer indenfor de til enhver tid gældende regler. Der henvises i øvrigt til Naturstyrelsens hjemmeside, hvor de gældende regler altid vil fremgå, og hvor man kan læse nærmere. Aktiviteter der ikke kræver tilladelser Almindelige gå-, løbe, cykelture kræver ikke tilladelse og må finde sted overalt på stier og i skovbunden. Det sidste på nær cykling. En stilfærdig skovtur, der ikke indebærer afmærkninger eller brug af særligt udstyr, uanset hvor mange deltagere der er, må man godt arrangere, uden at der skal søges om tilladelse. Arrangementet må gerne annonceres offentligt. Eksempler på aktiviteter som ikke kræver tilladelse er: almindelige skovture, ekskursioner med skoleklasser, naturvejlederture, fugleture, anvendelse af bål- og grillpladser, børnefødselsdag / skattejagt, overnatning på de primitive overnatningspladser samt ikke-erhvervsmæssig ridning. Særligt for orienteringsløb gælder jf. O-løbsaftalen at der kun skal søges tilladelse til O-løb med mere end 150 deltagere for løb arrangeret af Dansk Orienterings-Forbund eller dettes klubber. Øvrige O-løb skal alene anmeldes og bør normalt tillades uanset, at disse løb kræver afmærkning. De nærmere forhold er beskrevet i O-løbsaftalen. Alle disse aktiviteter, der ikke kræver tilladelse, kan finde sted i alle tre typer zoner. Dog gælder der særlige regler for Jægersborg Dyrehave, som er beskrevet nedenfor. Aktiviteter der kræver tilladelser Man skal søge om tilladelse til aktiviteter, hvor man som bruger ikke har en umiddelbar ret til at foretage det ønskede. Det drejer sig typisk om aktiviteter, som på en eller anden måde påvirker andre skovgæsters oplevelse af naturen, skovens dyr og planter eller skovdriften. Herunder er en liste med aktiviteter, som man blandt andet skal have tilladelse til: Erhvervsmæssige arrangementer. Du skal altid have tilladelse til erhvervsmæssige arrangementer. Når du søger, vil du få at vide, om du skal betale en afgift for sådanne arrangementer. Læs mere om reglerne for betaling for aktiviteter på Naturstyrelsens arealer på Naturstyrelsens hjemmeside. Aktiviteter der kræver mærkning med materialer, der ikke naturligt forefindes på stedet eller ikke naturligt forsvinder i løbet af få dage Overnatning på lejrpladser Træning med dyr, for eksempel hunde Jagt Desuden gælder der særlige regler for eksempelvis træ- og klippeklatring og forsvarets aktiviteter. Man skal altid følge eventuelle, lokale bestemmelser, som skiltes. 10
11 Særlige regler for Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn Der gives ikke tilladelse til egentlige orienteringsløb og terrænsport. Andre aktiviteter med op til 100 deltagere kan afholdes uden tilladelse mellem kl. 7 og solnedgang. Man må dog ikke udsætte poster, afmærke ruter mv. Arrangementer må ikke afholdes i nærheden af foderhuse og foderhække. Er der over 100 deltagere, skal der søges tilladelse. For alle erhvervsmæssige arrangementer uanset antal deltagere, skal der altid søges tilladelse. 11
12 Bilag 1. Intern Vejledning for Zoneringsprocessen under driftsplanlægningen For at zoneringen skal være lokaltilpasset og tage afsæt i forudsætningerne og mulighederne på det enkelte areal, skal zoneringen først og fremmest udlægges på baggrund af det lokalkendskab, som medarbejderne på den enkelte enhed råder over, og det lokale brugerråd bør inddrages både tidligt og senere i processen Desuden støttes processen af en række kortanalyser beskrevet herunder. Det er enhedens friluftslivsansvarlige og/eller enhedens friluftsteam som udarbejder zoneringen for enhedens arealer. Inden processen med zonering for friluftslivet starter, fastlægges enhedens overordnede målsætninger for driften og herunder for friluftslivet på enhedens samlede arealer. Herefter formuleres et udkast målsætning for et givet areal indenfor rammerne af enhedens målsætning. Det er vigtigt at inddrage brugerne af arealerne allerede på idé-stadiet, og enhedens brugerråd bør inddrages i de overordnede tanker. Enheden kan også vælge at inddrage en bredere kreds eller mere specifikke grupper afhængigt af lokale forhold. På baggrund af den målsætning tegnes første grovskitse til zonering på baggrund af lokal- kendskabet. Det er vigtigt at første udkast laves udfra en umiddelbar vurdering af et areals egnethed og potentiale for ikke at begrænse sig for tidligt i processen.. Herefter gennemgås udkastet i forhold til en række baggrundskriterier (se afsnittet Vurdering af zonering i forhold til baggrundskriterier ). Disse baggrundskriterier skal sikre ensartet- hed mellem enhedernes zonering, samt starte en refleksion over fordelagtigheden eller manglen på samme, af det første zoneringsudkast. Ændringer og rettelser indarbejdes herefter i zoneringen som forfines, og gennemgås igen i forhold til baggrundskriterierne. Denne proces gentages indtil udkastet er klar til at indgå i planfasen sammen med de øvrige planelementer. Zoneringen fremlægges og bearbejdes herefter på et planlægningsmøde på enheden, som en del af driftsplanlægningen, hvor planelementerne friluftsliv, naturnær skovdrift, naturpleje, kulturmiljø og landskabshensyn afvejes mod hinanden. Enhedens brugerråd bør høres om resultaterne fra planlægningsmøderne. Har andre fora været inddraget tidligere bør de også høres.. Eventuelle rettelser og tilføjelser indarbejdes herefter i zoneringen, hvorefter det kan digitaliseres og indgå i den samlede, offentlige høring af driftsplanen. Zoneringen formidles efterfølgende på Naturstyrelsens hjemmeside. 12
13 Herunder fremgår zoneringsprocessen skematisk: 1. Målsætning for friluftsliv fastlægges og brugerråd inddrages 2. Første udkast til zonering udlægges på kort for et givet areal 3. Første udkast vurderes i forhold til baggrundskriterierne 4. Udkastet vurderes kritisk og tilrettes eventuelt 5. Den samlede zonering fremlægges og bearbejdes planlægningsmøde. 6. Høring af udkastet til zonering i sammenhæng med de øvrige fire planelementer i enhedens brugerråd 7. Samlet, offentlig høring af driftsplanen. 13
14 Vurdering af zonering i forhold til baggrundskriterier For at sikre ensartethed i udlægning af friluftszoneringen på alle lokalenheder, skal første udkast til zoneringen (se forrige afsnit) vurderes i forhold til en række baggrundskriterier. Baggrundskriterierne skal ses og benyttes i et hele og tilsammen udgøre det grundlag, som sikrer en god og velovervejet zonering af friluftslivet på Naturstyrelsens arealer. Vurderingen i forhold til baggrundskriterierne skal sikre, at zoneringen ikke udlægges i strid med lovgivningen eller overordnede politikker, samt at potentielle konflikter mellem brugergrupper eller mellem benyttelse og beskyttelse undgås eller minimeres. Baggrundskriterierne udgøres af kortlægning af lokalenhedens naturindhold, kulturmiljø og øvrige planelementer, lovgivningen og planlægning samt en række forskellige lokale politikker og samarbejdsaftaler, som kan have indflydelse på friluftslivet på den enkelte lokalenhed. På de næste sider beskrives de enkelte elementer i baggrundskriterierne nærmere, som zoneringsudkastet gennemgår, før det indgår på planlægningsmøderne i driftsplanprocessen. Planlægningsprocessen skal fremadrettet også bygge på indsamlede erfaringer med konceptet og zonerne. 14
15 Regler for adgangen til naturen Naturbeskyttelsesloven Mark- og vejfredsloven Adgangsbekendtgørelsen Naturstyrelsens særlige fravigelser af krav til tilladelser fx Fri Teltning. Reglerne for adgangen til naturen på Naturstyrelsens arealer er reguleret af Naturbeskyttelsesloven, Mark- og Vejfredsloven, Adgangsbekendtgørelsen samt Naturstyrelsens særlige fravigelser af krav til tilladelser som for eksempel Fri Teltning. Friluftszoneringen fungerer indenfor de til enhver tid gældende regler. Der henvises i øvrigt til Naturstyrelsens kvalitetsledelsessystem under kerneprocessen Arealdrift samt hjemmesiden, hvor de gældende regler altid vil fremgå, og hvor man kan læse nærmere. Udpegninger på arealer Lovgivningsmæssigt beskyttede arealer Natura2000 Naturbeskyttelseslovens 3 Naturtyper udpeget i Naturplejestrategien Certificeringsobjekterne (Pas på-kort) Naturzonerne jvf. O-løbsaftalen Det er vigtigt at zonering af friluftslivet ikke skader sårbar, beskyttet eller sjældne naturværdier. Således bør zoneringen f.eks. vurderes i forhold til eventuelle Natura2000 habitatnaturtyper, som er beliggende i en given zone. For eksempel påvirkes Bøg på mor ikke, eller kun meget begrænset, af et meget højt aktivitets- og slidniveau, mens det modsatte er tilfældet for et rigkær. Kendes der til forekomster af sjælden flora eller fauna fra kortlægningen af naturindhold f.eks. fra Pas på kortet, vurderes zoneringen ligeledes i forhold til konsekvensen for den enkelte forekomst. Det er en også vigtig at overveje, at friluftszonerne, da de især skal skabe mulighed for aktiviteter indenfor den enkelte skov eller naturområde, ikke bliver så små eller uhensigtsmæssigt sammensat, at aktiviteterne i praksis ikke kan gennemføres. Zonerne skal udlægges, så det stadig i praksis er muligt at gennemføre også tilladelseskrævende aktiviteter på enheden som helhed. NST s overordnede politikker og retningslinier Udpegning af zonerne sker indenfor de gældende politikker for Naturstyrelsens arealdrift. Politikker og retningslinjer kan findes i kvalitetsledelsessystemet under kerneprocessen Arealdrift. Lokale driftsmålsætninger Som en del af driftsplanlægningen fastlægges målsætninger for driften af det enkelte areal eller delområde. Det skal sikres, at friluftszoneringen ikke er i strid med den eller de andre konkrete målsætninger for arealet, og alternativt skal de andre målsætninger tilpasses friluftszoneringens ønsker og målsætning. Ligeledes skal en zonering af friluftslivet bruges til at understøtte eller nå enhedens målsætning på det enkelte areal. 15
16 Fysisk planlægning Kommuneplan Regionplan Landsplandirektiv Nationalparker Offentlig fysisk planlægning kan være en hindring for opførelsen af nye faciliteter, som parkeringspladser eller bålhytter. Således bør en aktivitetszone hvis formål er at understøtte længerevarende ophold i naturen, f.eks. ved et stort udbud af overnatningsfaciliteter, ikke placeres, hvor man må regne med det bliver svært eller ligefrem umuligt at opnå de nødvendige tilladelser fra andre myndigheder. I andre situationer kan den fysiske planlægning understøtte lokalenhedens mål og mulighederne for synergieffekt bør altid undersøges. Samarbejdsaftaler Forsvaret Brugergrupper Naboer og andre Zoneringen af friluftslivet bør udlægges således at det koordineres med eksisterende samarbejdsaftaler. Ligeledes kan samarbejdet med f.eks. idrætsforeninger og spejdere med fordel benyttes i forhold til zoneringen. Samarbejdsaftaler med foreninger om vedligehold af ruteforløb på enhedens arealer, kan måske udbygges på baggrund af en zonering som tilsigter bedre vilkår for sportsaktiviteten på arealet? Publikumsgrundlaget samt tilgængelighed og adgang Lokale borgere Turister Brugergrupper Hverdags-, ferie- eller oplevelses natur Adgang til arealet Infrastruktur på arealet Sammenhæng med naboarealer private som offentlige Når man udlægger friluftszonerne sker det for at fokusere forholdene for friluftslivet og publikum generelt. Man må derfor vurdere publikumsgrundlaget samt hvilke brugergrupper (organiserede og ikke-organiserede) der benytter naturen på den enkelte lokalitet. Der er stor forskel på om en lokalitet primært benyttes til hverdags-hundeluftning, eller længerevarende ophold primært i weekender i sommerhalvåret, idet den nødvendige understøtning af brugen er vidt forskellig for de to benyttelser. Man må ligeledes gøre sig klart hvad der tiltrækker publikum til den givne lokalitet. Er det en lokalitet af national- eller regional interesse som fx Mols Bjerge og Himmelbjerget eller er det den lokale interesse og mulighed for ridning som er den primære benyttelse? Til understøttelse af den lokale viden, som enhederne har omkring de enkelte arealers benyttelsesmønstre- og omfang, kan der som hjælpemiddel til at vurdere typen og karakteren af benyttelsen 16
17 laves data udtræk fra Webbookingsystemet. Et sådant udtræk kan give et overblik over antal besøgende eller antal arrangementer målt på deltagere totalt, eller i kategorier som fx ryttere, cykelryttere osv. Et eksempel på et sådant udtræk fremgår af bilag 1. Eventuelt kan der også laves opgørelser over antal brugere som har deltaget i arrangementer opgjort pr. ha, på de enkelte skove/arealer. Dette kan suppleres med tidligere og evt. kommende tællinger af publikum. Status for understøttelsen af friluftsliv Opgørelse af faciliteter via Pub-Reg Faciliteter linket til Avn_kode En opdateret liste af friluftslivsunderstøttende faciliteter med tilhørende geografisk placering kan laves vha. en SQL-forespørgsel i Pub-Reg -systemet. Ikke alle faciliteter understøtter friluftsliv og ophold i større grad. Således kan man nøjes med at søge på den del af sine faciliteter som understøtter længerevarende ophold og brug af naturen. Et sådant overblik kan benyttes til at vurdere på antallet og placeringen af faciliteterne på enhedens arealer. Er facilitetstætheden større i nogen skove end i andre? Og er der en god grund til dette? Hvis dette ikke er tilfældet, er man allerede blevet betydeligt klogere. (Se eksempel på kort på bilag 2.) Skabelon til denne SQL-forespørgsel findes på denne sti: M:\NST\Projekt planlægning for Friluftsliv\Vejledning til enhederne\mi og SQL Faciliteter som understøtter ophold knytter sig ofte til bestemte naturtyper. En bænk er typisk placeret hvor der findes en udsigt, eller en åben plads i skoven. Ligeledes forholder det sig med grillpladser, grillhytter osv. Man kan grafisk knytte disse oplysninger sammen, ved at åbne et kort som viser placeringen af faciliteter og lysåbne naturtyper. Kortet vil altså synliggøre om der er faciliteter som understøtter ophold ved en større eller mindre del af de lysåbne naturtyper. Det er selvsagt ikke et mål i sig selv, at der skal være en grillplads ved hver en sø, men måske findes der lokaliteter på enheden hvor publikumsgrundlaget (se forrige afsnit) og naturtypen indbyder til ophold? Ligeledes synliggør den grafiske fremstilling, mængden af publikums muligheder for ophold ved lysåbne naturtyper på enheden. Mangler der måske opholdsunderstøttede faciliteter på nogle lokaliteter eller er der for mange? (Se eksempel på kort på bilag 3.) Arbejdsområde til dette kort findes på denne sti: M:\NST\Projekt planlægning for Friluftsliv\Vejledning til enhederne\mi og SQL 17
18 Tillæg 1 Udtræk fra Webbooking 18
19 Tillæg 2 Udvalgte elementer fra PUB-REG 19
20 Tillæg 3 Faciliteter og lysåbne naturtyper 20
Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet
Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet Indhold Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet 1. Driftsplanlægning 2. Planlægningskonceptet Zonering for friluftsliv SIDE 1 Formål med driftsplaner Omsætte
Læs mereRevision af driftsplan for Naturstyrelsen THY
Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger
Læs mereFriluftsrådet, Himmerland-Aalborg, kreds 3.
Friluftsrådet, Himmerland-Aalborg, kreds 3. Kredsrepræsentantskabsmøde den 18.marts 2013 i Aalborg Sejlklub. Velkomst. Christian Kragh bød velkommen til kredsrepræsentanterne og til skovrider Bendt Egede
Læs mereDriftsplan -STS. Pre-hørring
Driftsplan -STS Pre-hørring Indhold 1. Formål og rammer for Naturstyrelsens driftsplaner 2. Planprocessen hvordan vi gør i praksis 3. Planernes indhold planelementerne 4. Produktet selve planen Eks. ved
Læs mereHøringsnotat vedrørende udkast til zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer.
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-804-00004 Ref. HEKJE+KRKVI Den 15. april 2013 Høringsnotat vedrørende udkast til zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer. Udkast til
Læs mereD A G S O R D E N Bestyrelsesmødet onsdag den 29. august 2012 kl. 15.00 18.00 (senest)
D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet onsdag den 29. august 2012 kl. 15.00 18.00 (senest) 1. Godkendelse af dagsorden (LM) 2. Økonomi og regnskab (IS + JE) 3. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder
Læs mereFriluftsrådets høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer J.nr. NST
Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 23 2100 København Ø Att.: Kristian Kvist Fremsendes elektronisk til nst@nst.dk 24. september 2012 Friluftsrådets høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereIdrættens holdning til forslaget om zonering
Idrættens holdning til forslaget om zonering IIdrætten holder også af dem her - og alle de andre! Hvem er den stille vandrer? Den stille vandrer har fået selskab Især samspillet mellem skovene og søerne
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereAdgang til naturen Hvad siger reglerne?
Adgang til naturen Hvad siger reglerne? Adgangskampagne Workshop 2017 Chloe Rubin Lidt om mig: Chloe Rubin Fuldmægtig, cand.jur. Naturforvaltning i Miljøstyrelsen chrub@mst.dk 2 / Miljøstyrelsen / Adgang
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereindarbejdelse af et kompetenceudviklingsforløb for kommunens medarbejdere i forbindelse med analyser, planlægning og sagsbehandling i det åbne land
Notat PLAN 09 PROJEKT HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 PROJEKTPLAN
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs mereFriluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereHøringssvar på drift- og plejeplan for Naturstyrelsen Blåvandshuks arealer
Naturstyrelsen Blåvandshuk Ålholtvej 1 6840 Oksbøl Fremsendes elektronisk til blh@nst.dk 19. september 2012 Høringssvar på drift- og plejeplan for Naturstyrelsen Blåvandshuks arealer Friluftsrådet i kreds
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereRideskov i Hodsager Plantage
Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/2-15 Version: 2 Projektejer Projektleder Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereRegionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen
Dato: 24. november 2011 Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, at der er behov for en revision af råstofplanen ud fra de indkomne
Læs merebegrænsninger Fakta om friluftslivet 9
1. Friluftslivets muligheder og begrænsninger Hvert år er rigtig mange danskere i skoven, på stranden eller ude i det åbne land for at udøve forskellige former for friluftsaktiviteter. Interessen for friluftsliv
Læs mereEN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN
EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 07-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 07-11-2017 17:00 1 (Åben) Opfølgning
Læs mereMedlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode.
Falster Statsskovdistrikt Landsdelscenter Storstrøm J.nr. Ref. Juni 2007 Nyt brugerråd efter kommunalreformen Brugerrådets sammensætning Efter kommunalreformen er det nødvendigt at ændre sammensætningen
Læs mereDriftsplan Bornholm 2015 høringsnotat
Driftsplan Bornholm 2015 høringsnotat Bornholm J.nr. nst-2111-00067 Ref. jetra Den 27. august 2015 Driftsplanen for Naturstyrelsen Bornholm har været i offentlig høring i perioden fra den 15. januar 2015
Læs mereFremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen VARDE ØVELSESPLADS natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Varde Øvelsesplads, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereNotat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid
Natur og Vand Dato: 15-06-2015 Sagsnr.: 15/33599 Sagsbehandler: vpjojo Notat Dato: 15-6-2015 Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Som supplement til dagsordenen om Gudenåsamarbejdets fremtid
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereProjektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem
Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab
Læs mereFærdsel og ophold i naturen. - Introduktion til regler for færdsel og ophold i Nationalpark Thy
Færdsel og ophold i naturen - Introduktion til regler for færdsel og ophold i Nationalpark Thy Dagens emner 1) Hvem er jeg? 2) Hvem er I? 3) Hvad er Naturstyrelsens rolle i NP og vedr. adgangsregler 4)
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereRideskov i Hodsager Plantage
Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/9-14 Version: 1 Projektejer Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf: 9628
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereNatur- og Friluftspolitik VISION
Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereNatura 2000 og 3 beskyttet natur
Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereStier. -Inspiration til planlægning og forvaltning
Stier -Inspiration til planlægning og forvaltning Disposition Baggrund og proces: Adgangspolitisk handlingsplan Indsatsområde Stier Processen Håndbog om planlægning og forvaltning Erfaringer og anbefalinger:
Læs mereEn vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra
En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen Anbefalinger fra Danmaks Naturfredningsforening Amtsrådsforeningen Friluftsrådet Dansk Landbrug Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereA/S Sønder Omme Plantage
Vi har en dejlig Plantage, hvor gæster er velkomne. Henvendelser om adgang til Plantagen administreres efter Naturbeskyttelseslovens adgangsregler for private skove. ken udstikker rammerne for publikums
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereNotat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen REGAN VEST natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Regan Vest, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov
NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereOplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer
Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.
Læs mereEn sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen
En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereForslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018
DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereNatura 2000 handleplaner - gennemførelse
Natura 2000 handleplaner - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013-2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer
Læs mereNaturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft.
Naturpark Maribosøerne - historik 1991-2014 Maribosøerne er et meget højt prioriteret naturområde. Søerne med enge og skove er landskabsfredede. Fredningen er fra 1954 med visse tilføjelser og justeringer
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereReferat af brugerrådsmøde afholdt den 6. juni 2012.
Medlemmerne af Brugerråd Syd. Blåvandshuk J.nr. NST-210-00010 Ref. ncr Den 26. august 2012 Referat af brugerrådsmøde afholdt den 6. juni 2012. Til stede: Merete Vigen Hansen, DN. (suppleant for Bent Jakobsen)
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark
Læs mereBekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen
BEK nr 1317 af 21/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 23. september 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-020-00073 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereRådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart
Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å
NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har
Læs mere