UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST"

Transkript

1 UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST August 2017

2 INDHOLD Indledning Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 6 Virusudskillelse og smittespredning... 6 Kliniske Symptomer... 7 Differentialdiagnoser... 7 Diagnostiske forhold... 8 Forebyggelse og kontrol... 8 Overvågning for afrikansk hestepest Personbeskyttelse Epidemiologisk undersøgelse Smitte med afrikansk hestepest Foranstaltninger i et smittet husdyrbrug Flytterestriktioner på det smittede husdyrbrug Prøveudtagning ved aflivning Prøvetagning Emballering og mærkning af prøver Indsendelse af materiale Andre dyr i husdyrbruget Specielle forhold ved rengøring og desinfektion Specielle forhold ved aflivning Zoner Etablering af zoner Optælling af husdyrbrug Foranstaltninger på husdyrbrug i beskyttelseszonen Foranstaltninger på husdyrbrug i overvågningszonen Ophævelse af beskyttelseszone og overvågningszone Screening Screening i beskyttelseszonen og overvågningszonen Prøvetagning Emballering og mærkning af prøver

3 Indsendelse af materiale Flytterestriktioner i zonerne Flytterestriktioner i beskyttelseszonen Flytterestriktioner i overvågningszonen Genindsættelse af dyr Udbrud på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler Udbrud i vildtlevende dyr Vaccination Generelt Beslutning om indførsel af vaccination Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter Ekspertgruppe Bilag 1 Lovgivning Bilag 2 Informationsmateriale

4 INDLEDNING Denne udbrudsmanual for afrikansk hestepest omfatter håndtering af udbrud af sygdommen såvel centralt som decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer den Veterinære beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme for de særlige forhold, der gør sig gældende for afrikansk hestepest. Målgruppen for udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne og i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne som eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen i de situationer, hvor det er relevant. Manualen omfatter ikke håndtering af mistanker før et udbrud er konstateret. 4

5 1. SYGDOMSBESKRIVELSE Afrikansk hestepest er en virussygdom hos heste, muldyr, æsler og zebraer, der forårsages af et orbivirus. Ikke alle heste synes at være lige modtagelige. Mulddyr er mindre modtagelige end heste, og æsler angribes sjældent. Zebraer viser ingen symptomer på infektion, men da de kan være viræmiske i en længere periode har de flere gange været kilde til introduktion af sygdommen. Kontaktsmitte forekommer ikke, da infektionen overføres ved bid af mitter. Afrikansk hestepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker. Elefanter, vildæsler og kameler kan også inficeres. Elefanter er beskrevet som vært for AHSV, men smitteveje synes ikke kendt/veldokumenteret. Hunde (og andre kødædere i Afrika) er beskrevet inficeret med AHS virus (AHSV). Hunde/ulve/sjakaler smittes primært oralt ved at spise inficerede dyr/inficeret kød eller blod. Da det ikke kan udelukkes at de kan smitte videre er det ikke en ægte dead-end-vært. Tilsyneladende kan hunde/ulve/sjakaler også smittes ved en ikke-oral mekanisme formodentlig via infektiøse bid. Som udgangspunkt vil der ikke skulle opspores hunde, medmindre at inficerede hunde/ulve/sjakaler reelt er i stand til at inficere mitter. Dette ved man meget lidt om. Generelt bides hunde dog ikke meget af mitter i Afrika og Mellemøsten, hvor dette er undersøgt. Derfor spiller hunde/ulve/sjakaler formodentlig ikke nogen vigtig rolle i transmissionen af afrikansk hestepest virus. Afrikansk hestepest har aldrig været konstateret i Danmark. Der rapporteres om forekomst af afrikansk hestepest i Afrika og i Mellemøsten. I Europa er sygdommen påvist i Portugal (1989) og i Spanien (1960 erne og ) og på Cypern. Sygdommen blev i 1987 indført til Spanien via import af inficerede zebraer fra Afrika. AFRIKANSK HESTEPEST OPTRÆDER I FLERE FORMER Opdelingen i de 4 former er i litteraturen beskrevet som artificiel, og der er ikke rigtig nogen viden om årsagsforholdene til de forskellige kliniske billeder. Det er også beskrevet, at flere former kan forekomme på samme tid. Den pulmonare (lunge-) form, hvor der går 3-5 dage, fra dyrene smittes, til de viser symptomer. Der ses høj feber (40-40,5 C), besværet vejrtrækning, hoste og udspilede næsebor, hvorfra skummende væske siver ud. Dyrene vil dø af iltmangel indenfor en uge. Dødeligheden er ca. 95 %. 5

6 Den ødematøse (hjerte-) form, hvor der går 7-14 dage, fra dyrene smittes, til de viser symptomer. Der ses feber (39-41 C), hævelse af hoved- og halsregion (supraorbitale ødem er patognomonisk), brystkasse og skuldre. Dyrene dør oftest indenfor en uge. Dødeligheden er ca. 60 %. En blandingsform af de to førnævnte former, hvor der går 5-7 dage, fra dyrene smittes, til de viser symptomer. En mild form, hvor der ses svingende feber (40-41 C) og utilpashed i få dage. VIRUS OG INKUBATIONSTID Afrikansk hestepest forårsages af et orbivirus tilhørende familien Reoviridae. Der er ni forskellige serotyper af afrikansk hestepestvirus. Dødeligheden afhænger af virulæns af den pågældende serotype og hvor modtagelig populationen er. Afrikansk hestepest virus, modstandsdygtighed overfor fysisk og kemisk påvirkning Temperatur Relativ stabil mod varme, især ved tilstedeværelse af protein. Virus inaktiveres ved kogning. ph Virus inaktiveres ved ph lavere end 6 eller højere end 12. Desinfektionsmidler/ Kemikalier Overlevelse Følsomt overfor desinfektionsmidler som formalin, Virkon S (1 %) og hydratkalk (ph >12). Virus er hurtigt nedbrudt i muskler af rigor mortis. Sygdom Inkubationstid 1 Maksimal inkubationstid 2 Afrikansk hestepest 7-14 dage, kan være ned til 2 dage 14 dage 1 Artikel , Terrestrial Animal Health Code, fastsat for tamheste VIRUSUDSKILLELSE OG SMITTESPREDNING Zebra anses for at være reservoirværter for afrikansk hestepest. Afrikansk hestepest smitter ikke direkte fra dyr til dyr, men virus overføres under naturlige forhold via blodsugende insekter, først og fremmest af en række Culicoides arter. Der kan også forekomme overførsel af smitte ved bid af andre stikkende insekter, så som fx flåter og myg. Hunde/ulve/sjakaler kan blive syge ved fx at spise inficeret hestekød, men de er ikke en foretrukken vært for Culicoides spp. Det er derfor mindre sandsynligt, at de kan spille en rolle ved 6

7 spredning af hestepest. Afrikansk hestepest er en sygdom med høj dødelighed, især når den optræder i områder, hvor den ikke normalt forekommer. Spredning af sygdommen influeres af de klimatiske forhold, som er gunstige for de insekter, der kan overføre sygdommen (varmt, fugtigt vejr og regnfulde perioder). Det formodes, at virus kan transporteres over lange afstande via inficerede insekter. Blod og væsker fra syge dyr kan indeholde virus. KLINISKE SYMPTOMER Inkubationstiden er 7-14 dage, men kan være helt ned til to dage. Viræmi hos heste varer som regel 4-8 dage, men kan vare i op til 21 dage. Hos zebra kan viræmi vare op til 40 dage. I OIE Terrestrial Animal Health Code er den infektiøse periode på den baggrund fastsat til 40 dage for tamheste. Klinisk ses feber, nedstemthed og ødemer, enten i form af akut lungeødem eller subkutane ødemer på hoved og hals (supraorbitalt ødem). Der kan ses åndenød, krampeagtigt hosteanfald, udspilede næsebor, hvorfra der siver skummende væske samt rødme af øjenslimhinden, eller hævelse af fordybningerne over øjenhulerne, øjenløg, ansigtsvæv, hals, brystkasse og skuldre. Post mortem er billedet præget af gelatinøse ødemer i hud og muskulatur samt i nogle tilfælde væskeansamling i pleura og pericardium. Endvidere kan ses petecchiale blødninger på serøse overflader i abdomen. Symptomer ved infektion med afrikansk hestepest er blandt de kødædende arter kun beskrevet for hunde. Hunde er tilsyneladende den eneste art, der ud over heste, udvikler et fatalt forløb. Derudover synes symptomer ikke beskrevet. DIFFERENTIALDIAGNOSER Differentialdiagnoser er miltbrand, equin infektiøs anæmi (EIA), equin viral arteritis (EVA), trypanosomosis, hesteencephalomyelitis, piroplasmosis, purpura haemorrhagica, hendra virus, babesiose, forgiftninger, allergier og hedeslag. 7

8 DIAGNOSTISKE FORHOLD Laboratoriediagnosen stilles ved påvisning af virus ved RT-PCR. Undersøgelse for antistoffer foretages ved ELISA, hvilket sker på DTU Veterinærinstituttet. Resultatet af laboratorie undersøgelserne forligger indenfor to dage efter materialet er modtaget hos DTU Veterinærinstituttet. FOREBYGGELSE OG KONTROL Der findes ingen specifik behandling mod sygdommen. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af modtagelige dyr i beskyttelseszonen inkl. Kontrolzonen (se figur 1 i kapitel om Zoner ) og kræve dyrene identificeret. Der kan desuden behandles forebyggende med insektmidler for at forhindre stik fra insekter (mitter), som kan overføre virus. I områder med stor population af Culicoides population kan der iværksættes foranstaltninger til at begrænse insekternes leve- og ynglesteder. OVERVÅGNING FOR AFRIKANSK HESTEPEST Afrikansk hestepest er en anmeldepligtig sygdom i Danmark (passiv overvågning). Danmark har ikke en aktiv overvågning for afrikansk hestepest. 8

9 2. PERSONBESKYTTELSE Afrikansk hestepest er ikke en zoonose. Der er på denne baggrund ikke behov for særligt personbeskyttelsesudstyr. 9

10 3. EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemiologiske undersøgelse skal afdække den kliniske situation i besætningen samt det hidtidige sygdomsforløb. I den forbindelse skal det skønnede tidspunkt for smitteintroduktion i besætningen fastlægges. Endvidere skal alle kontakter til besætningen mindst 40 dage forud for det skønnede smittetidspunkt gennemgås med henblik på at afklare, hvorledes besætningen er blevet smittet. Der skal lægges særligt vægt på forekomsten og fordeling af insektvektorer. Er der flere besætninger på husdyrbruget, foretages der en epidemiologisk undersøgelse (hver sit skema) for hver besætning. Den epidemiologiske undersøgelse skal som minimum omfatte: 1) Fastsættelse af det tidsrum, hvor hestepest kan være introduceret på husdyrbruget. 2) Oplysninger om mulig oprindelse af hestepest på husdyrbruget samt identifikation af andre husdyrbrug, hvor der findes enhovede dyr, som kan være blevet smittede ad samme vej. 3) Angivelse af vektorernes forekomst og fordeling. 4) Oplysninger om flytninger af enhovede dyr fra eller til husdyrbruget, herunder fjernelse af døde enhovede dyr. DTU Veterinærinstituttets vektorlaboratorie kan rådgive om hvilke foranstaltninger, der skal til for at begrænse mitters leve- og ynglesteder. Det er dog noget begrænset hvad DTU Veterinærinstituttet kan hjælpe med, da der kun er gennemført begrænsede forsøg herhjemme. Men der er andre muligheder end at bekæmpe mitterne. Man kan også forsøge at få vektorerne til at bide noget andet end heste i en periode. DTU Veterinærinstituttes skadedyrslaboratorie er nedlagt, og der er derfor kun private skadedyrsaktører tilbage. 10

11 4. SMITTE MED AFRIKANSK HESTEPEST I direktivet (92/35) om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest er et af kravene, omgående aflivning af enhovede dyr, der er smittet eller angrebet af eller viser kliniske tegn på hestepest på smittet husdyrbrug eller kontaktbesætninger. I bekendtgørelse (1429/2015) om bekæmpelse af hestepest er kravet i direktivet implementeret ved mulighed for, at de enhovede dyr nedslås, i det omfang Fødevarestyrelsen skønner det nødvendigt for at hindre smittespredning. Fødevarestyrelsen vil skulle følge direktivets krav om omgående aflivning af enhovede dyr, der er smittet eller angrebet af eller viser kliniske tegn på hestepest på husdyrbrug der officielt har fået bekræftet hestepest eller kontaktbesætninger. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved langvarige forløb af udbrud med afrikansk hestepest udstedes Kommissions beslutninger om andre tiltag end aflivning. hvilket vil ske på baggrund af sygdomssituationen i Europa og epidemiologiske data. Ny procedure vil blive udmeldt fra det centrale krisecenter. FORANSTALTNINGER I ET SMITTET HUSDYRBRUG Konstateres et husdyrbrug smittet med afrikansk hestepest skal de heste, der påbydes aflivet takseres, aflives og bortskaffes. Husdyrbruget skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu pga. konstateret smittet med afrikansk hestepest. Ejer skal skriftligt have påbudt aflivning af dyrene. Veterinærenheden sørger for følgende: Enhovede dyr smittet med afrikansk hestepest samt enhovede dyr med kliniske symptomer på husdyrbruget aflives omgående under officielt tilsyn og på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af afrikansk hestepest virus under transport eller aflivning minimeres. Kroppene af døde eller aflivede dyr føres til forarbejdning på et godkendt forarbejdningsanlæg. Restriktionerne, der påbydes ved mistankehåndteringen skal udvides til også at omfatte husdyrbrug med modtagelige arter, der ligger inden for en radius af 20 km - kontrolzone (der er hjemmel til at udvide området - Kommissionen skal underrettes) fra den eller de smittede husdyrbrug. Restriktionerne kan ligeledes finde anvendelse på andre husdyrbrug, såfremt disse husdyrbrugs beliggenhed eller kontakt med det smittede husdyrbrug giver anledning til mistanke om smittespredning. I kontrolzonen skal der ske en systematisk vaccination og identificering af alle enhovede dyr det kan først starte efter en beslutning i Kommissionen (SCOPAFF). Avlsmateriale (sæd, oocytter eller embryoner) fra enhovede dyr, der opbevares på husdyrbruget destrueres. Fødevarestyrelsen kan dog på nærmere fastsatte vilkår tillade, at produkterne anvendes. Avlsmateriale (sæd, oocytter eller embryoner), der er opsamlet fra enhovede dyr på husdyrbruget i den periode, hvor smitten antages at have været på husdyrbruget, opspores af veterinærenheden. Ejeren skal lade avlsmaterialet destruere efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Der foretages en epidemiologisk undersøgelse. 11

12 FLYTTERESTRIKTIONER PÅ DET SMITTEDE HUSDYRBRUG Al flytning af dyr af modtagelige arter (enhovede dyr) til eller fra husdyrbruget er forbudt. Fødevarestyrelsen skal opspore alle modtagelige arter (enhovede dyr), der er til- og fraført husdyrbruget i den periode, hvor det antages, at smitten har været på husdyrbruget. Det omfatter både dyr, der er flyttet nationalt som dyr der er flyttet til andre medlemsstater eller tredjelande. 12

13 5. PRØVEUDTAGNING VED AFLIVNING Der er ikke krav om udtagning af supplerende prøver i besætningen efter bekræftelse af et udbrud. Men ved brug for histologi kan der sendes prøvemateriale ind fra aflivede eller døde dyr i forbindelse med fx screening af dyr i zonerne. PRØVETAGNING Hvis det besluttes at udtage prøver tages kontakt til DTU-Veterinærinstituttet for detaljeret vejledning omkring prøvetagningen herunder antal og type/materiale. Følgende materiale kan udtages til undersøgelse: EDTA stabiliserede blodprøver til PCR Ustabiliserede blodprøver til antistof test (i senere faser) Milt, lungevæv, lymfeknuder (i den febrile fase) fra aflivede eller døde dyr EMBALLERING OG MÆRKNING AF PRØVER De udtagne prøver anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en solid yderemballage, sammen med indsendelsesblanketten. Pakken må ikke indeholde skarpe ting, som fx skalpel eller kanyle. Det er meget vigtigt at dyr, hvorfra der udtages prøver, er mærket individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. Prøverne må under transporten ikke udsættes for frostgrader eller høje temperaturer. INDSENDELSE AF MATERIALE Prøverne skal ledsages af indsendelsesblanketten, der findes på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Alle prøver transporteres til: Kalvehave Havnevej 51 Lindholm 4771 Kalvehave 13

14 6. ANDRE DYR I HUSDYRBRUGET Heste, muldyr, æsler og zebraer, elefanter, vildæsler og kameler regnes for modtagelige for afrikansk hestepest. Hunde/ulve/sjakaler smittes primært oralt ved at spise inficerede dyr/inficeret kød eller blod. Tilsyneladende kan hunde/ulve/sjakaler også smittes ved en ikke-oral mekanisme formodentlig via infektiøse bid. Men de er ikke foretrukken vært for Culicoides spp, og derfor er det usandsynligt, at de kan spille en rolle i spredning af hestepest. Fødevarestyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om andre dyr end enhovede dyr skal omfattes af restriktionerne. Dette afhænger bl.a. af risikoen for indirekte smitteoverførsel. Ved smitte til andre enhovede dyr end heste følges samme retningslinjer som beskrevet i kapitel 4 Smitte med afrikansk hestepest i en besætning. 14

15 7. SPECIELLE FORHOLD VED RENGØRING OG DESINFEKTION Fødevarestyrelsen vil som udgangspunkt ikke påbyde rengøring og desinfektion, da afrikansk hestepest ikke er direkte smitsomt, men overføres af vektorer. Da sygdommen kan overføres med insekter, skal det vurderes, om der skal foretages insektbekæmpelse, ligesom enhovede dyr bør beskyttes mod insektstik. DTU Veterinærinstituttets vektorlaboratorie kan rådgive om hvilke foranstaltninger, der skal til for at begrænse mitters leve- og ynglesteder. Det er dog noget begrænset hvad DTU Veterinærinstituttet kan hjælpe med, da der kun er gennemført begrænsede forsøg herhjemme. Men der er andre muligheder end at bekæmpe mitterne. Man kan også forsøge at få vektorerne til at bide noget andet end heste i en periode. DTU Veterinærinstituttes skadedyrslaboratorie er nedlagt, og der er derfor kun private skadedyrsaktører tilbage. 15

16 8. SPECIELLE FORHOLD VED AFLIVNING Ved afrikansk hestepest skal injektion med lægemiddel godkendt til aflivning være første prioritet som aflivningsmetode. Blod og væsker kan indeholde virus, hvorfor risiko for spredning af afrikansk hestepest virus under aflivningen skal undgås. 16

17 9. ZONER ETABLERING AF ZONER Når diagnosen afrikansk hestepest er blevet officielt bekræftet på et husdyrbrug, opretter Fødevarestyrelsen følgende zoner omkring udbruddet: 1. Kontrolzone (20 km zone), der dækker et område i 20 km s afstand fra et smittet husdyrbrug. (I direktiv 92/35/EF anvendes ikke et udtryk for zonen, men der henvises til husdyrbrug, der ligger indenfor et område af mindst 20 km fra et smittet husdyrbrug). 2. Beskyttelseszone: en zone med en radius på mindst 100 km omkring hver smittet husdyrbrug. 3. Overvågningszone: en zone som i en bredde af mindst 50 km strækker sig uden om beskyttelseszonen, og hvor der ikke har fundet systematisk vaccination sted i de seneste 12 måneder. Figur 1: Opbygning af zoner og område med restriktioner uden om et smittede husdyrbrug Ved afgrænsning af zonerne skal der tages hensyn til de geografiske, administrative, økologiske og epidemiologiske faktorer, der er relevant for hestepest. Hvis zonerne ligger på flere medlemsstaters område, skal de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder samarbejde om at afgrænse zonerne. Om nødvendigt afgrænses beskyttelseszonen og overvågningszonen efter beslutning i SCOPAFF. 17

18 Der gælder en række restriktioner og forbud for flytning af modtagelige dyr i zonerne. Se kapitlet 11 om Flytterestriktioner. Hvis det vurderes, at beskyttelses- og/eller overvågningszonen skal ændres, så kræver det en begrundet anmodning til EU Kommissionen, hvilket det centrale krisecenter vil have ansvaret for at udføre. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at udvide zonerne, da sygdommen overføres med vektorer. Der skal tages hensyn til: 1. Den geografiske beliggenhed og de økologiske faktorer, 2. vejrforholdene, 3. vektorens forekomst og fordeling, 4. resultaterne af epizootiologiske undersøgelser, 5. resultaterne af laboratorieundersøgelserne, og 6. gennemførelsen af bekæmpelsesforanstaltningerne, herunder navnlig insektbekæmpelse Ved udbrud af afrikansk hestepest kan Fødevarestyrelsen tillade vaccination af modtagelige dyr i beskyttelseszonen efter beslutning i SCOPAFF. Se kapitel 14 om Vaccination. OPTÆLLING AF HUSDYRBRUG Ved udbrud af afrikansk hestepest vil det være muligt, at registrere hestehold i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) i den periode at det er nødvendigt i forbindelse med udbruddet. Ved hjælp af udtræk fra CHR udarbejdes lister over alle husdyrbrug med enhovede dyr i zonerne med angivelse af dyreart og antal dyr, der befinder sig på husdyrbruget. Dyresundhed udsteder en bekendtgørelse, som påbyder ejere af hestehold og andre enhovede dyr at lade sig registrere, hvis disse ligger i en zone. Alle husdyrbrug med enhovede dyr i beskyttelseszonen skal besøges regelmæssigt af en embedsdyrlæge. Besøgshyppigheden afhænger af alvorsgraden af sygdomssituationen. Se også kapitel 9 om Screening. FORANSTALTNINGER PÅ HUSDYRBRUG I BESKYTTELSESZONEN Al flytning af enhovede dyr er forbudt uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Ejer eller bruger af husdyrbrug med enhovede dyr skal informere Fødevarestyrelsen om husdyrbrugets nøjagtige beliggenhed samt antal af enhovede dyr og dyrearter, der holdes på husdyrbruget. 18

19 Ejer eller bruger af husdyrbruget skal på Fødevarestyrelsens anmodning lade dyrene underkaste en klinisk inspektion og lade udtage prøver til undersøgelse for afrikansk hestepest. Fødevarestyrelsen kan endvidere lade enhovede dyr i beskyttelseszonen vaccinere og kræve disse identificeret efter en beslutning i Kommissionen (SCOPAFF). FORANSTALTNINGER PÅ HUSDYRBRUG I OVERVÅGNINGSZONEN Enhovede dyr må ikke flyttes uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Ejer eller bruger af husdyrbrug med enhovede dyr skal informere Fødevarestyrelsen om husdyrbrugets nøjagtige beliggenhed samt antal af enhovede dyr og dyrearter der holdes på husdyrbruget. Ejer eller bruger af husdyrbruget skal på Fødevarestyrelsens anmodning lade dyrene underkaste en klinisk inspektion og lade udtage prøver til undersøgelse for afrikansk hestepest. Al vaccination mod afrikansk hestepest er forbudt i overvågningszonen. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONE OG OVERVÅGNINGSZONE Ophævelse af zonerne skal fastsættes efter en beslutning i Kommissionen (SCOPAFF) med udgangspunkt i en epidemiologisk vurdering. Ophævelsen må under ingen omstændigheder være kortere end tolv måneder, hvis der er foretaget vaccination i beskyttelseszonen. 19

20 10. SCREENING Ved screening forstås rutineundersøgelse af enhovede dyr i restriktionszonerne med henblik på såvel kortlægning af eventuel spredning samt ophævelse af zonerne og de dermed forbundne restriktioner. SCREENING I BESKYTTELSESZONEN OG OVERVÅGNINGSZONEN Efter oprettelse af zonen skal alle husdyrbrug med enhovede dyr i zonen besøges regelmæssigt af en embedsdyrlæge. Hyppigheden af besøgene fastsættes af det centrale krisecenter efter en epidemiologisk vurdering. Ved besøgene gennemføres der kliniske undersøgelser (og om nødvendigt prøveudtagning) og epidemiologisk undersøgelse ved hjælp af et spørgeskema. Den epidemiologiske undersøgelse skal som minimum omfatte: 1. Det tidsrum, hvor der kan være forekommet hestepest på husdyrbruget 2. Oplysninger om mulig oprindelse af hestepest på husdyrbruget samt identifikation af andre bedrifter, hvor der findes enhovede dyr, som kan være blevet smittede ad samme vej. 3. Angivelse af vektorernes forekomst og fordeling. 4. Oplysninger om flytninger af enhovede dyr fra eller til husdyrbruget, herunder fjernelse af døde enhovede dyr. 5. Måling af kropstemperaturen 6. Kontrol med registre over produktion, sygelighed og dødelighed. PRØVETAGNING Hvis det besluttes at udtage prøver tages kontakt til DTU-Veterinærinstituttet for detaljeret vejledning omkring prøvetagningen herunder antal og type/materiale. Følgende materiale kan udtages til undersøgelse: EDTA stabiliserede blodprøver til PCR Ustabiliserede blodprøver til antistof test (i senere faser) Milt, lungevæv, lymfeknuder (i den febrile fase) fra aflivede eller døde dyr. Dette kan anvendes i de tilfælde, hvor der ikke kan udtages blodprøver (når dyret er dødt). EMBALLERING OG MÆRKNING AF PRØVER De udtagne prøver anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en solid yderemballage, sammen med indsendelsesblanketten. Pakken må ikke indeholde skarpe ting, som fx skalpel eller kanyle. 20

21 Det er meget vigtigt at dyr, hvorfra der udtages prøver, er mærket individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. Prøverne må under transporten ikke udsættes for frostgrader eller høje temperaturer. INDSENDELSE AF MATERIALE Prøverne skal ledsages af indsendelsesblanketten, der findes på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Alle prøver transporteres til: Kalvehave Havnevej 51 Lindholm 4771 Kalvehave DTU Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst på følgende telefonnumre: indenfor normal arbejdstid ringes på tlf. nr alternativt til DTU Veterinærinstituttets hovednummer Udenfor normal arbejdstid, kan bådførervagten kontaktes på tlf Hvis bådførervagten ikke kan kontaktes, ringes til Kristian Møller eller Anette Bøtner

22 11. FLYTTERESTRIKTIONER I ZONERNE FLYTTERESTRIKTIONER I BESKYTTELSESZONEN Al flytning af enhovede dyr er forbudt uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Fødevarestyrelsen kan under officiel kontrol tillade, at enhovede dyr fjernes fra husdyrbruget i beskyttelseszonen, såfremt de transporteres direkte til et slagteri i beskyttelseszonen, eller, hvis der ikke er noget slagteri i beskyttelseszonen, til et slagteri i overvågningszonen, som er udpeget af Fødevarestyrelsen til nødslagtning. Avlsmateriale må ikke til-eller fraføres husdyrbrug uden Fødevarestyrelsens tilladelse. FLYTTERESTRIKTIONER I OVERVÅGNINGSZONEN Al flytning af enhovede dyr er forbudt uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Fødevarestyrelsen kan under officiel kontrol tillade, at enhovede dyr fjernes fra husdyrbruget i overvågningszonen, såfremt de transporteres direkte til et slagteri i overvågningszonen, eller, hvis der ikke er noget slagteri i overvågningszonen, til et slagteri i beskyttelseszonen, som er udpeget af Fødevarestyrelsen til nødslagtning. Avlsmateriale må ikke til-eller fraføres husdyrbrug uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Uanset de flytterestriktioner der er fastsat, så kan enhovede dyr fra beskyttelses- og overvågningszonen under officiel kontrol imidlertid transporteres til en karantænestation ud fra betingelser, der er beskrevet i direktivet om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande. Derudover kan flytning af enhovede dyr inden for distrikter eller områder med samme status ske på grundlag af følgende regler: i) de enhovede dyr - skal forinden gennemgå en officiel kontrol - skal identificeres, og - skal ledsages af et officielt dokument ii) medlemstaterne sørger for, at enhovede dyr, der er vaccineret inden for de seneste 60 dage, ikke fjernes fra den bedrift, hvor de befandt sig på vaccinationstidspunktet iii) medlemsstaterne underretter i Den Stående Veterinærkomité Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet på dette område. 22

23 12. GENINDSÆTTELSE AF DYR Der er ikke på forhånd fastsat regler for håndtering af genindsættelse af dyr. Fødevarestyrelsen vurderer i det konkrete tilfælde hvilke foranstaltninger, der skal gælde for genindsættelse af dyr i en smittet besætning. Dette afhænger bl.a. af en risikovurdering. 23

24 13. UDBRUD PÅ SLAGTERIER, GRÆNSEKONTROLSTEDER OG TRANSPORTMIDLER Der er ikke på forhånd fastsat særskilte regler for håndtering af udbrud af afrikansk hestepest på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler, hverken i EU lovgivning eller i national lovgivning. Fødevarestyrelsen vil i forbindelse med et konkret udbrud træffe beslutning om håndtering. 24

25 14. UDBRUD I VILDTLEVENDE DYR Der er ikke på forhånd fastsat regler for håndtering af udbrud af afrikansk hestepest i vildtlevende dyr. 25

26 15. VACCINATION GENERELT Det er forbudt at vaccinere mod afrikansk hestepest som en almen forebyggende foranstaltning. Fødevarestyrelsen kan ved bekæmpelse af udbrud påbyde vaccination af enhovede dyr i beskyttelseszonen inkl. i kontrolzonen (se figur 1 i kapitel om Zoner ), der oprettes om det smittede husdyrbrug. Al vaccination mod afrikansk hestepest er forbudt i overvågningszonen. BESLUTNING OM INDFØRSEL AF VACCINATION Ved tvungen vaccination skal der tages stilling til hvilke dyregrupper og/eller arter, der skal vaccineres samt hvilke frister, der er for dette. Endelig skal man sikre, at vaccine kan fremskaffes for den aktuelle serotype af afrikansk hestepestvirus. Da serotyperne er immunologisk forskellige, skal det være en vaccine for den aktuelle serotype, der er årsag til udbruddet. Såfremt Fødevarestyrelsen vurderer, at vaccination er nødvendigt i bekæmpelsen af afrikansk hestepest skal der i første omgang udarbejdes en vaccinationsplan for et bestemt område (vaccinationszone). Udarbejdelse af en vaccinationsplan og implementering af planen vil ske i samarbejde med relevante brancheorganisationer. EU-kommissionen skal underrettes, inden vaccinationen finder sted, og vaccinationsplanen vil blive hastebehandlet i SCOPAFF. Vaccinationsplanen bør omfatte: Afgrænsning af det geografiske område, hvor der skal foretages vaccination (vaccinationszone). Koncentration af dyr af de berørte arter inden for det sygdomsramte distrikt. Vaccinens egenskaber og sammensætning. Reglerne for kontrol med distribution, opbevaring og anvendelse af vacciner. Arter og alder på dyr, der kan eller skal vaccineres. Fastlæggelse af vaccinationskampagnens varighed. Det skal tilstræbes, at alle enhovede dyr i beskyttelseszonen vaccineres. 26

27 16. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER SAMT EKSTERNE PARTER Det centrale krisecenter sikrer indledningsvis kontakt til de eksterne parter. På sigt vil det decentrale krisecenter samarbejde med lokale repræsentanter fra andre myndigheder eller eksterne parter. Mulige samarbejdspartnere: Landsudvalget for heste, SEGES Dansk Ride Forbund Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe Heste 27

28 17. EKSPERTGRUPPE Der er ikke nedsat en permanent national ekspertgruppe for afrikansk hestepest. Hvis der i en given udbrudssituation er brug for en ekspertgruppe, kan det centrale krisecenter nedsætte en ekspertgruppe. 28

29 BILAG 1 LOVGIVNING Bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk hestepest er fastsat i: EU lovgivning: Rådets Direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest, konsoliderede udgave Rådets Direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande, kodificeret udgave Dansk Lovgivning: Bekendtgørelse nr af 3. december 2015 om bekæmpelse af hestepest LBK nr. 925 af 3. juli 2017 om lov om hold af dyr 29

30 BILAG 2 INFORMATIONSMATERIALE Information om afrikansk hestepest kan blandt andet læses på følgende steder: Fødevarestyrelsens hjemmeside: Leksikonopslag om Afrikansk hestepest EU-kommissionens hjemmeside: EU-Kommissionen/Afrikansk hestepest OIE hjemmeside: OIE /Afrikansk hestepest /beredskabsplaner OIE/Afrikansk hestepest /sygdomsbeskrivelse DTU-Veterinærinstituttets hjemmeside DTU-Vet/afrikanskhestepest 30

31

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og Smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Heste... 6

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Diffentialdiagnoser...

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 708/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår betingelserne for undtagelse af

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.4.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 89/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 289/2008 af 31. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s.

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s. 2001L0089 DA 13.11.2007 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 26. oktober 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual Bluetongue beredskabsplan Operationel manual April 2007 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til kontor for Husdyrsundhed (1kontor@fvst.dk) Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual Klassisk svinepest beredskabsplan Operationel manual Januar 2004 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til Kontor for Husdyrsygdomme ( va1@fdir.dk)

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 497/2012 af 7. juni 2012 om ændring af forordning (EU)

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Jeg, (BLOKBOGSTAVER) den undertegnede dyrlæge, som fører tilsyn med tyrestationen, attesterer hermed at: a. I perioden mellem første og sidste sædopsamling

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 22.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 163/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 532/2012 af 21. juni 2012 om ændring af bilag II til

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest

Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest Udbrudsmanual for klassisk svinepest 7. december 2016 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer ved den kroniske form...

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1) BEK nr 25 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1) BEK nr 502 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2012-20-2301-00900 Senere ændringer

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1)

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1) BEK nr 1288 af 20/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2010-20-762-00039 Senere ændringer

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien 14.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 314/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2012 af 13. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende 30.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/2007 af 29. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.11.2007 KOM(2007) 761 endelig 2007/0266 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets holdning i Den Blandede Komité EF-Færøerne til

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1) BEK nr 1480 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Mund- og klovesyge beredskabsplan Operationel manual juni 2004 Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til va1@fdir.dk Definitionsliste...12

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE

UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE Oktober 2016 2 UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE INDHOLD Indledning... 6 1. Sygdomsbeskrivelse... 7 Virus og inkubationstid... 8 Virusudskillelse og smittespredning...

Læs mere

HPAI H5N8 i Danmark og EU

HPAI H5N8 i Danmark og EU HPAI H5N8 i Danmark og EU 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Vildfugle 10. november 2016 Første påvisning af HPAI H5N8 infeicerede troldænder (Aythya fuligula) Christiania, Stege, Møn 3 / Fødevarestyrelsen

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.4.2010 KOM(2010)176 endelig 2010/0097 (CNS) C7-0136/10 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien Undertegnede dyrlæge, som er godkendt til at føre tilsyn med embryoindsamlingsteamet/-centeret,

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (2012/137/EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (2012/137/EU) 3.3.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 64/29 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (EØS-relevant tekst) (2012/137/EU)

Læs mere

Veterinære beredskabsøvelser

Veterinære beredskabsøvelser Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 23.10.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 279/3 FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 955/2010 af 22. oktober 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår brugen af vacciner

Læs mere

Det veterinære beredskab

Det veterinære beredskab Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Det veterinære beredskab Den Danske Dyrlægeforening 28 januar 2015 Det veterinære beredskab Disposition Hvad er beredskab?

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 7.3.2017 L 59/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/384 af 2. marts 2017 om ændring af bilag I og II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår standardveterinærcertifikaterne BOV-X,

Læs mere

I medfør af 37, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes:

I medfør af 37, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr, herunder hunde, katte og fritter samt godkendelse og drift af og tilsyn med karantæner 1 I medfør af

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003D0881 DA 07.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 11. december 2003 om dyresundhedsbetingelser

Læs mere

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring 13. 8. 96 fdal De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 203/ 13 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. juli 1996 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring ved indførsel

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevarestyrelsen, j. nr. 2014-28-33-00041 Senere ændringer til forskriften Ingen Trikinvejledningen

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1) I medfør af 37, 40-41, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes

Læs mere

Ændringsskema Bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m.

Ændringsskema Bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Planter Den 08. januar 2018 Sagsnr.: 17-1232-000006 KRBA (Ændring af BEK nr. 1626/2017) Ændringsskema Bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m. Henvisning

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies

Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies BEK nr 914 af 15/12/1987 (Gældende) Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 15. december 1987

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 8.9.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 237/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 790/2010 af 7. september 2010 om ændring af bilag VII, X og XI til Europa-Parlamentets

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU

Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Kontor for Kemi og Fødevarekvalitet/SVSH/METH, Foder- og Fødevaresikkerhed/AMAR, Veterinærmedicin/TIPE, International Handel/RAM Sagsnr./dok.nr.: 2013-29-261-02477

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2007R0318 DA 01.01.2010 010.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2007R0318 DA 16.07.2009 008.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1212174 Senere ændringer til

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 29. august 2006 Ref.: STIM/TM J.nr.: 2006-20-221-02071 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 28. august 2006, kl. 14.30 Sted: Charlemagne building

Læs mere

Bekendtgørelse om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler 1)

Bekendtgørelse om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler 1) BEK nr 1360 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1211494 Senere ændringer til

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsy

Alvorligt smitsomme husdyrsy Alvorligt smitsomme husdyrsy 1. kvartal 2007 [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.12.2004 KOM(2004) 775 endelig 2004/0270 (COD). Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Tværgående beredskabsplan

Tværgående beredskabsplan Tværgående beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme August 2014 Fødevarestyrelsen Dyresundhed 2 TVÆRGÅENDE BEREDSKABSPLAN INDHOLD Indledning... 6 Konstatering og erklæring af udbrud... 7 Bekæmpelsesstrategi...

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions Tidende L 206/17

KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions Tidende L 206/17 2.8.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 206/17 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. juli 2008 om import til Fællesskabet af sæd, æg og embryoner af får og geder for så vidt angår lister over tredjelande

Læs mere